Temadag It og medier. Eleven som kritisk undersøger. Eleven som analyserende modtager

Transkript

1 Temadag It og medier 4. februar 2016 Eleven som kritisk undersøger Titel Eleven som analyserende modtager Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

2 Eleverne er da digitale indfødte!? Så det behøver vi ikke undervise i!

3 ICILS 2013 Hent bogen på edu.au.dk/icils

4 Hvad er ICILS The International Computer and Information Literacy Study 2013 Informationskompetence er et individs evne til at anvende computere til at undersøge, skabe og kommunikere med henblik på at deltage effektivt derhjemme, i skolen, på arbejdspladsen og i samfundet To kompetenceområder At indsamle og håndtere information At producere og udveksle information

5 Eksempler fra testen

6 Hovedresultaterne

7 Fordeling af elevernes CIK-score

8 Fire kompetenceniveauer 1) De mindre gode (fra 407 til 491 points) Kan bruge computere som redskaber. Basal forståelse af layout. 2) De middelgode (fra 492 til 576 points) Kan samle information, udarbejde simple digitale produkter og kender til hacking 3) De dygtige (577 til 661 points) Vælger oplysninger, er begyndende kritiske og designer flotte produkter 4) De meget dygtige (over 661 points) Vælger oplysninger de skal bruge, forholder sig kritisk og designer flotte produkter til målgruppen 1) Har funktionel forståelse af computere som redskaber. Udviser kendskab til basale layoutkonventioner i digitale dokumenter. Basal forståelse af konsekvenserne af at computere bliver tilgået af flere brugere. 2) Udføre basale og eksplicit opstillede informationsindsamlings- og -håndteringsopgaver. Udarbejder simple digitale produktioner som udviser sammenhæng i design og opfyldelse af layoutkonventioner. Har nogen viden om konsekvenser for offentlig adgang til personlige informationer. 3) Arbejder uafhængigt ved indsamling og håndtering af information. Vælger og henter hensigtsmæssig information til et givent formål. Kan følge eksplicitte designkonventioner. Klar over at troværdighed influeres af den der har skabt indholdet. 4) Vælger relevante information til brug for kommunikative formål. Evaluerer anvendeligheden og pålideligheden af information. Skaber digitale produktioner som udviser overvejelser over målgruppe og kommunikativt formål. Opmærksomme på de problemer som kan opstå i forbindelse med brug af ophavsret.

9 Fordeling af elevernes CIK-score

10 Eleverne har brug for at udvikle deres informationskompetence! Søgning og læsning på nettet Kritisk læsning Produktion af multimodale tekster Basale computerkompetencer

11 Eleven som kritisk undersøger Mængden af information er vokset enormt, og den præsenteres i en kompleks blanding af udtryksformer, hvor det visuelle og auditive bliver mere og mere fremtrædende. Denne information har eleven både adgang til i skolen og i fritiden. Brugen af internettet, indsamling af større mængder data og adgang til digitale teknologier stiller derfor krav om, at eleven lærer at søge information målrettet: at indsamle, sortere, udvælge og forholde sig kritisk til information, som er relevant i forhold til det læringsindhold, der arbejdes med. Eleven skal tilegne sig kompetencer i at identificere sit behov for information, sortere, vælge og redigere information til bestemte formål, benytte målrettede strategier til søgning, analyse og vurdering af information kildekritisk i en multimodal kontekst, samt citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Det er derfor vigtigt, at eleverne tilegner sig kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information knyttet til både massemedier og sociale medier.

