Allingåbroskolen Anholt Skole og Børnehave Djurslandsskolen. Toubroskolen. Kattegatskolen, Afd. Skolebakken. Kattegatskolen, Afd.

Transkript

1 Allingåbroskolen Anholt Skole og Børnehave Djurslandsskolen Rougsøskolen Ørum Skole Mølleskolen Vestre Skole Auning Skole Toubroskolen Glesborg Skole Langhøjskolen Voldby Skole Kattegatskolen, Afd. Skolebakken Kattegatskolen, Afd. Åboulevarden Udbygnings- og renoveringsplan for skoler og dagtilbud Norddjurs Kommune Bette-Bo Fjellerup Børnehave Blinklyset Møllehaven Bønnerup Børnehave Savværket Gymnasievejens Børnehave Glesborg Børnehave CXR Landsbyen Nørager Børnehave Skovbørnehaven Åparkens Børnehave Regnbuen ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. Feb. 2013

2 Forord Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 at afsætte midler til udarbejdelsen af en helhedsplan, der kan klarlægge mulighederne for udbygning samt behovet for renovering af Norddjurs Kommunes skoler og dagtilbud. I det følgende præsenteres et forslag til en udbygnings- og renoveringsplan, der er udarbejdet af arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll A/S i tæt dialog med repræsentanter for de berørte skoler og dagtilbud samt velfærdsforvaltningen. Arbejdet med udbygnings- og renoveringsplanen har været inddelt i to faser en indledende registrerings- og dokumentationsfase, hvor der bl.a. er foretaget en teknisk gennemgang af alle bygninger, og en efterfølgende fase, hvor der på baggrund af individuelle arbejdsgruppemøder på de enkelte skoler og dagtilbud er udarbejdet skitseforslag til fremtidige om- og tilbygninger. Derudover er der foretaget beregninger af udgifterne til bygningsrenovering og til gennemførelse af de forskellige om- og tilbygningsforslag, der indgår i planen. Det er håbet, at udbygnings- og renoveringsplanen kan medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget i forbindelse med den fremtidige prioritering af ressourceanvendelsen på skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Resume 4 Distriktskort for skoler Auning Skole 48 Beskrivelse 49 Tegninger 51 Budget Kattegatskolen, Afdeling Åboulevarden 134 Beskrivelse 135 Tegninger 136 Budget Børneby Ørum - Åparkens Børnehave 195 Beskrivelse 196 Tegninger 197 Budget 200 Oversigtskort med Kommunens Dagtilbud 7 Befolkningsprognose Ørsted Børneby - Rougsøskolen 57 Beskrivelse 58 Tegninger 59 Budget Anholt Skole og Børnehave 141 Beskrivelse 142 Tegninger 143 Budget Område Grenaa - Landsbyen 201 Beskrivelse 202 Tegninger 203 Budget 206 Opsamlingsskema 9 Oversigt over byggeudgifter Børneby Ørum - Ørum Skole 68 Beskrivelse 69 Tegninger 70 Budget Djurslandsskolen 148 Beskrivelse 149 Tegninger 150 Budget Område Grenaa - Regnbuen 207 Beskrivelse 208 Tegninger 209 Budget 212 Pædagogiske krav og intentioner 11 Bygningsfysiske krav 19 Daginstitutioner 20 Undervisningslokaler 20 Faglokaler 21 Forsamlingslokaler 22 Kontorer / Administration Børneby Glesborg - Glesborg Skole 76 Beskrivelse 77 Tegninger 78 Budget Toubro Børneby - Toubroskolen 84 Beskrivelse 85 Tegninger 86 Budget Område Auning - Bette-Bo 159 Beskrivelse 160 Tegninger 161 Budget Børneby Vivild - Blinklyset 165 Beskrivelse 166 Tegninger 167 Budget Område Grenaa - Gymnasievej 213 Beskrivelse 214 Tegninger 215 Budget Område Grenaa - Skovbørnehaven 219 Beskrivelse 220 Tegninger 221 Budget 224 Arbejdstilsynets krav 24 Generelt for daginstitutioner 25 Generelt for undervisningslokaler 25 Faglokaler - Specielle krav 26 Forsamlingslokaler 26 Kontorer / Administration Børneby Mølle - Mølleskolen 92 Beskrivelse 93 Tegninger 94 Budget Børneby Vivild - Nørager Børnehave 171 Beskrivelse 172 Tegninger 173 Budget 176 Bruttoarealer, Dagtilbud 225 Kilder 226 Opsumering af Bygningsfysiske Krav 28 Vores anbefaling Distrikt Vestre/Voldby - Voldby Skole 103 Beskrivelse 104 Tegninger 105 Budget Børneby Ørum - Fjellerup Børnehave 177 Beskrivelse 178 Tegninger 179 Budget 182 Bilag 227 A. Uddrag fra BR B. Uddrag fra SBi Anvisning Børneby Vivild - Langhøjskole 29 Beskrivelse 30 Tegninger 31 Budget Distrikt Vestre/Voldby - Vestre Skole 111 Beskrivelse 112 Tegninger 113 Budget Børneby Glesborg - Bønnerup Børnehave 183 Beskrivelse 184 Tegninger 185 Budget Børneby Allingåbro - Allingåbroskolen 37 Beskrivelse 38 Tegninger 39 Budget Kattegatskolen, Afdeling Skolebakken 123 Beskrivelse 124 Tegninger 125 Budget Børneby Glesborg - Savværket 189 Beskrivelse 190 Tegninger 191 Budget 194 CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 3

4 Resume RESUME Udarbejdelse af nærværende Udbygnings- og renoveringsplan for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune påbegyndtes i sommeren Processen har overordnet indeholdt registrering af eksisterende forhold, afklaring af pædagogiske krav og intentioner, afklaring af bygningsfysiske krav og krav til arbejdsmiljø og sikkerhed, møder med arbejdsgrupperne på den enkelte skole og det enkelte dagtilbud, samt en afsluttende budgetlægning. De pædagogiske krav og intentioner De pædagogiske krav og intentioner er formuleret i Norddjurs Kommunes Visioner og overordnede mål for skolernes fysiske rammer, vedtaget af kommunalbestyrelsen den 5. februar 2008, Politik for inklusion og tidlig indsats - besluttet af kommunalbestyrelsen den 15. maj 2012, Politik for folkeskolens årgang - besluttet af kommunalbestyrelsen den 15. maj 2012 og Politik for IT og læring - besluttet af kommunal -bestyrelsen den 11. oktober De mange møder med engagerede ledere og medarbejdere mv. på de enkelte skoler og dagtilbud har ført til mange konstruktive diskussioner om det optimale indhold og den ideelle indretning i de forskellige rumtyper. I forlængelse af de vedtagede visioner og politikker er oplistet en overordnet beskrivelse af de generelle prioriteringer, der er foretaget