MatchPol bachelorprojekter der udforsker praksis
|
|
- Monika Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MatchPol bachelorprojekter der udforsker praksis MatchPol er et udviklingsprojekt, der foregår på. Ideen i projektet er at styrke praksistilknytningen af BA- projekter som studerende udarbejder som afslutning af deres Professionsbachelor uddannelse. Disposition Kort at ridse projektet MatchPol Bachelorprojekter som en læringsaktivitet. De givne rammer om BA- projekter Egne tanker om BA- projekterne læringspotential MatchPol projektets elementer og processerne i projektet Projektets udfordringer Visioner - de næste skridt Kort rids at MatchPol projektet MatchPol er et initiativ, en ramme, som støtter grunduddannelserne i en fælles udvikling af BAprojektforløbet med henblik på at flere studerende udarbejder BA- projekter på baggrund af ideer, behov fra praksis eller fra forskning og udviklingsmiljøer. MatchPol består i projektdesignet af BA-vejledere og BA-studerende fra udvalgte PBuddannelserne (pilot uddannelser) og af en projektgruppe der består at to lektorer de foruden at have erfaring fra BA-vejledning også er tilknyttet F&U. Det er således Metropols forsknings og udviklings afdeling som facilitere grunduddannelserne i denne fælles bestræbelse. Den måde MatchPol faciliteres på er ved at etablere kompetenceudvikling for BA- vejledere fra pilot uddannelserne etablere et samarbejde med praksis og forsknings og udviklingsmiljøer etablering af et MatchPol site udvikle simple dokumenter Skabelon til projekt ideer Skabelon til en samarbejdsaftale udarbejde et tillæg til retningslinjer for BA- projekter udarbejde et vejlednings- og samarbejdsværktøj motivere og informere såvel studerende som kolleger. 1
2 Projektet kan fremstilles grafisk således: Professionsbachelorprojektet Grunduddannelse 1 BA-projekt Grunduddannelse 2 BA-projekt Grunduddannelse 3 BA-projekt Grunduddannelse 4 BA-projekt MatchPol Skabe rammer for og faciliterere: Etablering af samarbejde med praksis og forsknings- og udviklingsmiljøer Kompetenceudvikling af BA- vejledere Etablere BA-projekt MatchPol site Udforme relevante MatchPolværktøjer Evaluere Forsknings- og udviklingsmiljøer Praksis Bachelorprojekter som læringsaktiviteter Hvad er ideen i at uddannelserne afsluttes med et BA- projekt? Det er vanskeligt at finde en skarp formulering af hvad der er ideen i BA- projekter. Jeg læser det meget som en selvfølgelighed. Det er en naturlig konsekvens af at de tidligere MVU sundhedsuddannelse, blev til bacheloruddannelser i 2001, afsluttes med et bachelorprojektet i det det "plejer" man at gøre " på bacheloruddannelser på Universitetet. Ved denne revision af uddannelser, der for nogle af uddannelserne indebar en forlængelse, blev der blev stillet øget krav til skriftlige opgaver gennem uddannelsen og i særdeleshed til den afsluttende opgave. Niveauet skulle højnes i uddannelsen for at matche bachelorniveauet og give de studerende kompetence til at bidrage til vidensudvikling inden for deres fag, hedder det i Marianne Lindahl og Carsten Juul I den sundhedsvidenskabelig opgave fra
3 Den danske kvalifikationsramme for livslang læring Det kunne være nærliggende at søge svaret i "Den danske kvalifikationsramme for livslang læring" der har sin baggrund i både nationale og internationale behov og ønsker vedrørende livslang læring og mobilitet. I en dansk sammenhæng er ideen at rammen understøtter, at studerende og folk i arbejde kan bygge videre på det, de allerede kan og har lært, ved at den giver dem et samlet overblik over uddannelsessystemet og synliggør veje gennem det. Central i rammen er oversigten over niveauer og graden. Kvalifikationsrammen kan ses som en stige med otte niveauer, hvor det samlede læringsudbytte af kvalifikationerne gradvist stiger fra niveau 1 til niveau 8. Hvert niveau repræsenterer altså en progression i forhold til niveauet nedenunder. Til hvert niveau er der tilknyttet en niveaubeskrivelse, som beskriver vigtige træk ved kvalifikationerne på niveauet. Et niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der skal ses som en helhed, som tilsammen beskriver læringsudbyttet på de enkelte niveauer. Niveaubeskrivelserne er formuleret, så de kan rumme meget forskellige kvalifikationstyper, fra teoretisk til praktisk funderede kvalifikationer. Niveaubeskrivelserne for de otte niveauer findes, professionsbachelorgraden er beskrevet som niveau 6 Graden og niveauet beskrives for Bachelor- og diplomuddannelser (niveau 6 i kvalifikationsrammen) Professionsbachelorgrad: Professionsbachelorgraden tildeles studerende, der har bestået en professionsbacheloruddannelse. En professionsbacheloruddannelse er en professionsrettet, mellemlang videregående uddannelse, der er normeret til 180, 210 eller 240 ECTS-point. Uddannelserne består af teori og praktik og udgør selvstændigt afrundede uddannelsesforløb. En professionsbachelorgrad retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller jobområde VIDEN FÆRDIGHEDER KOMPETENCER Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. 3
