Folkeskolen i Grønland

Transkript

1 Folkeskolen i Grønland De Grønlandske Kommuners Landsforening, Postboks 10, 3900 Nuuk. Telefon , Telefax , kanukoka@kanukoka.gl

2 INDHOLD Skolens udvikling... 3 Efter kolonitiden. 3 Skolens indhold indtil Skoleloven af Skolen efter Hjemmestyret. 4 Forordningen af Folkeskolens opbygning efter folkeskoleforordningen af Skolens indhold.. 6 Læseplaner.. 7 Folkeskolens afsluttende prøver. 8 Undervisningsmaterialer. 8 Meddelelser til hjemmet. 10 Integration.. 11 Kollegier/elevhjem. 11 Undervisningspligt.. 12 Skolevæsenets styrelse Folkeskolereformen Den Gode Skole.. 13 Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).. 19 Eleverne.. 20 Underviserne Kursus- og videreuddannelsesaktivitet for lærere i Grønland Arbejdsvilkår for danske lærere i Grønland.. 21 Danskundervisningen. 22 Undervisning i grønlandsk. 22 Bilagsoversigt. 23 Vejledende timefordelingsplan i henhold til folkeskoleforordningen fra Fordeling af fag og fagomområder i henhold til folkeskoleforordningen fra Elevtal i folkeskolen 1980/ /08 27 Byskolernes klassekvotient 2001/ / Lærerpersonale 2007/

3 SKOLEN I GRØNLAND Skolens udvikling I modsætning til mange andre unge samfund har man i Grønland gennem generationer haft en skoleordning, der skabte mulighed for undervisning af hele befolkningen - også den del, der boede på de fjerntliggende og isolerede bygder. Undervisningen var koncentreret omkring fagene religion, grønlandsk og regning og blev varetaget af lærere uddannet på Grønlands Seminarium. Disse kateketer, som de kaldtes, havde ud over deres skolearbejde tillige kirkelige pligter. I årene op til den anden verdenskrig harmonerede skolens struktur godt med kravene i det relativt isolerede og statiske samfund, hvor langt den overvejende del af befolkningen gik ind i de traditionelle hovederhverv - fangst og kystfiskeri fra småbåde. For de få, der ønskede en videre uddannelse, var der mulighed for optagelse på en af de tre efterskoler i henholdsvis Qaqortoq/Julianehåb, Nuuk/ Godthåb og Aasiaat/Egedesminde. Når man havde afsluttet efterskoleuddannelsen, kunne man af videregående boglige uddannelser kun vælge seminarieuddannelsen. Mange gik ind i de mere serviceprægede erhverv, for eksempel med en uddannelse inden for KGH, Den kongelige grønlandske Handel, som i kraft af sit monopol omfattede adskillige erhvervsgrene. Efter kolonitiden Fra omkring 1950 tog udviklingen rigtig fart med en række politiske beslutninger. Der udarbejdedes langsigtede planer for en udbygning og modernisering af det grønlandske samfund. En følge heraf blev et stigende fødselstal og lavere dødelighed med stærkt øget befolkningstal som resultat. Fiskeri og fåreavl udvikledes som bæredygtige erhverv, og man begyndte at etablere industrier til forarbejdning af produkterne fra disse erhverv i de enkelte byer. Som en følge af denne udvikling voksede kravene til skolen og dens undervisning. Danskundervisningen trængte efterhånden igennem helt ned til de laveste klassetrin, og man fandt det nødvendigt at klare det stigende lærerbehov ved ansættelse af enkelte danske lærere. Lærerbehovet blev imidlertid ved med at stige. Det var ikke muligt at uddanne tilstrækkeligt mange grønlandske lærere til at dække det stigende behov, som befolkningstilvæksten medførte, idet emnerne til læreruddannelsen i Godthåb skulle hentes fra de langt mindre tidligere fødselsårgange. Som en nødvendig konsekvens heraf valgte man derfor fra slutningen af 50'erne yderligere at øge tilgangen af dansksprogede lærere. Dette har selvfølgelig præget udviklingen i den grønlandske skole på godt og ondt. 3

4 Skolens indhold indtil 1967 I en periode i løbet af 1950'erne gennemførtes en ordning med såkaldte dobbeltsprogede skoler - eller a/b-skoler - i de største byer. I disse skoler foretog lærerrådet en deling af eleverne ved udgangen af 2. skoleår. Denne deling blev afgjort dels ved samråd med forældre, dels ud fra lærerens indtryk af børnenes evner til at tilegne sig det danske sprog. Børn med gode evner for dansk kom i 3. b klasse, de øvrige i 3. a klasse. I de resterende 5 skoleår tildeltes de 2 parallelklasser lige mange ugentlige timer i faget dansk. For de øvrige fags vedkommende benyttedes i a-klassen udelukkende grønlandsk som undervisningssprog, medens dansk i b-klassen blev inddraget i flere og flere fag igennem skoleforløbet. Undervisningen i a/b-linien føltes af mange skolefolk uheldig, hvorfor man flere steder i Grønland indførte den såkaldte forsøgsundervisning. Denne særlige undervisning gik ud på, at alle elever fik mulighed for at modtage den undervisning, som hidtil var blevet givet på b-linien. For at gennemføre denne undervisning - og da man samtidig stadig stod i en mangelsituation hvad angik grønlandsksprogede lærere - udsatte man grønlandskundervisningen til 3. klasse, idet man samtidig intensiverede danskundervisningen. Denne udvikling af den grønlandske skole medførte, at man i løbet af 60'erne nærmede sig den skolestruktur, man på samme tid havde i Danmark. I 1967 blev derfor vedtaget en ny grønlandsk skolelov, der lå tæt op ad den danske 1958-lov. Skoleloven af loven lagde op til en skole så lig den danske folkeskole som muligt, og således at man på samme tid som i Danmark skulle kunne gå op til en dansk realeksamen. Det var fra starten klart, at dette var et urimeligt krav for flertallet af eleverne, hvorfor man i loven indførte en særlig struktur med en 2-årig forberedelsesskole forud for optagelse i 1. realklasse. I praksis førte det til, at eleverne normalt efter 6. klasse sendtes til Danmark det ene år og fortsatte i Grønland det andet. Allerede kort efter lovens indførelse indså mange politikere, skolefolk og forældre det uhensigtsmæssige i at udforme en grønlandsk skole på disse betingelser, og der blev startet en debat om en ny skoleordning. Debatten førtes ud fra en principskitse, hvorefter man ville indrette undervisningen i det obligatoriske skoleforløb efter det grønlandske samfunds behov og derefter i den frivillige fortsatte skolegang indføre de fag og læseplaner, der var nødvendige for at gennemføre en uddannelse i Danmark. Principskitsen blev senere ændret til et udkast om skolevæsenet i Grønland og vedtaget som sådan i Landsrådet i Skolen efter Hjemmestyret Da Hjemmestyrekommissionen samtidig blev nedsat, valgte man imidlertid at udskyde loven, indtil Hjemmestyret selv kunne overtage skolevæsenet. Dette skete 1. januar 1980 ved Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 om folkeskolen 4

