Budget 2011 Side 1 DRIFTS- OG FORSYNINGSUDVALGET FGV Ambulanceberedskab Renovation UNDERVISNINGSUDVALGET...

Transkript

1 Budget 2011

2 Budget 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG GENERELLE BUDGETBEMÆRKNINGER... 3 ØKONOMISKE NØGLETAL... 8 BEVILLINGSOVERSIGT SAMMENDRAG AF BUDGET DET FINANSIELLE OMRÅDE Skatteindtægter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Sundheds- og Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden Lånoptagelse Renter og afdrag Finansforskydninger Forskydning i kassebeholdningen DRIFTS- OG FORSYNINGSUDVALGET FGV Ambulanceberedskab Renovation UNDERVISNINGSUDVALGET Undervisning PPR Tandplejen Ungdomsuddannelse Unge SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET Omsorgstilbud Hjælpemidler Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhed KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Idræt og folkeoplysning Biblioteker og Kultur Mødecenter BØRNEUDVALGET Dagtilbud til børn Køb af pladser i specialtilbud Tilbud til børn og unge med særlige behov Familierådgivning Sundhedstjenesten Merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste SOCIALUDVALGET Integrationsindsats Boligsocialt arbejde Tilbud til voksne med særlige behov... 70

3 Budget 2011 Side 2 Tilbud til handicappede Sociale formål Personlige tillæg og helbredstillæg Førtidspensioner Boligstøtte Støtte til frivilligt socialt arbejde mv BY- OG MILJØUDVALGET Kirkegårde Miljø Grønne områder Vejvæsen og parkering Byfornyelse Kollektiv trafik ARBEJDSMARKEDSUDVALGET Kontanthjælp og aktivering Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse Arbejdsmarkedsforanstaltninger Sygedagpenge Integration Dagpenge til forsikrede ledige Ungdomsuddannelse (under Arbejdsmarkedsudvalget) Danskundervisning MAGISTRATEN Politisk organisation Tjenestemandspensioner Administration Erhverv mv Puljer Ejendomme Grundarealer Redningsberedskab BILAG... Aftale om Frederiksberg Kommunes budget Udvidelser og effektiviseringer i budget 2011 (drift) Udbudsplan Digitaliseringsplan Investeringsoversigt Anlægsbemærkninger Betingede bevillinger på afledt drift Takstoversigt Tilskudsoversigt Befolkningsprognose Driftsspecifikation Anlægsspecifikatoin Pris- og løn fremskrivningsprocenter Indeks

4 Budget 2011 Indledning Side 3 Indledning Budget 2011 Budget 2011 indleder med generelle budgetbemærkninger, oversigter over økonomiske nøgletal, sammendrag samt bevillingsoversigt. Herefter følger en beskrivelse af kommunens finansiering og efterfølgende beskrives kommunens virksomhed for hver af de ni politiske udvalg. Udvalgsafsnittene har fokus på: Aktiviteter Budgetforudsætninger Budget for Væsentligste ændringer fra budget 2010 til budget 2011 Til slut indgår budgetaftalen med bilag, samt en række oversigter over bl.a. tilskud og takster. Endelig er der en specifikation af de konkrete ændringer, som er indarbejdet. Generelle budgetbemærkninger Styrelsesloven Det formelle grundlag for udarbejdelsen af det kommunale budget er Lov om kommunernes styrelse (jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008, senest ændret v. lov nr af 27. dec. 2009). Bevillingsniveau Driftsbevillingsniveauet ligger på udvalgsniveau med en bevilling til hvert udvalg. Udvalget opdeler sin bevilling i aktiviteter og herunder eventuelt i opgaver, der delegeres til områder og institutioner mv. gennem fokusaftaler. Driftsbevillingerne er nettobevillinger, mens anlægsbevillinger er brutto. Udvalgsstyre Frederiksberg Kommune har udvalgsstyre, som kendetegnes ved, at den umiddelbare forvaltning af sagsområder og forberedelse af sager til Kommunalbestyrelsen varetages af udvalgene, mens borgmesteren har den øverste daglige ledelse af den kommunale administration. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med vedtagelsen af kommunens styrelsesvedtægt valgt at benævne økonomiudvalget Magistraten og medlemmerne af Magistraten rådmænd. Budgetforudsætninger I beregningen af budgetrammerne er der taget udgangspunkt i budgetoverslagsårene fra budget Disse rammer er opskrevet med den almindelige pris- og lønudvikling, og ændret i forhold til vedtagne ændringer i opgaverne. Desuden er der indarbejdet nye skøn for demografiafhængige områder, skatter, tilskud og udligning samt øvrige finansielle poster. For så vidt angår ændringerne, som indgår i budgetforliget, så er budgetforudsætningerne detaljeret beskrevet i budgetmaterialet, som er tilgængeligt på kommunens hjemmeside: under politik og demokrati / budget / budget 2011 De forudsatte effektiviseringer som følge af udbudsplanen og digitaliseringsstrategien er indarbejdet med en foreløbig udvalgsfordeling som fremgår af bilagene på side 127 og 130. Befolkningsudviklingen Frederiksberg Kommune udarbejder årligt en befolkningsprognose, der skaber grundlag for såvel den økonomiske som den fysiske planlægning i kommunen. På baggrund af den forventede befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune er budgetrammerne for dagtilbud, skole og fritidsordninger korrigeret. Det samme gør sig gældende for udvalgte delrammer under ældreområdet, sundhed og under folkeoplysning.

