TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan 100 A

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan 100 A Østamagerbanen med tilhørende stationer

2 ORIENTERING Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de fremtidige forhold indenfor et afgrænset lokalt område. En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bebyggelsens art, anvendelse, omfang, udformning, friarealernes anvendelse, fællesanlæg, spildevandsforhold, varmeforsyning, afskærmningsforanstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold o.s.v. Udarbejdelse Efter Planloven skal der udarbejdes en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Det kan f.eks. være ved gennemførelse af større bygge- og anlægsarbejder, nedrivninger af bebyggelse eller bestemmelser for bevaring af ældre bebyggelse. Hensigten hermed er at sikre, at disse dispositioner får en rimelig udformning, og at der bliver skabt en god sammenhæng med de eksisterende byområder, det omgivende landskab samt med kommunens planlægning i øvrigt. Disposition Hæftet består af to dele - en planredegørelse og en lokalplan. Planredegørelsen er en beskrivelse af de eksisterende forhold i området og en redegørelse for lokalplanens indhold, samt dens forhold til den øvrige planlægning. Planredegørelsen har alene til formål at orientere kommunens borgere og andre interesserede parter om den planlagte udvikling, og har ingen juridisk gyldighed. Lokalplanen består af et tekstafsnit med kortbilag. Lokalplanen er et juridisk dokument, der efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse er bindende for grundejere og panthavere m.fl. Lokalplanen tinglyses på alle ejendomme indenfor lokalplanens område. Offentliggørelse Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et forslag til lokalplan, skal det offentliggøres sammen med oplysning om indsigelsesfristen, som normalt er på 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal give skriftlig meddelelse herom til ejere, lejere og brugere af de ejendomme, som er omfattet af planen samt til interesserede foreninger, Københavns Amt, HUR (Hovedstadens udviklingsråd), Miljøministeriet og til andre statslige myndigheder, som planen har særlig interesse for. Når indsigelsesfristen er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen efter behandling af eventuelle indsigelser og ændringsforslag vedtage planen endeligt. Efter vedtagelsen bekendtgøres planen offentligt, og der gives skriftlig meddelelse herom til ejere, foreninger, myndigheder samt til de, der rettidigt har fremsat indsigelse. Retsvirkninger Når lokalplanen er vedtaget og bekendtgjort, tinglyses lokalplanen på de ejendomme, der er omfattet af planen. Det betyder, at der ikke må etableres forhold, der er i strid med planen. De almindelige bestemmelser i lovgivningen, f.eks. Byggelov, Planlov, etc. gælder fortsat for de forhold, der ikke er optaget bestemmelser om i lokalplanen. Udarbejdet af Tårnby Kommune Teknisk Forvaltning 2

3 Lokalplan 100 A Østamagerbanen med tilhørende stationer Indholdsfortegnelse Redegørelse Indledning Baggrund Lovgrundlag Eksisterende forhold Fremtidige muligheder Varmeforsyning Spildevandsplan Deklarationer Museumsloven Støj fra veje og jernbaner Håndtering af jordforurening Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen Lokalplanområdet Områdets anvendelse Områdets udformning og bebyggelse Stationsanlæg m.v. Stationen ved Hedegaardsvej Kastrup Station Stationen ved Lufthavnen Delområde A Vej- og trafikforhold Parkeringsforhold Ubebyggede arealer Ledningsforhold Miljøforhold Forhold til anden planlægning Lov om Ørestaden Regionplanlægning Regionplantillæg nr.4 med tilhørende VVM-redegørelse Kommuneplanlægning Kommuneplan Andet Højdegrænser Lokalplan 1 Lokalplanens formål 2 Områdets afgrænsning 3 Områdets anvendelse 4 Matrikulære forhold 5 Vej- og stiforhold 6 Ubebyggede arealer 7 Bebyggelse og anlægs omfang og placering 8 Bebyggelsens og anlæggets ydre fremtræden 9 Ledningsanlæg m.v. 10 Miljøforhold 11 Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 12 Ophævelse af byplanvedtægter og lokalplaner 13 Lokalplanens retsvirkning Vedtagelsespåtegning Kortbilag A: Matrikulære forhold Kortbilag B: Arealanvendelsesplan Kortbilag C: Længdeprofil Kortbilag D: Situationssplan Illustationsplan: Forpladsen ved Kastrup Station 3

4 Oversigtskort Lokalplanområdet ligger mellem kommunegrænsen og lufthavnen Københavns Kommune Vægtergangen Nordmarksvej Amager Strandvej Saltværksvej Kastruplundgade Alleen Skøjtevej 4