4 over teorier, metode og praksis. problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Bekendtgørelsen af uddannelse til professionsbachelor Hvis man ser på lov om uddannelse til professionsbachelor er der hint, der peger hen mod ideen med BA- projekterne. Professionsbacheloruddannelserne er uddannelserne, hvor undervisningens videns grundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. I stykke 6 hedder det om Bachelorprojektet. Uddannelsen indeholder et bachelorprojekt, der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. I stykke 10 står der i forhold til forskningstilknytning I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, 2001 I de bekendtgørelser der er udarbejdet til de enkelte uddannelser ud fra denne lov komme vi nærmere sagen. Her har jeg udvalgt de dele af læringsudbyttet for en professionsbachelor i ergoterapi, der kan relateres til BA- projekter nr. 4 og 5 4) evaluere, dokumentere og udvikle ergoterapi, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge og følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren samt 5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse. I afsnittet om Fagligt indhold og tilrettelæggelse kan der læses at 4
5 Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videns grundlag. Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Endvidere anføres.. Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen samt en nærmere beskrivelse af flere ting blandt andre: 5) Udarbejdelse af bachelorprojektet Studieordningerne et trin videre i udredningsarbejdet. I studieordningen, der er udformet at underviser og uddannelsesledere inden for uddannelsen på landsplan og efterfølgende godkendt at UVM. Det er igen fra ergoterapeutuddannelsen. Der er et afsnit om ergoterapeutens opgaver: Ergoterapeutens opgaver sundhedsfaglig ekspert kommunikator samarbejdspartner udvikler professionel Udvikler "Ergoterapeuten arbejder for evidensbasering af sin praksis med henblik på løbende kvalitetsudvikling." "Ergoterapeuten er innovativ og kreativ og deltager i udvikling af sit fag inden for det sociale og sundhedsfaglige område, og kan indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. " "Ergoterapeuten formidler resultater fra udviklings- og forskningsprojekter til relevante interessenter. " "Ergoterapeuten udnytter kompetencer og færdigheder i forhold til ledelse og fremme af ergoterapi, samt kompetencer og færdigheder vedrørende forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab." Modul 14- bachelorforløbet er beskrevet som Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt. Tema Modulet rettes mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. Videnskabsteoretisk og videnskabelig metodisk viden og færdigheder udvikles i projektet. Der arbejdes med udvikling af viden om aktivitet 5
6 og deltagelse og aktiviteters betydning for hverdagsliv, livskvalitet og sundhed. Genstandsfeltet for bachelorprojektet er aktivitetsudførelse, ergoterapiteori og/eller aktivitetsvidenskab samt ergoterapeutisk praksis. Læringsudbytte: Den studerende kan ved modulets afslutning: demonstrere viden i forhold til udvikling af ergoterapeutisk kundskabsgrundlag og metoder i udøvelse af ergoterapi anvende og forholde sig til relevant national og international forsknings- og udviklingsarbejde inden for ergoterapi og aktivitetsvidenskab udpege relevante problemstillinger for udviklingsarbejde indenfor ergoterapi redegøre for og begrunde et udviklingsarbejdes design, materiale og metode, herunder teoretiske tilgange og modeller i relation til emnet samt etiske overvejelser anvende videnskabelig arbejdsmetode reflektere, diskutere og vurdere problemstilling, forskningsdesign, valg og anvendelse af undersøgelsesmetoder, teorier samt af undersøgelsesresultater og perspektiverne af disse formidle og diskutere resultater fra udviklings - og forskningsprojekter i et ergoterapifagligt og samfundsmæssigt perspektiv anvende og reflektere over etiske retningslinier i forbindelse med udviklingsbaseret arbejde Opsummerende kan siges om professionsbacheloruddannelser og temaet forskning og udvikling At der siges at undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning. At de studerende skal udarbejde en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. At hverken den danske kvalifikationsramme og de tilhørende niveaubeskrivelser udtrykker noget om hvilken viden og kompetencer, de studerende skal udvikle gennem BA- projektet, eller hvordan BA- projekterne hænger sammen med de udsagn der omhandler hensigten med professionshøjskoler (CVUér ) og forskning og udvikling. Når vi ser nærmere på den danske kvalifiktationsramme, hvor hvert niveau og grad er beskrevet i læringsudbytter bliver vi faktisk ikke meget klogere. Det der kommer nærmest, er at de studerende skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer. Men går vi et niveau længere ned - til bekendtgørelse og studieordning af den enkelte PBuddannelse, sker der lidt mere. 6
