Et sundt, mangfoldigt og driftigt erhvervsliv

Transkript

1 Forvaltningen for Børn, Familie og Skole ved Direktør Helene Broberg Berthelsen Det hele menneske i et forpligtende, solidarisk og nyskabende fællesskab Et sundt, mangfoldigt og driftigt erhvervsliv Fødevarepolitik Skoleafdelingen i Forvaltningen for Børn, Familie og Skole udarbejdede i 2016 i samarbejde med afdelingen for Sundhed, Forebyggelse og Fritid en kostpolitik for 0-6 årige og for 6-16 årige. Formålet med disse politikker er, at give børn i daginstitutioner, skoler og skolepasninger/fritidshjem i dag kaldt for AKO og FRO - mulighed for at indtage et sundere og mere varieret kost. Kostpolitikkernes gennemgående 8 anbefalinger er: - Barnets energibehov skal dækkes i det tidsrum de er i skole og AKO/FRO - Kosten skal følge de sundhedsmæssige anbefalinger, der er for kost til børn og unge. - Maden der serveres, skal være varieret og gerne bestå af grønlandsk råvarer. - Børnene skal inddrages i de praktiske opgaver omkring måltidet. - Børn og unges måltider skal give indlæring af nødvendige sociale færdigheder. - Speciel og diætkost skal være lægeligt begrundet. - Forældre skal ugentligt orienteres om skolens kostplan ved opslag og på internettet. - Børnene og eleverne skal lære, hvordan man holder en sikker og god renlighed, når man tilbereder og spiser et måltid. Øget Anlægsaktivitet Fleksibel og hurtig planlægning, som sikrer tilstrækkelige byggemuligheder Forvaltningen for Børn, Familie og Skole har udarbejdet sektorplan for skoleområdet. Sektorplanen på skoleområdet forløber fra og omfatter de anlægsmæssige tiltag op skoleområdet i Kommuneqarfik Sermersooq og skal danne grundlag op overordnet niveau beskrivelse, begrundelse og fastsættelse af budgetter det samlede behov for udbygning, ombygning og renovering samt prioritere indsatsen i forhold til hver enkelt skole og elevhjem. Sektorplanen er forankret i Forvaltningen for Børn, Familie og Skole og i Anlægs- og Miljøforvaltningen. I hovedstadsstrategien for Nuuk er det forventning, af befolkningen i hele Kommuneqarfik Sermersooq i 2030 vil være på indbyggere. I den forbindelse vil faciliteterne på skolerne være for små. Der foreligger i dag et forslag om en sektorplan for dagtilbudsområdet med en tidsplan for hele Forslaget skal danne grundlag for en vision med forventning om et markant stigende befolkningstal frem mod 2030, hvor behovet for at bygge flere nye institutioner vil fremgå. Rammen for udviklingsarbejdet vil omfatte 3 hovedspor, som skoleafdelingen har identificeret på baggrund af forvaltningsrevisionen, planstrategien og rapporten fra Masanti. De 3 hoverspor er: - Bygninger - Pædagogik - Ledelsen 1

2 Gode tidssvarende boliger for mennesker i aktivt samspil Til kamp mod ventelisterne På daginstitutionsområdet er der bygget en integreret daginstitution i Nuuk (Qinngorput), som blev taget i brug på fuld vigør i starten af 2013 og en i Tasiilaq, som blev taget i brug den 01. december Begge byggerier havde haft en del forsinkelser undervejs. Forvaltningen for Børn, Familie og Skole har i dag således nedskrevet antallet af børn på ventelister til børnehaver betydeligt i Nuuk og har afskaffet ventelister i Tasiilaq på børnehave- og vuggestueområdet. Men Forvaltningen har også mærket til befolkningstilvæksten i Nuuk, især hvad ventelister til vuggestuer angår, hvor vi fortsat operer med ventelister på mellem børn afhængig af hvor i året vi befinder os i. Pædagogisk-psykologisk rådgivning har tidligere været præget af meget lange ventetider, nogle gange på flere år. For at sikre hurtig hjælp til børn med særlige udfordringer i forhold til udvikling, læring og trivsel har MIA omlagt den pædagogisk-psykologiske rådgivning, så ventetiderne på første rådgivning nu er nedbragt til maksimalt seks uger. Desuden