Se tidligere tilsyn. Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn. Print. Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret?

Transkript

1 Se tidligere tilsyn Institutionsweb - Pædagogisk tilsyn p Print Selvregistrering Faglig dialog Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Overholder institutionen reglerne for befordring af børn? Overholder institutionen kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? Overholder institutionen reglerne om røgfri miljøer? Overholder institutionen Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? Overholder institutionen anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? Er der sat mål for alle læreplanstemaerne i institutionens læreplan? Er der sat mål for udsatte børns læring i institutionens læreplan? Er børnemiljøperspektivet indarbejdet i institutionens læreplan? Nej

2 På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? April 26.Maj December 2017 NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? 1 Nej BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: Selvregistrering gennemført af: Lisa Oldhøj Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Behov for ny/ændret indsats Din tekst bør maksimalt fyxlde Da jeg var på observation i Burlunden oplevede jeg en rigtig rar grundstemning. Børn og voksne havde det godt med hinanden og jeg så ingen konflikter. Alligevel var der et eller andet der manglede, det var kun i korte perioder af gangen at personalet var i dialog med børnene, primært drejede henvendelserne sig om praktiske gøremål og ikke egentlig samtale. Der var ikke sat noget i værk på legepladsen, men alle børn legede fint, de voksne havde mere en position som tilgængelige opsynsmænd. Det er svært at beskrive den delte oplevelse at der på den ene side er rar grundstemning og på den anden side manglede nærvær mellem børn og voksne. Institutionen har haft nærvær som et fokuspunkt gennem længere tid og har særligt haft arbejdet med personalets tilstedeværelse sammen med børnene. Personalet skal blive hos

3 børnene og ikke dimse rundt i hele huset. Det er vigtigt at personalet er velforberedte hver dag, dørene må gerne lukkes for at undgå forstyrrelser, men der skal sættes aktiviteter i gang hver dag, man skal ikke sidde bag lukkede døre uden at have et formål med det. Aktiviteterne skal være forberedte så der også er et tilbud, når børnene taber koncentrationen, for meget fri leg bør undgås. Der er blevet igangsat flere praktiske tiltag for at hjælpe personalet med at blive hos børnene for eksempel er vandhanerne blevet skiftet, så de ikke behøver forlade stuen for at hente vand ved måltidet. Sidste år talte vi om at det var svært at tage barnets perspektiv og det er det til dels stadig. Finanslovspædagogen har sat praksisfortællinger i gang, så personalet på deres møder får reflekteret over hvornår/hvordan de tager eller ikke tager barnets perspektiv, er imødekommende osv. Det har givet anledning til drøftelser om anerkendelse og hvordan burlunden definerer begrebet. Evalueringen af læreplanstemaet om sociale kompetencer viste at personalet ofte befinder sig på praksisplanet i de pædagogiske diskussioner og har sværere ved at forholde sig til emnet på et teoretisk plan. Lederen oplever at personalet har et lidt gammeldags menneskesyn, at børnene har behov for mere konsekvens end voksne, det kan gøre det svært at se børnenes intentionerne og være nysgerrige. Ved observationen så jeg selv et eksempel på dette, da et barn fik væltet et glas vand, han var ved at skænke for en ven. Han fik at vide han ikke skulle hælde vand op til andre end ham selv, for ellers spilder han over det hele. Der arbejdes i små grupper hver dag, hvor planlægningen skal tage udgangspunkt i effekt for barnet udviklingsmæssigt. Der bliver tænkt over, hvilke børn der skal være sammen i grupperne, så aktiviteten bliver bedst muligt for alle. Der holdes samling hver dag med forskelligt indhold fra stue til stue. Dagen bliver gennemgået ved hjælp af piktogrammer, personalet har selv fået øje på at det måske næsten er for detaljeret og vil gerne skære ned. Der er taget stilling til hvad der skal ske efter frokost mm. så interne overgange bliver rolige og børnene ved hvad de skal. Observationen viste ikke meget samtale med børnene eller henvendelser fra voksne til børn, men der var en god stemning overalt. Køkkenprojektet fra Meyers madhus kan måske også hjælpe med dette tema, da måltidet altid er et godt udgangspunkt for samtaler. Inklusion og fællesskab Grundstemningen er rar og god, men der skal fokus på nærværet, barnets perspektiv og intentioner samt de gode samtaler. Vurderingen kunne godt ligge i tilpasning, men positiv voksenkontakt er fundamentalt pædagogisk arbejde, så det vil fordelagtigt at tage denne diskussion helt fra start og få udvidet den gode grundstemning til nærvær og spændende samtaler med udgangspunkt i andet end praktiske opgaver. Tilpasning af indsats Sidste års tilsyn viste et behov for fokus på selvhjulpenhed, der er sket rigtig meget på det felt, men der skal stadig ske noget. En medarbejder har været på besøg i en vuggestue for at se hvad denne aldersgruppe egentlig kan selv. Dette var en øjenåbner og de yngste børnehavebørn tager nu selv tøj af og på i garderoben og pakker deres taske til bussen. Der er stadig områder, hvor personalet gør tingene for børnene for eksempel på badeværelset, derfor har der været en drøftelse i gruppen om, hvad det gør ved den store børnegruppe at personalet for eksempel bruger meget tid på et enkelt barn af gangen, hvor der kunne have været flere med. Hvilke deltagelsesmuligheder giver det børnene at

