Byens rum & Byens liv Odense 1998

Transkript

1 Byens rum & Byens liv Odense Gehl Architects Urban Quality Consultants, Copenhagen

2 Byens rum & Byens liv, Odense Udarbejdet for: Odense Kommune Følgegruppe: Jannik Nyrop, Souschef, Byplan- og Miljøafdelingen Carsten Henriksen, Byplankontoret, Byplan- og Miljøafdelingen Marianne Tonim Nielsen, Byplankontoret, Byplan- og Miljøafdelingen Berit Jørgensen, Byplankontoret, Byplan- og Miljøafdelingen Jette Flinch Nyrop, Byplankontoret, Byplan- og Miljøafdelingen Bill Stanton, Udviklingskontoret, Park- og Vejafdelingen Hanne Bat Finke, Udviklingskontoret, Park- og Vejafdelingen Marius Jensen, Planlægningskontoret, Borgmesterforvaltningen Ole Svendsen, Planlægningskontoret, Borgmesterforvaltningen Carsten Løndahl, Odense Bytrafik Karin Dyhre, Byplankontoret, Byplan- og Miljøafdelingen Koordinator for bylivstællinger og interviewundersøgelse: Hanne Feldfoss, Udviklingskontoret, Park- og Vejafdelingen Koordinator for bearbejdning af GIS-kort: Marius Jensen, Planlægningskontoret, Borgmesterforvaltningen Udarbejdet af: GEHL Architects Urban Quality Consultants Copenhagen v. Jan Gehl, arkitekt M.A.A. Projektkoordinatorer: Torsten Lindberg, arkitekt M.A.A. Maria Ljungbo Jensen, arkitekt M.A.A. Konsulenter vedr. interviewundersøgelse: Eva Broegård, stud. scient. pol. Kristian Lyk-Jensen, stud. scient. pol. 2

3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Historisk oversigt: 6 Udviklingen af fodgængerområderne i Odense bymidte, Introduktion til bylivsundersøgelsen 8 Opholdsaktiviteter på en sommerhverdag 30 Ophold på sommerdage i 1988 og 31 Aktiviteter i byen, rum for rum, 32 på en sommerhverdag i juli Aktiviteter i byens parker, rum for rum, 34 på en sommerhverdag i juli Børn og unge i byens rum 35 Hvem færdes i byen på en sommerhverdag? 36 Aldersfordeling i bymidten i 1988 og 37 Del 1. Byens rum - Problemer og muligheder 10 Bilfrie gader og pladser 11 Byens grønne rum 12 Byens sammenhænge og forbindelser 13 Beboere i bymidten 14 Studerende i bymidten 15 Aftenaktiviteter i bymidten 16 Elementer i gadebilledet 17 De grønne elementer i bymidten 18 Bygadernes beplantning - 10 år senere 19 Del 3. Interviewundersøgelse - Holdninger 38 til Odense Interviews 39 Hvem bruger byen, og hvordan bruges den? Transporten til og fra bymidten - og i bymidten 41 Synspunkter på bymidten 42 Kommentarer til interviewundersøgelsens 44 resultater Del 2. Byens liv - Hvordan bruges byen 20 Metode: Tællinger og observationer 21 Gåtrafikken på en sommerhverdag 22 Gåtrafikken på sommerdage i 1988 og 23 Gåtrafikken, gade for gade, 24 på en sommerhverdag i juli Gåtrafikken, gade for gade, 26 på en sommerlørdag i juni Ophold i byen 28 Byens udeserveringer 29 Del 4. Konklusioner og anbefalinger 48 Bylivsundersøgelsens resultater 49 - en oversigtlig sammenfatning Forslag til styrkelse af bymidtens kvalitet 49 Appendix: 52 Odense Kommunes turistundersøgelse 3

4 Gadefortegnelse over Odense bymidte. 1 Sortebrødre Torv 2 Fisketorvet 3 I. Vilh. Werners Plads 4 Flakhaven 5 Klingenberg 6 Gråbrødre Plads 4

5 Forord Odense Kommune er i gang med at udarbejde en kvarterplan for bymidten og revidere trafik- og parkeringsplanen for samme område. Det sker som en opfølgning af de opgaver, der blev stillet i kommuneplanen i 1997, hvor bymidtens fremtid var et særligt tema. Detaljeringen af kommuneplanen i kvarterplan og trafik- og parkeringsplan skal bruges til at styre udviklingen i bymidten de kommende år og gøre det lettere at målrette indsatsen. "Byens rum & Byens liv" indgår i dette arbejde. Rapporten beskæftiger sig med den centrale del af Odense, hvor de offentlige rum, butikker, service og kulturtilbud er koncentreret. Kommunen har fundet det vigtigt at tage udgangspunkt i den måde, folk bruger og oplever bymidten på. Fælles for brugerne er, at uanset om de bor i området eller tager til og fra de omkringliggende områder, ender de alle med at færdes til fods, og det er den synsvinkel, vi har ønsket at få belyst. Rapporten er delt op i tre dele med hver sin metode, og resultaterne sammenfattes til slut i en konklusion og nogle anbefalinger: Del 1/Byens rum er en registrering og en visuel og planlægningsmæssig vurdering af bymidtens problemer og muligheder. Del 2/Byens liv består af tællinger af fodgængere og folk, der gør ophold i de offentlige rum. Del 3/Interviewundersøgelse beskriver styrede interviews udført på gaden samt spørgeskemaer med uddybende spørgsmål og et kort, som de interviewede har besvaret hjemme. Del 4/Konklusioner sammmenfatter tendenser fra de tre undersøgelsestyper og kommer med anbefalinger til forbedringer af bymidten. Søren Møller Rådmand Jørgen Boe Byplan- og Miljøchef 5

6 Historisk oversigt: Udviklingen af fodgængerområderne i Odense bymidte, Ligesom andre større byer har Odense længe arbejdet med at gøre bymidten attraktiv og imødekomme de mange brugeres og trafikanters forskellige behov. Op igennem 1950'erne og 1960'erne optog bilerne stadig mere plads i gaderummene, indtil det nye begreb "gågaden" i 1962 blev introduceret i Danmark med omlægningen af Strøget i København. Den midterste del af Vestergade blev som den første anlagt som gågade i 1969 med et lille net af andre bilfrie gadestrækninger omkring sig. I dispositionsplanen fra 1973 talte man om muligheden for at udvide gågaderne til et samlet gågadenet med Vestergade som gågade fra Frue Kirkestræde i øst til Søndergade i vest. Det afgørende skridt i arbejdet med den bymidte, vi kan se i dag, blev imidlertid taget med vedtagelsen af trafikplanen i Planen udpegede en cityring med mulighed for at etablere en række parkeringskældre eller -huse, og bybusterminalen blev flyttet fra Flakhaven og Skt. Knuds Plads til Klingenberg. Dette muliggjorde fredeliggørelse af Flakhaven og den inderste del af Jernbanegade, etablering af Vestergade som gågade fra Thomas B. Thriges Gade til Kongensgade og etablering af Kongensgade som gågade fra Vestergade til Vindegade. Samtidig udpegedes både en nord - syd og en øst - vest cykelrute igennem bymidten. Gågaden i Kongensgade blev anlagt i 1985, og størstedelen af planen var gennemført op til Odenses 1000-års jubilæum i I 1997 blev Overgade ensrettet og ombygget med naturstensbelægninger "fra væg til væg" som afrunding af mange års indsats for at bevare og renovere kvarteret. Senest er Klosterbakken renoveret, så der her skabes et bedre samspil mellem byen og Eventyrhaven. Ud fra samme intentioner er Skt. Knuds Plads i øjeblikket under omlægning. Langs Thomas B. Thriges Gade er parkeringspladser forskønnet, og i området ved Brandts Klædefabrik er Pantheonsgade fredeliggjort og Vestergade omlagt imod vest frem til Ny Vestergade. De seneste års forbedringer er sket uden en overordnet plan for indsatsen, og det er nu tiden, at Odense gør status og prioriterer de kommende års indsats for at bevare og forbedre en attraktiv bymidte. Vestergade - før omlægningen i 1969 Vestergade, set mod øst, 1988 Med indvielsen af Odense Banegård Center i 1995 blev den kollektive trafik for første gang samlet på ét sted, så der er korrespondance mellem tog, regionalbusser og bybusser. Vestergade, set mod øst, 6

