6. Rytmedunke og rytmedrenge

Transkript

1 6. Rytmedunke og rytmedrenge Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra Idrætslig baggrund: Udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastk og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball. Indledning Rytmedunke og rytmedrenge er piger og drenge, der er helt tossede med at udtrykke og bevæge sig til musik. Det kan man imidlertid gøre på mange måder. Der findes et væld af stilarter inden for dans, gymnastik og rytmisk bevægelse. Dette kapitel behandler ikke en speciel stilart. Det giver først og fremmest eksempler på undervisning i emnet musik, bevægelse og udtryk eksempler som er lette at gå til også for den underviser, som er uerfaren i emnet. Kapitlet er altså ikke for eksperten, men for novicen. Formålet er at få øjnene op for, at det kan lade sig gøre at undervise i dette indholdsområde og skabe rytmedunke og rytmedrenge, skønt man ikke selv er en erfaren danser. Fokus er altså ikke på teknik, men på udtryk og engagement. Med andre ord: det handler ikke om at være god, men om at ville det Kapitlet blander forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse. Om vi kalder aktiviteterne for konditionsdans, rytmetons, tumultdans, samværsdans, kreativ dans eller noget helt andet er uvæsentligt. Det væsentlige er, at vi laver nogle rytmiske aktiviteter, hvor eleverne gribes af stemningen og lever sig ind i dansen. Derfor lægger kapitlet vægt på iscenesættelsen og det dramatiske udtryk. Ind imellem skal der også være lidt go på, så alle får sved på panden. Men omdrejningspunktet i dette kapitel om rytmisk bevægelse og udtryk er, at alle kan få en god oplevelse af at være med og blive revet med. For det er ikke afgørende at være god, men du skal ville det! Kvalificeringen af undervisningen eller kvaliteten i undervisningen tager altså ikke udgangspunkt i bestemte bevægelseskvaliteter. Kvaliteten tager udgangspunkt i engagementet, indlevelsen og den kropslige udfoldelse hos den enkelte. Med det udgangspunkt kan der arbejdes med følgende trinmål fra idrættens Fælles Mål i klasse: anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet udtrykke stemninger med kroppen reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår Kapitlet præsenterer eksempler på lege, øvelser og rytmiske danse, der arbejder med ovenstående læringsmål. Men de vil også kunne anvendes til andre målgrupper end klassetrin. Dette kapitel: 1. Beskriver opvarmningslege. 2. Giver eksempler på øvelser og danse fra klasse med udgangspunkt i udvalgte trinmål. 3. Forholder sig til improvisation, underviserrolle, progression, differentiering, evaluering m.m. 39

2 Opvarmning Opvarmning i rytmisk bevægelse har et mere mentalt forberedende sigte frem for en fysisk opvarmning af kroppen. Deltagerne skal forberedes til aktiviteterne på en måde, så de får lettere ved at leve sig ind i dem. I opvarmningslegene er opmærksomhed på kropsligt udtryk, rytme og humor oftest i fokus. Nedenfor præsenteres eksempler på opvarmningslege: Den store dinosaur Legen foregår som den kendte leg sten, saks, papir. Dvs. når to elever mødes, udfører de sten, saks, papir. Alle elever går rundt mellem hinanden og starter som øgleæg, men vinder man i sten, saks, papir bliver man til en baby-dinosaur og derefter til en stor dinosaur. Vinder man som stor dinosaur, går man ud af legen og betragter dem, der er tilbage i legen. Underviseren viser, hvordan øgleægget hopper rundt og siger bok, bok, mens det slår sig selv på skallen. Fra øgleæg bliver man til en baby-dinosaur der tripper rundt med små vinger og siger