4 personalet på denne måde ikke selv er en del af fællesskabet? Til frokost er børnene er med til at hente madvognen og dække bord efter et fast skema, to børn og en voksen. Det er et stort tema i huset hvor særligt måltidet har været i fokus, men også badeværelset og puslebordet har været drøftet. De nye rutiner er stadig så skrøbelige, at det er meget vigtigt, der er en tovholder der holder fast i aftaler. Observationen viste at det ikke er alle steder børnene selv har mulighed for at tage mad selv, de voksne øser op og det er ikke kun af det meget varme mad. De pædagogiske rutiner bliver brugt som et særligt rum, hvor børn i udsatte positioner for eksempel gerne må dække bord hver dag for at få en særlig rolle i børnegruppen og dermed hæve sin status. Der kan med fordel tænkes over børnesammensætningen, og hvad de hver især får ud af at deltage med fællesskabet for øje, skal særligt udadreagerende børn være sammen med meget stille børn? Konflikter bliver ind i mellem løst ud fra det tidligere beskrevet gammeldags menneskesyn, hvor børnene skal opføre sig ordentligt. Der har været en drøftelse af, hvilke strategier personalet kan lægge for at løse konflikter bedst muligt. Leder oplever, der er medarbejdere, der går i øjenhøjde og undersøger hvad der er på spil i konflikten, men også det modsatte hvor barnet bliver taget ud af børnegruppen og skal sidde sammen med en voksen. Personalet efterspørger selv kursus om konflikthåndtering. Ved mit besøg overværede jeg et fint eksempel på, hvordan man kan løse en konflikt med mellem to børn og hvor vigtigt det er at vende tilbage til børnene og sikre sig at alt stadig er godt. TOPI bliver udfyldt to gange om året, hvoraf ca. halvdelen i foråret også er blevet tastet. Skemaerne bliver udfyldt individuelt og derefter drøftet i fællesskab. Derudover udfylder medarbejderne en børnematrix, hvor personalet ser på deres egen relation til det enkelte barn, så det bliver tydeligt om alle børn har en god relation til minimum en voksen. Man er forpligtet til at arbejde individuelt med relationen, hvis der er børn man har en svag relation til. Lederen ser alle skemaerne på børnene, der er i rød eller gul relation. Lederen giver sparring og der bliver talt om, hvad der skal gøres i forhold til tiltag i handleplanen. Selve handleplanen bliver udarbejdet af personalet på teammøderne, hvor der tages udgangspunkt i effekt for børnene. Forældrene bliver inddraget og inviteret til samtale om situationen og der lægges en plan for resten af indsatsen. Gul relation udløser ikke nødvendigvis forældresamtale. Den tværfaglig support bliver flittigt brugt og hurtigt inddraget. Det fysiske læringsmiljø med inklusion er godt på vej, men mangler stadig en del. Der er blevet ryddet en del ud, og stuerne er blevet nyindrettet, så det er nemmere at se, hvad man kan. Udendørs er læringsmiljøet stadig helt i top med mange muligheder for børnene. De fleste områder inviterer til at være mange sammen, men giver også mulighed for at lege for sig selv. Legepladsen er hyggelig med blomster, planter, hængekøjer, dyr og aktiviteter der udfordrer både fin- og grovmotorisk. Sprogindsatsen Det fysiske læringsmiljø indendørs skal stadig udvikles, særligt så børn der er i udsatte positioner også har mulighed for deltagelse. Derfor er personalets organisering og planlægning også en vigtig del af læringsmiljøet. Personalet skal have drøftet hvorledes konflikthåndtering tager afsæt i anerkendelse og omsorg for alle parter. Selvhjulpenhed skal udvikles, udbredes og implementeres i alle dagens rutiner, herunder skal der overvejes hvordan samtalerne undervejs med børnene bliver inkluderende og nærværende. Tilpasning af indsats

