Tilsyn Børnehuset Burlunden

Transkript

1 Tilsyn Børnehuset Burlunden Juni 2019 Udført af Pædagogiskkonsulent, Heidi Karina Stephensen Observation Observationen fandt sted samme dag i begge afdelinger. Afdelingerne er pr. 1/ fusioneret til en enhed, hvilket også afspejler denne tilsynsrapport, da institutionen endnu ikke har en fælles praksis i forhold til flere af pejlemærkerne. Pædagogisk leder og flere medarbejdere i begge afdelinger er ansat siden sidste års tilsyn og er derfor ikke i stand til at svare på hvorledes der er arbejdet med anbefalingerne fra Jeg kan dog se og høre at der er sket en positiv forskel, så noget er der arbejdet med i årets løb. På grund af fusion, leder- og personaleudskiftning vil flere af anbefalingerne gå igen fra tilsyn 2018, hvilket skal ses som behov for ekstra tid til at sikre den faglige kvalitet i en større strukturforandring. Det fysiske læringsmiljø i vuggestuen er blevet væsentligt bedre end ved tidligere tilsyn. Der er små legezoner flere steder og der er kommet mere legetøj, bøger og tilbehør til legezonerne. På væggene er det primært billeder af børnene i forskellige situationer, der er hængt op. Billederne er ikke dokumentation mere stemningsbilleder fra hverdagen. Legepladsen er nedslidt og fremstår ikke specielt inspirerende. Det er dog tydeligt at se på børnenes leg, at den er indrettet særligt til vuggestuebørn og børnene er godt i gang med både stille leg og motorisk udfordrende aktivitet derude. I børnehaven er alle stuer under opbygning som følge af strukturændring fra aldersopdeling til aldersintegration. Alle stuer fremstår mere eller mindre rodede og er ved observationen lukkede på grund af det fine vejr. Når jeg går rundt, kan jeg ikke se, hvad stuerne inviterer børnene ind til, da alle legezoner er mangelfuldt indrettet pt. Legepladsen er til gengæld en sand perle med alt hvad hjertet kan begære af muligheder for fysisk leg, dyrehold, natur men også stille aktivitet på terrassen. I vuggestuen var de fleste på legepladsen, da jeg mødte. Der er et stort spænd mellem, hvad de voksne tilbyder børnene lige fra meget stillesiddende ophold i sandkassen til forsøg om myrer spiser banan i en spand. Det meste af tiden bevæger medarbejderne sig godt rundt og følger hvor børnene er, men det er svært at se om, der er en egentlig organisering og ansvarsfordeling derude. Der er en lille tendens til, at når en medarbejder bevæger sig et sted hen, følger der en mere med, de skilles dog hurtigt igen, men bidrager til oplevelsen af, der ikke er noget planlagt for børnene. Ved observationen var der (måske?) fuld personaledækning og det virkede derfor underligt at der ikke skete noget mere planlagt. I børnehaven var billedet stort set det samme. Der var fin personaledækning, men ingen planlagte aktiviteter for børnene. Vejret var varmt og solrigt, så alle børn var ude og legede omkring på egen hånd. Medarbejderne havde ingen faste områder, de var ansvarlige for og bevægede sig meget

