Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

Transkript

1 Kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere Indholdsfortegnelse Personer under 30 år... 3 Åbenlyst uddannelsesparate... 3 Visitation og indsats... 4 Opfølgningssamtaler... 4 Tilbud... 4 Kontakt til uddannelsesinstitutioner... 4 Ressourceforbrug... 5 Uddannelsesparate - ikke åbenlyst... 5 Visitation og indsats... 5 Opfølgningssamtaler... 5 Tilbud... 5 Kontakt til uddannelsesinstitutioner... 6 Ressourceforbrug... 6 Aktivitetsparate under 30 år... 6 Indsats og opfølgning... 6 Opfølgningssamtaler... 7 Tilbud... 7 Koordinerende sagsbehandler... 7 Mentorer til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere... 7 Ressourcer... 8 Personer over 30 år... 8 Aktivitetsparate over 30 år... 9 Indsats og opfølgning... 9 Opfølgningssamtaler... 9 Tilbud... 9 Koordinerende sagsbehandler... 9 Mentorer til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere Særlige regler for ufaglærte Aktivitetstillæg til unge

2 Ressourcer Jobparate Indsats og opfølgning Opfølgningssamtaler Tilbud Ressourcer Behovet for nyttejob Behovet for mentorer Tilbudsvifte/aktivitetskatalog Realkompetenceafklaring - RKA Uddannelsespålæg Nytteindsats Mentor Tømrerværksted Pedelteam Malerteam Smedeværksted IT Motion Sunhed og livsstil Kreative værksteder Rådhuskælderen Virksomhedsrettet/virksomhedscentre Virksomhedscenter generation Studievejleder/UU-vejleder VUC Brobygningsforløb

3 Indledning Dette notat søger at beskrive udmøntningen og ressourcebehovet som er forbundet med den nye kontanthjælpsreform. Reformen gør op med det tidligere match system og opererer i stedet med aldersinddeling og afstand til job eller uddannelse. Notatet er inddelt i overensstemmelse med dette. Personer under 30 år Nedenstående er en skematisk oversigt over, hvilke aktiviteter kommunen er forpligtiget til at give uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, når den nye kontanthjælpsreform træder i kraft den 1. januar Af tabellen fremgår, hvilke aktive tilbud kommuner kan give kontanthjælpsmodtagere. Et X angiver, at tilbuddet kan gives, og at det er lovgivers intention. Et x angiver, at tilbuddet er muligt, men ofte næppe relevant. Et (x) angiver, at tilbuddet kan gives, men at der ikke er statsrefusion. Åbenlyst uddannelsesparate Sagsbehandler Samtaleintensitet Forventet antal personer pr. år Forventet nyttejob-behov Tilbud/nyttejob Læse-, skrive- og regnetest Indhold i uddannelsespålæg Mentor Mål Visitator / (UU-vejleder, hvis nødvendigt) I det omfang det er nødvendigt for at den unge bevæger sig i retning af uddannelse personer løbende hen over året 5-10 nyttejob Senest 4 uger efter første henvendelse til kommunen og højst 4 uger mellem hvert tilbud Obligatorisk for personer med grundskole som højeste uddannelse Valg af uddannelse (kommer ikke i aktivitet på KompetenceCenter Langeland) (kun meget sjældent) Uddannelse som mål (skal finde job indtil uddannelsesstart) 3

4 Vurdering og visitation De unge, som ingen barrierer har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse, er åbenlyst uddannelsesparate. De skal som alle andre have et uddannelsespålæg. Herefter bør de straks gå i gang med at finde, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Budskabet til de åbenlyst uddannelsesparate unge er, at de skal finde et job, indtil deres uddannelse starter alternativt skal de arbejde for deres ydelse. De åbenlyst uddannelsesparate unge skal tilmeldes som jobsøgende, udarbejde cv og bør arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Har de fortsat behov for ydelse, skal de som udgangspunkt arbejde for ydelsen. Det skal ske hurtigst muligt og senest efter en måned og så vidt muligt vare, indtil de unge starter på uddannelsen. Uddannelseshjælpsmodtagere skal kun stå til rådighed for uddannelse. De skal gøre det, der skal til, for at de kommer i gang med en uddannelse og gennemfører. Det betyder, at de har ret og pligt til at deltage i den indsats, kommunen tilbyder. Kommunen skal give dem et uddannelsespålæg, hvoraf det skal fremgå, hvilke tiltag kommunen og den unge er blevet enige om. Opfølgningssamtaler Tidligere tiders krav om en fast samtalekadence afskaffes med kontanthjælpsreformen. I forhold til de uddannelsesparate er der ingen krav om opfølgningssamtaler. Opfølgning skal foregå i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at den unge bevæger sig i retning af uddannelse. Der er altså ikke krav til, hvor ofte samtaler med uddannelsesparate skal gennemføres. Den unge har ret til rådgivning og vejledning, og han eller hun vil selv få mulighed for at booke samtaler. Tilbud Kommunen skal iværksætte en indsats for den uddannelsesparate unge senest en måned efter, at vedkommende første gang har henvendt sig til kommunen. Et uddannelsesafklarende og uddannelsesunderstøttende tilbud vil typisk være i form af Vejledning og opkvalificering. Der kan f.eks. være tale om brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution men der kan også være tale om virksomhedspraktik. Hvis testen for læse-, skrive- og regnefærdigheder har vist et behov for forberedende voksenundervisning, skal den relevante undervisning iværksættes senest inden for en måned. Der skal følges op på undervisningen, som skal fortsætte, indtil den unge består test, der viser, at den unge har færdigheder svarende til 9. klasse. Tilbuddene skal gives med det formål at afklare den unges uddannelsesønsker og ruste den unge fagligt og socialt til at kunne gennemføre en uddannelse. Hvis behovet er der, kan den unge få tilknyttet en mentor. Mentoren kan både hjælpe med overgangen til ordinær uddannelse og undervejs i uddannelsen. De unge skal ikke gå i længere tid uden at deltage i tilbud. Derfor må der højst gå fire uger mellem hvert tilbud. Kontakt til uddannelsesinstitutioner Der skal skabes kontinuitet i indsatsen for den unge, og den unge skal understøttes i at komme godt i gang med den ordinære uddannelse. Derfor skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen, når det fremgår af den unges uddannelsespålæg, at vedkommende skal starte på en bestemt uddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal have adgang til at se den unges uddannelsespålæg. Indsatsen i kommunen skal fortsætte helt frem til uddannelsesstart, og kommunen har pligt til at sikre sig, at den unge som aftalt starter på uddannelsen. 4