5 Budget 2011 Indledning Side 4 Befolkningsprognosen udarbejdes ved brug af prognoseprogrammet Demografix. Det er historiske data vedrørende statusbefolkning og bevægelser samt et boligbyggeprogram, der ligger til grund for fremskrivningen. Takster Taksterne er som hovedregel reguleret med den gennemsnitlige pris- og lønudvikling. Taksterne på dagtilbud er ændret i henhold til ny lovgivning. Således betales nu en grundtakst og en særskilt frokosttakst, hvor forældrebetalingsandelene er henholdsvis 25 pct. og 100 pct. De nye regler gælder både børnehave- og vuggestuepladser.. Forsyningsvirksomhedernes takster fastsættes særskilt. Taksterne på dagrenovation indarbejdes i det endelige budget, svarende til de takster, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 14. juni Forsyningsvirksomhed Budgetlægningen af renovation holdes uden for budget-rammeberegningen, idet området er takstfinansierede og ikke må sammenblandes med det skattefinansierede område. Mellemværendet mee kommunen beregnes med 5 pct. p.a. Kommunalbestyrelsens beslutning om at danne et aktieselskab vedr. gasforsyning er indarbejdet. Økonomiaftale Lørdag den 12. juni indgik Regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for Nedenfor gennemgås aftalens indhold nærmere. Aftalens hovedresultater 1. Nulvækst de næste 3 år, statsligt diktat 2. Intet anlægsloft, men kun statslig finansiering til et niveau på 15 mia. kr. 3. Styrkede muligheder for styring og prioritering a. Kursskifte på specialundervisning b. Rammerne for styring på socialområdet forbedres 4. Justering af aftalesystemet 5. Reguleringer a. Midtvejsreguleringer på overførselsudgifter og aktivitetsbestemt medfinansiering b. Efterreguleringer på skat og udligning 6. Skattepulje på 300 mio. kr. til særligt vanskeligt stillede kommuner efter udmeldte tildelingskriterier fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet 7. Handlingsplan for restanceinddrivelse 8. Gevinst ved at centralisere den objektive sagsbehandling bliver i kommunerne 9. Aftalens teknik; DUT (nye lov-opgaver), skat, aktivitetsbestemt medfinansiering og pris- og lønregulering Ad.1 Nulvækst Helt centralt for økonomiaftalen for 2011 er, at de økonomiske rammer på forhånd var dikteret af et folketingsflertal via genopretningsaftalen, der dikterer nul-vækst (realvækst) for kommunerne i de kommende 3 år (dvs. frem til 2013). I denne periode fremskrives kommunernes budgetter (med undtagelse af de budgetgaranterede overførselsudgifter) kun med stigningen i priser og lønninger samt ny DUT (de økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet), og der tages udgangspunkt i aftale-budgettet for 2010.

6 Budget 2011 Indledning Side 5 Ad.2 Anlægsudgifter Der indføres ikke et anlægsloft, men i beregningen af balancetilskuddet er der kun finansieret et anlægsniveau på 15 mia. kr. (mod 20 mia. kr. i 2010). Heri indgår udmøntning af 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden mhp. forbedring af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt på ældreområdet. Ad.3 Styrkede muligheder for styring og prioritering Specialundervisning De senere års kraftige stigning i udgifterne til specialundervisning har været et selvstændigt tema i økonomiaftalen. Knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen anvendes årligt på specialundervisningsområdet. Den høje grad af adskillelse strider mod de politiske målsætninger lokalt og nationalt om, at den almindelige folkeskole skal rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelsen er god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handicaps. Men det kan ikke dokumenteres, at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag. Regeringen vil blandt andet arbejde for: - en lovændring med henblik på at afgrænse specialundervisningen til kun at omfatte støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler - at tildeling ikke kan ske alene på baggrund af diagnoser - at den anbringende kommune skal medvirke ved udarbejdelse og godkendelse af tilbud i beliggenhedskommunen - at reguleringer og klagesystemet ses efter Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunerne skal begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler og herunder, at undervisningen af anbragte børn så vidt muligt bør foregå i den almindelige folkeskole. Kommunerne vil realisere målsætningen blandt andet ved at: - etablere inklusionsfremmende styringsmodeller - gøre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mere efterspørgselsstyret - arbejde strategiske med lærernes kompetenceudvikling og udnyttelsen af personalets kompetencer til gavn for alle elever Det specialiserede socialområde For 4. år i træk indgik det specialiserede socialområde som selvstændigt tema i forhandlingerne. Området får ikke tilført ekstra midler i den nye aftale. Regeringen har tydeligt tilkendegivet, at Budget 2010 er serviceniveauet. Aftalen for 2011 fastlægger, at - det specialiserede socialområde skal styres som de øvrige serviceområder - der er behov for aktiv udgiftsopfølgning (kvt. oversigter) og konkretisere rammebesparelser - der er behov for at omlægge indsats, det dyreste er ikke altid det bedste - der er behov for at sætte grænser og drøfte serviceniveau - nye regler på voksenområdet om handle-/betalingsansvar vil give nye styringsmuligheder - der skal bedre styr på køb og salg. Der er aftalt initiativer som fx lovændring der understøtter kommunernes køberrolle, styrkelse af tilbudsportalen så bedre information og gennemsigtighed mellem pris og ydelser opnås og endelig at perioden for fremsendelse af regninger (kommunerne imellem) forkortes Ad.4 Justering af aftalesystemet Som følge af kommunernes voldsomme overskridelse af regnskab 2009 og genopretningsaftalen, har regeringen dikteret en række justeringer af aftalesystemet mellem regering og kommunerne.