2 omkring. Det var derfor svært at se, hvornår de var fordybede i noget med børnene. På terrassen var der tegnebord, men i løbet af ca. 1 time havde tre forskellige voksne siddet ved bordet, hvorimod der var flere af børnene, der havde været der hele tiden. Det var en oplagt chance for gode samtaler, der blev forpasset. Et andet sted på terrassen blev der læst højt af en gådebog, mens andre børn læste for sig selv. På trods af at højtlæsning kræver koncentration blev medarbejderen forstyrret flere gange af andre kolleger. Ved frokosten i vuggestuen var der stor variation fra stue til stue i forhold til, hvornår måltidet startede samt børnenes inddragelse før og under maden. En stue var færdige med at spise før end den sidste stue var gået i gang. En stue serverede maden og skænkede for børnene, andre steder gjorde børnene det hele selv. Alle stuer spiste i mindre grupper og madvognene var gjort klar til at børnene selv kan være med. Pudsigt nok hænger der flere steder en forældrepjece om hvor meget børn kan/bør gøre selv. På badeværelset, både hvad angår håndvask og bleskift, så jeg fin deltagelse af børnene. Jeg så ikke voksne, der gik omkring under måltidet af betydning, de fleste blev, hvor de skulle og måltidet virkede hyggeligt. I børnehaven var billedet det samme ved eftermiddagsmaden, stor variation stuerne imellem. Nogen spiste ved et langt bord, andre ved tre borde. Nogen smurte børnenes mad, mens andre lod dem smøre selv. Medarbejderne gik en del omkring på grund af telefon der ringede, børn der skulle hentes fra legepladsen og to medarbejdere kom først ud til bordene da måltidet var godt i gang. Ved et bord opstod der jævnligt små konflikter mellem børnene om kopperne, hvor mange stykker frugt man måtte tage osv. Det var ikke altid at medarbejderne fik øje på konflikterne og kunne hjælpe børnene. Konflikterne opstod primært fordi børnene ved dette bord sad alene og skulle være selvhjulpne og selvregulerende, hvilket de endnu ikke helt magtede. Ved et bord på nabostuen ville et barn gerne skænke for en ven og får spildt på bordet. Han får en irettesættelse fra en medarbejder du skal lade være med at hælde op for de andre, det kan du ikke finde ud af Tonen overfor børnene i vuggestuen er generelt varm og imødekommende og børnene får hurtigt hjælp, når de er kede af det. Der er fine små samtaler med børnene for eksempel om myrerne og bananerne eller om legetøj børnene viser interesse. Kontakten til børnene er til tider præget af mange spørgsmål, som børnene ikke har nogen mulighed for at svare på, hvilket stopper videre dialog. Det er tydeligt at se og høre, at dialogen og samtalen med børnene har det bedst, der hvor medarbejderne er i aktivitet eller leg med børnene for eksempel ved gyngen, rutsjebanen, myrerne eller ved frokostbordet. Når de går rundt, sidder passivt med børn på skødet eller ordner praktiske gøremål kommer de ligegyldige spørgsmål mere frem. Samlet set forlader jeg vuggestuen med en følelse af, at børnene havde det godt og de voksne kunne lide at være sammen med dem. I børnehaven var det sværere at få øje på egentlige samtaler mellem børn og voksne. Alle bevæger sig rundt på et meget stort areal og var ikke fordybede sammen, hvilket besværliggør samtaler og dialog. En del af kommunikationen fra voksne til børn er præget af irettesættelser eller anvisninger

3 må du gerne gå på strømpefødder, nej, så lad være Der må kun cykles på stien du skal ikke grave her, gå derover Ved højtlæsningsbordet er der blevet stillet vand frem, en medarbejder irettesætter børnene fordi, der er spildt vand på bøgerne, de får besked på at flytte bøgerne, så der ikke sker mere. Kort tid efter flytter medarbejderen selv vandet hen til et andet bord. Det kunne være gjort fra start og sparet børnene for en irettesættelse. Mens der bliver læst, hører jeg gode eksempler på, hvorledes børnenes sprog bliver rettet uden underkendelse kan I gætte hvad, der tænkes på? En badering. Ja en redningskrans Alle medarbejdere er hjælpsomme overfor børnene, hvis de skal bruge en hånd på klatrestativet, skal have bygget en jorden er giftig bane, tegne osv., men de bliver meget sjældent sammen med børnene i aktiviteten eller legen. Det var svært for mig at se organiseringen på legepladsen og jeg tænkte på hvordan forældrekontakten bliver varetaget om eftermiddagen, hvem af medarbejderne ved, hvad det enkelte barn har lavet i dag? Dagen i børnehaven efterlader mig et indtryk af børn der leger og er glade, omgivet af voksne der primært agerer udendørs opsynsmænd. Observationen er kun foregået udendørs, så indendørs kan billedet være helt anderledes. Personalet genkender beskrivelsen af institutionen og er selv opmærksomme på, hvilke udviklingsmuligheder der er til stede i begge afdelinger. Soc rel: tilpasning Medarbejderne fortalte om den daglige positive voksenkontakt, som er et område hvor medarbejderne arbejder meget forskelligt. Generelt arbejder institutionen hen mod at alle medarbejdere er anerkendende, lyttende og bevidste med om deres rolle overfor børnene. Særligt i vuggestuen forsøger personalet at være i fysisk øjenhøjde med børnene, se deres initiativer, bygge relationen om noget fælles og tale med børnene om deres oplevelser. Der er opmærksomhed på, hvad børnene er optagede af og begejstrede for. Der bliver arbejdet med barnets perspektiv på flere forskellige måder blandt andet bliver der sat legetøj frem og gjort klar til leg ud fra personalets viden om hvad børnene interesserer sig for i øjeblikket. Følelser og handlinger bliver italesat for eksempel hvordan det opleves af andre, når børnene slår og hvordan det er for dem, der bliver slået. Ændrer børnenes adfærd sig hvad enten det er i større eller mindre grad undersøger personalet, hvad der kan være på spil hos forældrene og bruger gerne ressourceteamet til nye vinkler på problematikken og hvordan barnet bliver hjulpet bedst muligt videre.