7 På kortene til højre er registreret udviklingen fra 1969 til af Odense bymidtes forgængerområder i offentlige gader, torve samt i offentlige og private passager og pladsdannelser inde i byens karréer. Arealangivelserne fortæller om det samlede antal kvadratmeter reserveret til fodgængerområder på de pågældende tidspunkter. Kongensgade, set mod nord, 1983/84 Længdeangivelserne beskriver den samlede længde af fodgængerområderne. Odense bymidte, 1969 Areal: m2 Længde: 450 m Areal: m2 Længde: m Kongensgade, set mod nord, 1988 Overgade, set mod vest, 1983/84 Odense bymidte, 1988 Areal: m2 Længde: m Kongensgade, set mod nord, Overgade, set mod vest, Odense bymidte, 7

8 Introduktion Undersøgelsesområdet i : m2 Undersøgelsesområdet i 1988: m2 Formål Formålet med undersøgelserne af byrum og byliv i Odense bymidte er at tilvejebringe et overblik over dels bymidtens kvaliteter, dels de områder og sektorer, hvor videre udvikling og forbedring af byens rum er ønskelig. Undersøgelserne indgår som et vigtigt led i Odense Kommunes planlægning af bymidtens fortsatte udvikling. Tidligere undersøgelse Der er tidligere - i sommeren gennemført en række tilsvarende bylivsundersøgelser i Odense bymidte undersøgelsen - offentliggjort i rapporten "Byliv Odense 1988" - blev gennemført af et hold forskere fra Kunstakademiets Arkitektskole under ledelse af lektor, arkitekt Jan Gehl. Denne tidligere undersøgelse gør det muligt at påvise, hvordan bylivet i bymidten har udviklet sig i løbet af de forløbne 10 år. Undersøgelsesområdet Den aktuelle undersøgelse - -undersøgelsen - omfatter et område på m2 i Odense bymidte. Herudover er der også gennemført en række registreringer af, hvorledes parkerne langs Odense Å benyttes på sommerdage. Å-parkernes arealer indgår ikke i ovennævnte arealberegning. Ved at udelade Å-parkernes arealer af areal- beregningen for bymidten gives der bedre mulighed for at sammenligne Odense bymidte med andre bycentre. Den tidligere bylivsundersøgelse undersøgelsen - omfattede et væsentligt mindre område. Undersøgelsesområderne i henholdsvis 1988 og fremgår af planerne til venstre. Undersøgelsernes opbygning -undersøgelserne omfatter 3 undersøgelseskategorier. - Byens rum Hvordan er byens rum disponeret? Hvor mange parker og hvor store arealer er til rådighed for fodgængertrafikken og bylivet? Hvilke kvaliteter og svagheder kan påvises med hensyn til de rum, borgerne færdes i i bymidten? Denne undersøgelsesdel er gennemført ved observationer og registreringer. - Byens liv Hvordan bruges Odense bymidte på typiske sommerdage? Hvor mange færdes i gaderne? Hvor mange gør ophold i byen? Hvordan bruges byens gader, torve og parker? Hvem færdes i byen? Hvorledes har bylivet udviklet sig i 10-året fra ? Bylivsundersøgelsen er gennemført som tællinger og observationer på typiske sommerdage. - Synspunkter og holdninger Synspunkter og holdninger om Odense bymidte er indsamlet ved en interviewundersøgelse omfattende godt 1800 gadeinterviews. Med udgangspunkt i de gennemførte undersøgelser fremlægges afslutningsvis en række konklusioner og forslag vedrørende den videre udvikling af bymidten. 8

9 Odense bymidte Odense bymidte - sammenlignet med andre byer (figurerne viser cityområderne i de respektive byer) Odense bymidte har et sammensat og alsidigt udvalg af funktioner: Beboelse, undervisning, kontorer, handel, restaurationer og kulturtilbud. Der er igennem årene gennemført et stort planlægningsarbejde for at sikre gode vilkår for de forskellige trafikgrupper i bymidten, ligesom der er gennemført en omfattende indsats vedrørende bymidtens belægninger, facader, udstyr, beplantning samt integration af kunst i byens rum. Specielt for Odense er de usædvanligt attraktive parker langs åen, dels i bymidten, dels i umiddelbar tilslutning til bymidten. Til højre er vist Odense bymidte samt - til sammenligning - bycentrene i København, Oslo og Stockholm. Uanset bystørrelse har bycentrenes størrelse en tendens til at være ca. 1 mio. m2, svarende til en udstrækning på ca. 1 x 1 km. Dette svarer i store træk til den afstand, de fleste fodgængere sædvanligvis vil acceptere at gå uden hvil eller ophold. Odense bymidte m inb. / kommunen København city m mio.inb. / regionen Oslo city m inb. / regionen Stockholm city m2 1.2 mio.inb. / regionen. Odense Å flyder igennem Odenses parker og danner et åndehul i bymidten. Gågademiljø i Odense. Alle planer 1:

10 Del 1. Byens rum Problemer og muligheder 10

11 Kort over bilfrie gader og pladser i Odense bymidte Bilfrie gader og pladser Odense har - i forhold til byens størrelse - et omfattende system af gågader og fodgængerprioriterede gader. Hertil kommer et temmeligt stort netværk af private arkader og passager samt de meget spændende rumdannelser omkring Brandts Klædefabrik. 4 torvedannelser indgår i netværket af bilfrie rum - Sortebrødre Torv, Fisketorvet/I. Vilh. Werners Plads, Flakhaven og Brandts Klædefabrik. Det samlede areal af de bilfrie (og næsten bilfrie) rum udgør ca m2, og det fortæller om den meget omfattende indsats, der gennem en årrække er gjort for at give byens brugere gode, trafikfredede rum at færdes og opholde sig i. Herunder: Specielt for Odense er det, at der i dele af gågadesystemet er integreret cykler (Vestergades østlige del) samt både cykler og busser (Vestergades vestlige del). Billedet viser cykelruten i Vestergades østlige del. Samlet areal, bilfrie torve og gader : m2 Heraf: H.C. Andersen-kvarteret : m2 Herudover: Brandts Passage, Vintapperstræde, Gråbrødrepassagen og Lottrups Gård : m2 Samlet længde, bilfrie gader : m Heraf: H.C. Andersen-kvarteret : 600 m Længde af gågader : m Længde af øvrige bilfrie gader : 550 m Herudover: Brandts Passage og Vintapperstræde, Gråbrødrepassagen og Lottrups Gård : 660 m Til sammenligning: Samlet areal, bilfrie torve og gader København: m2 Til sammenligning: Længde af bilfrie gader København: m Stockholm: m Oslo: m Malmö: m Göteborg: m 11