5 Ressourceforbrug På den ene side ændres kravene til hvor mange og hvor ofte der afholdes samtaler med den unge, men på den anden side får den unge ret til råd og vejledning og mulighed for selv at booke samtaler. Aktuelt inddrages UU-vejlederen mere end hidtil og det vil være merudgiften til dette som ændres. Øvrige ændringer forventes at balancere. Uddannelsesparate - ikke åbenlyst (men kan måske blive det inden for 13 uger) Sagsbehandler Samtaleintensitet Forventet antal personer pr. år Forventet nyttejob-behov Tilbud/nyttejob Læse-, skrive- og regnetest Indhold i uddannelsespålæg Mentor Mål Visitator / uddannelses- og jobrådgiver Indenfor de første 13 uger afholdes 2 samtaler med uddannelses- og jobrådgiveren og derudover tilbyder jobcentret 1-2 samtaler med UU-vejleder personer løbende hen over året 5-10 nyttejobs Senest 4 uger efter første henvendelse til kommunen Obligatorisk for personer med grundskole som højeste uddannelse Brobygningsforløb, praktik, forløb ved VUC Langeland, forløb: Vejen til Uddannelse (ikke umiddelbart aktivitet ved KompetenceCenter Langeland) Ved behov Kompetenceudvikling med valg af uddannelse som mål Vurdering og visitation Uddannelseshjælpsmodtagere skal kun stå til rådighed for uddannelse. De skal gøre det, der skal til, for at de kommer i gang med en uddannelse og gennemfører. Det betyder, at de har ret og pligt til at deltage i den indsats, kommunen tilbyder. Kommunen skal give dem et uddannelsespålæg, hvoraf det skal fremgå, hvilke tiltag kommunen og den unge er blevet enige om. Det skal være tiltag, som bidrager til, at den unge fokuserer på uddannelse, og som sikrer, at den unge bevæger sig i den rigtige retning i forhold til uddannelse og ruster den unge socialt og fagligt til at kunne gennemføre en uddannelse. Opfølgningssamtaler Tidligere tiders krav om en fast samtalekadence afskaffes med kontanthjælpsreformen. I forhold til de uddannelsesparate, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, men hvor jobcentret vurderer at den unge kan blive uddannelsesparat inden for de første 3 måneder, skal jobcentret inden denne periode afholde minimum 2 samtaler med en uddannelses- og jobrådgiver og derudover tilbyder jobcentret 1-2 samtaler med en UU-vejleder. Tilbud Kommunen skal iværksætte en indsats for den uddannelsesparate unge senest en måned efter, at vedkommende første gang har henvendt sig til kommunen. Et uddannelsesafklarende og uddannelsesunderstøttende tilbud vil typisk være i form af Vejledning og opkvalificering. Der kan f.eks. være tale om brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution men der kan også være tale om virksomhedspraktik. Hvis testen for læse-, skrive- og regnefærdigheder har vist et behov for forberedende voksenundervisning, skal den relevante undervisning iværksættes senest inden for 5