5 vedtaget af det nye Grønlandske Landsting, efter at folketinget med lov nr. 579 af 29. november 1978 havde bemyndiget Grønlands Hjemmestyre til at fastsætte nærmere regler om folkeskolen, herunder formål og styrelse. Loven fastlægger dog samtidig, at undervisningspligten er 9 år, samt at undervisningen skal være vederlagsfri. Skolen bestod herefter af en forskole ( skoleår), grundskole ( skoleår), en fortsættelsesskole ( skoleår) samt en kursusskole (12. og evt. 13. skoleår). Forordningen af 1979 om folkeskolen var som nævnt et resultat af den debat, der foregik i 70'erne og som mundede ud i Grønlands Landsråds principvedtagelse, i hvilken der bl. a. ønskes: en styrkelse af det grønlandske sprogs placering i folkeskolen, således at grønlandsk bliver undervisningssproget og dansk 1. fremmedsprog. at skolens mål og almene sigte i højere grad end hidtil skal pege mod de grønlandske samfunds- og erhvervsvilkår. Sammen med forordningens bestemmelse om, at undervisningssproget er grønlandsk, var det imidlertid nødvendigt med tilføjelsen, at i det omfang lærerkræfterne, undervisningsmidlerne eller hensynet til den enkelte elev gjorde det nødvendigt, kunne dansk tillige være undervisningssprog. I forskolen blev i forordningen gjort opmærksom på, at undervisningen i 1. klasse var ikkefagdelt, samt at undervisningen i klasse kunne tilrettelægges som ikke-fagdelt. Fremmedsproget dansk kunne indgå i fagkredsen i forskolen, men optrådte først som obligatorisk fag fra 4. klasse. I 1986 blev nedsat en kommission, der skulle udarbejde et oplysende og debatskabende materiale om folkeskolens indhold, skolens opdragende rolle og samspillet mellem hjem, lokalsamfund og skole. Efter et omfattende og meget udadvendt arbejde afleverede komissionen sin betænkning Som et resultat af dette arbejde blev 25. oktober 1990 vedtaget en ny Landstingsforordning for folkeskolen, der tog sit udgangspunkt i principperne i kommissionens betænkning: at udvikle en folkeskole på egne betingelser at fremme styrkelse af fagligheden i undervisningen ved en højere grad af fagdelt undervisning og en liniedeling i det frivillige skoleforløb at give mulighed for styrkelse af arbejdsdisciplinen i folkeskolen. Forordningen af 1997: I april måned 1995 nedsattes en projektgruppe med henblik på udarbejdelse af en ny forordning som indeholdt en revision af styrelsen af folkeskolen. Dette skete med baggrund i en Kommunalreformkommisions-betænkning og Landstingets efterfølgende behandling af denne på efterårssamlingen i Den nye forordning om folkeskolen trådte i kraft den 1. august 1997 og er først og fremmest en 5

6 reform af styrelselsreglerne for folkeskolen, idet forordningen ikke indeholder ændringer i selve bestemmelserne om undervisningens indhold. Styrelsereglerne i forordningen lægger i det grundlæggende op til en folkeskole, som er et fællesanliggende mellem kommunerne og Hjemmestyret, men med den højest mulige grad af delegation til de lokale myndigheder. Således fastsætter Landstinget og Landstyret de overordnede mål og rammer for folkeskolens virke. I kommunerne er det kommunalbestyrelsen, som fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Revision af folkeskolens indhold blev efterfølgende igangsat, og på Landstingets forårssamling 2002 blev der vedtaget en ny folkeskoleforordning til ikrafttræden 1. august 2003 for eleverne i klasse. Elever, der i skoleåret 2003/04 går i klasse, færdiggør deres skolegang i henhold til folkeskoleforordningen fra 1997, hvis opbygning og indhold er beskrevet nedenfor. Oplysninger om den nye folkeskoleforordning er omtalt i afsnittet Folkeskolereformen Den Gode Skole på side 11. Folkeskoleforordningen af 1997 gælder i skoleåret 2006/07 fortsat for eleverne i årgang. Folkeskolens opbygning efter folkeskoleforordningen af Folkeskolen er opbygget som et 9-årigt obligatorisk skoleforløb, der består af en et-årig forskole og en 8-årig grundskole. Den frivillige del af skoleforløbet organiseres med en 2-årig fortsættelsesskole opdelt i 2 linier, der kan efterfølges af en 1-årig kursusskole. Forskole og grundskole ( klassetrin) gennemføres som en enhedsskole, hvor elever i samme klasse følges ad, og hvor der i skoleforløbet tilstræbes individualiseret undervisning. I fortsættelsesskolen, der principielt tilrettelægges i et 2-årigt forløb, deles eleverne i 2 linier, almen linie og udvidet linie. Den almene linie peger primært mod de lokale erhvervsuddannelser, mens den udvidede linie peger primært mod den gymnasiale uddannelse eller de erhvervsuddannelser, hvor prøver på et højere niveau kræves. Skolens indhold Forskolen skal indeholde udviklingsfremmende aktiviteter. I grundskolen modtager eleverne på alle klassetrin undervisning i grønlandsk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion og idræt. Fra 4. klasse er der undervisning i dansk, historie, biologi og geografi. Der kan dog også undervises i dansk på 2. og 3. klassetrin, hvilket anvendes i stigende omfang primært afhængig af lærerdækningen. Der undervises i formning og sang/musik på klassetrin. 6