7 Budget 2011 Indledning Side 6 Den individuelle skattesanktion skærpes overfor de kommuner, der eventuelt bidrager til at kommunerne under ét ikke holder skatten i ro: - år 1: 75 pct. modregning af det ekstra skatteprovenu - år 2 og 3: 50 pct. modregning af det ekstra skatteprovenu - år 4: 25 pct. modregning af det ekstra skatteprovenu - år 5 og frem: fuld kollektiv finansiering Det betingede balancetilskud forhøjes fra 1 mia. kr. til 3 mia. kr. og gøres betinget af både budgetog regnskabsoverholdelse af økonomiaftalens niveau. Som noget nyt betinges udbetaling af en del af balancetilskuddet ikke kun overholdelse af aftaleniveauet i forbindelse med budgetvedtagelse, men også i forbindelse med opgørelsen af det endelige regnskab. På den baggrund stiller aftalen yderligere krav om udarbejdelse og indrapportering af halvårsregnskaber fra Ad.5 Reguleringer Den ny aftale for 2011 indebærer, at kommunernes overførselsudgifter (budgetgarantien) og den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet fortsat midtvejsreguleres (for 2010 og 2011). I 2010 midtvejsreguleres kommunerne med i alt 1,5 mia. kr. fordelt med 1,2 mia. kr. for væksten i overførselsudgifterne i 2009 og 0,3 mia. kr. for forventede merudgifter til sundhedsområdet i De selvbudgetterende kommuner i 2008 stod til at skulle tilbagebetale i alt 2,6 mia. kr. tilbage til staten vedr. skat og udligning. Men efterreguleringen er eftergivet for 2008, hvilket løfter det samlede bloktilskud til kommunerne med et tilsvarende beløb. Der er stor usikkerhed om, hvorvidt kommunerne fremover kan opnå ny statslig eftergivelse af efterreguleringer vedr. skat og udligning. Ad.6 Skattepulje Igen i år er der afsat en skattepulje på 300 mio. kr. for at tilgodese et mindre antal kommuner i en særlig vanskelig situation, som får muligheden for at foretage en målrettet justering af den kommunale indkomstskat indenfor rammen på 300 mio. kr. uden at blive sanktioneret. Indenrigs- & Sundhedsministeriet udmelder inden sommer de kriterier, som vil ligge til grund for fordelingen af rammen til skattestigninger. Ad.7 Handlingsplan for restanceindrivelse Økonomiaftalen indeholder også en handlingsplan for forbedret inddrivelse af restancer til kommunerne. Blandt initiativerne er: - skyldnere af p-bøde skal betale - underholdningsbidrag skal lande hos den rette modtager, så restancen aldrig bliver aktuel - modregningsregler skærpes, bl.a. indføres 100 pct. modregning af daginstitutionsbetaling i børnefamilieydelsen - restancer skal fremgå af skattemappen Ad.8 Objektiv sagsbehandling Den objektive sagsbehandling skal fra medio 2012 samles i 3-5 sagsbehandlingscentre. Der er tale om en kompromismodel mellem et statsligt ønske om statsliggørelse og kommunernes ønske om at fastholde opgaven i kommunalt regi. Myndigheden tillægges en bestyrelse med kommunalt flertal, og opgaven løses af en ny forvaltningsenhed i ATP, som får overdraget ca årsværk fra kommunerne, mens ca. 500 årsværk bibeholdes i kommunerne til den lokale borgerbetjening. Administration og sagsbehandling leveres fremover af ATP på omkostningsdækket basis, og der forventes administrative besparelser på knap 300 mio. kr. om året, samt besparelser på ITfagsystemer, som alene vil tilfalde kommunerne. Effektiviseringsgevinsten forventes realiseret efter 2 år, idet kommunerne initialt skal finansiere implementeringsomkostningerne (via taksterne).

