Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt)

Transkript

1 Rektoratsrapport (Dele som lukket punkt) Sagsfremstilling: Rektoratsrapporten redegør for væsentlige beslutninger og begivenheder, der har fundet sted siden sidste bestyrelsesmøde. Den skriftlige redegørelse for nedenstående punkter kan suppleres med en mundtlig uddybning. 1. Kvalitetsudvalgets første rapport Studenterprojekter med erhvervslivet Status for institutionsakkreditering Rammeaftale med Fødevareministeriet Landstrafikmodellen Universitetets patenteringsomfang Finansiering af forskningsskib (Lukket punkt) EU strukturfondsmidler og regnskabsføring Notat fra Danske Universiteter om basismidler Status for selveje på Risø Campus (Lukket punkt) Scion DTU A/S (Lukket punkt) DFM A/S (Lukket punkt) DTU Symbion Innovation A/S skifter navn til Pre-Seed Innovation A/S (Lukket punkt) 6 1

2 1. Kvalitetsudvalgets første rapport Kvalitetsudvalget kommer i sin første rapport (april 2014) med en række anbefalinger til strukturelle ændringer af det videregående uddannelsessystem. Et centralt element i rapporten er forslaget om at indføre 4-årige bacheloruddannelser og 1-årige kandidatuddannelser. De 4-årige bacheloruddannelser skal tilrettelægges med to spor; et teoretisk og et anvendelsesorienteret, og optaget til kandidatuddannelserne begrænses, således at kun 1/3 af bachelorerne optages direkte fra bacheloruddannelsen. Alternativt kan bachelorer tage en kandidatuddannelse på deltid sideløbende med erhvervsarbejde eller evt. vende tilbage til kandidatuddannelsen (på SU) efter nogle år på arbejdsmarkedet. DTU ønsker på ingeniørområdet at fastholde den nuværende uddannelsesstruktur med den 3½-årige diplomingeniøruddannelse, som tilgodeser erhvervslivets behov for medarbejdere med en kortere, erhvervsrettet og anvendelsesorienteret ingeniøruddannelse, og civilingeniøruddannelsen med den 3-årige bacheloruddannelse som grundlag for yderligere specialisering på den 2-årige kandidatuddannelse. Universitetet finder kvalitetsudvalgets forslag om at reducere antallet af kandidater og dermed også ingeniører stærkt problematisk og forudser, at dette vil føre til mangel på civilingeniører. Dermed vil forslaget ramme virksomhedernes evne til at skabe innovation og skade den tekniske forskning, der i dag skaber stor værdi for erhvervslivet og samfundet. Endvidere kan det undre, at kvalitetsudvalget foreslår en struktur, der ikke harmonerer med Bologna-modellen ( ). For universitetet er det afgørende, at danske universitetsgrader er sammenlignelige internationalt og giver DTU s dimittender de bedste muligheder for en international karriere. 2. Studenterprojekter med erhvervslivet Studieledere og institutter opfordres løbende til at understøtte samarbejde og vidensdeling mellem studerende og erhvervslivet som led i kurser, undervisning og afsluttende projekter. Antallet af afsluttende projekter (diplomingeniørprojekt, bachelorprojekt og kandidatspeciale), som gennemføres i samarbejde mellem studerende og virksomheder, drøftes jævnligt med studieledere og institutstudienævn og var på dagsordenen på det seneste møde for institutstudienævnsformænd i marts Her blev definitionen på et projektsamarbejde diskuteret, og registreringspraksis i Projektindberetningssystemet blev præciseret. Punktet vil blive taget op med diplomingeniør- og bachelorstudieledere igen inden sommeren 2014, ligesom diplomingeniørstudielederne i deres årlige studielederberetning i indeværende studieår vil blive bedt om at redegøre for særlige tiltag inden for dette område. Desuden gennemfører DTU i samarbejde med Københavns Universitet projekt Viden i Udvikling, som sigter mod at styrke samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden og de to universiteters studerende. Som led i projektet gennemfører DTU s karrierecenter en besøgsrunde på små og mellemstore ingeniørvirksomheder i regionen. Virksomhederne introduceres for de samarbejdsmuligheder, der er med DTU-studerende i form af studiejob, projektsamarbejde, praktik for diplomingeniørstuderende mv., bl.a. for herigennem at øge projektsamarbejdet mellem studerende og virksomheder. Rektoratsrapport Side 2 af 6