6 en måned. Der skal følges op på undervisningen, som skal fortsætte, indtil den unge består test, der viser, at den unge har færdigheder svarende til 9. klasse. Tilbuddene skal gives med det formål at afklare den unges uddannelsesønsker og ruste den unge fagligt og socialt til at kunne gennemføre en uddannelse. Hvis behovet er der, kan den unge få tilknyttet en mentor. Mentoren kan både hjælpe med overgangen til ordinær uddannelse og undervejs i uddannelsen. De unge skal ikke gå i længere tid uden at deltage i tilbud. Derfor må der højst gå fire uger mellem hvert tilbud. Kontakt til uddannelsesinstitutioner Der skal skabes kontinuitet i indsatsen for den unge, og den unge skal understøttes i at komme godt i gang med den ordinære uddannelse. Derfor skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen, når det fremgår af den unges uddannelsespålæg, at vedkommende skal starte på en bestemt uddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal have adgang til at se den unges uddannelsespålæg. Indsatsen i kommunen skal fortsætte helt frem til uddannelsesstart, og kommunen har pligt til at sikre sig, at den unge som aftalt starter på uddannelsen. Ressourceforbrug Det forventes, at der som følge af det markante fokus på uddannelsesafklaring vil blive behov for flere samtaler med den unge. Dette vil øge arbejdsmængden hos job og uddannelsesrådgiveren. Efter endt afklaring i forhold til uddannelsesmål skal den unge i virksomhedsrettet indsats, herunder evt. nyttejob. Det forventes at henvisningen til nyttejob automatiseres og i nogen udstrækning kompenserer for det øgede antal samtaler. Mentorer vil også kunne inddrages og dermed være med til at kompensere og måske erstatte samtaler. Ressourceforbruget skønnes uændret på job og uddannelsesrådgiver siden, men øget på mentor- og indsatsdelen. Aktivitetsparate under 30 år - uden erhvervskompetencegivende uddannelse Sagsbehandler Koordinerende sagsbehandler Samtaleintensitet Samtale med koordinerende sagsbehandler(mindst) hver 2. måned Forventet antal personer pr. år 90 personer løbende hen over året Tilbud Senest 4 uger efter første henvendelse til kommunen Læse-, skrive- og regnetest Obligatorisk for personer med grundskole som højeste uddannelse Indhold i uddannelsespålæg Introdage med uddannelsesfokus og styr på eget liv, interne værksteder, praktik, læse-, skrive- og regnekursus, kursus i sundhed og livsstil, mentortilknytning, Gladiator-projekt, nyttejob. Siden brobygning, forløb ved VUC Langeland. Mentor Pgl. skal tilknyttes mentor, hvis der ikke deltages i tilbud Mål Kompetenceudvikling med uddannelse som mål Vurdering og visitation For aktivitetsparate unge (uden erhvervskompetencegivende uddannelse) er målet også uddannelse. Men de har større udfordringer end de unge, der er uddannelsesparate, hvad enten 6

7 der er tale om sociale, sundhedsmæssige eller helt andre problemer. Derfor er det første skridt at gøre de unge uddannelsesparate og herefter hjælpe dem i uddannelse. Da målet er uddannelse, skal de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate have et uddannelsespålæg fra dag et. Uddannelsespålæg til aktivitetsparate vil ikke i første omgang indebære pålæg om at gå i gang med en uddannelse, men derimod i vid udstrækning omfatte aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den aktivitetsparate kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate kan have brug for et længere forløb med sådanne aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse. Kommunens indsats i forhold til den unge skal tage udgangspunkt i individuelle behov. Opfølgningssamtaler Efter at en ung ledig er blevet visiteret som aktivitetsparat, skal kommunen holde samtaler med den aktivitetsparate unge mindst hver anden måned. Det skal sikre, at der hele tiden er fokus på at justere indsatsen, så den understøtter den unge progression frem mod uddannelse. Tilbud Kommunen skal iværksætte en indsats for den unge senest en måned efter, at den unge første gang har henvendt sig til kommunen. Indsatsen kan bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag. Det kan f.eks. være introdage med uddannelsesfokus og fokus på styr på eget liv på KompetenceCenter Langeland, interne værksteder, praktik, læse-, skriveog regnekurser, kursus i sundhed og livsstil og mentortilknytning. Siden vil brobygningsforløb og forløb ved VUC Langeland være aktuelle. Også i forhold til aktivitetsparate er hovedreglen, at der højst må gå fire uger fra et tilbud slutter, til et nyt starter. Hvis forhold i den unges liv aktuelt gør det umuligt at deltage i andre indsatser efter beskæftigelseslovgivningen, skal kommunen give den unge mentorstøtte. Koordinerende sagsbehandler De aktivitetsparate unge vil ofte skulle deltage i tilbud og have hjælp og støtte fra flere forskellige dele af kommunen f.eks. både fra jobcenter, ydelsescenter og socialforvaltning. Så snart en ung vurderes som aktivitetsparat, skal han eller hun have tilbudt en koordinerende sagsbehandler. Denne sagsbehandler skal have ansvaret for, at indsatserne er koordineret på tværs af forvaltninger og andre institutioner gennem hele forløbet, indtil borgeren er uddannelses- eller jobparat. Mentorer til særligt udsatte uddannelseshjælpsmodtagere Hvis der er forhold i den aktivitetsparate unges liv, som gør det umuligt for den unge at deltage i tilbud eller nytteindsats, skal pågældende have et tilbud om mentorstøtte indtil pågældende vurderes at kunne deltage i en mere uddannelsesrettet indsats. Denne støtte, er på ugentlig basis og gives for en periode på seks måneder ad gangen. Mentorstøtten afbrydes først, når kommunen vurderer, at den aktivitetsparate nu er parat til at deltage i en mere direkte uddannelsesrettet indsats. Tilbud om mentorstøtte udskyder således starten af et ret-og-pligt-tilbud. Når tilbuddet om mentorstøtte ophører, omfattes den aktivitetsparate igen af ret og pligt til tilbud. Kommunen skal give tilbud om mentorstøtte for en ny periode på seks måneder, hvis borgeren fortsat ikke kan deltage i ret-og pligt- tilbud. 7