5 REDEGØRELSE Indledning Lokalplanområdet ligger i og langs med den gamle Amagerbanes tracé, der løber fra kommunegrænsen i nord til lufthavnen i syd. Lokalplanområdet inddrager også en del af den kommunale grønning Kastrup Fremme. Baggrund Naturklagenævnet har med afgørelse af 14/8-03 ophævet gyldigheden af delområde A i lokalplan 100 fordi delområdet ikke var med i det oprindelige forslag, der blev sendt i høring i efteråret Delområdet blev tilføjet denne lokalplan som reaktion på de indsigelser, der kom i forbindelse med den offentlige høring med det formål at beskytte boligerne langs baneanlægget mod støj- og indbliksgener. Derudover ønskes det at bringe lokalplanen i overensstemmelse med Elektricitetsrådets nye udmeldinger om, at gabionsvæggene skal have en højde på minimum 1,8 meter. Tårnby Kommune har på den baggrund valgt at udarbejde denne nye lokalplan for Østamagerbanen med tilhørende stationer. Lovgrundlag Østamagerbaneselskabet I/S har med hjemmel i Lov om Ørestaden m.v. besluttet at anlægge metroens 3. etape, Østamagerbanen mellem Lergravsparken (Københavns Kommune) og Københavns Lufthavn i Kastrup. Af lovteksten fremgår de overordnede principper for letbanens linjeføring og stationernes placering. Eksisterende forhold Amagerbanen har igennem snart hundrede år været et væsentligt byelement i Tårnby Kommune og i Kastrup bydel i særdeleshed. Amagerbanen blev anlagt som privatbane mellem Amagerbro og Dragør. Banen blev åbnet i 1907 og fungerede frem til 1938 som både person- og godsbane. Med undtagelse af perioden under og umiddelbart efter 2. verdenskrig blev Amagerbanen herefter kun anvendt til godstransport. I 1957 blev den sydligste del af banestrækningen mellem Kastrup og Dragør nedlagt. I 1974 blev den resterende strækning overtaget af DSB, der fortsatte med godstransport med varierende aktivitet på den øvrige banestrækning helt frem til i Tårnby Kommune dog kun til Amagerbanen har senest været anvendt til veterantogskørsel i Ejendomsretten til banearealerne blev i 1998 overført fra DSB til Østamagerbaneselskabet. Efter at Amagerbanen ophørte sin reelle drift på banen gennem Tårnby Kommune, har banens tracé ligget hen og delvist været anvendt som rekreativt område og uformel stiforbindelse til glæde for beboerne i banens nærområder. Samtidig har banearealet fungeret som et grønt strukturskabende element i bydelen. Selve banearealet fremstår i dag som et grønt, men noget misligholdt område præget af de gamle spor og vildtvoksende buske og græsser. Banens nærarealer består fortrinsvis af ubebyggede tidligere industriarealer og boligområder af varierende alder og karakter. De gamle industriarealer er visse steder præget af forurening, og det må forventes, at arealerne dels i forbindelse med metroens anlæggelse og dels ved nyanvendelse vil kræve større eller mindre oprensninger. Lokalplanområdet vil udover selve det nuværende baneområde også komme til at omfatte en del af Kastrup Fremme samt mindre dele af de tilstødende grundarealer. Dele af disse tilstødende arealer erhverves sammen med andre nødvendige rettigheder ved ekspropriation efter reglerne i 'Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom'. Fremtidige muligheder Etableringen af Østamagerbanen vil på sigt give en række nye udviklingsmuligheder på Østamager. Områderne omkring stationerne ved Hedegaardsvej og Alléen vil i en afstand af 1 km blive stationsnære og dermed i forhold til regionplanen kunne udnyttes til mere intensive byformål. Selve etableringen af metrostrækningen giver desuden et godt supplement til den kollektive trafikbetjening i kommunen. 5

6 LOKALPLANENS INDHOLD Denne lokalplan indeholder muligheder og bestemmelser for anlæggelse og udformning af såvel selve banearealet som stationerne og deres nærområder. Formålet med lokalplanen Det er lokalplanens primære formål at sikre det planmæssige grundlag for metroens 3. etape, Østamagerbanens forløb gennem Tårnby Kommune. Det er Kommunens mål at sikre, at gennemførelsen af metrobyggeriet sker med så få gener for beboerne som muligt. Derfor er de væsentligste formål med lokalplanen at sikre, at støj-, lys- og indbliksgener minimeres mest muligt, og at stationer og forplads får en udformning, der kan indpasses i det eksisterende bymiljø - og gerne på en måde så der skabes nogle byrum til glæde og gavn for både beboere og metroens daglige brugere. Derudover er det lokalplanens formål at sikre de bedst mulige krydsninger af banearealet og at sikre gode adgangsforhold til stationerne i form af stiforbindelser m.v. Ved krydsninger og adgangsveje skal det sikres, at der bliver god tilgængelighed, og at der tages hensyn til såvel gående, cyklende som kørestolsbrugere. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er i store træk fastlagt som en zone i og langs med Amagerbanens tracé. Lokalplanområdets afgrænsning afspejler metroens permanente arealbehov plus et område (delområde A), der med lokalplanens bestemmelser skal sikres mod støj-, lys- og indbliksgener. Der kan i forbindelse med anlægsarbejderne blive tale om at inddrage yderligere arealer midlertidigt. Områdets anvendelse Lokalplanområdet skal udover selve metrolinjen bruges til stationsformål, forarealer, krydsningsmuligheder m.v. Delområde A fastholdes til boligformål. Metrolinjen opdeles i 4 delstrækninger for at sikre overskueligheden. Metroen anlægges som en dobbeltsporet letbane omtrent i det på kortbilag A viste tracé. Ved Hedegaardsvej lige nord for grænsen til Københavns Kommune anlægges en station på en ca. 7 Vægtergangen 6

7 meter høj dæmning, som strækker sig lidt ind i Tårnby Kommune. Indenfor delområde I jf. kortbilag A føres banen umiddelbart efter stationen til terræn, og indenfor delområdet sikres krydsningsmulighed i form af stitunnel under banen ved Vægtergangen. Indenfor delområde II videreføres metrolinjen i terræn mod Saltværksvej. Nord for Saltværksvej føres banen via en rampe fra terræn til en åben grav, således at Saltværksvej krydses under terræn. Saltværksvej føres over banegraven på en vejbro med uhindret passage for alle trafikanter. Syd for Saltværksvej føres banen via en rampe til terræn igen og føres i dette niveau mod Alleen. Indenfor delområde III føres banelinjen i terræn over Alleen, der lukkes for kørende trafik. Syd for Alléen placeres et stationsanlæg med tilhørende forplads. På forpladsen vil der være mulighed for busbetjening, ligesom der vil blive mulighed for af- og påstigning. Der vil blive anlagt cykelparkering både øst og vest for stationen, og der vil blive etableret enkelte parkeringspladser til handicappede. Der vil ikke blive udlagt areal til egentlige parkeringsformål. Adgangen til stationsforhal og perron sikres via trapper og elevatorer. Indenfor delområde III skal der yderligere etableres en teknikbygning for metroanlægget. Bygningen vil blive etableret under terræn, syd for den gamle stationsbygning. Selve den gamle stationsbygning kan anvendes til offentlige eller kulturelle formål samt evt. til kiosk, cafe eller lignende. Langs det nye stationsanlægs østside vil der blive anlagt et sidespor til hensætning af metrotog. Syd for metrostationen - i delområde IV - føres banen via en rampe op på en ca. 6,5 meter høj dæmning for krydsning af Skøjtevej. Ved Skøjtevej vil banen kunne krydses af lette trafikanter samt personbiler via en tunnel. Herefter fortsætter dæmningsanlægget gennem Kastrup Fremme frem mod Øresundsmotorvejen, der krydses på en bro. Der sikres mulighed for, at den rekreative hovedsti langs Øresundsforbindelsen kan videreføres gennem en stikrydsning. Kastrup Station 7