7 På klassetrin undervises i sløjd og håndarbejde. Der undervises i engelsk fra og med 7. klasse, og i husgerning og fysik/kemi fra 8. klasse. Undervisningen i grundskolen skal som hovedregel tilrettelægges fagdelt for samtlige fag. I fortsættelsesskolen tilrettelægges undervisningen i 2 linier med forskelligt indhold - almen linie og udvidet linie. Valg af linie træffes af forældrene efter samråd med eleven og efter skolens skriftlige udtalelse. Undervisningen på almen linie omfatter for alle elever: grønlandsk, dansk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion samt samtidsorientering, herunder uddannelses- og erhvervsorientering med arbejdskendskab. Der skal tilbydes undervisning i engelsk og fysik /kemi. Undervisningen på udvidet linie omfatter for alle elever grønlandsk, dansk, engelsk, regning/matematik, kristendomskundskab/religion, fysik/kemi, historie, biologi og geografi. I undervisningen skal indgå samtidsorientering, herunder uddannelses- og erhvervsorientering med arbejdskendskab. For alle elever i fortsættelsesskolen uanset linie skal tilbydes undervisning i idræt, sløjd/metalsløjd, håndarbejde, husgerning, sang/musik og formning, og der kan tilbydes undervisning i tysk, maskinskrivning, motorlære, fangst/ fiskeri, regnskabsføring, skindbehandling/skindsyning og datalære. I kursusskolen skal eleverne tilbydes undervisning i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik engelsk og fysik/kemi. Undervisningen tilrettelægges i disse fag på 2 niveauer med forskelligt indhold og timetal. Der kan yderligere tilbydes undervisning i sløjd/metalsløjd, motorlære, fangst/fiskeri, håndarbejde, formning, husgerning, sang/musik idræt, datalære, maskinskrivning, regnskabsføring og skindbehandling/skindsyning. Ifølge bekentgørelse om evaluering fra 1994 skal læreren i hvert fag, i samarbejde med klassens øvrige lærere, udarbejde en årsoversigt med planer for undervisningens indhold og tilrettelæggelse, der på den ene side sikrer at undervisningen lever op til læseplanerne, på den anden side sikrer at alle elever gennem de valgte undervisningsformer til stadighed stilles over for nye udfordringer - intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og med hensyn til opbygning af værdier og holdninger. Årsoversigten lægges til grund for den information, der gives forældrene på klasseforældremøderne i starten af skoleåret. Læseplaner Landstingsforordningen pålægger Landsstyret at fastsætte regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag, faggrupper og emner og at udsende vejledende timefordelingsplaner og vejledende læseplaner. Det hidtidige arbejde med læseplanerne har dels omfattet en tillempning af de eksisterende læseplaner, dels udformning af en række nye - begrundede i grønlandsk kulturog erhvervsstruktur - som enten indgår i forordningens ordlyd eller i lovgivning med tilknytning til andre sider af samfundslivet. Som eksempel på disse fag og emner kan nævnes jagtvåbenlære, fangerlære, fiskeri, miljø, skind- 7

8 behandling og skindsyning. Elementer af sidstnævnte indgår også i formning og håndarbejde. Ligeledes kan peges på læseplanerne for naturfredning og fredning af arealer, fortidsminder og bygninger. Nogle af læseplanerne er opdelt i et antal fagtrin (der ikke nødvendigvis er identiske med elevernes klassetrin), nogle ved at angive relevante faglige aktiviteter. Folkeskolens afsluttende prøver Efter fortsættelsesskolen og kursusskolen gennemføres der obligatoriske prøver for eleverne i de prøvefag, de modtager undervisning i. Afgangsprøverne efter 11. klasse på almen linie benævnes Afgangsprøve i det pågældende fag. Der aflægges prøve i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi, hvoraf undervisning i grønlandsk, dansk og regning/matematik er obligatorisk. Afgangsprøverne efter 11. klasse på udvidet linie benævnes Udvidet Afgangsprøve i det pågældende fag. Der aflægges prøve i fagene grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi. Undervisning i alle prøvefag er på udvidet linie obligatorisk for eleverne. Undervisningen efter 12. klasse afsluttes med Afgangsprøve eller Udvidet Afgangsprøve i ovennævnte prøvefag. Udvidet prøve i et fag forudsætter dog, at eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag på et niveau svarende til fortsættelsesskolens udvidede linie. Udarbejdelsen af opgaver til de skriftlige prøver i fagene grønlandsk, dansk og regning/matematik er henlagt til opgavekommissioner nedsat af Landsstyret, mens man i faget engelsk anvender de samme opgaver, som anvendes ved de skriftlige prøver i Danmark. Udover afgangsprøverne lægges der vægt på den løbende evaluering af elevernes udvikling såvel fagligt som socialt. Dette sker blandt andet med udgangspunkt i bekentgørelse om evaluering fra 1994, som foreskriver, at der mindst 2 gange om året skal afholdes lærerforsamlingsmøder, hvor såvel klassens undervisning, den enkelte elevs udbytte af undervisningen og det sociale liv skal drøftes af alle klassens lærere. Lærerforsamlingsmøderne gennemføres for samtlige klasser på skolen og danner bl.a baggrund for afholdelse af samtaler med elev og forældre mindst 2 gange om året, hvor eleven/forældrene skal orienteres om den løbende evaluering. Undervisningsmaterialer Ud over undervisernes selvproducerede materialer til specifikke undervisningsforløb og de materialer, der findes på det lokale skolebibliotek, foregår undervisningen i folkeskolen bl.a. ved hjælp af centralt udgivne materialer, som er specielt tilrettelagt for grønlandsksprogede elever. Skolebogsforlaget Ilinniusiorfik udvikler og udgiver skolebøger mv. for Grønlands Hjemmestyre til grønlands skolevæsen i samarbejde med undervisere og konsulenter. Nogle materialer er egenproduktioner, mens andre igen er oversat og bearbejdet til grønlandsk fra danske udgivelser. 8

9 Ilinniusiorfik udgiver årligt ca. 80 forskellige titler til de almindelige skolefag på grønlandsk og dansk, og oplagstallene ligger mellem til eksemplarer. Udviklingsafdelingen er bindeled mellem Inerisaaviks forskningsafdeling og selve undervisningen i folkeskolen. Udviklingsafdelingen rådgiver blandt andet lærere og ledere fra skolerne på kysten, og står også for efteruddannelse af folkeskolens ansatte. Afdelingen udformer lærerplaner for de enkelte fagområder i samarbejde med forskere og undervisere, og står for videreudvikling af tiltag indenfor undervisning generelt. Udviklingsafdelingen udarbejder også folkeskolens årlige afgangsprøver. Evalueringsafdelingen Alle interesserede kan hente oplysninger om karakterene i folkeskolens afgangsklasser fra databasen. Her findes også en generel orientering om brugen af data. Angusakka har sin egen side med orientering og vejledning angående evaluering i folkeskolen. Klik her: Angusakka. Forskningsafdelingen Her kommer en kort beskrivelse af forskningsafdelingens opgaver Udlånsafdelingen indeholder forskellige bogsamlinger, som i praksis deles i to, nemlig Informationsafdelingen som består af Ilinniusiorfiks egne udgivelser samt nye materialer fra danske skolebogsforlag. Desuden findes her en samling af pædagogisk litteratur og tidsskrifter som opdateres løbende. Fællessamlingen rummer klassesæt, video, film og andet undervisningsmateriale som udlånes til forskellige institutioner i landet. Til mange, særligt skønlitterære titler, eksisterer tilhørende opgavemapper/undervisningsforløb udarbejdet af afdelingen, som lånes ud sammen med materialet. Samlingen opdateres løbende. Informationsafdelingen har udgivet en folder angående brugen af bookingweb, og en folder om søgning af undervisningsmaterialer generelt. Om kort tid kan de hentes ned her på siden. Link til bookingweb. Inerisaaviks sekretariat varetager det daglige arbejde med ind- og udgående post, regnskab og bogføring samt personaleadministration. Sekretariatet har fire ansatte og en kontorelev. 9

