Indledning Foreningens rolle og opgavefelt i Grønland og Danmark Frivilliges rolle og opgaver... 4

Transkript

1 Frivilligpolitik Alle, der arbejder frivilligt i regi af Foreningen Grønlandske Børn, er omfattet af de retningslinjer, rettigheder og pligter, som fremgår af denne politik.

2 Indhold Indledning... 3 Foreningens rolle og opgavefelt i Grønland og Danmark... 4 Frivilliges rolle og opgaver... 4 Hvad får man ud af at være frivillig?... 4 Organisering af frivilligarbejdet Organisationsdiagram... 5 Strategi for frivilligarbejdet... 5 Kvalitetssikring af frivilligarbejdet... 5 Rekruttering af frivillige... 6 Introduktion af frivillige... 6 Kompetenceudvikling af frivillige... 7 Frivilliges arbejdsmiljø... 7 Frivilliges rettigheder og pligter... 8 Tavshedspligt... 8 Straffe- og børneattest... 8 Underretningspligt... 8 Samværspolitik... 8 Kontakt til pressen og andre interessenter... 8 Økonomisk godtgørelse... 9 Forsikring... 9 Dokumentation af den frivilliges indsats... 9 Afsked med frivillige... 9 Afvigelser fra frivilligpolitikken... 10

3 Indledning Foreningen Grønlandske Børn har gennem de senere år oplevet en markant stigning i antallet af frivillige, som er tilknyttet sekretariatet og projekterne. Det er en udvikling, vi påskønner og ønsker at fastholde. Derfor er det blevet aktuelt at formalisere og organisere frivilligarbejdet gennem denne frivilligpolitik. 3 Udviklingen af frivilligpolitikken blev indledt i efteråret 2008 i samarbejde med en konsulent fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. I marts 2009 afholdt vi et frivilligseminar for medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer og mange af de frivillige. I den forbindelse blev forskellige aspekter af politikken diskuteret, ligesom alle øvrige frivillige havde mulighed for at give deres besyv med, da de lokale frivilliggrupper diskuterede spørgsmål i relation til politikken. Frivilligpolitikken har siden været i høring blandt frivillige i både Danmark og Grønland. Efterfølgende har bestyrelsen godkendt politikken. Frivilligpolitikken er udsendt til alle medarbejdere og frivillige. Den forefindes på vores hjemmeside Alle nye frivillige skal fremover have udleveret frivilligpolitikken, når de begynder deres arbejde i foreningen. Frivillige inviteres i foråret 2012 til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om det frivillige arbejde i Foreningen Grønlandske Børn. Resultatet af denne undersøgelse gøres frivillige, bestyrelsen samt medarbejdere bekendt. På denne måde vil det blive anskueliggjort og muligt i fællesskab at beslutte, om det er nødvendigt at foretage justeringer i projekterne og frivilligpolitikken generelt. Det er mit håb, at politikken vil blive et aktivt redskab i det frivillige arbejde. 18. august 2010 Tina Frausing, generalsekretær