8 Den del af Kastup Fremme, der ikke berøres af metroanlægget, vil fortsat fremstå som grønt område. Mindestenen for dem, der anlagde parken vil blive flyttet, men genopstillet indenfor området. Metrolinjen sluttes ved en endestation, der delvist indbygges i det eksisterende parkeringshus (P5) mellem Øresundsforbindelsen og Ellehammersvej i direkte tilslutning til lufthavnens terminal 3. Delområde A fastholdes til boligformål, idet der dog kan etableres afskærmningsforanstaltninger i fornødent omfang, hvis disse ikke kan placeres indenfor de øvrige delområder. Områdets udformning og bebyggelse Selve banestrækningen vil, hvor den løber på dæmning, blive opbygget som en armeret jorddæmning med stejle sider. Siderne opbygges af jord og sten, der holdes sammen af et jerngitter og beklædes med en fibermembran, som gør det muligt at beplante dæmningsskråningerne. Det er således målet, at dæmningens sider efter en tid kommer til at fremstå som grønne vægge. De maksimale dæmningshøjder bliver på 6-7 meter over naturligt terræn. På de strækninger, hvor banen løber i terræn, vil sporanlæggene blive etableret på mindre forhøjninger på ca. 0,6 meter over naturligt terræn. Langs hele banestrækningen vil der som minimum blive etableret indfatningsvægge (gabionsvægge) i en højde på mindst 1,8 meter. Langs dele af banestrækningen vil der blive tale om yderligere afskærmninger for at imødegå gener fra henholdsvis støj, lys og indblik. Baneanlæggets bredde vil generelt variere mellem 15 og 20 meter - bredest ved dæmninger og ved Kastrup Station, hvor der lokalt vil blive en bredde på op til 25 meter incl. sidespor jf. kortbilag A. Ved Saltværksvej skal metrolinjen føres i en åben grav. Denne grav vil få en dybde på ca. 5 meter på det dybeste sted. Stationsanlæg m.v. På strækningen i Tårnby Kommune er der er placeret metrostationer ved Alléen og lufthavnen. En lille del af stationen ved Hedegaardsvej stikker ind i kommunen. Model af området ved Kastrup Station.. 8

9 Kastrup Station skal opføres indenfor det på kortbilag B viste byggefelt syd for Alléen. Og stationen ved lufthavnen anlægges over jernbanen, gennem parkeringshus "P5" til Ellehammervej indenfor lufthavnsområdet. Stationen ved Hedegaardsvej Stationen ved Hedegaardsvej ligger primært i Københavns kommune og er beskrevet i lokalplanforslag "Østamagerbanen". Kun en lille del strækker sig ind i Tårnby Kommune. Kastrup Station Stationen skal indgå i en sammenhæng med de øvrige stationer på strækningen, så der fremkommer et ensartet formsprog. Arkitekturen skal være enkel på alle planer fra stationernes udformning til informationsdesignet og tilpasses den eksisterende byarkitektur. Stationen placeres i terræn med en underjordisk forhal. Anlægget skal udformes, så det er let tilgængeligt for handicappede. Adgang til stationen sker via trapper og elevatorer til forhallen under jorden. Adgangen herfra til perronen sker ligeledes via elevatorer og trapper. I forbindelse med stationen etableres cykelparkering på begge sider af banen ved Alléen. Der vil blive forbindelse til bus på "Ved Stationen". I tilknytning til stationen etableres en teknikbygning, der bl.a. indeholder strømforsyning. Bygningen anlægges under terræn umiddelbart syd for den gamle stationsbygning jf. kortbilag B. Endvidere skal der mellem hovedsporene syd for den gamle stationsbygning placeres en radiomast. Den gamle stationsbygning skal bevares med sit oprindelige formsprog og evt. nye funktioner skal tilpasses dette. Stationen ved Lufthavnen Den del af stationen ved lufthavnen, der ligger over jernbanesporene og Øresundsmotorvejen er omfattet af denne lokalplan. Den øvrige del er omfattet af lokalplan for Københavns Lufthavn fra april 1997, hvori der er sikret etableringsmulighed for bane- og stationsanlægget. Metrostationen ved lufthavnen er placeret på søjler henover motorvejen og jernbanen og fortsætter ind i parkeringshus "P5" på 1. etage i tilslutning til Terminal 3. Der vil således være mulighed for direkte adgang fra metrostationen over Ellehammervej ind til Terminal 3. Metrostationen skal indgå i en helhed med det øvrige lufthavnsanlæg og vil derfor adskille sig formmæssigt Kørende trafik vil ikke fremover kunne passere banelinjen ved Alléen, men der vil være mulighed for at gå, trække cykler og lignende gennem den underjordiske stationsforhal. Skiltning udover den nødvendige information vil kun blive tilladt i forhallen under sporene. Belysningen på perronen skal afpasses bredden af perronen, så den ikke er til gene for omgivelserne. Overdækningen på perronen bæres på søjler og må maksimalt have en højde på 7 meter over naturligt terræn. Stationen i Lufthavnen 9