10 Grafisk afdeling og trykkeri betjener hovedsageligt KIIIP og Inerissavik med tilrettelæggelse, design og indbinding, blandt andet af læseprøver til folkeskolen, eksamensopgaver til GU, censorrapporter og evalueringshæfter. Derudover varetages udformningen af andet skolerelateret materiale, såsom plakater, annoncer og reklamer. Desuden trykkes også visitkort, love og bekendtgørelser, cirkulærer og andet materiale, som ikke direkte er tilknyttet skole eller undervisning. Grafisk afdeling og trykkeri beskæftiger to grafikere og to trykkere, hvoraf den ene fungerer som teknisk leder af vores bogtrykkeri. IT-Centret supporterer og driver ATTAT; men hensigten er desuden, at centret skal udvikles til at blive et videnscenter for brug af IT i hele uddannelsessystemet. På afdelingen er ansat to personer - en administrator på FirstClass samt en leder af centret. Inerisaaviks lager- og distributionsafdeling ekspederer dagligt undervisningsmaterialer til skolerne i Grønland. Alle skoler kan bestille materialer året rundt. Skolerne anmodes om at bestille materialer til et nyt skoleår allerede om foråret. Materialerne, som er gratis for folkeskolerne, er alle udgivet af Inerisaaviks skolebogsforlag, Ilinniusiorfik. Skolerne kan rekvirere materialer ved hjælp af en bestillingsseddel på word eller pdf, som udfyldes og sendes, enten pr. post eller , eller på fax nr. (+299) Afdelingen står desuden for den daglige, interne budkørsel mellem KIIIP og underliggende institutioner. Meddelelser til hjemmet Elever og hjem skal som nævnt løbende underrettes om skolens planlægning af undervisningen samt om skolens evaluering af elevens udbytte af skolegangen. Herunder gives på baggrund af lærernes evaluering vidnesbyrd, standpunktsbedømmelse, standpunktskarakterer og supplerende bemærkninger mindst 2 gange i løbet af skoleåret. På 1. klassetrin gives på baggrund af udviklingsfremmende aktiviteter vidnesbyrd om elevens sociale, motoriske, emotionelle, begrebsmæssige og intellektuelle færdigheder. På klassetrin gives standpunktsbedømmelser af elevens udbytte af undervisningen samt arbejdsindsats og holdning til arbejdet i samtlige fag. Fra 7. klasse gives standpunktskarakterer efter 13-skalaen i alle fag, hvori eleverne modtager undervisning. Der udfærdiges afgangsbevis ved udgangen af skolen med angivelse af årskarakterer, prøvekarakterer og en samlet elevudtalelse. 10

11 ECTS karakterskala indføres til folkskolen pr. 1. august 2009 Integration Elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, undervises så vidt muligt sammen med grønlandsksprogede elever. For denne gruppe elever bliver der tilbudt særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk, der har til formål efterhånden at give eleverne sådanne færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet grønlandsk, at de kan deltage i den almindelige grønlandskundervisning og i skolens aktiviteter i øvrigt. Afhængigt af elevens forudsætninger, elevgrundlaget, lærerresourcerne m.m. kan den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk tilrettelægges som eneundervisning, holdundervisning, deletimer i forbindelse med klassens almindelige grønlandskundervisning, støtte i klassen eller undervisning i sprogværksted. Elever, der ved optagelse i skolen er helt uden forkundskaber i grønlandsk, kan i et eller flere fag undervises på særlige hold, hvor undervisningen foruden den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk kan omfatte fagene dansk, regning/matematik, fysik/kemi, historie, geografi og biologi. Der skal løbende foretages en vurdering af den enkelte elevs færdigheder i grønlandsk med henblik på, at eleven i stadigt stigende omfang deltager i undervisningen i sin klasse. For elever, der har dansk som modersmål, eller som behersker både grønlandsk og dansk på modermålsniveau, tilbydes særligt tilrettelagt undervisning i dansk, der har til formål at sikre elevernes almene sproglige udvikling. Undervisningen skal medvirke til, at eleven tilegner sig grundlæggende sproglige færdigheder og sproglig bevidsthed som et udgangspunkt for sin videre udvikling af viden og færdigheder i dansk og grønlandsk samt andre sprog. Antallet af elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, er meget forskelligt fra skole til skole og fra klasse til klasse. Behovet for særligt tilrettelagt undervisning for denne elevgruppe er derfor meget forskelligt, ligesom organiseringen af den særligt tilrettelagte undervisning er tilpasset de lokale forhold. Nærmere oplysninger om undervisningen af ikke-grønlandsksprogede elever må derfor indhentes på skoleforvaltningen i den enkelte kommune. Fagrækken og vægtningen af fag for ikke-grønlandsksprogede elever følger de generelle bestemmelser for den grønlandske folkeskole og adskiller sig derfor på en række punkter fra fagrækken i f.eks. den danske folkeskole. Kollegier/elevhjem Til centralskolerne i de fleste kommuner er knyttet kollegier, hvor især bygdeelever ud over den undervisningspligtige alder kan optages til fortsat skolegang. Forudsætningen for optagelse er normalt, at eleverne ikke kan modtage den nødvendige undervisning på hjemstedet. Der er ved alle kollegier ansat tilsynsførende, sædvanligvis dobbeltsprogede fritidspædagoger eller timelærere. Det er ønskeligt, at skolegang klasse gennemføres på hjemstedet, men der er åbnet mulighed for, at bygdeelever på disse klassetrin også kan optages på kollegier/elevhjem for at sikre dem en skolemæssig ligestilling med byelever. 11