4 I børnehaven har de i foråret taget særlige tiltag for de børn der først skal i skole til august. De har fået en særlig status med ekstraprivilegier og er samlet på en stue uden så mange nystartede børn, så de ikke oplever perioden som en venteposition. Der er planlagt et særligt børnemøde for at høre børnenes ønsker til, hvordan deres sidste tid kan blive bedst mulig. Allerede nu har de givet udtryk for at de ønsker at være store uden at være hjælpere for de yngste. Anbefaling: Grundstemningen er rar og god, men der skal fokus på dette pejlemærke. Sidste år blev den ene afdeling vurderet til ny indsats, da positiv voksenkontakt er fundamentalt pædagogisk arbejde. Institutionens samlede arbejde er blevet forbedret, men på grund af fusionen vil det være fordelagtigt igen at tage diskussion om nærvær, anerkendelse, barnets perspektiv og intentioner samt de gode samtaler helt fra start, så den gode grundstemning kan udvikles til nærvær og spændende samtaler med udgangspunkt i andet end praktiske opgaver. Inklusion: tilpasning I begge afdelinger er en fast medarbejder tovholder på alle børnesager. Personalet har haft mange bekymringer over børn i udsatte positioner, hvor de ikke altid har vidst, hvordan de skulle reagere både formelt og pædagogisk. Praksis har tidligere været tilfældig og til tider direkte mangelfuld, for eksempel har der ikke været skriftligt materiale på flere af sagerne, hvilket der er nu. Det meste af den fælles viden om børnene blev givet videre mundtligt mellem medarbejderne. Grundet det store antal af bekymringer har personalet forsøgt at identificere, hvor meget der handler om pædagogernes egne normer, iboende udfordring hos barnet og hvor meget der skyldes det pædagogiske faglige miljø i institutionen. TRIOen er på baggrund af denne identificering og med afsæt i forvaltningens pjece ved at udarbejde ensartede standarder for, hvordan personalet skal reagere, når de er bekymrede for et barn. Fusionen har vist, at enhederne var meget forskellige og byggede på forskellige tilgange. Den tværfaglige support er også involveret i arbejdet med standarderne. TOPI bliver udfyldt to gange om året, først individuelt og derefter i fællesskab. Der bliver skrevet handleplaner på alle børn i rød relation og skriftlig kommentar på børn i gul relation. Handleplanerne bliver udarbejdet efter SMTTE i Kbh.barn eller udarbejdet på et individuelt tilrettet skema. Institutionen modtager gerne hjælp og sparring fra den tværfaglige support til udfyldelse af handleplanen. TOPI er der allerede en meget klar procedure for, både hvad angår medarbejdernes og pædagogisk leders rolle og ansvar. Forældrene bliver i nogle tilfælde inddraget i udarbejdelse af handleplanen, men bliver i alle tilfælde indkaldt til samtale. Det har tidligere været meget forskelligt, hvordan arbejdet har været grebet an i afdelingerne, men fra i år har arbejdet været ens. I børnehaven bliver der stadig udfyldt børnematrix, der beskriver relationen mellem medarbejdere og børn. Der er ingen børn, der må gå rundt uden en god relation til en voksen. Er der børn, der falder udenfor, er alle forpligtede til at sætte tiltag i gang og drøfte problematikken med kolleger. Den samme matrix bliver brugt til at vurdere relationen til forældrene. Medarbejderne oplever, at børnematrix giver god mening og er et godt redskab, hvorimod forældrematrix giver mindre mening