10 fra de øvrige stationer på Østamagerbanen. Perronens udstyr vil dog svare til udstyret på de andre stationer. Stationen skal være lys og imødekommende. Materialerne skal passe ind i det eksisterende lufthavnsbyggeri, og stationen skal kobles på den eksisterende "vinge". Der er adgang til stationen fra Terminal 3. Udover adgangen fra Terminal 3 er der adgang til stationen fra Ellehammervej og parkeringsarealet under stationen via elevator og rulletrappe. Delområde A Delområde A kan bebygges efter de hidtidige bestemmelser dog under forudsætning af, at det sker i overensstemmelse med bestemmelserne for metroens sikkerhedszoner. Vej- og trafikforhold Gennemførelsen af metrobyggeriet gennem Tårnby Kommune indebærer, at der sker radikale ændringer af trafikmønsteret i Kastrup bydel. Som nævnt vil der i forbindelse med anlæggelsen af metrolinjen ske ændringer af de krydsningsmuligheder, der i dag findes på tværs af banetracéet. Vægtergangen lukkes for biltrafik på tværs af banen, men der anlægges en stitunnel på nordsiden af Vægtergangen. Stitunellen vil på banearealets østside få en rampe mod nord med tilknytning til en ny stiforbindelse mod stationen ved Hedegaardsvej, der anlægges udenfor lokalplanområdet. Ved Søvænget lukkes den eksisterende stipassage over banetracéet. Udenfor lokalplanområdet planlægges en ny stiforbindelse etableret mellem Søvængets vestlige del og Banevænget. Ved Saltværksvej opretholdes der uhindret passage for alle trafikarter. Det forventes, at der vil blive en øget belastning af tung trafik på Saltværksvej mellem Amager Strandvej og Amager Landevej, da både Alléen og Skøjtevej ikke længere vil kunne passeres af bl.a. busser og lastbiler. Vejbroen over banegraven forberedes til en evt. senere vejudvidelse med et spor. Tårnby Kommune forventer yderligere på sigt en lukning af Amager Strandvej på strækningen mellem Saltværksvej og kommunegrænsen mod Københavns Kommune. Alléen lukkes for al gennemkørende trafik. Det vil dog fortsat være muligt for gående m.v. at passere under banen via stationsforhallen. Trafikken på 'Ved Stationen' vil blive ensrette fra syd mod nord på en del af strækningen langs den gamle Kastrup Station og metrostationen bl.a. for at sikre fodgængernes færdsel på og ved stationsforpladsen. Der skal etableres vejadgang til teknikbygningen fra 'Ved Stationen'. Skøjtevej vil fremover kun kunne passeres af gående, cyklister og personbiler gennem en tunnel.tunnellen vil få en samlet bredde på 12,5 meter med fodgængerarealer og cykelbaner i begge retninger. Tunnellens højde vil blive på 3,2 meter. Ved Kastrup Fremme vil den rekreative hovedstiforbindelse langs Øresundsmotorvejen blive opretholdt med passage gennem en stitunnel, mens den nord-syd gående sti vil blive nedlagt. Øresundsforbindelsen - motorvej og bane - vil fortsætte som hidtil med passage for motorvejstrafik og togforbindelse. Parkeringsforhold Parkeringsforhold i forbindelse med Kastrup Station vil udelukkende blive tilpasset anvendelsen af kollektiv trafik. Der vil således kun blive etableret cykelparkering, busholdepladser og af- og påstigningsmulighed. Derudover vil der blive etableret enkelte parkeringspladser til handicappede og evt. til taxaer. Ved stationen i lufthavnen vil nogle midlertidige parkeringspladser blive nedlagt i forbindelse med etableringen af stationsanlægget. Der vil ikke blive etableret andre parkeringsmuligheder end dem, der allerede findes i tilknytning til lufthavnens funktion. 10

11 Ubebyggede arealer De ubebyggede arealer indenfor lokalplanområdet - udover delområde A - er primært arealerne til forpladsen ved Kastrup Station samt de mindre arealer, der opstår i forbindelse med ramperne til stikrydsningerne langs banestrækningen. Dertil kommer den mindre del af Kastrup Fremme, der ikke vil blive berørt af metroanlægget. Arealet mellem den gamle stationsbygning og metrostationen udformes, så det bliver en attraktiv plads, hvor der kommer og går mennesker. Pladsen skal fremstå åben og indbydende og lede fodgængere hen til nedgangen til metroen. På sigt skal pladsen være med til at understøtte Kastrup By, som det mest centrale bystrøg i Tårnby Kommune. Pladsen kan indrettes, så der bliver mulighed for udadvendte aktiviteter evt. i forbindelse med den gamle stationsbygning. Indretningen skal sammenkæde det nye anlæg med den gamle stationsbygning. Ved Kastrup Fremme vil der på den østlige side af banedæmningen fortsat være et mindre areal, der vil blive anlagt og vedligeholdt som grønt område. Ledningsforhold Både i, langs med og på tværs af banestrækningen ligger der forskellige former for forsyningsledninger. Flere af disse skal flyttes eller omlægges i forbindelse med anlæggelsen af metroen. Både ved Vægtergangen og ved Saltværksvej har kommunen større ledningsanlæg til vand-, varme- og kloakforsyningen, der krydser banen. Især ved Saltværksvej giver dette anledning til omlægninger af de eksisterende ledninger, fordi metroen her skal løbe i en åben banegrav. Ledningerne påtænkes omlagt via Banevænget og den kommende sti til Søvænget for herefter at krydse metrolinjen ved Søvænget. Miljøforhold Anlæggelsen af metroens 3. etape gennem Tårnby Kommune vil give anledning til en række miljømæssige gener. I byggeperioden kan det ikke undgås, at selve anlæggelsen af banen vil give anledning til gener for de omkringboende i form af støv, støj, vibrationer og øget luftforurening fra lastbilkørsel til og fra arbejdspladserne. For trafikanterne kan der forekomme midlertidige trafikomlægninger m.v. Når metroen står færdig, må det også forventes, at nogle af de nærmest boende kommer til at få gener fra metroens drift. Det kommer til at handle om støj og lys fra de hyppige forbikørsler og om indbliksgener fra kørende og holdende tog. Dertil kan komme visuelle gener og skyggevirkninger enkelte steder i de sydlige områder, hvor banen kommer til at løbe på dæmninger. Tårnby Kommune ønsker med lokalplanens bestemmelser vedrørende miljøforholdene at sikre, at generne bliver mindst mulige. Med hensyn til støj kan der fra metroens driftsfase forekomme gener fra forbikørslerne, vedligeholdelsesarbejder og afgangssignaler. Lys- og indbliksgener kan forekomme, hvor banen passerer tæt forbi boliger i banens nærområder - for lyset primært i de mørke timer, mens indblikket nok vil være størst i dagtimerne. Store dele af banestrækningen løber gennem områder, hvor der er konstateret forureninger af jorden. Tårnby Kommune vil som tilsynsmyndighed sikre at jordhåndtering udføres i henhold til gældende lovgivning jf. s. 13. Også ved Kastrup Fremme ligger der kommunale spildevandsanlæg, der må forventes at skulle omlægges. 11