7 I bekendtgørelsen er der anført i afsnittet om læringsudbyttet der omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i ergoterapi har opnået i uddannelsen. at de evaluere, dokumentere og udvikler ergoterapi, skaber fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge, følge, anvende og deltage i udviklingsbaseret arbejde inden for sundhedssektoren samt fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse. Og i forhold til BA- projektet står der at der i studieordningen skal være en nærmere beskrivelse af flere ting blandt andet: Udarbejdelse af bachelorprojektet Og et trin videre: Studieordning fra 2008 der har beskrevet de sundhedsprofessionelle roller, hvor en af disse er udvikler og en beskrivelse af uddannelsens 14. modul, der er BA- forløbet. Her er det temmelig præcist beskrevet, at det retter sig mod forskning og udvikling i ergoterapi og aktivitetsvidenskab ved udarbejdelse af bachelorprojekt. End viderer er der beskrevet at den studerende skal udvikle videnskabsteoretisk og videnskabelig metodisk viden og færdigheder gennem projektet. Disse er udspecificeret mere præcist i læringsudbyttet Ud fra en undersøgelse af bekendtgørelser og studieordninger for PB- uddannelserne i Metropol, som jeg gennemførte i 2010, er ergoterapibekendtgørelsen og studieordningen meget i tråd med de øvrige PB- uddannelser, formuleret på forskellige måder, mere eller mindre detaljeret men i forhold til BAS- projekter er der ikke de store forekelle. Dog variere det noget i forhold til afslutningen af forløbet - om der skal være en formidling som inden for ergoterapi eller en handleplan som inden for socialrådgiverne. Det er således efter min vurdering ikke krystal klart, hvad hensigten er med BA- projektet, og hvad de studerende skal lære ved det. Vores egne forestillinger om hensigten, visionerne om BA- projekter og læringspotentialet i BAforløbet Det åbner op for, at vi selv kan gøre os forestillinger Ved at studerende de forskellige danske Professionshøjskoler strategier og udviklingskontrakter, er det muligt at udlede en del om visionerne for relationen mellem uddannelserne og praksis og herunder kan samarbejdet i forbindelse med BA- projekterne være nævnt. Når det er sagt så tror jeg, at vi hver især har vores mere eller mindre udtalte overbevisninger om, hvad BA- projektet tilfører de studerende.det har vi også erfaret i vores projekt. Lige inden sommer talte jeg med et hold studerende, der stod overfor at skulle starte BAprojektforløbet og jeg spurgte dem hvorfor de troede at vi satte dem i gang med et BAprojektforløb. Det første svar var: 7
8 for at vi endelig- får lov til at koncentrer os om og fordybe os i det vi selv synes er interessant og vi gerne vil vide noget mere om. Emotionerne - drivkraften i læring Selvfølgelig er de studerendes motivation og energi helt afgørende for deres lærings og de kræfter de lægger i forløbet. Illeris - som er en af Danmarks mest stabile og vedholdende forsker og teoretiker, inden for læring, giver udtryk for at motivationen og følelser udgør drivkraften i læring. Han påpeger at han gennem tiden er blevet mere og mere overbevist om at den er helt afgørende for læring. Emotioner, eller følelser er ikke adskilt fra den mere kognitive - ræsonnerede del af læring. Følelserne - emotionerne er indvævet i læringen, de er forudsætningen for lærings- igangsætteren og den benzin der skal drive værket. Men følelserne vedligeholdes, ændres og opstår i læringen. Han kalder det læringens drivkrafts dimension. Han siger endvidere at den følelsesmæssige side af læring, er stærkt underkendt i den aktuelle diskussion om læring og uddannelse. Matchpol og motivation og følelser I forhold til MatchPol - bestræbelserne på at BA- projekterne tager udgangspunkt i problemer, behov eller ideer fra praksis er det forskel på om de studerende netop finder det motiverende. Her har vores italesættelse af BA- projektet gennem hele uddannelsen stor betydning. Men stadig vil det være forskelligt om studerende opfatter det som stærk motiverende, at arbejde med noget som de hele tiden har fundet interessant, eller netop det at andre har peget på, at der er et behov eller ønske, der gør det meningsfuldt og dermed motiverende. I MatchPol er tanken ikke at alle studerende skal finde en projektidé fra sitet. Den anden vej rundt er også i orden. Det skal være muligt for studerende at komme med en ide og derudfra etablere et samarbejde med praksis. Spørgsmålet er om der i fremtiden skal være plads til det, jeg kalder skrivebordsprojekter - og det vil jeg lade stå åbent, det er vel i høj grad et anliggende for den enkelte uddannelse og deres relation til praksisfelt der afgør det. De studerende skal efter min opfattelse gerne brænde for deres BA-projekt så kommer de til at lære meget og lægge mange kræfter i det - og derved øvges chance for et vellykket BA- forløb. Uden at kunne dokumenterede det, finder jeg, at det er det værd at satse på at de studerende slutter deres BA- uddannelse med en god følelse - at have udført noget godt og at have gjort en indsats der bærer frugt. Det er min opfattelse at det er en vellykket og tilfredsstillende afslutning af uddannelsen, en god ballast og en mental følelse at træde ind i professionens arbejdsfelt med. Et andet læringsaspekt af BA- projekterne er udvikling af færdigheder og kompetencer Det er et mål, at de studerende udvikler færdigheder og kompetencer til at både at kunne inddrage og gøre nytte af andres resultater, af forsknings og udviklingsarbejde samt selv at kunne indgå i udviklings arbejde som professionsudøver. Det peger mod de to stærke tendenser om udvikling af praksis 8
