Liberalisering af fjernbusser v/henrik Duer, COWI. Konklusion. Sammenfatning
|
|
- Johanne Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Liberalisering af fjernbusser v/henrik Duer, COWI Oplægget bygger på mindre analyser af øget anvendelse af fjernbusser i Danmark. Projektet er afrapporteret i "Flere busser i fjerntrafikken - konsekvenser af øget udbud", januar 1998, rapport nr Nedenfor bringes konklusion og sammenfatning fra rapporten: Konklusion Øget udbud af ekspresbusser vil forbedre det kollektive trafikudbud, særlig for grupper med relativ lav indkomst. Liberalisering af ekspresbusmarkedet og øget konkurrence mellem jernbaner og busser må forventes at reducere jernbanens passagertal. På enkeltstrækninger kunne der være tale om mærkbare reduktioner, mens den samlede reduktion i jernbanens passagertal, ud fra erfaringer fra Sverige, skønnes at ligge i størrelsesordnen en procent. Det reducerede passagergrundlag vil medføre et fald i DSB s indtægter, uden at en tilsvarende reduktion af udgifterne kan forventes. Der kan derfor blive behov for øget subsidiering eller øget effektivisering af jernbanen. Hvis øget konkurrence mellem bus og tog medfører at taksterne bliver reduceret, kan der opnås en væsentlig forøgelse af passagertallet både med tog og bus, herunder overflytning fra biler til især tog. Dette vil næppe ændre på jernbanens indtægtstab, men vil øge de samfundsmæssige fordele i form af øget kollektiv transport. Øget udbud af ekspresbusser forventes at medføre en svag stigning i det samlede energiforbrug. Dette skyldes at overflytningen fra bil til bus, og dermed reduktionen i bilkørslen, skønnes at være for lille til at modsvare de nye bussers energiforbrug. Reducerede takster og øget overflytning fra bil til bus og tog vil imidlertid kunne ændre dette forhold. Der er en mindre risiko for, at de regionale trafikselskaber taber passagerer til nye ekspresbusruter. Et bedre samarbejde mellem de regionale trafikselskaber og ekspresbusselskaberne kunne imidlertid medføre at ekspresbusserne kunne bidrage til den regionale bustrafik. Dette kunne bedre udnyttelsen af den samlede busdrift, og øge det regionale kollektive transportudbud. Sammenfatning Ekspresbusser i Danmark Ekspresbusser spiller kun en begrænset rolle i fjerntrafikken i Danmark. Ekspresbusser benyttes til under 2 procent af rejserne over 100 kilometer. Bilen tegner sig for knap 80 procent, tog for cirka 15 procent og fly for cirka 3 procent af rejserne. Sektoren reguleres stramt, idet Persontransportrådet skal give tilladelse til nye ekspresbusruter. Persontrafikrådet søger primært at sikre offentlig støttet kollektiv trafik mod konkurrenter, der blot måtte ønske at udføre den overskudsgivende del af trafikken. Ansøgninger om nye ekspresbusruter underlægges en skønsmæssig behovsprøvelse, der skal vurdere om de eksisterende kollektive trafikforbindelser kan dække behovet for den kørsel, som der er ansøgt om tilladelse til. Rådet har overvejende lagt DSB s indstilling til grund for sine beslutninger, og har følgelig været meget restriktive over for private vognmænd. Således har man givet afslag på 85 procent af alle ansøgninger om nye private ruter, mens omvendt alle amtsligt organiserede ekspresbusruter har fået tilladelse.