12 Byens grønne rum Odense bymidte har et helt usædvanligt fint udbud af parker og grønne rekreative arealer, dels i selve bymidten, dels langs åen umiddelbart syd herfor. Udbuddet af parkrum i og ved bymidten udgør i alt ca m 2, og parkerne fremtræder velplejede og indbydende. Kongens Have H.C. Andersen Haven Lotzes Have H.C. Andersen Haven Munke Mose Parken ved Nonnebakken Ansgar Anlæg Munke Mose Parker i og omkring Odense bymidte: Kongens Have: m2 H.C. Andersen Haven: m2 Parken ved Nonnebakken: m2 Munke Mose: m2 Lotzes Have: m2 Ansgar Anlæg: m2 12

13 Byens sammenhænge og forbindelser En nærmere analyse af besøgsmål og fodgængerforbindelser viser, at der i Odense er ganske gode øst-vest-forbindelser. Øst-vest-forbindelsen er dog stærkt generet af den kraftige fysiske og psykologiske barriere, der udgøres af Thomas B. Triges Gade og (de aktivitetsmæssigt noget døde) Fisketorv/ I. Vilh. Werners Plads. Nord-syd-forbindelserne i byen er væsentligt dårligere. Kongensgade løber ikke rigtigt nogen steder hen. Forbindelserne mellem byens handelsmæssige tyngdepunkt i Vestergadeområdet og det nye banegårdscenter er - i dagens situation - meget utilfredsstillende og udgør et vigtigt problem, der bør gøres noget ved. Forbindelserne imellem bycentret og de attraktive parker langs Odense Å er svagt udviklede både funktionelt og visuelt. Det er let at være på besøg i bymidten uden at "opdage" dette enestående rekreative tilbud. Vigtig forbindelse Sekundær forbindelse Svag forbindelse Stærk barriere Til højre: Sådan ser adgangen fra banegårdscentret til byen ud. Forbindelsen fra banegårdscentret til bymidten udgør et stort problem både praktisk og visuelt. 13

14 Beboere i bymidten Antallet af beboere i bymidtens forskellige kvarterer i henholdsvis 1988 og. Beboere i alt 1988: Beboere i alt : Odense bymidte har en ganske god blanding af funktioner Et vigtigt indslag i denne værdifulde funktionsblanding er det, at der i bor beboere i bymidten, samt at der er tale om en rimelig spredning ud over området. Sammenlignes med situationen for 10 år siden konstateres, at antallet af beboere i bymidten fra 1988 til er øget fra til Beboertallet er således øget med 1.056, svarende til, at der nu bor 27% flere personer i bymidten. Tilflytterne er primært unge mennesker i aldersgruppen fra år. I perioden fra 1988 til er antallet af unge, der bor i bymidten, øget fra til 2.351, hvilket svarer til en stigning på 46%. I samme periode er andelen af ældre beboere faldet fra 719 til 613, hvilket svarer til en reduktion af beboere over 65 år. Denne markante øgning af boligandelen i bymidten inden for en så kort årrække er i dansk sammenhæng bemærkelsesværdig og repræsenterer en værdifuld udvikling af bymidtens vitalitet og alsidighed. Det vil være meget væsentligt at fastholde og gerne fortsat udbygge bymidtens funktion som beboelsesområde. En af de afledte effekter af en sådan politik vil være en generelt venligere og tryggere atmosfære i bymidten, hvor gaderummet til dels oplyses af lys fra de mange lejligheder Til sammenligning: Beboere pr. hektar Odense bymidte (): 56 København city: 59 Stockholm city: 7 Oslo city: 9 Göteborg city: 36 Malmö city: 65

15 Uddannelsesinstitutioner og antallet af studerende i bymidten. Studerende i alt: Folkeskoleelever i alt: Katedralskolen 660 stud. VUC Studerende i bymidten Foruden beboere udgør også antallet af studiepladser i bymidten - og dermed de studerendes daglige færden i byen - en vigtig, vitaliserende faktor for en god og velfungerende bymidte. Odense er på dette område både godt og dårligt stillet. Værdifuldt er det, at Katedralskolen, VUC og Kunstakademiet ligger i bymidten, samt at de store handels- og teknikuddannelser ligger umiddelbart ind til bymidten. Beklageligt er det, at Odense Universitet ligger netop så langt borte, at det både praktisk og psykologisk er lidt af en rejse at komme ind til byen. Det fynske Kunstakademi 50 stud. Uddannelsesinstitutioner i Odense. Studerende i Odense i alt: Teknisk skole 450 stud. Studenter & HF-kursus 250 stud. Handelsskole 490 stud. Antal studerende: 1 km 2 km 3 km 4 km < >

16 Aftenaktiviteter i bymidten På planen til højre er der med signaturer vist de funktioner og tilbud, der er "åbne" og har lys i vinduerne, og som bidrager til vitaliseringen af Odense bymidte om aftenen. Tirsdag, d. 16. juni Tidsrum: Aften, kl Registreringen viser et ganske højt antal af sådanne aftenfunktioner, samt at aftenfunktionerne er spredt rimeligt ud over bymidtens kvarterer. Det er dog påfaldende - og uheldigt - at der næsten ikke findes aftenaktiviteter i byens vigtigste gade: Vestergade. Med i betragtningen bør nævnes, at nogle aftenaktiviteter skaber større tryghed end andre p.g.a. forskelligt publikum - f.eks. forskellen på biografbesøgende og bargæster. Herunder: Stille aften i Vestergade. Manglen på aftenaktiviteter er sammen med de tilgitrede butiksvinduer med til at skabe en utryg atmosfære i gågademiljøet. Café - Restaurant Butik - Kiosk Hotel Forlystelser: bio, teater, diskotek m.m. Herover: Plan visende byens "aftenaktiviteter", der i aftentimerne - efter butiksåbningstiden - bidrager til vitalisering af bymidten. Det fremgår, at Vestergade er næsten uden aftenaktiviteter og derfor med hensyn til funktioner ligger relativt øde hen i aftentimerne. 16

17 Elementer i gadebilledet Foto 1, 2, 3 og 4. Selv om at der i årenes løb er gjort en stor indsats både fra kommunens side og fra de handlendes side for at få Odenses forretningsgader til at fremtræde som nydelige forretningsgader med præg af kvalitet, må man i sommeren konstatere, at der i handelsgaderne er tale om en aldeles uacceptabel ophobning af varer, skilte, reklameindslag og mærkværdigheder. Roderiet i forretningsgaderne er meget udtalt og trækker indtrykket af Odense ned på en meget uheldig måde. Der bør ubetinget gøres en indsats for at højne den visuelle kvalitet af gadebilledet og møbleringen af gaderummet, for at Odenses forretningsgader kvalitetsmæssigt kan måle sig med gode indkøbsgader i andre danske byer Foto 5 og 6. De mange tilfældigt henstillede cykler yder et væsentligt bidrag til roderiet i Odense og hæmmer fremkommeligheden. Især i krydset Vestergade- Kongensgade er problemet udtalt. At en indsats bør gøres for at få bedre cykelparkeringsmuligheder og bedre cykel-p-vaner er indlysende

