Idékatalog: LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER I HELE LANDET. - til gavn for samfundets samlede velstand
|
|
- Ulrik Oliver Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idékatalog: LIGE UDDANNELSESMULIGHEDER I HELE LANDET - til gavn for samfundets samlede velstand
2 2
3 Indhold Uddannelse er grundlaget for vækst Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele landet... 5 Taxametersystemet... 5 Dimensioneringsmodellen Bevare og videreudvikle uddannelser samt understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter... 7 Landbrug og fødevarer... 8 Bygge og anlæg
4 Uddannelse er grundlaget for vækst Uddannelse og uddannelsesudbud har en afgørende betydning for Danmarks samlede vækst- og udviklingsmuligheder og for lokalområders udviklingskapacitet. Set fra et kommunalt perspektiv er der en meget tæt sammenhæng mellem uddannelsesmuligheder og kvaliteten i løsning af de kommunale kerneopgaver: For det første er kommunerne ansvarlige for at levere en god sundheds- og ældrepleje, sociale tilbud og gode børnepasnings- og skolemuligheder. Det stiller krav til, at vi kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft til at løse disse opgaver. For det andet har vi en interesse i og en forpligtelse til at sikre, at de unge motiveres til at færdiggøre en kompetencegivende uddannelse, der er selve fundamentet for den almene dannelse og for at klare sig godt i livet og i samfundet. Det vil dog ikke alene være områderne udenfor de store byer, som sikring af den regionale uddannelsesdækning gavner; det vil være en samfundsmæssig gevinst, hvis alle mennesker, uanset hvor de er opvokset, får mulighed for at realisere deres potentiale. Det får betydning for landets samlede udviklingskapacitet, hvis en større andel unge tager en uddannelse og hvis arbejdspladserne på de store velfærdsområder og de private virksomheder har gode rekrutteringsmuligheder. Et godt uddannelsesudbud er således afgørende for samfundets samlede velstand og Danmarks fremtidige vækst. På den baggrund er sikring af et regionalt udbud af uddannelser i alles interesse. I nærværende idékatalog har Lolland og Guldborgsund kommuner samlet en række idéer og forslag til, hvordan den regionale uddannelsesdækning kan understøttes. Ideerne er struktureret omkring følgende 2 hovedbudskaber: Og for det tredje har vi som kommuner en opgave og en interesse i at understøtte gode rammer for erhvervsudvikling, hvor en af de væsentligste faktorer er adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Som kommuner har vi ikke alene fokus på, at der skal være adgang til kompetencegivende uddannelser, men ligeledes, at de geografiske afstande til uddannelsesstederne ikke må være for store. Dels fordi vi ved, at der vil være en gruppe unge og voksne, der ikke tager en uddannelse, med mindre mulighederne er til stede lokalt. Og dels fordi erfaringen viser, at det lokale rekrutteringsgrundlag af de færdiguddannede dimittender er væsentligt større, hvis de unge, via uddannelsesforløbet, har fået en tilknytning til lokalområdet. Når regeringen har en målsætning om at understøtte udvikling i alle landsdele og ikke kun i de store byer, er det derfor uddannelse og adgangen til uddannelsestilbud, som er ét af de allervigtigste parametre. 1 2 Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele landet En regional uddannelsesdækning fordrer ens rammebetingelser for uddannelsesudbud i hele landet. Bevare og videreudvikle uddannelser og understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter En god regional uddannelsesdækning handler på Lolland-Falster om at bevare og videreudvikle de eksisterende uddannelser i området samt understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor de erhvervsmæssige styrke positioner, som landsdelen er kendetegnet ved. 4
5 1. Rammebetingelser for uddannelse skal være ens i hele landet Der er store regionale forskelle, når det handler om betingelser for at udbyde og drive uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne har et naturligt ønske om, og en forpligtelse til, at forsyne det regionale arbejdsmarked med den relevante og efterspurgte arbejdskraft. Incitament strukturen er dog sammensat på en måde, hvor det særligt i den de mere tyndt befolkede dele af Danmark, er udfordrende for uddannelsesinstitutionerne at løfte denne opgave. Særligt taxametersystemet og dimensioneringsmodellen er kendetegnet ved at rumme en regional slagside. Taxametersystemet Det eksisterende taxametersystem