To kommunalpolitiske paradokser og to kommunalreformer
|
|
- Caspar Krog
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 To kommunalpolitiske paradokser og to kommunalreformer I de senere år er den kommunale geografiske struktur kommet til debat på en måde, hvor større kommuner i høj grad ses som løsningen på kommunernes problemer. Debatten er præget af skæv fokus bl.a. fordi den vægter økonomisk effektivitet og faglig bæredygtighed og i mindre grad har fokus på demokratiske aspekter af større kommuner. Debatten mangler på én gang overvejelser om demokratiske og økonomiske og faglige svagheder ved større kommuner. Endelig har debatten bevæget sig fra en debat om kommunernes fremtid til en debat om, at større kommuner er fremtiden. Lektor Roger Buch, Syddansk Universitet Det kommunale demokrati virker og det er kommunernes ene store problem. Paradokset udspringer af, at kommunerne på den ene side fører en forskellig politik, hvilket netop er målet med et kommunalt selvstyre, men at de samme forskelle på den anden side i stigende omfang problematiseres af medier, interesseorganisationer, staten og Folketinget. Det andet store problem er, at kommunerne grundlæggende løser de fleste opgaver på en udmærket måde, men at dette ikke afspejles i den offentlige debat om kommuner og amter. Bruger- og borgerundersøgelser beskriver på den ene side en relativt velfungerende serviceproduktion, mens medierne og den offentlige debat på den anden side er præget af fejl, ventelister, svigtende service og problemer. Kommunestyret virker der skabes forskelle Danske kommuner har en i international sammenligning meget omfattende autonomi, som i høj grad bruges til at indrette kommunernes service- og skatteniveau forskelligt, jf. tabel 1. Alene skatteniveauets variation fra 15,5 til 23,2 procent er bemærkelsesgt. Til sammenligning varierer amtsskatterne i 2001 kun fra 11,4 til 12,5 procent. Forskellene skal dog ikke overvurderes, da dele af variationen skyldes kommunernes forskellige sociale struktur, som gør, at nogle kommuner nærmest automatisk får mange udgifter inden for et område (eksempelvis daginstitutions- og skoleområdet), mens andre kommuner især får udgifterne på andre områder (eksempelvis ældre- eller socialområdet). Forskelle i kommunernes befolkningsstruktur betyder desuden, at nogle kommuner har borgere, som har store indtægter og begrænset træk på kommunens service, mens andre kommuner har borgere med forholdsvis små indtægter og større træk på kommunens service. Dette gælder eksempelvis stor- 17
2 Tabel 1. Kommunernes budgetterede skatter, udgifter og andre oplysninger 2001, samt erne indekseret i forhold til den gennemsnitlige Laveste Forskellene kritiseres og søges udjævnet Forskellene er imidlertid i stigende omfang sat under en kritisk lup. Staten og Folketinget følger systematisk med i kommunernes præstationer via de kommunale nøgletal, og via Finansministeriet og andre ministeriers sammenlignende undersøgelser af kommunernes indsats på forskellige områder. For store forskelle problematiseres og bruges eventuelt som afsæt for statslige lovinitiativer, som præciserer og specificerer reglerne, eller som helt fratager kommunerne råderum ved at fjerne opgaven fra kom- Gennemsnits Højeste Laveste indeks Højeste indeks Udskrivningsprocent 15,5 20,7 23, Grundskyldspromille 6 13, Udgifter til ældreomsorg i kr. pr. ældre over 66 år Udgifter til folkeskolen i kr. pr. barn (7-16 år) Gennemsnitlige klassekvotienter i folkeskolen 13,8 19,4 22, Samlede pasningsudgifter i kr. pr. barn (0-10 år) Biblioteksudgifter i kr. pr. indbygger Udgifter til sport og fritid i kr. pr. indbygger Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal Indeks: Gennemsnits = 100 byerne, hvor mange borgere arbejder, men er bosat og betaler skat i omegnskommunerne, mens storbyerne har store udgifter til sociale klienter, misbrugere og andre grupper, som typisk tiltrækkes af storbyerne. For at kompensere for disse skævheder er udviklet et kompliceret udligningssystem med flere former for udligning. Udligningssystemet kritiseres jævnligt fra stort set alle sider, og Kommunernes Landsforening har i august 2001 lagt op til en reformering og forenkling af systemet. Diskussioner af ordningerne forekommer dog noget overproportionerede i betragtning af, at udligningsordningerne kun flytter 8 og 4 mia. kr. internt blandt henholdsvis