i de enkelte rumtyper. Bygningsfysiske krav og arbejdstilsynets krav De bygningsfysiske krav og kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed er på de fleste områder strengere i dag end de krav der var gældende, da skolerne og dagtilbuddene blev opført, renoveret og ombygget mv. Ser man f.eks. på energikravene, er de senest blevet skærpet i år 2010, men allerede nu er der planlagt yderligere skærpelser i 2015 og forventet i Disse skærpelser vil primært berøre klimaskærmen og de tekniske anlæg i bygningen. Ser man på skolernes og dagtilbuddenes energimærkninger er der generelt langt fra den nuværende standard, til den standard, som er lovmæssigt gældende i dag. Generelt skal de gældende bygningsfysiske krav og krav til arbejdsmiljø og sikkerhed efterkommes i forbindelse med ombygning og renovering af skole- og dagtilbud, samt ved kommende tilbygning og der skal generelt tages højde for de energimæssige skærpelser, der er planlagt for år Udbygnings- og renoveringsplanerne for de enkelte enheder Udbygnings- og renoveringsplanen er udarbejdet med afsæt i ovenstående pædagogiske og bygningsfysiske krav, og ud fra de forventede fremtidige elev- og børnetal som fremgår af Befolkningsprognose for år I de fremtidige indretninger er der skabt fysiske rammer for leg og læring i forskellige miljøer. Der er arbejdet med opgradering af undervisningslokaler, hvor grupperum og nicher samt fleksible læringsområder i gange og fællesrum sikrer optimale rammer for inklusion af børn med særlige behov. Der er generelt arbejdet med en opgradering af læringscenteret som skolernes samlingspunkt. Et kraftcenter hvor børn og personale mødes på tværs af årgangene. Personalets arbejdspladser og forberedelsesfaciliteter er varetaget som vigtigt element. Der er tilstræbt løsninger, der er realistiske og som imødekommer det enkelte steds ønsker i forhold til pædagogisk praksis, dog under forudsætning af, at det kan indeholdes i det overordnede visionsgrundlag. Parallelt med udarbejdelse af udbygnings- og renoveringsplanen er der udarbejdet budgetter for renovering, ombygning og tilbygning for samtlige skoler og dagtilbud. Budgetterne er efterfølgende opstillet i et fælles skema, hvormed der gives et samlet økonomisk billede af de nødvendige investeringer. Udbygnings- og renoveringsplanens formål er at anvise løsninger på, hvordan de eksisterende bygningsmæssige rammer kan omdannes til tidssvarende fremtidsorienterede læringsmiljøer ud fra de af kommunalbestyrelsen vedtagne visioner og politikker. Procesforløb ved udarbejdelse af den samlede udbygnings- og renoveringsplan for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Registrerings- og dokumentationsfase Sideløbende med afklaring af de bygningsfysiske krav og kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed er alle skoler og dagtilbud registreret og deres bygningsmæssige tilstand er dokumenteret. Registreringen omfatter, ud over den bygningsmæssige tilstand, en registrering af brand-, akustik-, ventilation-, sikkerheds- og flugtvejs-forhold mv. De registrerede forhold er efterfølgende digitaliseret som grundlag for det fremtidige arbejde med udbygnings- og renoveringsplanen på den enkelte skole og dagtilbud. Registreringen er suppleret med en overordnet beskrivelse/visualisering af bygningernes nuværende vedligeholdelsestilstand. Yderligere er de nuværende udbygningsmuligheder, i forhold til bebyggelsesprocenter og almen bygningslovgivning, analyseret med henblik på fremtidige behov for udbygninger mv. Individuelle arbejdsgruppemøder på de enkelte skoler og de enkelte dagtilbud Ubygnings- og renoveringsplanen for den enkelte skole og det enkelte dagtilbud, har taget udgangspunkt i skolens nuværende trin og antal spor og er opbygget med afsæt i de vedtagede visioner og politikker. Eventuelle muligheder for udvidelser og byggefelter er afklaret, således at planerne fremtidigt kan tilpasses en evt. samlet strukturændring. I denne fase har der været nedsat bredt forankrede arbejdsgrupper med beslutningskompetence på hver af de enkelte skoler og dagtilbud. Der har deltaget repræsentanter fra elevrådet, skoleledelsen, lærerstaben (hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning), / pædagoger, skolebestyrelsen, repræsentant for børn med specielle behov, servicepersonale, sikkerhedsrepræsentanter samt pædagoger og ledere fra dagtilbud / dagpleje mv. Arbejdsgrupperne har efter møderne kunnet orientere kollegaer og bestyrelse mv. om diskussioner, prioriteringer og beslutninger på møderne. Forud for de første møder har hver skole og dagtilbud udfyldt spørgeskemaer med oplysninger om de aktuelle elev-/børneantal samt deres fordeling i grupper og årgange. Der er desuden oplyst om aktuelle kantine og køkkenfaciliteter mv. Der er, alt efter behov, afholdt 2-4 møder på de enkelte skoler og dagtilbud. Det første møde havde til formål at afdække skolens/dagtilbudets behov, ønsker og muligheder. Resultatet af det første møde har dannet grundlag for skitseforslag til udbygnings- og renoveringsplan, som blev fremlagt og diskuteret på møde nr. 2 i arbejdsgruppen. Arbejdsgrupperne har ofte haft flere gode og nye ideer når de har set skitseforslaget. Arbejdsgruppens eventuelle ændringsforslag er blevet skitseret på møderne, og har arbejdsgruppen ved mødet afslutning kunnet godkende skitsen, blev der ikke afholdt flere møder. Enkelte steder er der afholdt flere møder for at nå frem til den rigtige løsning. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 4