18 De grønne elementer i bymidten Odense har i årevis været kendt som en by med særdeles gode eksempler på bymæssig indpasning af træer og andre grønne elementer. På denne side er vist udvalgte eksempler på god og hensigtsmæssig indpasning af træer i byens rum. Odense bymidte er også begunstiget med usædvanligt fine parker og rekreative grønne områder umiddelbart op til bymidten. Dialogen og samspillet mellem fine byrum og dejlige grønne områder burde videreudvikles som en særlig kvalitet netop ved Odense De traditionelle danske bygader var stenrum, hvor huse og belægninger var de væsentlige elementer. Træerne plantedes i rum mellem bygninger, på åbne pladser eller i haver og gårde langs gaden, så trækronerne af de fuldt udvoksede træer blev værdifulde elementer i gadebilledet. Nedergade i Odense har netop denne smukke karakter med en markant trækrone som det væsentligste element. Denne gade fremtræder umiddelbart, mere bymæssigt og smukkere end de mere tilplantede gader. 2. Linden ved H.C. Andersens Hus er et eksempel på et smukt og velplaceret bytræ med gode vækstbetingelser. (Fotograferet i 1988) Odense er landet over kendt for sine smukke, præcist plantede og vedligeholdte stammehække. 4. Også den præcist placerede trægruppe, der møblerer et torv udgør et markant og værdifuldt grønt element i byen. 5. Odense har som en af de første byer i Danmark introduceret møbleringselementer, der, når de er tilplantede, giver et fint grønt indslag i bybilledet. Anvendes denne løsning sammen med træplantning sker det, at der opstår en uhensigtsmæssig dobbelteffekt, hvorved begge beplantningsformer kan svækkes. 6. I rækken af grønne og blomstrende elementer indgår i Odense også bløde, halvhøje blomstersøjler, der er ganske karakterfulde, men som konkurrerer om opmærksomheden med de øvrige lodrette beplantningselementer

19 Bygadernes beplantning - 10 år senere! Odenses gågader hører til gruppen af første og anden generationsgågader i Danmark. Gågadeidéen var stadig ny, og der var bekymring for, om denne nye gadetype nu ville fungere og blive accepteret. Ét af de midler, der blev anvendt for at gøre gaderne venlige og styrke byens miljø, var træbeplantning og placering af andre grønne elementer i gaderne. De tidligere grå trafikgader skulle fremstå som grønne gader. Få steder blev de nye gågader mere grønne end netop i Odense. 5 Efter en omhyggeligt udarbejdet plan plantedes træer og trægrupper, og der blev opstillet slyngplantestativer og plantekasser. Der arbejdedes med en stor variation af beplantningsprincipper og trætyper. På fotos fra 1980'erne fås et godt indtryk af denne konsekvent gennemførte beplantningspolitik. 1 2 Som bymidten fremtræder i - godt 10 år senere - må det konstateres, at gadetræerne, der oprindelig var ret små og venlige i gadebilledet, nu har vokset sig meget store, således at den samlede beplantning i byens gader nu stedvist dominerer gadebillederne ganske stærkt, ligesom rummenes karakter af bymæssige gader stedvist er blevet udvisket. De mange forskelligtartede beplantningselementer - træer, plantestativer, plantekasser og -søjler - konkurrerer også på en uheldig måde om opmærksomheden i en del af byens rum. 6 Helhedsindtrykket forekommer i mange af byens gader at være blevet for sammensat og for broget, ligesom der en række steder er blevet for mørkt og for solfattigt i gaderne. En kritisk gennemgang af de enkelte elementer i den 10 år gamle beplantningsstrategi må være et vigtigt led i en opstramning af bymidtens samlede kvalitet

20 1 a 2 k b f i j c 5 e g h l 6 d n m Del 2. Byens liv Hvordan bruges byen? Fodgængertrafikken er talt på 7 steder markeret 1-7 Opholdsaktiviteter er registreret i 14 områder markeret a-n 20

21 Metode: - Tællinger og observationer Bylivsundersøgelsen har som formål - ved tællinger og observationer - at afdække, hvordan Odense bymidte bruges på sommerdage i. Hvilke spørgsmål er undersøgt? - antallet af fodgængere, der færdes i bymidten, registreret på 7 strækninger - antallet af mennesker, der gør ophold i byen, registreret i 14 udvalgte områder. Hvordan er materialet indsamlet? - ved tællinger af fodgængertrafikken. - ved registrering af opholdsaktiviteter ("Behavioral Mapping"). - ved observationer af livet i byens rum. Undersøgelsesperiode: - undersøgelserne er foretaget på sommerdage med godt vejr i juni og juli. - data er indsamlet på hverdage og en lørdag, yderligere er som kontroldag inddraget 2 dage i august. - brugen af danske byer er bemærkelsesværdig stabil fra den ene til den anden dag inden for samme periode og ved samme vejrforhold. Det er derfor muligt med få, typiske undersøgelsesdage at opnå et pålideligt billede af, hvorledes byen bruges i sommersæsonen. Undersøgelsesdage: - lørdag, d. 13. juni, kl vejr: sol, 20-22º, let vind - tirsdag, d. 16. juni, kl vejr: sol/let skyet, 19-22º, tiltagende vind - onsdag, d. 22. juli, kl vejr: sol/let skyet, 20-25º, let vind Ud over de nævnte datoer er der udført en række kontrolregistreringer på andre dage i perioden for at efterprøve og underbygge de iagttagne tendenser. Gader og områder, der indgår i undersøgelsen Fodgængertællingerne er udført i 15 min./time i følgende gågader, gader og stier: 1. Kongens Have 2. Nørregade 3. Jernbanegade 4. Kongensgade 5. Vestergade midt 6. Vestergade vest 7. Overgade Registrering af opholdsaktiviteter er udført hver anden time. Antallet af personer samt typen af aktiviteter er indtegnet på planer af de 14 undersøgelsesområder. Opholdsaktiviteter er registreret i følgende områder: A Kongens Have B Kongensgade C Brandts Klædefabrik D Vestergade vest E Vestergade midt F Vestergade øst G Flakhaven H Klingenberg I Fisketorvet J Overgade K Sortebrødre Torv L H.C.A.- Haven M Parken, Nonnebakken N Munke Mose 21

22 Gåtrafikken på en sommerhverdag På planen til højre er vist den samlede gå-trafik (i begge retninger) i de 7 undersøgte gader/stier i dagtimerne fra kl på en sommerdag i juli. Onsdag, d. 22. juli kl vejr: sol/let skyet, 20-25º, let vind Fodgængertrafikken i dagtimerne er, som det kunne forventes, størst i Vestergades midterste del og i Kongensgade. Også Vestergades vestlige del har et ganske stort antal fodgængere. Tallene for Nørregade og Kongens Have er overraskende beskedne og understreger, at forbindelserne mellem banegårdscentret og Vestergade ikke bruges særligt meget. Også gåtrafikken i Overgade er overraskende beskeden. Thomas B. Thriges Gade og Fisketorvet skaber en effektiv barriere, der tydeligt deler bymidten i en aktiv, vestlig del og en væsentlig mindre aktiv, østlig del. Gåtrafikmønstrene på den undersøgte juni-dag (onsdag 16. juni ) afviger ikke meget fra mønstrene på juli-dagen, der vises her. Dog ligger gåtrafiktallene generelt 10-20% lavere i juni end i juli Til højre: Fodgængertrafikken i aftentimerne viser væsentlig mindre talmæssige variationer. I Vestergades midte samt i Kongensgade er aftentrafikken ca. 12% af dagtrafikken, mens fodgængertallet i Overgade udgør 25% af dagtrafikken. De mange gående i Kongens Have - set i relation til Nørregade - i aftenens løb understreger denne parks position som den væsentligste forbindelse imellem bycentret og banegården Gå-trafikken på en sommeraften, kl