12 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Lov om Ørestaden Metroens 3. etape, Østamagerbanen anlægges med hjemmel i lov om Ørestaden m.v. Loven bemyndiger Østamagerbaneselskabet I/S (et interessentskab stiftet af Ørestadsselskabet sammen med Københavns Amt) til at anlægge en letbane fra Amagercentret (Københavns Kommune) til lufthavnen delvis i Amagerbanens tracé. Loven angiver endvidere principperne for banens linjeføring og placering af stationer, idet den endelige linjeføring og stationsplacering fastlægges i region- og kommuneplanlægningen. Der er således ikke tale om en anlægslov, der fastlægger anlægget i enkeltheder, hvorfor Tårnby Kommune har besluttet, at der skal udarbejdes lokalplan som ved et hvert andet større bygge- eller anlægsarbejde. Regionplanlægning Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har i regionplan 2001 for Københavns Amt tilkendegivet, at Østamagerbanen kan anlægges som en dobbeltsporet bybane med forbindelse til Københavns Lufthavn i Kastrup. Banens nærmere placering og udformning er fastlagt i forbindelse med regionplantillæg nr. 4 med tilhørende VVM-redegørelse (VVM= vurdering af virkning på miljøet). Regionplan 2001 for Københavns Amt indeholder endvidere bestemmelser om, at etablering af nye baner gennem støjfølsomme områder skal overholde grænseværdien på 60 db(a). Kan dette støjniveau ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om "Støj og vibrationer fra jernbaner". Regionplantillæg nr. 4 med tilhørende VVMredegørelse HUR udsendte i sensommeren 2001 et forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for metroens 3. etape, Østamagerbanen. Forslaget tog udgangspunkt i et hovedforslag til linjeføring, som var udarbejdet af bygherren. Der er efterfølgende sket en række justeringer af dette hovedforslag primært med hensyn til højden, hvori banelinjen føres gennem Tårnby Kommune. VVM-redegørelsen påpegede, at der er en række problemer med anlæggelsen og driften af metrolinjen gennem de eksisterende byområder, men samtidig at problemerne - set i forhold til forbedringen af den kollektive trafik - ikke i et regionalt perspektiv vurderes at være så store, at projektet ikke kan eller bør gennemføres. Problemerne kan opdeles efter, om de primært omhandler anlægs- eller driftsfasen. I anlægsfasen kan der blive problemer i form af: støv, støj, vibrationer og luftforurening fra gravearbejder m.v., afgravning, transport og midlertidig deponering af forurenet jord, barriereeffekter i form af midlertidige vejlukninger og visuelle gener fra de indhegnede arbejdspladsområder. I driftsfasen bliver nogle af de væsentligste problemer: støj og vibrationer fra forbikørende tog, der kommer med stor hyppighed, indbliksgener - hvilke er reduceret væsentligt i forhold til det oprindelige hovedforslag, hvor banelinjen løb på dæmning på størstedelen af strækningen gennem Tårnby Kommune, barriereeffekter i form af permanent lukkede veje og stiforbindelser, visuelle gener primært hvor banen kommer til at køre på dæmning. Efter gennemførelse af den offentlige høring vedtog HUR ved den endelige behandling i januar 2002 en række regionplanretningslinier, der danner rammen for kommunens videre planlægningsarbejde for banestrækningen og stationerne. Disse retningslinier fastlægger: at banen skal udformes på en måde, der ikke nødvendiggør permanente grundvandssænkninger ud 12

