Pejlemærkerne i Klatretræet forår

Transkript

1 Pejlemærkerne i Klatretræet forår 2017 Du sidder her med et dokument der fortæller hvordan Klatretræet arbejder pejlemærkerne, som pædagogisk kvalitetsudvalg har besluttet. Dokumentet er skrevet, så hvert enkelt pejlemærke kan læses uafhængigt af de andre. Hvis du for eksempel vil læse om hvordan vi arbejder med Forældrepartnerskabet, så kan du nøjes med at læse dette afsnit. Men, det betyder også at hvis du læser hele dokumentet fra ende til anden, så vil du opleve gentagelser. Pejlemærkerne i Klatretræet forår

2 Sociale relationer - positiv voksenkontakt hver dag I Klatretræet fører vi en anerkendende pædagogik med fokus på barnets intentioner og kompetencer. Vi skaber rammer der styrker børnenes sociale relationer. F.eks. i fælleslege hvor man lærer at vente på tur, vise hensyn og lytte mens andre taler. For at have så meget tid som muligt med det enkelte barn, arbejder vi meget ofte i mindre grupper. Selvom gennemsnits normeringen er den samme som ved ikke opdelte aktiviteter, så gør det alligevel en stor forskel i praksis at færre børn er samlet om en til to voksne. Børnene får enklere rammer at forholde sig til og flere børn vil kunne tale samtidig. Vores mål er at give børnene nogle sociale redskaber. For eksempel hvordan man kommer med i en leg, siger hensigtsmæssigt til og fra, beder om noget og så videre. Vi har øje for den voksne som rollemodel for børnene. Som et redskab til dette har vi rettet blikket mod Fri for mobberi. Dette koncept har nogle medarbejdere fra både børnehave og vuggestue har været på kursus i, vi har haft temaet oppe på personaledag og oplægsholder ude på forældremøde. Vi har hele tiden børnenes intentioner for øje og søger at give dem de fornødne sociale værktøjer for at opnå/udfører disse. Hellere guide end irettesættelse. Den positive voksenkontakt kræver at de voksne er til stede. Vi har hele tiden fokus på hvordan vi bruger tiden. Som medarbejder i en daginstitution er der mange forskellige opgaver der skal løses. Naturligvis at være sammen med børnene og hvad der her ligger af opgaver. Men der er også en del forberedelsestid, dokumentation, møder, kurser, forvaltningsprojekter osv. Det er en balance hvor meget tid der skal bruges på disse opgaver. Men vores filosofi er, at det kan godt være det koster lidt tid fra børnene, men til gengæld er den tid vi har med børnene af højere kvalitet. Vi holder meget stædigt fast i at vores personalemøde er udviklingsmøder. Der bliver altså arbejdet meget med pædagogikken og rammerne omkring den til disse møder. Det foregår typisk ved et kort fælles oplæg, evt. med lidt skriftligt materiale delt ud inden mødet, diskussion og eventuelt udarbejdelse af for eksempel en SMTTE-model i grupper enten stuevis, på tværs i afdelingen eller på tværs af afdelingerne, fælles fremlæggelse af gruppernes arbejde. Til disse møder er pejlemærkerne ofte italesat og indarbejdet. På stuemøder bruges der meget tid til at tale om det enkelte barns trivsel her benyttes blandt andet Trivselsvurderingen. Under denne snak indgår relationen mellem barnet og de voksne også. Pejlemærket bliver altså også diskuteret på stuemøde og under andre møderammer, og indgår når der udarbejdes en handleplan for udsatte børn. Inklusion og fællesskaber har stor betydning i arbejdet i Klatretræet. Lige fra det først Godmorgen! til Vi ses i morgen! sætter vi rammen for det enkelte barns store betydning for gruppen. Man skal føle sig velkommen i Klatretræet. For at skabe så nærværende rammer som muligt, arbejder vi ofte i mindre børnegrupper. Disse grupper opdeles ud fra relationer, kompetencer og interesser. Med disse gruppeopdelinger får børnene enklere rammer at forholde sig til. Derved får vi nogle rammer hvori vi i langt højere grad kan støtte op om Pejlemærkerne i Klatretræet forår

