LÆRINGSMILJØ GALAKSEN

Transkript

1 2013 LÆRINGSMILJØ VUGGESTUEN GALAKSEN Kortlægning og udviklingsperspektiver i Galaksens læringsmiljø Odense Kommune

2 Dette er et forsøg på at kortlægge og beskrive udviklings muligheder omkring læringsmiljøet i vuggestuen Galaksen, et fokus vi har frem til Det er en fortløbende proces, som forhåbentlig kvalificerer os, i forståelsen og bestræbelserne på at skabe det bedst mulige læringsmiljø for alle implicerede, børn, forældre og personale. Det er et forsøg på at opstille en dynamisk hverdag i en skematisk kontekst, i håb om det leder os frem til nye udviklings perspektiver. Det jeg gør mod dig, det gør egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætning for, hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeg gør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætning for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig Berit Bae citat Som Sevilay Yesin brugte på sit diplom-modul 1

3 Fysisk rum Solvognen: Grupperum på 50 m2, højt til loftet. Borde og stole til 15 børn kan deles til 4 mindre enheder. Madras, musik anlæg, reoler på hjul og en del udskifteligt inventar, gynger, rutsjebane, mini køkken Inkluderende fællesskab, planlagt pædagogisk aktivitet Alle børn er med i planlagte pædagogiske aktiviteter fra kl. 9 og frem til frokost Læringsmiljøet læreplanstema Voksne Vi er 11 ansatte til 40 børn, her af to lønnede studerende Kl. 9 er der fællessamling for de 15 børn på gruppen. Alle børn(undtaget dem som sover) er samlet omkring forskellige fagtesange, årstidsange og fødselsdagssange. Der er sange hvor børnenes navne nævnes på skift. Til slut er der et måltid bestående af hjemmebagt rugbrød og frugt. Der øves babytegn Socialekompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Socialinklusion Udviklingsperspektiv 4 Smtte beskrivelse i forhold til samling omkring sang og frugt Inklusions beskrivelser Øjebliks fortællinger Relationsskemaer, fra værktøjskassen Psykisk rum Ved dagens begyndelse, er der morgenmad fra kl der er altid to fra personalegruppen som åbner vuggestuen. Der bages boller af en langtidshævet dej, som lukkerne aftenen før har forberedt. Dagen begynder med duften af nybagt brød. Alle børn og forældre som kommer ind i vuggestuen modtages medet venligt godmorgen, der er rum og tid til at udveksle informationer. De fleste børn har lyst til at deltage ved morgen bordet, der dæmpet belysning og stearinlys. Det er vigtigt at dagen begynder godt i Galaksen, det smitter af på resten af dagen, vi lægger vægt på at få sagt ordenligt goddag til alle, børn, forældre og kollegaer. 2

4 Mælkevejen: Grupperum på 50 m2, højt til loftet. Borde og stole til 15 børn kan deles til 4 mindre enheder. Madras, musik anlæg, reoler på hjul og en del udskifteligt inventar, gynger, rutsjebane, mini køkken Alle børn er med i planlagte pædagogiske aktiviteter fra kl. 9 og frem til frokost Kl. 9 er der fællessamling for de 15 børn på gruppen. Alle børn(undtaget dem som sover) er samlet omkring forskellige fagtesange, årstidsange og fødselsdagssange. Der er sange hvor børnenes navne nævnes på skift. Til slut er der et måltid bestående af hjemmebagt rugbrød og frugt. Der øves babytegn Socialekompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Socialinklusion 4 Smtte beskrivelse i forhold til samling omkring sang og frugt Inklusions beskrivelser Øjebliks fortællinger Relations skemaer, fra værktøjskassen Der bliver en naturlig ro, når de store børn trækker op på Satellitten. De tilbageværende børn på hhv. Solvognen og Mælkevejen samles. De voksne tager initiativ til at synge forskellige sange, børnene byder ind med deres forslag. Flere af sangene er afbilledet på store plakater, som et slags piktogram. De fleste sange ledsages af fagter, der understøtter sproget 3

5 Satellitten: Grupperum på ca. 35 m2. borde og bænke kan klappes op og ned. Springmadras, hængekøje, lege køkken, staffelier og andet flytbart interiør. Stort badeværelse med reoler i børnehøjde De 10 ældste børn er i inkluderende fællesskab, med planlagte pædagogiske aktiviteter fra kl til På Satellitten er ser fokus på forbybelse. Gruppen er på 10 børn, typisk de ældste i vuggestuen. Børnene kan koncentrere sig i længere tid. Der er fokus på selvhjulpenhed på alle niveauer: selv at smører sit brød, selv at tage tøj af og på, selv at gå på toilettet. Kreative processer, male, tegne, klippe, klistre. Eventyr fortælling. Brug af ipads. Udflugter med christiania cykel, besøge kammerater fx ved fødselsdag. Besøge byens kulturelle tilbud fx blomsterfestival. Besøge de børnehaver børnene skal gå i Socialekompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Socialinklusion Natur og naturfænomener 2 Fokus på overgang til børnehave Smtte beskrivelse i forhold til samling omkring sang og frugt Inklusions beskrivelser Øjebliks fortællinger Relationsskemaer, fra værktøjskassen Smtte beskrivelse omkring selvhjulpenhed De ældste børn nyder miljø skiftet deres stue er indrettet uden hensyn til babyer, der fx putter alt i munden. Mange kilo kastanjer har i lang tid været basis for mange gode lege, de er blevet tilberedt i lege køkkenet, blevet brugt til stimulerende fodbad og til massage objekter og ellers bare puttet i tasker, poser mv. 4