er i sin grundstruktur problematisk. Det, at det er indrettet, så der ydes en takst pr. studerende, får den betydning, at det bliver væsentligt mere udgiftstungt at drive uddannelse i de mere tyndt befolkede områder. Ser man eksempelvis på udgiften pr. pædagogstuderende i henholdsvis Nykøbing Falster og Roskilde, er det væsentligt mere omkostningstungt at udbyde uddannelsen i Nykøbing. Konkrete idéer til taxametersystemet: Man kan omlægge taxametersystemets struktur, så der i stedet ydes et grundtilskud til uddannelsesinstitutionerne, der ikke pr. automatik belønner udbudssteder med store holdstørrelser. Man kan indrette systemet ud fra en grundtanke om, at der bliver mere ligelige vilkår for at drive uddannelse i alle dele af Danmark Alternativt kan man omlægge eksisterende taxameterordning, så der bliver ydet en takst pr. hold frem for pr. studerende, hvilket vil medføre, at bevillingen ikke er afhængig af holdstørrelse. Det vil reducere den økonomiske udfordring, som uddannelsesinstitutionerne med de mindre udbudssteder, ofte står overfor Uddannelsesinstitutionerne befinder sig derfor i et dilemma mellem hensynet til regional dækning og økonomisk bæredygtige institutioner. De nuværende incitamentstukturer medfører, at de mindre udbudssteder typisk vil være i fare, hvis uddannelsesinstitutionernes økonomi ikke hænger sammen. De igangværende nedskæringer på uddannelsesområdet kan dermed skabe udfordringer for de mindre udbudssteder i Danmark. Det er vurderingen, at den regionale uddannelsesdækning bør understøttes med økonomiske incitamenter og at den revidering, som taxameterordningen p.t. er underlagt, bør have fokus på at få rettet op på den regionale skævvridning, som det eksisterende system er kendetegnet ved. 5
6 Dimensioneringsmodellen Intentionen i dimensioneringsmodellen er relevant, da det handler om at sikre et bedre match mellem udbud og efterspørgsel. Det har alle aktører en interesse i. Konkret har udmøntningen dog vist sig, at modellen rummer en regional slagside, idet den har sit udspring i en national kontekst og derfor ikke tager hensyn til regionale forskelle. Konkret har det udmøntet sig i, at der er langt færre studiepladser pr. unge i Region Sjælland end i de øvrige regioner (i Region Sjælland er der ca. 16 unge pr. studieplads mod 12 i Region Midtjylland). Samtidig har det betydet, at man regionalt og lokalt kan mangle kvalificeret arbejdskraft indenfor områder, hvor modellen har begrænset antal dimittender. På Lolland-Falster kan der blandt andet konstateres en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for IT multimediedesignere, jordbrugsteknologer, lærere, sygeplejersker m.fl. Et andet problem med dimensioneringsmodellen er, at den baserer sig på bagud rettede beskæftigelsestal og derfor ikke er indrettet til at tage hensyn til kommende jobåbninger. Det betyder, at man på den ene side ikke opnår potentielle beskæftigelsesmæssige gevinster af de jobåbninger, der viser sig og på den anden side, at der er risiko for mangel på kvalificeret arbejdskraft. Som eksempel herpå kan nævnes de store anlægsarbejder i den sydlige del af Danmark, hvor særligt det kommende Femern byggeri vil betyde jobåbninger på en lang række fagområder, herunder blandt andet struktører, ingeniører, bygningskonstruktører m.fl. Konkrete idéer til forbedring af dimensioneringsmodellen: Der bør indtænkes en regional nuancering af dimensioneringen, så der tages hensyn til det regionale/lokale arbejdsmarked og den arbejdskraftefterspørgsel, som gør sig gældende her I stedet for alene at basere dimensioneringen på historiske beskæftigelsestal, må dimensioneringen blive mere fremadrettet og sikre, at uddannelsesudbuddet matcher aftagernes fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft. Her vil beskæftigelsesmæssige prognoser med fordel kunne inddrages Det vil være oplagt at inddrage den viden, som kommuner, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og erhvervsfremmeaktørerne har om udviklingen og perspektiver på arbejdsmarkedet således, at nuværende og kommende jobåbninger i højere grad bliver indtænkt Opsamlende set ønsker kommunerne at pointere vigtigheden af, at rammebetingelser for gode uddannelsesmuligheder understøttes i hele landet. Eller sagt på en anden måde: Kommunerne uden for de større byer ønsker ikke særlige vilkår! Vi ønsker blot, at vilkårene for at leve, bo og drive virksomhed er de samme i hele landet. Det er anbefalingen, at dimensioneringsmodellen justeres under hensyntagen til at rette op på den regionale slagside, som den har været kendetegnet ved samt de udfordringer, som modellens bagudrettede fokus, kan betyde. Vi opfordrer til, at der indrettes fleksible rammer og værktøjer, der kan medvirke til at sikre en mere relevant udbudsdækning. 6