12 Hvad vil det sige at kunne søge på nettet? Fuldtekstsøge Surfesøge Udvikle søgeord Gå ind på side Læse søgeresultatside Skabe overblik over Fragmentoverblikslæse Fragmentlæse muligheder Vurdere fundne sider Læse og vælge Overblikslæse menuer Fokuslæse fra producenters Vurdere links Vurdere Baggrund Læse bag Forudsætninger Fokuslæse Interesser linket

13 Andre former for informationssøgning

14 At sortere, vælge og redigere information til bestemte formål

15 Styr på kilderne

16 Eleven som analyserende modtager Eleven møder mange typer af digitale medieprodukter i form af faglige læringsressourcer, opslagsværker, statistisk materiale, simuleringer, blogs, wikis, spil, indlæg i communities mv. I skolen arbejdes der med didaktiserede og ikkedidaktiserede læringsressourcer, der alle kan tjene læringsformål. Fri adgang til en bred vifte af læringsressourcer muliggør, at eleverne selv kan udvælge information og værktøjer. De er således med-didaktiserende i forhold til egne læreprocesser. Alle tilgængelige digitale medieprodukter er produceret af en afsender med en intention. De er ofte rettet mod en målgruppe, hvor udbredt deling og genbrug er et grundlæggende vilkår. Det skærper kravene til elevernes evne til at analysere digitale produktioner mht. lødighed, kommunikationsformål og fagligt potentiale. At analysere digitale produktioner kræver tillige forståelse for det multimodale udtryk. Eleven skal tilegne sig kompetencer i kritisk at analysere og vurdere digitale produkters indhold og måde at repræsentere verden på. I relation hertil at kunne analysere og vurdere målgruppe, repræsentationsform, retorik og æstetik. Eleverne skal kunne vurdere afsender- og modtagerintentioner. Eleverne skal opnå bevidsthed om, at de selv, ligesom alle andre, er genstand for påvirkning.

17 Hvad vil det sige at læse kritisk? Identificere producenter Sætte tekster ind i sammenhæng Analysere hvordan teksters form medbestemmer deres indhold Læse holdninger ud af tekster gennem analyse Forholde teksters udsagn og handlinger til egne interesser og holdninger

18 Hvem kommunikerer? Ophavsteam Hvem kommunikeres til? Initieret Er jeg målgruppe? Produceret Afsendt Kan jeg bruge det alligevel? Er det for Distribueret Hvad vil de mon? Forudsætninger Interesser Mål Svært Langt Kort Hvem deltager ellers? S3

19 Hvordan kommunikeres hvad? Form & indhold Deiksis Metafor Perspektiv Modalitet Hvorfor siges (nyhedskriterier) Sensation Konflikt Identifikation Aktualitet Væsentlighed Vinkel Hvorfra ses sagen? Værdier Hvad er godt? Hvem er gode, hvem er onde? Hvad er visionen?

20 Er det ondt at dræbe Marius? Mange er vrede på Københavns Zoologisk Have, efter at en giraf i går blev aflivet. Og det kan godt være svært at forstå, hvorfor man tager livet af et dyr, der ikke fejler noget. Men nogle gange kan det være nødvendigt, for at sikre sunde og raske giraffer i fremtiden. Billeder. Aflivning af sunde og raske dyr, det er der simpelthen ikke nogen mening i, siger en demonstrant. Vicedirektøren for Københavns Zoo, Bengt Holst, fortæller, at det ikke er noget, de har gjort for at være onde. Voiceover uddyber, at det handler om at undgå indavl, og en biologiprofessor forklarer, hvorfor indavl er uønskværdigt. Marius, en helt uskyldig og rask 18 måneder gammel giraf, er vandret ind og ud af sin stald, lykkeligt uvidende om sin kommende skæbne. Hans uheld skyldes, at han er af hankøn, og at han er i overskud i forhold til regler i et europæisk avlsprogram. Marius er blevet tilbudt til andre europæiske zoologiske haver, men de har afvist ham, fordi der ikke var plads. Dyreretsforkæmpere kalder aflivelsen barbarisk. Uanset hvad de siger, vil henrettelsen ikke blive udsat. Marius vil blive slået ihjel med en boltpistol. Han vil ikke få en dødelig indsprøjtning, fordi det vil forurene hans kød. Efter døden vil giraffen blive slagtet og anvendt som foder til tigrene og andre kødædere. En smagsprøve på Afrika i fangenskab. Inspiration fra Henrik Frahm Hansens kapitel i kommende bog om elevpositionerne.

