KonjunkturNYT - uge 52-1

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. december 8. januar 6 Danmark Fald i BNP i. kvartal Uændrede konjunkturbarometre i december Fortsat fald i ledigheden i november Fortsat flere lønmodtagere i oktober Lille stigning i forbrugertilliden i december Uændret detailsalg i november Fremgang i dankortomsætningen i. kvartal Svag udvikling i forbrugerpriserne Huspriserne faldt i oktober, mens lejlighedspriserne fortsatte opad Fortsat afdæmpet kreditudvikling Antallet af offentligt forsørgede fortsatte med at falde i. kvartal Flere tvangsauktioner i december Flere konkurser i december Danske Bank: Et svagt opsving blev svagere Internationalt Euroområdet: Inflation var uændret, mens forbrugertilliden steg i december. Ledigheden og detailsalget faldt i november USA: Boligpriserne steg i oktober, mens boligsalget faldt i november. Erhvervstilliden faldt i december. Nytilmeldte ledige faldt i uge Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Nationalbanken hæver indlånsrenten Den danske krone er blevet styrket siden sidste torsdag Ledende aktieindeks er faldet siden sidste torsdag Olieprisen er faldet siden sidste torsdag Center for Konjunktur og Økonomisk Politik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@fm.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i BNP i. kvartal Den reviderede, men fortsat foreløbige, opgørelse af nationalregnskabet for. kvartal viser et fald i BNP på, pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel.. Det er en nedjustering på, pct.-point i forhold til den første offentliggørelse af nationalregnskabet, og BNP-væksten i forhold til. kvartal er nedjusteret fra,9 til, pct. Igennem de første tre kvartaler af er BNP vokset med, pct. i forhold til de første tre kvartaler af. Tabel. Nøgletal i det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, december Kvt./kvt. År/år. kvt.. kvt.. kvt..-. kvt ) ØR december Realvækst i pct BNP,6 (,), (,) -, (-,), (,), BVT, (,), (,) -,6 (-,), (,), Privat forbrug,9 (,6), (-,),6 (,), (,), Offentligt forbrug, (,), (-,) -, (-,), (,),8 Faste bruttoinvesteringer -, (-,),8 (,8), (,8),6 (,), - Boliginvesteringer, (,6) -,6 (,),6 (,6),6 (,6), - Erhvervsinvesteringer, (-,6), (,) -,6 (,9), (,),7 - Offentlige investeringer, (,6),8 (-,),7 (-,7),9 (,9), Lagerinvesteringer, pct. af BNP -,6 (-,6), (,),6 (,6) -,7 (-,7) -, Indenlandsk anvendelse i alt -, (-,7), (,),7 (,7), (,), Eksport,9 (,8) -, (-,9), (,7) -, (-,), Import -, (-,) -, (-,),7 (,), (,), Samlet efterspørgsel, (,), (-,8), (-,),6 (,6), Ændring i. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) 7 () 8 (6) 7 (8) 9 (8) 8 - privat 7 () 8 (7) 8 (8) () 8 - offentlig forvaltning og service () () () - (-) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. Tal i parentes angiver vækstrater som offentliggjort i den første version af det kvartalsvise nationalregnskab. ).-. kvt.-vækstraten er beregnet på sæsonkorrigerede tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYTnotits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Nedjusteringen afspejler lavere aktivitet i flere brancher, mens den opgjorte udvikling i efterspørgslen under ét er omtrent uændret, hvilket dækker over højere privat forbrug og eksport samt lavere private investeringer. Den samlede endelige efterspørgsel er uændret fra. til. kvartal, hvilket er en opjustering med, pct.-point. Den marginale ændring dækker imidlertid over større forskydninger i efterspørgslen. Det private forbrug er opjusteret med,6 pct.-point i. kvartal i forhold til den første offentliggørelse. Det skyldes ikke mindst, at der er beregnet nyt sæsonmønster for energiforbruget, hvilket påvirker sæsonmønsteret i det samlede forbrug. I forhold til. kvartal er det private forbrug vokset med, pct., hvilket er en nedjustering på, pct.-point. Betragtes de tre første kvartaler af under et, er det private forbrug, pct. højere end i de samme kvartaler, hvilket er en nedjustering på, pct.- point.