7 2. Bevare og videreudvikle uddannelser samt understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter På Lolland-Falster hersker der en lang tradition for et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommuner, eksempelvis via Uddannelsesråd Lolland-Falster og via konkrete bilaterale samarbejdskontrakter, parterne imellem. Uddannelsesinstitutionerne i området er kendetegnet ved høj kvalitet i opgaveløsningen og ved, at de favner over faglig dybde og bredde. Uddannelsesinstitutionerne tæller folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser. Det er af afgørende betydning, at de eksisterende uddannelsesmuligheder fastholdes og videreudvikles på Lolland-Falster. Det er samtidig vurderingen, at der, med udgangspunkt i de eksisterende uddannelser og områdets styrkepositioner, er grundlag for at udvide uddannelsesudbuddet. Baggrunden for denne vurdering er dels, at uddannelsesinstitutionerne oplever en stigende søgning til uddannelserne og dels, at både de private virksomheder og de offentlige arbejdspladser efterspørger kvalificeret arbejdskraft og flere uddannelser i området. Dertil kommer, at det set fra et nationalt perspektiv vil være væsentligt at bringe de unikke kompetencer i spil, som er opbygget på Lolland-Falster. Det vil give værdi til landets samlede udviklingskapacitet, hvis vi udnytter den styrkeposition, og de kompetencer, der er opbygget på Lolland-Falster. Med en videreudbygning af uddannelsesudbuddet og suppleret med forsknings- og udviklingsaktiviteter, er det vurderingen, at det vil bidrage til et løft af LollandFalsters og Danmarks kompetencer på baggrund af områdets primære styrkepositioner: Landbrug og fødevarer samt bygge og anlæg. 7
8 Landbrug og fødevarer Med landets bedste landbrugsjord og et landbrugserhverv, der har bedre soliditet og afkast end i resten af landet, er landbrug og fødevarer én af Lolland-Falsters væsentligste styrkepositioner. 25 % af de privat beskæftigede på Lolland-Falster arbejder indenfor landbrug og fødevarer (mod 15 % på landsplan) og blandt de større virksomheder kan blandt andet nævnes Hardi (450 ansatte), Nordic Sugar (350 ansatte) og Maribo Seed (120 ansatte). Området huser også en række mindre virksomheder samt en hel del gårdbutikker med special- og nicheprodukter, der vinder priser og har bevågenhed både i Danmark og internationalt. Som eksempel kan nævnes de berømte oste fra Knuthenlund, Fejøfrugt, Bøtøkartofler, kirsebærvin fra Frederiksdal mv. Dertil kommer, at små og større årlige fødevareevents har sit udspring på Lolland-Falster, såsom eksempelvis pæreskuderne, Sydhavsøernes Frugtfestival, Native Cooking Award, frugtvinfestival, et kommende gastronomisk folkemøde mv. Der udbydes allerede en række uddannelser på området, eksempelvis uddannelser indenfor bager- og konditor, gastronom, detailslagter, landmand mv. Uddannelserne har opbygget nære internationale relationer. 8
9 Eksempler på mulige Lolland-Falster-perspektiver: Lolland-Falster vil udgøre et oplagt forsknings- og testområde for teknologisk omstilling af landbruget, hvor man kan teste og udvikle højteknologiske og stærkt specialiserede landbrugsmaskiner. Danmark er i forvejen førende indenfor området og det vil være oplagt at samle forskning og udvikling i et forsknings- og udviklingsmiljø tæt på landbruget og samtidig skabe grundlag for eksportmuligheder. Udbud af jordbrugsteknolog, ernæringsteknolog og/eller fødevareteknolog uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland og eventuelt tilknytte forsknings- og udviklingsaktiviteter til uddannelserne vil være oplagt. Der vil være godt grundlag for et tæt samspil med erhvervslivet om udvikling af nye teknologier og metoder indenfor fødevareog jordbrugsområdet og de studerende vil være tæt på det arbejdsmarked, som de efterfølgende skal ansættes i og være med til at videreudvikle Udbud af hovedforløb for gastromuddannelsen på Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland-Falster vil være helt oplagt. Grundforløbet udbydes allerede på uddannelsesinstitutionen, hvorfor man vil kunne udnytte de eksisterende topmoderne køkken- og restaurantfaciliteter og fagligt dygtige undervisere. Der vil være mulighed for at bygge videre på og drage anvendelse af allerede indgåede samarbejder med landsdelens stærke landbrugs- og fødevaresektor og hotelog restaurationsbranche, hvorved man samtidig understøtter videreudvikling af de erhvervsmæssige styrkepositioner i området. Og endelig vil man kunne bygge videre på de eksisterende gode internationale samarbejdsrelationer Udbud af Ernæring og Sundhed på University College Sjælland i Nykøbing vil være relevant. Der vil være gode muligheder for samarbejde med kommunerne og Centralsygehuset, Fælleskøkkenet i Sakskøbing, erhvervsliv indenfor landbrug, catering og fødevareindustri og med øvrige uddannelser i området 9