8 Budget 2011 Indledning Side 7 Ad. 10 Aftalens teknik, herunder DUT Konsekvenserne af det nye lov- og cirkulæreprogram (nye lovbundne opgaver for kommunerne) kan netto opgøres til 800 mio. kr. for kommunerne. De største (DUT)sager er: - overdragelse af væksthusene til kommunerne - ungdomskriminalitet (samlede initiativer) - barnets reform - loft over egenbetaling for madservice i eget hjem - udvidet patientsikkerhedsordning - styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m. fl. - ungepakken - kommunale vandhandleplaner De budgetgaranterede udgifter forventes at stige med næsten 3,5 mia. kr. (faste priser) fra regnskab 2009 til aftale 2011, og det er specielt udgifterne til kontanthjælp/aktivering og førtidspension, der forventes at vokse på baggrund af en forventning om aftagende tilvækst i ledigheden. Skønnet for udgifter til sygedagpenge er 800 mio. kr. lavere end sidste års aftale, som dog også forventede et alt for højt udgiftsniveau for sygedagpenge. Kommunerne overtog 1. jan udgifterne til dagpenge og aktivering af de forsikrede ledige. Nettoudgiften finansieres af et beskæftigelsestilskud, som i 2011 udgør 11,0 mia. kr., svarende til en realvækst på ca. 2,3 mia. kr. Den store realvækst skyldes dog primært, at den såkaldte karensperiode, hvor staten afholder 100 pct. af udgifterne, i 2011 forkortes fra 18 til 12 uger. I 2010 vil der ske en negativ midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet på 326 mio. kr., med udgangspunkt i den enkelte kommunes regnskab. Genopretningsaftalen påvirker det kommunale skattegrundlag i 2011, idet der sker en suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter i Dertil kommer, at der indføres loft over fradrag for faglige kontingenter. De stigende skatteindtægter er modregnet i statens balancetilskud (som er en del af det samlede bloktilskud). Derimod forventes der et lavere provenu fra selskabsskatter i 2011, som skønnes at falde med 36 pct. i forhold til Udgifterne til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet forventes af udgøre 11,1 mia. kr. i I forhold til 2010 er der tale om en realvækst på ca. 600 mio. kr., som dog primært skyldes vækst i udgifterne fra 2008 til 2009, som også midtvejsreguleres i I efteråret 2010 vil der blive truffet et valg om ændring af model for kommunernes medfinansiering på sundhedsområdet, baseret på et udvalgsarbejde i foråret Derefter skal Folketingets finansieringsudvalg vurdere evt. byrdefordelingsmæssige konsekvenser kommunerne imellem. En ændret medfinansieringsmodel forventes ikrafttræden fra 1. jan De nye pris og lønskøn (pl-reguleringen) for 2011 ligger noget under forventningerne opgjort i 1. finansielle orientering, og det er specielt lønskønnet, som er væsentlig lavere. Samlet er der tale om en nedjustering på 1 pct. point fra 1,8 pct. til 0,8 pct. Grundkapitalindskuddet ved byggeri efter lov om almene boliger er tilbage på det høje niveau på 14 pct. (mod tidligere 7 pct.), hvilket vil betyde større kommunale udgifter ved almene boligprojekter som fx plejehjemsmoderniseringen end de tidligere år.

9 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side 8 Økonomiske Nøgletal kr. B 2010 BF 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Ordinær drift Forskudsskatter Øvrige skatter Efterregulering Ordinære skatter i alt Driftsudgifter heraf serviceudgifter P/L regulering Grundbidrag til Region Hovedstaden Drift inkl. p/l Ordinær driftsresultat før tilskud og udligning Tilskud og udligning (TU) Efterregulering Efterregulering, beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning (TU) i alt Ordinær drift efter tilskud & udligning Renter Strukturel balance (drift, skat, TU og renter) Anlægsudgifter P/L regulering Anlæg i alt Heraf lånefinansieres Anlægsudgifter efter evt. lån I alt drift efter tilskud, renter og anlæg Afdrag Øvrige finansforskydninger I alt afdrag og finansforskydninger Skattefinansieret område i alt Renovation Kasseforbrug

10 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side 9 Nøgletal kr. B 2010 BF 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Drift (inkl. grundbidrag til Region Hovedstaden) Skatteskøn Ordinær drift før tilskud/udligning Skøn for tilskud og udligning (inkl. moms) Ordinær drift efter tilskud/udligning Renter Strukturel balance Nettoanlæg efter lånoptagelse I alt drift efter tilskud, renter og anlæg Afdrag og finansforskydninger Skattefinansieret område i alt Brugerfinansieret område i alt Balance, der udlignes over kassen kassebeholdning Som det fremgår af nøgletallene, er der et finansieringsunderskud på 56,2 mio. kr. i 2011 og 23,4 mio. kr. i 2012 og 0,8 mio. kr. i I 2014 er der et finansieringsoverskud på 168,7 mio. kr. I budgetperioden er der en samlet tilgang på kassebeholdningen på 88,3 mio. kr.

11 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side 10 Bevillingsoversigt Tabel kr. Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Drift i alt, inkl. forsyning Driftsudvalget Bev FGV Ambulanceberedskab Undervisningsudvalget Bev Undervisning Kommunikationscentret Tandpleje Ungdomsuddannelse (BUU) Unge Sundheds- og omsorgsudvalget Bev Omsorg Hjælpemidler Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhed Kultur- og fritidsudvalget Bev Idræt og folkeoplysning Biblioteker og kultur Mødecenter Frederiksberg Børneudvalget Bev Dagtilbud til børn Køb af specialpladser i dagtilbud Tilbud til børn og unge med særlige behov Familierådgivning Sundhedstjeneste Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Socialudvalget Bev Integrationsindsats Boligsocialt arbejde Tilbud til voksne med særlige behov Tilbud til handicappede Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Personlige tillæg og helbredstillæg Førtidspensioner Boligstøtte Støtte til frivilligt socialt arbejde m.v By- og miljøudvalget Bev Kirkegårde Miljø Grønne områder Vejvæsen og parkering Byfornyelse Kollektiv trafik Arbejdsmarkedsudvalget Bev Kontanthjælp og aktivering Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpenge Arbejdsmarkedsforanstaltninger Integration Dagpenge til forsikrede