4 Foreningens rolle og opgavefelt i Grønland og Danmark Foreningen Grønlandske Børn gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Vi er en uafhængig organisation. Vi er og skal være politisk neutral, men bidrager positivt til udviklingen i samfundet ved at være fortaler for grønlandske børn og unge. 4 Vi lægger vægt på, at projekterne etableres i tæt dialog med lokale myndigheder, organisationer, fagpersoner, børn og unge og med respekt for kultur, værdier og sprog. Vores projekter søges så vidt muligt forankret i lokalsamfundet. Foreningen Grønlandske Børn modtager ikke fast offentlig støtte og er derfor helt afhængig af donationer fra enkeltpersoner, virksomheder og fonde. Frivilliges rolle og opgaver En frivillig i Foreningen Grønlandske Børn er defineret som en person, der yder en ulønnet indsats i vores projekter og/eller på sekretariatet. På vores hjemmeside ( vil de aktuelle frivilligopgaver fremgå. Opgaverne med direkte kontakt til målgruppen er karakteriserede ved at være relationsarbejde gennem forskellige aktiviteter. På sekretariatet vil det typisk være praktiske opgaver såsom at pakke post. Frivillige er en uvurderlig ressource i vores arbejde. Vi inddrager frivillige i projekter med målgruppen, hvor det vurderes, at det personlige engagement, som frivillige forventes at have, har afgørende positiv betydning for et projekts succes og muligheder. Grundprincippet er, at der ikke må være tale om erstatning for professionelt arbejde. Dette princip er særlig væsentligt, når frivillige er i direkte kontakt med målgruppen. Frivillige forventes derfor ikke at have specifik faglig ekspertise. Det er imidlertid en forventning, at frivillige, der arbejder med målgruppen, til alle tider agerer positive rollemodeller over for målgruppen. Vi lægger vægt på, at frivillige har mulighed for at øve indflydelse på de opgaver og projekter, de indgår i. Planlægning og gennemførelse af opgaver og projekter, hvor frivillige involveres, foregår derfor altid i samarbejde med vores medarbejdere. Hvad får man ud af at være frivillig? Frivillige i Foreningen Grønlandske Børn skal opleve, at de gør en forskel. Derudover kan de forvente at blive en del af et fællesskab med medarbejdere og andre frivillige. Frivillige, som er i direkte kontakt med målgruppen, vil ligeledes kunne få positive oplevelser med børn og/eller unge. Frivillige har mulighed for at afprøve sig selv og ideer og hermed opnå nye erfaringer og kompetencer. Frivillige vil løbende modtage tilbud om kompetenceudvikling, 1 der knytter sig til det enkelte projekt eller den konkrete opgave. 1 Se senere afsnit Kompetenceudvikling af frivillige

5 Organisering af frivilligarbejdet Bestyrelsen har det overordnede ansvar for det frivillige arbejde. I praksis varetages dette ansvar af generalsekretæren i samarbejde med den enkelte projektleder eller sekretariatskoordinatoren. 5 Den daglige ledelse af frivillige i vores projekter er uddelegeret til lokalansatte medarbejdere i samarbejde med projektlederen. Det betyder, at den frivillige i dagligdagen kan søge hjælp og råd hos den lokalansatte medarbejder. 2 Navnet på denne medarbejder vil fremgå af en frivilligaftale, som den frivillige forpligter sig til (se bilag 1). Vi har en åben kommunikationskultur, hvorfor frivillige til alle tider er velkomne til at kontakte relevante ansatte og opfordres til hellere at spørge en gang for meget end for lidt, så trivsel og samarbejde sikres. Vi anser det som positivt, hvis frivillige er medlemmer. Medlemskab giver indflydelse i Foreningen Grønlandske Børn via den årlige generalforsamling. Frivillige, der ikke er medlemmer, kan deltage på generalforsamlingen, men har ikke stemmeret. Organisationsdiagram Opdateret organisationsdiagram findes på ( om os organisation). Strategi for frivilligarbejdet Foreningens strategi er at udvikle frivilligarbejdet, så form og indhold matcher målgruppens, det omgivende samfunds og de frivilliges behov. Foreningen ønsker at medvirke til at øge omfanget af frivilligt socialt arbejde i Grønland, da organiseret frivilligt arbejde er forholdsvist nyt i Grønland. Foreningen skal til stadighed være fokuseret på at udvikle det frivillige arbejde og frivilligkulturen, således at vi også er med til at præge det frivillige arbejde på samfundsniveau, gerne i samarbejde med andre ngo er, kommuner og Selvstyret. Kvalitetssikring af frivilligarbejdet Foreningen fastsætter mål og succeskriterier i relation til de enkelte projekter med henblik på løbende at kvalitetsvurdere samt gennemføre eventuelle forbedringer. Dette er en væsentlig del af vores kvalitetssikring. Det betyder bl.a., at det inden for det enkelte projekt skal være klarlagt, hvilke krav vi stiller til de frivilliges kvalifikationer. Disse kan fx være alder og uddannelse i et ung til ung-projekt med fokus på at uddanne sig (fx et mentorprojekt). Frivilligpolitikken fungerer som en ramme for at sikre kvaliteten i det frivillige arbejde og integreres i projektbeskrivelser, budgetter og det løbende arbejde i projekterne. 2 På sekretariatet er dette sekretariatskoordinatoren.