8 Ressourcer Udover opgaven som koordinerende sagsbehandler vil også de hidtidige match 3 borgere skulle have samme indsats som match 2. Da de grundet kompleksitet netop er matchet 3 efter hidtidig lovgivning, vil indsatsen tilsvarende skulle intensiveres for at opnå den ønskede effekt på lang sigt. Dette vil medføre behov for øget sagsbehandler tid og massiv brug af mentorer. Personer over 30 år Nedenstående er en skematisk oversigt over, hvilke aktiviteter kommunen er forpligtiget til at give kontanthjælpsmodtagere efter den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft den 1. januar Af tabellen fremgår, hvilke aktive tilbud kommuner kan give kontanthjælpsmodtagere. Et X angiver, at tilbuddet kan gives, og at det er lovgivers intention. Et x angiver, at tilbuddet er muligt, men ofte næppe relevant. Et (x) angiver, at tilbuddet kan gives, men at der ikke er statsrefusion. 8

9 Aktivitetsparate over 30 år - og unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse Sagsbehandler Koordinerende sagsbehandler Samtaleintensitet 4 samtaler inden for de første 52 uger med koordinerende sagsbehandler Forventet antal personer pr. år 170 personer løbende hen over året Tilbud Hurtigst muligt efter første henvendelse og senest efter 6 måneder Læse-, skrive- og regnetest Obligatorisk for personer med grundskole som højeste uddannelse Indhold i jobplan Introdage med arbejdsmarkedsfokus og styr på eget liv, interne værksteder, praktik, løntilskud, læse, skrivekursus, sundhed og livsstil, mentor Mentor En mentor skal tilknyttes, når pgl. ikke deltages i tilbud Mål Kompetenceudvikling med job som mål Vurdering og visitation For aktivitetsparate borgere er målet også job. Men da aktivitetsparate borgere har andre problemer end ledighed, skal jobcentret bidrage til, at den enkelte udvikler sig og på et tidspunkt bliver jobparat. Aktivitetsparate vil typisk have brug for et længere forløb, før de er klar til at tage et job. Kommunens indsats i forhold til borgerne skal tage udgangspunkt i individuelle behov. Opfølgningssamtaler Efter at en kontanthjælpsmodtager er blevet visiteret som aktivitetsparat, skal kommunen holde yderligere mindst fire samtaler inden for 12 måneder. Tidspunktet for samtalerne vil afhænge af den enkeltes behov. Opfølgningen skal have fokus på, om den enkelte udvikler sig hen imod et job, og den skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset de fremskridt, borgeren har gjort. Tilbud Hurtigst muligt efter borgerens første henvendelse skal kommunen begynde en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Senest efter seks måneder skal borgeren have et aktivt tilbud. Tilbuddene kan omfatte introdage med arbejdsmarkedsfokus og styr på eget liv, interne værksteder på KompetenceCenter Langeland, virksomhedspraktik, løntilskud, læse-, skrive- og regnekursus, kursus i sundhed og livsstil og mentortilknytning. Koordinerende sagsbehandler De aktivitetsparate borgere vil ofte skulle deltage i tilbud og have hjælp og støtte fra flere forskellige dele af kommunen, f.eks. jobcenteret, ydelsescenteret eller socialforvaltningen. Derfor skal kommunen udpege en koordinerende sagsbehandler for den aktivitetsparate. Denne sagsbehandler skal have ansvaret for, at indsatserne er koordineret på tværs af forvaltninger og andre institutioner. Udgangspunktet er, at den koordinerende sagsbehandler følger borgeren gennem hele forløbet, indtil borgeren er jobparat. 9

