Together for human rights

Transkript

1 UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Et 10-punktskatalog Together for human rights Slovenska utečenecká rada neziskovč organizácia Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Læring og undervisning 5 Punkt 1 5 Punkt 2 6 Punkt 3 8 Teori og praksis 9 Punkt 4 9 Punkt 5 10 Punkt 6 11 Synspunkter og bevidsthed 12 Punkt 7 12 Punkt 8 15 Specifikke emner 17 Punkt 9 17 Specifikke emner 10. Når undervisningen i menneskerettigheder tager problematikker op, der relaterer sig til religion, rejses spørgsmålet om prioriteringen af forskellige rettigheder, som anses for at være i konflikt. Dette stiller også spørgsmål ved selve karakteren af menneskerettighederne, deres almengyldighed og vores forståelse af dem. Alle menneskerettigheder skal vægtes lige, men krænkelsen af visse rettigheder har mere alvorlige konsekvenser end andre. Ved at italesætte at flere rettigheder er i konflikt med hinanden i stedet for at sige, at nogle rettigheder er vigtigere end andre, gøres det til en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Menneskerettighedernes almengyldighed er et emne til diskussion, idet kulturrelativister hævder, at enhver kultur har sine egne særegenheder, og menneskerettigheder skal respektere den lokale kultur. Internationale, universelle menneskerettigheder er nødt til at blive Punkt anerkendt som universelle uanset kulturelle forskelle, men den praktiske implementering kræver sensibilitet over for kultur. Undervisere i 19 menneskerettigheder bør overveje aspekter af kultur og religion i forbindelse med universalitet og rækkevidde af menneskerettighederne.

3 Forskelsbehandling kan komme til udtryk på mange måder. Den kan ses som en overtrædelse af loven ved at nægte individuelle rettigheder til uddannelse, boliger, ydelser, sundhedspleje eller social beskyttelse. Diskrimination kan også skyldes, at lovgivningen er i strid med princippet om lighed. Et eksempel på en sådan forskelsbehandling er Familieloven i Slovakiet, hvor visse rettigheder er forbeholdt heteroseksuelle par og dermed ikke homoseksuelle par. Forskellige interessenter skal fremme ikke-diskriminerende holdninger til dem, som oplever diskrimination i vores samfund. Dette gøres blandt andet gennem mediekampagner, undervisning på forskellige niveauer, herunder livslang læring, og gennem institutionelle reformer. 18 Begrebet menneskerettigheder er fortsat under udvikling. I øjeblikket bliver flere tredjegenerations-rettigheder nævnt. Tredjegenerations-menneskerettigheder er de rettigheder, som er mere vidtgående end de borger- og sociale rettigheder, der er udtrykt i forskellige dokumenter i international lovgivning, herunder Stockholm-erklæringen om det menneskelige miljø fra 1972 og Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra

4 Introduktion Specifikke emner 4 Dette 10-punktskatalog er fremstillet på baggrund af projektet Together for Human Rights, som er støttet af EU s program for Livslang Læring - Grundtvig Læringspartnerskaber. Projektet er blevet gennemført i et partnerskab bestående af organisationer fra fem forskellige EU-lande: England, Italien, Slovakiet, Tyskland og Danmark. Alle partnere er aktive inden for undervisning i menneskerettigheder. Partnerskabet har gennem en toårig periode afholdt møder for at behandle problemstillinger inden for læring og undervisning af menneskerettigheder, herunder studeret den aktuelle praksis i hvert partnerland. Kataloget er udformet på baggrund af partnernes refleksioner og erfaringer fra arbejdet. Arbejdet udmundede i ti centrale problemstillinger, der er præsenteret under fire temaer. Til hver problemstilling hører en uddybende forklaring. Derudover kan man finde yderligere inspiration og information på projektets hjemmeside: 9. Menneskerettigheder er tæt forbundet med lige muligheder for alle, men sommetider overlapper samfundsmæssige og individuelle interesser hinanden. Især i spørgsmål vedrørende diskrimination og i forhold til interkulturelle emner. Selvom aktuelle emner kan være bekymrende, såsom retten til et sundt miljø, må undervisningen adressere dem fra et menneskerettighedsperspektiv snarere end fra et social retfærdigheds perspektiv. Menneskerettigheder er fra et europæisk perspektiv set som universelle, juridiske garantier, som beskytter individer og grupper mod handlinger og overtrædelser, der griber ind i menneskers grundlæggende frihed, rettigheder og værdighed. På trods af indarbejdelsen af princippet om ligestilling og ikke-forskelsbehandling i mange nationale og internationale love og erklæringer, er alle mennesker i realiteten ikke lige. Et af formålene med menneskerettighederne er at sikre lige muligheder for marginaliserede grupper af borgere. Marginaliserede grupper kan stå over for forskellige former for diskriminering på grund af deres køn, etnicitet, alder, sprog, religion, politiske holdninger, national eller social oprindelse, handicap osv. 17 Gennem undervisning og et fokus på menneskerettigheder bidrager samfund til at mindske den tilsigtede eller direkte diskrimination i Europa. Det er dog stadig nødvendigt med et større fokus på utilsigtet forskelsbehandling samt den historiske forskelsbehandling, der eksisterer i nogle samfund (f.eks. diskrimination mod romaer eller kvinder). En sådan forskelsbehandling er ofte en latent del af et samfund og er bundet til en kulturel og historisk kontekst. Det er ikke usædvanligt, at ofrene for en sådan forskelsbehandling ikke selv er klar over, at den finder sted.

5 Læring og undervisning 16 magt er et praktisk og indre behov for alle. Men når personlig magt bruges til at dominere andre, er der fare for, at magten tager overhånd. I brugen af personlig magt som et redskab til dominans overføres magten på en ensrettet og voldelig måde og anerkender dermed ikke flertallets ret til at kommunikere eller ytre sig. I dag er sondringen mellem begreberne sende og kommunikere samt dominans og magt en vigtig vej til en demokratisk vækst, der er baseret på at fremme almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder. Det er vigtigt at udvikle elevers bevidsthed om menneskerettigheder. Denne bør baseres på tanken om, at menneskeheden består af én enkelt enhed, og at den ejer én fælles menneskelig samvittighed. For at beskytte menneskerettighederne bør vi derfor søge en selvbevidsthed og empati, som rækker ud til andre. Undervisning i menneskerettigheder bør derfor være en uddannelse, der beskæftiger sig med andres rettigheder og hjælper med at skabe stærkere og varige bånd mellem forskellige individer. 1. Undervisning i menneskerettigheder er mest effektiv, når den relateres til hverdagsoplevelser. Både undervisningsmiljøet, den organisation, der står for undervisningen, og de individuelle lærere bidrager til dette. At sætte rammerne for læringsmiljøet er en vigtig forudsætning for at skabe optimale betingelser for læring. De optimale rammer for en effektiv undervisning i menneskerettigheder tager udgangspunkt i forståelsen af det enkelte individ samt dets kontekst, baggrund og erfaringer. I undervisning i menneskerettigheder kan det være særlig fordelagtigt at integrere demokratiske værdier i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dette kan gøres ved at være opmærksom på at behandle alle individer lige samt respektere deres individuelle rettigheder og værdier. Desuden er det vigtigt at anerkende, at hver elev har noget at bidrage med, ved at forvente aktiv deltagelse i undervisningen. Ved at styrke den demokratiske deltagelse får deltagerne automatisk indsigt i det filosofiske grundlag for menneskerettigheder. Styrkelse af demokratisk deltagelse omfatter nedbrydning af eksisterende fordomme og strukturer, såsom frygt for eller blind tro på autoriteter, etniske eller xenofobiske antagelser og ulighed mellem kønnene. 5 En organisation og undervisere, der åbenlyst praktiserer en demokratisk struktur, skaber autenticitet og baner vejen for et positivt læringsmiljø.