2 Der er i alt 26 busruter, som i et vist omfang kan karakteriseres som ekspresbusser. Det drejer sig om 20 X-busruter i Jylland, fem private ekspresbusruter, heraf tre mellem Jylland og Sjælland via Kattegat, og en IC-rute mellem Odense og Nykøbing Falster. Af X-busruterne er dog kun ni over 100 kilometer lange. X-busserne er etableret af fem jyske amter (Sønderjylland, Vejle, Århus, Viborg og Nordjyllands amter) som en fortsættelse af det tidligere E-bussamarbejde. De deltagende amter har givet tilladelse til ruterne, og der er ikke fra Persontransportrådets side sat restriktioner på standsningsmønsteret eller andet for de af ruterne, som rådet har taget stilling til. Dette skyldes at X-busserne har indpasset køreplanerne for de deltagende amters trafikselskaber, ligesom der er sket en koordinering med DSB, forud for ansøgningen om de forskellige ruter. De private ekspresbusruter har væsentlige begrænsninger i standsningsmønsteret, således at der er meget begrænset adgang til at tage passagerer op og sætte dem af undervejs. Normalt må de private ekspresbusser ikke tilbyde regional buskørsel, det vil sige kørsel mellem byer inden for et enkelt amt. Undtaget herfra er busruten København-Fjerritslev, som i Nordjylland og Viborg amter har et tæt samarbejde med de regionale busselskaber, og hvor bussen fungerer som en almindelig regionalbus, både takstmæssigt og standsningsmæssigt. Frederikshavn- Esbjerg ruten eksisterer i et vist samarbejde med X-busserne, men må ud over meget stærke restriktioner på standsningsmønsteret også betale 40 procent af billettaksten for en del af kørslen til de amtslige trafikselskaber, som kompensation for tabte billetindtægter til de regionale trafikselskaber. Ekspresbusser i andre lande Storbritannien Storbritannien har en lang tradition for ekspresbusser i det kollektive trafikudbud, og en total liberalisering af sektoren fandt sted allerede i Ekspresbusbranchen har således haft en lang periode til at tilpasse sig de nye vilkår, og kan betragtes som et eksempel på et veletableret konkurrencepræget kollektivt transportmarked. Gennem 1970 erne steg bilrådigheden, mens brugen af ekspresbusser faldt. Med liberaliseringen i 1980 blev der fri adgang til at etablere nye ruter, ændre eksisterende ruter og til at fastsætte taksterne. Det samlede udbud af ekspresbusser er ikke øget væsentligt siden da, men der er sket tilpasninger af rutenet og køreplaner. Rejsehastigheden blev øget som følge af ruteomlægninger og taksterne blev i faste priser reduceret med omkring 40 procent i løbet af de første fire år. Ekspresbusserne blev således væsentlig mere attraktive for de fleste brugere, og branchen oplevede et stigende passagertal op gennem 1980 erne. Siden da er efterspørgslen mindsket, men passagerantallet ligger stadig væsentlig over niveauet før liberaliseringen. Der findes ingen officiel statistik for ekspresbustrafikken i Storbritannien, men en undersøgelse fra viser at ekspresbusser stod for 8 procent af rejserne mellem Sydøstengland og resten af England, tog for 14 procent og bil og fly for 78 procent. Denne fordeling kan næppe overføres direkte på alle fjernrejser i Storbritannien, men giver dog en indikation af størrelsesordener. Grupper med relativ lav indkomst udgør en væsentlig del af de rejsende med ekspresbusser, for eksempel studerende og ældre. Disse grupper lægger mere vægt på prisen, og mindre på rejsehastigheden, end andre befolkningsgrupper. Interview med passagerer i ekspresbusser viser, at hvis der ikke var ekspresbusser ville i størrelsesordenen 55 procent have rejst med tog, 20 procent kørt i bil, og 25 procent afstå fra rejsen. I de senere år er der udviklet mere specialiserede transportydelser med ekspresbus. Det drejer sig specielt om regelmæssige lufthavnbusser fra de vigtigste lufthavne til en række byer i
3 Storbritannien og om hurtige pendlingbusser, som i myldretiden især betjener London fra byer i op til 150 kilometers afstand. Disse busser retter sig mod et andet marked end de almindelige ekspresbusser. Busserne kører direkte linier, og udgør et tidsmæssigt attraktivt alternativ til transport med bil. Passagerernes betalingsvilje er væsentlig højere end normalt, og taksterne er da også procent over taksterne på almindelige ekspresbusser. Ekspresbustaksterne ligger gennemsnitligt på cirka 60 procent af taksterne på jernbanerejser, og der er kun begrænset konkurrence mellem ekspresbusserne og jernbanerne. Bus- og togmarkedet kan i vid udstrækning betragtes som to adskilte markeder, hvor togmarkedet omfatter erhvervsrejsende, og mindre prisfølsomme befolkningsgrupper med større krav til hastighed og komfort