3 inklusionen og dannelsen af fællesskaber. Men børn skal også lære at kunne gebærde sig i de store fora. Der er derfor også aktiviteter hvor hele stuen er sammen. Vi arbejder desuden også sammen på tværs af stuer og afdelinger for at give børnene nye og alsidige oplevelser og mulighed for et større socialt netværk. Effekten af dette ses blandt børnene i praksis på for eksempel legepladsen, hvor børn fra forskellige stuer der lige har været på en tur sammen, oftere vil søge hinanden end ellers. Børnene har meget forskellige kompetencer som vi sætter i spil i aktiviteterne børnene i mellem. En af disse kompetencer er for eksempel barnets formåen med en ipad. I den digitale pædagogik kan børnene vise hinanden smarte tricks og fede moves. Arbejdet med ipaden er altså rigtig meget mere end det der sker på skærmen. Med en anerkendende pædagogik med fokus på intensionen bag handlingen forsøger vi at skabe de bedst mulige rammer for børnenes udvikling og trivsel. Her i er også indtænkt de fysiske rammer. Børnene har lov til at være aktive inden for, men der tages også hensyn til de mere stille aktiviteter på stuen. Vi har for eksempel et hopperum i hver enkelt børnehavegruppe. Dette rum benyttes meget flittigt af børnene. Lege i dette rum kan være stille lege, hvor børnene fordyber sig i rolleleg, såvel som lege af mere fysisk karakter børnene får her mulighed for at vise empati for kammeraten, lære konflikthåndtering og så videre. Dette er nogle meget vigtige kompetencer at besidde når man skal i KKFO eller skole. På begge vuggestue-etager har vi nogle fine alrum indrettet til pædagogisk idræt. Her er masser af plads og fine muligheder for at være et aktivt barn. Vi er opmærksomme på de voksne som rollemodeller for børnene og vores ansvar for at sætte de rette rammer. Vi har arbejdet med dette perspektiv via oplæg og med aktuelle kurser fra Fri for mobberi et tema som hele huset vil komme til at arbejde mere med i fremtiden. Vi prioriterer generelt samarbejdet med forældrene, forældrepartnerskabet, meget højt. Vi samarbejder tæt med forældrene til udsatte børn. Her er Ressourceteamet og Supportfunktionen vigtige samarbejdspartnere, som vi på forskellig vis inddrager, når der er behov. Når der skal laves handleplaner, foregår det oftest via en version af SMTTE-modellen vi selv har udviklet, som inddrager pejlemærker og børnemiljø. Det er samme model som vores læreplan er bygget op omkring se denne for mere info. Sprogindsats - muligheder gennem sprog Vi har stort fokus på børnenes sproglige udvikling. Dette ses i hverdagen, hvor der hele tiden er fokus på sproget. Der arbejdes med rim og remser, dialogisk læsning, sange, lege og så videre. Børnene møder skriftsproget via ordkort, bøger, børne-skrivning med mere. Dette arbejde intensiveres frem mod skiftet til KKFO og skole. I børnehavens storbørnsgruppe arbejdes der med bogstaver, tal, begreber og så videre. Vores mål er at børnene som minimum kan skrive deres eget navn når de stopper eller næsten. Storbørnsgruppen er ikke en mini-skole, men en gruppe der har fokus på at give børnene det sidste rygstød inden skiftet til de nye rammer. Vi har det seneste år forsøgt os med storbørnsgruppe hver mandag og fredag fra ca. september til maj. Men vi kunne ikke nå at forberede passende og udfordrende aktiviteter. Vi har derfor valgt at gå tilbage til at der kun er storbørnsgruppe en dag om uge. Dertil kommer så hver fjerde fredag, hvor de for eksempel kan tage på tur. Pejlemærkerne i Klatretræet forår