5 og er sværere at arbejde med. I vuggestuen har det været forsøgt påbegyndt, men det er endnu ikke endeligt besluttet, om de fortsætter. Anbefaling: Proceduren for arbejdet med børnesager skal færdiggøres. Derudover fortsætter anbefalingen fra sidste år grundet fusionen. Det fysiske læringsmiljø indendørs skal stadig udvikles, særligt så børn, der er i udsatte positioner, også har mulighed for deltagelse. Derfor er personalets organisering og planlægning også en vigtig del af læringsmiljøet. Personalet skal have drøftet, hvorledes konflikthåndtering tager afsæt i anerkendelse og omsorg for alle parter. Selvhjulpenhed skal udvikles, udbredes og implementeres i alle dagens rutiner, herunder skal der overvejes, hvordan samtalerne undervejs med børnene bliver inkluderende og nærværende. Sprog: tilpasning I vuggestuen bliver der sat ord på alt: nu får du blå hagesmæk på, nu vasker du hænder Vuggestuen vil gerne i gang med dialogisk inspireret læsning på alle stuer, i øjeblikket er det kun en enkelt stue, der arbejder med metoden konsekvent. Den dialogiske læsning har blandt andet indeholdt et besøg i lufthavnen for at se på fly fra bogen om Mumbo Jumbo. Vi talte ved dialogen om muligheden for at bruge læseleg eller dialogisk inspireret læsning til overgangsarbejdet fra vuggestuen til børnehaven. I børnehaven bliver der generelt læst en del og samarbejdet med Dragør bibliotek eksisterer stadig, så der er hele tiden nye friske bøger til børnenes rådighed. Bøgerne spænder bredt, så der er både fagbøger med faktuel viden, højtlæsning og bøger til børnenes egen læsning. En medarbejder fortæller hver dag historier til frokost fra den samme bogserie, hvilket børnene sætter pris på og gerne fortæller videre på fra egen fantasi. Klyngen deltager i et fælles sprogforløb som blandt andet tager udgangspunkt i tilgangen UGLE. Medarbejderen fortæller, at hans indtryk er et ofte meget fint sprogarbejde i børnehaven, der måske ikke altid foregår bevidst, men bevidstheden kommer langsomt grundet det gode samarbejde med talehørerlæreren og klyngens sprogforløb. Sprogvurderinger bliver foretaget på de børn, der skønnes at have behov, intentionen er at alle børnehavebørnene bliver vurderet på sigt. TH-lærer er involveret i behovsvurderingen. Der mangler sprogansvarlige i begge afdelinger, så der skal vælges nogle nye. Børnehaven oplever, de modtager flere og flere overflyttede børn, der kommer med en sprogvurdering med behov for ekstra indsats. I nogle tilfælde medfølger der en overlevering med handleplan sammen med barnet, men det er ikke standard. Piktogrammer bliver stadig brugt struktureret i børnehaven, men brugen er noget ureflekteret, der er for eksempel alt for mange piktogrammer i gang på samme tid. Hvilket kan virke mere ekskluderende for børn i udsatte positioner end inkluderende, da de ikke kan overskue så mange

6 informationer på en gang. I vuggestuen bliver piktogrammerne mere brugt som en visualisering af de pædagogiske rutiner. Ved dialogen havde vi en drøftelse af brugen af piktogrammer i normalinstitution contra specialinstitution, som desværre nogle gange bliver sidestillet. Anbefaling: Brugen af og faste aftaler for dialogisk inspireret læsning skal drøftes i hele personalegruppen, brug jeres viden fra sprogforløbet. Læringsmiljøet skal udvikles og alle stuerne skal gennemgås, så indretningen understøtter sprogstrategierne. Sprogarbejdet skal generelt systematiseres særligt med fokus på sprogvurderingerne og samtaler med børnene, så de er præget af nærvær og nysgerrighed. Der skal vælges en sprogansvarlig fra begge afdelinger. Forældre: vedligehold I vuggestuen har der været afholdt trivselssamtaler med alle forældre om børnenes udvikling og emner, der overlapper med hjemmet såsom selvhjulpenhed, sprog, brug af sut og grænsesætning. De fleste forældre modtager samtalernes budskab fint, men til tider oplever medarbejderne også forældre der bliver vrede undervejs. Forældrene får lov at komme ud med deres følelsesmæssige udbrud og bliver givet tid og rum til at lade budskaberne synke ind. Det er vigtigt, personalet er ærlige i deres udmeldinger om barnet, men også vigtigt at historierne ikke bliver ensidige hverken i god eller negativ retning. I børnehaven er man stadig udfordret af at forældrekontakten er meget komprimeret to gange om dagen. Forældrene er gode til at ringe og give beskeder, men den lille snak ved modtagelse og afhentning kan være svær ved bussen, hvor alle står på samme tid. Kbh.barn bliver brugt flittigt både til information om søvn, madplaner og oplysninger om dagens gang og oplevelser både i form af dagbog og generelle opslag. Også børnehavens dyrepasser bruger Kbh.barn til opslag om børnenes oplevelser sammen med dyrene og naturen. Der er en del arrangementer for børn og forældre i begge afdelinger for eksempel plantedag, sommerfest, institutionens fødselsdag, luciafest, alle med stor opbakning. Institutionens forældreråd er aktivt og byder gerne ind og tager ansvar for eksempel at stå for maden til festerne. Forældrerådet deltager ligeså aktivt i bestyrelsen. Der har været en god respons på fusionen mellem børnehaven og vuggestuen, den er gået fint med stor forståelse og de fleste forældre har kunnet se meningen med fusionen. Teamkoordinatorerne har en særlig rolle i modtagelsen af nye familier, de tager imod og viser rundt enten på den faste besøgsdag eller når institutionen har fået besked om at barnet skal starte. Pædagogisk leder sender velkomstpapirer til familien, men enten stuen eller teamkoordinator tager imod på første dagen.