6 Den lokalansatte medarbejder skal løbende have fokus på frivilliggruppens arbejdsindsats og trivsel. Medarbejderen er ansvarlig for at handle (herunder eventuelt inddrage projektleder eller generalsekretær), såfremt det er nødvendigt at foretage justeringer i et projekt. Se i øvrigt afsnittet om frivilliges arbejdsmiljø for yderligere tiltag i forhold til trivsel og kvalitetssikring af det frivillige arbejde. Rekruttering af frivillige Foreningen laver målrettet rekruttering af frivillige for at tiltrække relevante frivillige. 6 Rekrutteringen kan antage forskellige former og kan fx udmøntes som annoncering i aviser, tv og radio, på facebook og via nyhedsbrev og hjemmeside. Rekrutteringen kan også ske via opslag og plakater på relevante steder som skoler og uddannelsesinstitutioner og endelig gennem frivillige i foreningen samt vores netværk. Rekrutteringsmaterialet skal som minimum besvare hvilken opgave, den frivillige skal varetage, og hvad formålet er. Om nødvendigt skal det fremgå, hvilke krav foreningen stiller til den frivillige, herunder hvor og hvornår det frivillige arbejde skal udføres. Endelig skal kontaktoplysninger samt deadline for kontakt fremgå. Annoncering i Grønland skal altid ske både på dansk og grønlandsk. Introduktion af frivillige Introduktionen af frivillige er en aktivitet, som foreningen prioriterer højt. Det er vigtigt, at den frivillige får et fyldestgørende indtryk af foreningen og den konkrete opgave samt generelt føler sig velkommen. Introduktionen af frivillige kan antage forskellige former. Det tilstræbes, at den frivillige deltager i en individuel introduktionssamtale med en ansat og om muligt gerne en frivillig. Introduktionen kan dog også være et fælles introduktionsmøde eller -kursus. Introduktionen skal indeholde information om vores vision, mission og værdier samt om frivilligpolitikken og vores frivilligaftale (se bilag 1). Endvidere skal frivillige gøres bekendt med opgavens eller projektets formål, mål, målgruppe, aktiviteter og eventuelle særlige retningslinjer. Introduktionen har også til formål at afstemme forventninger foreningen og den frivillige imellem. Frivillige skal have mulighed for at få besvaret deres spørgsmål under introduktionen, ligesom medarbejderen må afklare, om den frivillige vurderes at leve op til de krav, det pågældende projekt eller den konkrete opgave fordrer. Det påhviler medarbejderen at foretage en individuel og samlet vurdering af den frivillige. Såfremt det er nødvendigt fra vores side at takke nej til at indgå et samarbejde med den frivillige, kan den frivillige forvente at få dette begrundet. Hvis den frivillige og medarbejderen er enige om at indgå et samarbejde, skal den frivillige, der skal arbejde direkte med målgruppen, give tilladelse til, at foreningen indhenter straffe- og børneattest. Begge skal være anmærkningsfrie, før en frivilligaftale kan indgås.