4 Undersøgelser viser at pædagoger ikke er uddannet til at kunne vurdere hvilke børn der har behov for en sprogvurdering. Dette har vi taget konsekvensen af i Klatretræet og valgt at alle børn skal sprogvurderes. Børn der ender i fokuseret eller særlig indsats skal der udarbejdes en handleplan på for eksempel via SMTTE-model. TRAS-skemaet benyttes også når det skønnes at dette vil kunne hjælpe med at belyse barnets udfordringer. Klatretræets store fokus afspejles også gennem vores benyttelse af BUF-akademi. En del af pædagogerne har været på grundkurset i børns sproglige udvikling. Vi arbejder frem mod at alle pædagoger har været på kursus og dernæst medhjælperne/pau erne. Som tovholder på pejlemærket/læreplanstemaet har vi ud over den pædagogiske leder en primær sprogpædagog. Den primære sprogpædagogs rolle er at deltage i de netværksmøder der afholdes samt sparre med den pædagogiske leder omkring vores indsats og der i gennem skabe rammerne for ny udvikling. Ud over den primære sprogpædagog, så har hver stuen en sprogansvarlig. Dennes opgave er at sikre stuens arbejde med temaet og deltage i gruppearbejder i huset inden for dette tema. Klatretræet har løbende siden foråret 2015 evalueret arbejdet med læreplanstemaet og på den baggrund revideret læreplanen. Forældrepartnerskabet Som daginstitution har vi en lang kultur for at samarbejde med forældrene. Pejlemærket er derfor ikke et nyt fokuspunkt for os. Den daglige kontakt med forældrene har stor værdi for os og vice versa. Det er vigtigt at forældrene fortæller os om både bekymringer og de ting der skaber glæde i deres barns liv. Eller hvis der er noget de undrer sig over. Også i forhold til forældrene hylder vi den professionelle uenighedskultur med udforskningen af de forskellige perspektiver bliver vi klogere. Lige som forældrene kan tale åbent til os, så taler vi også åbent og ærligt med dem, om dagens oplevelser eller andre perspektiver der er relevante. Denne kommunikation foregår i garderoben, til planlagt og opståede møder, via sms, telefon og på KBHbarn. Vi tilbyder samtaler efter aftale og efter behov samt en overleveringssamtale, når et barn flyttes fra vores vuggestue til vores børnehave. Vi har de seneste år inviteret forældrene ind i vores hverdag på en anden måde. Forældrene har for eksempel via et udvalg nedsat af bestyrelsen haft stor del i udarbejdelsen af den gamle klynges kostpolitik. Dilemmaet sukker var her et vigtigt tema. Men med uddannet køkkenpersonale, pædagogiske faglighed via pædagoger og ledelse samt forældrenes holdninger og erfaringer, fik vi skabt en rigtig fin kostpolitik, der kan rumme både de forældre der er meget bekymrede for børnenes indtag af sukker og de forældre der har det modsat. Et andet eksempel er udarbejdelsen af klyngens ramme for anvendelsen af de digitale medier. Her fik forældrene via et forældremøde mulighed for at komme med fordele og bekymringer ved den digitale pædagogik. Disse tanker er bragt videre til et udvalg nedsat af bestyrelsen igen med deltagelse af pædagoger og ledelse som har udarbejdet en rammesætning for den digitale pædagogik. Vi har i Klatretræet desuden haft en god og spændende dialog i forældrerådet i forhold til hvilke apps vi benytter. Pejlemærkerne i Klatretræet forår