er rådgivningen nu tilrettelagt således, at den sigter på at styrke de voksne personer rundt om barnet/børnene, så de får bedre værktøjer til at stimulere og undervise barnet/børnene. Både forældre og fagpersoner kan få pædagogisk-psykologisk rådgivning fra Misi. Ændringen er fuldt implementeret. Børne- og familieafdelingen har fået 4 ungehybler i Nuuk, og arbejder kontinuerligt for at få flere i hele Kommuneqarfik Sermersooq. Behovet svinger, da nogle af de unge der er visiteret til at få efterværn flytter fra byerne eller fravælger efterværn. Gode kultur- og fritidstilbud Forbedrer sommerferieaktiviteter til børn. Forvaltningen for Børn, Familie og Skole har de sidste 9 år tilbudt skolesøgende børn fra 4 7. klasser et ophold i MIA sommerlejr. Et arrangement af 1 uges varighed for hvert hold. En tryg barndom og ungdom, der skaber fundamentet for gode voksenliv Vi vil tage hånd om de mindste Pasningsgaranti Forvaltningen for Børn, Familie og Skole har i perioden arbejdet for at opnå pasningsgaranti for alle børn før skolealderen. Nuuk. Staben har i samarbejde med skole-og dagtilbud opnået pladsgaranti i børnehaver i Nuuk, men mangler at opnå pladsgaranti for dem der søger om institutionsplads i en vuggestue. Det skyldes blandt andet den befolkningstilvækst som Nuuk har mærket det sidste par år. I henhold til Grønlands Statistik har antallet af uddannelsesniveauet for befolkningen i Grønlands steget. De seneste ti år er der sket en udvikling på ca. 6 procentpoint. I den samme tabel viser det at stigningen fra har været status quo, hvorimod antallet i 2014 og 2015 er steget betydeligt. Da flere uddannelsesinstitutioner ligger i Nuuk, og da det er 2

3 kvinderne der har oplevet den største fremgang med ca. 8 procentpoint, har disse faktorer også været med til at antallet på ventelister til en vuggestue skifter fra , afhængig af hvor på året vi er i. Uddannelsessøgende der tager til Danmark eller andre byer i Grønlands på uddannelse kan udmelde deres børn midlertidigt, så deres børn har pladsgaranti ved deres hjemkomst. Her gælder det kun for de børn der var født og havde fået tildelt plads før deres afrejse. De børn som er født under forældrenes uddannelse i DK eller en anden by, kan blive opskrevet til venteliste halv år før hjemkomsten til Kommuneqarfik Sermersooq. Paamiut. I Paamiut er der opnået pladsgaranti i børnehaver, da alle de der kommer tilbage efter midlertidig udmelding som regel får tildelt en plads med det samme. De børn der er opskrevet til vuggestuer må vente med at få plads, da de vuggestuebørn som skal overflyttes til børnehaver endnu ikke er for små til at flytte børnehave, selvom der er plads i børnehaver. Ittoqqortoormiit. I Ittoqqortoormiit er der 1 på venteliste til børnehave og 1 til vuggestue. Forvaltningen for Børn, Familie og Skole mener at ventetiden med at få en institutionsplads i Ittoqqortoormiit er afhængig af om det er vinter eller sommer, da staben har registreret at flere kommer på venteliste under sommerperioden, hvor flere unge under uddannelse kommer hjem på ferie og ønsker at få midlertidige pladser til deres børn. Tasiilaq. Forvaltningen for Børn, Familie og Skole har indfriet målsætningen med en pladsgaranti for alle børn før skolealderen i Tasiilaq. Alle tilmeldte børn til børnehaver og vuggestuer får tildelt pladser. Tidligere skolepasninger og fritidshjem blev i 2016 sammenlagt under Atuareernerup Kingorna Ornittakkat (AKO), ligesom fritidstilbud for 4 7 klasser blev samlet under FRO. Der er ingen ventelister til AKO og FRO. Styrke overgangen fra dagpasning til skolestart. I 2015 blev der foretaget en omstrukturering i Forvaltningen for Børn, Familie og Skole, hvor skole- og dagtilbud blev sammenlagt til en afdeling. Omlægningen i sig selv er en styrkelse af samarbejdet imellem