kommunerne og amterne, og når det huskes, at nettodriftsudgifterne i kommunerne er cirka 160 mia. kr. og amternes er cirka 75 mia. kr. Et mere enkelt og retfærdigt system kan ingen vel være modstander af, men skepsis er velbegrundet i forhold til (1) om dette er muligt, da der i en sådan reform ikke kan skabes vindere uden samtidig at skabe tabere, og (2) om det overhovedet vil ændre kommunens situation markant, da udligningssystemet trods alt kun flytter en begrænset del af det kommunale budget. Hverken de strukturelle forklaringer på forskellene eller udligningssystemernes homogeniserende effekt, ændrer grundlæggende på konklusionen om en høj autonomi og store skatte- og udgiftsforskelle mellem kommunerne. Dette har ligefrem fået nogle til at tale om, at danske kommuner har verdensrekord i lokalt selvstyre. Kommunernes forskellige løsninger gælder ikke blot den service, kommunerne leverer til borgerne, men også den måde kommunerne organiserer sig på. Uanset mange lighedspunkter i eksempelvis antallet af udvalg og hierakisk struktur, og uanset at kommunerne siden midten af 1980 erne har gennemløbet mange af de samme reformer sammenlægninger af forvaltninger og politiske udvalg, indførelse af mål- og rammestyring, decentralisering til institutionerne, nye lønsystemer osv. er der en stor forskel i hvordan de samme rammer og udviklingstendenser konkret er slået igennem i den enkelte kommune. Farum Kommune og tilsvarende reformivrige kommuner er uanset om deres udformning og udvikling vurderes positivt eller negativt levende eksempler på, at der ikke blot er muligheder for indholdsmæssig autonomi, men også en udstrakt formmæssig autonomi. Det kommunale selvstyre virker altså: der skabes forskellige lokale politikker, og kommuner organiserer sig forskelligt. 18
3 munerne, eller ved at erstatte skønsudøvelse med entydige automatiske regler, som det eksempelvis er sket mange steder inden for det sociale område. Aftalesystemet med de årlige forhandlinger mellem på den ene side staten og på den anden side amter og kommuner, har ligeledes en homogeniserende effekt ved groft sagt på den ene side at lægge låg på indtægtssiden, og på den anden side at lægge bund under visse udgiftsområder. Regeringens udmelding om pladsgaranti til daginstitutioner for børn er vel det bedst kendte eksempel på, at regeringen presser kommunernes udgifter op på bestemte områder. Aftalesystemet som for alvor trådte i karakter fra slutningen af 1970 erne, har kun været en delvis succes fra en statslig synsvinkel da aftalerne ikke sjældent brydes af kommunerne, men en især dæmpende effekt på de kommunale udgiftsønsker har uden tvivl været en følge af aftalesystemet, på trods af, at der som nævnt også kan findes eksempler på et statsligt pres for større udgifter på konkrete områder. Diverse pulje- og forsøgsmidler, hvor kommunerne har kunnet søge økonomiske tilskud, har desuden meget konkret påvirket kommunernes adfærd. En mere usystematisk og mindre institutionaliseret påvirkning sker gennem mediernes fremdragelse af sager oftest enkeltsager eller enkelte kommuners sager hvor lavere service kritiseres og hvor forskelle mellem kommunerne kritiseres, typisk på den måde, at kommuner, som bruger færre midler eller giver mindre service end andre kommuner problematiseres. Den omvendte problematisering, at service eller udgifter er for store, høres yderst sjældent. Amter og kommuners fejl og problemer sættes under lup Mediernes fokus på amter og kommuners problemer er et velkendt fænomen, som næsten giver indtryk af, at amter og kommuner kun kan få medieopmærksomhed, hvis de kan fremvise fejl, mangler, ventelister osv. Det i øjeblikket mest åbenbare eksempel på dette er sygehusvæsenet, hvor en forudsætningsløs udlænding nærmest ville få indtryk af, at sygehusene står på kanten af afgrunden, at der kun anvendes de behandlingsmetoder, som alle andre lande har forladt, at sygehusvæsenet er ekstremt dyrt, at der næsten ingen patienter behandles og at de, som behandles fejlbehandles. Dette karikerede billede ligger ikke langt fra det som politiske partier, patientforeninger og medier i fællesskab fremmaler. Dette er ikke et specielt fænomen for sygehusene eller amterne, men blot det område, hvor det omvendte skønmaleri i øjeblikket er drevet længst ud. Alt i alt skabes for amter og kommuner, og for utallige politikområder en politisk debat og et