5 Denne dialog har med en gensidig respekt ført til en justering af hvilke apps vi anvender sammen med børnene. Der er flere årlige begivenheder hvor vi møder forældrene i nogle lidt anderledes rammer. Vi har de sidste par år i maj/juni haft en legedag, hvor forældrene, børnene og personalet leger nogle af vores signaturlege - på legedagen styrer vores bevægelsesteam aktiviteterne og forældrerådet står for den efterfølgende kaffe/the-hygge. I august har vi sommerfest for hele institutionen. Denne dag planlægges af forældrerådet. I december holdes en julehygge-eftermiddag med klippe/klister og kaffe/the. Vi har desuden bedsteforældredag, forældremøde med kombineret fælles oplæg og stueforældremøde. Den pædagogiske leder skriver ca. en gang om måneden et nyhedsbrev til forældrene med information om diverse. På stuerne arbejdes der med synligt ugeskema og dagbog. Formen for disse arbejdes der hele tiden med i takt med erfaring og nye muligheder. Fx med de muligheder der er i det nye intranet. Alle stuer er i gang med at implementere udsendelsen af nyhedsbreve til forældrene. Vi afprøver her forskellige former for at finde den der matcher os bedst. En gang om uge? En gang om måneden? Efter behov? Vi har en udtalt forventning om at forældrene benytter KBHbarn for at kunne følge med i vores ugeplan, hvornår der er ture for deres barn (det kan være at der er en bestemt afgangstid til turen). Det er også via KBHbarn at den skriftlige kommunikation mellem forældrene og institution fremadrettet skal køre. Forældrepartnerskabet et skrevet ind som en selvstændig pind i vores egen version af SMTTE-modellen, for at sikre os at perspektivet kommer med når vi laver nye planer eller evaluere de gamle. Vi har et fint samarbejde med forældrerådet. Der arbejdes i bestyrelsen og derefter på forældrerådsniveau på, at formulere Forældrepartnerskabet set med forældrenes øjne. Sammenhænge også i overgang Vi arbejder målrettet med sammenhænge i børns liv. Både i forhold til sammenhængen mellem hjemmet og institutionen men også en sammenhæng når børnene skifter fra vores vuggestue til vores børnehave eller til en anden institution eller skole. Samarbejdet med forældrene starter allerede inden barnet skrives op til institutionen. Dette via en rundvisning og præsentation af huset. Det er typisk den pædagogiske leder, der står for denne rundvisning. Under rundvisningen præsenteres husets pædagogik og rammer samt hvordan vi ser på forældrepartnerskabet. Forældrene har desuden rig mulighed for at spørge ind til emner der ligger dem på sinde og tilbydes desuden muligheden for efterfølgende at ringe eller maile med yderligere spørgsmål, tanker eller særlige behov. Der er rundvisning hver anden uge. Når forældrene har takket ja til plads, sendes der en Velkomstfolder, hvor baggrund og rammer uddybes. Folderen kan også findes på vores hjemmeside og intranet. Vi tilbyder velkomstsamtaler ca. tre måneder efter start og en årlig samtale med forældrene. Ved overgangen fra vuggestuen til børnehaven holder vi en overleveringssamtale, hvor forældrene mødes med en pædagog fra vuggestuegruppen og fra den kommende børnehavegruppe. Her bliver der talt Pejlemærkerne i Klatretræet forår

6 om forventninger til barnet og familien i forhold til det at gå i børnehave samt barnets kompetencer og interesser og om der er noget der skal være særligt fokus på. Ca et par måneder før kommer de kommende børnehavebørn et par gange om ugen med en voksen op på besøg på den børnehavestue de skal starte på. Når et barn skifter til en anden institution eller til skole udfylder vi altid et overleveringsdokument. Når der er behov, så deltager vi i formelle overleveringsmøder med den anden institution og/eller skolen. Vi deltager aktivt i Stærkt samarbejde, hvor vi med skoleledelsen fra Gasværksvejens Skole for bordenden mødes med andre institutioner og lægger planer for vores gensidige samarbejde. Vi arbejder også