end busmarkedet. I forbindelse med den nylige liberalisering af jernbanedriften er der dog udsigt til at jernbaneselskaberne i større grad vil differentiere taksterne mellem forskellige befolkningsgrupper og rejsetidspunkter, typisk i form af reducerede takster for pensionister og studerende og for rejser i perioder med lav belægning. På denne baggrund kan der være udsigt til en vis skærpelse af konkurrencen, men altså i første runde primært fra jernbanerne over for ekspresbusserne. Sverige Regulering og marked Sverige opretholdte frem til 1993 stort set samme regulering af ekspresbusser som findes i Danmark i dag. Etablering af nye ruter blev kun godkendt af Vägverket, hvis ansøgeren kunne påvise at ruten ikke skadede jernbanetrafikken eller länenes regionale bustrafik. I 1993 trådte en ny lov i kraft, som indebærer at bevisbyrden er blevet vendt om. Tilladelse til nye ekspresbusruter gives nu, med mindre SJ eller länene kan påvise alvorlige skadevirkninger som følge af ruten. Har et selskab fået tilladelse til at etablere en rute, kan alle andre busselskaber få tilladelse til at betjene samme rute. Nye ruter bliver dog ikke tilladt i tre geografiske områder, hvor der i disse år afholdes væsentlige investeringer i udbygning og forbedring af jernbanenettet. Baggrunden herfor er et politisk ønske om, at de nye og forbedrede jernbaneanlæg bliver udnyttet mest muligt, og gives de bedste muligheder for at forrente de samfundsmæssige investeringer. Den nuværende lovgivning er et skridt i retning af en total deregulering af ekspresbusmarkedet i Sverige. Som led i forberedelsen af dereguleringen er blevet gennemført en række analyser af busmarkedet, og af virkningerne af det øgede udbud af ekspresbusser i Sverige. Siden den nye lov trådte i kraft er i alt 15 nye ekspresbusruter med regelmæssig hverdagskørsel blevet godkendt, hvorefter der er cirka 50 hverdagsruter i alt. Ekspresbussernes rolle i fjerntrafikken er passagermæssigt begrænset. Ifølge en rejsevaneundersøgelse fra 1994 stod biler for 78 procent af fjerntrafikken i Sverige, fly for 5%, tog for 10 procent og busser for 7%, hvoraf rutekørsel med ekspresbusser udgjorde under det halve. Som i Storbritannien er det især studerende, ældre og befolkningsgrupper med lav indkomstgrupper der udgør passagergrundlaget. En interviewundersøgelse fra 1996 tyder også på, at ekspresbuspassagerernes overvejelser om transportmiddelvalg minder om de britiske buspassagerers. Undersøgelsen viser således, at hvis ikke bussen havde eksisteret ville 58 procent af passagererne have rejst med tog, 25 procent med bil, 4 procent med fly og 13 procent have afstået fra at rejse. Konkurrence og samarbejde Ekspresbusserne bidrager i varierende omfang til länstrafikken, der er den regionale bus- og togtrafik, som styres af länene. Samarbejdet afhænger af den enkelte rutes karakter, da der er
4 væsentlig forskel på ruternes standsningsmønster. Nogle ruter går mellem nogle få, store byer, for eksempel Göteborg-Stockholm, og for at sikre en høj rejsehastighed er der kun få stop undervejs. Andre har et mere hyppigt stopmønster på hele eller dele af ruten, hvilket gør dem mere anvendelige i den regionale bustrafik. Samarbejdet med länstrafikken omfatter både billet- og køreplansamarbejde på en række ekspresbusruter, som har et passende hyppigt standsningsmønster. Disse ekspresbusser indgår i køreplanen på linie med länstrafikkens ruter, og det er muligt for passagererne at benytte ekspresbusserne til regionale rejser med länstrafikkens billetter og månedskort. Afregningen mellem länstrafikken og ekspresbusruten sker ved betaling efter hvor mange rejser (målt som passagerkilometer), der er foretaget med länstrafikbilletter eller månedskort. For ekspresbusruterne udgør transporten af länspassagerer et vigtigt indtægtsgrundlag. For ekspresbusselskabet Swebus udgør länspassagererne således cirka 20 procent af den samlede passagermængde, hvilket giver selskabet økonomisk grundlag for et tættere net og en hyppigere betjening end ellers. Denne type af ekspresbusser udgør altså efter aftale et supplement til länstrafikkens øvrige busser og på vilkår, der af begge parter fremhæves som fordelagtige. På de lange ekspresbusruter med få stop er der typisk konkurrence med jernbanen og/eller med andre busselskaber, og kun i beskedent omfang samarbejde med länstrafikken. På strækningen Göteborg-Karlstad har nye busruter medført en skærpet konkurrence, som har medført at både bus og tog har reduceret taksterne. Især takstfaldet har medført at det samlede antal kollektive rejser på denne strækning er steget med cirka 24 procent, fordelt med 18 procent