5 Alle stuer har piktogrammer om dagens gang hængende frit fremme og de bliver aktivt brugt. Selvom der tidligere er beskrevet, at læringsmiljøet indendørs stadig skal udvikles, er der mange gode mulighed for sprogunderstøttelse. Der er små kroge og hjørner, mulighed for forskellige legetyper (spil, rolleleg, konstruktion mm.), mange bøger til rådighed og rim og remser som udsmykning samt sang på alle stuer. Ved observationen overhørte jeg hvordan personalet udvider sproget for børnene blandt andet i fortællingen om Guldlok efter frokost (lokker betød hår i gamle dage) Børnene havde fundet og spist skovjordbær på skovturen, og ved frokosten var der også eksempler på gode små snakke om hvad maden var lavet af. Den tidligere sprogansvarlige er stoppet, og der er nu valgt to nye. De har været tilmeldt mange kurser og arrangementer for at blive opdateret. Lederen har kontaktet TFS om at få en talehørerlærer ud i Burlunden to gange om året en hel dag, så personalet kan komme til åben konsultation med deres problematikker og udfordringer. Det kan ellers være en udfordring, da der er lang vej til Dragør. Der bruges materiale fra læseleg ca. en gang om ugen, hvor en medarbejder sammen med en mindre gruppe af de yngste børn bruger dialogisk læsning. Til nogle af bøgerne hører små figurer som forældrene har fået med hjem, så de på den måde kan understøtte sprogarbejdet. Det kan være en udfordring at vidensdele og tykne hinandens faglighed på grund af personalets ugentlige fridage, hvilket gør at man aldrig er samlet på arbejde. Personalet har været på kursus i litteracy og drøftet, hvordan det kan bruges på stuerne for eksempel ved at have skriftord flere steder i huset, børnenes navne i garderoben hænger nede, så de selv kan se det samt hvordan der kommer en ensartethed på stuerne, så børnene bliver tilbudt det samme. Sprogvurderinger bliver foretaget efter behov. Der er en bekymring hos lederen i forhold til om de rigtige børn bliver fundet. Det kan derfor være en ide at sprogvurdere alle børn om ikke andet bare som en stikprøvekontrol. Der bliver udarbejdet handleplan sammen med forældrene og tale-hørelærer. Institutionen benytter sig af Dragørs bogkasser både med udvalgte bøger til børnens egen læsning og materialer om specifikke emner for eksempel krible krabledyr. Børnene får en feriekuffert med hjem inden de går på hovedferie. Børnene samler ting fra ferien og der bliver efterfølgende talt med børnene om, hvad de har med. Barnet viser og fortæller om deres kuffert for eksempel til samling, der bliver også lavet plancher og taget foto af indholdet. Kufferten giver god mening og skaber sammenhæng for børnene, hjælper med erindringer, hvilket er godt for sprogudviklingen. Forældresamarbejde Læringsmiljøet skal udvikles og alle stuerne skal gennemgås, så indretningen støtter sprogstrategierne. Sprogarbejdet skal generelt systematiseres særligt med fokus på sprogvurderingerne og samtaler med børnene, så de er præget af nærvær og nysgerrighed. Vedligeholdelse af indsats Der er udarbejdet en velkomstpjece til forældrene, som bliver udleveret, når barnet starter. Pjecen indeholder information om opstarten, de første dage, praktisk information, beskrivelse af hverdag. Pjecen er blevet skrevet af personalet og behandlet af leder og TRIO. Kbh.barn bliver blandt andet brugt til dagbog og billeddokumentation med tilhørende fortællinger til, samt forslag til hvad forældrene eventuelt kan tale med deres barn om, ud fra