7 Efter tre måneder følges der gennem en samtale op på samarbejdet og den frivilliges trivsel i foreningen. Der kan søges inspiration på baggrund af skemaet til den årlige frivilligsamtale (bilag 2). Denne samtale foretages af den lokalansatte/nærmeste medarbejder og kan foregå telefonisk. Kompetenceudvikling af frivillige Vi ser kompetenceudvikling som et vigtigt element til at øge kvaliteten i vores arbejde og projekter samt til at motivere og skabe rum for udvikling hos den enkelte frivillige. 7 Kompetenceudvikling er kurser, foredrag og oplæg, men læringen kan også tage form af vidensdeling, sidemandsoplæring, nye arbejdsopgaver og/eller nye måder at organisere arbejdet på, teambuilding, sparring, supervision, feedback m.m. Foreningen afsætter midler til kompetenceudvikling af frivillige under de konkrete projekter og opgaver. Såfremt foreningen formår at indhente de nødvendige økonomiske midler, tilbydes de frivillige hvert år som minimum to dages kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen foregår overordnet i forhold til vores formål og specifikt i relation til de frivilliges opgaver og kan som nævnt antage forskellige former og indhold. Indholdet tilstræbes at tage udgangspunkt i de frivilliges behov og ønsker og gerne i et konkret samarbejde med frivilliggruppen. Frivilliges arbejdsmiljø Vi ønsker at skabe rammer, der sikrer engagement og glæde i det frivillige arbejde. Med henblik på at skabe tilknytning til foreningen og fællesskab blandt frivillige tilstræber vi at have et højt informationsniveau om aktiviteter og udvikling i foreningen. Således vil de frivillige løbende modtage vores nyhedsbreve samt årsberetning. Møder og sociale aktiviteter er vigtige for et godt frivilligmiljø og frivilliges engagement. Disse afvikles efter behov. På møderne er det muligt at sikre sparring og den bedst mulige styring af projektet samt drøfte frivilliggruppens generelle trivsel. Vi afsætter ressourcer til et til to større sociale arrangementer, fx sommerfrokost og julefrokost, til det enkelte projekt. Det er op til den enkelte frivilliggruppe at planlægge og gennemføre disse. Det er væsentligt, at arbejdet i foreningen foregår med respekt for hinanden og målgruppen. Hvis frivillige oplever en konflikt eller bliver i tvivl, bør de hurtigst muligt kontakte medarbejderen for at få hjælp til at løse problemet. Frivilligmøderne kan også benyttes til at drøfte forskellige problemstillinger. Vi afsætter ressourcer til supervision af frivilliggruppen, som arbejder direkte med målgruppen, og frivilliggruppen har således mulighed for at få fælles supervision af en ekstern konsulent. Den lokalansatte medarbejder skal have fokus på den enkelte frivilliges trivsel. Det bør tilstræbes, at medarbejderen en gang om året gennem en frivilligsamtale med den frivillige drøfter dennes trivsel i forhold til

8 sit engagement i foreningen. Samtalen tager udgangspunkt i en række på forhånd definerede punkter (bilag 2) og kan foregå telefonisk, men det bør tilstræbes, at den frivillige og medarbejderen mødes. Frivilliges rettigheder og pligter Foreningen ønsker gennemsigtighed i forhold til de rettigheder og pligter, som gælder for frivillige, der arbejder for foreningen. Disse gennemgås i det følgende. Dog henledes opmærksomheden på, at der er flere rettigheder og pligter, som er omtalt i andre afsnit i denne frivilligpolitik, hvor de vurderes mere relevante i sammenhængen. 8 Tavshedspligt Oplysninger om personlige og private forhold skal behandles fortroligt. For at sikre dette underskriver frivillige med frivilligaftalen også en tavshedserklæring. Tavshedspligten er af moralsk og etisk karakter. Hvis foreningen får kendskab til, at tavshedspligten ikke overholdes, vil det føre til afskedigelse af den frivillige. Tavshedspligten er bl.a. til for at beskytte børn og forældre og er derfor særlig vigtig for frivillige, som arbejder med en sårbar målgruppe. Den frivillige må dog gerne tale med medarbejdere og andre frivillige i den enkelte frivilliggruppe om børn i projektet. Straffe- og børneattest Frivillige, som ønsker at være tilknyttet et projekt, hvor der arbejdes med vores målgruppe, skal som nævnt have en anmærkningsfri straffe- og børneattest. Underretningspligt Frivillige bør vide, at alle borgere både i Danmark og Grønland har underretningspligt. Det betyder, at man har pligt til at underrette kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, vold, seksuelle overgreb, anden nedværdigende behandling eller lever under forhold, der kan bringe barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare. Der henvises i øvrigt til vores retningslinjer desangående (bilag 3). Udgangspunktet er, at det er den frivillige og foreningen, der har et problem sammen, ikke den frivillige, der har et problem alene. Kontakt derfor ALTID den ansatte for drøftelse. Det bør være vores medarbejdere, som underretter de sociale myndigheder. Samværspolitik Vi tilstræber et anerkendende og trygt miljø blandt målgruppen, frivillige og medarbejdere. For at sikre dette skal følgende regler for samværet med målgruppen overholdes af frivillige i foreningen: Vi overholder aftaler og kommer til tiden Vi melder afbud, hvis vi bliver forhindrede Vi er ikke kærester med målgruppen Vi går afsides og ryger og indtager ikke alkohol under aktiviteter med målgruppen Vi tager ikke børn i projekterne med hjem Kontakt til pressen og andre interessenter Foreningen ønsker at skabe kendskab til målgruppens livssituation og -vilkår samt vores aktuelle projekter. Derfor påskønner foreningen, når frivillige ønsker at deltage i interviews i medierne, skriver opgaver om projekterne, etc.