til jernbanen og 6 procent til busserne. Omvendt blev biltrafikken reduceret med skønsmæssigt 6 procent. På andre nye ekspresbusruter, hvor der også er konkurrence med toget, men hvor taksterne ikke er blevet reduceret, er der ikke konstateret nær så store forandringer. Dette tyder på, at billetpriserne spiller en stor rolle for brugen af kollektive fjernrejser. Tabere og vindere De 15 nye ekspresbusruter har vundet passagerer fra toget og i mindre omfang fra biler, og endelig er procent nye rejsende. Samlet vurderes SJ at have mistet cirka 40 millioner kroner i indtægter per år som følge heraf, mens busselskaberne omvendt opnår et overskud på cirka 21 millioner kroner. Konkurrencen fra ekspresbusserne på Göteborg-Karlstad medfører også tab for jernbanen på denne rute. Erfaringerne fra ruten viser imidlertid, at jernbanen kan forøge sit passagergrundlag ved at reducere taksterne uden at dette medfører at indtægtstabet bliver større - det større antal passagerer modsvarer i vidt omfang faldet i indtægt for hver enkelt passager. Betydningen af det øgede udbud af ekspresbusser for läns-trafikken er ikke analyseret nærmere, men vurderes at være af ganske beskedent omfang. For forbrugerne indebærer det øgede udbud af ekspresbusser et forbedret kollektiv trafikudbud, som især giver lavindkomstgrupper bedre mulighed for at foretage rejser. Norge Ekspresbusmarkedet i Norge reguleres gennem koncessioner, som udstedes af Samferdselsdepardementet. Forud for afgørelsen skal ansøgningen forelægges de berørte kommuner, Norske Statsbaner (NSB), det største busselskab samt transportbranchens organisation. Kommunerne foretager behovsprøvningen, og der skal foretages en konsekvensvurdering af ruten, herunder om NSB eller andre koncessionshavere bliver berørt af ruten. I 1996 gennemførtes en vis lempelse af den hidtidige restriktive regulering, specielt i forhold til jernbanens rolle. Ansøgning om busruter helt parallelt med jernbanen skal fortsat gennem en forholdsvis streng behovsprøvelse, mens øvrige ansøgninger om ekspresbusruter normalt
5 vil få tilsagn, med mindre NSB kan dokumentere og sandsynliggøre væsentlige indtægtstab som følge af ruten. Baggrunden for lempelsen af reguleringen er et forsøg, som blev gennemført i Konsekvenserne af et øget antal afgange på tre eksisterende ekspresbusruter blev vurderet. Ruterne var kun delvist parallelle med jernbanen, og der blev konstateret en stigning i passagertallet på procent, hvoraf procent af de nye passagerer kom fra tog, procent fra biler og procent var nye rejsende. Forsøget viste, at der kun er begrænset konkurrence mellem bus og tog, når ruterne ikke er parallelle. Det er ikke undersøgt om tallene for overført trafik og for nye rejsende kan overføres til nye ekspresbusruter, hvor der er en betydelig parallelitet med jernbanen. Ligeledes er betydningen af en eventuel konkurrence på priserne for tog- og ekspresbusrejser ikke undersøgt. Det økonomiske grundlag for ekspresbusser i Danmark De faste omkostningerne ved at drive ekspresbusruter er væsentligt lavere end for toget. Der er tale om mindre enheder, der ikke fysisk er bundet af jernbanenettet og som derfor kan operere med større fleksibilitet. På en række ruter kan omkostningerne ved busdrift derfor holdes på et lavere niveau end togets, og det er muligt at opretholde lavere takster. Taksterne på busruterne over Kattegat ligger således på cirka 75 procent af de tilsvarende ordinære togtakster. For at illustrere det driftsøkonomiske grundlag for busdrift, er omkostningerne ved drift af et begrænset antal tænkte nye busruter vurderet. Beregningerne viser, at omkostningerne per passager, når der er 20 passagerer i bussen, ligger på procent af taksterne for en almindelig 2. klasses togbillet. Selv om passagergrundlaget ikke kendes, er der grund til at tro, at der vil være driftsøkonomisk basis for et antal nye busruter. Det drejer sig især om ruter mellem hovedstadsområdet og de tætbefolkede områder på Fyn og i Syd- og Midtjylland, specielt hvis busserne opretholder konkurrencedygtige takster væsentlig under de ordinære togtakster. Til sammenligning kan nævnes, at ekspresbustaksterne i Storbritannien og Sverige ligger på cirka 60 procent af en tilsvarende ordinær togbillet, og at belægningsprocenten gennemsnitlig er cirka 60, svarende til 25 passagerer i gennemsnit. Trafikale konsekvenser af flere ekspresbusser Potentialet for at indpasse nye ekspresbusruter i den kollektive transport er ikke vurderet nærmere i denne rapport. I øjeblikket findes der en række vigtige ruter dels mellem Sjælland og Jylland via Kattegat, dels internt i Jylland. Mulighederne for nye