10 Bygge og anlæg Bygge- og anlægsområdet udgør en stor andel af de privat beskæftigede på Lolland-Falster (ca. 23%) og med kommende anlægsinvesteringer på omkring 70 mia. kr., er der tale om et brancheområde, der i stigende grad, og forventeligt indenfor en ganske kort tidshorsisont, vil efterspørge kvalificeret arbejdskraft. På Center for erhvervsrettede Uddannelser Lolland- Falster udbydes allerede en lang række uddannelser indenfor anlægsbyggeri, eksempelvis struktør, tømrer, smed, murer mv. Eksempler på mulige Lolland-Falster-perspektiver: Jobcentrene, uddannelsesinstitutionerne og øvrige samarbejdspartnere har opbygget erfaringer og metoder omkring rekruttering, screening og opkvalificering af ledige. Disse erfaringer og metoder vil med fordel kunne videreudvikles og bringes i anvendelse til de store anlægsbyggerier og på sigt benyttes til andre lignende situationer Femern Bælt-byggeriet og de planlagte følgeinvesteringer giver, som det største anlægsbyggeri i nyere tid giver også grundlag for at forske, opsamle og dokumentere erfaringer af teknisk karakter (eksempelvis materialer og betontyper, styringssystemer, sikkerhed, logistik, IT og smartteknologi ind i byggeriet mv.) De nævnte styrkepositioner på Lolland-Falster udgør potentialer, som med de rette forudsætninger kan videreudvikle sig til katalysatorer for vækst, både lokalt, regionalt og nationalt. 10
11 Konkrete idéer, der kan understøtte og videreudvikle eksisterende uddannelser og forsknings- og udviklingsaktiviteter i hele landet: Pop up -uddannelser kan være relevante for at imødekomme en særlig vækst- og udviklingssituation på arbejdsmarkedet og konkrete efterspørgsler på arbejdsmarkedet, herunder eksempelvis i relation til det kommende Femern Bælt-byggeri Nye uddannelser indenfor områdets erhvervsmæssige styrkepositioner. Man kan overveje at give udvalgte uddannelsesinstitutioner, uden for de større byer, monopol på særlige nicheuddannelser indenfor de lokale kompetenceområder og styrkepositioner Da de eksisterende regler og praksisser for nye uddannelser betragtes som værende behæftet med tunge bureaukratiske processer, er det anbefalingen, at man revurderer disse med øje for at lette arbejdsgangene på alle niveauer. Med indførelse af mere fleksible rammer og værktøjer er det vurderingen, at man kan sikre en mere relevant udbudsdækning For at sikre, at uddannelser bygger på den nyeste viden, bør anvendelsesorienteret forskning og udvikling være en del af grundstoffet i uddannelser. Det er derfor væsentligt, at der er fokus på, hvordan eksempelvis erhvervsakademier og professionshøjskoler sikres faste bevillinger for at kunne løfte denne væsentlige videnfunktion. Forlagt undervisning kan være en mulighed. Det kan eventuelt realiseres ved, at man via samarbejdsaftaler understøtter RUC, SDU, KU, DTU eller andre til at udbyde kurser/uddannelse uden for de større byer Understøtte Ph.d.-mulighederne tilknyttet uddannelsesinstitutionerne udenfor de større byer 11
12 Øvrige eksempler på mulige Lolland-Falster-perspektiver: Universitetsklinik Et partnerskab bestående af kommunerne, Business LF, områdets praktiserende læger, Nykøbing F. Sygehus, Psykiatrien og Region Sjælland, har igangsat initiativet Broen til bedre sundhed, der blandt andet omfatter Lolland-Falster undersøgelsen. Undersøgelsen er ny, unik forskning i sundhed, helbred og trivsel og det er forventningen, at ca borgere fra området vil deltage. Der er aldrig før drevet forskning i det omfang på Lolland-Falster, og det er første gang i Danmark, at der bliver gennemført et så omfattende befolkningsstudie i et landområde. Der står op mod 100 forskere bag undersøgelsen, fra både ind- og udland. Samtidig eksisterer der på Lolland-Falster en række uddannelser på sundhedsområdet, herunder blandt andet uddannelser til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedshjælperassistent, ernæringsassistent, sygeplejerske