3 3. Status for institutionsakkreditering Den 28. januar 2014 indsendte universitetet det materiale, der skal danne grundlag for institutionsakkrediteringen i løbet af Den samlede rapport er lagt på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjemmeside og omfatter: - En rammebeskrivelse af DTU s kvalitetssystem, der tager udgangspunkt i akkrediteringsbekendtgørelsens fem kriterier (knap 100 sider). - Beskrivelse af ledelsens refleksioner over kvalitetssikringssystemet (8 sider). - Et omfattende bilagsmateriale (ca. 700 sider). Danmarks Akkrediteringsinstitution og det eksterne akkrediteringspanel nedsat af Danmarks Akkrediteringsinstitution har planlagt to besøg på DTU. Første panelbesøg fandt sted den 27. og 28. marts Andet besøg finder sted i dagene juni Fokus ved det første panelbesøg var på universitets strategi og strategiens forankring, kvalitetssystemet og kvalitetssystemets anvendelse og opfølgning. Besøget involverede personer med ansvar for uddannelsesprocessen på DTU på alle niveauer. Således deltog i alt 36 personer fordelt på direktionens medlemmer, institutdirektører, studienævnsformænd, studieledere og administrativt personale. Herudover mødte panelet 14 studerende, der er repræsenteret i råd og nævn på universitetet samt 8 aftagerrepræsentanter fra Aftagerpanelet og udvalgte institutters Advisory Boards. Akkrediteringspanelet har til brug for det andet panelbesøg identificeret syv audit trails, som de ønsker afdækket. De syv audit trails, som vil involvere 45 medarbejdere/studerende, er følgende: - Et instituts arbejde med kvalitetssikring af uddannelser og kurser. - Sikring af kvalitet i uddannelser. - Ledelsesinformation/politikopfølgning. - Følgegrupper/aftagerinvolvering. - Proces for DTU s evaluering af uddannelser. - Kvalitetssikring af de pædagogiske kompetencer hos det videnskabelige personale. - Arbejdet med universitetets fusion med IHK. Til brug for det andet panelbesøg har Akkrediteringsinstitutionen bedt om supplerende dokumentation for hvert audit trail. Dokumentationsmaterialet forventes at få et omfang af sider. Beslutning om institutionsakkreditering af universitet træffes af Akkrediteringsrådet på et møde den 14. december Rammeaftale med Fødevareministeriet Forud for forårets ordinære Ledelsesgruppemøde med Fødevareministeriet udarbejder DTU en særlig årsrapport. Årsrapporten for 2013 viser, at aftalebevillingen er anvendt i fuld overensstemmelse med rammeaftalen og de tre underliggende ydelsesaftaler. Rektoratsrapport Side 3 af 6