dagtilbud og skoleområdet, til stor gavn for arbejdet med børn før og under skolealderen, idet der er oprettet koordinering og brobygning mellem dagtilbud og skoler. Der er indledt et samarbejde mellem skoleafdelingen og dagtilbudsafdelingen omkring koordinering af skoleparathedsundersøgelser, pædagogiske handleplaner, institutionens børnemappe og indskrivning i skolerne. Der planlægges et udvidet arbejde og samarbejde mellem børnehaverne med at gøre børnene skoleparate. Endvidere planlægges et øget samarbejde mellem lærerne i indskolingen og børnehavernes pædagoger, med et særligt henblik på at yde en tidlig indsats for børn med særlige behov Skoleparathedsundersøgelser (SPU) for kommende 1. klasser sker i november måned. I 2016 blev indskrivningen for kommende 1. klasser fremrykket, således at det sker i december måned i stedet for i slutningen af januar. Det skyldes at skoleafdelingen ønsker mere tid til de børn, hvis deres skoleparathedsundersøgelser viser at de har behov for støtte til deres færdigheder inden skolestart. Denne ændring har forældrene taget til sig. I marts 2017 vil de kommende førsteklasser blive overskrevet fra deres børnehave til AKO. En del af implementeringen af AKO er, at børnehavebørn, flyttes fra børnehaven og til AKO en, tre måneder inden skolestart. Formålet med den tidlige overflytning er, at styrke børnenes skoleparathed, og give dem bedre 3

4 forudsætninger for at omstille sig, fra at være børnehavnebarn til at være elev. Det er samtidig med til at lette overgangen fra børnene, ved at den tidlige overflytning gør, at de ikke skal forholde sig til både en ny skole og en ny institution samtidig. Derudover bidrager det, til at frigøre plads i kommunens daginstitutioner. Deltage aktivt i implementeringen af Meeqqerivitsialak i samarbejde med Inerisaavik. Den daværende daginstitution og nuværende skole-og dagtilbud har haft ansvaret for implementeringen af Meeqqerivitsialak og havde dermed haft ansvaret for at organisere udbredelsen af de fem niveauer, som Inerisaavik havde udviklet. Strategien for implementeringen var at drage nytte af de ressourcepersoner i form af ledere og pædagogiske konsulenter med særlige kvalifikationer/kompetencer i kraft af enten en NLP- eller en AD-uddannelse. Forvaltningen samarbejder med uddannelsesstyrelserne omkring implementeringen af Meqqerivitsialak. Der har været afholdt kurser for kommunens børnehaver, hvor ressourcepersoner i børnehaverne er opkvalificeret, til at kunne drive projektet videre, i den enkelte institution. Dette foregår i et tæt samarbejde mellem kommunens pædagogiske konsulenter, uddannelsesstyrelsen og den enkelte institution. Næste skridt er, at få det implementeret i kommunens vuggestuer. Her er der ligeledes en opkvalificering af ressourcepersoner i gang. Efter opkvalificeringen vil Meeqqerivitsialak blive implementeret i kommunens vuggestuer. Derudover samarbejder forvaltningen med uddannelsesstyrelsen omkring udvikling af børnemapperne. Skolerne generelt Skoleafdelingen udarbejder i samarbejde med alle skoler i Kommuneqarfik Sermersooq en kvalitetsrapport. I henhold til en udarbejdet kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 har skolerne været særlig fokus på, at give bedre mulighed for at bedrive ledelse på den enkelte skole. Flere kompetencer er blevet flyttet fra forvaltningen og ud til skolerne. Der er igangsat ledelsesudviklingskurser for skole- og viceskoleinspektører fra kommunen byskoler. Kurser der har til formål at give lederne flere værkstøjer til at bedrive ledelse på den enkelte skole. Dette skal ses i sammenhæng med skolepolitikken, hvor der i slutningen af 2016 og i de kommende år, vil være fokus på at få den implementeret. Hver skole skal udarbejde en virksomhedsplan og ledelsesgrundlag. Styrkelse af elevernes