med sammenhænge i mellem stuerne. Stuerne har nogle tværgående projekter om året. Vuggestuen har fælles rytmik- og kreadage. Vi har, når børnegruppen har rette alder, en tværgående aktivitet mellem vuggestue og børnehave, hvor de store vuggestuebørn møder deres gamle kammerat som nu er små børnehavebørn. Dette er desuden også en rigtig fin mulighed for personalet til at møde kolleger fra den anden afdeling. Vi har også tur på tværs hvor stuerne tager på fælles ture. Vi arbejder med stueorganisering men har stigende fokus på teamorganiseringen på etagen eller afdeling. Kommunikation mellem institution og hjem forgår via KBH barn, hvor vi skriver dagbog, nyhedsbreve, ligger billeder ind, ugeplan samt tilmeldinger til samtaler og ferie. Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis I Klatretræet arbejder vi målrettet med SMTTE-modeller i vores egen fortolkede version med indbyggede pejlemærker og børnemiljø perspektiv. Modellen bruges til meget forskelligt. Udsatte børn, rammesætning for læreplanstemaerne og vores digitale pædagogik. Når vi har behov for andre vinkler på en sag vælger vi til tider TRAS, TRASMO eller Alle med. Vi har indarbejdet trivselsvurderinger, så de ligger på bedst mulige tidspunkter i forhold overgange og forældresamtaler. Praksisfortællinger benyttes flittigt for at tydeliggøre de gode situationer eller udfordringer vi skal arbejde med. Vores pædagogik i praksis er planlagt ud fra et årshjul. Vi arbejder ud fra et overordnet årshjul for at give personalet øget mulighed for inspiration, sparring og samarbejde. Dette årshjul deles også med forældrene, så de har mulighed for at følge med i de planlagte aktiviteter. Med udgangspunkt i årshjulet udarbejdes der ugeskemaer på alle stuer, hvor den enkelte dags pædagogiske aktiviteter, børneopdeling og så videre kan ses. Vi bruger KBH barn til forældreinformationer, billeder, dagbog, tur planer, invitationer, nyheder med mere. Læreplanstemaerne er bygget op omkring vores version af SMTTE-modellen. Dette gør evalueringen enkel, da vi allerede ved hvad vi skal kigge efter. I 2017 har vi valgt at ændre vores måde at arbejde med læreplanstemaerne på. Dette har vi gjort for at øge fagligheden og minimere vores tidsforbrug. Den ændrede tilgang har fokus på planlægning, implementering og fastholdelse i hverdagen, forældrepartnerskab og børnemiljø, evaluering og ny kultur. Inspirationen til denne ændring kommer dels fra vores deltagelse i forvaltningens VIDA-satsning. Vores mål med VIDA var blandt andet et øget fokus på evaluering og læring og dermed højere faglighed. Med baggrund i VIDA, har vi indarbejdet en VIDAskabelon, som på anden vis end SMTTE kan sætte rammen for et projekt. Læs mere om dette i afsnittet Et skift i tilgang til læreplansarbejdet i vores læreplan. Pejlemærkerne i Klatretræet forår

7 Yderligere har vi desuden udarbejdet handleplaner for for eksempel børn med sproglige udfordringer, Storbørnsgruppen i børnehaven og Når der sker en ulykke. Arbejdet med disse mange områder foregår i forskellige mødefora. Vi har skemalagte stuemøder, vuggestuemøder og børnehavemøder med en repræsentant fra hver stue og den pædagogiske leder, personalemøder afdelingsvis og på tværs af afdelingerne, møder for nedsatte grupper og så videre hele tiden med en respekt for hvor meget tid vi kan trække væk fra børnene. Derfor bruger vi også flittigt den repræsentative tilgang til møderne. Det betyder at langt de fleste af vores mødefora består af valgte repræsentanter fra stuerne. I nogle fora er det en fra hver stue, i andre fora er det en fra hver afdeling, og så videre. Pejlemærkerne i Klatretræet forår