5 Ideskitserne er efterfølgende rentegnet og godkendt af de enkelte skoler/dagtilbud. Dette har sikret, at de enkelte skoler/dagtilbud kender de planer der indeholdt i den samlede udbygnings- og renoveringsplan. Prognoserne for den forventede udvikling i børnetal i det enkelte skoledistrikt har indgået som en naturlig del af arbejdet med udbygnings- og renoveringsplanen. Arbejdsgrupperne har dog hovedsagelig taget udgangspunkt i de nuværende børnetal ved udarbejdelse af planerne. Eventuelle tilbygningsbehov er vurderet ud fra de eksisterende forhold og prognosetallene. Parallelt med arbejdsgruppemøderne på de enkelte skoler og dagtilbud er der afholdt møder med følgegruppen bestående af Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen, Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og fuldmægtig Søren Peter Thaastrup-Leth. Følgegruppemødernes formål har været at afklare spørgsmål og fastlægge det endelige niveau for udbygnings- og renoveringsplanen inden dens færdiggørelse og fremlæggelse for børne- og ungdomsudvalget. Fasen er afsluttet med denne sammenfatning af udbygnings- og renoveringsplanen, som præsenteres på temamøde i børne- og ungdomsudvalget den 01. marts Herefter kan planen tilpasses efter konkrete behov og ønsker. Budgetter Der er udarbejdet individuelle budgetter til den enkelte skole og dagtilbud. Bygningsmæssig tilstand De eksisterende bygningers generelle bygningsfysiske- og vedligeholdsmæssige tilstand er efter registrering opdelt i 4 niveauer. Bygningsmæssig tilstand i niveau 1 betyder let renovering, mens bygningsmæssig tilstand i niveau 4 betyder en omfangsrig renovering. Opdeling af budgetter Budgetter for skoler er generelt opdelt i indskoling, mellemtrin, overbygning, administration/ personalefaciliteter, gange, faglokaler, læringscenter mv.,, dagtilbud (børnebyer) og evt. nye haller. Nye haller medregnes dog ikke i det samlede budget for skolen, men fremstår som en selvstændig pris i budgettet. Budgetterne er generelt opdelt i 3 kategorier indenfor det enkelte område: - Renovering af eksisterende lokaler/konstruktioner - Ombygning i henhold til den af arbejdsgrupperne valgte indretninger - Tilbygninger Når man vælger at ombygge i henhold til tegningerne Fremtidige forhold, skal prisen på renovering af det samme område medregnes for at for få den korrekte anlægsudgift. Ombygningsbudgetterne kan ikke stå alene. I daginstitutioner og skoler er loftarealerne den oplagte mulighed for opsætning af akustikdæmpende materialer. Idet de nuværende lofter generelt ikke er tilstrækkelig akustikdæmpende i forhold til kravet på maks. 0,4 sek i efterklangstid, er der på alle skoler og i alle dagtilbud regnet med nye akustiklofter. (med undtagelse af nyindrettede dagtilbud) Hvis de nuværende lofter bevares, vil det medføre, at store områder på væggene skal beklædes med akustikregulerende plader eller lignende, hvilket reducerer indretningsmulighederne/fleksibiliteten i rummene. Konkrete lydmålinger i hvert enkelt rum kan afdække i hvilket omfang, der kan/skal suppleres på væggene mv. Udearealer Der er i budgetterne ikke afsat beløb til indretning af skolegårde og legepladser mv. Der er dog afsat 2 % af håndværkerudgifterne til reetablering af udearealer i forlængelse af byggeperioden. Nyt inventar Der er afsat beløb til nyt inventar ved om- og tilbygninger af undervisningslokaler, læringscenter og fællesrum mv. Der er generelt ikke afsat beløb til nyt inventar ved renovering af eksisterende lokaler. IT-netværk Der er i renoveringsbudgetterne ikke medregnet udgifter til opgradering af interne og eksterne IT- installationer, idet IT-opdatering pt. foregår i et selvstændigt regi og opgraderingen kan typisk ikke vente på at en eventuel renovering af den enkelte skole/dagtilbud igangsættes. Ved om- og tilbygninger skal IT medregnes jf. Politik for IT og læring. PCB Hvor PCB-screeninger har afsløret PCB i materialer mv. vil det i forbindelse med renovering og/eller ombygning kræve yderligere undersøgelser for at fastlægge udgiftsniveauet for PCB-håndtering. Asbest Hvor Asbest-screeninger har afsløret asbest i bygningerne er der taget højde for håndtering og bortskaffelse af dette i renoveringspriserne. Ventilation Der er generelt regnet med nye ventilationsinstallationer i alle undervisnings- og opholdsrum mv. samt i kontorer og lignende. Mange af de eksisterende ventilationsinstallationer overholder ikke de nuværende krav til luftskifte. Omkostninger Omkostninger indeholder generelt totalrådgivning, tilsyn, byggeledelse, forsikring, indvielse, byggetilladelse, tryk, landinspektør, geotekniker mv. Ligeledes kan det ved tilbygninger være nødvendigt, at medregne ombygning i det område man tilbygger og i enkelte tilfælde skal der ved tilbygninger kompenseres for de lokaler/faciliteter man nedbryder, for at få plads til tilbygningerne. Integrerede dagtilbud Dagtilbud i direkte tilknytning til en skole er budgetmæssigt sat sammen med den pågældende skole. Energikrav Ved tilbygning og gennemgribende ombygning af eksisterende bygningskonstruktioner som, gulve-, vægge- og lofter samt tekniske installationer efterleves energikravene som efter planen bliver gældende fra år Her fokuseres specielt på reduktion af energiforbruget på yderligere 25% i forhold til de nuværende krav, samt generel etablering af mekanisk ventilation med varmegenvinding. Akustikregulering Undervisningslokaler udføres generelt med en efterklangstid på 0,4 sek. Det er et lille område, der har stor betydning for oplevelsen i lokalet, men som samtidig vil forøge anlægsudgiften. Den ekstra fokus på akustikken skal sikre optimal fleksibilitet på skolerne, så man ikke risikerer begrænsninger i lokalernes anvendelsesmuligheder på grund af de akustiske forhold. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 5