mediebillede, som signalerer, at den offentlige sektor har store problemer, og nærmest er i en dyb og voksende krise. Dette billede er ikke problematisk, hvis det har noget med virkeligheden at gøre, men er det tilfældet? Amter og kommuner løser opgaverne godt Selvfølgelig er der konkrete problemer i dele af den offentlige sektor, det vil der formentlig være så længe det er mennesker, som træffer de politiske beslutninger og mennesker, som udfører disse. Problemerne skal altså ikke afvises eller bagatelliseres, men de skal sættes i et perspektiv, som gør, at de i højere grad er undtagelsen end reglen. Talrige bruger- og borgerundersøgelser fra Finansministeriet og andre ministerier, fra private konsulentfirmaer og den offentlige forvaltning selv, fra amter og kommuner viser, at borgerne på langt de fleste områder er tilfredse og ofte er meget tilfredse med den service og de ydelser, som leveres. Det gælder også det for tiden så udskældte sundheds- og sygehusvæsen, som i parentes bemærket i international sammenligning er forholdsvis billigt, effektivt og med i front på mange behandlingsområder men selvfølgelig ikke alle. Der eksisterer altså et gab mellem den politiske offentligheds virkelighed og den virkelighed, som borgere, personale og politikere møder og oplever. Og den politiske offentligheds virkelighed har sit eget liv, sin egen dynamik, som skaber politiske beslutninger på baggrund af et fortegnet portræt af hvor, og hvor store problemerne er. De to kommunalpolitiske paradokser (1) det lokale selvstyre fungerer, men kritiseres for at skabe forskelle, og (2) opgaverne løses generelt godt, men dette overses i den politiske offentlige debat i medier, partier osv., er to væsentlige udfordringer for ikke blot amter og kommuner hver især, men også for det kommunale demokrati som helhed og er en væsentlig baggrund for at en ny kommunalreform er kommet på dagsordenen. Kommunalreform III De to kommunalpolitiske paradokser er nemlig ikke de eneste forhold, som sætter dagsordenen for kom- 19
4 munerne ved indgangen til det 21. århundrede. Siden efteråret 1998 er den kommunale geografiske struktur kommet til debat på en måde, hvor større kommuner i høj grad ses som løsningen på kommunernes problemer. Debatten har tre vigtige karakteristika. For det første præges debatten af en dobbelt skæv fokus. Dels en skæv fokus på økonomisk effektivitet og faglig bæredygtighed, og i langt mindre grad på demokratiske aspekter af større kommuner. Dels en skæv fokus i retning af at betone økonomiske og faglige fordele, og i mindre grad være opmærksom på de økonomiske og faglige ulemper ved større kommuner. Debatten mangler altså på en gang overvejelser om demokratiske, økonomiske og faglige svagheder ved store kommuner. For det andet er det kendetegnende, at debatten startede som en bred og åben debat om kommunernes fremtid, men det blev stadig tydeligere, (1) at centrale kommunalpolitiske aktører, som ledelsen af KL, Indenrigsministeriet og Finansministeriet, gerne ser lokale debatter og forsøg på kommunesammenlægninger og ikke blot kommunernes fremtid, og (2) at disse aktører ydermere gerne ser, at disse debatter ender med at kommuner sammenlægges. Debatten skred populært sagt fra en diskussion om kommunernes fremtid, til en debat om, at større kommuner er fremtiden. For det tredje er det imidlertid bemærkelsesgt, at disse ønsker hos centrale beslutningstagere meget sjældent udtrykkes direkte, og for det andet ikke fører til, at de centrale beslutningstagere handler og lægger op til en principiel debat om behovet for en ny kommunalreform. Der føres en lassezfaire politik, hvor man på den ene side klart signalerer ønske om kommunesammenlægninger, men på den anden side lader det være op til kommunerne selv, om dette kommer til at ske, og ikke træffer en formel beslutning om, at sammenlægninger er et mål hverken fra KL s eller statens side. At Folketinget i den sidste ende selvfølgelig kan blokere for sammenlægninger af kommuner ændrer ikke på det forunderlige, at et så vigtigt spørgsmål, som den fremtidige kommunale og amtslige struktur, afgøres uden at Folketinget på forhånd har taget stilling til, om dette ønskes, og hvad der bør være grundlaget for den fremtidige kommunale struktur. Denne fremgangsmåde står i skærende kontrast til forspillet til kommunalreformen i 1970, hvor man centralt startede et udrednings- og