21 Få hjælp... Hvem møder du på Abortlinien? På Abortlinien møder du en rådgiver, der arbejder frivilligt, har en relevant faglig baggrund inden for social- og sundhedssektoren (sygeplejerske, jordemor, læge, socialrådgiver el.lign) og har erfaring med rådgivning. Rådgiveren møder dig der, hvor du er på dine præmisser. Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, der er motiveret af et ønske om at redde ufødte fra abort og kvinder fra at gøre noget, de vil fortryde. Under den nuværende lovgivnings vilkår er foreningens ambition at være med til at sikre, at ingen kvinde får abort imod sit hjertes inderste overbevisning, og at tilbyde de kvinder, der har brug for det, hjælp og støtte.

22 Talkshop Udarbejd et didaktisk design Hvad er scenariet? Hvad er produktmålet og hvem kommunikeres med? Hvad er læringsmålene Hvad skal eleverne undersøge (hvorfor)? Hvad er faserne i arbejdet Hvordan og i hvilke faser undervises i informationssøgning og kritisk læsning? Hvilke redskaber stilles til rådighed? Brug dette Google-doc:

23 Temadag It og medier 4. februar 2016 Eleven som kreativ producent Titel Eleven som ansvarlig deltager Slides på Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard

24 Eleven som målrettet og kreativ producent Nye brugervenlige digitale teknologier gør det i dag muligt at lave medieproduktioner fra bunden samt i et remix med materialer hentet fra nettet. Øget brugervenlighed har muliggjort en voksende digital produktion i skolen og etableret rum for både målrettede og kreative læreprocesser, som munder ud i fx elevproducerede computerspil, matematiske modeller til modellering og forskellige former for multimodale fortællinger. I relation til disse har eleverne mulighed for ikke kun at producere færdige produkter, som formidles til andre, men også producere læringsressourcer, som andre elever kan anvende til læring. I yderste konsekvens er hele verdens befolkning publikum og forbruger af den viden, eleverne producerer, når den gøres tilgængelig på internettet, hvorfra den i øvrigt kan spredes ukontrollabelt. I nogle tilfælde produceres viden til medier, hvor den er uforgængelig. Eleven skal tilegne sig kompetencer i digital produktion, der kan være kommunikativ eller anvendelsesorienteret. Eleven skal kunne arbejde vidensbaseret og på den baggrund skabe kreative løsninger med bevidste valg og fravalg af digitale værktøjer. Eleven skal kunne afpasse budskab og formål med en produktion i forhold til en målgruppe og bevidst kunne vælge udtryksformer billedmæssigt, lydmæssigt og sprogligt.

25 Plakater før...

26 Grafikere og typografer...

27 Og plakater nu...

28 I dag er grafikeren en computer Ekspertise flyttet til it Ekspertise erstattet af amatører med it

29 Kompetencer til produktion De meget dygtige Vælge relevante billeder fra digitale kilder til at repræsentere en proces i tre faser. Udvælge og tilpasse tekst fra kilder til en præsentation på en måde så det passer til formål og målgruppe. Beherske farvevalg til at understøtte de kommunikative formål med en præsentation. Bruge tekstlayout og -formatering til at angive hvilken rolle elementerne på en plakat spiller. Skabe et balanceret layout af tekst og billeder på et informationsark. De dygtige Vælge en navigationsstruktur der passer til et givet indhold på en hjemmeside. Vælge og tilpasse relevant information fra en given kilde ved udarbejdelse af en plakat. Beherske billedlayout ved udarbejdelse af en plakat. Beherske valg af farve og kontrast så det understøtter læsbarheden af en plakat. Beherske tekstlayout ved udarbejdelse af en præsentation. De middelgode Anvende formatering og placering til at angive at en tekst er en titel på et informationsark. Anvende hele siden når de layouter en plakat. Beherske basal tekstlayout og farvevalg når de udarbejder en præsentation. Anvende en simpel hjemmesidebygger til at tilføje en angiven tekst til en hjemmeside. De mindre gode Bruge software til at beskære et billede. Placere en titel på en central placering på en hjemmeside. Vælge en passende titel til en præsentation. Beherske basale farvevalg når de tilføjer indhold til et simpelt webdokument. Indsætte et billede i et dokument.