9 praksis skal udøves på et evidensbaseret grundlag praksis skal udvikles i de senere år vil man se innovation ud fra behovene borgernes behov og samfundets behov for, at det er under konstant udvikling, foruden at der udvikles nye teknologier. I forhold til udøvelse af praksis på et evidensbaseret grundlagt og udviklingen af en evidensbaseret praksis, handler det både om at kunne søge, forholde sig kritiske til forskningsresultater og evidensstudier og om at kunne arbejde med at skabe evidens. At skabe evidens er en enorm opgave som studerede ikke komme i nærheden af at udføre i deres BA- projekt. Det at udvælge de metoder som problemformuleringen eller forsknings spørgsmål fordre og at anvende dem stringent og forholde sig kritisk, er essentielt i forhold til at udvikle praksis. Og ydermere at designe et projekt, inklusiv søge viden - herunder videnskabelige artikler er også en central del af, at udarbejde et BA- projekt. Det vil sige evidens er et forhold, som adresseres i BA- projekter, gennem de metoder de studerende anvender i deres projekt. Det er i denne henseende, vi i MatchPol har oplevet en del modstand eller frygt. Jeg tolker det som, at har uddannelserne kæmpet længe om at blive akademiseret og der frygtes at barren bliver sænket. Man ser BA-projekter der har udgangspunkt i opdrag fra praksis, som en fare i denne henseende. Det handler om, at det jo ikke er rigtigt forskning og at de studerendes tid kommer til at gå med samarbejdet med praksis, frem for at skrive og læse. Det er sjovt at lægge mærke til om man skriver et BA- projekt eller man udarbejder et BA- projekt Som indgang til denne problematik vil jeg påpege, at der er forskel på at der indgår empiri i et BAprojekt og om det er et BA- projekt, der tager udgangspunkt i praksis ideer/ønsker og behov. Jeg er klar over at UC- viden protalen hvor alle BA- projekt skal lægges ind - definere praksisprojekter bl.a. som de projekter der har egne empiri. Men sådan er det ikke for os i MatchPol. Et projekt kan være et litteraturstudie, hvis det er det, der er behov for at arbejde med, i den problemstilling der er behov for. Svækker projekter med problematikker fra praksis som udgangspunkt og samarbejde med praksis de mere strikse videnskabelige elementer i BA- projekterne er det næste spørgsmål? Det vi jeg se lidt nærme på uden at gøre mig voldsom klog på det. Det handler vel dybest set om hvad der er videnskab: I bogen Uddannelse og udvikling på professionshøjskolerne af Finn Mogensen, Frank Bylov og Gundi Johansen fra 2010, er der flere interessante afsnit, blandt andre: Konceptualisering af praksis forskning der adresser dette tema. Det følgende jeg kommer ind på tager udgangspunkt heri. Der findes flere forskellige begreber om forskning, inden for videnskabs sociologi og bag disse ligger forskellige forståelse af forskning formål. Der tales om modus 1 og modus 2 forskning og i OECD sammenhænge beskrives noget nær det samme, som grundforskning og afvendt forskning. Det pointeres at modus 1 forskning, der er den klassiske universitets forskning, er karakteriseret ved at viden der er løsrevet, fra den sammenhæng der er genereret - eksplicit viden, kendetegnet ved 9
10 akademiske idealer om den objektive ikke instrumentel viden, og er principiel interesseløs. Og løsrevet fora fra forestillinger om potentielle og konkret anvendelse. Den kritik der rejses mod denne forskningstype (modus 1) er ifølge forfatterne: o Det at kommunikationsvejen kun går fra forskning til samfundet, uden at forskerne stilles til regnskab for dens anvendelse o At den distance, der er mellem forskerne og samfundet gør, at man ikke har blik for viden, som en proces eller tavs viden i professionsudøvelsen - at denne vidensform ikke tages i betragtning. Det er specielt problematisk for professionshøjskoler, der jo netop har et praksisfelt hvor man gennem mange år har arbejdet intuitivt oparbejdet gennem års erfaringer. I dette skema for bogen viser de forsknings kulturer, hvor vi kan se idealerne for de øvrige former. Men der er også advarsler, der skal tages i betragtning, i forhold til en rendyrket modus 2 forskning. Her peger forfatterne på, at der er en fare for tilpasning til opdragsgivernes interesser, specielt hvis de er økonomisk partner og at troværdigheden og upartiskhed af forskningen således bliver antastet. Desuden taler de også om lemminge effekt at fokus for forskning kommer til at dreje sig om sager, temaer og behov der er oppe i tiden og dermed andre forhold der kunne være relative, måske grundlæggende kommer til at ligge i skyggen. Modus 2 forskning har ikke i samme grad som modus 1 mulighed for at anlægge overordnede perspektiver. Opsummerende vil jeg fremhæve, at der fra denne kilde ikke stilles spørgsmålstegn ved om modus 2 forskning ikke er "akademisk". At udvikling af de studerendes kompetencer inden for det akademiske håndværk ændres ved at der er tale om modus 2 forskning her lig med BAprojekter der tager afsæt i praksis behov og ønsker, men der er snarere mere tale om forskelle i hvilket felt man arbejder med hvor der ses problemer. 10