mi, mi, mi, mi, mi. Endelig bliver man til en stor dinosaur, der med lange arme som kæber er meget frygtindgydende, mens den råber WAAAAUHH. Robot-leg Musik: Popa Chubby: If it feels like love fra Brooklyn Basement Blues, alternativt Michael Jackson: Don t stop till you get enough I opvarmningslegen deles eleverne i et stort antal robotter og i et lille robot-styrende team. Robotterne må kun gå i den retning, de sættes til at gå i, og de skal fortsætte med at gå, selv om de går ind i noget. Det robotstyrende team styrter rundt og drejer robotterne, så de ikke går ind i hinanden, væggen eller lignende. Legen har høj intensitet for det robot-styrende team, som derfor jævnligt bør skiftes ud. Tempoet kan desuden skrues i vejret hos robotterne fx går speed-robotter ret hurtigt. Legen fokuserer på drama og fantasi via deltagernes indleven i rollen som robot, og legen skaber derved en stemning med plads til at være lidt skør. Klappekonkurrence Deltagerne lærer følgende rap: Til klappekonkurrence på et diskotek, klap i kammerat, hvorfor klapper du ik?. Til rappet sættes følgende bevægelser: Til klappekonkurrence på et diskotek >< 4 klap skiftevis på lår der løftes til vandret klap i kammerat, hvorfor >< rappet udtryk med hænder og attitude (rum for freestyle) klapper du ik? >< 3 klap Klappekonkurrencen sættes i gang ved at dele deltagerne i 2 eller 4 grupper, hvorefter holdene starter rap et forskudt som i en kanon. Samtidig begynder grupperne at bevæge sig mod og ind mellem hinanden. Udfordringen er at fastholde sin egen kropslige og sproglige rytme, mens man med sit kropslige udtryk og engagement forsøger at bringe modstanderne ud af deres rytme. Til orientering kan det være vanskeligt at kåre en vinder. Øvelser I det følgende præsenteres øvelser, som udvikler barnets evne til at anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse. Gang Gå rundt mellem hinanden. Læreren viser 3 forskellige øvelser til tallene 1, 2 og 3. Nu går alle rundt igen og når læreren siger et tal, udfører alle den tilhørende øvelse. Efter nogen tid sættes flere tal på. Mulige øvelser: hop, freeze, rullefald over gulvet, drejning på gulvet, trille på gulvet, etc. Musik: Fx get out of this house af Shawn Colwin (kan også udføres uden musik) 40

3 Musikalen Eleverne løber i takt til musik, som kan tælles til otte. Der kan tælles højt til 8, mens der løbes, og underviseren markerer herefter, at næste gang man når tælllingen 8, skal alle stoppe med vægten på ét ben. Så står alle stille i balance på ét ben i yderligere otte taktslag, hvorefter løberytmen genoptages på taktslaget 1. Samme øvelse kan gentages, og der kan evt. indlægges udfordringer som twist, hop eller andet i de 8 taktslag, hvor der balanceres på ét ben. Musikalen - udvidet Der løbes rundt i en stor kreds. Læreren bestemmer et tema for hvilke bevægelser (fx spring, spark, drejning eller lignende) der nu må udføres hen over gulvet inde i cirklen. Eleverne tager selv initiativet nu, bryder ud af cirklen og udfører bevægelsen hen over gulvet. Musik: Fx two hearts af Phil Collins (kan også udføres uden musik) Danse Nu præsenteres et eksempel på en mere eller mindre færdig dans efterfulgt af et kampdanse-tema. Dansene er umiddelbart lette at gå til rent teknisk og lægger vægt på udtrykke stemninger og historier med kroppen i et fællesskab. Grease Musik: We go together fra filmen Grease 1 Takter Bevægelse 32 takter løbe ind til musik, opstilling med front mod scenen 8 takter 2 dyb med foden til hver side (x 2) 8 takter 4 hop med vinke til mormor 16 takter tandhjul med hoften 2 th, 2 tv, 2 th, 2 tv 8 takter grease