12 Undervisningspligt Der er undervisningspligtigt for ethvert barn, der bor i Grønland, eller som skal opholde sig i Grønland mindst 6 måneder. Undervisningspligten indtræder ved skoleårets begyndelse for de børn, der det pågældende kalenderår fylder 6 år, og ophører ved udgangen af det skoleår, hvor barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 10 år. Skolevæsenets styrelse Den grønlandske folkeskole er en kommunal skole under Grønlands Hjemmestyre. Grønlands Landsting fastsætter de forordningsmæssige rammer for folkeskolen, medens de udfyldende bestemmelser fastsættes af Landsstyret. Den centrale administration af folkeskolen forestås af Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIN). I kommunerne er det kommunalbestyrelsen, der træffer bestemmelse om folkeskolens forhold. Ved hver skole er der siden 1. august 1997 oprettet skolebestyrelser, som inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer fastlægger principper for skolens virksomhed. Dog har nogle kommuner benyttet sig af, at skolebestyrelsers beføjelser ved små bygdeskoler i særlige tilfælde kan varetages af bygdebestyrelserne. Grønland er inddelt i 18 kommuner. I de fleste kommuner er der en eller flere byskoler og et antal bygdeskoler. Der er kommunesammenlægning pr. 1. januar 2009, hvor der vil være 4 storkommuner. Da den gældende styrelsesstruktur blev indført i 1997 valgte flere kommuner nye forvaltningsstrukturer, hvor de blandt andet nedlagde stillinger som ledende skoleinspektører. Der er således forskelle fra kommune til kommune på skolevæsenets forvaltningsmæssige struktur, der søges tilpasset den enkelte kommunens størrelse og ressourcer. Det ligger dog fast, at der ved hver byskole er ansat én skoleinspektør og eventuelle viceskoleinspektører i forhold til skolernes størrelse. De største bygdeskoler ledes af skoleinspektører, mens de øvrige ledes af lærere, som er beskikkede som skoleledere. De større byskoler er mindst to-sporede. Nogle af de største er fire-sporede på flere klassetrin, medens bygdeskolerne spænder fra den en-klassede skole til skoler med fuldt årgangsdelte klasser. Grønlands Hjemmestyre driver en kostskole for psykisk udviklingshæmmede i Aasiaat/Egedesminde. Her findes også et observationsafsnit for yngre elever med udviklingsforstyrrelser. Folkeskolereformen Den Gode Skole Forordningen af 2002 gælder i skoleåret 2007/08 for eleverne i årgang. 12

13 Som tidligere nævnt vedtog Landstinget på sin forårssamling 2002 en ny folkeskoleforordning, hvor skolens struktur, indhold og læringssyn ændres afgørende. Den nye folkeskoleforordning Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen kan hentes på hjemmesiden Efter selve forordningen kan bemærkningerne til forordningsforslaget også hentes fra denne hjemmeside. Skolens indhold og læringsmiljø. Folkeskolens formål, grundlag og undervisning er fastsat ved forordning, som Landstinget vedtager. Bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 præciserer, at folkeskolen er en kommunal opgave, og at undervisningen er vederlagsfri. Det er en 10-årig folkeskole, som er opdelt i 3 trin: Et 3-årigt yngstetrin, et 4-årigt mellemtrin og et 3-årigt ældstetrin. Undervisningspligten er 9 år. Denne forordnings bestemmelser træder i kraft 1. august 2003 for de seks yngste årgange, hvorimod de ældste klasser afslutter deres skoleforløb efter de hidtil gældende regler. Folkeskolens formål og grundlag er præget af et læringssyn, hvor barnet er i centrum, og skolen iværksætter læreprocesser udfra den enkelte elevs egne ressourcer, forudsætninger og forskellighed og med læreren som i gang - og rammesætter. Eleven skal tage medansvar for egen læring. Endvidere præciseres det, at det er en central opgave for folkeskolen, at give eleverne mulighed for at tilegne sig den grundlæggende viden og de færdigheder og udtryksformer, som er nødvendig for deres videre uddannelse og medvirken i samfundslivet i øvrigt hermed skal også forstås en forberedelse til livslang læring. Skolen opdeles i trin. Det overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin er udarbejdet af Landsstyret. Hensigten er, at det enkelte trin skal gives hver sin alderssvarende pædagogiske profil med klare overgange til det følgende trin, og at disse formål i forlængelse heraf skal danne det overordnede udgangspunkt for den afsluttende evaluering efter hvert trin. Samtidig skal denne struktur sikre, at eleverne gennemgår et skoleforløb delt op i overskuelige enheder, og vha. evaluering kan der løbende foretages en målrettet planlægning af skole- og læringsforløbet for den enkelte elev. Trinformålene er opdelt i fem sideordnede kategorier, der omhandler: Viden og færdigheder, personlige kompetencer, sociale og samfundsmæssige kompetencer, lærings- og arbejdskompetencer og elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Endvidere er der i forordningen fastsat en årsnorm for mindste antal for undervisningstimer á 60 minutter, således at yngstetrinnet mindst har 700 timer årligt på alle tre årgange. På mellemtrinnet har eleverne mindst 890 timer på 4. årgang, mindst 920 timer på 5. årgang, og mindst 970 timer på 6. og 7. årgang. På ældstetrinnet omfatter elevernes undervisningstid i de obligatoriske fag mindst 880 timer på 8. årgang, mindst 910 timer på 9. årgang og mindst 920 timer på 10. årgang. I perioden er disse minimumstimetal dog som en overgangsordning for årgang reduceret med 30 årlige timer. Undervisningens indhold og organisering er fastlagt gennem Landstingsforordningen samt bekendtgørelser. Her er fastlagt rammer for folkeskolens virksomhed, f.eks at undervisningen kan være fagdelt eller ikke fagdelt samt at IT og den praktisk-musiske dimension skal inddrages i alle fag og fagområder, som indgår i undervisningen. En del af undervisningen skal anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb. 13