ruter tegner sig især over Storebælt, mellem hovedstadsområdet og de større sjællandske byer på den ene side, og Odense og de større byer i Syd- og Midtjylland på den anden. Herudover kunne eventuelt tænkes nord-syd ruter på Sjælland. Endelig kunne også tænkes etableret dublerende eller alternative ruter til de eksisterende ekspresbusruter i Jylland, ligesom nye konkurrerende buslinier kunne tænkes mellem Sjælland og Jylland over Kattegat. De trafikale konsekvenser af nye busruter afhænger af ruternes beliggenhed. En ny busrute, der helt eller delvist dublerer en eksisterende busrute, vil primært konkurrere med den eksisterende rute og overflytte en del af passagererne herfra. Hvis forøget kapacitet og/eller forøget frekvens gør ekspresbussen mere attraktiv, må der endvidere forventes en vis overflytning af passagerer fra tog og bil. En konkurrent til en eksisterende busrute vil samtidig kunne medføre priskonkurrence, hvilket kan få en væsentlig større betydning for passagertilstrømningen end blot øget kapacitet og frekvens. Erfaringerne fra Sverige viser at pris-
6 konkurrence, som følge af konkurrerende busruter, øger den samlede passagermængde væsentligt, både i form af nye rejsende og ved større overflytning fra bil og tog. Nye ekspresbusruter over Storebælt vil i højere grad konkurrere med toget. På stort set alle større rejsemål eksisterer der regelmæssige togforbindelser over Storebælt, så der vil ofte være tale om parallelle bus- og togruter. Baseret på erfaringerne i Sverige vil sådanne nye busruter i første omgang skønsmæssigt få cirka halvdelen af bussens passagerer fra toget og en fjerdedel fra biler, mens en fjerdedel vil være nye rejsende. Da bus og tog henvender sig til to delvist adskilte segmenter, vil der formodentlig være tale om en begrænset overflytning fra tog til bus. De svenske analyser indikerer dog, at toget kan tabe 5-10 procent af passagererne til ekspresbusser på de strækninger, hvor bus- og toglinierne er helt parallelle, og hvor der ikke tidligere har været busruter. Overflytning i denne størrelsesorden vedrører således primært eventuelle nye ruter mellem hovedstadsområdet og Odense, og de større byer i Syd- og Midtjylland. Togruterne mellem Sjælland og Århus, og en række byer nord for Århus, har allerede nu konkurrence fra ekspresbusser, og vil næppe opleve så stor overflytning i tilfælde af et øget antal ekspresbusser. Hvis nye ekspresbusruter giver anledning til priskonkurrence mellem bus og tog vil effekterne sandsynligvis være væsentlig større: Der vil fortsat overføres passagerer fra tog til bus. Reduktion af togtaksterne vil samtidig medføre overflytning af flere bilrejsende til toget end ellers. Der vil samlet blive foretaget et større antal nye kollektive rejser end ellers. De trafikale effekter af øget udbud af ekspresbus kan forventes at være mærkbare på enkelte togruter, og især hvis der ikke sker tilpasning af taksterne, kan toget tabe en mærkbar del af passagererne. Der kan dog næppe blive etableret ekspresbusser på alle de eksisterende togruter. Endvidere er der allerede nu ekspresbusser på nogle af de mest attraktive toglinier, hvor passagertabet må forventes at være mindre. Det samlede tab af passagerer ved liberalisering af ekspresbusmarkedet må derfor forventes at være mere beskedent. Ifølge de svenske analyser vurderes SJ således at have tabt en procent af sin efterspørgsel som følge af liberaliseringen i 1992 og den efterfølgende oprettelse af 15 nye ekspresbusruter på hverdagene. Hvor præcist de svenske erfaringer er dækkende for Danmark er naturligvis usikkert. Ekspresbusruter vil typisk være noget kortere i Danmark end i Sverige, hvilket kan tænkes at reducere betydningen af togets komfortfordel i konkurrencen mellem bus og tog. Andre forhold må også forventes at spille ind på konkurrenceforholdet, for eksempel lokalisering af busholdepladser, terminalfaciliteter og til- og frabringermuligheder. De svenske erfaringer angiver imidlertid nogle størrelsesordener, som må forventes også at gælde for de trafikale effekter i Danmark, al den stund der er stor sammenlignelighed med hensyn til ekspresbustrafikkens tidligere regulering, fjerntrafikkens fordeling på transportmidler og landenes generelle økonomiske og indkomstmæssige forhold. Selv om virkningerne for jernbanen samlet set forventes at blive begrænsede, kan det ikke udelukkes, at nye ekspresbusser i enkelte tilfælde kan udgøre en trussel mod lokale jernbaner i en svag økonomisk position. I sådanne tilfælde må øget offentlig subsidiering af jernbaner afvejes over for mulighederne for anden kollektiv betjening, typisk busbetjening, af strækningen.