pegefinger + vippe med hælen th, sved kastes ned med hånden 8 takter grease pegefinger + vippe med hælen tv, sved kastes ned med hånden 16 takter gå rundt om sig selv og knæle hilsende med arme i favn gentages 3 gange 32 takter løbe baglæns og alle samles i klump 64 takter løbe frem med freestyle (løbe rundt mellem hinanden) 8 takter guitar til wam babeluba wam bam bu 64 takter løbe ud og vinke til publikum og løbe ind igen gentage serien ovenfor 2 gange + løbe ud og vinke til publikum 4 Designet af John Friis, lektor ved Hjørring Seminarium 41

4 Grease-dansen er konstrueret med relativt simple bevægelser og mange gentagelser. Det høje tempo betyder imidlertid, at dansen vil være en udfordring for børnene. Grease er bygget op som en opvisningsdans med flere ind- og ud marcher. Der er rum for freestyle undervejs, og deltagerne er ikke afhængige af hinanden. Med Grease-dansen er det oplagt, at eleverne deles og laver opvisning for hinanden. Og dansen kan iscenesættes yderligere med solbriller og lignende. Kampdanse Nedenfor er temaet kampdans og her gives eksempler på en mulig opbygning. Slå og sparke Musik: KungFu Fighting af Carl Douglas Eleverne går rundt mellem hinanden og slår og sparker ud i luften. Der tænkes i forskellige stilarter som boksning, karate, taekwondo eller lignende. Nu laver eleverne parvis show off. Den ene i parret blærer sig ved at vise nogle seje slag, mens den anden står og kigger på. Så prøver den anden at overgå med endnu sejere slag og spark, mens den ene kigger på. Her kan skiftes partner flere gange. Endelig arbejder eleverne parvis og udarbejder selv en slåskamp. Sørg for god afstand imellem deltagerne, så ingen rammer hinanden. Stunt-agtigt Parvis: Den ene slår frit den anden reagerer. Sørg for, at der kommer pauser mellem slagene, så man kan nå at reagere. Og sørg for at slagene bliver overdrevent tydelige. Lad også offeret overdrive sin reaktion. Brug musikken og slå nu på 1, mens offeret reagerer på 2, 3 og 4. Lad en elev slå flere gange, inden de bytter. Det giver parterne tid til at leve sig ind i deres roller. Man kan også vælge at udføre dele af en slåsdans i slow motion. Det giver særlig mulighed for at arbejde med overdrevne udtryk. Brug eventuelt klassisk musik som baggrundsmusik. Bandedans Musik: Jam af Michael Jackson Dansens grundsekvenser kunne være følgende: 8 gangtrin fremad (streetagtige) 8 gangtrin i en bue om den ene skulder og tilbage til start 4 gangtrin og ned i hugsiddende, mens der kigges søgende rundt i rummet Gå frem på én fod og spark med den anden x 4 (armene arbejder som parade med bevægelsen) Gå samle til slå, slå x 2 (med højre side til, der bokses med højre arm) 4 gangtrin frem og ud i bredstående, korslagte arme og se overlegen ud find selv på flere. Bandedansen kan danses enkeltvis i gruppe, men ved at stille to bander op over for hinanden skabes en mere intens oplevelse, som vil betyde en større indlevelse. Banderne kan nu udføre de samme trin mod hinanden. Rigtigt sjovt bliver det, når de to banders dans er indstuderet så nøje, at de i store dele af dansen står tæt over for hinanden. Idet den ene bande går frem med spark, går den anden bande tilbage med parader og omvendt. Her skabes en fortælling, som kan ende op med, at eleverne parvis bringer en tidligere øvet slåskampdans ind i bandedansen. 42