3 De reviderede tal viser fortsat et fald i eksporten i. kvartal, men faldet er reduceret med, pct.-point., mens væksten i. kvartal er nedrevideret med, pct.-point. Importen er ligeledes opjusteret i.kvartal, men var fortsat lavere end i. kvartal. Bruttoinvesteringerne er nedrevideret med,8 pct.-point, og nedrevideringen kommer fra erhvervsinvesteringerne. Lagerinvesteringerne bidrager med,6 pct.-point til BNPvæksten, hvilket er omtrent uændret fra første opgørelse. Det samlede BVT er nedjusteret med, pct.-point. Faldet i BVT har været særligt kraftigt i industrien, byggeriet samt finansiering og forsikring. Trods den faldende værditilvækst fortsætter beskæftigelsen med at vokse. Beskæftigelsen er uændret i forhold til den første offentliggørelse, og den private beskæftigelse er vokset med 67. personer siden. kvartal. Der er generelt en del udsving i nationalregnskabets opgørelse af BNP mv. Danmarks Statistik angiver en usikkerhed på BNP-væksten på +/- ½ pct.-point. Figur. BNP Mia. kr..9 Mia. kr Anm.: De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt decembervurderingens skøn for, 6 og 7. Ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, december forelå der nationalregnskabstal frem til og med. kvartal. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Uændrede konjunkturbarometre i december Den sammensatte konjunkturindikator for industrien var uændret i december og har generelt været opadgående igennem, jf. figur.. Stigningen i konjunkturindikatoren skal ses i lyset af voksende produktionsforventninger, samt at færdigvarelagrene er blevet mindsket, mens ordrebeholdningerne omvendt trak ned. Forventningerne i byggeriet var ligeledes stigende igennem og steg en smule i december til -7, jf. figur.. Konjunkturindikatoren ligger således lidt over gennemsnittet siden 998, som er,8. De stigende forventninger i byggeriet afspejler især fremgang i vurderingen af beskæftigelsesudsigterne og ordrebeholdningen. Antallet af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor, er steget i løbet af året, men faldt en smule i december og ligger på et niveau svarende til foråret 8. Danmarks Statistik angiver, på baggrund af bemærkninger til spørgeskemaerne, at manglen på arbejdskraft især formodes at gælde faglært og specialiseret arbejdskraft. I serviceerhvervene var konjunkturbarometret uændret, mens det faldt en smule i detailhandlen, jf. figur.. For serviceerhvervene var forretningssituationen og den forventede omsætning uændret, mens faldet i detailhandlen kan henføres til faldende omsætningsforventninger. Generelt er vurderingerne imidlertid fortsat positive og gælder på tværs af branchegrupper inden for både serviceerhvervene og detailhandlen. Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og byggeri Figur. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Industri Byggeri Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

5 Fortsat fald i ledigheden i november I november faldt bruttoledigheden med. personer til 9. personer. Det er det laveste antal ledige siden foråret 9. Ledighedsprocenten var uændret på, pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af, hvor der var 6. ledige, jf. figur.. Siden da er ledigheden blevet reduceret med. personer. I løbet af er der foreløbigt blevet. færre ledige. Det dækker over et fald i antallet af dagpengeledige på 7.7 personer, mens der er. færre ledige kontanthjælpsmodtagere. Den lavere ledighed skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen er steget. I. kvartal steg beskæftigelsen med 7. personer, og tal for lønmodtagerbeskæftigelsen indikerer, at beskæftigelsen er fortsat med at stige i. kvartal. Den faldende ledighed tegner sammen med fremgangen i beskæftigelsen et billede af et arbejdsmarked i fortsat bedring. I Økonomisk Redegørelse, december, er det lagt til grund, at den stigende tendens i beskæftigelsen og den faldende tendens i ledigheden vil fortsætte gennem 6 og 7. Figur. Bruttoledighed. personer. personer Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik.