mv. I forlængelse af allerede eksisterende uddannelser i området, Lolland-Falster undersøgelsen og det, at Nykøbing F. Sygehus udvider, vil det være oplagt at etablere en universitetsklinik, hvor man kan samle forskning, talentudvikling, videnudveksling mv. Pilotprojekt: Center for fjernundervisningsstuderende Det kunne være en idé at afprøve etablering af et center for fjernundervisningsstuderende på tværs af studier og studieretninger. Tanken er, at man ved at tilkoble personale, der har forstand på metode og processer, kan stimulere et attraktivt studiemiljø og fællesskab mellem fjernstuderende, og dermed måske kan understøtte, at flere gennemfører en uddannelse. 12
13 13
14 LOLLAND KOMMUNE JERNBANEGADE MARIBO TLF KONTAKT: GULDBORGSUND KOMMUNE PARKVEJ NYKØBING FALSTER TLF KONTAKT: BORGMESTER HOLGER SCHOU RASMUSSEN TLF HOSRA@LOLLAND.DK BORGMESTER JOHN BRÆDDER TLF JOBR@GULDBORGSUND.DK KOMMUNALDIREKTØR THOMAS KNUDSEN TLF THKN@LOLLAND.DK DIREKTØR ALMA LARSEN TLF ALMA@GULDBORGSUND.DK
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereUCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland
UCSJ forbedrer uddannelsesdækningen i Region Sjælland UCSJ ønsker at styrke udviklingen i Region Sjælland. Derfor har bestyrelsen besluttet en ny struktur for udbuddet af uddannelser i regionen, der skal
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs merePartnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt
Partnerskabsaftale mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, University College Lillebælt og Erhvervsakademiet Lillebælt 1. Aftalens parter Denne aftale er den første af sin art i Odense. Aftalens parter
Læs mereKonsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereTransportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K
Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereErhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018
Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation
Læs mereDe begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.
Folketingets Uddannelsesudvalg ft@ft.dk 11-06-2010 Sag nr. 06/2313 Dokumentnr. 26709/10 Uddannelsesmuligheder til alle unge en langsigtet løsning For at indfri målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereStrategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018
Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter 2015-2018 10 1 Strategiens 5 indsatsområder I de kommende år vil store årgange forlade det kommunale arbejdsmarked, og kommunen vil på en
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt
Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. marts 2015 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereRubrik forregion Midtjyllands. kompetenceudviklingspolitik
Rubrik forregion Midtjyllands kompetenceudviklingspolitik Forord Region Midtjyllands mission er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Vi vil stræbe efter
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereKopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene
Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereErhvervspolitik 2015-2019
Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereHolstebro d. 23. april 2015. Til Styrelsen for Videregående Uddannelser
Holstebro d. 23. april 2015 Til Styrelsen for Videregående Uddannelser Under henvisning til brev af 13. april vedr. afslag på Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om udbud af professionsbachelor i Finans
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd
Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereFRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020
FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereUdbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole
Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen
Læs mereErhvervs- og turismestrategi
Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereVælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side
Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse Sammen gør vi det lettere at tage på voksen- og efteruddannelse VEU-centrene er et samarbejde Et
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereResultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013
Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereCampus Bornholms pædagogiske vision og strategi
Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere
Læs mereCENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1.