11 Endelig vil jeg fremføre et tredje aspekt i forhold til de studerendes læring, der står helt for egen regning. Det er vanskeligt at finde frem til, hvad der er den korrekte betegnelse for det det kunne være, professionsforståelse, professionsidentitet, ansvar eller et bestemt mind set. Min erfaring er at vi gennem uddannelsen buster vores studerende til at udvikle en professionsidenitet at være stolte og ambitiøse på deres professions vegne - og det er godt! Men det er et problem, hvis det bliver til professions selvtilstrækkelighed. Her vil jeg inddrage Ove Kaj Pedersens analyser i bogen Konkurrencestaten og den forelæsning han holdt sidste efterår på Metropol i forbindelse med professionskonferencen i november Udgangspunktet for analysen er forandringen af velfærdsstaten til det han kalder konkurrencestaten. Målet med velfærdsstaten er forandret. Tidligere var målet at give borgerne de bedst mulige vilkår og serviceleverancer. Dette mål er nu sekundært. Velfærdssamfundets bestræbelser er nu rettet mod optimering af Danmark i den internationale konkurrence. Hvis analysen er korrekt, vil det betyde, at velfærdsprofessionernes hovedopgave er at gøre borgerne klar til indgå i Danmarks kamp om konkurrenceevnen. Pedersen påpeger, at det ikke blot betyder forandringer på frontlinjen og på ledelsesgangene. Det skaber også en forandring i den måde professionerne definerer sig selv. Forandringerne kan sammenfattes i flere træk. For det første kræver det at professionerne er i frontlinjen, når det drejer sig om at mobilisere så megen arbejdskraft som muligt. Det andet som Pedersen peger på er, at det kræves, at professioner påtager sig at forny opgaveløsning og effektivisere deres egne arbejdsgange og metoder. Gennem reformer tilstræber den offentlige sektor, at tilpasse sig hvad den internationale konkurrence kræver. Det betyder, at den enkelte arbejdsplads hele tiden skal kunne vise sin eksistensberettigelse ved at levere de krævede resultater. Styringen foregår ved økonomiske nøgletal og evalueringer. De professionelle skal således ikke som tidligere koncentrerer sig om faget og faggrænser, men skal i stedet for fremover, kæmpe for deres arbejdsorganisations berettigelse. Med til dette hører, at det ikke længere er professionens kvalitetskriterier, der er gældende. Arbejdet bliver evalueret gennem akkreditering og nøgletal. Det er således ikke længere professionen, der selv definerer ydelsen og kvalitetskriterier ud fra faglighed. Ove Kaj Pedersen ser således, at den aktuelle udvikling af velfærdsstaten medfører grundlæggende ændringer på nogle professioners karakteristika. Jeg trækker det frem, for jeg ser at det bliver de opgaver som samfundet stiller som professionerne skal leveres løsninger på, ud fra professionens vidensgrundlag naturligvis. 11
12 Og tilbage til MatchPol og praksisopdrag. Jeg tænker det er en nyttig læring, og det ikke er dem selv- de studerende - der definere hvad de vil arbejde med i BA- projektet. Men at det bliver problematikker, der er i samfundet - i professionsudøvelsen der er udgangspunktet, og så skal der naturligvis søges belæg for, at det ikke er et enestående problem. Det kan siges at være en meget defensivt tilgang men jeg mener at Pedersen har ret og vi bliver som professioner nødt til at definere vores ydelse, definere kvalitet og udvikling ud fra det udgangspunkt. Et andet forhold der også handler om indstilling, måden at gå til verden på, er det som jeg omtalte som mind set : Jeg finder det vigtigt at have erfaring med og tiltro til at man kan, uden at have masser af akademiske uddannelser og erfaring for at tage initiativ til eller indgå i udviklings projekter. Det kan være projekter med henblik på f.eks. at udvikle professionens opgaveløsninger eller omforme dem og komme med nye bud. Jeg er overbevist om, at det er en meget nyttig at de nyuddannede professions udøvere har sådan en indstilling, når de træder ind på arbejdsmarkedet. De behøver ikke at vente på at andre tager initiativet. Desuden kan de studerende, der har været på arbejdspladsen i deres BA-projekt ved deres spørgsmål, ved at være i dialog gennem deres projekt, metoder og resultater inspirerer kolleger i praksis til diskussioner, til ønsket og modet til til at indgå i udviklingsarbejde og måske hvem ved på et tidspunkt studere videre og gå ind i rigtigt" forsknings arbejde. Som I kan læse mener jeg, at der er meget at hente for de studerende i at arbejde i BAprojektforløb, i tæt samarbejde med praksis- og så har jeg endda slet ikke nævnt deres CV. Vi har eksempler på, at de nye uddannede får job på baggrund af deres samarbejde med praksis i BA- projektet. Begrundelse