6 hvad de har oplevet i børnehaven. Efter teammøderne bliver ugeplaner med planlægning lagt ud, så forældrene ved, hvad der skal ske. Forældrerep. oplever at kbh.barn fungerer fint både med dagbog og billeder. Forældrerep. oplever generelt at personalets upload på Kbh.barn giver god anledning til dialog. Lederen fortæller, at det særligt når barnet starter prioriteres at give forældre besked om udfordringen ved forældrekontakten i udflytterinstitutionen. Den er sværere at sikre kontinuitet i end hvad de måske er vant til fra vuggestuen, af samme årsag er forældrene altid velkommen til at ringe eller kontakte personalet på anden vis, hvis de har behov for en snak. Forældrerep. er imponeret over, hvor stort et overskud personalet udviser ved kontakten om eftermiddagen, der er altid god tid og de fortæller altid noget om barnet. Måske er overskuddet ikke helt så stort om morgenen, da afgangen er lidt mere presset på det tidspunkt. Den daglige dialog indeholder vejledning og guidning af forældrene i forhold til deres barns udvikling og lederen fortæller at personalet tager ansvaret på sig og opsøger sparring om, hvordan de kan formidle information til forældrene,særligt når det er lidt sværere emner. Der er ringe mulighed for at tale fortroligt med forældrene i de små lokaler i opsamlingen, så der skal tænkes mere over om ikke der skal formel samtale til fremfor garderobesnak. Forældrene bliver fast tilbudt en samtale, når barnet starter, hvor der bliver talt om barnet. Derudover en overlevering i efteråret, når barnet skal begynde på FI og skole. Er der børn, som personalet er meget bekymrede for, er lederen med til samtalen, hvor det nogen gange giver god mening også at tale om graviditeten og fødslen, det viser sig ofte at der er mange gode informationer og viden om barnet der. Der bliver holdt forældremøde en gang om året med forskellige emner for eksempel fri for mobberi dialogkortene og information om hverdagen. Sammenhæng og overgange Tilpasning af indsats Det er stadig en udfordring at få besøgt FI og skole, derfor har der heller ikke i år været besøg. Vi talte om vigtigheden af at der bliver fundet en fast procedure for dette. Det kræver at institutionen en eller to gange om året ændrer deres faste struktur og måske bliver hjemme i opsamlingen hele dagen. Det er selvfølgelig noget der forstyrrer, men det må være muligt at finde en løsning uden at alt falder sammen. Når barnet starter har det som regel først været på besøg inden selve opstarten. Herefter deltager forældrene de første par dage, hvor de kører med i bussen. De følgende dage trappes der langsomt op, så forældrene kører i egen bil, men er med i institutionen. Institutionen er aldersopdelt, så børnene fysisk skifter stue en gang om året, forestillingen og planlægningen i år gav lidt kaos, da det stadig er så nyt. Da flytningen endelig løb af stablen gik det nemt. De ældste går et helt år på stue sammen, hvilket udgør storegruppen, der arbejder skoleforberedende. Mange af deres aktiviteter har taget udgangspunkt i natur og science for eksempel rebbaner, krible krable, personlige færdigheder men også ind i mellem opgavebøger. Aldersopdelingen har givet mere ro, tidligere kunne arbejdet med storegruppen godt være lidt udfordrende.

7 Ældstegruppen ville i år gerne have lavet et teaterforløb, men dette lykkedes ikke, måske til næste år. Systematisering af overgangen til skolen, skole og FI skal besøges. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Tilpasning af indsats Burlunden har en fast struktur og metodik i forhold til at arbejde med ugeskemaer, der beskriver aktiviteter for børnene flere uger frem, for eksempel så jeg, at der allerede er planlagt, hvordan dagligdagen starter op igen efter sommerferien. Det er dejligt at se Burlunden har holdt fast i denne systematik. Derudover arbejder de med SMTTE, TOPI, børnematrix, sprogvurdering, vidensoverdragelse og handleplaner FFM bruges, men har ligget lidt stille i en periode. Det er særligt samtalekortene med billederne og bamsevennen der bliver brugt, men også for eksempel massage. Feedback kulturen er stadig i bevidstheden hos alle, men de skal nogen gange lige mindes om det igen. Alle ved hvad det går ud på og kan bruge metoden, men lederen oplever at det er nemmere at give feedback end modtage det. Personalet opfordres til at bruge feedback til hinanden i stedet for at få lederen til at tage faglige problemstillinger mellem kollegerne op. Evaluering af den pædagogiske læreplan Øv jer, få metoderne ind under huden og hold dem ved lige ved at bruge dem kontinuerligt. Burlunden er godt på vej, men metoderne skal gøre stabile i personalegruppen. Den sidste systematik i overgangen til FI og skole skal på plads. Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Inden for personlige udvikling, har vi arbejdet med at se det enkelte barn, dette har vi gjort ved nu at arbejde aldersopdelt, arbejde med børnene i mindre grupper og ved min. 2 gange om året at udfylde børnematrix. Alle tiltag har været for at sikre vi var opmærksomme på om alle børn udviklede sig alderssvarende,