6 Distriktskort for skoler 04. Ørsted Børneby Rougsøskolen 0-6. klasse og 01. Vivild Børneby Langhøjskolen 0-6. klasse, og specialklasser 06. Børneby Glesborg Glesborg Skole 0-6. klasse og 09. Distrikt Vestre/Voldby Voldby Skole 0-6. klasse og 13. Anholt Skole og Børnehave 0-9. klasse 10. Distrikt Vestre/Voldby Vestre Skole 0-9. klasse, og læse/sprogcenter 11. Kattegatskolen Afd. Skolebakken 0-6. klasse, og specialklasser 05. Børneby Ørum Ørum Skole 0-9. klasse og 12. Kattegatskolen Afd. Åboulevarden 7-9. klasse og specialklasser 02. Børneby Allingåbro Allingåbroskolen 0-6. klasse, og specialklasse 03. Auning Skole klasse, og specialklasser 07. Toubro Børneby Toubroskolen 0-6. klasse og 08. Børneby Mølle Mølleskolen 0-6. klasse, og specialklasser Indskoling og mellemtrin Indskoling, mellemtrin og overbygning Nord Distriktskort for skoler CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. 6

7 Oversigtskort med Kommunens Dagtilbud CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. 7

8 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Udbygnings- og renoveringsplan for skoler og dagtilbud Befolkningsprognose I nedenstående tabel ses udviklingen i aldersgruppe 0-16 år fordelt på skoledistrikterne. BEFOLKNINGSPROGNOSE Fremtidens kommune 0-16 år Skoledistrikter Kalenderår Glesborg Skoledistrikt Rougsø Skoledistrikt Langhøj Skoledistrikt Anholt* Voldby Skoledistrikt Auning Skoledistrikt Mølle Skoledistrikt Søndre Skoledistrikt Østre Skoledistrikt Vestre Skoledistrikt Ørum Skoledistrikt Toubro Skoledistrikt Allingåbro Skoledistrikt Alle distrikter Udgangsår Prognose Ændring Antal Ændring i % ,0% ,7% ,9% ,9% ,6% ,1% ,9% ,1% ,7% ,0% ,9% ,6% ,1% ,0% Leg ved stranden Udarbejdet juni 2012 I udbygnings- og renoveringsplanen er der for hver enkelt skole/dagtilbud, anført en oversigt over nuværende og fremtidige børnetal. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 8

9 Opsamlingsskema Nuværende forhold, Skoler / Dagtilbud Børn i alt Prognose, skole Prognose, 3-6 år. Økonomi (Alle priser er ekskl. moms) Årgange på skoler Antal spor på skoler Legestuebørn Vuggestuebørn Børnehavebørn Skoler + Dagtilbud Benyttes af ungdomsskolen Indskoling Mellemtrin Over- Faglokaler, Dagtilbud I alt Hal bygning adm. mv. 1 Langhøjskolen Ja Ja Ja Ja E * Gode 2 Allingåbroskolen Ja Ja Ja D * Gode 3 Auning Skole Ja Ja Ja E Begrænsede 4 Rougsøskolen, inkl. Skovsprutten Ja Ja Ja D ** Gode 5 Ørum Skole Ja Ja Ja D Begrænsede 6 Glesborg Skole, inkl. Glesborg Børne Ja Ja C ** Gode 7 Toubroskolen, inkl. Børnenes Hus Ja Ja ** Gode 8 Mølleskolen, inkl. Møllehaven Ja Ja Ja D Gode 9 Voldby Skole, inkl. Frihedslyst Ja E Gode 10 Vestre Skole Ja Ja D Begrænsede 11 Kattegatskolen, Skolebakken Ja Ja D Gode 12 Kattegatskolen, Åboulevarden Ja Ja D Gode 13 Anholt Skole og Børnehave Ja G Gode 14 a Djurslandsskolen D Gode 14 b Djurslandsskolen D Gode 15 Bette-Bo Gode 16 Blinklyset Ja D Fraflyttes 17 Nørager Børnehave Gode 18 Fjellerup Børnehave Ja E Gode 19 Bønnerup Børnehave D Begrænsede 20 Savværket Ja D Gode 21 Åparkens Børnehave Ja D Begrænsede 22 Landsbyen Ja G Gode 23 Regnbuen Ja E Gode 24 Gymnasievejens Børnehave Gode 25 Skovbørnehaven Ja E Gode I alt ekskl. moms: kr Benyttes af musikskolen Benyttes af andre Lokalplan Energimærkning Tilbygningsmuligheder Det bemærkes, at Vores Hus, Vuggestuen Åboulevarden, Nyvang og Skovvang ikke indgår i denne udbygnings- og renoveringsplan, ej heller Frihedslysts eksisterende faciliteter, da Frihedslyst integreres på Voldby Skole. Prognose, i dette skema: Prognosetallene for skolerne beskriver de aktuelle årgange på den enkelte skole. På overbygningsskolerne er eleverne fra fødeskolerne medregnet i prognosetallet. Dagtilbudenes prognosetal beskriver kun 3-6 årige, selvom der flere steder er både legestue og vuggestue tilknyttet. Noter: Pkt. (1) * Børnehaven Blinklyset etableres i ny bygning ved Langhøjskolen. Der er afsat 8,5 million (2) * Børnecenter i Allingåbro etableres i tilknytning til Allingåbroskolen. Planlagt indvielse i Der er afsat 8 millioner. (3) Auning Skole. Fra skoleåret 2013/2014 bliver der 6 spor i årgang. (9) Frihedslyst integreres på Voldby Skole i de nuværende -lokaler. Frihedslysts nuværende faciliteter indgår ikke i udbygnings- og renoveringsplanen. (14)Djurslandsskolen har mange spor/hold på alle årgange ** Nyrenoverede/nybyggede børnehaver, alle indviet i Der er ikke udarbejdet udbygnings- og renoveringsbudgetter på disse. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 9

10 Oversigt over byggeudgifter Renovering ekskl. om- og tilbygninger (Alle priser ekskl. moms) Byggeudgifter i alt - renovering, ombygning og tilbygning (Alle priser ekskl. moms) Indskoling Mellemtrin Over- Faglokaler, Dagtilbud I alt Hal Indskoling Mellemtrin Over- Faglokaler, Dagtilbud I alt Hal bygning adm. mv. bygning adm. mv. 1 Langhøjskolen * Allingåbroskolen * Auning Skole Rougsøskolen, inkl. Skovsprutten ** Ørum Skole Glesborg Skole, inkl. Glesborg Børne ** Toubroskolen, inkl. Børnenes Hus ** Mølleskolen, inkl. Møllehaven Voldby Skole, inkl. Frihedslyst Vestre Skole Kattegatskolen, Skolebakken Kattegatskolen, Åboulevarden Anholt Skole og Børnehave a Djurslandsskolen b Djurslandsskolen Bette-Bo Blinklyset Nørager Børnehave Fjellerup Børnehave Bønnerup Børnehave Savværket Åparkens Børnehave Landsbyen Regnbuen Gymnasievejens Børnehave Skovbørnehaven I alt ekskl. moms: kr I alt ekskl. moms: kr Det bemærkes, at Vores Hus, Vuggestuen Åboulevarden, Nyvang og Skovvang ikke indgår i denne udbygnings- og renoveringsplan. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 10