13 over lokalt afgrænsede områder, at der i forbindelse med anlægsarbejdet gennemføres nødvendige tekniske foranstaltninger med henblik på minimering af støj- og luftforureningsgener, og at der i nødvendigt omfang iværksættes afværgeforanstaltninger, at forurenet jord og grundvand skal håndteres miljømæssigt forsvarligt, at støjen fra banens drift ikke må give anledning til, at de indendørs grænseværdier i boligerne i banens nærområder overskrides, at lysgenerne fra stationerne og toget skal minimeres, at mulige indbliksgener skal vurderes med henblik på at minimere generne for de nærmest boende, at områderne indenfor 1 km fra de planlagte stationer vurderes som ikke-stationsnære, indtil lokalplanerne for bane og stationer er endeligt vedtaget, og der er truffet endelig beslutning om anlæggets etablering. Kommuneplanlægning Kommuneplan Størstedelen af lokalplanområdet er i Kommuneplan omfattet af rammerne 1.D1. Dette område er udlagt til offentlige formål i form af letbane med driftsbygninger. Også rammeområde 1.F6. Kastrup Fremme inddrages til metroformål i overensstemmelse med kommuneplanen. Derudover vil lokalplanområdet indeholde enkelte vejarealer og dele af de tilgrænsende boligområder. Delområde A berører således rammeområderne: 1.F1, 1.B4, 1.B5, 1.B16, 1.B17, 1.B18, 1.B21, 1.B22, 1.B25. Andet Højdegrænser Af hensyn til flysikkerheden skal Københavns Lufthavn registrere og godkende faste og midlertidige hindringer, der ligger mellem kote 25 meter og kote 50 meter. Højere hindringer skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Varmeforsyning Lokalplanområdet er omfattet af Tårnby Kommunes varmeforsyningsplan, delplan om kraftvarme. Spildevandsplan Lokalplanområdet er omfattet af Tårnby Kommunes spildevandsplan fra Området ligger indenfor spildevandsplanens opland I og II. Deklarationer Indenfor lokalplanområdet findes der endvidere enkelte deklarationer vedrørende forskellige ledningsanlæg m.v. Af hensyn til beskyttelse af metroen vil en ekspropriationskommission pålægge ejendommene langs banen nogle rådighedsindskrænkende bestemmelser, som ejerne til enhver tid er forpligtiget til at respektere. Bestemmelserne vil til sin tid blive pålagt ejendommene indenfor forskellige sikkerhedszoner i forhold til banen ved privatretlige servitutter, der tinglyses på de enkelte ejendomme. Museumsloven Der er ingen formodning om tilstedeværelse af arkæologiske interesser indenfor lokalplanområdet. Skulle der mod forventning under anlægsarbejdet blive fundet anlæg eller sager fra oldtiden, vil de i givet fald være omfattet af lov nummer 473 af 7. juni 2001 (museumsloven) kapitel Støj fra veje og jernbaner Anlæggelsen af metroens 3. etape giver anledning til, at de tilstødende arealer fremover bliver støjramte. I henhold til bygningsreglementet (1995) kapitel skal der ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau på mere end 55 db ved den enkelte bygning, isoleres mod den udefra kommende støj, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db. Dette vil fremover være gældende i metroens nærområder. Håndtering af jordforurening Hvor forureningskortlagte arealer er udpeget / udpeges til amtsligt indsatsområde, skal bygge- og anlægsarbejde godkendes af Amtet i henhold til jordforureningslovens 8, inden arbejdet påbegyndes. 13

14 Amtets tilladelse vil normalt blive givet på vilkår om gennemførelse af miljø- og sundhedsmæssigt nødvendige foranstaltninger af hensyn til grundvandet og arealanvendelsen samt på vilkår, der i øvrigt efter en konkret vurdering findes nødvendige, jf. jordforureningslovens 8 stk. 4. Findes der under bygge- og anlægsarbejdet forurening, som ikke er beskrevet i forbindelse med kortlægning, skal arbejdet standses og amtet kan inden 4 uger fastsætte vilkår i relation til den fundne forurening for genoptagelse af arbejdet, jf. jordforureningslovens 71. Genindbygning af forurenet jord i forbindelse med jordarbejder må kun finde sted efter anmeldelse til - og eventuel godkendelse fra - amtet, jf. bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord- til bygge- og anlægsarbejder. Midlertidig deponering af forurenet jord skal godkendes af Amtet, jf. Miljøbeskyttelseslovens

15 LOKALPLAN TÅRNBY KOMMUNE Lokalplan 100 A Østamagerbanen med tilhørende stationer I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at fastlægge metroens 3. etapes forløb gennem Tårnby Kommune, at sikre at gennemførelsen af metrobyggeriet sker med så få gener for områdets beboere som muligt, herunder at sikre at støj-, lys- og indbliksgener minimeres ved etablering af afskærmning langs delområde A, at sikre at stationer og friarealer får en udformning, der kan indpasses i det eksisterende bymiljø, at sikre god tilgængelighed for såvel kollektiv trafik som lette trafikkanter ved stationerne, at fastlægge krydsningerne af banetracéet og derved sikre en fortsat sammenhæng i byområdet. 2. Områdets afgrænsning 2.1 Lokalplanområdet afgrænses, som vist på kortbilag A, og omfatter følgende matrikelnumre: Matrikel 73 og 75 samt dele af matriklerne 1aa, 1aal, 1ady, 1adz, 1agq, 1ah, 1ahs, 1ai, 1aii, 1aik, 1ak, 1al, 1bz, 1dt, 1eq, 1et, 1iz, 1iø, 1ls, 1lt, 1lu, 1r, 1t, 1uu, 1vd, 1xt, 1zn, 2b, 2dn, 2do, 2dp, 2dq, 2dr, 2ds, 2dt, 2du, 2dv, 2hm, 2hx, 2v, 4aø, 4ba, 4bx, 4by, 5bd, 5be, 5bf, 5bg, 5bh, 5bi, 5bk, 5d, 6ba, 6bd, 6be, 6bf, 6n, 8e, 70, 72, 86, 88 og litra 'ar','ax', 'b', 'bh', 'bæ', 'cd', 'ck', 'cm', 'cn', 'm' samt del af det umatrikulerede areal 'Ved Stationen', der alle ligger i Kastrup by, Kastrup, samt alle parceller der efter den 1. juli 2002 udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 3. Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanens delområder I-IV reserveres til anvendelse til baneanlæg for metro med tilhørende afskærmning, driftsbygninger og forarealer. 3.2 Lokalplanens delområde A reserveres til bolig- og kolonihaveformål. Dog kan der etableres afskærmning mod støj-, lys- og indbliksgener jf. 7.10, 10.2, 10.7, 10.8,10.9 og i det omfang afskærmning ikke kan etableres indenfor de øvrige delområder. 3.3 Den præcise angivelse af, hvilke dele af lokalplanområdet der skal anvendes til metroanlægget, bliver fastlagt af en ekspropriationskommission. 3.4 De dele af lokalplanområdet, der ikke ved ekspropriation bliver inddraget til metroformål, kan fortsat anvendes til boligformål eller erhvervsformål som hidtil. 3.5 Den gamle stationsbygning på matrikel 73 kan anvendes til offentlige eller kulturelle formål. I bygningen kan yderligere indpasses formål, der naturligt hører til på en stationsforplads såsom kiosk, cafe eller lign. 4. Matrikulære forhold 4.1 Der vil ske ændringer i de matrikulære forhold i forbindelse med de ekspropriationer, der går forud for anlæggelsen af metroanlægget. 5. Vej- og stiforhold 5.1 Der etableres krydsninger af metrolinjen ved Vægtergangen, Saltværksvej, Alleen, Skøjtevej, Kastrup Fremme og ved Øresundsforbindelsen. 5.2 Ved Vægtergangen etableres stipassage under metrolinjen. På metroens vestside etableres rampen til stitunnellen nord for og parallelt med Vægtergangen, på østsiden etableres rampeanlægget mod nord. Stipassagen under metroen får en bredde på 5 meter. Tunnellen belyses. 5.3 Passagen over banetracéet ved Søvænget lukkes. 5.4 Ved Saltværksvej etableres en vejbro over banegraven. Vejbroen gives en bredde på 18 meter, hvilket er en udvidelse i forhold til det eksisterende vejprofil med en vejbane. Udvidelsen skal ske mod nord. 15