23 Gå-trafikken på en sommerhverdag i 1988 og Tidsrum: kl Vestergade midt, 1988 og Sammenlignes fodgængertællingerne fra sommeren 1988 med tællingerne fra, fremgår det som en tydelig tendens, at antallet af fodgængere pr. hverdag er faldet ca. 10% i det forløbne tiår. Denne nedgang i fodgængertrafikken konstateres i alle de 3 gader, der indgår i begge undersøgelser. Og reduktionen gælder både tællinger i juni og i juli samt en ekstra kontroltælling, der blev gennemført i august for at se, om tendensen med lavere besøgstal også kunne påvises i august. Tendensen blev også her bekræftet. Det skal bemærkes, at og -tællingerne er gennemført efter helt ensartede metoder, på samme dage og tidspunkter samt under samme vejrforhold, dvs. sommerdage med godt vejr. Der kan i tiåret være sket et skift i brugen af byen, således at hverdagsaktiviteterne er svækket, mens aktivitetsniveauet fredag og lørdag er blevet styrket. En sådan svækkelse af hverdags-aktiviterne er dog ikke konstateret ved de tilsvarende undersøgelser i København i 1986 og Den konstaterede nedgang i antallet af fodgængere bør føre til overvejelser om, hvorledes brugen af Odenses bymidte igen kan styrkes. -22 % -7 % -14 % 1988 Kongensgade, 1988 og % -4 % -14 % : Gåtrafikken på de væsentligste gadestrækninger i Odense bymidte. Torsdag d. 21. juli Tidsrum: kl : Gåtrafikken på de væsentligste gadestrækninger i Odense bymidte. Onsdag d. 22. juli. Tidsrum: kl

24 Kongens Have Fodg. i alt: Nørregade Fodg. i alt: Vestergade vest Fodg. i alt: Gåtrafikken, gade for gade, på en sommerhverdag i juli Onsdag d. 22. juli Vejr: sol/let skyet, 20-25º, let vind Tidsrum: kl Jernbanegade Fodg. i alt: Overgade Fodg. i alt:

25 Kongensgade Fodg. i alt: Vestergade midt Fodg. i alt: pers. pr. minut er grænsen for ubehagelig trængsel på Vestergades mest snævre afsnit. På denne og modstående side er vist fodgængertrafikken i de 7 undersøgte gader/strækninger time for time på en hverdag i juli måned. Dagrytmerne er, gade for gade, ganske sædvanlige for disse gadetyper. Aktiviteterne kulminerer mellem kl og falder stærkt efter kl. 18. Aftenaktiviteterne er ikke specielt omfattende. Vestergade midt har med tøjstativer og skilte m.m. på størstedelen af gågadestrækningen en brugbar gadebredde på 6 m (ud af 11 m). Gadens kapacitet kan herudfra beregnes til 78 personer pr. minut (13 personer pr. meter pr. minut). Som det fremgår, når gåtrafikken mellem kl op på 72 personer pr. minut, hvilket ligger meget nær gadens totale kapacitet. Kommer fodgængertallet højere op, opleves det af mange som en ubehagelig trængsel. Hvor tøjstativer og cykler står tættest, er den effektive gadebredde helt nede på 4 m. Kapaciteten er her reduceret til 52 personer pr. minut. 25

26 Kongens Have Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. i alt: 2.220) Nørregade Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. i alt: 1.900) Vestergade vest Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. ialt: 8.090) Gåtrafikken, gade for gade, på en sommerlørdag i juni Lørdag d. 13. juni Vejr: sol, 20-22º, let vind Tidsrum: Kl Jernbanegade Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. i alt: 3.230) Overgade Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. i alt: 2.360) 26

27 Kongensgade Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. i alt: 9.550) Vestergade midt Fodg. i alt: (Til sammenligning: Tirsd. 16. juni Fodg. i alt: ) 52 pers. pr. minut er grænsen for ubehagelig trængsel på Vestergades mest snævre afsnit. Fodgængertrafikken på en lørdag er talt den 13. juni og viser lørdagsmønstret på en god sommerdag, inden sommerferien er begyndt. Fodgængere er talt i tidsrummet kl Gade for gade er der sammenlignet med gåtrafikken i samme interval på den efterfølgende tirsdag. Alt i alt registreres en større aktivitet i lørdagstimerne. Kongensgade, Vestergade vest og Jernbanegade har ca. 10 % flere gående. Vestergade midt og Overgade har 25 % flere, mens både Nørregade og Kongens Have har færre gående end på hverdagene. Med en komfortabel gå-kapacitet på 75 pers. pr. minut (og i de snævreste afsnit kun 52 pr. minut) er Vestergade midt stærkt overbelastet mellem kl og Der er simpelthen ikke plads til flere, og det er ikke bekvemt og komfortabelt at gå i Vestergade ved middagstid om lørdagen. 27

28 Ophold i byen Siddepladser i Odense bymidte i. Der er i Odense bymidte, i sommeren, 1763 siddepladser til rådighed for de besøgende, der ønsker at gøre ophold i byen. I runde tal er der 400 pladser i bymidtens parker, 400 pladser på bænke, på gader og torve samt 950 caféstole. Især antallet af udeserveringer og caféstole er - som i Danmarks øvrige byer - vokset markant inden for de seneste 10 år. Siddepladser på bænke i byens parker Caféstole En sammenligning med andre danske bycentre sammenholdt med den aktuelle brug af byens siddepladser indikerer, at Odense har et rimeligt antal og et rimelig fordelt udbud af siddemuligheder. Siddepladser på bænke i byens rum Siddepladser på bænke i byens rum Caféstole % +42% OBS! Undersøgelsesområdet for er større end undersøgelsesområdet for På illustrationen til højre er sammenligningen vist ud fra undersøgelsesområdet fra Bymidtens centrale del undersøgt i 1988 og. 28

