KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER?

Transkript

1 KAPITEL 4. POLITIK FOLKET STYRER? GENERELLE OVERVEJELSER Mange unge er ikke særligt interesserede i politik, og politikere har et dårligt ry hos dem. Dette er uheldigt, fordi de unge skal kunne tage del i det demokratiske beslutningssystem for at varetage deres interesser (et projekt, som er hjerteblod for samfundsfag). Og det er uretfærdigt, fordi politikerne hverken er korrupte eller dumme, men har reelle problemer med at agere som ansvarlige beslutningstagere i en række svære situationer som ikke bliver lettere i det globale informationssamfund med EU (et tema, som tages op i kapitel 5). Jeg har beskrevet det politiske apparat som en beslutningsmaskine (ud fra en Easton light model) en beslutningsmaskine, som både skal fungere på et demokratisk grundlag og skabe effektive løsninger på nutidens problemer. Denne beslutningsmaskine kan sammenlignes med situationen for det enkelte menneske eller virksomhed, som modtager en lang række input i form af krav og forventninger, som forarbejdes til beslutninger, som sendes tilbage til omverdenen. Hvis personen (den enkelte elev?) eller virksomheden (Coca-Cola?) magter denne proces, så er der succes ellers er der fiasko (SAS?). Det er mit håb, at denne sammenligning både kan bidrage til at fange elevernes interesse for det komplicerede politiske kredsløb, og samtidig skabe forståelse for - og måske accept af demokratiets og politikernes problemer. Afsnit 4.2. giver overblikket over det politiske kredsløb, og ideen er, at man senere skal vende tilbage til figur 4.1, hver gang man afslutter et emne, således at eleverne kan se tingene i sammenhæng. Denne sammenhæng skulle gerne styrkes af arbejdsspørgsmålene lige før afsnit 4.7 og i afsnit 4.8. Hvis man skal forkorte i gennemgangen af politik, så tilrådes det, at 4.2 altid gennemgås, medens man kan skære i udvalgte dele af resten af kapitlet. Politik kommer bedst til sin ret, når man udvælger et tema og bearbejder dette i et politiske kredsløb enten samtidig med gennemgangen af kredsløbet eller som et selvstændigt projekt efter politikforløbet. Her vil det være fint, hvis der var mulighed for at vælge et tema, som stod i sammenhæng med kapitel 1, således at tilpasning og påvirkning ikke kun blev overskrifter. Jeg har selv anvendt de fremmede som tema, og det går fint. Men det er helt afgørende at fange elevernes motivation og den aktuelle debat og en del elever er måske trætte af at snakke om fremmede efter de mange diskussioner i kapitel 1. Men så er der jo næsten altid nogle aktuelle spændende politiske diskussioner, som man kan tage fat i. Og bruge som afsæt for møde med de lokale politikere eller besøge Borgen. DE ENKELTE AFSNIT. Afsnit 4.1: Principperne (én timeblok på 90 minutter) 1. Hvad forstås ved direkte demokrati, og hvorfor er det urealistisk i de moderne samfund? 2. Hvad forstås ved repræsentativt demokrati, og hvilke problemer giver dette? 1