7 Energiforbrug og miljøeffekter af nye ekspresbusruter De samlede energi- og miljøeffekter ved nye ekspresbusser afhænger af overflytningen af passager mellem transportmidler og af den samlede vækst i transportarbejdet. Overflytning fra bil til bus: Hvis der er mindst fire gange så mange passagerer i bussen som der er rejsende i bilen, er energiforbruget per passagerkilometer ved kørsel med ekspresbus det samme som eller lavere end ved kørsel i bil. Skal en ny bus være energineutral skal den overflødiggøre mindst fire biler. Udledningerne af CO og HC er typisk lavere per vognkilometer fra en dieseldrevet bus end fra en benzindrevet bil, mens NO X og partikeludslippet omvendt er væsentlig større (cirka ti gange større), hvilket også gælder for støjen. Overflytning fra tog til bus: Overflytningen af passagerer fra tog i forbindelse med oprettelse af nye ekspesbusruter vil ikke nødvendigvis reducere togdriftens frekvens eller togstammernes størrelse. I så tilfælde vil overflytning til bus typisk forårsage et øget energiforbrug og en øget luft- og støjforurening. Hvis en ekspresbusrute derimod erstatter en togrute kan der opnås positive energi- og miljøeffekter. Dette afhænger imidlertid af belægningen i toget og i bussen. Erstattes et tyndt belagt tog med en bus med højere belægning, kan der således opnås energiog miljøfordele. Hvis man antager at nye buslinier henter 25 procent af passagererne blandt nye rejsende, 25 procent fra biler og 50 procent fra tog, og at togdriften opretholdes uændret, vil nye busruter typisk indebære et nogenlunde uændret energiforbrug. Dette skyldes at reduktionen i bilforbruget under disse forudsætninger modsvarer den forøgede buskørsel. Emissionerne af CO, og i mindre omfang af HC, vil falde, mens NO X - og partikelforureningen vil vokse. De svenske analyser bekræfter resultaterne af denne simple vurdering. I Sverige er togdriften blevet opretholdt uændret af de 15 nye ekspresbusruter, og det samlede energiforbrug er steget svagt som følge af det øgede busudbud. Partikel- og NO X udslippet er steget lidt, mens CO og HC udslippet er blevet reduceret. Såfremt der sker en øget priskonkurrence mellem tog og bus viser svenske beregninger imidlertid, at der sker så stor vækst i den samlede kollektive transport, og så stor overflytning fra biltrafikken til bus og især tog, at energiforbruget og emissionerne mindskes lidt. Samfundsøkonomiske overvejelser Et øget udbud af ekspresbusser vil have en række samfundsøkonomiske konsekvenser, som fordeler sig på de forskellige parter. Set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, skal summen af de tab og gevinster, som de forskellige aktører oplever, ses i forhold til de passagermæssige, energimæssige og miljømæssige fordele og ulemper. Erfaringerne fra Sverige peger på, at merindtægterne i bussektoren næppe vil opveje jernbanernes nedgang i billetindtægter. Der er derfor udsigt til, at de samlede passagerindtægter ikke helt står mål med de øgede omkostninger som følge af de forbedrede kollektive udbud. Skal jernbanen opretholde et uændret udbud, uanset konkurrence fra ekspresbusser, kan der derfor tænkes behov for øgede subsidier til jernbanerne, med mindre kompenserende effektiviseringer gennemføres. Nye ekspresbusser kan indebære øget konkurrence i forhold til den regionale bustrafik. Det nuværende samarbejde mellem de regionale trafikselskaber og de private ekspresbusser er i de fleste amter beskedent, men kunne muligvis udbygges med fordel for begge parter. I det omfang der kan findes et fælles grundlag, ville et køreplansamarbejde i visse tilfælde kunne forbedre det trafikale udbud, uden at de samlede omkostninger blev forøget. De svenske erfaringer med samarbejde mellem länstrafikken og ekspresbusselskaberne tyder på, at der også i
8 Danmark kunne opnås fordele ved et samarbejde mellem ekspresbusserne og den regionale bustrafik. Konkurrence mellem bus og tog kan skærpe den økonomiske effektivitet i begge sektorer, og medvirke til at forøge antallet af rejsende med bus og tog. Såfremt der opstår priskonkurrence mellem jernbanen og nye busruter, vil jernbanen således med stor sandsynlighed kunne tilbageerobre de tabte passagerer samt tillige få flere passagerer fra bilerne. Erfaringerne fra Sverige tyder på, at det stigende passagertal i høj grad vil opveje indtægtstabet som følge af lavere takster, således at jernbanens tab som følge af konkurrence fra nye ekspresbusser ikke ville øges. Priskonkurrence og overførsel af flere bilister til bus og tog vil samtidig medføre miljøog energimæssige fordele. De øgede udgifter til bus og jernbane samlet set, herunder risikoen for et behov for øgede subsidier til jernbanen, skal ses i forhold til de