8 kunne planlægge målrettede aktiviteter til hver aldersgruppe. Da vi var aldersopdelte på 4 stuer, var der nogle som kun havde 1 eller 2 andre på samme alder og køn. Vi kunne se at alder og køn fik betydning for børnenes venskaber jo ældre børnene blev. Ved at arbejde aldersopdelt bliver det også tydeligt, når nogle børn har brug for en særlig opmærksomhed i forhold til deres udvikling. På hvert teammøde hver 4 mandag, planlægger personalet nu aktiviteter ud fra det enkelte barns udvikling og trivsel. Skemaet er lavet ud fra smtte moddelen, dog med fokus på effekt og progression i børnenes udvikling. Fremadrettet skal vi have arbejdet med begreberne ligeværd og anerkendelse. Hvad betyder det helt præcist i Burlunden, hvordan møder vi børnene i dagligdagen, hvordan hjælper vi børnene med deres konflikter, med uenighed osv. Et andet fokus punkt for de yngste børn er selvhjulpenhed. Vi har arbejdet med vores egen indstilling til om børn fra 2½ år godt kan tage sin mad, hælde op mm. Især omkring måltidet har vi skulle skærpe opmærksomheden, hvilket også har gjort vi nu er tilmeldt et forløb med Meyers Madhus. Et forløb med fokus på måltidskulturen i Burlunden. Arbejdet med Sociale kompetencer har også været medvirkende til at vi nu arbejder aldersopdelt (læs ovenstående). Alle børn i Burlunden kommer gennem et forløb som dyrevenner. Når vi aktivt bruger dyrene til udvikling af børnenes sociale kompetencer, er det en god måde at formidle hvordan kropssprog, toneleje mm har betydning for samspillet med andre levende væsener. Vi har gennem spørgeskemaer til børnene efter hvert forløb, erfaret at vi godt kunne udvide og lave andre mere komplicerede forløb. Tilbagemeldinger fra børnene og deres forældre var, de ønskede flere forløb hos dyrene. Derfor har vi nu også jord til bord forløb og et forløb om forurening i naturen. Fri for mobberi har vi brugt systematisk ved samlinger og vi har haft stor glæde af materialet til at tale med børnene om venskaber. Alle børnene har deres egen bamse og har taget begrebet den gode bamseven til sig. Ved denne evaluering blev vi dog bevidste om, at det var ved at glide lidt ud i sandet og vi skulle holde fast og tage det op igen. Derudover er meget af vores planlægning lavet med udgangspunkt i børnenes udvikling og kompetencer. Vi ser på venskaber og om nogen skal hjælpes med at danne relationer, når vi laver bordplan til måltider og planlægger de små aktivitets grupper. Vi involverer også forældrene og opfordre til legeaftaler generelt og hvor en særlig indsats giver mening. Et punkt hvor vi skal have fokus, er at få en fælles indstilling til konflikt løsning. Vi skal have implementeret og talt om hvordan vi også i konflikter skaber respekten for hinandens forskelligheder og gode intentioner. Vores arbejde med børnenes sproglige udvikling, har især været bundet op på aktiviteter såsom læsning hvor der samtidig har været dialog med børnene, feriekuffert/nisseven hvor børnene skal genfortælle over for resten af børnegruppen. Sprogtest er blevet lavet af 1 enkelt medarbejder der nu er stoppet. Sprogtest er blevet foretaget, hvor det har været skønnet nødvendigt. Dette har gjort at vi i det forløbne år har haft 3 medarbejdere på kurser i forvaltning, til sprogkonference og på kursus i literacy. Dette for at opkvalificere personalet til arbejdet med sprog. Derudover har vi fast tale/høre lærer der kommer hvert ½ år for at kunne vejlede personalet hvor der skal ske en særlig indsats. Denne særlige indsats er meget ny, og den store gennemslags kræft er ikke trådt helt igennem. Vi er dog blevet opmærksomme på flere børn og mængden af børn hvor vi laver målrettede forløb er steget markant. Vi er også begyndt at involvere forældrene mere og vejlede i hvordan de kan støtte op om dette. Vi skal fortsat udvikle og blive bedre til at arbejde med børnenes sproglige udvikling. Vi får som udflytter børnehave rigtigt meget foræret da vi er ude hele året. Som særlig indsats har været at alle børn i Burlunden skulle kunne cykle inden de forlod os. Når vi er i skoven går vi