7 Der bliver skrevet nyhedsbrev til forældrene en gang om måneden. Der er fast procedure for afholdelse af diverse forældresamtaler, som ikke har ændret sig efter fusionen og er beskrevet i tidligere rapporter. Anbefaling: Der skal arbejdes på at forældregruppen ser sig som en samlet forældregruppe, der naturligt tænker børnene videre i Burlundens børnehave. Sammenhænge: tilpasning Der er ikke fundet en fast procedure for overgangen fra vuggestue til børnehaven. Der er et år til de første børn skal starte i Burlundens børnehave, så der er endnu tid til at finde en ordentlig måde at gøre det på. I stærkt samarbejde er det blevet aftalt, hvorledes overgangen til skolen og FI skal foregå. Enkelte medarbejdere har været på udveksling og deltaget i en undervisningstime. Deltagerne ved dialogen var dog lidt usikre på, hvordan det havde forløbet, da ingen af dem arbejdede i børnehaven på det tidspunkt. Derudover har alle børn været på besøg og set en 0-klasse og FI. Det er lykkedes fint at komme afsted i år, det har blot krævet lidt planlægning og organisering. Børn, forældre og medarbejdere har givet udtryk for glæde over skole- og FI besøget. Personalet har dog også givet udtryk for glæde ved, det kun har været nødvendigt at besøge distriktsskolen. Skolegruppen har været en fast del af huset i og med at de har været aldersopdelte. Denne struktur er nu opløst og der skal til at starte en hel ny gruppe op. Børnehaven kan med fordel lade sig inspirere af Havkatten og bevæge sig væk fra den skolastiske tankegang der har præget det tidligere arbejde, blandt andet skal gruppen også hedde storegruppen i stedet for. Der bliver skrevet overleveringsskemaer på alle børn, både ved institutionsskifte og ved overgang til skole. Anbefaling: Storegruppen skal etableres. Procedure for overgangen mellem vuggestuen og børnehaven skal på plads Metodik: tilpasning Børnehuset Burlunden har en fast systematik i forhold til sprogvurderinger, TOPI, børnematrix, forældresamtaler, SMTTE, handleplaner, overleveringssamtaler og brug af tværfaglig support. Vi havde ved dialogen en drøftelse af, hvor svært faglig refleksion er særligt i børnehaven. Det er svært at stille undrende spørgsmål til hinanden, da det kan opleves som kritik. Børnehuset Burlunden bør opbygge et fælles fagligt miljø, hvor det er naturligt at udvikle og udfordre hinanden. Særligt refleksion over regler contra udfoldelse af/værdier for det gode børneliv vil være en god ide for den videre faglige udvikling.

8 Anbefaling: Der skal skabes et rum/forum for faglig refleksion i den allerede eksisterende mødestruktur. Den tidligere feedbackmetode skal genbesøges og opbygges igen og bruges som en del af den faglige refleksion. Læreplanen skal skrives færdig. Gennemgå metoder og læg jer fast på, hvad der skal bruges, så det bliver muligt at de er forstået og bliver brugt af alle.