16 5.5 Alléen lukkes for al kørende trafik. Passage for gående m.v. kan ske via den underjordiske stationsforhal. I forhold til den eksisterende vej bliver passagen rykket mod syd. 5.6 Ved Skøjtevej etableres en tunnel med en højde på 3,2 meter og en bredde på 12,5 meter. Der bliver passagemulighed for cykler, gående og personbiler. Der etableres fortove og cykelarealer i begge retninger. Tunnellen belyses. 5.7 Hovedstien langs Øresundsmotorvejen i Kastrup Fremme føres gennem metrodæmningen i en bredde på 5 meter. Stipassagen belyses. 5.8 Den eksisterende nord-syd gående sti gennem Kastrup Fremme nedlægges. 5.9 Metrolinjen føres på bro over Øresundsmotorvejen og jernbanen. Passage for motorvejstrafik og togforbindelse opretholdes uændret 'Ved Stationen' bliver ensrettet fra syd mod nord på en del af strækningen langs den gamle stationsbygning og det nye metrostationsanlæg Der skal laves mulighed for holdeplads for 2 buslinjer på 'Ved Stationen'. Holdepladsen etableres på vejens østside Der skal indrettes cykelparkering både øst og vest for banen, og der skal minimum anlægges 1 holdeplads til taxa og 2 handicapparkeringspladser i tilknytning til stationen Adgang til den ny teknikbygning sker via en ny overkørsel, der etableres fra 'Ved Stationen' forbi den gamle Kastrup Stationsbygning til teknikbygningen Der etableres ny adgangsvej til matriklerne 1dt, 1xn og 1uu, Kastrup By fra Vægtergangen langs baneanlægget som markeret med linjen a-b på kortbilag B. Adgangsvejen får status privat fællesvej. 6. Ubebyggede arealer 6.1 Ubebyggede arealer langs med selve banelinjen beplantes og vedligeholdes af Østamagerbaneselskabet Banedæmningen opbygges som en armeret jorddæmning, dvs. bestående af sten og jord, der holdes sammen af et jerngitter. 6.3 Dæmningen beklædes med en fibermembran og beplantes, således at skråningerne fremstår som grønne vægge. 6.4 Dæmningens maksimale højde er på 7 meter og skråningernes hældning på 1:5 6.5 Forpladsen ved Kastrup Station anlægges og vedligeholdes af Tårnby Kommune. 6.6 Forpladsen udformes som en plads med bymæssigt præg. Pladsen kan indeholde enkelte klart afgrænsede grønne elementer som mindre fritstående træer eller f.eks. en pergola med slyngplanter f.eks.som vist på illustrationsplanen. Alt byudstyr som bænke, papirkurve, pullerter, cykelstativer belysning m.v. skal afstemmes i forhold til hinanden i både design og farvevalg. 7. Bebyggelse og anlægs omfang og placering 7.1 Selve baneanlægget vil få en udstrækning på 1,9 km i Tårnby Kommune. Banen vil løbe primært i Amagerbanens tracé, men vil på den sydligste strækning løbe gennem det grønne anlæg Kastrup Fremme og over Øresundsforbindelsen til endestationen i lufthavnen jf. kortbilag A. 7.2 Anlæggets udformning i højder fremgår af kortbilag C, der angiver baneanlæggets længdeprofil. 7.3 Bredden af baneanlægget vil variere mellem 15 og 20 meter. Bredest hvor metroen løber på dæmning. Ved Kastrup Station kan der lokalt blive tale om en bredde på op til 25 meter incl. sidespor. 7.4 Stationsanlægget ved Alléen placeres som angivet på kortbilag B med stationsforhallen etableret under terræn og med perronen på terræn. 7.5 Syd for den gamle stationsbygning etableres en teknikbygning. Bygningen skal anlægges under terræn indenfor det på kortbilag B viste byggefelt.