6 Fortsat flere lønmodtagere i oktober Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte sin opadgående tendens i oktober med en stigning på. personer efter en fremgang på.7 personer måneden forinden, jf. figur.. Den private lønmodtagerbeskæftigelse steg med. personer i oktober, mens beskæftigelsen for lønmodtagere inden for offentlig forvaltning og service faldt med. personer. Fremgangen i lønmodtagerbeskæftigelsen har været drevet af udviklingen i den private sektor, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er steget siden foråret, mens den offentlige beskæftigelse har været svagt nedadgående, jf. figur.6. I perioden marts til oktober er antallet af private lønmodtagere steget med 8. personer. I oktober steg beskæftigelsen hovedsageligt i en række serviceerhverv, især information og kommunikation samt erhvervsservice, men der var også fremgang i beskæftigelsen i blandt andet industrien og byggeriet. Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet. Figur. Lønmodtagerbeskæftigelsen Figur.6 Lønmodtagerbeskæftigede i privat og offentlig sektor. personer. personer.7.7. personer. personer Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) 8 Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

7 Lille stigning i forbrugertilliden i december Forbrugertilliden steg for anden måned i træk og er således 6, i december mod,6 i november, jf. figur.7. Forbrugertilliden steg i starten af til det højeste niveau siden 6, men faldt henover sommeren og efteråret og er nu tilbage på samme niveau som ved udgangen af. Stigningen i forbrugertillid er hovedsageligt drevet af en forbedret vurdering af familiernes aktuelle økonomiske situation. Omvendt er forbrugerne mindre optimistiske omkring familiernes fremtidige situation, ligesom forbrugerne finder det mindre fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder nu i forhold til at vente. Forbrugerne forventer fortsat, at ledigheden vil være lavere om et år end i dag, men flertallet, der vurderer, at ledigheden vil falde, er mindre i december end i starten af, jf. figur.8. Figur.7 Forbrugertillidsindikatoren Figur.8 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur.8 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Uændret detailsalg i november Mængdeindekset for detailomsætningen (korrigeret for normale sæsonudsving) steg med, pct. i november. Dermed fastholdes det niveau som siden juli har været det højeste siden juni jf. figur.9. Det uændrede samlede detailsalg dækker over modsatrettet vækst i de respektive delkomponenter/detailled. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt fra oktober til november med, pct. jf. figur.. Omvendt har salget af beklædning mv. samt andre forbrugsvarer bidraget positivt med månedlige vækstrater på hhv., og,6 pct. Alle internetbrancher sorterer under andre forbrugsvarer, hvilket bidrager positivt til denne delkomponents udvikling, som er kommet over indeks for første gang siden juli. Internethandlens andel af det samlede detailsalg er stadigt stigende/fortsat i vækst og udgjorde i december 6, pct., hvilket svarer til ca.,7 mia.kr. Udviklingen i salg af fødevarer og andre dagligvarer skal således også ses i lyset af, at al internethandel tilskrives salg af andre forbrugsvarer. Set over årets første måneder har online-handel med dagligvarer udgjort 9 pct. af den samlede internethandel. Dette svarer til et salg på,9 mia.kr. i samme periode, mens salget af fødevarer og andre dagligvarer var på over mia.kr. Figur.9 Mængdeindeks for detailomsætning Figur. Detailomsætningens underkomponenter (=) (=) (=) (=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik. 8

9 Fremgang i dankortomsætningen i. kvartal Dankortomsætningen steg fra. kvartal til. kvartal med, pct., når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Priserne har været stort set uændrede til svagt faldende i perioden, så realvæksten i dankortomsætningen er, pct., jf. figur.. I realvækst steg Dankort-forbruget i med 6, pct. i forhold til. Fremgangen i dankortomsætningen skal blandt andet ses i lyset af en kraftig stigning i dankortomsætningen i december, hvor den steg med,6 pct. (løbende priser) i forhold til november, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og stigende udbredelse af pengeoverførsler, jf. figur.. Stigningen kommer efter et mindre fald i november. Dankortomsætningen i december var meget præget af julen, og antallet af betalinger med dankort slog rekord i december med 6,6 millioner betalinger. December havde ifølge Nets flere dage, hvor forbruget var så stort, at de når topplaceringer over store forbrugsdage, især den. december, der rangerer som den næst travleste dag i historien. Figur. Kvartalvis stigning i dankortomsætningen og detailomsætningen i nationalregnskabet Figur. Dankortomsætning, måneders glidende gennemsnit Pct. (k/k) Pct. (k/k) (8M=) (8M=) Dankortomsætningen Detailomsætningen (NR) Dankortomsætning Renset for pengeoverførsler Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen i figur. og.. Figur. er i faste priser, mens figur. er i løbende priser. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger. Pengeoverførsler er overførsler via mobilen, der ofte ikke er knyttet til egentligt privat forbrug, men blot er en afregning af mellemværender mellem private. 9