2 3. Hvad er ideen i magtdelingslæren, og hvilke fordele og ulemper er der ved magtdeling? 4. Redegør for de to ben i menneskerettighederne og overvej svaghederne omkring retsbeskyttelsen for de danske borgere. Afsnittet lægger vægt på at sammenkoble ideen om det repræsentative demokrati med ideologien bag markedsøkonomien. Afsnit 4.1. om principperne og den historisk-ideologiske baggrund er efter min opfattelse meget vigtige, og passer smukt til et tværfagligt samarbejde med historie (igen kulturfag og AT-forløb). Men man kan godt gennemgå det danske politiske kredsløb uden afsnit 4.1, hvis klassen har meget stor modstand mod politik. Ad spørgsmål 1 og 2: Der er 2 indskudte spørgsmål i teksten (De fleste vestlige lande lever op til kravene om, at staten ikke må blande sig i borgernes frie valg. Men hvem vinder disse valg hvorfor er der ingen sorte eller kvinder, som er blevet præsident i USA) og (Skal vi have flere folkeafstemninger eller skal de valgte politikere bestemme, hvad der er bedst for folket?) - som kan bruges til at skabe en debat om problemerne omkring repræsentativt og direkte demokrati. Bemærk, at der næsten altid er nogle herlige videoer om valgene i USA! Men man kan også nævne rekrutteringen af danske politikere hvor mange af topfolkene i socialdemokratiet er arbejdere og hvorfor ikke? (og hvad med bønderne i Venstre?). Og hvor mange er DJØF ere? I forlængelse af overvejelserne omkring direkte demokrati kan man diskutere fordele og ulemper ved et IT-demokrati, hvor et udvalg af borgere kunne få indflydelse på lovgivningen. En artikel: Er folkeafstemninger et gode eller et onde? (Vejle amts folkeblad ) Ad spørgsmål 3: Overvejelserne i afsnittet om magtdeling kan måske perspektiveres med et billede af Yoko Ono foran en plakat, som viser antallet af dræbte i USA siden Lennons død (Politiken ) jeg har selv søgt at få billedet med i bogen, men kvaliteten var for ringe til at gengive i en bog. Bemærk også artiklen om Advokaternes paradis (Politiken ) omkring forholdet mellem individ og fællesskab i USA. Ad spørgsmål 4: Afsnittet om menneskerettigheder peger direkte tilbage til den ideologiske debat om staten og friheden i kap 2.4. Mange elever er meget optaget af de forhold, som folk i andre lande lever under, og der er meget materiale, som kan give grundlag for et projekt om menneskerettigheder? I afsnittet har jeg understreget problemerne omkring retssystemet i det danske retssystem og måske trukket linierne lidt hårdt op, særligt med billedet af politifolkene? Håber er, at det kan være lidt af en øjeåbner for vore elever, som jo normalt netop ikke kommer i forbindelse med retssystemet som den svage part (jf. også kap 1.5 om ulighed og retssystemet). Og det kan give anledning til en debat og en sund skepsis over for billedet af Danmark som den rene idyl og det forbillede, som har ret til at sætte andre lande i skammekrogen. 2

3 Diskussionen om sammenhængen mellem domstole og justitsministeriet kan underbygges med en artikel i Politiken af : Hver tredje dom i Østre Landsret for streng. Eller artiklen om Den danske retsstat (Politiken ) noget forældet og lidt lang, men interessant, fordi den i et vist omfang kommer ind bag murene i det uformelle system. Andre artikler: Statsadvokaten gransker Ungdomshus-rydning (+0litien ) Politi ransagede uden kendelse (Ekstra Bladet ) Måske er der grundlag for et smukt lille projekt om det danske retssystem? Afsnit 4.2, 4.3 og 4.4: Det politiske kredsløb og vælgernes ønsker (mindst én timeblok på 90 minutter) 1. Redegør for ideen i det politiske kredsløb og gennemgå kort de forskellige elementer i kredsløbet. Find eksempler på, at det er svært at etablere og fastholde et demokratisk politisk kredsløb. 2. Beskriv politikernes dilemmaer, når de skal opfylde vælgernes krav 3. Beskriv forskellen mellem flertalsvalg og forholdstalsvalg og overvej fordele og ulemper ved disse valgmåder. 4. Beskriv vælgernes andre inputmuligheder: Meningsmålinger, politiske paneler, offentlig debat og politiske forbrugere diskuter fordele og ulemper omkring disse inputmuligheder. Der er tale om en forholdsvis koncentreret blok, hvor det kan blive lidt svært at nå hele stoffet i så fald vil jeg klart tilråde, at man sænker tempoet og accepterer, at man ikke når hele stoffet ellers risikerer man at tabe en del stille elever, som så aldrig kommer rigtig med i resten af politik-forløbet (og det er jo afgørende for den politiske dannelse). Hvis man bruger gruppearbejde, at må det tilrådes, at man lader hver gruppe arbejde med hver sit spørgsmål ellers bliver det håbløst for grupperne at komme igennem på en rimelig tid. Men det forudsætter naturligvis, at der gives GOD tid til opsamling på tavlen. Ad spørgsmål 1: Ideen er at opstille det skelet, som resten af politik-afsnittet skal hænges op på. Så komponenterne skal nævnes, men man skal ikke gå i detaljer det kommer senere. Karen Jespersen citatet lægger op til en VIGTIG debat om betydningen af sammenhængskraft (og social kapital ). Det klassiske eksempel på sammenbruddet af et demokratisk system er nazisternes magtovertagelse i Tyskland en begivenhed, som mange elever trods alt har en vis viden om. Men man kan jo også diskutere årsagerne til, at Rusland (endnu) har fastholdt de grundlæggende elementer i et demokratisk system. Eller overveje, hvorfor de afrikanske eller muslimske lande har haft så svært ved at udvikle stabile demokratiske politiske kredsløb. Ad spørgsmål 3: 3