11 Pædagogiske krav og intentioner De overordnede pædagogiske krav og intentioner er formuleret i: Visioner og overordnede mål for skolernes fysiske rammer, vedtaget af kommunalbestyrelsen den 5. februar Politik for inklusion og tidlig indsats. Besluttet af kommunalbestyrelsen den 15. maj Politik for folkeskolens årgang. Besluttet af kommunalbestyrelsen den 15. maj Politik for IT og læring. Besluttet af kommunalbestyrelsen den 11. oktober Store dele af indholdet i de tre politikker handler ikke specifikt om vægge og vinduer mv., men de fysiske rammer er ofte en afgørende faktor for, at ledelse og personale kan realisere visionerne i de tre politikker. Nedenfor fremgår kommunens Visioner og overordnede mål for skolernes fysiske rammer. Efterfølgende er nogle uddrag fra Visioner og Strategi og indsats fra hver af de tre politikker, som alle refererer til skolers og dagtilbuds fysiske rammer. VISIONER OG OVERORDNEDE MÅL FOR SKOLERNES FYSISKE RAMMER. Den fleksible skole De fysiske rammer er i det følgende koblet til en læringsforståelse der bygger på at: - børn og unge lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. - børn og unge har forskellige måder at lære på. Fysiske rammer og læring: De fysiske rammer skal give mulighed for at alle organisationsformer kan bringes i anvendelse i en differentieret undervisning. De rette omgivelser kan virke som katalysator for god læring og bedre koncentration. Det betyder at: - Der skal skabes små rum i de store - Der skal være klasseværelser på m² - Der skal være et supplement til klasselokalet - Der skal være kroge og arbejdspladser også udenfor klasserummet - Der skal være æstetiske sanseindtryk i alle afdelinger Læringsmiljøer: Et fleksibelt læringsmiljø giver rum for mange læringsstile. De fysiske rammer, som elevernes læring foregår i, skal understøtte - fleksible måder at organisere sig på, f.eks. holddeling, gruppearbejde, projektarbejde, værksteder, individuelt arbejde og storrumsundervisning. - forskellige arbejdsmåder, hvor eleverne kan arbejde praktisk undersøgende, med fastlagte opgaver, eksperimenterende m.m. Det pædagogiske servicecenter skal fremstå som et kraftcenter i denne forbindelse. Det betyder at: - Gange bliver til læringsrum - Klasselokaler åbnes op og indtager nye former - Alle m² kan udnyttes - Inventar matcher krav til fleksibel anvendelse og funktion - Det pædagogiske servicecenter indeholder såvel elev- som lærerarbejdspladser, som er tilstrækkeligt indrettede til at kunne anvendes fra morgen til aften - Det pædagogiske servicecenter i service og rammer støtter udviklingen af den projektorienterede undervisning CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 11

12 Sundhed og motion: De rette omgivelser kan være katalysator for aktiviteter der kan udvikle motorikken, glæden ved at bevæge sig og trivsel og sundhed i almindelighed. Fokus på sund mad er vigtig i denne forbindelse. Det betyder at: - De fysiske rammer skal understøtte aktiv brug af krop og sanser - Der skal være en plan for indretning af skolegården - Der skal være en plan for indretning af kantiner/fællesrum. - Kantinen skal kunne fungere som mødested/værested for såvel elever, forældre og lærere Tilgængelighed: Tilgængelighed handler om at kunne bevæge sig frit og uden unødigt besvær komme til og fra skolens lokaler og at kunne komme ind og ud af skolen. Det betyder at: - En elev med bevægelsesvanskeligheder skal kunne følge klassens undervisning, klasselokaler såvel som faglokaler må være tilgængelige, så elever med bevægelsesvanskeligheder kan deltage på lige vilkår. - Der skal kunne indrettes egnet arbejdsplads for eleven. Det gælder fx bord, stol, hjælpemidler, computer, værktøj i sløjd, køkkenredskaber og idrætsredskaber. UDDRAG FRA DE TRE POLITIKKER Uddrag fra Visioner og Strategi og indsats fra hver af de tre politikker, som alle refererer til skoler og dagtilbuds fysiske rammer. Visioner Politik for inklusion og tidlig indsats I Norddjurs Kommune går vi en vej, der tager udgangspunkt i at indrette vores dagtilbud og skoler, så ALLE børn kan finde sig til rette og drage nytte af tilbuddene. Udgangspunktet er, at tilbuddene skal være tilpasset børnene og ikke omvendt. - Der skal skabes forskellige former for lærings- og udviklingsfællesskaber inden for almenområdet, som barnet og den unge skal have mulighed for at indgå i. Politik for folkeskolens årgang Fællesskabet er et vilkår for overbygningen, og derfor skal de nedenstående fem visioner opfyldes med afsæt i - og inden for rammerne af fællesskabet. - De unge skal udnytte og udvikle deres kompetencer optimalt. I overbygningen skal alle unge opleve, at deres faglige niveau hæves. Alle unge skal udfordres, så de udnytter deres læringspotentiale. Politik for it og læring De digitale læremidler skal bidrage til, at der skabes en læringskultur i skoler, og dagtilbud: Som giver børnene og de unge lyst til at lære mere. Som giver børnene og de unge mulighed for at lære på mange måder. Som giver børnene og de unge mulighed for at lære sammen med andre, der fysisk kan befinde sig andre steder. Som ændrer de læremidler, der bruges i skoler, og dagtilbud. Visionen har fokus på: At ny teknologi anvendes til videndeling, samarbejde og innovation. At sikre, at børnenes kompetencer som brugere af IT og ny teknologi i fritiden inddrages i skoler, og dagtilbud. At IT og ny teknologi anvendes til at fremme inklusionsindsatsen. Strategi og indsats Politik for inklusion og tidlig indsats For at skabe lige muligheder skal de fagprofessionelle kunne skabe nye dynamiske lærings- og udviklingsmiljøer. Rammerne skal nytænkes nye læringsmiljøer kræver nye rum. De nye læringsmiljøer er ikke længere nødvendigvis fastlåst i årgangsopdelte grupper/klasser, stuer og klasserum mv. De fysiske rammer skal derimod være fleksible, så de kan tilpasses forskellige gruppers størrelse, behov og krav- f.eks. uderum, virtuelle rum, sanserum mv. Endelig skal rammerne give mulighed for bevægelse og fysiske udfoldelse, fordi børn og unge gennem bevægelse udvikler f.eks. sanselighed og evnen til at forstå sig selv i forhold til omgivelserne. Indsatser som