14 Undervisningen omfatter på alle trin fem gennemgående søjler med fagområderne: Sprog, kultur og samfund, matematik og natur, personlig udvikling samt lokale valg. I bekendtgørelsen for trinformål, fagformål og læringsmål fastsættes de overordnede formål og mål for undervisningen på de enkelte trin. Fagformålene er inddelt i fire sideordnede kategorier, som er udtryk for fire forskellige synsvinkler indenfor de enkelte fag og fagområder: viden og færdigheder, den personlige dimension, den sociale dimension samt den kulturelle og samfundsmæssige dimension. Læringsmålene er bindende for alle skolerne m.h.t. de centralt fastsatte fag, dvs. alle fagområder med undtagelse af lokale valg. Den lokale indflydelse udøves i form af skolernes egen tillæg til disse og skolernes egne mål og læreplaner for lokale valg. Der udsendes læreplaner hvori er angivet vejledende undervisnings- og evalueringsmetoder med forslag til konkrete forløb for hver enkelt måleangivelse inden for hver enkelt kategori samt forslag til undervisningsdifferentiering og materialer. Hensigten med disse vejledninger er at støtte læreren i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Den nye bekendtgørelse om afsluttende evaluering er gældende fra 1. august 2007 og i princippet er alle fag blevet prøvefag. (Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007 om den nye afsluttende evaluering i folkeskolen) Kan hentes på. se også side 17. I den nye evalueringsbekendtgørelse vil der være en løbende evaluering af eleven både internt og eksternt. Den interne evaluering tager udgangspunkt i elevens egen vurdering, og samtidig danner den grundlag for planlægning og vejledning af den videre undervisning, som skal resultere i en individuel handleplan for eleven. Den eksterne evaluering er en vurdering af, om eleverne har opnået de læringsmål, der er fastsat for hvert trin. Til varetagelse af pædagogisk forskning og udviklingsarbejde samt evaluering af folkeskolens virksomhed kan KIIIN/det kommende Center for Evaluering indsamle data på individ- og skoleniveau samt kommunalt niveau og bl.a. herigennem få dokumenteret elevernes udbytte af undervisningen. Intentionen er at bruge evalueringsdata til støtte for stadig at højne kvaliteten i folkeskolen f.eks med hensyn til videreudvikling af læreplanerne. Den nye forordning med bekendtgørelser er et vigtigt redskab for samfundets styring af skolepolitikken. Ved de centralt fastsatte trinformål, fagformål og læringsmål har man gennem nationale evalueringer fået mulighed for at få dokumenteret elevernes udbytte af undervisningen. Tilsyn og støtte til udviklingen. Landsstyret fører tilsyn med kommunernes forvaltning af folkeskolen. Og Landsstyret kan afkræve kommunalbestyrelsen oplysninger, der må anses for nødvendige for at varetage sine opgaver. Folkeskolen er en kommunal skole, hvor Landstinget har fastsat rammerne for skolens virksomhed f.eks skolens overordnede formål, inddeling i trin og varighed, elevernes mindste undervisningstid og skoleårets længde. Endvidere fastsættes hvilke fag og fagområder der skal undervises i på de tre trin. Der fastsættes overordnede regler for undervisningens organisering og tilrettelæggelse, undervisningspligt og forældrenes rettigheder og pligter, lærerne, skolevæsenets styrelse, den lokale styrelse, klageregler og finansiering. 14

15 I kommunerne er det kommunalbestyrelsen som fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Ved hver skole er der oprettet skolebestyrelser. Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole i samarbejde med skolelederen og pædagogisk råd, der skal fastsætte mål og retningslinier for skolens undervisning og øvrige virksomhed og at føre tilsyn hermed. Skolebestyrelsens tilsyn udøves gennem drøftelser med skolens leder på skolebestyrelsesmøderne. Skolebestyrelsen kan forlange at få alle de nødvendige oplysninger om skolens og elevernes forhold, og har så mulighed for at følge, om dens mål og retningslinier bliver efterlevet i det daglige arbejde på skolen. Skolebestyrelsen kan efter aftale med skolens leder få lejlighed til at overvære undervisningen. Men den har ikke direkte indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen, lærerens metodevalg o.l. Det har skolelederen, som har den daglige pædagogiske ledelse og har ansvaret for, at skolebestyrelsens og kommunalbestyrelsens beslutninger føres ud i livet. Inerisaavik er det nationale center for pædagogisk udviklingsarbejde og videreuddannelse af lærere. Centeret skal medvirke til sikring af, at målene i Landstingsforordningen om folkeskolen bliver nået og at undervisningen fortsat udvikler sig i forhold til de behov, samfundsudviklingen skaber. Pædagogisk Center har bl.a. til opgave at forestå anvendt forskning, undervisningsforsøg og skoleudvikling. De centrale opgaver for Inerisaavik vil være implementeringen af Atuarfitsialak/den nye skoleforordning samt at yde støtte og vejledning til fortsat skoleudvikling. Desuden vil Inerisaavik i samarbejde med kommunerne støtte videreuddannelsen af lærerne ved kursus- og efteruddannelsesvirksomhed. I øjeblikket har man via kursus gennemført udviklingstiltag på skoler, som har ønsket det. Der er stor forskel på, hvor langt skolerne er nået m.h.t. implementering af ideerne i Atuarfitsialak, og implementering af reformen vil være en væsentlig del af kursusvirksomheden fremover. Kurser for lærernes videreuddannelse tilrettelægges i samarbejde med kommunen eller skolen ud fra de overordnede handleplaner og målsætninger, der er udarbejdet. Et godt læringsmiljø. I Landstingsforordningen står bl.a. beskrevet, at folkeskolen skal tilbyde et sundt og trygt læringsmiljø samt at skolens opgave er at medvirke til at udvikle elevens anlæg og evner og fremme elevens sundhedsmæssige, sociale og emotionelle udvikling. I øjeblikket foretages en analyse af behov for om - og nybygninger af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Der sigtes mod dels en renovering, dels en forbedring af bygningerne, så de kan leve op til de krav, der stilles til de fysiske omgivelser for god læring. I læreplanerne er der givet vejledende eksempler på undervisningsforløb, hvor der er lagt vægt på undervisningsmetoder, der fremmer et godt læringsmiljø. På skoleniveau er det læreren, der i sin daglige undervisning, skal sørge for at læringsmålene bliver tilgodeset og gennemført, og her kan bl.a. nævnes den nye bekendtgørelse om ro og orden, hvor det præciseres, at psykisk straf ikke må anvendes. Og med psykisk straf i denne forbindelse menes, at læreren f.eks ikke må mobbe eleverne og i øvrigt også drager omsorg for, at dette ikke finder sted eleverne imellem. Skolens værdigrundlag. Den nye forordning tager sit udgangspunkt i en pædagogisk ide, der har udviklingen af elevens livsmuligheder som det centrale omdrejningspunkt. Folkeskolens formål og grundlag afspejler dette menneskesyn. 15