9 Hvis frivillige kontaktes af medier, studerende eller andre, er det en forventning, at de indhenter tilladelse fra projektlederen eller generalsekretæren til at deltage i et interview. Frivillige må kun udtale sig på vegne af det frivillige arbejde, som de udøver, dvs. ikke politisk og ej heller generelt på foreningens vegne. Vi arbejder med en sårbar målgruppe, og af hensyn til denne skal projektlederen og generalsekretæren altid bekræfte, om artikler, opgaver og lignende kan offentliggøres. 9 Økonomisk godtgørelse Frivillige skal som udgangspunkt ikke have udgifter forbundet med deres frivillige arbejde i foreningen. Foreningen dækker således den frivilliges forplejning, overnatning og transport i forbindelse med det frivillige arbejde. Den frivillige skal vælge den billigste transportform. Såfremt den billigste form ikke kan vælges, skal dette begrundes skriftligt (kort) af hensyn til forvaltningsrevisionen. Ved brug af privat bil skal der udfyldes kørselsbilag (findes på Udlæg refunderes af hensyn til bogholderiet alene på baggrund af originale kvitteringer og kørselsbilag. Pengene refunderes af den nærmeste medarbejder. Såfremt den frivillige selv skal dække udgifter, vil det fremgå af frivilligaftalen. Forsikring Frivillige er dækket af Foreningen Grønlandske Børns arbejdsskadeforsikring. Dokumentation af den frivilliges indsats Frivillige kan til enhver tid få dokumentation for deres engagement i foreningen (bilag 4). Heraf vil det fremgå i hvilken periode, det frivillige arbejde har fundet sted, hvilken opgave vedkommende har løst, og/eller hvilket projekt samt hvilke eventuelle kurser eller lignende, vedkommende har deltaget i. Den frivillige kan ved hjælp af redskabet beskrive de kompetencer, som han/hun har fået gennem det frivillige arbejde. Det kan bruges i forbindelse med at søge job, lette adgang til en uddannelse og kan tydeliggøre, hvad den enkelte kan. Under beskrivelse af foreningen indsættes første afsnit af Frivilligbeviset (bilag 4). Medarbejderen underskriver herefter beskrivelsen for at bekræfte, at beskrivelsen giver et dækkende billede af de kompetencer, den pågældende har brugt og udviklet gennem sit frivillige arbejde. Afsked med frivillige Foreningen værdsætter den frivilliges indsats i foreningen og prioriterer derfor at tage afsked med frivillige på en ordentlig måde. Det er bl.a. et ønske, at den frivillige tager afsked med børn og unge i et projekt. Foreningen ønsker, at det til alle tider er legitimt at frasige sit frivillige arbejde. Det er ønskværdigt, at den frivillige frasiger sit engagement i foreningen i god tid, gerne mindst én måned før. Foreningen værdsætter den frivilliges indsats og håber, at den frivillige også fremover vil være en god ambassadør for foreningen. Ved uoverensstemmelser eller uhensigtsmæssig adfærd, som skader frivilligarbejdet, skal den nærmeste medarbejder søge en løsning ved fx at fremlægge problemstillingen for den frivillige gennem en samtale

10 og følge op på dette ved en senere samtale. Hvis dette ikke vurderes at afhjælpe problemstillingen, må medarbejderen bringe samarbejdet til ophør. Projektleder eller generalsekretær skal inddrages. Afvigelser fra frivilligpolitikken Såfremt det i forbindelse med et projekt eller en opgave vurderes, at det er nødvendigt at afvige fra elementer af frivilligpolitikken, skal dette fremgå tydeligt af frivilligaftalen. 10

11 Bilag 1 til Frivilligpolitikken Frivilligaftale Navn: Adresse: Postnummer: By: Telefonnummer: Mobilnummer: Mailadresse: Projekt eller opgave, som jeg tilknyttes: Navn, mail og tlf. på nærmeste medarbejder: Navn, mail og tlf. på projektleder: Generalsekretær Tina Frausing, tlf , tf@fgb.dk