5 Kickbokse-dans 2 Musik: M.C. Hammer Can t touch this Takter Bevægelse 4x8 Intro-freestyle (bukker, hilser til og opildner publikum, jabs m.m.) 2x8 4 hop til venstre, 2 hurtige slag (på beat), undvige, 3 slag (på beat), 4 hop tilbage + vente 4 takter 2x8 samme men nu til højre og som højrefodsbokser 2x8 4 hop fremad + 3 slag + knæspark og skub væk, 4 hop tilbage, 4 takter til at vende 2x8 samme men som højrefodsbokser 4x8 hook med både venstre og højre, uppercut med venstre og højre det hele 4 gange 4x8 4 hop, spark, benskifte, 2 hop det hele gange 4 (skiftevis højre og venstre ben) 2x8 forfra det hele en gang til: 4 hop til venstre, 2 hurtige slag (på beat), undvige, 3 slag (på beat), 4 hop tilbage + vente 4 takter Dansen er kort (ca. 2 minutter) men fysisk anstrengende. Det fysiske niveau afhænger naturligvis af, hvorvidt eleverne lever sig ind i dansen. Også denne dans egner sig i høj grad til opvisning, og den kan udvides med mere freestyle, fx hvor eleverne simulerer et knock-out. Det er naturligvis muligt at finde andet musik, der passer til dansen. I det angivne nummer med McHammer er der rimelige muligheder for at ramme musikkens puls. Pulsen i musikken kombineret med mange gentagelser i dansen betyder, at eleverne hurtigt får overskud til iscenesættelsen af boksningen. Det anbefales, at boksningen iscenesættes yderligere fx med lagenstumper viklet om knoerne. Så simpel en rekvisit er tilstrækkeligt til at give eleverne en fornemmelse af at være boksere. Alternativt kan underviseren sammensætte en lignende dans til Eye of the tiger, hvor pulsslagene er mere tydelige. Der kan også anvendes stokke, så dansen bliver en stokkedansekamp. Endnu en udviklingsmulighed er at anvende et avisfoto af to boksere, brydere eller lignende, og med det som udgangspunkt lade børnene konstruere en kampdans til fx langsom højtidelig musik (fx klassisk), så de kan arbejde med at skabe et præcist udtryk. I det arbejde kan underviseren indlægge en ramme i form af forskellige opgaver, som eleverne skal bringe ind i dansen, som fx at dansen skal indeholde et svæv, et løft, en rulle, et kast, et glid eller lignende. 3) Improvisation Både Grease, Kickbokse-dans og til dels bandedans kan foregå som færdige danse med fokus på drama og iscenesættelse. Dramaet og iscenesættelsen rummer i sig selv en rolleindlevelse en fiktion. Men underviseren kan skabe rum for mere improvisation og de selvstændige, kreative læringsmuligheder, der ligger i improvisationen. Det sker ved at inddrage sekvenser med freestyle, dvs. perioder i dansen, hvor eleverne selv udfylder det åbne rum af x takter. Her er det oftest nødvendigt, at underviseren hjælper eleverne på vej med at improvisere. Improvisationen vil altså sjældent være helt fri, men ofte foregå inden for nogle rammer og en stemning, så barnet får støtte til at improvisere. Ved at skabe et billede i elevens hoved af, hvad der skal imiteres i improvisationen fx et knockout i en boksekamp, får eleverne en overordnet ramme der kan give udfoldelserne en retning og inspiration. Den overordnede ramme, som kan betragtes som en løs opgavestruktur, er alt eleverne behøver. De har ikke brug for detaljerede instruktioner at reflektere over, når de imiterer. Det er opfattelsen her, at en ramme samtidig vil give en udvikling og forbedring af kvaliteten. 2 Inspireret af John Friis, lektor ved Hjørring Seminarium 43