29 Udendørscaféer og restauranter i bymidten i maj. Byens udeserveringer Fortovscafékulturen har udviklet sig hurtigt i Skandinavien, og den har markant forandret måden, hvorpå byens rum benyttes. Skandinavernes rejselyst i efterkrigsårene og de mange besøg i Middelhavslandene og i Europas dejligste byer har utvivlsomt udbredt interessen for livet på fortovscaféerne - og for bylivet. For år siden var de væsentligste aktiviteter i de danske bycentre at gå på indkøb og se på butiksvinduer, mens aktivitetsmønstrene i de senere år er af mere rekreativ karakter caféstole caféstole caféstole o. 100 caféstole I denne sammenhæng spiller byens mange udeserveringer en vigtig rolle. De leverer ikke bare stole og forfriskninger, men også et bekvemt påskud for at tilbringe tid i byen. Cappuchino'er og drinks byder på en ukompliceret adgang til at nyde mange attraktioner på samme tid: Man er udendørs, kan nyde solen, den friske luft, opleve forskellig underholdning og se på menneskene i byen. Det store antal fortovscaféer har dog også givet en række problemer. Det er væsentligt løbende at følge udviklingen med hensyn til antallet af udeserveringer, deres udseende, placering i byen og den måde, hvorpå byens retningslinier om støj og åbningstider overholdes. : 30 udeserveringer - hvoraf 27 ligger inden for undersøgelsesområdet fra Planen til højre viser lokaliseringen og størrelser på udeserveringerne i det centrale Odense i I dag findes i samme område 27 serveringer sammenlignet med 17 i : 17 udeserveringer At Odenses cafékultur har fulgt denne udvikling er tydeligt. Allerede i 1988 var udendørscaféerne rigt repræsenteret i bymiljøet, og inden for de sidste ti år er antallet steget markant. Inden for den del af bymidten, der blev undersøgt i 1988, er der i perioden 1988 til sket en forøgelse af antallet af caféstole fra 580 til 826, svarende til en forøgelse på 42%. I hele undersøgelsesområdet findes nu 30 udeserveringer med i alt 942 caféstole. Til sammenligning findes i Københavns indre by (1995) 126 caféer med i alt caféstole. 29

30 Opholdsaktiviteter på en sommerhverdag Torsdag d. 22. juli Opholdsaktiviteter (gennemsnit i perioden kl ): Kongensgade Vestergade midt Rådhusområdet Opholdsaktiviteterne er registreret i 14 undersøgelsesområder på 2 sommerhverdage med godt vejr - den 16. juni og 22. juli. På planen til højre er vist, hvor mange personer der i gennemsnit opholder sig i byens forskellige byrum og parker i tidsrummet kl på en julihverdag. På siderne 28 og 29 er opholdsaktiviteterne beskrevet rum for rum over hele dagen.også karakteren af opholdsaktiviteter er beskrevet med signaturer på søjlerne. Vestergade midt, Rådhusområdet og Brandts Klædefabrik er de mest benyttede opholdssteder. I Vestergade dominerer ståaktiviterne, i Rådhusområdet er aktivitetsmønstret mere sammensat, mens cafélivet helt dominerer ved Brandts Klædefabrik. Selv om der var tale om en dejlig varm sommerdag, var besøget i byens parker væsentligt mindre end opholdsaktiviteterne på byens gader og torve. Brandts Klædefabrik Vestergade vest Kongens Have Parken ved Nonnebakken Sortebrødre Torv Overgade H.C. Andersen Haven Munke Mose Til ventre: Cafélivet dominerer aktivitetsmønstret på pladsen ved Brandts Klædefabrik på en almindelig sommerhverdag. Kulturelt aktive (musik, optræden m.m.) Kommercielt aktive (i forb. m. salg, servering m.m.) Legende børn Liggende på plæne Siddende på belægninger, trapper, sokler m.m. Siddende på caféstole Siddende på bænke Stående 30

31 Opholdsaktiviteter på en sommerhverdag i 1988 og Kongensgade Vestergade midt Set under ét er opholdsaktiviteterne i Odense bymidte stort set af samme omfang som for ti år siden. Da fodgængerantallet er faldet ca. 10%, er der dog reelt tale om en forholdsmæssig forøgelse. Flere gør ophold - men ikke mange flere og ikke længerevarende ophold. Både juni- og juliregistreringerne i Odense viser samme tendens. Til sammenligning er opholdsaktiviteterne i Københavns indre by øget i den samme periode. -23% -22% -23% -13% + 5% - 2% 1988 Torsdag d. 21. juli kl Gennemsnit, antal af opholdsaktiviteter: 792 Kongensgade Vestergade midt Onsdag d. 22. juli kl Gennemsnit, antal af opholdsaktiviteter: 800 Kongensgade Vestergade midt Rådhusområdet - 1% Rådhusområdet +41% +20% -72% Brandts Klædefabrik -11% -41% Rådhusområdet Brandts Klædefabrik Vestergade vest Brandts Klædefabrik Vestergade vest Herover og til højre vises opholdsaktiviteterne i juni og juli måned i henholdsvis 1988 og. (Gn.snit kl ) Rådhusområdet har i fået flere besøgende end i Omvendt er der blevet færre ved Brandts Klædefabrik. I 1988 var Brandts Klædefabrik +13% Vestergade vest +18% +15% stadig relativt nyåbnet, og der var stort besøg - især i aftentimerne, hvor der aften efter aften var gennemsnitlige besøgstal på personer. Dette besøgstal er slet ikke konstateret i. 31

32 Aktiviteter i byen, rum for rum, på en sommerhverdag i juli Onsdag d. 22. juli Vejr: sol/let skyet, 20-25º Tidsrum: kl , let vind Kulturelt aktive (musik, optræden m.m.) Kommercielt aktive (i forb. m. salg, servering m.m.) Legende børn Liggende på plæne Siddende på belægninger, trapper, sokler m.m. Siddende på caféstole Siddende på bænke Stående Sortebrødre Torv (Torvedag, onsdag og lørdag hele året) Overgade Kongensgade Brandts Klædefabrik På denne og næste side er vist omfanget af opholdsaktiviteter på en juli hverdag i i de 10 undersøgte byrum. Aktiviteterne i Rådhusområdet er dels vist på en samlet oversigt, dels specificeret ud på de forskellige dele af dette område. Tre forhold er specielt værd at bemærke: - Aktivitetsmønstret ved Brandts Klædefabrik er stærkt forandret og meget reduceret. - Rådhuspladsen/Flakhaven er med nye serveringer blevet et ganske aktivt område. - Endelig kan det konstateres, at I. Vilh. Werners Plads stort set ikke bruges til ophold hverken af voksne eller børn, men at Fisketorvet derimod bruges af skatere. 32

33 Vestergade vest Vestergade øst Vestergade midt Flakhaven Rådhusområdet Vestergade øst Flakhaven Klingenberg Fisketorvet/ I. Vilh. Werners Plads Klingenberg Fisketorvet/ I. Vilh. Werners Plads 33

34 Aktiviteter i byens parker, rum for rum, på en sommerhverdag i juli H.C. Andersen Haven Onsdag d. 22. juli Vejr: sol/let skyet, 20-25º, let vind Tidsrum: Kongens Have: kl Å-parkerne: kl Kongens Have Parken ved Nonnebakken Å-parkerne H.C. Andersen Haven Park ved Nonnebakken Munke Mose Odense har dejlige parker og haver inden for bymidten samt et attraktivt forløb af parker langs åen. Ses der på opholdet i byens parker på en sommerhverdag konstateres, at især å-parkerne benyttes i frokostpauser og henover eftermiddagen, mens den mere bymæssige Kongens Have har sit største besøgstal midt på eftermiddagen. Parkerne besøges af ganske mange legende børn, men de voksnes rekreative aktiviteter udgør dog den største andel af opholdsaktiviteterne. Det er i øvrigt interessant at konstatere, at de undersøgte gader og torve i bymidten tilsammen på en sommerhverdag har et gennemsnit af 1080 opholdsaktiviteter i tidsrummet fra kl. 12 til 16. For parkerne tilsammen er tallet 220, hvilket fortæller, at der er 4 gange flere mennesker i byens urbane rum end i byens parker. Det er vigtigt at understrege, at en kvalitet ved parkerne er at tilbyde alternative muligheder for ophold i forhold til ophold i de menneskefyldte byrum samt at være til rådighed de dage, hvor man netop har brug for freden, roen, naturen og den friske luft. Munke Mose 34