10 Svag udvikling i forbrugerpriserne Den harmoniserede forbrugerprisinflation (HICP) var i november, pct. i Danmark og, pct. i euroområdet, jf. figur.. Dermed er inflationen fortsat aftagende i Danmark, mens inflationen i euroområdet er steget lidt de sidste to måneder. Årsagen til den svage udvikling i Danmark kan særligt tilskrives lave priser på fjernvarme, mens især benzinpriserne fortsat holder inflationen nede i euroområdet. I euroområdet udgjorde kerneinflationen, som måler den underliggende inflation renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer,,9 pct. i november, mens kerneinflationen for Danmarks vedkommende var på, pct. i samme måned, jf. figur.. Kerneinflationen ligger dermed højere end den samlede forbrugerprisinflation, hvilket i høj grad skyldes de lave energipriser. Figur. Forbrugerprisinflation (HICP) Figur. Kerneinflation Pct. Pct. Pct. Pct. 8 9 Danmark Euroområdet 8 9 Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

11 Huspriserne faldt i oktober, mens lejlighedspriserne fortsatte opad Prisen på enfamiliehuse faldt i oktober med, pct. (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur.. Dermed fortsætter den afdæmpning af boligmarkedet, der startede i sommer og varede igennem. kvartal. Afdæmpningen kommer efter et første halvår med kraftige prisstigninger, og udviklingen skal især ses i lyset af de stigende renter i maj efter et historisk lavt renteniveau gennem den første del af året. I oktober lå prisen ½ pct. højere end samme måned sidste år. I oktober steg prisen på ejerlejligheder med,8 pct. (ikke-sæsonkorrigeret), mens den på årsbasis er steget med pct., jf. figur.. Prisen på ejerlejligheder har været kraftigt stigende siden starten af, hvilket skal ses på baggrund af, at ejerlejlighederne især er koncentreret i de større byer, hvor boligpriserne generelt er steget gennem længere tid. Figur. Boligpriser (6=) (6=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur. er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden siden januar 6 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede.

12 Fortsat afdæmpet kreditudvikling Det samlede udlån fra den konsoliderede MFI-sektor, som består af penge- og realkreditinstitutternes udlån, til husholdninger steg med, pct. i november i forhold til måneden før, jf. figur.6. Udlånene til husholdningerne har haft en svagt stigende tendens siden sommeren, og det seneste år er udlånet steget med, pct. Det er en afdæmpet kreditudvikling, når den aktuelle udvikling på boligmarkedet tages i betragtning. Priserne på enfamiliehuse lå i. kvartal 6 pct. højere end samme periode året før, uden at det har ført til en væsentlig større gældsætning hos husholdningerne. Andelen af fastforrentede realkreditlån er siden årsskiftet steget fra ca. pct. til ca. pct., jf. figur.7. Andelen steg især i begyndelsen af året, hvor dykket i de lange renter gjorde det mere attraktivt at omlægge til og optage nye lån som fastforrentede lån, men tendensen er også fortsat de seneste måneder. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til erhverv steg med, pct. fra oktober til november, jf. figur.6. I løbet af det seneste år er udlånet til erhverv steget med, pct. Den svagt stigende tendens dækker over både et større udlån fra pengeinstitutterne og fra realkreditinstitutterne. Figur.6 over nominelle beholdninger udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Figur.7 Fordeling af realkreditlån til husholdningerne (M9=) (M9=) Pct. af samlet udlån Pct. af samlet udlån nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep Erhverv Husholdninger 99 nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep Fast forrentet Variabelt forrentet Anm.: over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Fordelingen i figur.7 er baseret på ultimobalancen i den pågældende måned. Kilde: Danmarks Nationalbank.