16 Der er lagt vægt på, at opgaverne i folkeskolen løses i tæt samarbejde med eleven, hjemmet og lærerne. Endvidere har man lagt stor vægt på kulturdimensionen i læreplansudviklingen, hvor man i udformningen af læringsmålene har taget udgangspunkt i og hensyn til den grønlandske kultur. Det er en central opgave for folkeskolen at give eleverne mulighed for at tilegne sig den grundlæggende viden og de færdigheder og udtryksformer, som er nødvendige for deres videre uddannelse og medvirken i samfundet i øvrigt. Det påpeges, at det daglige samvær og arbejde på skolen medvirker til, at eleverne udvikler respekt for eget og andres værd og fremmer ansvarsfølelse og samarbejdsevner. I 2, nr. 5, stk. 5, i folkeskoleforordningen præciseres det, at: Folkeskolens hele virksomhed skal skabe grundlag for, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen. Med udgangspunkt i et bredt kulturbegreb vil eleverne møde skolen med stor forskel i kulturel baggrund både regionalt og lokalt, og det vil være den enkelte elevs kulturelle baggrund, der skal danne afsættet for planlægningen af undervisningen. Eleverne skal således gennem undervisningen gives mulighed for at udvikle og skabe kultur ud fra den betragtning, at videreførelse og dermed i videste forstand bevarelse af kulturer, sker gennem udvikling, ændring og tilpasning af det eksisterende. Gennem læreplanerne fastsættes læringsmål, hvori der er taget hensyn til de forskellige aspekter af elevernes kulturelle baggrunde. Disse er en forudsætning for elevernes erkendelse og forståelse af deres tilhørsforhold til den grønlandske kultur, hvilket bl.a. omfatter samfundsdannelse, musik, litteratur, religion m.m. - før og nu Læreplaner giver eleverne mulighed for at arbejde med og fordybe sig i traditionelt baseret håndværk, erhvervsformer og øvrige praktiske og kunstneriske aktiviteter. Disse kan dels indarbejdes i den praktisk-musiske dimension i de centralt fastsatte læreplaner - men også i de vejledende læreplaner for de lokale valg. Samtidig vil hensigten med de lokale valg også være at udnytte lokale muligheder og ressourcepersoner, og derved inddrage alderssvarende kulturelle, sociale og erhvervsrettede aktiviteter i undervisningen. Den demokratiske tankegang, som er nedfældet i forordningens 2, pålægger skolen at skabe grundlag for, at eleverne udvikler forståelse for demokratiske rettigheder og pligter. Dette sker bl.a. gennem etableringen af elevråd, men også gennem elevens deltagelse i udarbejdelse af egne handleplaner, jf. FN s Konvention om Barnets Rettigheder: Barnet har ret til at have sin egen mening, og den skal respekteres, og barnet har ret til at lære at give udtryk for, hvad det mener. Undervisningssproget i folkeskolen er grønlandsk og dansk. Det grønlandske sprogs status som hovedsprog er ikke ændret, men af hensyn til elevernes behov for sprogkundskaber i det videre uddannelsesforløb, har man fundet det hensigtsmæssigt, at inddrage flere sprog som undervisningssprog. Brugen af både grønlandsk og dansk som undervisningssprog indebærer at lærere og elever anvender sprogene både i samtale i undervisningssituationen og i brugen af undervisningsmaterialer og ved informationssøgning. Engelsk kan tillige være undervisningssprog. 16

17 I den nye forordning er kristendomskundskab/religion blevet erstattet med religion og filosofi. Det er ikke tilsigtet, at der sker en nedprioritering af undervisningen i kristendom, men en udvidelse af fagets område og perspektiv, således at det bliver et obligatorisk vidensfag på linie med alle de øvrige fag. På Inerisaaviks hjemmeside vil der løbende komme nye informationer om folkeskolereformen. Hjemmesiden har adressen Der skal bl.a. henvises til afsnittet om læreplaner, hvortil der er adgang fra hjemmesidens forside. På samme side er der også adgang til Inerisaavik`s informationsblad, der bringer aktuelle artikler om folkeskolereformen og andre undervisningsrelevante emner. På hjemmesidens forside klikkes på Publikationer og derefter på Info-udgivelser og klikker igen Pil-info. Om den afsluttende evaluering i folkeskolen I 2008 skal de første elever afslutte deres folkeskoleforløb efter skolegang under ATUARFIT- SIALAK. Det er der kommet en ny bekendtgørelse om, som vedrører elever i 10. klasse, der afslutter folkeskolen fra I det følgende gives i oversigtsform information om evalueringen. Den afsluttende evaluering består af: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Elevens egen vurdering Prøver Fremlæggelse af en projektopgave Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Elevens egen vurdering En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Prøver Der er obligatoriske skriftlige og mundtlige prøver ved afslutningen af folkeskolen. At prøverne er obligatoriske betyder, at eleverne skal til prøve i faget. Skriftlige prøver Alle elever skal til skriftlig prøve i fagene: Grønlandsk Dansk Engelsk 17

18 Matematik Desuden kan Direktoratet for uddannelse bestemme, at der afholdes én skriftlig prøve mere for alle elever. Det kan være i ét af fagene Naturfag, Religion og filosofi eller Samfundsfag. Disse fag kan altså udtrækkes, og det vil ikke være det samme fag på alle skoler det samme år. Eleverne skal altså aflægge skriftlig prøve i 4 fag og kan efter udtræk af fag skulle aflægge prøve i ét fag mere. Til de skriftlige prøver er der i hvert af fagene Grønlandsk, Dansk, Engelsk og Matematik: En færdighedsprøve (1 times varighed) En skriftlig prøve (3 eller 4 timers varighed) Skriftlig prøve i Engelsk varer 3 timer og i de øvrige fag 4 timer. Mundtlige prøver Alle elever skal til 3 mundtlige prøver. Hvert skoleår udtrækkes fagene efter følgende regler: 1 prøve i et af fagene Grønlandsk, Dansk eller Engelsk 1 prøve i et af fagene Matematik eller Fysik/kemi 1 prøve i Biologi, Naturgeografi, Samfundsfag eller Religion og filosofi Direktoratet for uddannelse bestemmer udtrækket af fag, og det vil ikke være de samme fag på alle skoler det samme år. Herudover kan eleven vælge at aflægge prøve i ét yderligere fag, som ikke er udtrukket på skolen, eller i et fag under faggruppen Lokalevalg. 3. fremmedsprog Elever, der har valgt 3. fremmedsprog, kan vælge at gå til mundtlig prøve i faget. Dette gælder uanset, om de har valgt yderlige ét fag blandt de ikke udtrukne fag. Eleverne skal altså aflægge mundtlig prøve i 3 fag og kan efter eget valg aflægge prøve i 1 eller 2 fag mere. Nye prøveformer I forhold til tidligere vil der være nye prøveformer både til de skriftlige og mundtlige prøver. Til den skriftlige prøve i Grønlandsk, Dansk eller Engelsk vil der som noget nyt være en samtalerunde som indledning til prøven, inden eleverne selv starter med at skrive besvarelsen. Til de mundtlige prøver vil det i mange fag være muligt både at gå til prøve individuelt eller i grupper på 3 elever. Altså enten alene som elev til prøve eller i en gruppe af elever. Projektopgaven Alle elever skal udarbejde og fremlægge en projektopgave i januar eller februar. Der er 2 skoledage til emnevalg og planlægning, 2 uger til informationsindsamling, 5 skoledage til udarbejdelsen af projektopgaven. Alle disse ting er en del af den daglige undervisning. Fremlæggelsen af projektopgaven er derimod en prøve og skal ske inden udgangen af februar. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter, der begge fremgår af elevens afgangsbevis fra folkeskolen. Mere information Elever og forældre kan få mere information om den afsluttende evaluering ved kontakt til skolen enten hos skoleinspektør eller elevens lærere. På under lovgivning kan findes information om: Lovgrundlaget for folkeskolen er fastsat i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Indholdet i undervisningen er fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Den løbende evaluering er fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2006 om evaluering og dokumentation i folkeskolen. 18