6 Underviserrollen Det er min opfattelse, at inden for området musik, bevægelse og udtryk er underviserens indlevelse mere afgørende end i anden idrætslig undervisning. Underviseren skal gå forrest i iscenesættelsen af dansen. Som nævnt behøver man ikke selv være en god danser for at arbejde med området, men man skal vise, at man vil det! Underviserens engagement er forudsætningen for den gode oplevelse og det skabende miljø. Så forbered dig på, at du skal give noget af dig selv. Til gengæld får du en mere positiv respons. Undervisningsdifferentiering I de præsenterede danse stilles der begrænsede krav til undervisningsdifferentiering. For det første er deltagerne i stor udstrækning uafhængige af hinandens præstation. Sidemanden bliver ikke påvirket på samme måde af, at benet ikke er strakt, som hvis man skulle klappe ham i hænderne eller have grebet bolden, der gik til indkast. Og kommer man ud af takt, kan man altid finde ind igen. Det handler om at være med i dansen frem for at udføre med strakte vriste. For det andet er vanskelige bevægelser ikke en nødvendighed teknikken er underordnet helheden. Det er drama og intensitet, der er i højsædet, så den uerfarne danser har stort set de samme muligheder for fuld deltagelse, som den erfarne. Anvendes danse, hvor deltagerne er mere afhængige af hinanden, vil de hurtigt opfattende og dansevante elever kunne hjælpe de uvante dansere gennem dansen. Differentieringen befinder sig altså der, hvor de dansevante elever påtager sig et større ansvar for at lede hele gruppen gennem dansen. En anden differentieringsmulighed er den gængse med at placere de dygtige forrest. Det øger presset, da de andre elever kan se dem. Medmindre underviseren medvirker allerforrest, stiller det desuden krav til, at de kan huske serien. Ønsker man imidlertid at udfordre alle mere ligeligt, kan det være lærerigt at gentage en dans flere gange og samtidig ændre dansens retning 90 eller 180 grader i rummet. Så vil stort set alle komme til at stå forrest undervejs i dansen. 44

7 Progression I klasse befinder progressionen sig naturligvis i bevægelsernes tekniske sværhedsgrad, i længden af serierne, i musikvalget, i tempo osv. Progression findes også i de mere åbne opgaver, hvor eleverne selv skal udfylde en dans. Her vil rammerne udgøre progressionen altså i de krav der stilles til eleverne, via de rammer underviseren lægger ned over dansen. Også i dialogen af bevægelser og handlinger, kan der indlægges en progression i spørgsmålene fra underviserens side. Evaluering En oplagt evalueringsform er opvisning. Lad børnene lave opvisning for hinanden i undervisningen. Klassen kan også lave opvisning på skolen i det store frikvarter, eller man kan invitere forældrene, og lade klassen fyre den af til forældrenes store begejstring. Dialog om de kropslige og sociale oplevelser og handlinger betyder, at børn kan genkende og erkende kropslige erfaringer. Dialogen kan tage udgangspunkt i konkrete spørgsmål fra læreren omkring, hvem der især lignede en robot og hvorfor, hvad der var vanskeligt ved at lave en slåsdans osv. Børn kan dele disse erfaringer eller viden, stille spørgsmål til den, vurdere og arbejde videre med den, og i den proces katalyserer læreren overgangen fra tavs kropslig og social viden til en mere bevidst og tydelig viden hos børnene. Dans kan også optages og vises for børnene selv. Det skaber en lærerig mulighed for at se, hvordan de udtrykker sig især når optagelserne kombineres med dialogen. Endelig vil underviserens observationer af børnenes deltagelse bidrage til evalueringen. For hvis de deltager engageret, vil de arbejde med de udvalgte trinmål ovenfor. God fornøjelse! Litteratur Fælles Mål for Idræt, Undervisningsministeriet, uvm.dk Borghäll, Johan: Pædagogik for forrykte om den ekspressive idræt, Forlaget ROAS Aps. Roskilde 1990 Friis, John: Udleveret litteratur på kurset Begejstrede børn bøvler bedst, Dansk Skoleidræt, Vingsted oktober Jessen, Dorte og Mølgaard-Pedersen, Kenneth: Dans og bevægelse, Kroppen i skolen, Dansk Skoleidræt, 2006 Byrner, Lone m.fl. Dans med børn, Dans i uddannelse,