10 Funktionen som koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret. Sagsbehandleren fra denne enhed vil dog ikke kunne træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Mentorer til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate borgere har mulighed for at få mentorstøtte, hvis jobcentret vurderer, at borgeren har behov for det. Denne støtte er på ugentlig basis og gives for en periode på 6 måneder ad gangen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis kommunen vurderer, at den aktivitetsparate nu er parat til at deltage i en mere direkte jobrettet indsats. Tilbud om mentorstøtte udskyder således starten af et ret-og-pligt-tilbud. Når tilbuddet om mentorstøtte ophører, omfattes den aktivitetsparate igen af ret og pligt til tilbud. Indsatsen skal rette sig mod arbejdsmarkedet, og hvis muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Det helhedsorienterede betyder, at denne indsats ofte skal gives samtidig med, at kommunen parallelt hjælper borgeren i forhold til øvrige udfordringer, f.eks. økonomi, bolig eller misbrug. Særlige regler for ufaglærte Ufaglærte, der er fyldt 30 år, får ret til at deltage i forløb, hvor de får vurderet deres realkompetencer. Ufaglærte får ret til at blive læse-, skrive- og regnetestet. Hvis behovet er der, har ufaglærte eventuelt sideløbende med at vedkommende arbejder for kontanthjælpen også ret til læse-, stave-, regnekursus eller undervisning for ordblinde. Ufaglærte, der ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse kan få vejledning og hjælp hertil. Ovenstående gælder både jobparate og aktivitetsparate ufaglærte kontanthjælpsmodtagere. Aktivitetstillæg til unge Aktivitetsparate unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse har ret til et aktivitetstillæg efter tre måneder fra den unge har henvendt sig til kommunen om hjælp. Kommunen har pligt til at tilbyde den unge en aktiv indsats, hvis vedkommende ønsker det. Den unge har ret til et aktivitetstillæg, selvom kommunen ikke umiddelbart kan tilbyde en aktiv indsats. Jobcentret har pligt til at vejlede den unge om retten til aktivitetstillæg. Ressourcer Udover den nye opgave som koordinerende sagsbehandler vil også de hidtidige match 3 skulle have samme indsats som match 2. Da de grundet kompleksitet netop er matchet 3 efter hidtidig lovgivning, vil indsatsen tilsvarende skulle intensiveres for at opnå den ønskede effekt på det lange sigt. Dette vil medføre behov for øget sagsbehandler tid og massiv brug af mentorer 10

11 Jobparate - over 30 år, samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sagsbehandler Samtaleintensitet Forventet antal personer pr. år Forventet nyttejob-behov Tilbud/nyttejob Læse-, skrive- og regnetest Indhold i jobplan Mentor Mål Jobrådgiver 2 samtaler indenfor første 3 måneder, derefter 4 samtaler indenfor 12 måneder 100 personer løbende hen over året 20 nyttejobs Senest efter 3 måneder Obligatorisk for personer med grundskole som højeste uddannelse Redskaber til egen jobsøgning, netbaseret, jobklub, læse, skrive, regnetest, virksomhedsrettet Kun ved behov Job med evt. kompetenceudvikling som mål Vurdering og visitation Jobparate borgere skal stå til rådighed for job og skal tage imod de aktive tilbud, som jobcentret giver dem. De skal mødes med tillid til, at de selv gør en indsats for at komme i beskæftigelse. Hvis det ikke lykkedes at finde et job inden for de første 3 måneder, skal jobparate ledige arbejde for deres kontanthjælp i et nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. De jobparate ledige skal dokumentere deres jobsøgning i en joblog på jobnet.dk. Jobcentret skal bruge jobloggen som redskab til at finde ud af, om den enkelte borger har søgt bredt, aktivt og realistisk. Hvis borgerens indsats er utilfredsstillende, skal jobcentret stille klare krav. Utilfredsstillende jobsøgning kan give anledning til en punktsanktion. Punktsanktionen er et fast beløb, som fratrækkes kontanthjælpen. På hvilket som helst tidspunkt i forløbet kan kommunen kræve, at den jobparate deltager i en nytteindsats. Det kan f.eks. være relevant, hvis der er tvivl om, hvorvidt den jobparate står til rådighed. Opfølgningssamtaler Fro at sikre at de jobparate fastholder fokus på job og jobsøgning, skal de udover den første visitationssamtale deltage i yderligere to samtaler i jobcentret inden for de første tre måneder. Derefter skal jobparate borgere deltage i samtaler i jobcentret mindst fire gange inden for 12 løbende måneder. Tidspunkterne for samtalerne vil afhænge af den enkeltes behov. Jobcentret skal løbende følge op på borgerens jobsøgning og indgå aftaler om søgning af bestemte job. Jobcentret kan formidle konkrete ordinære job til jobparate, der har vanskeligt ved at finde arbejde. Tilbud Jobcentret skal senest efter 3 måneder fra den jobparates første henvendelse stille krav om, at den jobparate arbejder for sin ydelse i en nytteindsats, i virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. 11