6 Læring og undervisning Synspunkter og bevidsthed 6 2. Undervisning i menneskerettigheder inkluderer både formel og uformel læring, med særlig vægt på deltagelse og interaktion. Dialog betragtes som absolut nødvendig, da både eleven og lærerens stemme bliver respekteret i dialogen. Alle elever har ret til at udtrykke sig, da læring indebærer at lære om og af hinanden. I undervisning i menneskerettigheder er det en fordel at bruge diskussionsgrupper, hvor forskellige synspunkter kan blive udvekslet. Det er også nødvendigt med fri adgang til materialer. Undervisning i menneskerettigheder bør tilpasses mennesker fra forskellige aldersgrupper og med forskellige erfaringer og forudsætninger. Undervisning i menneskerettigheder gennemføres mest effektivt gennem brug af forskellige metoder, da emnet skaber refleksion på flere niveauer (stat, samfund og individ). Metoderne bør understøtte demokratisk læring ved at skabe dialog mellem personer med forskellige værdier og karakteristika. Derved konfronteres og udfordres eksisterende perspektiver, hvilket fører til refleksion og skaber forståelse. Dette kan i sidste ende skabe en positiv ændring i individers opfattelser og synspunkter. En konstruktiv dialog forbedrer også selvbevidstheden blandt deltagerne. I bestræbelserne på en åben dialog er det altafgørende at have adgang til alle materialer og informationer, som omhandler menneskerettigheder. 8. Formålet med undervisning i menneskerettigheder er at udvikle opmærksomhed på betydningen af menneskerettigheder i den enkeltes liv og i samfundet generelt. Desuden skal undervisningen øge den enkeltes selvbevidsthed i forhold til adfærd, holdninger og værdier. Det er derfor vigtigt at udvikle en bevidsthed om, hvor og hvornår individuelle rettigheder bliver krænket. The Reciprocal Maieutic Method er en fremgangsmåde til at udvikle en større selvbevidsthed blandt deltagerne. Ifølge denne fremgangsmåde spiller ord, og den betydning, der ligger bag ordene, en nøglerolle. I en maieutisk session introducerer underviseren emnet og stiller et spørgsmål, som fremmer såvel en dialektisk, undersøgende proces blandt deltagerne som en grupperefleksion. Interessant kunne det f.eks. være at begynde med en refleksion over betydningen af ordene opmærksomhed kontra ligegyldighed. Ifølge Antonio Gramsci, som er et berømt offer for det italienske fascistiske regime, udgør begrebet ligegyldighed totalitarisme. I et ligegyldigt samfund er der ikke plads til modstand eller opposition, hvorfor ligegyldighed gør det muligt for regimer at nå størstedelen af befolkningen. I den forstand kan vi antage, at ligegyldighed over for sig selv og andre øger muligheden for latente konflikter, og dermed giver grobund for totalitarisme og dominans, som i mange lande krænker menneskers grundlæggende rettigheder. For at nedbryde dominans er det nødvendigt at arbejde med selvbevidsthed, og et vigtigt værktøj hertil er dialog. Magt, som Danilo Dolci 1 definerede det, betyder potentiale, styrke, dyd og mulighed for at handle. At lære at udtrykke personlig 15 1 Danilo Dolci var en italiensk socialaktivist, sociolog, underviser og digter. Han er bedst kendt for sin kamp mod fattigdom, social udstødelse og mafiaen på Sicilien og var forkæmper for ikke-voldelige metoder i Italien. Han er kendt som Italiens Gandhi (Wikipedia 2012).

