Vibeke Bredsdorff Sørensen, FTF, Anna Gantriis, Foreningen af offentlige

Transkript

1 REFERAT Uddannelsesudvalg Administrationsuddannelserne 17. juni, Tagensvej 18, lokale A024 Til stede: Peter Raben, HK Stat, Mads Samsing, HK Kommunal, Anette Albrechtsen, Dansk Told & Skatteforbund, Sonny Englund, KP, Dorte Müller, KP, Helle Stang Traasdahl, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Mikkel Flatau, Tårnby Kommune, Peder Andersen, KP, Pia Freil, KP Københavns Professionshøjskole Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet Tagensvej København N Tlf. nr Afbud: Mødeleder: Referent: Vibeke Bredsdorff Sørensen, FTF, Anna Gantriis, Foreningen af offentlige HR chefer Sonny Englund, KP Rikke Tindbæk, KP 1. Velkommen Sonny Englund bød velkommen og gennemgik dagens agenda. 2. Informationspunkter fra udvalgets medlemmer og fra KP 1) Sonny Englund oplyste, at IFA har valgt at arbejde med et forskningsprogram, der har fokus på digitalisering i offentlig forvaltning, da digitalisering er den største forandringsfaktor for vores administrative uddannelser. Indsatsen vil have udgangspunkt i klassiske temaer, såsom jura, økonomi, administration gennem systemer osv., men alt sammen i et digitalt perspektiv. Det første produkt i forskningsprogrammet bliver en lærebogsantologi inden for digital forvaltning til anvendelse på grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne på det administrative felt. Mikkel Flatau spurgte, om det bliver i samarbejde med eksterne, hvilket Sonny Englund bekræftede, da der også vil være samarbejdspartnere fra andre læreanstalter. Ligeledes vil lærebogen være bygget på case-projekter lavet i samarbejde med praksisfeltet. Der er pt. udarbejdet indledende skitser til indhold, og et realistisk bud er, at den bliver publiceret om ca. 1 år. Helle Traasdahl spurgte om borgerperspektivet er inddraget, hvilket Sonny Englund bekræftede, i det antologien vil dække en bred pallette af perspektiver på teknologi i administrativt arbejde. 2) Sonny Englund oplyste, at Danske Regioner har taget initiativ til at der bliver ansøgt om en ny sundhedsadministrativ uddannelse på erhvervsakademiniveau, der kommer til at afløse lægesekretæruddannelsen som i dag er en Side 1 af 5

2 erhvervsuddannelse. Uddannelsen tænkes målrettet til hele den regionale sektor og vil blive udbudt på alle landets professionshøjskoler. Der er pt. ved at blive lavet en prækvalifikation til indsendelse februar 2020, hvorefter ministeriet skal tage stilling til, om uddannelsen bliver godkendt. Uddannelsen skal på sigt erstatte den eksisterende lægesekretæruddannelse. Mikkel Flatau spurgte om den som udgangspunkt vil minde om de øvrige administrationsuddannelser, hvortil Sonny Englund svarede, at der naturligvis vil være indhold der kendes fra andre uddannelser, men at uddannelsen skal tilpasses det administrative arbejde på afdelingsniveau på hospitalerne, og derved kommer til at se meget anderledes ud end KP s øvrige administrative uddannelser. Mads Samsing afsluttede punktet og drøftelsen med at tilføje, at det for ham er positivt, hvis den nye uddannelse får mulighed for flere overbygninger og mulighed for videreuddannelse, idet videreuddannelsesmulighederne for lægesekretæruddannelsen i dag er begrænsede. 3. Strategi Strategi: Dorte Müller gav en status på arbejdet med KP s nye strategi og strategiske retning. Instituttet arbejder ud fra de 4 prioriter, som uddannelsesudvalget også tidligere er blevet informeret om. Stærke studerende Forskning/udvikling Laboratorier i praksis Stærke arbejdsfællesskaber. Derudover arbejdes der med en række tværgående indsatser. De udfordringer vi pt. står overfor er bl.a.: Tydeligere professionsidentitet, udfordring med studerendes diversitet, stor spredning i det faglige niveau, for lavt fremmøde og indsats (studieengagement) Uddannelsesudvalget drøftede kulturen på studierne, gennemførselsprocent ift. andre uddannelser, og at det ikke nytter at skærpe karakterkrav som sådan, såfremt det er kulturen, der skal arbejdes med. Mads Samsing foreslog, at drøftelsen evt. kunne blive et selvstændigt punkt på et kommende møde. Dorte Müller tilføjede, at der på instituttet jf. strategien vil blive arbejdet målrettet med stærke studerende hele det første studieår. Herunder drøftelse af deltagelsespligt, digitale formater, videreudvikling af praksisindsatser samt initiativer, hvor de studerende understøtter studieaktiviteter. Mads Samsing bad om en uddybning af tankerne bag deltagelsespligt. Dorte Müller svarede, at det ikke bliver det første vi tager fat i på instituttet, men at Side 2 af 5