30 Hvad vil det sige at kunne producere multimodalt? Tilrettelægge et stof Bruge billeder, modeller, ikoner, farver osv. Kombinere modaliteterne Producere film, animationer, simulationer

31 Hvad skal eleverne lære? Godt spørgsmål, Jeppe!

32 Hvordan arbejder professionelle producenter? Planlægger Forbereder Producerer tekst og billeder Får respons Reviderer Læser korrektur Designer/sætter op Præsenterer og evaluerer

33

34

35 Hvordan vælger og formidler man information? Her kunne vi kigge på mind maps og concept maps igen Fortællestrukturer Tørresnorren Berettermodellen Kommunikationsstrategier Attention Interest Desire Action

36 Hvordan skal det se ud?

37 Hvad er der galt med disse plakater? Billedoverlap Farveforvirring Uhensigtsmæssige skriftfarver til baggrunden Baggrund tager fokus For mange elementer Dårlige relationer mellem elementer Dårlig ordning af elementer For meget tekst/indhold For lille skriftstørrelse Uhensigtsmæssige typografiske skrifter og skriftsnit Ikke-fritlagte billeder

38 KISS-modellen Ingen billedoverlap Få farver Lad baggrunden være baggrund (ikke støj) Få elementer Lad elementer der hører sammen, stå sammen Vigtigt i toppen og midten, mindre vigtigt i bunden Begræns tekst Brug store, fede skriftstørrelser Brug ikke serif-skrifttyper Fritlæg billeder

39 Teknologier til produktion

40 Eleven som ansvarlig deltager Eleverne har hurtigt taget de mobile teknologier og internettets mange mulige former for kommunikation til sig. Eleven kan i dag sidde alene og alligevel være i gang med at arbejde på en projektopgave i interaktion med andre projektdeltagere. De kan diskutere tolkning af en tekst eller løsning af en kemiopgave online med andre elever. Det åbner for mange nye muligheder i undervisningssammenhæng. Men det stiller også andre krav til sociale og kommunikative kompetencer end tidligere i form af kommunikations-, samarbejds- og videndelingskompetencer ved brug af internet, sociale medier og læringsværktøjer. Deltagelse i digitale fora nødvendiggør, at eleverne skal tilegne sig kompetencer i at navigere etisk, selvbevidst og reflekteret i vekslende online sociale kontekster. I arbejdet med at kvalificere elevernes digitale adfærd fokuseres der på digitale rettigheder som Creative Commons forbundet med deling og genbrug af digitalt materiale.

41 Udfordringer ved ansigtsløs kommunikation Ved siden af alle fordelene Konfliktoptrapning Mangel på tillid Social isolation, udfordringer med at håndtere multiple identiteter Forøget negativ tone, aggresiv og fjentligt tonefald Forøget oplevelse af fremmedgørelse

42 Empati - ansigtsløst Empati består bl.a. af At være i stand til at sætte sig i den andens sted (indlevelse i det fremmedpsykiske), At overveje hvordan den anden person føler, udleder og fortolker af en eller et forumindlæg (eller fraværet af en sådan). At kende vigtigheden af at deltagerne føler sig bemærket, genkendt, anerkendt og taget hånd om, og At være villig til at tage de nødvendige skridt for at deltage konstruktivt og at tage hånd om at de andre deltagere føler sig komfortable i situationen.