fordele, som det forbedrede udbud af ekspresbusser udgør for passagererne. Passagerer, der skifter fra tog til bus, vil få reduceret deres rejseudgifter, men vil muligvis bruge mere tid på rejsen. Nye buspassagerer vil foretage rejser, de ellers ikke ville have foretaget. Da buspassagererne primært rekrutteres blandt unge, ældre og andre grupper med relativ lav indkomst, må de forøgede samfundsmæssige udgifter til den kollektive trafik i særlig grad siges at forbedre situationen for disse befolkningsgrupper. Fordelene for passagererne, og for energi- og miljøregnskabet, viser sig især hvis et øget busudbud fører til priskonkurrence og reducerede bus- og togtakster og til effektivitetsforbedringer i sektoren. Disse fordele kan i et vist omfang høstes uden yderligere samfundsmæssige udgifter, hvorved den samlede nytte af merudgifterne, og af eventuelle mersubsidier, bliver væsentlig større.
TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereOdense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir
Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereRegionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber
25 10 2010 Sag nr. 10/1141 Dokumentnr. 40414/10 Regionale synspunkter på evaluering af Lov om Trafikselskaber Revision af Lov om Trafikselskaber Transportministeren har igangsat en evaluering af lovgivningen
Læs mereUdviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014
Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen
Læs mereekspresbusser med incitament i Aalborgområdet
ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mere17. Infrastruktur digitalisering og transport
17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament
Læs mereSpørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område
Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område Baggrund Sydtrafik udarbejdede i 2009 sin første trafikplan (8-siders resumé vedlagt som bilag). Trafikplanen bygger i væsentlig grad
Læs merePulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde
Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereForudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs merePrincipper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010
Principper for natbusbetjening - Høringsudgave Oktober 2010 Høringsudgave oktober 2010 Resumé Natbuskørsel er en lille, men vigtig del af Sydtrafiks tilbud af kollektiv trafik. Knap 500 personer benytter
Læs mereTrafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé
Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereFlextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014
Flextur, fordi Danmark er mere end København Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014 Flextur, fordi Danmark er mere end København Movia er Danmarks største trafikselskab og har hovedstaden
Læs mere1 Lovgivning og organisation
1 Lovgivning og organisation 1 Lovgivning og organisation...1 1.1 Lovgivning indtil 1. januar 2007...1 1.1.1 Koncessioner indtil omkring 1980...1 1.1.2 Ny lovgivning i 1970'erne...1 1.2 Ny lovgivning,
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereFordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune
NOTAT Oprettet: 01/09/14 Senest revideret: 27/10/14 Ref.: AF/GC Modtager: Frederikshavn Kommune Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune Indledning: Der er som kommune mulighed
Læs mereLANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 149 Offentligt LANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER VINTER 2010 Forslag til genåbning af TØNDER-TINGLEV BANEN og genoprettelse Af direkte togforbindelse TØNDER-TINGLEV-SØNDERBORG
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 142 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K TRU 142 Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereLetbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.
Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereStatus efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud.
FynBus 24. februar 2014 PLAN Status efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud. RK/SJ Baggrund Nordfyns Kommune gennemfører i samarbejde med FynBus og Busbanden 5462 et 2-årigt forsøg i 2013-14 med øget busbetjening
Læs mereDen behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.
Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereNotat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:
Notat Status på befordringsområdet Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring: Der skal frem mod budgetlægningen for 2015 arbejdes videre med at klarlægge, om KL og Regeringen har ret i, at der
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereVejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.