12 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side 11 Tabel kr. Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Ungdomsuddannelse (AU) Danskundervisning til voksne udlændinge Magistraten Bev Politisk organisation Tjenestemandspensioner Administration Erhverv mv Puljer Ejendomme Grundarealer Redningsberedskab Drifts- og forsyningsudvalget, Brugerfinansieret Bev Anlægsvirksomhed i alt, inkl. forsyning Pris- og lønstigninger Det finansielle område Renter Bev. U Bev. I Forskydninger i kassebeholdningen Bev. U (- = forbrug) Forskydninger i langfristede tilgodehavender Bev. U Øvrige finansforskydninger Bev. U Afdrag på lån Bev. U Lånoptagelse Bev. I Tilskud og udligning Bev. U Bev. I Bidrag til Region Hovedstaden Bev. U Indkomstskat Bev. U Bev. I

13 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side 12 Sammendrag af budget kr priser Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Drift i alt, ekskl. forsyning Driftsudvalget FGV Ambulanceberedskab Undervisningsudvalget Undervisning Skoler Fællesudgifter, skoler Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. Skolefritidsordninger Befordring af elever Specialundervisning Særlige klubtilbud Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Kommunikationscentret Kommunikationscenter Specialpædagogisk bistand Tandpleje Ungdomsuddannelse (BUU) Ungdomsskole Produktionsskoler Ungdomsudd. for unge med særlige behov Unge Klubber SSP og gadepiloter Sundheds- og Omsorgsudvalget Omsorg Hjemmeplejen Boligtilbud Dagtilbud Øvrige tilbud Demensindsats Hjælpemidler Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhed Genoptræning Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter

14 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side kr priser Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Vederlagsfri fysioterapeutbehandling Kultur- og Fritidsudvalget Idræt og folkeoplysning Tilskud til skove og strandparker Idrætsanlæg og svømmehaller Fælles formål Voksenundervisning Frivilligt foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter Biblioteker og kultur Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Mødecenter Frederiksberg Børneudvalget Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Særlige dagtilbud Tilskud til puljer & private inst Kommunale tilskud, PAU Køb af specialpladser i dagtilbud Tilbud til børn og unge med særlige behov Plejefamilier og opholdssteder m.v Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Familierådgivning Sundhedstjeneste Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Socialudvalget Integrationsindsats Boligsocialt arbejde Tilbud til voksne med særlige behov Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud til hjemløse Alkohol og stofmisbrug Botilbud for længerevarende ophold Botilbud til midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsageordninger Tilbud til handicappede Plejetilbud Senblindekurser Merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste Personlige tillæg og helbredstillæg Førtidspensioner

15 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side kr priser Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Boligstøtte Boligsikring Boligydelse til pensionister Støtte til frivilligt socialt arbejde m.v By- og Miljøudvalget Kirkegårde Miljø Fælles miljøformål Jordforurening Planlægn., undersøgelser, tilsyn mv Miljøtilsyn med virksomheder Skadedyrsbekæmpelse Grønne områder Vejvæsen og parkering Fælles formål Parkeringsregulering Arbejder på private fællesveje Vejvedligeholdelse Vintertjeneste Byfornyelse Byfornyelse Tilskud kollegier og andelsboliger Kollektiv trafik Arbejdsmarkedsudvalget Kontanthjælp og aktivering Revalidering, fleksjob, ledighedsydelse Revalideringsydelse Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Arbejdsmarkedsforanstaltninger Jobtræningsordningen Beskæftigelsesordninger Jobcentre Seniorjob Beskæftigelsesindsats for forsikrede Integration Introduktionsprogram m.v Introduktionsydelse Repatriering Dagpenge til forsikrede Ungdomsuddannelse (AU) Ungdommens Uddannelsesvejl Erhvervsgrunduddannelser Daghøjskoler Danskundervisning voksne udlændinge

16 Budget 2011 Økonomiske nøgletal Side kr priser Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Magistraten Politisk organisation Fælles formål Kommunalbestyrelsen Kommissioner, råd og nævn Valg Tjenestemandspensioner Administration Serviceområdet Kommunaldirektørens område Børne- og Ungeområdet Social- sundheds- og arbejdsmarkedsområdet By- og miljøområdet Erhverv mv Puljer Ejendomme Beboelsesejendomme Kommunale ejendomme Grundarealer Redningsberedskab