13 Antallet af offentligt forsørgede fortsatte med at falde i. kvartal Antallet af offentligt forsørgede faldt med 6. fuldtidspersoner i. kvartal. Antallet har været aftagende siden starten af og udgjorde i. kvartal.8. personer, jf. figur.8. Det er. færre end i. kvartal. Det ret kraftige fald i antallet af offentligt forsørgede i. kvartal skal ses i sammenhæng, at Danmarks Statistik vurderer, at antallet af personer på henholdsvis barsels- og sygedagpenge kan være underrapporteret med op mod 6. personer i alt. Ses der bort fra SU-modtagere, har faldet i antallet af offentligt forsørgede været større. I. kvartal var der 8.8 færre offentligt forsørgede (ekskl. SU-modtagere) end i. kvartal, og siden. kvartal er antallet faldet med knap. personer. I samme periode er antallet af SU-modtagere steget med. personer. Knap pct. af de offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere udgøres af personer på førtidspension og efterløn. Både antallet af førtidspensionister og efterlønsmodtagere faldt i. kvartal, med henholdsvis.8 og knap.7 fuldtidspersoner. Antallet af efterlønsmodtagere har været aftagende siden 8, mens antallet af førtidspensionister har været faldende siden starten af, hvor reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft, jf. figur.9. Figur.8 Offentligt forsørgede fuldtidspersoner Figur.9 Udvalgte offentligt forsørgede fuldtidspersoner. personer. personer I alt I alt ekskl. SU-modtagere personer. personer Anm.: Kontanthjælpsmodtagere i figur.9 er kontanthjælpsmodtagere, der hverken er jobparate eller aktiverede. Kilde: Danmarks Statistik Efterløn Kontanthjælp Støttet beskæftigelse Førtidspension (h. akse) Antallet af efterlønsmodtagere har været aftagende siden, men den viste opgørelse går ikke længere tilbage end til 8.

14 Flere tvangsauktioner i december Antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner steg pct. i december i forhold til måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. Udviklingen har overordnet været flad de seneste to år. I var antallet af tvangsauktioner godt pct. højere end i. Udviklingen dækker over visse regionale forskelle. Antallet af tvangsauktioner i er således faldet, pct. i Region Hovedstaden, mens det er steget i resten af landet primært Region Syddanmark, som har haft knap pct. flere tvangsaktioner i end i. Historisk set er det aktuelle antal af tvangsaktioner lavt og markant under niveauet fra starten af 99 erne, hvor det månedlige antal tvangsauktioner lå over., jf. figur.. Til sammenligning var det månedlige gennemsnit for på 9 tvangsaktioner. Det relativt beskedne niveau af tvangsauktioner skal ses i lyset af de meget lave boligrenter, som bidrager til at trykke boligejernes renteomkostninger ned. Figur. Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur. Bekendtgjorte tvangsauktioner Antal Antal Antal. Antal Tvangsauktioner, mdr. gl. gns. Tvangsauktioner Anm: Antallet af tvangsauktioner er sæsonkorrigerede. I figur. er brugt et mdr. glidende gennemsnit af det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og egne beregninger.

15 Tusinde Tusinde Flere konkurser i december Antallet af erklærede konkurser steg til 9 i december mod 6 i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Der er betydelige udsving i antallet af konkurser fra måned til måned. I december er konkurserne behæftet med usikkerhed som følge af en ekstraordinær stor del af konkurserne var i virksomheder uden ansatte og uden omsætning (7). Der har generelt været en faldende tendens siden 9 i antallet af konkurser, jf. figur.. Niveauet for konkurserne i svarer omtrent til antallet i. Denne udvikling skal blandt andet ses i lyset af bedringen af de generelle konjunkturer. Danmark Statistik har for første gang opgjort antallet af tabte job som følge af konkurserne i løbet af året. I forsvandt næsten. fuldtidsstillinger på grund af konkurser i løbet af året, jf. figur.. Antallet af tabte job som følge af konkurser er halveret fra 9 til. De tabte job findes hovedsageligt inden for handel og transport mv., industri mv. og bygge- og anlægsbranchen. Figur. Erklærede konkurser (sk. mdrs. gns.) og outputgab Figur. Tabte fuldtidsstillinger på grund af konkurser Antal 6 Antal 6. fuldtidspersoner. fuldtidspersoner Uoplyst Landbrug mv. Ejendomshandel mv. Øvrige brancher Erhvervsservice Bygge og anlæg Industri mv. Handel og transport mv. Kilde: Danmarks Statistik.