35 Børn og unge i byens rum Interviewundersøgelsen viser, at Odense bymidte i høj grad fungerer som en rigtig bymidte. Det vil sige, at det i særlig høj grad er beboerne fra de nærmestliggende dele af byen, der bruger bymidten. Dette brugsmønster indebærer også, at relativt mange børn - både i førskolealderen (4,6 % af alle besøgende) og i skolealderen (8,8 % af de besøgende) - færdes i bymidten. Børns leg forudsætter netop, at der er rum til leg. Her finder parkerne deres anvendelse, mest udpræget naturligvis parken ved Nonnebakken, der særlig er indrettet til større børns leg og udfoldelser. Legen i parkerne er fordelt ud over hele dagen. I de hårde rum finder legen sted på pladser, hvor der er mulighed for det, mens leg i gaderne med de store fodgængerstrømme næsten ikke forekommer. På pladserne finder legen sted middag og eftermidddag, og på Flakhaven endda først på aftenen, måske fordi der er tale om et offentligt rum, som familien passerer igennem i modsætning til Brandts Klædefabrik, hvor der mere er tale om et selvstændigt mål. Legepladsen på I. Vilh. Werners Plads finder kun begrænset anvendelse, sandsynligvis fordi den er vindomsust, har megen skygge og ikke kan tilbyde de voksne nogen kvaliteter. Derimod anvendes Fisketorvet som "in"-sted for skatere. Ud over at rummet skal være til stede og indeholde lege- og opholdsmuligheder for børnene og deres voksne, er det tydeligt, at skulpturerne "Oceania" på Flakhaven og "De talende bobler" i Kongens Have har en særlig tiltrækning på børnene, og det kan anbefales at tilvejebringe rum og skulpturer egnede til leg på andre af byens pladser. Registrering af legeaktiviteter på en sommerhverdag - onsdag d. 22 juli. Kortet viser det gennemsnitlige antal af legende inden for tidsrummet kl Legende børn Skatere Brandts Klædefabrik 4 Munke Mose 9 2 Kongensgade 6 Kongens Have 3 Fisketorvet 5 4 Flakhaven 2 I. Vilh. Werners Plads Vestergade 4 1 Mageløs H.C.Andersen Haven 4 Parken v. Nonnebakken 35

36 Hvem færdes i bymidten på en sommerhverdag? Klokken 11 Klokken 13 Registrering af aldersfordelingen er foretaget midt i Vestergade. Kl. 11,13,15, 17 og 19 er et repræsentativt udsnit af fodgængere (200 personer) blevet registreret. Dette er gennemført både på en hverdag i juni og på en hverdag i juli. Da resultaterne er sammenfaldende, vises på denne side et gennemsnit af resultaterne fra de to undersøgelsesdage. Klokken 15 Klokken 17 Klokken 19 36

37 Gennemsnit af aldersfordelingen Sommerhverdag 1988 Gennemsnit af aldersfordelingen Sommerhverdag Aldersfordelingen i bymidten i 1988 og Aldersfordelingen time for time Sommerhverdag 1988 Aldersfordelingen time for time Sommerhverdag Både i og i -undersøgelsen er aldersfordelingen af fodgængere i Vestergade registreret henover dagen (fra kl ). Ses alle registreringer henover dagen under ét, svarer besøgsmønstret i godt til mønstret i Der er dog i lidt færre børn i byen ( 1,4 %) og lidt flere ældre (+1,6 %). Samtidig har grupperne af unge og voksne forrykket sig lidt, således at der i 1988 er lidt flere unge i gruppen år (+2,2 %) og lidt færre voksne i gruppen år ( 2,4 %). Alt i alt er disse forandringer - i det overordnede, gennemsnitlige mønster - relativt beskedne. Ses der derimod på de forandringer i brugsmønstet, der fremgår af de nederste illustrationer til venstre (det viser aldersgruppernes brug af bymidten på forskellige tidspunkter af dagen i 1988 og ), er der sket en ret markant forandring i brugsmønstret. De ældre bruger i endnu større grad end tidligere byen i formiddagstimerne, før trængslen bliver for stor. Men størst er forandringerne med hensyn til de unges og de voksne/midaldrendes brug af byen. Alt i alt kan det konstateres, at Odense bymidte er blevet mere præget af gruppen af unge mellem 15 og 30 år i det forløbne tiår, mens der er færre voksne/midaldrende og ældre i byen efter kl

38 Del 3. Interviewundersøgelse Holdninger til Odense 38

39 Interviews Observationsstudierne af bylivet giver svar på, hvor mange der kommer i de enkelte byrum, hvordan og hvornår rummene bruges. Studierne besvarer således spørgsmål om hvor mange, hvordan og hvornår, men studierne belyser ikke de mere personlige og individuelle spørgsmål: Hvem er brugerne, og hvilke synspunkter har de på byens rum og livet i byen? Dette er baggrunden for at supplere observationerne af byens liv med interviewundersøgelser. Data og synspunkter Interviewundersøgelsen har til formål at søge svar på følgende spørgsmål: - Hvilke persongrupper færdes i byen? - Hvor kommer de fra? - Hvad er formålet med besøget i byen? - Hvad foretager de sig i byen? - Hvordan kommer de ind til byen? - Hvilke synspunkter har brugerne på bymidten og bylivet? Opbygning Tider, steder og metoder Undersøgelsen er gennemført i slutningen af august. Undersøgelsen er gennemført på hverdage og en lørdag. Inden for de enkelte dage er interviewene fordelt jævnt fra kl. 9 til 18. Interviewene er gennemført ligeligt fordelt på 6 forskellige lokaliteter i den indre by. Yderligere har spørgerne - inden for de enkelte dage - skiftet mellem lokaliteterne for dermed at sikre en repræsentativ dækning af byens kvarterer og de forskellige grupper af brugere, der færdes i byen. Gadeinterviews I alt er der gennemført 1879 gadeinterviews med tilfældigt udvalgte fodgængere på byens gader og pladser. 55 % af de kontaktede personer indvilgede i at blive interviewet. De 45%, der afslog at svare, afviger ikke med hensyn til køn og aldersfordeling fra gruppen, der deltog i undersøgelsen, hvorfor besvarelserne må anses for repræsentative for de personer, der færdes i bymidten på den pågældende årstid. 2,6 % af alle kontaktede personer ved gadeinterviews var udlændinge. Gæster fra Norden samt øvrige, der forstod dansk, blev udspurgt ud fra de danske spørgeskemaer. I de tilfælde, hvor turister kom fra andre sproggrupper, noteredes køn, alder, formål med ophold i byen og opholdets varighed. udleveret en svarkuvert og et "ta' med hjem"- spørgeskema med anmodning om at udfylde og indsende det udbyggede skema. I alt 710, svarende til 38% af de udleverede postspørgeskemaer, blev indsendt. Materialets behandling Interviewundersøgelsen er tilrettelagt, og de indsamlede data bearbejdet og opsummeret af konsulenterne Eva Broegård og Kristian Lyk-Jensen. På de følgende sider gengives en række af interviewundersøgelsens væsentligste resultater. Interviewundersøgelsen er i sin helhed gengivet i en selvstændig rapport - se nærmere derom på side 47. Undersøgelsen omfatter to interviewrunder. Dels gadeinterviews, dels "Ta' med hjem"-spørgeskemaer. De gennemførte gadeinterviews giver korte svar på en række spørgsmål. "Ta' med hjem"- skemaerne giver muligheder for mere nuancerede besvarelser af en række supplerende spørgsmål. "Ta' med hjem" - spørgeskemaundersøgelsen Alle personer, der deltog i gadeinterviews, fik Interviews er gennemført i tidsrummet kl på en onsdag, torsdag, fredag, lørdag og en mandag omkring månedskiftet august-september på 6 lokaliteter i forskellige dele af bymidten. 39