17 Budget 2011 Det finansielle område Side 16 Det finansielle område Det finansielle område omfatter: Skatteindtægter, tilskud og udligning, sundheds- og udviklingsbidrag til Region Hovedstaden, lånoptagelse, renter og afdrag, finansforskydninger samt tilgang og afgang på kassebeholdningen. Tabel 1: kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag Løbende priser Finansielt område, netto Skatteindtægter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Bidrag til Region Hovedstaden Lånoptagelse Renter Afdrag Finansforskydninger Tilgang / afgang på kassebeholdning Skatteindtægter Opgaver Skatteindtægterne fordeler sig på følgende funktioner: Kommunal indkomstskat, funktion , omfatter skatteindtægter opkrævet på baggrund af udskrivningsgrundlaget, dvs. borgernes indkomst. Udskrivningsgrundlaget påvirkes af indtægtsstigninger, ændringer i skattelovgivningen og bevægelser i befolkningstallet. Indkomstskatten er den absolut største indtægtskilde for kommunen. Selskabsskat mv., funktion , omfatter skatteindtægter på overskud af selskaber. Der skelnes mellem selskabsskatteindtægt fra virksomheder i kommunen (hjemstedskommune) og fra tilsvarende selskaber hjemhørende i andre kommuner, men med filialer i Frederiksberg Kommune (filialkommune). Skatteindtægter på overskud af selskaber fordeles efter medarbejdernes bopælskommune og lønningsandele. Det kommunale provenu af selskabsskatter udlignes således, at kommunerne bliver udlignet med 50 pct. i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger. Anden skat pålignet visse indkomster, funktion , omfatter den kommunale andel af bruttoskat efter 48 E i Kildeskatteloven samt den kommunale andel af dødsboskat. 48 E er en ordning for forskere og nøglemedarbejdere, der i begrænset periode tager ophold i Danmark. Disse personer beskattes med 25 pct. af vederlaget uden noget fradrag i stedet for den almindelige indkomstbeskatning. Grundskyld, funktion , opkræves på baggrund af de skattepligtige grundværdier. Grundskyldspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen, og den skal udgøre mindst 16 promille og højest 34 promille. Grundværdierne vurderes hvert andet år, og i modsætning til tidligere ophæves årsreguleringen for de år, hvor der ikke sker en vurdering. Anden skat på fast ejendom, funktion , omfatter dækningsafgifter som opkræves vedrørende offentlige ejendomme (statsejendomme og andre kommuners ejendomme i Frederiksberg Kommune), der er fritaget for grundskyld og ejendomsværdiskat. Dækningsafgiften er et bidrag til de udgifter, som ejendommene medfører for kommunen, og opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog maksimalt 15 promille.

18 Budget 2011 Det finansielle område Side 17 Lovgrundlag Skatteindtægtsområdet er reguleret af Lov om kommunal indkomstskat. Kommunen opkræver skat i henhold til Kildeskatteloven. Udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og dækningsafgiftspromiller fastsættes af Kommunalbestyrelsen. Budgetforudsætninger Indkomstskatten beregnes på grundlag af udskrivningsgrundlaget og udskrivningsprocenten. Som led i Finansieringsreformen går 8 pct. af indkomstskatten til det statslige sundhedsbidrag. I budget 2011 samt overslagsår er der anvendt en udskrivningsprocent på 23,1 pct. Denne er uændret i forhold til sidste år. Skønnet over udskrivningsgrundlaget i budget 2011 er beregnet med udgangspunkt i udskrivningsgrundlaget for Til fremskrivning fra 2009 til 2011 er anvendt statens vækstskøn, der blev offentliggjort i Finansredegørelsen fra august Til fremskrivning af udviklingen i overslagsårene er anvendt KL s skøn fra september I lighed med tidligere år tilbyder staten i 2011 at garantere kommunerne et udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede grundlag for 2011 udgør mio.kr. og Frederiksberg Kommunes skøn over udskrivningsgrundlaget i 2011 er mio.kr. På baggrund af en samlet vurdering, hvor der også er taget højde for effekterne af tilskud og udligning, har kommunalbestyrelsen valgt selvbudgettering i Selskabsskat er budgetlagt som en fremskrivning af budget 2010 med KL s forventninger til udviklingen i provenuet. Anden skat pålignet visse indkomster budgetlægges på baggrund af oplysninger fra SKAT. Kommunens andel af provenuet af dødsboskatten udgør udskrivningsprocenten på 23,1 pct. Indtægterne vedrørende beskatning af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere i Danmark, bliver tilgængelige i december 2010 og i budget 2011 indgår således et skøn på baggrund af tidligere års afregning. Grundskyld budgetlægges på baggrund af et skøn for de afgiftspligtige grundværdier samt en forudsætning om en uændret grundskyldspromille på 27. De relativt store stigninger i grundværdierne for Frederiksberg Kommune bevirker i praksis, at det næsten altid er sidste års afgiftspligtige grundværdi tillagt Finansministeriets reguleringsprocent, som benyttes som beregningsgrundlag. Det samlede beregningsgrundlag for grundskyld i budget 2011 er 13,09 mia. kr. Anden skat på fast ejendom omfatter dækningsafgift på statslige - og kommunale grunde samt dækningsafgift vedrørende den offentlige forskelsværdi (ejendomsværdien minus grundværdien), samt posten dækningsafgifter på erhvervsejendomme. Budgettet beregnes på baggrund af et skøn over de afgiftspligtige grundværdier. Fra 2009 opkræves ikke dækningsafgift for Frederiksberg Kommunes egne offentlige ejendomme. Beregningsgrundlaget i budget 2011 er for statslige grunde 1,290 mia. kr. mens andre kommuners kommunale grunde på Frederiksberg har et beregningsgrundlag på 0,653 mia. kr. Beregningsgrundlaget for offentlig forskelsværdi er 1,290 mia. kr. og 8,250 mia. kr. for erhvervsejendomme. Dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens grundskyldspromille (13,50), mens dækningsafgift af forskelsværdien opkræves med 8,75 promille og dækningsafgift af erhvervsejendomme med 8 promille.