4 Efter gennemgangen af valgmåderne vil jeg foreslå en lærergennemgang på tavlen af det danske system det tager alt for lang tid og frustrerer eleverne at prøve selv at finde ud af dette besynderlige men funktionelle system. Ad spørgsmål 4: Eksemplet med Tyrkisk medlemskab af EU er dobbelt interessant: Dels kan det bruges som et eksempel på, hvordan en formulering kan ændre besvarelserne dels et eksempel på ét af de områder, hvor den politiske elite ikke er meget for at lytte til befolkningen (generelt EU og særligt spørgsmålet om Tyrkiet/muslimer) altså et eksempel på konflikt befolkning/elite, direkte/repræsentativt demokrati. Afslut timeblokken med KORT at placere hovedlinierne i forhold til figur 4.1. Nogle artikler: Tillidssamfundet (Weekendavisen ) Netværk. Danskere er en flok ligustersocialister (Politiken ) Hvad er meningen? (Politiken ) Smørelse. Demokratiets onde fætter slår til (Politiken ) Afsnit Delmængderne i det politiske kredsløb (4 timeblokke på hver 90 minutter) Disse afsnit graver sig ned i de enkelte dele af det danske politiske system, og det må blive en forholdsvis traditionel gennemgang. Prøv at finde nogle aktuelle artikler, som kan rejse relevante diskussioner og husk i hver eneste timeblok at vente tilbage til figur 4.1 for at sikre sammenhæng og overblik. Afsnit 4.5: De politiske partier (én timeblok) (Lektie: 4.5 frem til interesseorganisationer og græsrodsbevægelser) 1. Redegør for de politiske partiers placering i det politiske system i industrisamfundet 2. Redegør for de forskellige forklaringer på partiernes problemer i informationssamfundet herunder særligt Det nye vælgerlandskab 3. Redegør for modellen i figur 4.2 og brug modellen til at forklare socialdemokraternes problemer. Der er lidt mindre stof i denne timeblok så bliver der også tid til at samle op fra sidste timeblok, hvor man måske ikke nåede det hele? Bemærk, at fremstillingen ikke rummer en beskrivelse af organisationen i de politiske partier jeg har vurderet, at dette emne ikke var så vigtigt, at jeg ville risikere elevernes motivation på denne sag. Ad spørgsmål 3: Bogen har måske lidt mange eksempler ud fra en socialdemokratisk vinkel. (fordi de socialdemokratiske problemer er så åbenbare og derfor lette at forstå for eleverne). 4