faglige niveau. Skolerne udøver vejledning i samarbejde med elever og forældre for at gøre elever klar til en videre uddannelse efter endt skolegang. For elever som skolerne vurdere til ikke at være uddannelsesparate, har flere af afgangsskolerne haft særlig fokus på, at vejlede dem til at søge efterskoleophold i enten Grønland eller Danmark. Dette har haft det resultat at flere elever benytter sig af efterskoleophold efter endt 10. klasse. I henhold til en rapport Grundskoler af omveje udgivet af Departement for Uddannelse, viser at af elever fra grønlandske efterskoler, starter ca. 33 % i videre uddannelser umiddelbart efter gennemført efterskoleophold og et år efter er tallet steget til 50 %. Og for de elever der har gennemført et op hold på en dansk efterskole fortsætter ca. 50 % af eleverne i videre uddannelse umiddelbart efter gennemført efterskoleophold og efter et år er ca. 70 % kommer videre i uddannelse. Enkelte skoler har et særskilt fokus på at få flere elever til at søge GUX, hvilket vil være et indsatsområde i et kommende skoleår. 4

5 Styrke folkeskole med inddragelse og ansvarliggørelse af forældrene Der er oprettet fællesråd mellem skolebestyrelser og forvaltningen. Formålet med møderne er, at skabe dialog mellem forvaltning og skolebestyrelse, udveksle information og derigennem inddrage forældrenet. Møderne afholdes én gang i kvartaltet. Derudover vil der i arbejdet med at implementere skolepolitikken, være fokus på at inddrage forældrene mere. Dels vil de blive inddrage i forbindelse med udførslen af skolepolitikken og dels skal skolerne lave planer for, hvordan og hvornår de vil inddrage forældrene i skolens arbejde. Udvide den sociale støtte til de sårbare børn Forvaltningen har identificeret et behov for at udvikle støttepersonordningen for børn med særlige behov. Målet med udviklingsindsatsen er overordnet set at forbedre servicen til borgerne, så de har én indgang til kommunen, uanset om det drejer sig om støtte i børnehave, skole eller i fritiden. Desuden har forvaltningen sat sig for at forbedre kvaliteten af støttepersontilbuddet rettet mod børn, så den i højere grad end nu understøtter at disse børn realiserer deres fulde potentiale. Indsatsen er igangsat men endnu ikke fuldt implementeret. Forvaltningen har endvidere arbejde helhedsorienteret med børn og unge, på tværs af almenområdet og socialområdet. I MIA er der derfor oprettet en projekt- og udviklingsenhed, som skal styrke tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde med fokus på barnets tarv. Projekt- og udviklingsenheden bistår for eksempel med at styrke samarbejdet mellem fritidsordninger og skoler. Et andet eksempel er hjælp til implementering af nye metoder til netværksinddragelse i behandlingen af børnesager. Implementeringen er i gang. Fortsætte arbejde mod mobning kammagiitta Kammagiitta kører fortsat i kommunens dagtilbud i tæt samarbejde med Afdelingen for Sundhed og Forebyggelse. Gennemføre en arbejdsmiljøundersøgelse i kommunen skoler Skolerne var med til at lave en Medarbejder Tilfredsheds Undersøgelse (MTU), hvor hver skole efterfølgende har brugt resultaterne til at udarbejde planer for de målsætninger de vil arbejde med de næste kommende år. I den løbende evaluering af de enkelte skoler og i samarbejde med lærere og forældre gå bag om trintestresultater med henblik på fortsat at udvikle forskolen. Alle skoler i kommunen er blevet bedt om at gøre rede for deres indsatser med at styrke elevernes faglige niveau. Alle skoler har forstærket vejlederindsatsen fra trin 2 (fra 4. klasser), ligesom der er indført informationskampagne om støtteforanstaltninger til skoleelever. På skolerne arbejdes der med trintestresultaterne, som et pejlemærke for elevernes videre læring. Trintestene bruges til at identificere elevernes styrker