43 Netværkskompetence at kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et fællesskab at kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den kontekst, de indgår i at kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen at kunne konstruere troværdige selvfortællinger at kunne udvise empati også over for dem, man ikke kan se at kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter

44 Thinking together Udforskende samtale Orienteret mod at dele viden med hinanden og forstå hinanden Samtidig udfordres, argumenteres og ræsonneres Alle deltager aktivt, meninger undersøges og overvejes, inden gruppen når til en fælles beslutning Præget af fællesskabsfølelse, åbenhed over for andre synspunkter og lyst til at samtale

45 Samarbejdskompetence skal læres! Træn udforskende samtale Hæng reglerne op i klassen Evaluer og reflekter over gruppearbejde Tag skriftbårne konflikter op og analyser og diskuter dem Udvikl (tommelfinger-)regler for samarbejde Hæng reglerne op i klassen

46 Teknologier til samarbejde

47 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

48 Tegn rutediagrammer for forløb Planlægning på klassen Brainstorm Organisering i grupper Planlægning i grupper Aftale opgaver Deadlines Forberedelse Research Fokus Producere Forberedelse Research Tekster Fokus udseende Designe Respons Gr. 1 Gr. 2 og Gr. 3 Revision Og 1. korrektur Opfølgning på klassen Reviderede aftaler Layout 2. korrektur Respons Gr. 2 Gr. 3 og Gr. 4 Respons Gr. 3 Gr. 4 og Gr. 1 Fremlæggelse på klassen Sidste respons Forberedelse af præsentation Præsentation for opdragsgiver Offentliggørelse Tilbagemelding fra offentligheden

49 Organisering af samarbejde

50 Produktionssamarbejde: Del!

51 Kommuniker Sociale platforme Fordele og ulemper ved Facebook o.lign. Måske skulle vi installere vores egne? Logbog Fx i online-regneark

52 Talkshop Fortsæt jeres design Fokuser på Hvordan eleverne indgår som ansvarlige deltagere i meningsfulde sammenhænge hvordan eleverne producerer hvordan eleverne bliver undervist I at producere I at deltage ansvarligt

53 It i undervisningen

54 Det der med teknik Elevernes tekniske færdigheder i anvendelsen af it og medier er meget forskellige. Men overordnet set tager børn og unge hurtigt nye teknologier til sig (It og medier-vejledning). Var det bare så vel...

55 Hvad er basale computerkompetencer? Tekstbehandling Skifte skrifttyper, formatere tekst, bruge typografier Indholdsfortegnelse, tabeller, billeder Regneark Beregne summer og andre formler Opstille regnskab Bruge til samarbejde Filsystematikker Installere programmer/apps, installere printere og andre enheder, opdatere og vedligeholde systemet, forhindre virus Bruge , fora, communities...

56 Noget nyt kommer til: Datalogisk tænkning (computational thinking) At analysere sammenhænge for at identificere aspekter der kan systematiseres (scenariekompetence) Beskrive systematikker (modelleringskompetence) Identificere data der skal ind og ud Formulere problemer således at computere kan understøtte håndteringen Finde på og udvikle algoritmer (algoritmisk tænkning) Teste og kvalificere løsninger Generalisere og anvende løsningen på andre tilsvarende problemer

57 Dette felt er meget åbent! Mange taler for at eleverne skal blive bedre til basal og let avanceret computerbrug Men meget få er i stand til præcist at pege på det allervigtigste og udelade alt det ikke helt nødvendige Kriterier for hvad der skal læres i skolen Noget som er betydningsfuldt for de fleste (sætter dem i stand til håndtere væsentlige udfordringer) Dybere forståelse af teknologiens rolle, muligheder og begrænsninger (teknologiforståelse, dannelse)

58 Videndeling...

59 Hvordan bliver lærerkollegiet bedre? til at understøtte eleverne i at blive kompetente til søgning på nettet, produktion af multimodale tekster, basale computerkompetencer Bliver nødt til at blive en integreret del af alle læreres opmærksomhed Derfor kan kurser kun være en introduktion eller anledning.