for projektet MatchPol Metropols overordnede strategi siger blandt meget andet: Projektet MatchPol har til formål at understøtte Metropols vision viden der virker" og viden der udfordre og en mission om at skabe praksisnær viden og uddannelser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund. Endvidere er det centralt i Metropols strategi, at styrke samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarkedet. Projektet vil derfor styrke Metropols arbejde med at udviklingsbasere og praksisrelatere professionsuddannelserne jf. lovgivningen om professionsbachelorer, herunder øge andelen af studerende, der deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter samt øge andelen af bachelorprojekter (BA-projekter), der tager udgangspunkt i problemstillinger i praksis (jf. udviklingskontraktens mål 4). Grunduddannelserne skal både kvalificere og udfordre de studerende og ruste dem til at være medudviklere af professionerne. 12
13 Projektet skal således styrke samarbejdet med praksis og derved styrke den studerendes kompetencer, til at arbejde med professionsudvikling i og sammen med praksis. Herved styrkes desuden de studerendes handlekompetencer. Målene med MatchPol er at: Styrke praksistilknytning af BA-projekter og derved Styrke aftagerrelevansen Styrke de studerendes kompetencer til at se behov og muligheder for praksisudvikling samt styrke evnen til at handle løsningsorienteret Øge antallet at studerende der tilknytter deres BA-projekter til forsknings- og udviklingsprojekt i eller uden for Metropol samt til Phd. projekter Forløbet kan illustreres således: Forløbet kan illustreres således: Efterår 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Kompetenceudvikling Fælles for alle BA-vejledere (1.-og 2. pilot) 1.Pilot BA-vejledning: kompetenceudvikling og netværksdannelse Mulighed for drift 1.Pilot Mulighed for observation Forlænget implemnterings fase 7 uddannelser x 2 vejledere BA-vejledere fra 1. pilot opsøger og etablerer samarbejde med praksis 2.Pilot Mulighed for observation BA-vejledere fra 2. pilot opsøger og etablerer samarbejde med praksis 2.Pilot BA-vejledning: kompetenceudvikling og netværksdannelse Evaluering 7 MatchPols elementer Der indgår 7 grunduddannelser i projektet som pilotuddannelser. 3 uddannelser starter afprøvning i foråret 2012, 4 uddannelser er aktuelt i gang her i efteråret Alle 7 uddannelser deltager i kompetenceudvikling af BA-vejledere i efteråret 2011 samt i henholdsvis foråret 2012 og efteråret Ud fra erkendelse om, at dette ikke er tilstrækkeligt for en forankret praksis fortsætter projektet i en udvidet implementerings fase i hele
14 Det har været grundlæggende for projektets arbejdsform at det gennemføres i tæt samarbejde med de PB- uddannelser. Derfor er det startet med, at vi skulle finde frem til et antal uddannelser, der ville være med til at træde stien. En række workshops i efteråret 2011 kompetenceudviklings workshops. Vi havde regnet med, at work shoppene skulle målrettes mere direkte på at etablere praksistilknytningen, hvordan kontakten kunne etableres med praksis og hvordan vi skulle vejlede de studerende. Når jeg i dag ser tilbage er det klart at vi ikke starte direkte med det. Vi have endog forud for projektet, foretaget en kortlægning af erfaringer med praksistilknytning og specielt bekendtgørelser, studieordning og praksis med BA- projekter. Det viste overordnet, at der ikke er den helt store forskel i de overordnede rammer(bekendtgørelser, studieordning) for BAprojekter, men meget stor forskel i den måde de udmøntes på. Det handler om vejledning, undervisning i forløbet, men mest af alt hvad der lægges særlig vægt på ved BA- projekter. Det kan også formuleres, som kulturelle forskelle. Der er løbet meget vand i åen siden den kortlægning, og siden vi begyndte projektet, men vi har mange uddannelser, nye etablerede og gamle hæderkronede uddannelser og de ligger inden for forskellige fag traditioner. Men det har været en forudsætning at vi fik drøftet og afklaret de forskellige opfattelser af hvad er et BA- projekt og hvad er formålet og rammerne. Men den gruppe BA- vejledere der deltager i workshop der blev videreført fra foråret 2012 og nu i efteråret er mere blevet til en udviklingsgruppe. Det har været meget frugtbart - meget. Her har vi fremlagt, diskuteret og forbedret MatchPol's øvrige element, foruden at drøfte de konkrete erfaringer, BA- vejlederne har i deres forløb hjemme på egen uddannelse I workshops har vi budt på oplæg og øvelser f.eks. modus 1 og 2 forskning, Coaching og kommunikation. De øvrige elementer Et vejlednings- og samarbejdsværktøj o Det er et værktøj et omslag med projektfaserne er markeret og beskrevet. Ideen er at de studerende og praksis kan bruge det i samarbejde til at forventnings afstemme og arbejde med det aktuelle trin man er på. o Dette er vi ved at afprøve og få erfaringer med En samarbejdskontrakt o For at lette samarbejdet, for at vores studerende kan blive gode ambassadører, for at vores studerende ikke bliver brændt af, for at BA-projektet er etisk i orden er der er en fælle forståelse 14