19 Budget 2011 Det finansielle område Side 18 Budget Tabel 2: kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag løbende priser Skatteindtægter, netto Indkomstskat U I Selskabsskat m.v. I Anden skat pålignet visse indkomster I Grundskyld I Anden skat på fast ejendom I Tilskud og udligning Opgaver Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning, funktion gruppering 01 består af følgende elementer: Den kommunale udligning omfatter for det første en landsudligning, som omfatter alle kommuner i landet. Landsudligningen er en statsfinansieret nettoudligning, hvor 58 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter udlignes. 1 Herudover er der i Hovedstadsområdet en mellemkommunal nettoudligning, hvor 27 pct. af forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter udlignes. 2 Både landsudligningen og hovedstadsudligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. Kommuner, der har et strukturelt underskud modtager et udligningstilskud, mens kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud skal betale til ordningen. I landsudligningen vil hovedparten af kommunerne have et strukturelt underskud, mens der omvendt kun er få kommuner, der vil have et strukturelt overskud. Udligningstilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud, finansieres dels af staten og dels af bidraget fra de kommuner, der bidrager til ordningen. Statens finansiering af udligningstilskuddet til kommunerne fratrækkes det samlede bloktilskud. Frederiksberg Kommune har med de anvendte forudsætninger et strukturelt underskud i landsudligningen fra 2011, og et strukturelt overskud i hovedstadsudligningen. Endvidere er der et loft for udligning, der skal sikre, at en kommune højst kan komme til at aflevere 92 pct. af en ekstra skatteindtægt til udligningsordningerne. Kommuner, der er omfattet af overudligningsordningen, får en nedsættelse af udligningen. Den manko, som overudligningsbestemmelsen giver anledning til, fordeles på alle kommuner efter folketal. Endelig er der et særligt overudligningstilsvar, der træder i kraft, i de tilfælde hvor kommunens beskatningsniveau 3 er højere end udskrivningsprocenten. Statstilskud til kommuner, funktion gruppering 02, omfatter det kommunale bloktilskud, som fordeles i forhold til kommunernes andel af folketallet. Frederiksberg Kommunes andel af det samlede folketal er 1,68 pct. i budgettet. 1 De beregnede skatteindtægter opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau. 2 De beregnede skatteindtægter opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor, der fastsættes som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. 3 Beskatningsniveau er skatteindtægterne set i forhold til skattegrundlaget.

20 Budget 2011 Det finansielle område Side 19 Efterreguleringer, funktion gruppering 07, omfatter udgifter og indtægter vedrørende såvel midtvejsreguleringer som endelige efterreguleringer. Udligning og generelle tilskud efterreguleres endeligt for kommuner, der har valgt selvbudgettering. Denne efterregulering afregnes 3 år efter budgetåret. Den første efterregulering finder sted i 2011 vedrørende Valget af statsgaranti i 2009 betyder, at der ikke efterreguleres i Udligning af selskabsskat, funktion gruppering 010, omfatter mellemkommunal udligning af kommunernes selskabsskatter med 50 pct. af forskellen i forhold til landsgennemsnittet. Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Udligning vedrørende udlændinge funktion gruppering 01 omfatter to ordninger: Udligning vedrørende udlændinge Udligning vedrørende sociale udgifter til flygtninge I udligningsordningen vedrørende udlændinge ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter. I udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge ydes der tilskud til dækning af kommunernes merudgifter til kontanthjælp mm. til flygtninge. Ordningen er udfaset i tilskudsåret 2010, således at efter 2010 alene sker efterregulering af tidligere tilskudsår. Kommunerne modtager tilskud i forhold til antallet af udlændinge og flygtninge omfattet af ordningerne, mens kommunernes bidrag til ordningerne beregnes som ordningernes samlede tilskud fordelt efter kommunernes andel af det samlede folketal. Efterreguleringer funktion gruppering 05 omfatter efterregulering af bidraget til ordningerne for kommuner, der har valgt selvbudgettering. Denne efterregulering afregnes 3 år efter budgetåret. Den første efterregulering finder sted i 2011 vedrørende 2008, mens valget at statsgaranti i 2009 bevirker, at der ikke vil ske efterregulering i Særlige tilskud Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder, funktion , gruppering 02 omfatter en tilskudsordning, hvor den samlede tilskudspulje fastsættes til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet. De enkelte kommuner i hovedstadsområdet bidrager hertil i forhold til folketallet. Tilskuddet til kommunerne fastsættes af Velfærdsministeriet. Tilskud til generelt løft af ældrepleje og tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen, funktion , gruppering 26 omfatter et statsligt tilskud til kommunerne i forlængelse af Lov om frit valg af ældreboliger og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp, som skal give en generelt løft af ældrepleje. Hertil følger tilskud fra en ældrepulje, som regeringen udmønter til styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskud fra Kvalitetsfonden, , gruppering 07 omfatter en tilskudsordning, der har til mål at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområdet samt til idrætsfaciliteter. Der er således tale om statslig medfinansiering af kommunale investeringer, og ordningen vil strække sig over perioden Kvalitetsfondsmidlerne fordeles til kommunerne efter bloktilskudsnøglen. Efterreguleringer funktion gruppering 10 omfatter efterregulering af bidraget vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder samt særlige tilskud for kommuner, der har valgt selvbudgettering. Valget at statsgaranti i 2009 bevirker, at der ikke vil ske efterregulering i Beskæftigelsestilskud, gruppering 08 omfatter tilskud til finansiering af kommunens udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af Indenrigs- og socialministeren. Madordning, gruppering 09 omfatter tilskud til finansiering af frokostordninger i daginstitutioner.