9 bevidst ikke på stierne men på den kuperede skovbund. Vi laver forhindringsbaner, og især om vinteren rytmik. Vi kunne se på tilbagemeldinger fra skolerne at vores børn ikke var gode nok til at gribe og kaste. Dette har bevirket vi har købt en masse bolde, ærteposer og flere aktiviteter bliver tilbudt hvor kaste/gribe teknik indgår. Vores køkken har med stolthed opnået det økologiske guldmærke, og sætter en ære i økologi og sund kost. Som man kan læse længere oppe, kommer alle børn i burlunden gennem forløb, hvor den økologiske cyklus undersøges. Der er også forløb hvor det prøves af hvor længe forskellige materialer er om at nedbrydes i naturen. Ved denne evaluering er vi blevet opmærksomme på at kultur begrebet skal undersøges noget mere. Vi har de faste traditioner i Burlunden, især burlundens egne såsom fødselsdag og høstfest. Derudover danske traditioner såsom jul og fastelavn. Vi er kreative, og maler, tegner mm. Det vi skal have fokus på, er kultur begrebet Hvad er børnenes kultur og hvordan kan vi engagerer os i denne? Kan vi bruge traditioner rundt i verden til at tage imod børn med anden baggrund end dansk? Kan man fejre jul på mange måder? Osv. Natur og naturfænomener er det helt stor omdrejnings punkt i Burlunden. Vi har skov og strand som naboer. Vi har vores egne dyr og vi har plantekasser. Vi er ude hele året, i al slags vejr. Vi har en dyrepasser ansat der laver forløb med børnene. Vi har ønsket en science tilgang til formidling af natur og naturfænomener. Dette ud fra synspunktet at børnene skal lære at lære og tilegne sig viden. Dette er vi langt fra i mål med. Det kræver bla at vi øver os i at finde svarene med børnene og ikke giver dem. Vores fokus har været på at få aldersopdeling til at blive implementeret. Vi har haft en naturvejleder ansat og har set hvordan en udvidet kompetence til naturformidling har løftet niveauet, for hvordan man kan arbejde med naturen i børnehøjde. Desværre arbejder han ikke hos os mere, da vi ikke kan tilbyde den rette løn, medmindre vedkomne også er uddannet pædagog. Vi vil dog tage erfaringen med os, når vi fremover skal ansætte. Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? I 2016 udarbejdede vi sammen med forældrerådet et spørgeskema til børn og forældre i Burlunden. Dette var bevidst med fokus på hvordan børnene oplevet børnemiljøet i Burlunden. Vi fik en masse gode tilbagemeldinger, og blev også overrasket. Det som mange børn meldte tilbage var, at man ikke kunne få noget at spise i Burlunden. Vi tog dette op i personalegruppen og ændrede på vores praksis. Da vi det sidste år har haft fokus på implementering af aldersopdeling, har vi sammen med forældrerådet, valgt at springe et år over. Dette fordi vi godt vil have det ordentligt implementeret inden vi spurgte. Hvis du spørger, skal du også være villig til at ændre. Ved sidste tilsyn har vi også fået til opgave at kigge på læringsmiljøet indendørs. Dette arbejde har vi så småt begyndt. Vi har rykket gruppen med de mindste børn, til den anden ende af huset. Vi kunne se at de yngste børn blev forstyrret af at have gruppe rum, hvor alle kommer ind og ud. Derudover har vi startet på indretning af deres gruppe rum. Lave små rum i rummet, små legestationer. Vi har valgt at starte med fokus på de mindste, lave en indsats der. Dette er vi ikke i mål med i skrivende stund. Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis?

10 Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Kbh.barn, SMTTE Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Læreplanen er udarbejdet med forældrerådet. Det er ligeledes forældrebestyrelsen der har udarbejdet de overordnede værdier i den daværende klynge. Værdier som læreplanen skulle være inden for. Forældrerådet har også været en stor del af arbejdet med børne og forældremiljø spørgeskema. Vi udarbejdede forældreskema sammen, og forældreråd indhentede og samlede al data, som vi i personalegruppen senere arbejde med. Ovenstående er institutionens egen evaluering af læreplanen. Vi havde ikke behov for yderligere uddybning til tilsynet Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: Heidi Karina Stephensen