6 Motorik sal i kælderen. 120 m2 i lyse omgivelser, med kroge i loftet til ophæng af div. gynger, masser af motoriske legeredskaber, bolde, rutsjebaner, ærteposer Køkken med trappe og kuglebad Hver onsdag er der et planlagt gymnastik forløb for alle børn over to år Hver torsdag er der sproglegestue, sammen med de øvrige børnehuse i institution Hunderup På badeværelset er der rig mulighed for at blive selvhjulpen, reoler til tøj og sovedyr m.v. er i børnehøjde. Kulturelle udtryksformer og værdier Socialinklusion Socialekompetencer Krop og bevægelse Socialekompetencer Krop og bevægelse Socialinklusion Der er udarbejdet en smtte på gymnastik forløbet, systematisk evaluering kunne være et udviklingsområde Sproglege stuen er beskrevet og skal følges op af evaluering 5

7 Badeværelser Krybberum Alle vuggestue børn tilbringer tid på badeværelset, i flere omgange. Det tager tid at blive klar til middagssøvn. De fleste børn sover fra kl. 12 og frem til de vågner. Her kan barnet profitere af det anerkendende sprog. Her er det øjenkontakt og den voksnes afstemning til barnet der er centralt i relationen. Den voksne hjælper barnet med at udpege og benævne kropsdele, hår, øre og osv. Vi forsøger at få børnene til selv at gå den lange vej til krybberummet og opfordre dem til selv at kravle op af stigerne til krybberne. Vi forsøger at gøre sove ritualet hyggeligt og trygt. Søvn er en forudsætning for læring. Smtte med fokus på relationen Smtte med fokus på relationen Badeværelset er et vigtigt læringsrum, det er her barnet oftest har en voksen for sig selv. 6

8 Legepladsen + legetøjsskur Legepladsen er indrettet som en gårdhave, her en høj med rutsjebane, stor sandkasse, flisegange, en sten hvor der kan komme vand op af. Der er et stort skur på legepladsen med legetøj, klapvogne, Christiania cykler og haveredskaber. Vi benytter legepladsen hele året. De fleste børn er ude at lege fra kl Socialekompetencer Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier Socialinklusion Natur og naturfænomener Praksisfortællinger der hænger sammen med vores pædagogiske læreplaner Kontor Her er der en hylde i børnehøjde, med en skrivemaskine og andre ting børnene kan benytte Gardarobe + gang Socialekompetencer Krop og bevægelse At iagttage hvilken slags læring der forgår Der foregår meget leg og læring i gangen og garderobens, det virker som en slags ingenmandsland, hvor børnene øver sig i at fungere sammen, få lege til at opstå 7

9 Personalestue 8

10 LÆRINGSMILJØ GALAKSEN: Baggrundsviden: (kilde: Lone Svinth, LUDVI) Positive relationer og muligheden for at fokusere opmærksomheden udgør fundamentet under barnets læring. Positive relationer til voksne og børn samt fokuseret opmærksomhed styrker barnets oplevelse af deltagelse i, udbytte af og indflydelse på fællesskabet, hvilket styrker dets selvværd, involvering og mestring. Positive relationer og muligheden for fokuseret opmærksomhed i et pædagogisk miljø, som vil noget med barnet, styrker således både barnets trivsel og forankring i institutionen til glæde for barnet på både kort og længere sigt. Relationen til andre er barnets vigtigste læringsressource Børn skaber sig selv og sine kundskaber i et aktivt samspil med omgivelserne og de voksne og børn, som indgår heri (Bae, 2004). I denne læringsforståelse ligger, at det vil være utilstrækkeligt alene at fokusere på barnet og dets kompetencer, når vi skal forsøge at begribe hvad og hvorfor og hvor meget det lærer. Vi er nødt til at kigge på, hvad der sker omkring det og hvordan samspillet med andre børn og voksne foregår. En anden implicit forståelse er, at læring ikke er forbeholdt målrettede pædagogiske sekvenser eller aktiviteter. Læring foregår minut for minut på forskellige planer og influeres bl.a. af institutionens rammebetingelser, institutionens værdier og pædagogiske tilgang, samt det samspil og de kommunikationsmønstre, som foregår på tværs af deltagerne. For at disse samspilsprocesser bliver positive og lærerige, kræver det både involvering, engagement og indsigt fra de voksnes side. Anerkendende relationer1 (Schibbye, 2005; Bae, 2004) og positive interaktioner mellem børn og voksne er således et hel centralt aspekt i det gode læringsmiljø. Ifølge Schibbye (2005) medfører manglende anerkendelse bl.a., at barnet bliver mere udsat socialt og relationelt2. Vurderet i det perspektiv er der således noget der tyder på, at anerkendende relationer bidrager til øget inklusion. Når barnet oplever, at det kan fastholde andres opmærksomhed og at der bliver lyttet til det, vil det tillægge sig selv og sine oplevelser en gyldighed, som får indflydelse på barnets selvværd og trivsel. Oplever barnet, at det er et ligeværdigt og gyldigt medlem at fællesskabet vitaliseres barnet og dets sociale og faglige ressourcer styrkes. Udover, at den anerkendende voksne fungerer som rollemodel for barnet, skaber den anerkendende tilgang et hvilested for selvet, hvor barnet ikke behøver at være bange for at blive defineret, misforstået eller manipuleret ud fra andres interesse, men hvor barnet får mulighed for at komme i kontakt med og skabe tillid til det, som foregår i barnet selv (Bae, 2004). Det anerkendte barn vil opleve en indre sammenhæng, som gør det nemmere at fokusere opmærksomheden på de aktiviteter og det fællesskab, som daginstitutionslivet består af. 9