60 Hvad er der brug for? Lærere skal have fokus på denne centrale indholdsudfordring igennem længere tid Lærere skal udvikle deres egne fælles tilgange og aftaler Lærere skal afprøve undervisning i og med informationssøgning og multimodal produktion Systematisk arbejde med at udvikle skolens informationskompetenceudviklingspraksis

61 De tre projekter It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer

62 Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer progressiv undervisning Igen ser vi: De lærere som har deltaget i indsatsgruppen, og således har modtaget en intervention, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning i endline end kontrolgruppen. Indekset for teamsamarbejde indgår statistisk signifikant og positivt i modellen. Des højere lærere scorer på indekset for teamsamarbejde, des højere vil de også score på indekset for progressiv undervisning. Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for teamsamarbejde, i gennemsnit score 0,19 point højere på indekset for progressiv undervisning, alt andet lige. Lærere hvis kollegiale sparring og interne kompetenceudvikling i højere grad har været kendetegnet ved et fokus på udvikling og evaluering af produkter, scorer signifikant højere på indekset for progressiv undervisning (og omvendt). Konkret vil en lærer som scorer 1 point højere på indekset for kollegial sparring med fokus på udvikling, score 0,22 point højere på indekset for progressiv undervisning.

63 Hvordan udvikles kompetencerne i dag? Ifølge skoleledere Ifølge lærere Gennem samarbejde?

64 Hvad virker?

65 Forløbsstudier

66 Subvision Subvision er, når en eller flere personer fokuseret iagttager en andens persons praksis og efterfølgende spørger ind til og forsøger at forstå intention bag og forudsætninger for den givne praksis. Formålet er at reflektere over egen praksis for at kvalificere den Subvisanten den iagttagende skal lære og blive klogere på egen praksis

67 Subvision Der er tale om en fokuseret iagttagelse, ikke om en bedømmelse eller vurdering. Der er tale om iagttagelser og ikke observation. Det fokuserede består i, at subvisanten forud for subvisionen har valgt et relevant fokusområde, som subvisanten selv vil udvikle Observation er tilstræbt objektiv, mens iagttagelser er noget man tager i agt og knytter til sit udvalgte fokusområde. Fokusområder kan være almenpædagogiske eller faglige Fx klasseledelse, tidsstyring, interaktionen med en elev, vejledning af elever, elevernes deltagelse, konflikthåndtering, faglige begreber, relationstyper, rumanvendelse osv.

68 Subvision kort fortalt Vælg et fokusområde. Hvad vil du udvikle i din praksis? Iagttag praksis Meddel dette til den person, hvis praksis du skal iagttage. Tag strukturerede noter om fokusområdet, gerne kombineret med andre relevante iagttagelser. Fokuser iagttagelser Saml op på dine iagttagelser ved at fokusere dem i 5-7 dækkende nøglespørgsmål, som du ønsker at diskutere med den subviserede

69 Subvision kort fortalt Diskuter iagttagelserne med den iagttagede i en samtale i nær tilknytning til iagttagelsen Understreg fokusområdet. Indled med dette Præsenter iagttagelser Diskuter nøglespørgsmål Stiller nøglespørgsmål et ad gangen og diskuter i fri form Nedskriv opsummering Samtalen afsluttes med en skrivepause, hvor du opsummerer dine noter med fokus på, hvad du har lært. Præsenter dette for den subviserede, og reflekter sammen over udbyttet.

70 Støt med undervisningsmaterialer

71 Kurser for lærere Designprincipper Undervis så kursisterne kan integrere det de lærer i det projekt de er i gang med NU Undervis i få begreber Undervis i læsning, ikke i teknik Undervis i søgestrategiens processer, herunder spørgsmålstillen, i bogsamlinger, avissøgning, kildekritik mm.

72 Talkshop Færdiggør jeres design Kig i de andres designs Diskuter hvordan I udvikler jeres egne og kollegernes kompetencer lokalt på jeres skole Diskuter i øvrigt dagens indhold Skriv dette på padlet:

73 Plenum

74 Tak for nu Og lidt læsestof...