CENTRALISERING Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler Af Mathias Svane Kraft Fredag den 1. april 2016, 05:00 Del: Tusindvis af unge fra provinsbyer har mere end 20 kilometer
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereErhvervsakademi Sjælland. Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012
Erhvervsakademi Sjælland Orientering til KKR møde på Sørup Herregård den 7. november 2012 Erhvervsakademi Sjælland Vi udbyder 27 korte og mellemlange erhvervsrettede videregående uddannelser. Fuldtids-
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereFælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet
2015 Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet Baggrund Flere af de fynske byggerier er nu i gang. Den positive udvikling på de store byggepladser og bygge- og anlægsbranchen generelt
Læs mereOxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM Sverige
Nulpunktsanalyse af Vækstforum Sjællands erhvervsudviklingsindsats 2011-20142014 -2014 Oxford Research A/S Falkoner Allé 20, 4. sal 2000 Frederiksberg C Danmark Oxford Research AB Box 7578 103 93 STOCKHOLM
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereRetsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 242 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 242 Offentligt KOV1_Kvadrat_RØD KOLDING KOMMUNE Den jyske politiuddannelse i Kolding 3 Derfor er Kolding det mest oplagte valg Kolding Kommune og vores samarbejdspartnere
Læs mere2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur
Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.
Læs merewww.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen
www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs mereVision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være
VISION 2 0 1 2 Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være Visionen for Favrskov Kommune fastlægger de overordnede pejlemærker for den kommunale servicevirksomhed og beskriver de rammer, som
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereFTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud
01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereKommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse
Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs merePortræt. Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster
Portræt Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster CELF Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster er en stor og bredspektret uddannelsesinstitution, der spænder over ungdomsuddannelser,
Læs mere1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune
Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereBilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2
Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet
Læs mereDelepraksis er med den seneste overenskomst blevet personlig, hvilket vil sige at tilladelsen til delepraksis følger en bestemt
Bilag: Tiltag der allerede anvendes eller er blevet anvendt til sikring lægedækning i Region Sjælland Tiltag indenfor Sundhedslovens rammer Ejerskab af flere ydernumre Sundhedsloven giver mulighed for
Læs mereStatus på det internationale arbejde i Horsens Kommune
Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade
Virksomhedsgrundlag Specialområde Hjerneskade 2014/2015 Psykiatri og social Specialområde Hjerneskade 2 Forord Med dannelsen af Specialområde Hjerneskade er alle Region Midtjyllands tilbud til voksne med
Læs mereEN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST
Beskæftigelsesudspil 2016: EN KOMMUNE OG ET ARBEJDSMARKED I VÆKST I Randers er vi ikke bange for at tænke nyt og prøve ting af. Vi er mere optagede af at stimulere og afprøve nye veje. På tværs af ildsjæle,
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereStrategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015
Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således
Læs mereBehov for samfundsfaglige akademiuddannelser på Sjælland
Behov for samfundsfaglige akademiuddannelser på Sjælland University College Sjælland udbyder i dag en lang række professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser inden for de sundheds-, lærer-, pædagog-,
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereProgram for weekenden. Lørdag. 16.00 16.10 Velkomst og kaffe / kage. 17.00 17.30 Oplæg v/ CELF og BK Thor. 17.30 18.00 Oplæg v/ Sportschefen
Program for weekenden Lørdag 16.00 16.10 Velkomst og kaffe / kage 16.10 16.30 Oplæg v/ Næstformand og Sportschef fra DB 16.30 17.00 Oplæg v/ Guldborgsund Kommune 17.00 17.30 Oplæg v/ CELF og BK Thor 17.30
Læs mereOpprioritering af naturfagsdidaktisk forskning
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning
Læs mereFaktaark: Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereDanmarks største professionshøjskole
Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som
Læs mereFlere akademikere i job 2016
Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereSTRATEGIGRUNDLAG 2015-2017
2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget
Læs mereStyring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion
Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job
Læs mereRedegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans.
Behov for uddannelsen Byggekoordinator Indhold 1. Redegørelse for behovet i dækningsområdet... 1 1.1. Dækningsområde... 1 1.2. Virksomheder og arbejdsmarked... 2 1.3. Institutioner og organisationer...
Læs mereViden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder
Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab
Læs mereHvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima?
Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima? Vi udøver myndighed med et service-gen Torsdag den 17. marts 2016 Bornholms Regionskommune Program 1. Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereMogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12
Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereRegion Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7
Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG
Læs mereArbejdsmarkedspolitik Udkast
Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs mere