betænkningsarbejde allerede i 1958, og altså næsten brugte et årti til forberedelse af reformen. Kommunalreformsdebatten er en vigtig samfundsmæssig og demokratisk debat, men spørgsmålet er, om debatten er gået i stå på grund af folkeafstemningen den 29. maj 2001 på Bornholm? Afstemningen blev et endog meget klart»ja«til sammenlægning af Bornholms fem kommuner, og en samtidig sammenlægning af kommunerne med amtet. Beslutningen kunne ses som en katalysator for andre kommuners overvejelser om sammenlægninger, men kan lige så vel blive en sovepude for andre kommuner, som vælger en vente-og-se position, hvor man vil følge forløbet og udfaldet af det bornholmske eksperiment, før man går videre med egne planer. Om den nye kommunalreform bliver en realitet eller Bornholm bliver en enlig svale kan ikke afgøres endnu, men hvis sammenlægningsbølgen ruller, vil der i virkeligheden ikke være tale om kommunalreform II, men derimod om kommunalreform III. Kommunalreform II Siden midten af 1980 erne har kommuner og amter nemlig befundet sig i en gennemgribende reformfase, hvor organisering, normer, roller, arbejdsgange og rutiner er lagt om på en så omfattede måde, at det kommer på højde med omlægningerne i forbindelse med kommunalreformen i Elementerne i omstillingen har blandt andet været sammenlægninger af forvaltninger og politiske udvalg, indførelsen af mål- og rammestyring, decentralisering til institutioner og brugerbestyrelser, nye lønsystemer osv. Denne stille og gradvise kommunalreform har fundamentalt forandret kommunalpolitikken, og rejst en række problemer, som får meget ringe opmærksomhed. For det første oplever amts- og kommunalpolitikere i stigende omfang, at de har mistet magt ikke som forventet til eksempelvis brugerbestyrelserne, men derimod til embedsmændene i centralforvaltningen, som er blevet det centrale omdrejningspunkt for eksempelvis mål-rammestyringen, for kommunikationen med brugerbestyrelserne og for gennemførelsen af bruger- og borgerundersøgelser. For det andet bygger de moderniserede kommuner på en grundide om den lyttende kommune, som på forskellig vis opfanger borgernes ønsker og behov, og så vidt muligt opfylder disse. Denne ide er blevet opfanget af borgerne, som i dag forventer en 20
5 kommunal service indrettet efter deres behov. Når der i meningsmålinger i 1970 erne blev spurgt til, hvordan en kommunalpolitiker skulle handle, hvis han kom i konflikt med sine vælgere, svarede flertallet af borgerne, at politikeren skulle følge sin egen overbevisning sådan som det i øvrigt er idealet for folketingspolitikerne i grundlovens 56. Når samme spørgsmål stilles i 1990 erne svarer borgerne, at politikerne skal følge borgernes ønsker. Idealet om den lyttende kommune kan forekomme meget demokratisk, men indeholder det grundlæggende paradoks, at borgernes ønsker langt overstiger både de nuværende økonomiske rammer, og hvad borgerne selv er villige til at betale i skat. Borgerne kan med andre ord kun blive skuffede i deres forventning om, at politikerne skal følge deres ønsker. Herudover bygger idealet om den lyttende kommune på en urealistisk forestilling om den artikulerede, politisk interesserede borger, som kan og vil give udtryk for sine ønsker. Mange borgere er på grund af sygdom, alderdom, sociale problemer eller misbrug fuldstændig ude af stand til at indgå i den moderne kommunes dialog-cirkler, brugerinddragelse, behovsundersøgelser osv. Den lyttende kommune er med andre ord et godt system for de ressourcestærke borgeres krav om service, men formentlig et dårligt system for de svage gruppers behov for omsorg. Her ligger både store demokratiske og omsorgsmæssige problemer gemt, som fortjener en omfattende kulegravning og debat. Ved indgangen til det 21. århundrede er det kommunale demokrati til debat på mange fronter, og det lokale selvstyre udfordres af to grundlæggende paradokser og af ikke mindre end to kommunalreformer. Kommunernes overlevelse i deres nuværende geografiske størrelser er ikke givet, ligesom opgaverne heller ikke ligger fast. Behovet for en principiel national debat om det kommunale selvstyres fremtid er åbenbar. Men først skal der vel komme både et kommunal- og et folketingsvalg eller måske skal paradokserne, lassez-faire politikken og problemerne have lov at drive videre på det oprørte kommunale hav? 21
ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK?