og områder med behov for udvikling hvilket giver lærerne mulighed for, at give eleverne bedre forudsætninger for læring. I samarbejde med forældrene evalueres elevernes sociale og faglige udvikling halvårligt gennem Angusakka. Flere skoler fremhæver at kursuscentret/specialundervisning som havende en stor betydning for deres mulighed for at udfordre fagligt stærk og fagligt svage elever. Og flere skoler har oprettet eller har hensigt at oprette familieklasser med henblik på at henvise en elev til at modtage en mere individuelt tilrettelagt undervisning, hvor der dels kan arbejdes med deres faglige niveau, men også med deres social og trivselsmæssige udfordringer. 5

6 Fjernundervisning Forvaltningen for Børn, Familie og Skole startede i 2009 et pilotprojekt med fjernundervisning mellem Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK) og skolen i Kapisillit, hvor Kommuneqarfik Sermersooq og Tele Greenland gav sponsorat i 1½ års varighed. På baggrund heraf køres fjernundervisning i dag i Kapisillit. Planen var at foruden Kapisillit, skulle Qeqertarsuatsiaat og Arsuk indlemmes i fjernundervisnings netværk. Alle installationer i Qeqertarsuatsiaat og Arsuk er på plads for at kunne kører fjernundervisning. Der mangler dog den tekniske support, for at dette kan komme i drift. Afdelingen havde haft dialog med KNR og konklusionen var at det vil blive for en besværligt praksis. Trygge familier Børne og familieafdelingerne har flere indsatser, der har til hensigt at styrke familielivet og forældreevnen, indsatserne er som følger: Vi vil arbejde for at styrke forældreevnen Via BFC har vi flere typer af indsatser, herunder terapi- og samtaleforløb, der er forældreudviklingskurser, samt intensiv familiebehandling. I alle indsatser er barnet i fokus ud fra en helhedsorienteret tilgang. Indsatserne supplerer hinanden på konstruktiv vis, således at de enkelte familiers behov så vidt muligt kan mødes. Vi har opbygget et botilbud for sårbare familier, der tilbyder intensiv og længerevarende behandling med henblik på at holde familierne samlet og styrke forældreevnen. Det skal eliminere bekymringen for barnets trivsel, og sikre familien et positivt familieliv uden misbrug. Behandlingen indebærer bl.a. træning i forældreevne, læring om barnets behov og tilknytning, struktur i hverdagen og støtte til at styre privatøkonomien. Familierne forpligter sig til at afholde sig fra alkohol og misbrug mens de er i behandlingstilbuddet, det kan dog være svært for mange. Tilbuddet gælder for hele kommunen. Tilsvarende tilbud er på vej i Tasiilaq, vi afventer pt renovering af bygningerne til formålet. Forebyggende arbejder vi med Tidlig Indsat, ligeledes i forskellige grader ud fra den enkelte families behov. Samarbejdet går på tværs af kommunen, Departementet for Sundhed og sundhedsvæsenet. Familierådslagning er også en forebyggende indsats, der har til hensigt at forhindre anbringelse, samt at styrke familiens indflydelse og ansvar for egen situation. Barnet er altid udgangspunkt for familierådslagningen, idet formålet er at sikre barnet en tryg opvækst. Rådgivning til unge familier Der er mulighed for råd og vejledning på BFC, og skulle der være behov for yderligere støtte kan dette opnås via visitation fra BFA. Behandlingsforløbet tilpasses den enkelte families behov. Hvis der er opstået en krisesituation, tilbydes i første omgang samtaleforløb, for at vurdere behovet. Herefter visiteres der til yderligere hjælp, såfremt der er behov. Hver by har et lokalt kriseberedskab, (som kan suppleres fra Nuuk), således at vi sikrer borgerne mulighed 6