relaterer til den fysiske indretning Politik for inklusion og tidlig indsats Fleksibel organisering. Der skal arbejdes med fleksibelt organiserede miljøer f. eks. I form af varieret benyttelse af stamklasser, hold, mindre grupper individuelt og lejlighedsvist i storgrupper, udeskoler, mv. alt sammen med udgangspunkt i mange måder at lære og udvikle sig på. Kompenserende teknologiske hjælpemidler. Der skal i forbindelse med den specialpædagogiske indsats benyttes kompenserende teknologiske hjælpemidler, hvor dette kan lade sig gøre. Bevægelse. Fysisk aktivitet i dagtilbud og skole skal foregå på en ny måde. Fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis knyttet til skemalagte idrætsaktiviteter, men skal tænkes aktivt ind i de daglige læringsforløb. Det fysiske miljø skal også invitere til fysisk aktivitet. Formålet er at styrke børnenes motoriske udvikling og bidrage til at opbygge barnets muskler og knogler, mens det vokser. Desuden har fysisk aktivitet indflydelse på koncentrationsevne, adfærd og kognitiv læring. Kost. Skolerne og dagtilbuddene skal give mulighed for at børnene kan få et sundt måltid mad hver dag. Kosten er vigtig for barnets helbred og mentale udvikling. Politik for folkeskolens årgang Rammerne for undervisningen skal nytænkes nye læringsmiljøer kræver nye rum. De nye læringsmiljøer er ikke længere nødvendigvis fastlåste, ensartede størrelser som årgangsdelte klasser mv. De fysiske rammer skal derimod være fleksible, så de kan tilpasses forskellige gruppers størrelse, behov og krav. Endelig skal rammerne give mulighed for bevægelse og fysisk udtryk, fordi de unges fysiske og motoriske udvikling spiller en afgørende rolle for alle former for læring. Gennem bevægelse udvikler de unge fx sanselighed og evnen til forstå sig selv i forhold til omgivelserne, ligesom bevægelse er med til at styrke indlæringen. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i undervisningen. Anvendelse af digitale læremidler og anvendelse af det virtuelle læringsrum på et højt niveau skal være en hel naturlig og integreret del af undervisningen. De unge skal opnå et højt mestringsniveau i anvendelsen af IT-teknologiske medier. Den konkrete udfoldelse af denne indsats fastlægges af den kommunale strategi herfor. Udvikling af forløb til unge med særlige interesser. Skolerne skal udvikle forløb til unge med særlige interesser. De særlige interesser kan fx være af kreativ, håndværksmæssig, boglig eller teknisk karakter. De unge skal udfordres på et højt niveau inden for deres særlige interesse. Indsatsen skal være med til at understøtte de unges motivation for læring og understøtte de unges udvikling af et højt selvværd. Integrering af bevægelse i undervisningen. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 12

13 Skolerne skal integrere bevægelse i den pædagogiske og didaktiske tilgang til undervisningen, således at den fysiske aktivitet ikke nødvendigvis er bundet af skemalagte idrætsaktiviteter. Mulighederne for bevægelse skal også tænkes ind i de fysiske rammer på skolen. Formålet med indsatsen er at understøtte den veldokumenterede kobling mellem fysisk aktivitet og de unges læring. Kost. Skolerne skal tilstræbe, at der tilbydes mad på skolen. Indsatsen skal understøtte de unges parathed til at modtage læring samt arbejde med de unges sociale relationer og kompetencer i forbindelse med måltiderne. Holdinddeling som supplement til traditionel klassedannelse. Skolerne skal arbejde med andre former for klassestørrelser end hidtil herunder nye holdinddelinger på tværs og på langs af årgangene i overbygningen. Det er afgørende, at holdinddelingerne sikrer de unge en tryg base. De nye holdinddelinger skal være med til at understøtte relationerne de unge imellem. Politik for IT og læring Det er en vigtig forudsætning for integration af IT i børn og unges læreprocesser, at de fysiske rammer og valget af digitale læremidler er begrundet i pædagogik. Digitale læremidler hardware. Der skal være let tilgængelig adgang til de digitale læremidler både i skolerne og dagtilbuddene. I skolerne er det et mål at opnå en 1-til-1-fordeling af enheder. Det vil sige, at samtlige elever og lærere på skolerne råder over minimum én enhed (ex. en tablet eller bærbar computer). Interaktive tavler. Der skal være interaktive tavler til rådighed for undervisningen, da tavlerne giver mulighed for at formidle stoffet via mange kanaler, så undervisningsformen bliver varieret og differentieret. Interaktive tavler: Hvert læringsrum i skolen, hvor det fagligt kan begrundes, skal udstyres med en interaktiv tavle. Trådløst netværk: Alle skoler, ér og dagtilbud skal have adgang til et stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet. OVERORDNET BESKRIVELSE AF ARBEJDSGRUPPERNES GENERELLE PRIORITERINGER Skole- og dagtilbudsledere, personale og bestyrelsesrepræsentanter mv. har via deres deltagelse i udarbejdelse af udbygnings- og renoveringsplanerne for de enkelte skoler og dagtilbud beskrevet ønsker og krav baseret på de formulerede visioner samt de enkeltes gode erfaringer. Dagtilbud I dagtilbud er der i høj grad fokuseret på at børnene føler sig trygge ved altid at vide, hvor personalet befinder sig. Der er i udbygnings- og renoveringsplanen placeret vinduer i skillevægge og døre mellem forskellige rum. Derved kan børnene se personalet og hurtigt hidkalde dem, når de har behov for støtte. Personalet har samtidig overblik over, hvad der foregår i de forskellige rum uden direkte at være til stede. Det sikrer tryghed for både børn og personale. Garderober er flere steder uhensigtsmæssigt placeret inde midt i bygningerne, hvilket medfører store mængder snavs i opholdsarealer osv. Hvor der har været konkrete ønsker om det, er garderoberne omplaceret inden for