17 7.6 Stationen ved Hedegaardsvej vil strække sig lidt ind i Tårnby Kommune jf. kortbilag B*. 7.7 En del af metrostationen i Københavns Lufthavn vil strække sig ud på brokonstruktionen over Øresundsforbindelsen jf. kort bilag B.* * 7.8 En radiomast på 20 meter til intern brug kan placeres syd for den gamle stationsbygning mellem hovedsporene i princippet som angivet på kortbilag B. 7.9 Langs hele banen opsættes gabionsvægge i en højde på minimum 1,8 meter. Enkelte steder kan gabionsvæggen erstattes eller suppleres med anden form for afskærmning med mindst samme støjdæmpende effekt Der kan opsættes yderligere skærme med henblik på at imødegå støj-,lys- og indbliksgener. Der skal opsættes skærme, såfremt støjniveauet overstiger 60dB(A) ved boliger og disses primære opholdsarealer og hvor der måtte være lys og indbliksgener jf. kortbilag B Afskærmning placeres indenfor delområde I-IV jf. dog Bebyggelsens og anlæggets ydre fremtræden 8.1 Kastrup Station skal udformes, så den indgår i et genkendeligt formsprog med de øvrige stationer på strækningen. Stationsanlægget skal udføres på et arkitektonisk højt niveau og kunne indgå i en sammenhæng med bebyggelsen i området. 8.2 Anlægget skal fremstå i naturlige genanvendelige og ikke reflekterende materialer i lyse farver, der på en harmonisk måde indpasser sig i omgivelserne. 8.3 Overdækningen over perronen må maksimalt have en højde på 7 meter over terræn. 8.4 Skiltning og reklamering på Kastrup Station må, udover den nødvendige information på perronen og forpladsen, kun finde sted i forhallen. 8.5 Belysningen på perronen skal afpasses dennes bredde, så lyset ikke er til gene for omgivelserne. 8.6 Stationen i lufthavnen skal indpasses i den eksisterende bebyggelse i lufthavnen, og den del, der er omfattet af denne lokalplan, skal have en naturlig sammenhæng med den resterende del, der ligger uden for lokalplanområdet. 8.7 Den gamle stationsbygning er bevaringsværdig, og må ikke ændres eller nedrives uden Kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse. 9. Ledningsanlæg m.v. 9.1 El-ledninger skal fremføres som jordkabler. 9.2 Vand- og kloakledninger omlægges fra at krydse metrolinjen ved Saltværksvej til at krydse banen ved Søvænget. 10. Miljøforhold 10.1 Metroen skal i overenstemmelse med miljømyndighedernes krav udføres og indrettes således, at grænseværdierne for støj overholdes ved boliger og disses primære opholdsarealer. Den udendørsgrænseværdi er på 60 db(a), mens den indendørs grænseværdi er på 30 db(a)*** Hvor disse grænseværdier ikke kan overholdes ved afstandskrav eller støjdæmpning ved kilden, skal grænseværdien sikres ved opsætning af afskærmningsforanstaltninger i form af støjskærme eller lignende Valget af afskærmningsforanstaltninger skal afstemmes med omgivelserne, således at der både opnås den bedst mulige støjdæmpning og samtidig sikres færrest mulige visuelle gener Hvor afskærmningsforanstaltninger ikke alene kan sikre, at grænseværdierne overholdes ved eksisterende boliger i metroens nærområde, skal den indendørs grænseværdi på 30 db(a)*** overholdes om nødvendigt ved ekstra støjisolering. * Selve stationen ved Hedegårdsvej planlægges af Københavns Kommune og er beskrevet i lokalplan 'Østamagerbanen'. ** Metrostationen i Kastrup lufthavn skal primært placeres i 'P5' (parkeringshus) på øverste etage, der er omfattet af lokalplan for Københavns Lufthavn i Kastrup, april *** Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 'støj og vibrationer fra jernbaner' 17

18 10.5 Tilsvarende skal det sikres, at det indendørs støjniveau for kontorer, liberale erhverv og lignende ikke overstiger 35 db(a)*** Metroen skal i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav udføres og indrettes således, at grænseværdien for vibrationer 75dB (KB-vægtet accelerationsniveau)*** i en afstand på 15 meter fra spormidte overholdes ved boliger og kolonihaver Indblik i boliger og private haver skal minimeres. Ved væsentlige gener skal der etableres afskærmningsforanstaltninger i form af skærme eller beplantningsbælter Lysgener fra stationer og forbikørende tog skal minimeres. Ved væsentlige gener skal der etableres afskærmningsforanstaltninger i form af skærme eller beplantningsbælter. Ved stationerne vil der desuden blive stillet krav til udformningen af belysningssystemerne jf For at imødegå lys- og indbliksgener skal der mod villaerne på Oberst Kochs Allé og Th. Philipsens Vej etableres afskærmning i en højde svarende til overkanten af vinduerne i metrotogene For at imødegå lys- og indbliksgener skal der mod Haveforeningen Sano etableres afskærmning i en højde svarende til overkanten af vinduerne i metrotogene. 11. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 11.1 Spildevand, herunder regnvand, må kun afledes til kommunens offentlige spildevandssystem indenfor den tilladte maksimale afløbsmængde i henhold til den gældende spildevandsplan fra Ophævelse af byplanvedtægter og lokalplaner 12.1 Lokalplan 100 Østamagerbanen med tilhørende stationer ophæves i sin helhed Byplanvedtægt 1 'Grundene ved Skovmarken', Byplanvedtægt 29 'Kastrup Huse', Lokalplan 59 'Boligbebyggelse på Skovmarken' og Lokalplan 53 'Vægterparken' og Lokalplan 50 'Støjzonen omkring Kastrup Lufthavn' ophæves for de dele, der er omfattet af denne lokalplan. 13. Lokalplanens retsvirkninger 13.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser, jf. Lov om planlægning 18. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv, der er indeholdt i planen. Under iagttagelse af reglerne om naboorientering kan Kommunalbestyrelsen i henhold til Lov om planlægning 19 og 20 meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Vedtagelsespåtegning Tårnby Kommunalbestyrelse har den 25 november 2003 vedtaget denne lokalplan Kan dette ikke overholdes, skal der etableres selvstændig afløbsledning Som betingelse for ibrugtagen skal de i 7.10, 10.2, 10.7, 10.8, 10.9 og nævnte afskærmningsforanstaltninger etableres. *** Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 'støj og vibrationer fra jernbaner' 18 Henrik Zimino Borgmester Raymond Skaarup Teknisk Chef