12 Jobcentret kan i det videre forløb i princippet benytte sig at alle kendte tilbud om Vejledning og Opkvalificering. Men reglerne for statsrefusion til driftsudgifter vil give et incitament til at give tilbud, hvor jobparate arbejder for ydelsen. Refusionsreglerne indrettes, så kommunerne under de første 24 måneders ledighed ikke får refusion for driftsudgifter til Vejledning og Opkvalificering for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er dog to undtagelser. Der er refusion fra dag ét for læse-, skrive- og regnekurser samt ordblindeundervisning. Og når den jobparate har været ledig i 9 måneder, gives der refusion til ordinæruddannelse. Ressourcer Den øgede samtaleintensitet vil kræve flere af sagsbehandlernes ressourcer end indenfor hidtil gældende lovgivning. Økonomi og ressourcebehov Status på ressourcebehovet ved indførelsen af den nye kontanthjælpsreform opgøres i Jobcenter Langeland som følgende: For de uddannelsesparate forventes sagsbehandler opgaven at kunne gennemføres med de hidtidige ressourcer. Sags tallet er begrænset og det forventes ikke at stige. Der er pr borgere i denne gruppe. Det nye er at fokus alene koncentreres omkring uddannelse og her vil der blive brug for en bredere vifte af uddannelsesrettede tilbud. Økonomien til dette findes indenfor den nuværende ramme til beskæftigelsesordninger. Der forventes en merudgift til UU-vejleder idet man fra Ungdommens uddannelsesvejledning i dag alene har ansvar overfor unge under 25, men efter reformens ikrafttræden skal Jobcentret give uddannelsespålæg til alle op til 30 år. Desuden deltager en uddannelsesvejleder i den ugentlige visitation med borgere under 30 år. Udgiften ligger derfor udover det som kommunen i dag betaler til UU-Center Sydfyn via samarbejdsaftalen, og der afregnes på timebasis. Merbehov til uddannelsesparate: UU-vejleder 48 uger a 1443,00. i alt pr år For de aktivitetsparate under 30 år forventes opgaven at øges betragteligt på flere områder. Først og fremmest den tværgående og koordinerende opgave som skal løses af en koordinerende sagsbehandler. Under henvisning til vedlagte funktionsbeskrivelse vil man kunne se på hvilke områder indsatsen skærpes. Da der i stor udstrækning er tale om indsats overfor borgere, der ikke tidligere har set sig selv som værende på vej i uddannelse, må det forventes at borgerne skal følges intensivt, og dermed øges behovet for sagsbehandler ressourcer. Til området vil der desuden blive brug for en række mentorer, herunder også frivillige om muligt. For de aktivitetsparate over 30 vil det samme være gældende, selv om målet her er job fremfor uddannelse. Omfanget af den koordinerende rolle forventes her at fylde mere, da den voksne del 12

13 erfaringsmæssigt har flere sager tilknyttet andre forvaltninger, børnesager, økonomiske problemstillinger, som ofte skal løses før der kan tales job. Også her vil der blive brug for mentorindsats i større omfang end vi kender i dag. Pr har vi 216 sager i gruppen match 2. Disse er fremadrettet aktivitetsparate med henholdsvis 79 under 30 år og 137 over 30 år. Den samlede personalemæssige ressource afsat i dag til gruppen af match 2 på 216 borgere er 3 normeringer, svarende til 72 sager pr. stk. Hertil kommer så 37 sager i matchgruppe 3, fordelt med 11 under 30 og 26 over 30 år, som naturligvis også i dag er koblet på en sagsbehandler, men hvor borgeren reelt er fritaget. Disse sagers kompleksitet taget i betragtning vil betyde et behov for yderligere normering for at opfylde lovens krav til mødeintensitet, tværfaglighed og indsats. Idet der henvises til funktionsbeskrivelse for koordinerende sagsbehandler er vurderingen, at de mange nye opgaver vil betyde, at en sagsbehandler vil få en øget arbejdsmængde på omkring 33 % mere i hver sag. Sammenholdt med at ingen sager fremadrettet kan friholdes, at arbejdsmængden omkring den enkelte sag øges, er den samlede vurdering at gruppen bør udvides fra 3 normeringer til 4,25 normeringer. Dette betyder et gennemsnitligt sagstal pr normering på 60, hvilket svarer overens med beregninger foretaget af revisionsfirmaet BDO for Svendborg Kommune. Merbehov til aktivitetsparate: 1,25 normering af pr år. I alt For de jobparate over 30 år øges samtaleintensiteten og dermed behovet for jobrådgiverindsats. Pr er der 96 borgere i denne gruppe. At samtalerne øges fra en til to de første tre måneder betyder ikke en tilsvarende fordobling af normeringerne. Vurderingen er at det svarer til 0,25 normering. Merbehov til jobparate: 0,25 normering af pr år. I alt Mentorbehov. Alle aktivitetsparate skal enten være i aktivitet eller have koblet en mentor på. For nogle vil mentor også være nødvendig for at de kan deltage i aktivitet. Der er aktuelt en gruppe medarbejdere i KompetenceCenter Langeland som sammen med andre opgaver også varetager mentoropgaver. Der planlægges en omlægning og større udnyttelse af denne medarbejderressource. To af mentornormeringerne (Gladiator) udløber januar 2014 og der skal tages stilling til om disse kan fortsætte. I det følgende tages der afsæt i at de gøres permanente. 13