4 Rådgivningen er gennemført på et solidt forskningsbaseret grundlag inden for alle indsatsområder. De aftalte opgaver er med ganske få undtagelser gennemført inden for de planlagte frister. De faglige chefstyregrupper giver samstemmende udtryk for, at der har været stor tilfredshed med opgaveløsningen og med samarbejdet i øvrigt. Fødevareministeriet vil i efteråret 2014 igangsætte en transparensanalyse, der skal afdække om en tættere kobling mellem aktiviteter og ressourcer kan sikre en mere gennemsigtig og effektiv ressourceanvendelse af midler afsat til forskningsbaseret rådgivning. Analysen vil omfatte Fødevareministeriets aftaler med DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. I udbudsmaterialet er der afsat 1,5 mio. kr. til det samlede analysearbejde, som skal afdække og vurdere styringen på området, herunder ressourceforbruget, beslutningsprocesserne og den tilgængelige ledelsesinformation. DTU er repræsenteret i styregruppen for projektet. 5. Landstrafikmodellen Det overordnede aftalegrundlag for Landstrafikmodellen er den politiske aftale om en grøn transportpolitik (fra januar 2009). Heri er specificeret, at Landstrafikmodellen skal være færdigudviklet i 2015 samt at centrale dele af modellen skal kunne bruges til de strategiske analyser i Udviklingen af Landstrafikmodellen sker i tæt dialog med Transportministeriet og dets styrelser. Tidsplanen og prioriteringen af aktiviteterne er løbende blevet tilpasset opdragsgiverens ønsker og de aktuelle politiske behov. Udviklingen og valideringen af den første version af modellen er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. De væsentligste årsager er: - Dataindsamlingen og -valideringen var mere omfattende end forudset. I nogle tilfælde havde styrelserne ikke de nødvendige data, og i andre tilfælde var datakilderne indbyrdes modstridende i et omfang, så der blev aftalt ekstra dataindsamlinger. Da datagrundlaget er helt afgørende for modellens kvalitet, har disse aktiviteter været prioriteret højt af alle parter. - Ønsker fra Transportministeriet om at gøre brug af foreløbige dele af modellen undervejs i udviklingen. Således blev der indføjet to ekstra versioner inden version 1.0 til brug for konkrete projekter i Transportministeriet. Dette flyttede kræfterne fra modeludviklingen i længere perioder. - Ønsker fra styrelser og forskere om at indarbejde flere funktionaliteter og flere detaljer i tidligere versioner af modellen end oprindeligt planlagt. Ønskerne har bl.a. afspejlet Transportministeriets og styrelsernes brug af modellen til konkrete projekter. Landstrafikmodellen blev afleveret i en version 1.0 i november Herefter er der anvendt godt et år på universitetet og i Transportministeriets styrelser på at validere, tilrette og udbygge modellen gennem erfaringer fra en række konkrete projektberegninger, herunder flere af de projekter, der indgår i de strategiske analyser. Eksempelvis dannede Landstrafikmodellen grundlag for trafikprognoserne til Timemodellen (én times rejsetid København-Odense, Odense- Aarhus og Aarhus-Aalborg) i juni Rektoratsrapport Side 4 af 6