40 Opsummering af interviewundersøgelsens vigtigste resultater. Hvem bruger byen, og hvordan bruges den? Hvem færdes i byen? Interviewede personers fordeling på køn og alder: % % 23% % % o % Heraf kvinder: 54% og mænd: 46% Til sammenligning: Aldersfordeling i Odense Kommune. Odense C Odense M 8% Øvrige Odense Nabokommuner 7% Øvrige Fyn 7% Udenfor Fyn 7% Ikke oplyst 2% Hvor langt fra bymidten bor de interviewede? Under 1 km 1-5 km Over 5 km Odense bymidte tiltrækker folk fra de nærmeste bykvarterer og forstæder, og fremstår derfor helt overvejende som et bycenter for de omgivende bykvarterer o. 65 4% 14% 21% 24% 21% 16% Hvor kommer de interviewede fra? 31% 40% 37% 40% 23% Hvor arbejder/studerer de interviewede? Odense C Odense M Øvrige Odense Nabokommuner Øvrige Fyn Udenfor Fyn 3 gange/uge el. m. 1-2 gange/uge 1-3 gange/måned Sjældnere Ved ikke 18% 16% 4% 6% 10% Hvor ofte besøges bymidten? 46% Hvor mange arbejder eller studerer i bymidten? Ja 34% Nej 66% Umiddelbart er der flere, der arbejder i bymidten end i Københavner-undersøgelsen, hvor 28% angav at arbejde i city. I Odense-undersøgelsen indgår dog også studerende i det samlede antal. Hvorfor besøges bymidten? (Adspurgte opdelt efter hovedformål med besøget.) Indkøb 35% Personlige ærinder 24% Fritidsaktivitet 11% Arbejde 8% I forbind. med arb. 6% Uddannelse 6% Møde venner mv. 5% Turist/ferie 2% Andet 2% 43% 32% 15% 9% 1% Ses der på besøgshyppigheden er de adspurgte hyppige brugere af bymidten, og de fremstår derfor som en stabil brugergruppe. Hvad beskæftiger de interviewede sig med? Fuldtidsarbejde 39% Studerende(fuldtid) 28% Pension./efterløn 17% Deltidsarbejde 6% Arbejdssøgende 6% Andet 3% Lejlighedsvis arb. 1% De interviewedes beskæftigelser dækker et bredt spektrum. Fuldtidsarbejdende og -studerende udgør dog størstedelen af gruppen. Er arbejde eller fornøjelse/fritid hovedformålet med besøget? Mest arbejde/udd. Mest fornøjelse/fri. Både arb. & fornøj. Hvor lang tid tilbringes i bymidten på hverdage? 1 time eller mindre 1-3 timer 4-6 timer Mere end 6 timer Ved ikke 7% 4% 1% 22% 40% 39% 45% 44% Til hverdag opholder de fleste sig i bymidten i forholdsvis kort tid. Hvor lang tid tilbringes i bymidten om lørdagen? 1 time eller mindre 25% 1-3 timer 56% 4-6 timer 12% Mere end 6 timer 6% Ved ikke 1% Om lørdagen opholder folk sig væsentligt længere i byen end til hverdag. Dette tyder på, at folk på indkøb om lørdagen også bruger opholdet i byen som en udflugt/forlystelse.

41 OBS! Hvor summen overstiger 100 %, havde de adspurgte mulighed for at markere flere svar. Transporten til og fra bymidten - og i bymidten Hvordan kommer man til og fra bymidten? Cykel Bil (som fører) Til fods Bybus Rutebil Tog Bil (som passager) Andet Taxa De nære transportformer såsom bybus, cykel og til fods dominerer færdslen til og fra byen. En anden stor gruppe er bilisterne. Hvor langt går man i bymidten? 1/2 km eller mindre 1/2-1 1/2 km 1 1/2-3 km Over 3 km 27% 23% 19% 17% 5% 4% 4% 1% 0% Hvordan kommer man rundt i bymidten? Til fods Cykel Bil/taxa Bus Andet 4% 3% 0% 20% Det viser sig, at langt de fleste spadserer rundt. En forholdsvis stor andel cykler rundt, mens andre tager bil/taxa eller bus. (Kombinationer af flere færdselsformer indgår i besvarelserne). 21% 38% 34% 7% 95% Gennemsnitligt gik de adspurgte 1,5 km den pågældende dag. Sammenlignet med Københavns-undersøgelsen fra 1995 viser det sig, at de adspurgte i København tilbagelægger markant længere afstande i city. Hvor langt er man villig til at gå fra p-plads, afstigningssted eller bustoppested til første ærinde? 1/2 km eller mindre 1/2-1 1/2 km 1 1/2-3 km Over 3 km Ved ikke 40% 28% 17% 2% 13% Billister, cyklister og buspassagerer angiver stort set ens holdninger til, hvor langt de er villige til at gå til første ærinde. Besvarelserne fremstår derfor som et gennemsnit af de tre trafikantgrupper. I gennemsnit er man villig til at gå 1 km til første ærinde. Hvor langt gik bilister og buspassagerer fra p- plads eller busstop til første ærinde? Trafikantgruppe: Bilister 1/2 km eller mindre 1/2-1 1/2 km 1 1/2-3 km Over 3 km 0% 0% 22% Oplysningerne i dette afsnit er registreret ud fra markeringer tegnet på bykort (GIS-data). 78% Bilisterne gik i gennemsnit 0,3 km til første ærinde. Trafikantgruppe: Buspassagerer 1/2 km eller mindre 1/2-1 1/2 km 1 1/2-3 km 0% Over 3 km 0% 57% 43% Buspassagererne gik i gennemsnit 0,5 km til første ærinde. Hvor meget og hvor ofte benyttes bybusserne i Odense? Hver dag Et par gange/uge Et par gange/md. Sjældnere Aldrig 12% 9% 19% 34% 25% Tallene viser, at 21% af de adspurgte jævnligt benytter bybusserne. Studenter i bymidten. Gruppen af studerende udgør 28% af de adspurgte. Når det gælder transportmønstre, er de studerende hovedsageligt til fods eller på cykel, når de tager ind til bymidten (hhv. 25% og 29%, i alt 64% af de studerende). Videre udgør studenterne en relativ stor andel af gruppen hyppige brugere af bymidten (48%, der besøger bymidten mindst 3 gange om ugen hhv. 38%, der besøger bymidten 1-2 gange om ugen ud over arbejde og studier, i alt 86%). Betragtes hovedårsagen til opholdet i bymidten, er det ikke overraskende, at en stor andel er i byen på grund af studier. Indkøb og bare at mødes med venner er to andre formål, der fremstår som overrepræsenterede blandt studenterne. Når det gælder holdninger til bymidten, er der et punkt, hvor de studerende skiller sig ud. Det viser sig nemlig, at de studerende i særlig grad er positive med hensyn til bymidtens udseende. 41