7 for hjælp ved tragiske hændelser eller lignende. Der er planer om at revurdere og restrukturere kriseberedskabet i Tasiilaq i forbindelse med åbningen af det nye krisecenter. Det er en god anledning til at gennemgå procedurerne. Hvis der er vold i hjemmet, kan vi endvidere tilbyde ophold på krisecenteret. Her tilbydes ligeledes op følgende samtaler med mulighed for yderligere hjælpeforanstaltninger. Det sociale rejsehold Rejseholdet er på budget 2017 blevet opnormeret, og der arbejdes på at sikre hver by og bygd en bedre og mere kontinuerlig service og tilstedeværelse fra rejseholdet. Det skal naturligvis i sidste ende kommer borgerne til gavn. Relevante metoder Ud over ovennævnte metode Familierådslagning, der inddrager barnets netværk og familie, arbejder MIA på at implementere metoden Signs of Safety (SoS). Dette er ligeledes en metode, der sikrer, at alle interessenter og alle aspekter af barnets liv inddrages i sagsbehandlingen, samt i udarbejdelsen af handleplanen. Alternative løsninger til anbringelse Alle vores hjælpeforanstaltninger har det primære formål at sikre barnet en tryg og stabil opvækst i hjemmet med sine forældre. Således har vores indsatser forebyggelse af anbringelser for øje. For at mindske udgifter til anbringelser udenfor hjemmene, er der i 2016 oprettet et kommunalt børnehjem Saqqarlernut med normering til at have 5 børn boende. Udover Saqqarlernut har kommunen et andet børnehjem Tupaarnaq med normering til at have 9 børn. Herudover henvises til ovennævnte indsatser, der alle har til formål at forebygge anbringelser uden for hjemmet, og styrke familielivet. Nattens børn Efter et oplæg fra Nuuk TV omkring nattens børn, blev der oprettet et tværfagligt samarbejde for at stoppe at børnene befinder sig i bymidten midt om natten. Forvaltningen for Børn, Familie og Skole oprettede i samarbejde med Forvaltningen for Sundhed, Forebyggelse og Fritids et samlingssted i NUIF, hvor en koordinator sørgede for koordinering af det arbejdet med at få børnene i dialog, og opfordre dem til at benytte sig af byens tilbud.. Forvaltningerne udvidede aktivitetsmulighederne i NUIF, så børn og unge kan tage dertil i stedet for at opholde sig i bymidten. Forældrene til disse børn bliver kontaktet og bedt dem om at hente børnene. Hvis forældrene ikke har mulighed for at hente børnene selv, bliver de kørt hjem af medarbejderne. 7

8 En kommune, der udgør en velfungerende helhed I 2013 skete der en omstrukturering, hvor Børne- og Familieafdelingen blev en del af nuværende Forvaltning for Børn, Familie og Skole, og Kultur og Fritid flyttede under Fælles Service. Formålet var at sammenlægge alt arbejde med alle børn og unge fra 0-18 årige under samme forvaltning. I den forbindelse delte man afdelingen Børne- og familie til to enheder, myndighedsområdet og foranstaltningsområdet. Under omstruktureringen af MIA i 2015, blev der besluttet at 5 fagchefer nedbringes til at være 3 fagchefer ved at sammenlægge myndighedsområdet og foranstaltningsområdet under en fagchef og dagtilbud og skoler under en fagchef. Formålet var at opnå et bedre samarbejde imellem alle instanser, der arbejder med børn og unge. For at smidiggøre arbejdet og for at opnå flere ledelsesinformationer, oprettede Børne- og familieafdeling et ledelses informations system (LIS), hvor alle underretninger registreres for at bedre kunne dokumentere sagsmængden for hver enkelt sagsbehandler, samt fordelingen af tyngden i underretningerne. Ligesom data skulle bruges til udarbejdelse af statistikker. Omstruktureringen indebar også: en omlægning af systemisk og konsultativ tilgang i den pædagogisk-psykologiske rådgivningsindsats oprettelse af projekt- og udviklingsenhed i MIA med henblik på at styrke tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde med fokus på barnets tarv Oprettelse af koordineringsenhed i forhold til støttepersoner til børn med henblik på at sikre en effektiv service af høj kvalitet til borgerne At samle alle administrative opgaver under en enhed 8