15 for, hvad stiller praksis op med og hvad levere de studerende og hvordan er processen/ samarbejdet i forløbet, skal der indgås en samarbejdskontrakt - MatchPol har udarbejdet en skabelon Tillæg til BA- projekterne retningslinjer o Et ønske fra projektets side var, at de studerende kan udarbejde et MatchPol projekt ud fra deres uddannelses retningslinjer, suppeleret med et MatchPol tillæg. Intentionen er at sikre, at de studerende får credit for at have udarbejdet deres BA-projekt ud fra praksis opdrag, at de havde etableret et samarbejde, at de i deres metodediskussion havde inddraget dette aspekt og ikke mindst i BA- projektets perspektivering indeholde et næste relevant tiltag ud fra projektet Men det har mødt meget stor modstand fra uddannelseslederne - så vi har trukket det og det forelægger nu som en mulighed som uddannelserne kan vælge. MatchPol site o Det kom i luften i maj i år - og er naturligvis stadig under udvikling o Hoved ideen er, at det er her matchet sker. At praksis lægger deres projekt udviklings ideer og de studerende går ind og ser og finder et opdrag, de finder spændende inden for deres fagfelt. o Det er en skabelon, hvor praksis kan skrive det projekt ind, de så skal sende til os de kan ikke lægge det direkte ind på sitet. Der er kontakt personer fra de forskellig uddannelser - i første gang fra dem, vi har med i projektet. Men vi er ved at udbygge dem med Metropols øvrige uddannelser. Der skal være gode historier både med de studerende, der beretter. Og praksis og forsknings og udviklingsmijøer Etablering af samarbejde med praksis og med forsknings- og udviklingsmiljøer o Det er ikke overraskende det mest komplicerede område. Det er dog meget forskellige udfordringer, der er for uddannelserne. Det spænder helt fra uddannelser der er nye og ikke har et fast/ etableret aftager område og til hvad jeg vi betragte som forbehold mod at gå ud og banke på og sælge: Vi har nogle dygtige studerende der brænde efter.. Det er aktuelt vores højst prioriterede område- men det skal jo kædes sammen med, at de på uddannelserne synes det er en brandgod ide og vil tale for sagen overfor de studerende. Det vil jo være en kedelig, hvis vi har hjulpet til /presset nogle undervisere, eller selv være ude og sprede ideen og fået opdrag på sitet, og så tager uddannelserne ikke handsken op - med det resultat at der ikke er studerende der tager kontakt. Det vil virkelig være dårlig og skabe bad will o Vi har udarbejdet en folder, man kan tage med ud. At være i dialog med uddannelserne om hvilke samarbejdsfora, kunne være relevante at gøre PR for MatchPol, f.eks. møder med kliniske undervisere eller praktik vejledere, uddannelsesråd, konferencer - giver de studerende foldere med ud i praktisk. Men vi vil også gerne have fat i organisationer, områder, patientorganisationer, private virksomheder - altså steder der måske ikke lige er oplagte praktiksteder kunne indgå Erfaringer så vidt som vi er nu. Det første jeg berørte, er erfaringer der specifikt er høstet for projekter, som en del af Metropol, men som jeg vil tro ikke er helt unikke for os. 15
16 Fra mit synspunkt har tidspunktet for igangsættelsen af projektet i forhold til organisationen, ikke været velvalgt. Det har været mere end ualmindelig vanskeligt, at komme i kontakt med vores uddannelser. Det er ikke fordi de finder projektet irrelevant på ingen måde. Men uddannelserne er meget presset. Det har handlet både om mange udviklingsprojekter og at fusionen på ikke ligger så langt tilbage i tiden. Et andet forhold der har haft stor indflydelse er undervisernes arbejdstid der har været forhandlinger, der hos os ikke er endt i en aftale, men arbejdstidsregler fastsat af ledelsen. Det har skabt store problemer, megen usikkerhed, der stadig gør mange processer træge og vanskelige. Det er helt ned til, at det er uklart om BA- vejlederne får tid afsat til at være med og gøre den ekstra indsats. Indflydelse og dialog Et andet forhold, der også har at gøre med at være en del af en PH-højkskole som Metropol, er at flere uddannelser har fået deres selvbestemmelse, begrænset ved at være en del af et stort hele. Vores tilgang fra MatchPol har været at forsøge at komme i dialog og træffe beslutninger i fællesskab med uddannelser og ikke at trække noget ned over hovedet og der har de valgt fra, måske fordi muligheden var til stede, eller omprioritere i forløbet. Fra 7 pilot uddannelser til alle 15 uddannelser Så er der en udfordring der handler om designet af projektet - vi har ikke gennemtænkt, hvordan vi skal komme fra 7 uddannelser til de ca. 15 vi har det er vi nu i gang med, men det kræver mere tid 15 forskellige løsninger Vi har gennem workshops vores udviklings gruppe og nu samtaler med alle uddannelseslederne måtte helt erkende at der er forskelle på: o hvordan de studerende arbejder i deres BA- forløb o hvornår de mentalt går i gang o undervisernes tilgang til dette o hvordan det giver mening at have praksisopdrag o hvordan sitet kan indgå meningsfuld i bestræbelserne på at styrke at BA- projekter har praksis udgangspunkt Dette variere fra uddannelses til uddannelse, afhænger at deres specifikke kultur og historie og deres relationer til praksis og så har jeg ikke engang opholdt mig ved forskning og udviklingsmiljøerne. Det kræver forskellige løsninger for de enkelte uddannelser Det er et langt sejt træk at få, og opretholde praksis interesse i at give opdrag til BA-projekter Det er et langt og sejt træk, det kræver at pleje, at få opdragsgivere til at se sitet og bruge det og det vil kræve en lang og vedholdende indsats. 16