14 I alt 260 borgere, løbende, skal være i aktivitet eller være tilknyttet mentor. Inklusive de to ovennævnte og den som aktuelt er i opslag, kan der tilbydes mentor til ca 120 personer i forhold til nuværende ressourcer. Knap 100 skønnes at være i andre aktiviteter hvor mentor ikke er relevant. Tilbage er en gruppe på 40 som ville være indenfor målgruppen der har mentorbehov. Med hensyntagen til den usikkerhed der altid er ved omlægninger i denne størrelsesorden er det forventede behov, at det sommer 2014 vil være relevant at ansætte en mentor yderligere Merbehov til mentor: Permanentgørelse af to normeringer i Gladiator. I dag finansieret til og med januar De 2,0 normeringer fra svarer til i alt hvoraf halvdelen finansieres via statsrefusion til mentorordninger. Normeringerne tænkes gjort faste og videreført ind i overslagsårene. 1,0 normering fra og videreført ind i overslagsårene. I alt i 2014, hvoraf halvdelen finansieres via statsrefusion til mentorordninger. Samlet budgetbehov 2014 samt overslagsår: Behov 2014 Overslagsår Jobrådgiver, UU-vejleder, konto Mentor, konto 5 uden loft, efter 50% refusion På seneste møde i erhvervs og beskæftigelsesudvalget drøftede man ligeledes den nye kontanthjælpsreform og som bilag indgik udvikling af kontanthjælpsindsatsen i lyset af kontanthjælpsreformen, udarbejdet af Beskæftigelsesregion Syddanmark. Her anføres, at med den kommende kontanthjælpsreform lægges der op til at styrke indsatsen for at forebygge og afhjælpe de lange forløb på kontanthjælp. I tilknytning til dette er oplistet en vurdering af de kommunaløkonomiske gevinster hvor der skelnes mellem lav, mellem og høj effekt. For Langeland kommunes vedkommende skønnes den lave effekt at være 1,8 mill på årsbasis, 5,2 mill ved mellemeffekt og 10,4 mill ved højeste effekt. Der synes således at være begrundet incitament til at sætte ind med en vis intensiv indsats og de anslåede forventede merudgifter ligger under den mindste anslåede effekt på 1.8 mill. Men det har ikke været muligt at efterregne og yderligere kvalificere Beskæftigelsesregionens vurdering, og der må under alle omstændigheder forventes en flerårig indkøring. 14

15 Behovet for nyttejob Det vurderes at behovet for nyttejob vil fordele sig således: 10 til unge under 30 år 20 til jobparate over 30 år I alt 30 nyttejobs Af disse 30 ønskes 12 etableret i regi af KompetenceCenter Langeland, 2 i Rådhuskælderen og 1 i Jobcenter Langeland. De øvrige 15 ønskes fordelt mellem de langelandske institutioner og afdelinger på Rådhuset, således at alle tager ansvar for mindst en. Alle 30 pladser registreres på en liste hvorfra de løbende besættes af Job og uddannelsesrådgiverne. Behovet for virksomhedsrettede pladser Det vurderes at behovet for virksomhedsrettet indsats vil fordele sig således: Praktikpladser: 100 (inkl. til forsikrede) Løntilskudsjob: 50 (inkl. til forsikrede) Pladserne fremskaffes og besættes af jobkonsulenterne Behovet for mentorer Behovet for mentorer vil efter den nye kontanthjælpsreform være øget. Mentorer og kontaktpersoner på KompetenceCenter Langeland: 7 Mentorer frikøbt rundt på virksomheder ( nogle få timer hvert sted) 30 Frivillige mentorer: 10 Tilbudsvifte/aktivitetskatalog Borgeren involveres aktivt i tilrettelæggelsen af indsatsen, som foregår i så tæt samarbejde med arbejdsmarkedet som muligt. Borgeren får den første dag en startsamtale, rundvisning og der sammensættes i samarbejde med borgeren et program for ugeforløb (skema), for at skabe fælles fokus på, hvad målet er: 15

16 - ud fra kompetencer og interesser, mål for selvforsørgelse - inkl. timetal, Borgeren orientereres om sanktionerne. Skemaet for ugen laves med det samme, så borgeren kan starte dagen efter. Progressionsmålinger? Sundhedsprofiler? Realkompetenceafklaring - RKA Skal der laves en RKA (real kompetence afklaring). Borgeren har ret til at få foretaget en realkompetenceafklaring på et uddannelsessted. Realkompetenceafklaringen kan bruges med tre formål: 1) med henblik på meritgivning ved gennemførelse af erhvervsfaglig uddannelse. 2) med henblik på GVU-uddannelse. 3) som dokumentation for faglige kompetencer med henblik på jobsøgning. Resultatet af kompetenceafklaringen bestemmer hvor meget undervisning en person behøver at følge for at gå til svendeprøve/afsluttende eksamen. Uddannelsespålæg Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Det gælder, uanset om den unge visiteres uddannelses- eller aktivitetsparat. Der er tre trin i et uddannelsespålæg. Nemlig: Trin 1 Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2 Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3 Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. Disse tre trin danner rammen om indsatsen. Allerede ved første visitationssamtale skal kommunen rette indsatsen mod det trin, der er relevant. Og der skal sættes nogle klare frister. De åbenlyst uddannelsesparate skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den (trin 2 og 3). Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1. Pålægget skal sikre, at alle unge og kommunen uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. Uddannelsespålægget træder i stedet for de jobplaner, som tidligere skulle laves for unge. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der 16