16 Danske Bank: Et svagt opsving blev svagere Danske Bank (DB) har offentliggjort en ny prognose for dansk økonomi, hvori der skønnes en BNP-vækst på, pct.,, pct. og,8 pct. i, 6 og 7, jf. tabel.. I forhold til bankens prognose fra september er skønnet for væksten nedjusteret med, og, pct.-point i hhv. og 6. Nedjusteringen skal blandt andet ses på baggrund af, at eksporten i svigtede hen over sommeren og efteråret. DB skønner overordnet set lavere vækst i BNP end hvad, der er offentliggjort i Økonomisk Redegørelse (ØR), december. I prognoseårene er skønnene for det private forbrug dog større end i ØR, mens skønnene for eksport og de private investeringer er mindre. DB hæfter sig ved, at det private forbrug i prognoseperioden stiger i takt med en solid indkomstvækst og lav inflation, men at de højere huspriser ikke har udløst et lånefinansieret forbrugsboom. DB vurderer blandt andet på den baggrund, at der ikke er større risici fra boligmarkedet på nuværende tidspunkt, men at der er grund til at advare om, at huspriserne, der er steget meget hurtigt, også kan falde hurtigt. DB vurderer også, at det vil være godt, hvis skattesystemet kunne bidrage mere til at dæmpe prisudviklingen. DB vurderer, at risikoen for vækstudsigterne er præget af, at den globale udvikling kan skuffe, mens det omvendt også pludseligt kan gå hurtigt fremad med forbrug og investeringer, hvis stemningen skifter markant. Tabel. Vækstskøn for Danmark ifølge Danske Bank og Økonomisk Redegørelse 6 7 ØR DB ØR DB ØR DB Realvækst, pct BNP,,,9,,,8 Privat forbrug,,,7,,8, Offentligt forbrug,8,,8,6,, Offentlige investeringer,,9-6,9 -,9 -, -, Boliginvesteringer,,9,,,, Erhvervsinvesteringer,7,7,7,7 7,, Lagerinvesteringer -, -,,,,, Eksport, -,7,,7,7, Import,,,6,8,6, Pct. af BNP Betalingsbalance 7,8 7, 8,7 7, 8, 7, Offentlig saldo -, -, -,8 -, -,, personer Beskæftigelsen Bruttoledighed Kilde: Økonomisk Redegørelse, december og Danske Bank, Research Danmark, januar 6. 6

17 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, var uændret på, pct. i december ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Den lave inflation skyldes blandt andet energipriserne, der faldt knap 6 pct. i forhold til samme måned i det foregående år. Kerneinflationen, forbrugerprisindekset ekskl. energi og fødevarer, var derimod,8 pct. i december. Ledighed i euroområdet er den laveste siden. Ledigheden faldt i november til, pct., jf. figur.. Både Frankrig, Italien og Spanien oplevede faldende ledighed. Figur. Figur. Inflation, euroområdet Ledighed, euroområdet Pct. Pct. Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon. Detailsalget i euroområdet faldt svagt med, pct. i november, jf. figur.. Detailsalget har været faldende de seneste tre måneder. Det sker efter en kraftig stigning siden starten af, og detailsalget i har været væsentligt højere end året før. Ifølge den foreløbige opgørelse af DG ECFIN steg forbrugertilliden svagt i december, jf. figur.. Forbrugertilliden faldt gennem foråret og sommeren i, men steg betydeligt i november. Figur. Detailsalg, euroområdet Figur. Forbrugertillid, euroområdet (7=) (7=) Forbrugertillid Historisk gnst. 98 til seneste opgørelse Kilde: Thomson Reuters Eikon. 7