3 drøftelserne bl.a. har taget udgangspunkt i, at der fx kan være bestemte emner/tiltag/aktiviteter, den studerende er forpligtet på at deltage i for at kunne gå til eksamen. De studerende er ligeledes splittede i deres holdning dertil, da det også går ud over deres undervisning, når for mange medstuderende enten ikke dukker op, eller ikke er forberedte. Uddannelsesudvalget var enige om, at emnet ville være relevant at tage op på et kommende møde. Sonny Englund oplyste udvalget om de konkrete tiltag, der er under planlægning på PBOA og Adm. Øk. vedr. studiestart. Disse tiltag rummer f.eks. større sammenhæng mellem uddannelsesaktiviteter og tutoraktiviteter, øget og anderledes brug af studiegrupper, skemalagt vejledning, virksomhedsbesøg, skriftlighedstræning, portfolio mv.. Peter Raben nævnte, at han ser positivt på de nævnte tiltag, da de er essentielle for, at de studerende forstår bredden i den offentlige sektor. 4. Revision af studieordningen på Administrationsbacheloruddannelsen (bilag vedlagt) Sonny Englund gennemgik de overordnede ændringer i studieordningen på PBOA. De overordnede ændringer er følgende: Anvendelse af teknologi i administrativt arbejde er nu indskrevet i alle moduler. Fokus på dybdefaglighed/enkeltfaglighed i de første 6 moduler Fokus på rollen som administrationsbachelor Sonny Englund gennemgik ligeledes indholdsændringer på de enkelte moduler.(se vedlagte slides) og tilføjede, at der på modul ikke er indarbejdet de store ændringer, men at de større ændringer ligger på de 6 grundmoduler. Mads Samsing tilføjede, at den nye modulopbygning giver rigtig god mening, og at han støtter op omkring, at videnskabsteori bør ligge tidligt i forløbet, men at han overordnet savner følgende: Der mangler noget i den fælles nationale studieordning om forpligtelse på praksis. Studieordningen bør indeholde viden om partssamarbejde og den danske model. Der skal være en sikring af, at bachelorprojektet bliver udviklet i samarbejde med praksis og ikke bliver rent teoretisk. Helle Traasdahl tilføjede, at det er vigtigt med en opmærksomhed på kompetencemål, og det bør fremhæves i studieordningen, idet hun har oplevet i praktikperioderne, at de studerende i mødet med praksis ofte ikke evner den Side 3 af 5

4 kompleksitet, der er i opgaverne og ikke er tilstrækkeligt kompetente praktikere. Pia Freil tilføjede, at der af mange årsager kan være usikkerhed i begyndelsen af en praktik, men at den feed-back, hun oftest oplever, er at studerende hurtigt henter de manglende kompetencer. Peter Raben tilføjede, at der i den nationale studieordning mangler et internationalt perspektiv, da det er et vigtigt fokus at have med. Sonny Englund afsluttede drøftelsen med at tilføje, at man på KP har indhold svarende til de kommentarer som er fremsat. Sonny Englund gik videre med valgmoduler og oplyste, at institutionsdelen/den lokale del på nuværende tidspunkt har sammenhængende moduler inden for Organisation, individ og styring, Administrativ udvikling samt økonomi og styring. Herudover er der et enkeltstående modul inden for digital forvaltning som egentligt er obligatorisk hvis man tager sine moduler på KP. Derudover er der de tværprofessionelle moduler, hvor studerende arbejder sammen med studerende fra andre professioner, hvilket giver mulighed for et bredere perspektiv på, hvilke udfordringer i praksis, uddannelserne skal løse. Peter Raben sagde, at han er enig i, at digitalisering skal være obligatorisk, og at det derudover er vigtigt, at moduler også afspejler den statslige del af den offentlige forvaltning, og at han savner fokus der på både i den nationale og i institutionsdelen af studieordningen. Sonny Englund svarede, at man nationalt og lokalt på den enkelte skole, hele tiden søger at uddanne til hele den offentlige sektor, hvorfor der ikke er præcise vendinger i forhold til statslige forhold. Uddannelsesudvalget drøftede herefter hastigheden, hvormed ting bliver implementeret, kontorrobotter samt udvikling af robotteknolog. Helle Traasdahl nævnte, at hun bl.a. var optaget af controller-delen. Dvs. når man sætter en robot i gang, hvordan sikrer man så, at der ikke bliver begået fejl, og hvis dette alligevel sker, hvem skal så rette op på problemet. I forlængelse heraf tilføjede Peter Raben, at han ligeledes er optaget af algoritmer, og hvad automatisering af sagsbehandling betyder i relationen mellem den offentlige forvaltning og borgerne herunder tillid og drøftelse af det etiske. Peter tilføjede, at det er en diskussion, der vil blive yderst aktuel fremadrettet, og at han synes det kunne være interessant at få drøftelsen om etik og juridiske forpligtelser med ind i forskningsinitiativerne. Afslutningsvis foreslog Mikkel Flatau en videnbank ift. opgaver, hvor kommunerne kunne melde ind med opgaver, de gerne vil have løst, som uddannelsen/de studerende kan byde ind på. Dette fik opbakning i uddannelsesudvalget ud fra tanken om at arbejde praksisnært frem for teoretisk. Side 4 af 5

5 Sonny Englund afsluttede punktet med at informere om den videre proces: Slutmaj til slutjuni er der høringer i uddannelsesudvalg. Alle Studieordninger skal godkendes lokalt, og vi kører med ny studieordning pr. 1. september Punkter til kommende møde Er budt ind under selve drøftelserne. Opsummering af tematikkerne er således: Frafald Trivsel Deltagelsespligt Praksistilknytning Drøftelse af praktikken. 6. Evt. Ikke yderligere at tilføje. Derudover var der forslag om at få studerende med til mødet, der kunne byde ind med perspektiver og syn på deltagelse/deltagelsespligt, studiemiljø, sociale relationer etc. Side 5 af 5