21 Budget 2011 Det finansielle område Side 20 Refusion af købsmoms Kommunernes finansiering af momsrefusion reguleres over bloktilskuddet. Det budgetlagte beløb dækker udelukkende tilbagebetaling af momsrefusion. Lovgrundlag Tilskud og udligning reguleres af Lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med tilhørende bekendtgørelse. Lovgrundlaget for udligning af købsmoms er Lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift mv. samt om momsfondet. Budgetforudsætninger Frederiksberg Kommune har valgt selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget i Tilskuds- og udligningsbeløbene i 2011 er beregnet ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, folketal og grundværdier, som er lagt til grund for budgettet i kommunen. Beregningen er i øvrigt baseret på en række forudsætninger, som er udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet. Overslagsårene er ligeledes budgetlagt på baggrund af selvbudgettering, og alle forudsætninger, der indgår i tilskudsog udligningsberegningerne, er foreløbige skøn. Samlet set får Frederiksberg Kommune en nettoindtægt på tilskud og udligning på 665,5 mio. kr. ekskl. refusion af købsmoms i I 2012 fås en nettoindtægt på 526,8 mio. kr. og i 2013 og 2014 er nettoindtægten på henholdsvis 369,3 mio. kr. og 529,8 mio. kr. Udligning og generelle tilskud: I budgettet indgår en forudsætning om, at kommunerne i 2011 via bloktilskuddet får et balancetilskud på i alt mio. kr. Frederiksberg Kommunes andel udgør 213,1 mio. kr. Der er i overslagsårene forudsat et balancetilskud til kommunerne på 5,4 mia. kr. i 2012, 2,1 mia. kr. i 2013 og -1,8 mia. kr. i Frederiksberg Kommunes andel heraf udgør henholdsvis 94,5 mio. kr., 36,8 mio. kr. og -31,5 mio. kr. Udligning og tilskud vedrørende udlændinge: I 2011 og overslagsårene er det forudsat, at beløbene reguleres med satsreguleringsprocenten, og at udligningsordningen vedrørende sociale udgifter til flygtninge er udfaset i Udviklingen følger endvidere udviklingen i Frederiksberg Kommunes andel af indbyggertallet i hele landet. Særlige tilskud: Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder: Udviklingen i bidraget til tilskudsordningen i overslagsårene følger udviklingen i hovedstadsområdets beskatningsgrundlag og Frederiksberg Kommunes andel af indbyggertallet i hovedstadsområdet. Tilskud vedrørende ældreområdet: Kommunen modtager i 2011 et statstilskud vedr. ældreområdet på 27,8 mio. kr. Beløbet stammer fra to ældrepuljer oprettet i 2007 og 2002/2003. Tilskudspuljerne fordeles efter en demografisk fordelingsnøgle, og tilskudsbeløbene udmeldes af Indenrigs- og socialministeriet. Kvalitetsfonden: I 2011 udmøntes mio. kr. på landsplan, hvoraf Frederiksberg Kommune modtager 35,2 mio. kr. Beskæftigelsestilskud: Kommunen modtager i 2011 et statstilskud på 184,1 mio. kr. Tilskuddet bliver efterreguleret ifht. kommunens grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret for hele landet. Efterreguleringen fordeles på landsdele efter udviklingen i landsdelenes andel af antallet af ledige på landsplan. Endeligt fordeles efterreguleringen til kommunerne i den enkelte landsdel i forhold til ledigheden i Frederiksberg Kommune har forudsat at efterreguleringen er på -40,8 mio. kr. i 2011.

22 Budget 2011 Det finansielle område Side 21 Budget Tabel 3: kr. Regnskab Budget Budget Budgetoverslag løbende priser Tilskud og udligning, netto Udligning og generelle tilskud, netto Kommunal udligning U Kommunalt bloktilskud I Efterregulering U I Udligning af selskabsskat I Udlændinge udligning, netto Udlændinge udligning U I Særlige tilskud, netto Hovedstadsudligning U I Tilskud, ældrepakken I Kvalitetsfonden I Beskæftigelses tilskud I Efterregulering U Madordning I Efterregulering I Refusion af købsmoms, netto U Sundheds- og Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden Opgave Grund- og Udviklingsbidrag til Region Hovedstaden registreres på funktion Jf. 2 i Lov om regionernes finansiering består kommunernes bidrag af dels et grundbidrag til finansiering af sundhedsvæsenet og dels af et udviklingsbidrag vedr. de regionale udviklingsopgaver. Lovgrundlag Bidrag til regionerne reguleres af Lov om Regionernes finansiering, 2. Budgetforudsætninger Både grundbidraget til sundhed og udviklingsbidraget til regional udvikling betales pr. borger i kommunen, som kommunen har betalingsforpligtigelse for. Det betyder, at eksempelvis børn, som er anbragt på institutioner i andre kommuner og ældre, som har valgt plejehjem i en anden kommune tæller med i folketallet for Frederiksberg Kommune. I 2011 er budgettet beregnet på baggrund af det forventede folketal i statsgarantien. Budgettet er beregnet ud fra det i lovgivningen fastsatte beløb (i 2003 prisniveau) på hhv kr. vedr. sundhedsbidrag og 100 kr. vedr. udviklingsbidrag. Beløbene udgør i 2011 prisniveau hhv kr. og 121 kr. pr. borger.