11 SAMMENHÆNG: Læring forgår i relationer, har vi erfaret fra vores arbejde med icdp. Vores samspil med børnene er den vigtigste faktor i læringsmiljøet. Den erkendelse arbejder vi ud fra i Galaksen. Vores begreb om yndlingsvoksne understøtter i høj grad barnets mulighed for læring i relationen. Personalet i Galaksen uddanner sig løbende, derfor lærte vi på et tidspunkt om babytegn, som hjælper børn før de får talesprog, til at kommunikere med deres omsorgspersoner. Kommunikation er også en vigtig brik i læringsmiljøet. Den måde vi forholder os til sprog på, er også en del af læringsmiljøet.. Her i Galaksen skælder vi ikke ud. Vi øver os i at have fokus på det vi kan og det vi ønsker. Generelt føler vi os godt rustede til at, møde, rumme og udfordre børnene (og deres forældre). Vi er inspirerede af Daniel Sterns tanker om den affektive afstemning. Galaksens 40 børn er inddelt i 2 lige store grupper af 20 børn. De 5 ældste børn fra hver stue er samlet på Satellitten fra kl. k , hver dag. Gymnastik forløb 1 gang om ugen for alle børn over 2 år. På Satellitten er børnene i et længerevarende læringsforløb, hverdag , måske det sidste halve år af deres vuggestuetid. Gymnastik forløb 1 gang om ugen for alle børn over 2 år. Eksempler på organiserede børnefællesskaber: tur-grupper, sproglegestue, spisegruppe, frugt-samling, eftermiddagsmad Børnefællesskaber i det frie rum Legepladsen, og fra kl til 9.00 og fra (de mindste) medmindre der er planlagt noget. Og fra kl til I vuggestuen sker der også læring i en til en (barn/voksen)relationer, fx når børnene skiftes og puttes. Det er vel også et læring miljø? 10

12 LÆRINGSMÅL for personalegruppen A At personalegruppen har en fællesforståelse af hvordan vi definerer begrebet læringsmiljø, da begrebet er en kompleksstørrelse. B 1. At blive bevidste om hvornår vi skaber mulighed for flow og fokuseret opmærksomhed 2. At undersøge om vi kan øge disse muligheder Fokuseret opmærksomhed er ifølge Csikszentmihalyi (1990) grundlaget for al læring, hvorfor vuggestuens betingelser for flow og fokuseret opmærksomhed er centrale elementer i forståelsen af det gode læringsmiljø. C At skabe gode hverdags praksisser som understøtter, vores viden om relationer og læring, hvordan kan vi omsætte vores viden i praksis. D Hvordan spiller vores fysiske indretning sammen med lærings mål A,B og C, C, hvordan øger vi bevidstheden om vores fysiske indretning 11

13 LÆRINGSMÅL for børnegruppen A At alle børn hverdag oplever fokuseret opmærksomhed B At alle børn oplever at de voksne vil dem og vil noget med dem C At alle børn oplever positive relationer 12

14 TILTAG: Fortsætte med at have de ældste børn på Satellitten Fortsætte med at praktisere begrebet yndligsvoksne Inddrage faglig viden, bøger, artikler, studerende og viden fra vores diplom moduler Reflektere sammen, afprøve ideer uden at være bange for at lave fejl Inddrage forældrene i vores bestræbelser Forholde os til vores fysiske indretning Finde egnede metoder der kan dokumentere vores læringsmiljø At prøve at sætte ord på vores praksis, så vi får alle de flotte begreber omsat til praksis, vi vil dyrke denne sammenhæng Forholde os til læringsmiljøer ude og inde, forskelle og muligheder 13