12 Med denne frivilligaftale tilslutter jeg mig følgende: at jeg indgår i samarbejdet med målgruppen, andre frivillige og ansatte med respekt, ligeværd og forståelse for andres situation og levevis at mit engagement er uafhængigt af partipolitiske, religiøse og lignende interesser at jeg overholder landets love at jeg overholder tavshedspligten at jeg kommer til tiden, deltager i nødvendige møder og ellers melder afbud at jeg omgås betroede midler med omhu at jeg kender foreningens frivilligpolitik og tilslutter mig denne Hvis jeg har direkte kontakt med målgruppen, vil jeg desuden: være bevidst om, at målgruppen kan være sårbar og har oplevet svigt, hvorfor den frivillige indsats forventes at være længerevarende og stabil have et positivt syn på målgruppen og fokusere på det enkelte barns ressourcer og positive muligheder kontakte nærmeste medarbejder, hvis der opstår problemer i forholdet til målgruppen, forældre, andre frivillige eller eventuelle samarbejdspartnere Særlige forhold eller individuelle aftaler kan beskrives her: Jeg tilslutter mig denne frivilligaftale: Dato Underskrift Frivilligaftale, side 2

13 Bilag 2 til Frivilligpolitikken Frivilligsamtale Formål med frivilligsamtalen: fremme god kommunikation og godt samarbejde medvirke til øget trivsel og arbejdsglæde sikre, at den frivillige har kendskab til vores mål og arbejder herefter medvirke til at sikre et gensidigt kendskab til krav og forventninger Introduktion til frivilligsamtalen Definition Tidspunkt Varighed Opfølgning Fortrolighed Frivilligsamtalen er en samtale mellem den frivillige og den lokalansatte medarbejder om arbejdsvilkår, arbejdsopgaver, samarbejde og trivsel. En gang om året. Der afsættes ca. en time til samtalen, og den kan foregå telefonisk, men det bør tilstræbes, at den frivillige og medarbejderen mødes. Både den frivillige og medarbejderen er ansvarlig for opfølgningen. Samtalen vedrører - med mindre andet er aftalt - kun de personer, der har deltaget i samtalen.

14 INTERVIEWGUIDE FRIVILLIGSAMTALEN Nuværende frivilligsituation Hvad motiverer dig i dit frivillige arbejde? Er der forhold, som du finder demotiverende? Synes du, at du har nok medindflydelse? Oplever du, at du gør en forskel? Har du oplevet noget, der var svært? Frivilligopgaver i det kommende år Er der nye opgaver, du kunne tænke dig at gå i gang med? Er der arbejdsmetoder, du synes, der skal ændres på? Socialt arbejdsmiljø - andre frivillige Hvordan fungerer dit samarbejde med andre frivillige? Hvordan vurderer du det sociale arbejdsklima? Har du forslag til ændringer af samarbejdsforhold/arbejdsklima i forhold til andre frivillige? Socialt arbejdsmiljø - ansatte Oplever du, at du bliver anerkendt af medarbejderne? Har du forventninger til medarbejderne, der ikke bliver indfriet? Personlige egenskaber/færdigheder Oplever du, at dine kompetencer bliver udnyttet? Får du den sparring, du har brug for? Har du den nødvendige viden for at kunne varetage det frivillige arbejde? Foreningen Grønlandske Børn Kender du vores mål og strategier? Kender du vores frivilligpolitik?