bygningens rammer og i enkelte tilfælde i nye tilbygninger. Det vil medføre betydelige forbedringer og bedre udnyttelse af eksisterende opholdsarealer. Udetoiletter er et stort ønske mange steder, idet børnenes behov for toiletbesøg, mens de opholder sig på legepladsen, ofte medfører store mængder snavs på gulvene frem mod toiletterne. Desuden skal børnene ofte assisteres af personalet, som også går turen. Udetoiletter er lettilgængelige for børnene og personalet kan høre, når der bliver kaldt. De fysiske rammer skal understøtte inkluderende pædagogisk virksomhed. Dette søges flere steder opnået ved opsætning af mobile skillevægge, som tilgodeser mange børns behov for at isolere sig fra mængden af kortere eller længere varighed. Børnebyer En række af kommunens skoler er i dag indrettet som børnebyer, hvor børnehave, vuggestue og legestue er integrerede enheder. Overgangen fra dagtilbud til og skole bliver derved gnidningsfri, da børnene kender skolens faciliteter og føler sig trygge dér, inden de begynder i skolen. er flere steder placeret i selvstændige bygninger eller bygningsafsnit. Andre steder ligger og indskolingsafdelingen i nær tilknytning til hinanden. Hvor der har været behov for udvidelse af -lokaler er der generelt søgt løsninger som genanvender lokalerne i indskolingsafsnittene, da indskolings- og - lokaler primært benyttes af de samme børn. Indskoling Indskolingselever, årgang, er generelt samlet i egne enheder med tilhørende gruppe- og fællesrum. Lokaler til specialundervisning og eventuelle modtageklasser for elever i indskolingen er generelt placeret i - eller i nær tilknytning til indskolingsårgangene. Fællesarealernes størrelser tilgodeser, at indskolingseleverne kan samles. Mellemtrin Mellemtrinselever, årgang, er generelt samlet i egne enheder med tilhørende gruppe- og fællesrum. Lokaler til specialundervisning og eventuelle modtageklasser for elever i mellemtrinet er generelt placeret i - eller i nær tilknytning til mellemtrinsårgangene. Fællesarealernes størrelser tilgodeser, at mellemtrins eleverne kan samles og, at der er plads til gruppearbejde i nicher og kroge, afsatser, brede vindueskarme, trapper og spændende møbler. Overbygning Overbygningselever, årgang, er generelt samlet i egne enheder med tilhørende gruppe- og fællesrum. Lokaler til specialundervisning og eventuelle modtageklasser for elever i overbygningen er generelt placeret i - eller i nær tilknytning til overbygningsårgangene. Fællesarealernes størrelser tilgodeser, at overbygningseleverne kan samles og, at der er plads til gruppearbejde i nicher og kroge, afsatser, brede vindueskarme, trapper og spændende møbler. Inklusion af børn med særlige behov Der er på de enkelte skoler beskrevet mange gode - og dårlige - erfaringer med inklusion af børn/elever med specielle behov i grupper/klasser. Et altoverskyggende budskab fra arbejdsgruppedeltagerne er, at der skal være albuerum for alle og specielt gruppen af børn/elever med særlige behov. En mindre gruppe af børn/elever kræver særlige rammer, men mange vil kunne rummes, når der er tilstrækkelig albuerum. Undervisningslokaler I udbygnings- og renoveringsplanerne er der på baggrund af undervisernes erfaringer med inklusion generelt prioriteret store undervisningslokaler med mulighed for underopdeling. Undervisningslokaler, der er tiltænkt en normal klassestørrelse, er generelt udført på ca m². Mange steder er der placeret dobbeltdøre mellem undervisningslokaler, så ledige rum kan benyttes til gruppearbejde, og i det hele taget give eleverne albuerum. Undervisningslokaler står ofte tomme, når de hjemmehørende elever er i faglokaler mv. Der er generelt placeret vindue i væggen mod gange/fællesarealer som bevirker, at underviseren kan holde opsyn med grupper, der arbejder på gangen eller i tilstødende fællesarealer. Hvor det er muligt, er der etableret døre til det fri fra undervisningslokaler. Inventar i undervisningslokaler Der er følgende målsætninger vedrørende inventaret i undervisningslokaler: - Borde og reoler mv. skal stå på hjul, så indretningen hurtigt kan ændres. - Inventaret skal giver mulighed for at etablere rum i rummet. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 13

14 - Skabe til hver elev, hvor bøger og computer kan låses forsvarligt inde. - Skab til undervisere, hvor undervisningsmateriale kan låses forsvarligt inde. - Smartboard og /eller storskærm hvor elever og underviser kan koble sig op på. - Mulighed for at stemningssætte lokalet med lys og lyd alt efter det enkelte fag. Gruppearbejde på gange flugtvejsdøre fra undervisnings- og faglokaler. Der er generelt tænkt i løsninger, der inddrager de mange m² gangarealer, skolerne har i dag, til opholdsarealer, gruppearbejde og hyggekroge mv. På trods af gangenes store bredde må de ikke møbleres, hvis de fungerer som flugtveje fra klasselokaler mv. En forudsætning for at gangarealerne kan møbleres er, at der etableres flugtvejsdøre direkte til det fri fra alle klasse- og grupperum mv. Over stueetageniveau kan flugtvejene fra undervisningslokaler sikres ved at etablere altaner/altangange med flugtvejstrapper til terræn. I vægge mellem undervisningslokaler og egnede gange og fællesarealer er der placeret vinduespartier som sikrer, at undervisere og elever kan føle nærhed med hinanden, når der arbejdes i grupper i- og omkring undervisningslokalet. Som alternativ til flugtveje direkte til det fri kan der rent brandteknisk etableres sprinklingsanlæg eller lignende brandtekniske installationer. Der er dog ofte tale om dyre løsninger, som ikke forbedrer rummenes brugsmæssige kvalitet. Grupperum Der er på skolerne blandede erfaringer med anvendelse af grupperum. Nogle steder bliver rummene brugt dagligt i forbindelse med holddeling og