5 Derfor er det vigtigt at præsentere sagen fra andre sider f eks ved at indsparke følgende spørgsmål i selve timen: Brug figur 4.2 til at undersøge de problemer og muligheder, som Anders Fogh Rasmussen som leder af Venstre (samt statsminister) står over for. Ovenstående arbejdsspørgsmål kan også anvendes på andre partier (meget gerne konservative eller Dansk folkeparti eller Ny Alliance?), men man kan naturligvis også bare tage en helt aktuel sag, hvor et eller flere partier må afveje deres politik ud fra figur 4.2 Nogle artikler: Der er byttet om på højre og venstre (Politiken ) Nypolitik. KR til overklassen. V til folket. Og Pia til arbejderne (Politiken ) Har partierne en fremtid? (De bergske blade ) 4.5 og 4.6: Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og massemedier (én timeblok) 1. Beskriv interesseorganisationerne, græsrodsbevægelserne og NGO erne og vurder deres rolle i det politiske system. 2. Redegør for de tre massemedieteorier (kanyle, opinionsleder og marked) og diskuter massemediernes rolle i forhold til det politiske system. Kommentar: Spørgsmål 1: Problemerne omkring NGO erne er trukket ret hårdt op for at skabe debat om godhedsindustrien. Der findes en meget ubehagelig video om nødhjælpsorganisationerne i Rwanda ("Nødens Købmænd" på TV2 - Faktoeren ) hvis man altså stadig kan få fat i denne video. Jeg har i øvrigt hørt betegnelsen sexede om billeder af nødlidende børn, fordi sådanne billeder er så gode til at skaffe bidrag. Hvis der er tid, så kan man som afslutning på afsnit 4.5 inddrage det traditionelle diagram med 9 felter, hvor partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser anbringes oppe i toppen, medens mål, organisationsstruktur og midler placeres ude til venstre. Tegn dette 9-felts diagram på tavlen og bed eleverne i smågrupper på 2 og 2 udfylde diagrammet det giver en effektiv opsamling og viser forskelle og ligheder mellem de politiske organisationer. Dette diagram viser i øvrigt også, at NGO erne er en underlig hybrid. Spørgsmål 2: Beskrivelsen af massemedierne er anbragt i afsnit 4.6, dels fordi det er fagligt frugtbart, men også for at skabe en stund med oplevelser og debat i et forløb, som ellers kan blive lidt tungt. Jeg håber, at billedet af Fogh kan inspirere til en debat om iscenesættelse af politikernes overflade jf. Blair, som Fogh har lært meget af. Og jf. socialdemokraternes problemer med ledere som Nyrup og Lykketoft (som er alt for sur og uklar til at sende de positive signaler, som kan vinde vælgere) og som derfor blev udskiftet med Helle Thorning Schmidt, der blev valgt som formand på sin glatte facade. Artikler: Borgerlige tanker sælger godt (Politiken ) 5

6 Politik i massemediernes vold (Næstved Tidende ) At være politiker i en sværm af balloner (Politiken ) Afsnit 4.7. Folketing og regering (én timeblok) Lektie: Afsnit 4.7 frem til Lovgivning ) 1. Redegør for den danske magtdeling herunder parlamentarismen. 2. Redegør for folketingets opgaver og kampen i folketingsgrupperne. 3. Redegør for regeringsdannelsen herunder dronningerunder, negativ parlamentarisme og udpegelsen af ministrene. 4. Redegør for folketingets muligheder for at kontrollere regeringen Kommentar: Spørgsmål 1 og 2: Man skal altså være RET omhyggelig med at banke disse grundlæggende ting på plads hos eleverne man hører mange skrækkelige ting som censor ved eksamen! Spørgsmål 3: Et provokerende arbejdsspørgsmål (eller blot spørgsmål ud i klassen): Hvilke ministre i den siddende regering kender du? Hvilke af disse ministre ville du gøre til administrerende direktør i et firma, som du ejede? Spørgsmål 4: Et noget mere lødigt arbejdsspørgsmål om folketing og regering: Hvorledes vurderer du magtforholdet mellem Folketinget og den siddende regering? Afsnit 4.7: Lovgivning og opsamling (én timeblok) (lektie: Resten af afsnit gennemlæsning af noterne fra alle timerne i politik-forløbet) 1. Gennemgå ud fra figur 4.4 OMHYGGELIGT lovgivningsprocessen herunder rollefordelingen mellem regering, Folketing, udvalg og interesseorganisationer. 2. Undersøg særligt udvalgene rolle i lovgivningsprocessen 3. Brug dine noter til at lave en mere præcis beskrivelse af det politiske kredsløb (figur 4.1) Spørgsmål 1: Også her: HUSK at banke disse grundlæggende ting på plads hos eleverne man hører mange skrækkelige ting som censor ved eksamen! Og et spørgsmål, som kan forklare eleverne, at vores lovgivningsproces er ret fornuftig, selv om den tager tid: Hvorledes træffer man store beslutninger i din familie (f.eks. køb af bil eller bolig) prøv at sætte familiens beslutningsproces ind i figur 4.4. Artikel: Store reformer i Danmark forberedes i det skjulte (Politiken ) 6