5 Udviklingen af landtrafikmodellen er derfor samlet set forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, men følger den opdaterede tidsplan, der fremgår af rammeaftalen om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Transportministeriet og DTU. 6. Universitetets patenteringsomfang Der har igennem de seneste år været en markant vækst på patentområdet. For at skabe øget ejerskab til patentering og kommercialisering på institutniveau, og med henblik på at fokusere universitetets patentbudget mod de patenter med størst kommercialiseringspotentiale, har universitetet pr. 1. januar implementeret en ny praksis for patentporteføljestyring. Der er tre grundprincipper i den styrkede patentporteføljestyring: - Nye opfindelser deles op i tre kategorier: partnerpatenter, platformspatenter og applikations-patenter. Der udarbejdes handlingsplaner for alle patentplatforme og applikationspatenter. - Ved alle tre større beslutningspunkter (indlevering, PCT og national fase) vurderes kvaliteten af og fremdrift i forhold til handlingsplanen. - Der afholdes årlige review-møder mellem koncerndirektøren og institutdirektørerne med henblik på beslutninger om overordnet retning for patentporteføljen og opfølgning på fremdrift i forhold til kommercialiseringen af den. Udmøntningen af den nye styring betyder øget fokus på at udtage patenter, som har en stor chance for efterfølgende at blive bragt i anvendelse, samt en gennemgang af den eksisterende patentportefølje m.h.p. at få licenseret/solgt patenterne eller give dem tilbage til opfinder. 7. Finansiering af forskningsskib (Lukket punkt) 8. EU strukturfondsmidler og regnskabsføring DTU og de øvrige universiteter har igennem en længere periode været udfordret af de dokmentationskrav, som er udstukket i tilknytning til EU s strukturfondsprojekter. Erhvervsstyrelsen udmønter de danske krav til dokumentation efter fortolkning af EU s udstukne principper for dokumentation. Dette giver anledning til en række problemer, bl.a. fordi regnskaber skal opgøres udgiftsbaseret med fuld dokumentation af hver enkelt betaling, i modsætning til universitetets omkostningsbaserede regnskab, der baseres på et produktionsprincip, ligesom programmerne i øvrigt ikke er harmoniseret med øvrige EU-programmer, eksempelvis Horizon 2020 og FP7. Regler inden for samme Regionalfondsprogrammer er endvidere forskellige, ligesom tolkningen af reglerne er forskellige indenfor de Nordiske lande, og i øvrigt væsentlig mindre rigide i Sverige end i Danmark. Normtiderne er forskellige fra de, som generelt anvendes i EU-programmerne, løn (udbetalt) refunderes for en måned og ses ikke over længere perioder, der er meget lave overhead-satser, høje medfinansieringskrav, interne omkostninger (DTU Danchip/DTU CEN m.v.) kan ikke faktureres, feriepenge bliver ikke dækket osv. Alt i alt forekommer strukturfondsprogrammerne mindre og mindre attraktive, både på grund af den lave finansieringsgrad og de meget høje administrative omkostninger, herunder også en konstateret stor revisionsmæssig rigiditet. Rektoratsrapport Side 5 af 6

6 DTU og de øvrige danske universiteter har indledt en dialog med Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnå lempeligere krav til administration af strukturfondsmidlerne. Det er givet, at universiteternes kritik har affødt en vis lydhørhed hos styrelsen, men om det i praksis kan udmøntes i nye og mere lempelige regler er en anden sag. Det er vurderingen, at konsekvensen, hvis ikke der sker væsentlige ændringer, meget vel kan være, at ikke alene DTU, men også de øvrige universiteter fremover vil være tilbageholdende med at søge strukturfondsprojekterne. Dette er både uheldigt i forhold til gennemførelsen af en række gode formål og projekter, men det vil også være politisk problematisk, hvis universiteterne ikke engagerer sig programmerne. Indtil videre afventer DTU den videre dialog med Erhvervsstyrelsen. 9. Notat fra Danske Universiteter om basismidler I regi af Danske Universiteter (DU) har man ved flere lejligheder drøftet basismidlernes historik og fordeling universiteterne imellem. Der har blandt universiteterne ikke kunnet opnås enighed eller konsensus om, hvorledes fordelingen af basismidler skal forklares og/eller udlægges politisk. Baggrunden for uenigheden skyldes især, at nogle universiteter er af den opfattelse, at de gamle universiteter modtager uforholdsmæssigt store andele af basisforskningsmidlerne. Dertil kommer, at basismidlerne er ulige fordelt i forhold til de ph.d-midler, som man fra politisk hold særlig målrettede de teknisk-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder. I erkendelse af, at der næppe kan tilvejebringes enighed universiteterne imellem er DU s sekretariat sammen med økonomigruppen under universitetsdirektørudvalget som en kompromisløsning - blevet bedt om at iværksætte en mere faktuel kortlægning af basismidlernes fordeling mellem universiteter, historikken, fordelingsmetoder, deres opdelinger på hovedområder m.m. Alt i alt er det nu havnet i et notat, der også afspejler og reflekterer den førnævnte uenighed. 10. Status for selveje på Risø Campus (Lukket punkt) 11. Scion DTU A/S (Lukket punkt) 12. DFM A/S (Lukket punkt) 13. DTU Symbion Innovation A/S skifter navn til Pre-Seed Innovation A/S (Lukket punkt) Rektoratsrapport Side 6 af 6