15 Bilag 3 Retningslinjer for underretning til de sociale myndigheder Enhver borger har underretningspligt. Det betyder, at alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år bliver udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Man har ikke pligt til at underrette kommunen i alle tilfælde, hvor man synes et barn eller en ung kan have behov for støtte. Man har derfor ikke pligt til at underrette kommunen, fordi man har set en ung, der har drukket sig fuld eller røget hash en enkelt gang. Selv om man kan være bekymret for, at den unge kan udvikle et misbrug, har man ikke underretningspligt. Men man skal som frivillig drøfte det med nærmeste medarbejder eller projektlederen. Har en borger, f. eks. som frivillig, derimod kendskab til, at den unge har så alvorlige misbrugsproblemer, at det er farligt for den unges sundhed eller udvikling, har man pligt til at underrette kommunen. Det er et skøn, hvornår et barns misbrug vil være så alvorligt, at man som enkeltperson har pligt til at underrette kommunen. Oftest vil kommunen være underrettet på et tidligere tidspunkt, fordi fagpersoner har en skærpet pligt til at underrette kommunen. Frivillige, der arbejder med målgruppen, kan opleve, at børn eller unge betror dem ubehagelige ting. Under sådanne samtaler er det vigtigt at anerkende barnet for at fortælle om sine oplevelser og at vise respekt for de vigtige voksne. Det er også vigtigt, at den frivillige er troværdig og ikke lover barnet mere, end han/hun kan holde. Dette er vigtigt for at bevare en god relation, men også fordi underretningspligten overstiger tavshedspligten. Det betyder, at den voksne, på trods af tavshedspligten, som nævnt har pligt til at underrette de sociale myndigheder om et barns mistrivsel. Hvis den frivillige kommer i en situation, hvor der bør underrettes (eller er i tvivl om hvorvidt der skal underrettes) til de sociale myndigheder, skal den frivillige drøfte situationen med nærmeste medarbejder, såfremt denne er uddannet inden for det børnefaglige område, ellers projektlederen. Det er vigtigt at slå fast, at det er den frivillige og foreningen, der har et problem sammen, ikke den frivillige, der har et problem alene. Kontakt derfor ALTID nærmeste medarbejder og evt. projektlederen for drøftelse og placering af ansvar. Det bør være medarbejderen, som underretter de sociale myndigheder. Hvis den frivillige ikke har mulighed for at drøfte situationen med en medarbejder eller generalsekretæren, skal den frivillige kontakte de sociale myndigheder i den kommune, man opholder sig, og informere om barnets situation. Herefter påhviler ansvaret de sociale myndigheder. I en konkret situation, hvor man bliver nødt til at overlade barnet til en beruset forælder, skal man ikke konflikte med forælderen, men straks kontakte de sociale myndigheder. Hvis forældrene ikke er hjemme ved en aflevering, må man tage barnet med og kontakte de sociale myndigheder.

16 I en akut opstået situation kan den frivillige i samråd med de sociale myndigheder undtagelsesvist tage sig af barnet i et begrænset antal timer. En medarbejder eller generalsekretæren skal informeres om dette. Det skal indskærpes, at det ikke er en forventning fra foreningens side, at frivillige påtager sig en sådan opgave, og at det er afgørende, at den frivillige tager stilling til, om han/hun føler sig tryg ved at tage sig af barnet. Hvis ikke, er det de sociale myndigheder, som skal finde en løsning; IKKE den frivillige. Ingen formkrav til underretningen Der er ingen formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Det kan både ske skriftligt, telefonisk, mundtligt, via osv. En underretning kan også ske anonymt. Kommunen skal undersøge forhold Når kommunen modtager en underretning, har kommunen pligt til at undersøge barnets eller den unges forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre. Underretteren er ikke part i sagen Selvom foreningen har foretaget underretning, bliver vi ikke part i barnets eller den unges sag, og det vil derfor ikke være muligt at få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge, med mindre foreningen får forældrenes samtykke til dette.