17 På den baggrund er projektet udvidet til det der kaldes en udvidet implementeringsfase, hvor jeg skal i dialog med direktionen om succes parametre. Vision - Hvis jeg bestemte Hvis jeg bestemte, skulle det være muligt for BA- studerende på Metropol at vælge hvilken type BA- projekt man ønsker at udarbejde. På samme måde som valgmodulet i Danmark modul 13. At der for hver type, hvis det er nødvendigt, foreligger specifikke retningslinjer med bedømmelseskriterier, der var afpasset efter projektets form og tilgodeser det, der bliver lagt vægt på Det første der skal være muligt er, at udarbejde tværprofessionelle BA- projekter. Problemer i virkelighedens verden er jo ikke fagopdelte. Lige nu er de forskellige retningslinjer studieordninger for nogles vedkommende, bekendtgørelser en hindring for det. Jeg synes der skal være mulighed for mere innovative BA- projekter, der blev bedømt efter innovations parametre og metoder frem for ud fra videnskabsteori og videnskabelige metoder. Men der skulle stadig være mulighed for at udarbejde de klassiske monofaglige projekter. Men der skulle altid være en formidling med som en del af bachelorforløbet. 17
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereLovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereModul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereModul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereIndividuel studieplan
Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereProcesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato
Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereDimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato: 24.08.2010
Dimittend 2. opfølgning Besvarelsesprocent 52 Hold: E05A Dato: 24.08.2010 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Karina M. Nielsen 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mere1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse
1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse Evalueringsansvarlig: Lektor Anette J. Madsen Udfærdigelse af rapport: Studentermedarbejder Søren Ebsen Futtrup Indholdsfortegnelse Besvarelsesprocent: 54,5 1.0
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12. Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
UDKAST!!! Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 Fagelementer inden for ergoterapi
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereForberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereSpecialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse
Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereAkkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen
Læs mereModul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereÅrsberetning for året 2008.
Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereSammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet
Sammenlægning i Vejen Kommune Fra modvilje til samarbejde, forståelse og fleksibilitet Udfordringen Udfordringen var en sammenlægning af to organisationer med 12 kilometers afstand mellem sig: Åparken
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereUDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE
UDVIKLINGS- og EVIDENSBASERING PAÅ ERHVERVSAKADEMIERNE - SEMINAR FOR ERHVERVSAKADEMIERNE Formål med seminaret At kvalificere Erhvervsakademiernes konkrete arbejde med forskningstilknytning og udviklings-
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereD. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige
J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereInnovation og udvikling
Temadag Partnerskaber som fælles ramme for Innovation og udvikling Innovation og udvikling Indhold Formål..............................................Side 3 Faglige oplæg........................................side
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereAkkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen
Læs mereForstærk virksomhedens innovation og styring
KOMPETENCE- OG VIRKSOMHEDSUDVIKLING Forstærk virksomhedens innovation og styring Bliv bedre til at effektivisere og forny forretningsprocesser internt i virksomheden og eksternt med leverandører 2 Det
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs mereVelkommen til Aalborg Universitet 2013
Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for
Læs mereDimittendevaluering Hold: Erg510
Dimittendevaluering Hold: Erg510 Evaluering foretaget af: Anette J. Madsen Udarbejdelse af rapport: Søren Futtrup Antal besvarelser: 13 Antal delvise besvarelser: 2 Antal inviterede respondenter (pr. e-mail):
Læs mere