gruppearbejde, og andre steder er det tydeligt, at rummene oftest står tomme. Elevernes forudsætninger for at arbejde koncentreret i grupperum ændrer sig gennem skoleårene, men et enslydende budskab er, at rummenes optimale anvendelse kan finde sted, når rummene er let tilgængelige. Underviseren skal have overblik og skal let kunne cirkulere mellem grupperne, og eleverne skal let kunne hidkalde underviseren for støtte og vejledning. Christensen & Rottbøll A/S har undervejs skitseret forskellige ideer til indretning af fleksible og let tilgængelige rum i rummet. Ideerne er blevet positivt modtaget, fordi de på en enkel og overskuelig måde giver underviseren mulighed for at placere eleverne i forskellige rum, i det samme rum. Nogle elever kan arbejde parallelt eller sammen, mens andre har behov for perioder med "skyklapper", så de ikke forstyrrer og forstyrres. Det positive ved ideerne er, at elever med særlige behov kan beskyttes/isoleres uden at skulle flyttes til et andet rum. Se Ill. 1.1 Ill på de næste sider. Fleksibel indretning - Mobile vægge Væggene omkring traditionelle undervisningslokaler er mange steder gjort fleksible, så det er muligt at ændre på indretningen i forhold til varierende holdstørrelser, forskellige arbejdsmetoder og de aktiviteter, der skal foregå i rummene. Mellem hjemmeområderne og i tilknytning til hjemmeområderne er der sikret et større fællesområder, hvor flere klasser/grupper kan samles omkring faglige og sociale aktiviteter. Det kan eksempelvis være et klassisk auditorium, praktisk/musiske områder, naturvidenskabelige områder, læringscenter og kantine. Hvor der er ønske/behov for at samle en årgang eller lignende er der placeret mobile vægge mellem egnede lokaler. Læringscenter Læringscentret skal stimulere elevernes sanser og vække deres nysgerrighed for den lettilgængelige viden i bøger og i digitale leksika. Læringscentret kan indeholde hyggelige rum til fordybelse, små nicher, sjove møbler, bredde vindueskarme mv. desuden er fortælletrapper populære og et stort ønske for mange. Læringscentret er med den rigtige placering og indretning stedet, hvor elever mødes på tværs af årgangene. De små elever ser de større, og de kan lade sig inspirere af deres måde at søge viden på. Her kan de store hjælpe de små og på den møde føle sig værdifulde. Læringscentret er med den rigtige indretning en oplagt ramme for lærerforberedelse. Lærerforberedelse Lærerforberedelse skal kunne foregå på skolen. Det kræver individuelle arbejdspladser med mulighed for ro. Indretningen skal være fleksibel, så stole, borde og reoler kan flyttes rundt i forbindelse med team-samarbejde og fælles forberedelse i faggrupper mv. Borde og stole skal let kunne tilpasses i højde til forskellige brugere. Den enkelte underviser skal have et aflåseligt skab til bøger og bærbar computer mv. Fra den primære lærerforberedelsesplads skal der være let adgang til kopimaskine/pædagogisk værksted. Der skal være let adgang til møderum, hvor større og mindre grupper kan samles. Hvor undervisere foretrækker at forberede sig i faglokaler, grupperum eller undervisningslokaler, skal der sikres forskriftsmæssigt møblement til dette. Der er på alle skoler sikret rum til lærerforberedelse, nogle steder samlet og andre steder fordelt omkring på skolen. Personalerum De nuværende lærerværelser er omdøbt til personalerum, idet man generelt ønsker at samle skolens personale i et fælles personalerum. På skoler med integreret dagtilbud (børnebyer) ønskes personalet ligeledes samlet i et fælles personalerum. Faglokaler Ud over de traditionelle faglokaler som hjemkundskab, fysik/kemi og sløjd mv. er der på mange skoler gode erfaringer med matematiklokale/ -værksted, dansklokale, engelsklokale og historielokale mv. Lokaler forbeholdt et enkelt fag giver mulighed for at afstemme rummet præcis til det aktuelle fag. Rummets indretning og udsmykning stimulerer elevernes sanser for faget, som man kender det fra lokaler til billedkunst, natur og teknik mv. Løse komponenter, som tilhører faget, har fast plads i rummet og skal ikke medbringes til forskellige lokaler, hvor undervisning i det pågældende fag foregår. På skoler hvor der har været ønsker om specifikke faglokaler, og hvor der har været egnede lokaler til rådighed, er dette prioriteret. Nuværende EDB-lokaler og film-lokaler nedlægges generelt, idet EDB-undervisning mv. i fremtiden vil foregå i alle typer af undervisningslokaler. Produktions-/anretterkøkken Flere af kommunens skoler og dagtilbud har velfungerende produktions-/anretterkøkkener, som dagligt tilbereder/ anretter mad til børn, elever og personale. I udbygnings- og renoveringsplanen er der, hvor der ikke har været konkrete ønsker om at etablere et anretterkøkken, generelt taget udgangspunkt i, at hjemkundskabslokaler kan anvendes til at anrette mad til elever og ansatte. Dette kræver dog, at hjemkundskabslokalerne i stor udstrækning friholdes for undervisning, mens der anrettes mad, og at køkkenet registreres hos fødevarerstyrelsen. Udefra kommende brugere Skolens faciliteter og fagområder mv. kan gøres tilgængelige for eleverne, for forældrene og for byernes øvrige borgere udenfor skolens normale åbningstider. Tilgængeligheden kan sikres via adgangskontrol, så det er muligt at se, hvem der befinder sig på skolen og hvem, der sidst har været der. Skolerne skal være samlingssteder, hvor mennesker kan lide at være. Et mødested for folk i alle aldre, der benytter sig af faciliteterne, og som drages af stemningen og sammenholdet. På flere skoler er læringscentret udvidet, og nogle steder er det flyttet til en central placering på skolen. CXR ARKITEKTER MAA & BYGGEØKONOMER MDB CHRISTENSEN & ROTTBØLL A/S, Bispensgade 16, 2.sal, Postboks 1649, 9100 Aalborg Tlf Mail. ark@cxr.dk 14