17 iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Nytteindsats Med kontanthjælpsreformen indføres et nyt redskab i tilbudsviften nytteindsats. Det kan f.eks. være at tage plejehjemsbeboere med på en ekstra tur, at samle skrald på stranden eller vedligeholde børnecykler i en dagsinstitution. Nytteindsatserne foregår på offentlige arbejdspladser, varer maksimalt 13 uger og behøver ikke nødvendigvis tjene noget særligt formål i forhold til kontanthjælpsmodtagerens fremtidsplaner. Nytteindsats er, som virksomhedspraktik, omfattet af rimelighedskravet. Det Lokale Beskæftigelsesråd kan dog i nogle tilfælde vælge at fravige rimelighedskravet. Nytteindsatsen kan på offentlige arbejdspladser kun oprettes efter, at ledelse og tillids- eller medarbejderrepræsentant har drøftet det. Målet med nytteindsatsen er, at den enkelte indgår i et arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. Mentor Personer der ikke kan deltage i tilbud: o skal tilknyttes en mentor, indtil de bliver klar til at deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud. Mens der deltages i beskæftigelsestilbuddene: o kan mentorordningen anvendes i den virksomhedsrettede indsats. Mentorerne kan på forskellig vis medvirke til at borgeren fastholder tilknytningen til en virksomhed under en praktik eller en indslusning til job. I mentorordningen indgår elementer som matchning med jobfunktioner, kompetenceudvikling, personlig vejledning og opfølgning samt dokumentation af forløbet. Parallelle indsatser: o I parallelle forløb går beskæftigelsesindsatsen hånd i hånd med eksempelvis misbrugs eller psykologbehandling, vel og mærke uden at det beskæftigelsesmæssige fokus mistes i indsatsen. Det er således ikke en forudsætning, at et eventuelt alkoholmisbrug behandles før borgeren påbegynder et beskæftigelsestilbud. Tømrerværksted Inde i huset, for eksempel bygning af lejehuse og lignende Ude af huset, for eksempel reparation af bord/bænkesæt, eksisterende legeredskaber 17

18 Pedelteam Inde i huset o Forefaldende pedelarbejde på KCL Ude af huset o Jobcentret: græsslåning, andre pedelopgaver o Snerydning For ældre? På kommunens arealer? o Havearbejde For ældre? På kommunens arealer? o Brandhaner Friholdes Malerteam I kommunale bygninger og på kommunens arealer, f.eks. bord/bænkesæt i børnehaver, skoler, plejehjem. Smedeværksted Sikkerhedskursus 26 i arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (for at måtte færdes på værkstedet) reparationer, diverse opgaver IT Begynder o NEMiD, e-boks, mail, netbank, informationssøgning, skat og andet praktisk IT, der skal bruges i hverdagen. o Introduktion til uddannelsesguiden Jobsøgning o Vejen til Job? o Kompetenceafklaring, ansøgninger både opfordret og uopfordret, CV, elevatortalen, at sælge sig selv, LinkediN, facebook, jobbing.dk Motion Inde i huset o Mandag, onsdag og fredag i Svedekassen Ude af huset o Gåture, låne sportspladser, hvor man kunne spille foldbold, rundbold eller lign. Motion med Bent 18

19 o Kan få lagt et program til styrketræning Sundhed og livsstil Styr på eget liv Soigneret Hvad er sund mad Handle Samfundsfag og nyheder Kreative værksteder Sy-værksted Glasværksted Øvrige, f.eks. at lave skilte, julekæder m.v. Outlet o Prisberegning o Butiksbetjening Rådhuskælderen Madlavning, indkøb, samarbejde, struktur, planlægning m.v. Hygiejnekursus, hvor der udstedes hygiejnecertifikat Virksomhedsrettet/virksomhedscentre Virksomhedsforløb sker med henblik på at etablere en virkelighedsnær og målrettet jobafklaring. Beskæftigelsestilbuddene er specialiserede i at tilbyde og tilrettelægge nødvendige indsatser sideløbende med den jobrettede kvalificering i virksomhederne. Kan foregå sideløbende med aktiviteter på KCL. Virksomhedscenter generation 2 Der arbejdes med at etablere faste praktikpladser på særligt rummelige virksomheder. Studievejleder/UU-vejleder Bo Hansen 19

20 VUC OBU OrdBlindeUndervisning AVU Almen Voksen Uddannelse klasseniveau FVU Forberedende Voksen Undervisning (læsning, stavning, skrivning, matematik, engelsk) Andre studieforberedende fag /(enkelt fag) Introducerende forløb på 22 timer pr. uge i 1-2 uger. Der snuses til flere fag på AVU og vejledning i forbindelse af uddannelse. (16-20 personer) Et særligt tilrettelagt studieforberedende forløb/uddannelsesmodningsforløb på 16 uger, helst med FVU oveni. (16-20 personer) Besøg efter aftale, hvis enkeltpersoner ønsker det. Kan aftales med lærene. HF - Højere Forberedelseseksamen - adgangsgivende til videregående uddannelser med løbende optag Brobygningsforløb Syddansk Erhvervsskole i Svendborg VUC Torben Lønberg Jobcenterchef 20