17 Bilag 3 til Frivilligpolitikken Retningslinjer for underretning til de sociale myndigheder Enhver borger har underretningspligt. Det betyder, at alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år bliver udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Man har ikke pligt til at underrette kommunen i alle tilfælde, hvor man synes, et barn eller en ung kan have behov for støtte. Man har derfor ikke pligt til at underrette kommunen, fordi man har set en ung, der har drukket sig fuld eller røget hash en enkelt gang. Selv om man kan være bekymret for, at den unge kan udvikle et misbrug, har man ikke underretningspligt. Men man skal som frivillig drøfte det med nærmeste medarbejder eller projektlederen. Har en borger, fx som frivillig, derimod kendskab til, at den unge har så alvorlige misbrugsproblemer, at det er farligt for den unges sundhed eller udvikling, har man pligt til at underrette kommunen. Det er et skøn, hvornår et barns situation vil være så alvorlig, at man som enkeltperson har pligt til at underrette kommunen. Oftest vil kommunen være underrettet på et tidligere tidspunkt, fordi fagpersoner har en skærpet pligt til at underrette kommunen. Frivillige, der arbejder med målgruppen, kan opleve, at børn eller unge betror dem ubehagelige ting. Under sådanne samtaler er det vigtigt at anerkende barnet for at fortælle om sine oplevelser og at vise respekt for de vigtige voksne. Det er også vigtigt, at den frivillige er troværdig og ikke lover barnet mere, end han/hun kan holde. Dette er vigtigt for at bevare en god relation, men også fordi underretningspligten overstiger tavshedspligten. Det betyder, at den voksne, på trods af tavshedspligten, som nævnt har pligt til at underrette de sociale myndigheder om et barns mistrivsel. Hvis den frivillige kommer i en situation, hvor der bør underrettes (eller er i tvivl om hvor vidt, der skal underrettes) til de sociale myndigheder, skal den frivillige drøfte situationen med nærmeste medarbejder, såfremt denne er uddannet inden for det børnefaglige område, ellers projektlederen. Det er vigtigt at slå fast, at det er den frivillige og foreningen, der har et problem sammen, ikke den frivillige, der har et problem alene. Kontakt derfor ALTID nærmeste medarbejder og evt. projektlederen for drøftelse og placering af ansvar. Det bør være medarbejderen, som underretter de sociale myndigheder. Hvis den frivillige ikke har mulighed for at drøfte situationen med en medarbejder eller generalsekretæren, skal den frivillige kontakte de sociale myndigheder i den kommune, man opholder sig i, og informere om barnets situation. Herefter påhviler ansvaret de sociale myndigheder. I en konkret situation, hvor man bliver nødt til at overlade barnet til en beruset forælder, skal man ikke konflikte med forælderen, men straks kontakte de sociale myndigheder. Hvis forældrene ikke er hjemme ved en aflevering, må man tage barnet med og kontakte de sociale myndigheder.

18 I en akut opstået situation kan den frivillige i samråd med de sociale myndigheder undtagelsesvist tage sig af barnet i et begrænset antal timer. En medarbejder eller generalsekretæren skal informeres om dette. Det skal indskærpes, at det ikke er en forventning fra foreningens side, at frivillige påtager sig en sådan opgave, og at det er afgørende, at den frivillige tager stilling til, om han/hun føler sig tryg ved at tage sig af barnet. Hvis ikke, er det de sociale myndigheder, som skal finde et løsning; IKKE den frivillige. Ingen formkrav til underretningen Der er ingen formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Det kan både ske skriftligt, telefonisk, mundtligt, via osv. En underretning kan også ske anonymt. Kommunens skal undersøge forhold Når kommunen modtager en underretning, har kommunen pligt til at undersøge barnets eller den unges forhold. Det vil i første omgang ofte ske ved, at kommunen tager kontakt til barnets forældre. Underretteren er ikke part i sagen Selv om foreningen har foretaget underretningen, bliver vi ikke part i barnets eller den unges sag, og det vil derfor ikke være muligt at få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge, med mindre foreningen får forældrenes samtykke til dette.

19 Dokumentation af frivilligt arbejde Foreningen Grønlandske Børn gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge. Frivillige er en uvurderlig ressource i vores arbejde. Vi inddrager frivillige i projekter med målgruppen, hvor det vurderes, at det personlige engagement, som frivillige forventes at have, har afgørende positiv betydning for et projekts succes og muligheder. En frivillig i Foreningen Grønlandske Børn er defineret som en person, der yder en ulønnet indsats i vores projekter. Frivilligbevis I perioden [fra dato til dato] har [navn på frivillig] ydet en frivillig ulønnet indsats i Foreningen Grønlandske Børn i projektet [navn på projektet]. [navn] har i gennemsnit arbejdet [antal timer] om ugen. [navn]s rolle i projektet har været [beskriv rolle/arbejdsopgaver]. I løbet af sin tid som frivillig har [navn] opnået kompetencer inden for [beskriv kompetencer ud fra Se vedlagte realkompetencebeskrivelse for uddybning. [navn] har i sin tid som frivillig i Foreningen Grønlandske Børn desuden deltaget i følgende kurser: [kursus, navn] [kursus, dato for afholdelse] [kursus, navn] [kursus, dato for afholdelse] Underskrevet: Dato Vicegeneralsekretær/ Dato Projektansat/ Sissel Lea Nielsen [Navn]