Servicemål for kollektiv trafik 1. Nuværende servicemål regional kørsel Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene. Ved optælling af antal ture lægges følgende
Læs mereStorebæltsforbindelsens trafikale effekter
Storebæltsforbindelsens trafikale effekter Indhold Forord 3 Resumé 4 Indledning 7 Persontrafikken over Storebælt 8 Personbilerne på Storebæltsforbindelsen 10 Alternativerne til Storebæltsforbindelsen 12
Læs merePolitisk dokument uden resume. 06 Takster i Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. august 2012 Mads Lund Larsen 06 Takster i Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, At Flextur grunden inkl. 5 km ændres fra at følge en
Læs mereBehandling af høringssvar
Behandling af høringssvar Rute 200 Skanderborg-Aarhus-Hinnerup/Hammel Høringsforslag I forbindelse med Trafikplan Aarhus 2017, som skal træde i kraft når letbanen kører næste år, foreslås afgangene på
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereReferat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg
Referat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg Pkt. 1: Velkomst og siden sidst samt økonomi Velkomst ved Jens Erik Sørensen Den nedsatte tekniske referencegruppe er blevet bedt
Læs mere16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereFinn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 21.juni 2012 Tommy Frost 10 Kald af optioner i trafikkøbskontrakter med lokalbaneselskaberne. Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen
Læs mereForslag til organisationsplan for et trafikselskab
Forslag til organisationsplan for et trafikselskab 1. januar 2007 skal der være (mindst) 1 trafikselskab i funktion i Region Midtjylland. Der er tale om en ny myndighed, som på vegne af regionen og kommunerne
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mere50 procent flere skal med busserne i 2019
NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs merePolitisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres
Læs mereFremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet
Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereElektrificering og materielbehov
Elektrificering og materielbehov - et forslag til strategi Trafikdage på Universitet 2012 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Elektrificering i Danmark Lunderskov- 2015 København-Ringsted 2018 Ringsted-Rødby
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereBussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland
Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Spørgsmål 996 Offentligt Djurslands Erhvervsskoler Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center
Læs mereEvaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen
Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereResumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12
Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Af Signe Klintgaard Korać m.fl., funktionsleder for planlægning, Nordjyllands trafikselskab & Lykke Magelund, chefkonsulent, Tetraplan A/S Trafikdage på Aalborg
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen.
ET FÆLLES SYDDANSK INDSPIL TIL INFRASTRUKTURKOMMISSIONEN Indspil fra Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Udarbejdet af en arbejdsgruppe med: Lars Bach, Esbjerg Kommune, Jørgen Lindberg, Vejle
Læs mereLiberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift
Dato: 6. juli 2017 Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af togområdet
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereBEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK. Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30
BEDRE UDNYTTELSE AF TILGÆNGELIG VIDEN OM KOLLEKTIV TRAFIK Fredag d. 2. oktober, kl. 13:00-14:30 SKAL VI IKKE TAGE TIL SVERIGE? Svenskerne er kendt for at de er gode til at organisere og samarbejde, og
Læs mereIndholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning
Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs merePolitisk aftale om Storebæltstakster mv.
26. maj 2005 Politisk aftale om Storebæltstakster mv. Forligspartierne omkring Storebæltsforbindelsen (Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at der i lyset af den fortsat
Læs mereEt resumé af. Trafikplan for Nordjylland 2009-12. - side -
Et resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 - side - Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Udgiver: Nordjyllands Trafikselskab Tekst og grafik: Tetraplan A/S og NT Redigeret af: Journalist Tinka
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereTILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE
Læs mereFremkommelighedspuljen 7. runde
Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter
Læs mereDin rolle som ejer af et trafikselskab. Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne
1 Din rolle som ejer af et trafikselskab Inspiration til medlemmer af bestyrelse og repræsentantskab i trafikselskaberne 2 Indholdsfortegnelse Indhold 02 01 Indledning 03 02 Udfordringer 04 03 Visioner
Læs mereREGIONALØKONOMISK ANALYSE
Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereEn pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00
En pendlerstrategi for Fyn Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl. 13.00-17.00 INVITATION: FynBus skal i henhold til Fælles fynske strategi for interessevaretagelse
Læs mereBetydningen af den kollektive trafiks serviceniveau
Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereKommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser
30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012
Rapportering om udviklingen i - Marts 2012 19. marts 2012 1 Rapportering om udviklingen i Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørende udviklingen i den kollektive
Læs mereArbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region.
Konference om kollektiv trafik efter kommunalreformen 1.marts 2006 på Munkebjerg, Vejle. HCB indlæg Arbejdsdeling mellem trafikselskaber, kommuner og region. Mit indlæg i formiddag skal være et bud på
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs mereTrafikplan 2009-2012 for kollektiv trafik i Sydtrafiks område. Hovedrapport. Maj 2009. Høringsudgave
Trafikplan 2009-2012 for kollektiv trafik i Sydtrafiks område Hovedrapport Maj 2009 Høringsudgave Forord I henhold til lov om trafikselskaber skal Sydtrafik mindst hvert fjerde år udarbejde en plan for
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.
Læs mere