18 USA Boligpriserne fortsatte stigningen i oktober, jf. figur.. Ifølge Case-Shiller-indekset, som måler boligprisudviklingen i de største amerikanske byer, steg boligpriserne med,8 pct., mens boligpriserne i hele landet steg, pct. ifølge FHFA-indekset. Begge boligprisindeks har generelt haft en stigende tendens siden starten af. Boligsalget faldt betydeligt med 9, pct. i november, jf. figur.6. Det skyldes et fald i salget af eksisterende boliger, som udgør omkring 9 pct. af boligsalget. Det er anden måned i træk, at boligsalget falder. Figur. Boligpriser, USA Figur.6 Boligsalg, USA (7M=) (7M=). boliger. boliger FHFA Case-Shiller C Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Nytilmeldte ledige faldt med. personer i den første uge i 6, jf. figur.8. Antallet af nytilmeldte ledige har haft en generelt faldende tendens siden 9 og befinder sig betydeligt under det historiske gennemsnit. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene faldt ifølge ISM -indikatoren til indeks 8, i december, jf. figur.7. Det er under det neutrale indeks. Underindeksene for både beskæftigelse og nye ordrer faldt ligeså, mens produktionen steg. Erhvervstilliden i serviceerhvervene faldt ligeså til indeks,, men ligger fortsat på et højt niveau. Figur.7 Erhvervstillid, USA Figur.8 Nytilmeldte ledige, USA ISM fremstilling ISM service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon.. personer. personer Nytilmeldte ledige Historisk gnst. (siden 967) ugers glidende gnst. Tyskland Ledigheden er fortsat på et historisk lavt niveau, jf. figur.9. Ifølge ILO s definition faldt ledigheden med, pct.-point til, pct. af arbejdsstyrken i november, mens den nationale definition af ledigheden var uændret på 6, pct. af arbejdsstyrken i decem- 8

19 ber. Antallet af ledige i Tyskland faldt med. personer til,9 mio. personer fra til, og ledigheden er dermed under mio. personer for første gang siden genforeningen. Figur.9 Ledighed, Tyskland Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer, ,,,, Ledighed (national definition) Ledighed (ILO definition) Antal ledige (ILO, højre akse), Kilde: Thomson Reuters Eikon. Industriproduktion faldt svagt i november, men har ligget på et stabilt niveau siden midten af, jf. figur.. Industriordrer steg med, pct. i november. Detailsalget steg i november og var, pct. højere end niveauet i samme måned sidste år, jf. figur.. Detailsalget har ligget stabilt på et højt niveau gennem hele. Figur. Industriproduktion, Tyskland Figur. Detailsalg, Tyskland (7M=) (7M=) (M=) (M=) Kilde: Thomson Reuters Eikon. 9

20 Storbritannien Erhvervstilliden faldt svagt ifølge Markits PMI-indikator, jf. figur.. Den gennemsnitlige erhvervstillid har været lavere i begge erhverv i end i, men befinder sig stadig over den neutrale værdi på indeks, hvilket indikerer fortsat fremgang i den britiske økonomi. Figur. Erhvervstillid, Storbritannien PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon. Sverige Sveriges industriproduktion steg med, pct. i november, jf. figur.. Industriordrer steg med knap pct. i november, drevet af flere eksportordrer. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene steg ifølge PMI-indikatoren til indeks 6 i december, jf. figur.. Erhvervstilliden har været stigende de sidste måneder. Erhvervstilliden i serviceerhvervene steg til indeks 8 og ligger fortsat på det høje niveau, det har ligget på siden starten af. Figur. Industriproduktion, Sverige Figur. Erhvervstillid, Sverige (8M=) (8M=) Industriproduktion Industriordrer PMI fremstilling PMI service Kilde: Thomson Reuters Eikon.

21 Norge Detailsalget i Norge steg med,6 pct. i november, jf. figur.. Figur. Detailsalg, Norge ( = ) ( = ) Kilde: Thomson Reuters Eikon. Japan Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, var, pct. i november, jf. figur.6. Det er uændret i forhold til oktober. I samme måned steg kerneinflationen, som er ændringen i forbrugerprisindekset fraregnet fødevare- og energipriserne, med, pct.-point til,9 pct. Industriproduktionen faldt pct. i november, jf. figur.7. Bortset fra en midlertidig stigning i januar har industriproduktionen været forholdsvis konstant gennem. Figur.6 Inflation, Japan Figur.7 Industriproduktion, Japan Pct. (å/å) Pct. (å/å) (8M=) (8M=) Inflation Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon.