19 Den afsluttende evaluering er fastsat i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 27. juni 2007 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) Under Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes folkeskolesektion henhører 3 pædagogisk-psykologiske rådgivningskontorer henholdsvis i Qaqortoq/Julianehåb, Nuuk/Godthåb og Ilulissat/Jakobshavn. I medfør af Landstingsforordningen påhviler det Landstyret at sørge for vidtgående specialundervisning og anden vidtgående specialpædagogisk bistand. Godkendelseskompetancen for den vidtgående specialundervisning er delegeret ud til de regionale pædagogisk-psykologiske rådgivningskontorer, som foretager deres godkendelser udfra faglige kriterier og efter indstilling fra skolelederne. Undervisningen foregår i de kommunale folkeskoler og foretages af disse skolers lærere. Hjemmestyret refunderer kommunerne udgifterne til lærerlønningerne i denne forbindelse. Nuuk Kommune, Sisimiut Kommune og Uummannaq Kommune har indgået aftale med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke om etablering af et kommunalt pædagogiskpsykologiske rådgivningskontor, da det giver forbedrede muligheder for en kontinuerlig rådgivning vedr. kommunens specialundervisning og øvrige støtte til børn og unge i kommunen med særlige behov. I samarbejde med Departementet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked er der etableret undervisning af børn fra handicapinstitutionen "Ivaaraq" i Qaqortoq/Julianehåb i tilknytning til folkeskolen Tasersuup Atuarfia. I Sisimiut/Holsteinsborg er der etableret undervisning for døve elever. Eleverne bor på døvekollektivet Uiluiit og undervises på den kommunale døveskole Tusilartut Atuarfiat. Med baggrund i den landsdækkende læseundersøgelse fra 1994, der viste, at ca. 34 % af eleverne fra klasse læser for dårligt, iværksattes i løbet af 1999 det første landsdækkende initiativ for at forbedre elevernes læseudvikling i et samarbejde mellem skolerne, PPR-kontorerne, folkeskolesektionen og Inerisaavik. Med baggrund i et nyudgivet konkret undervisningsmateriale - Oqaatsinik Pinnguaatit - opstartede samtlige skoler i Grønland herunder også alle bygdeskolerne i løbet af efteråret 1999 daglig sproglig træning gennem leg i 8 måneder i 1. klasserne, som skal efterfølges af 8 ugers daglig træning i 2. klasse. Hensigten med indsatsområdet er at give alle børnene et godt grundlag for sprog- og læseindlæring ved at træne børnenes sproglige færdigheder hver dag i 20 minutter. Hvis dette følges op med god læseindlæring fra klasse, vil eleverne få en langt hurtigere og mere ensartet læseudvikling, end tilfældet er i dag. Det forventes at PPR overdrages til kommunerne fra Hjemmestyret 1. januar Eleverne I skoleåret 2006/07 blev der undervist elever fordelt på 813 klasser og 93 specialklasser. Undervisningen foregik på 24 byskoler, 58 bygdeskoler og 3 specialskoler samt et antal fåreholdersteder. 19

20 Underviserne I skoleåret 2006/07 blev undervisningen varetaget af 836 ledere, lærere og forskolelærere, hvoraf ca. 76 % var grønlandsksprogede. Herudover blev undervisningen varetaget af 380 timelærere med et timetal svarende til ca. 356 lærerstillinger. Landsstyret nedsatte i sommeren 1999 en arbejdsgruppe, der skulle analysere arbejdsforholdene for lærere og ledere i folkeskolen. Hensigten med dette arbejde var bl.a. at belyse mulige årsager til folkeskolens vanskeligheder med at rekruttere og fastholde lærere og ledere - med henblik på at hæve kvaliteten i folkeskolens undervisning. Arbejdsgruppen har analyseret og beskrevet forskellige aspekter, der har betydning for lærernes arbejdsforhold og dermed for folkeskolen. Arbejdsgruppens kommissorium havde følgende overskrifter: Løn- og ansættelsesforhold Personalepolitik Arbejdstiden/arbejdstilrettelæggelsen Lokaleforhold og andre redskaber Faglige og personlige udviklingsmuligheder Arbejdsmiljø. I forhold til de enkelte overskrifter indeholder rapporten en række konklusioner og anbefalinger. Som eksempler på sådanne kan nævnes, at rapporten peger på, at man bør drøfte en arbejdstidsaftale, der mere fleksibelt kan afspejle en moderne pædagogik, at man bør drøfte et mere gennemskueligt lønsystem, og at man bør arbejde mere systematisk med personalepolitikken. Generelt kan det konstateres, at mange forhold har sammenhæng med den kraftige mangel på uddannede lærere - og det må forventes, at en indsats på de anbefalede områder vil kunne medvirke til at forbedre rekrutteringssituationen. Arbejdsgruppen har i marts 2000 afleveret sin rapport til Landsstyret, og der skal i samarbejde mellem De Grønlandske Kommuners Landsforeningn (KANUKOKA), KIIIP og Økonomidirektoratet arbejdes videre med rapportens konklusioner og anbefalinger. Der har været lagt stor vægt på arbejdsgruppens anbefalinger både i forbindelse med overenskomstforhandlingerne både i 2000 og i 2003 og i forbindelse med indgåelse af aftalerne om kommunernes overtagelse af ansættelseskompetencen for lærere og ledere i folkeskolen pr. 1. januar I overenskomstforhandlingerne er der lagt vægt på at fremme interessen for lærerarbejdet i den grønlandske folkeskole. For at komme den meget store lærermangel til livs er det vigtigt, at unge mennesker anspores til at søge ind på læreruddannelsen på det grønlandske seminarium, Ilinniarfissuaq. Det er også vigtigt, at man i årene fremover kan tiltrække lærere fra Danmark, da det må erkendes, at det vil vare en del år, inden Grønland er selvforsynende med uddannede lærere. Ved indgåelse af aftalerne mellem Landsstyret, KANUKOKA og Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat/Grønlands Lærerforening (IMAK) om lærernes overgang til kommunal ansættelse er der lagt vægt på lærernes indflydelse på egne arbejdsforhold. I tilknytning til selve aftalen om overgangen til kommunal ansættelse er der indgået aftale om samarbejdsudvalg i kommunerne og på skolerne, og der er aftalt principper for arbejdet omkring det kommunale skolevæsens og den enkelte skoles pædagogiske udvikling, om lærernes efter- og videreuddannelse og om tiltag til afhjælpning af lærermanglen i folkeskolen 20