ER KOMMUNER OG REGIONER GEARET TIL AT LEVE OP TIL DE POLITISKE MÅL FOR KOLLEKTIV TRAFIK? Roger Buch Forskningschef, Journalisthøjskolen, Ph.d., cand.scient.pol. EUROPA 10.000 ÅR SIDEN KLIMAFORANDRINGER
Læs mereDet kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden. Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL
Det kommunale selvstyre - før, nu og i fremtiden Seminar for Foreningen af udviklingskonsulenter Den 13. marts 2017 Ved Jan Olsen, KL Indhold En lang kamp om kommunestyret Fra dengang til nu holder 1970
Læs mereDanske erfaringer efter kommunalreformen
Danske erfaringer efter kommunalreformen Landkommune uden center Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Formål med strukturreform Kommunesammenlægningen på Lolland
Læs mereDanske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen
Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske
Læs mereHvordan opleves den statslige styring fra borgmesterstolen?
Hvordan opleves den statslige styring fra borgmesterstolen? - En politikers oplevelse af budgetlovgivning, sanktionslovgivning, budgetsamarbejde og det kommunale udligningssystem Økonomidirektørforeningens
Læs merePOLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER
POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer På Kommunalpolitisk Topmøde 2019 stiller vi skarpt på det politiske lederskab i kommunalbestyrelserne. Hvad kendetegner
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mereGodt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar 2017
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt Dato: 1. februar 2017 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0392 Dok.: UDKAST TIL TALE til
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereKommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Velfærdsministeriet Dato: 29. august 2008 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2007-2413-701 Sagsbeh.: Fil-navn: kommissorium 08-09 final Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde i 2008 og 2009
Læs mereKommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016
Kommunalt selvstyre forskellighed versus ulighed? Bent Greve Danske Ældreråds konference Vejle 9. november, 2016 Ældreomsorg nogle indledende betragtninger Udgangspunkt for forandring pres fra ændret demografi
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs merePolitisk tillid. Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1.
Figur 3.2. Politisk deltagelse: effekten af åbenhed ved høj og lav politisk interesse 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Lav åbenhed Høj åbenhed Lav politisk interesse Høj politisk interesse Politisk tillid
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Undervisningsudvalget
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Undervisningsudvalget Der er målt på generel tilfredshed med og vigtighed af kvalitet og omfang af tilbuddene på folkeskoleområdet samt kvalitet og omfang af tilbud i
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereDigitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen
Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereDet kommunale selvstyre før, nu og i fremtiden?
Det kommunale selvstyre før, nu og i fremtiden? - Set gennem mine kommunale briller Kommunalt selvstyre Kommunestyret er en vigtig del af det danske samfund siden grundloven 1849 Hvad er kommunalt selvstyre
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereDSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?
DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereBORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG 2016 2. BEHANDLING
BORGMESTEREN Den 29. september 2015 BUDGETFORSLAG 2016 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet var mit hovedbudskab, at det kunne blive vanskeligt, at nå frem til et
Læs mereDu kan gøre en forskel
Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereÅrsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17
1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereKOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU?
KOMMUNESAMMENLÆGNING I DANMARK - HVAD ER SKET OG HVORDAN GÅR DET NU? LARS BODUM REGIONREFORMEN 2020 PÅ AGDER - KONSEKVENSER FOR KOMMUNENE KRISTIANSAND 29. AUGUST 2018 !2 DET KOMMUNALE LANDKORT I DANMARK
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereSammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune
Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs meresl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet
Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereInteresseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab
Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier
Læs mereBudgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september 2013
Enhedslisten Odense Byrådsgruppen Per Berga Rasmussen Egilsvej 54, 5210 Odense NV. Tlf. 20 97 32 55 E-mail: pbra@odense.dk Budgetoplæg ved 1. behandling af Odense Kommunes budget for 2014 den 18. september
Læs mereStrukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater
Strukturreformen - erfaringer, udfordringer og resultater Agenda» Strukturreformen i hovedtræk» Politiske mål og instrumenter» Regionernes nye ansvarsområder» Regionernes resultater» Evaluering af kommunalreformen»
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereDet er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.
Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereHvorfor hovedstadsudligningen?
Hvorfor hovedstadsudligningen? Ét sammenhængende byområde Ét arbejdsmarked Behov for stærkt vækstcenter / SIDE 1 Pendling er størst i hovedstaden Kilde: 6-byernes oplæg Vækst og byregioner fra 2013. /
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereAnalyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift
Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereTale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark
Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark DET TALTE ORD GÆLDER [Indledning] Ældrerådene er i bund og grund et vildskud i det
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mereN OTAT. Fremtidens kommunestyre
N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereKommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber
Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereHovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere
Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet
Læs mereNøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen
Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereByrådet, Side 1
Byrådet, 06-09-2016 Side 1 2. Åbent punkt - Beslutningssag - 1. behandling af budget 2017-2020 med tilhørende justering af de økonomiske pejlemærker - Sag nr. 16/4131 Sagsgang og sagstype Økonomiudvalget,
Læs mere14. marts 2006. Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006. Dias 1
Jørgen Grønnegård Christensen Kirkeministeriet 9.3.2006 Dias 1 Hvad virker i den offentlige sektor? God offentlig styring regulerer, hvordan beslutninger bliver truffet opgaver bliver løst inden for overordnede
Læs mereUdvikling eller afvikling
STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede
Læs mereSpørgeskema til danske interesseorganisationer
Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereAsmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation
Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade
Læs mereKL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed
KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereDato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat
Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 18-06-2018 18/4140 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse
Læs mereResume af undersøgelsen af de danske skolebestyrelser 2008
Resume af undersøgelsen af de danske skolebestyrelser 2008 I januar og starten af februar 2008 blev der foretaget en større spørgeskemaundersøgelse af de danske skolebestyrelsesmedlemmer. I alt deltog
Læs mereHovedtal og forudsætninger
Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2015 Forventet regnskab 2016 Budget 2017 Budgetoverslagsene 2018 2019 2020 Skatter 7.717,1 7.965,2 8.256,3 8.515,3 8.756,5 9.046,3 Tilskud
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereRundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011
FOA Kampagne og Analyse 7. maj 2010 Rundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011 Norstat Danmark har for FOA gennemført en rundspørge blandt 74 borgmestre. Det vil sige, at 76 procent
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereDobbelt regning for sygehusindlæggelse
Dobbelt regning for sygehusindlæggelse Finansiering: Thisted Kommune betaler to gange for samme patient NORDJYLLAND: Når en patient med et brækket ben bliver indlagt i akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted
Læs mereANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK
LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereIngen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug
ANALYSE Ingen grund til at bruge flere penge på offentligt forbrug Resumé Der er i øjeblikket en diskussion om, hvor meget væksten i det offentlige forbrug skal være fremover. Et af pejlemærkerne er, at
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereSammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner
Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereKort om privathospitaler. December 2016
Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereLigestilling i kommunalpolitik
En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den
Læs mereUdvikling af Børne- og Skoleområdet Kick-off/Opstartsmøde Vesthimmerlands Kommune udfordringer og perspektiver 2015
1 udfordringer og perspektiver 2015 Side 1 2 udfordringer og perspektiver 2015 Udfordringer helt overordnet på samfundsniveau: Økonomi Demografi Urbanisering Centralisering Globalisering Side 2 3 udfordringer
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereHvad er værdibaseret ledelse?
6 min. 14,174 Hvad er værdibaseret ledelse? Indførelsen af et klart formuleret værdigrundlag har i mange organisationer været svaret på at få skabt en fleksibel styringsramme, der åbner mulighed for løsninger
Læs mereRoger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole HVEM ER HAN? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. Siden 2004
Læs mereKort om privathospitaler. Juli 2017
Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen
Læs mereStor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov
KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:
Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg
Læs mereServicetjek af frit valg efter dagtilbudsloven
2018 Servicetjek af frit valg efter dagtilbudsloven Indhold 1. Indledning... 1 2. Introduktion til dagtilbudsområdet og dagtilbudsloven... 2 2.1 Tilskud til privat pasning... 2 2.2 Tilskud til pasning
Læs mere