22 Kina Erhvervstilliden steg i december ifølge PMI-indikatoren opgjort af National Bureau of Statistics of China, jf. figur.8. I fremstillingserhvervene steg erhvervstilliden svagt til indeks 9,7, mens den steg til indeks, i serviceerhvervene. Modsat PMI-indikatoren opgjort af National Bureau of Statistics of China, så indikerer PMI-indikatoren opgjort af Caixin, at erhvervstilliden i fremstillingserhvervene faldt, point til indeks 8, i december, jf. figur.9. Erhvervstilliden er generelt blevet svækket gennem. Figur.8 Erhvervstillid (NBS), Kina Figur.9 Erhvervstillid (Caixin), Kina PMI fremstilling PMI service og øvrige Kilde: Thomson Reuters Eikon. Verden Ifølge CPB (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis) faldt verdenshandlen med varer, pct. i oktober, jf. figur.. Verdenshandlen faldt gennem starten af, men efter en kraftig stigning i juni har verdenshandlen ligget nogenlunde stabilt. Den er nu på samme niveau som i udgangen af. Figur. Verdenshandlen (8M = ) (8M = ) mdrs. glid. gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon.

23 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Nationalbanken hævede den 7. januar 6 indlånsrenten til -,6 fra -,7. Det pengepolitiske rentespænd til euroområdet er hermed indsnævret til -, pct.-point. Forhøjesen sker efter et fald i valutareserven. Dette er den første selvstændige renteforhøjelse siden. Den danske krone er siden sidste torsdag styrlet i forhold til de fleste ledende valutakurser udover den japanske yen. Det danske samt alle ledende aktieindeks er faldet siden sidste torsdag formodeligt på grund af uro på det kinesiske aktiemarked. Olieprisen er faldet,8 USD siden sidste torsdag. Olieprisen har generelt været faldende siden maj og er faldet 8, USD gennem. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 7/ sidste torsdag 7/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,86 -, pct.point Sverige (repo) -,, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet,, pct.point Kort realkreditlån -, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,7, pct.point Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Nationalbankens satser: USA, -, pct.point Diskonto,, pct.point Japan,, pct.point Indskud på folio,, pct.point Tyskland,9, pct.point Indskudsbeviser -,7, pct.point Storbritannien,8,7 pct.point Udlån,, pct.point Valutakurser : Rentespænd til Tyskland (pct.-point): JPY/EUR,78, pct. Kort (-mdr.) -,6,6 pct.point GBP/EUR,7,8 pct. Langt (-årigt):,, pct.point USD/EUR 9,6 -,68 pct. CNY/EUR, -,9 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/CNY 6,9, pct. OMXC (/7-89 = ) 98, -,8 pct. Aktiekurser (kursindeks): Valutakurser : USD, S&P 9 -,9 pct. EUR/DKK 7,96 -, pct. Japan, Nikkei ,6 pct. USD/DKK 68,9 -,68 pct. Kina, Shanghai composite,7 pct. SEK/DKK 8,6 -,9 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 6 -,7 pct. NOK/DKK 76,8,8 pct. Storbritannien, FTSE 9 -,6 pct. GBP/DKK 997,, pct. JPY/DKK,8, pct. Oliepriser: Brent (USD), -,8 USD Effektiv kronekursindeks (98 = ) 99,86,7 point Brent (DKK) 9 -,76 DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

24 Figur. Pengepolitiske renter Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark¹ Euroområdet Pct. Pct.-point,,,,8,,6,,,,,, -, -,, -,, -,6 -, -,8 -,, jan maj sep jan maj sep jan 6 -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point 6 6 nov mar jul nov mar jul nov Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar jan maj sep jan maj sep jan 6 Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser (=) (=) okt feb jun okt feb jun okt Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD,,,,,,,,,,,,,,,9,,9,,8 okt feb jun okt feb jun okt EUR/USD JPY/USD (h. akse)