7 Underviserens rolle er ikke at være en leder, men snarere en jordemoder. Derudover skal underviseren være ekspert i den teori og praksis, der anvendes i gruppearbejdet, til at afklare essensen af deltagernes intuition og erfaringer. Ligesom en jordemoder, der hjælper kvinder med at føde, hjælper underviseren med at frembringe følgende holdninger og kompetencer blandt eleverne: I projektet identificerede partnerne fem universelle metoder til at skabe dialog: The Reciprocal Maieutic Approach er en dialektisk metode, som fremmer en gensidig proces mellem deltagerne ved at opmuntre dem hver især til at udtrykke deres synspunkter. (Se også punkt 8 i dette katalog). Respekt for sig selv og andre Ansvar for egne handlinger My Language My Right er en øvelse i perspektiver, hvor deltagerne analyserer svære dilemmaer ud fra forskellige vinkler og niveauer (individ/samfund). 14 Villighed og evne til at kommunikere, konfrontere og samarbejde Personlig og gruppemæssig myndighed Aktiv deltagelse i samfundsudviklingen Nysgerrighed og åbenhed over for forskellighed Kreativitet Dialogue Café er en metode, som skaber åben dialog, hvor deltagerne skiftevis indgår i forskellige diskussionsgrupper med forskellige temaer. Metoden er meget dynamisk, da der hele tiden skabes nye grupper og dermed synspunkter. The Statement Game er en øvelse, hvor deltagerne tager stilling til et udsagn og placerer sig fysisk i lokalet svarende til deres holdning. Øvelsen skaber bevidsthed om forskellige baggrunde og livserfaringer. 7 Empati og solidaritet med andre samt et engagement i at støtte dem, der nægtes deres menneskerettigheder En følelse af retfærdighed og social ansvarlighed På Sprogcenter Vejle, som er partner i projektet, har kursisterne oprettet et kursistråd. Det kan bruges som en demokratisk platform til at håndtere menneskerettigheder, gennem et mere formelt forum til dialog kursisterne imellem. Frihed til at drømme Læs mere om metoderne på: Selvtillid til at fremme menneskerettigheder, både lokalt og globalt

8 Læring og undervisning 8 3. Undervisningsplanen bør tage udgangspunkt i teoretiske antagelser om menneskerettighederne, frem for i en analyse, som sigter på at identificere individuelle behov. Undervisningen skal indeholde faktuel information om menneskerettigheder, potentielle anvendelsesmuligheder og hensigtsmæssige empowerment-værktøjer. Udviklingen af undervisningsplanen bør tage udgangspunkt i teoretiske antagelser om menneskerettigheder, for at sikre en fælles forståelse af begreberne. Dette er et vigtigt bidrag til at forebygge individuelle og kulturelle misforståelser af, hvad menneskerettigheder er, samt til at lægge fundamentet for en konstruktiv diskussion af den enkeltes rettigheder. Det giver ingen mening at tage udgangspunkt i en behovsanalyse eller enkeltstående tilfælde, uden at der er en fælles begrebsmæssig forståelse af menneskerettigheder, som alle kan forholde sig til. Dette er også meningsfuldt ud fra et teoretisk læringsperspektiv, hvor der skal være en kognitiv dimension i læringsprocessen for at fremme en generel viden og forståelse for indholdet. Når den kognitive dimension er fastlagt, kan andre dimensioner, såsom den følelsesmæssige og praktiske dimension, tilføjes. Disse dimensioner kan blandt andet aktiveres gennem de metoder, der er nævnt i punkt 2, som fremmer den enkeltes forståelse og erfaringer. De holdninger og kompetencer, en underviser bør udvikle, er blandt andet: Evnen til at koordinere og forstå gruppeprocesser Evnen til at dele magten og dermed skabe en ligeværdig og gensidig gruppedynamik At have opmærksomhed på den enkeltes følelser, for at muliggøre og tilskynde deltagerne til at udtrykke og vurdere den enkeltes oplevelse. Aktiv lytning, for dermed at tilskynde en tværkulturel kommunikation, der er åben, klar og forståelig Åbenhed over for mangfoldighed samt evnen til at undgå og/eller ændre fordomme med følsomhed og tålmodighed Kreativitet. 13

9 12 Synspunkter og bevidsthed 7. En række centrale holdninger er vigtige i undervisningen i menneskerettigheder. Disse omfatter at tilegne sig en neutral, objektiv og ikke-dømmende tilgang, der respekterer både elever og undervisere som lige»borgere i verden«, vilje til at fremme personlig og samfundsmæssig empowerment, at udøve tolerance samt fremme accept og gensidig støtte. Teori og praksis 4. Der eksisterer en spænding mellem det samfundsmæssige og det individuelle niveau i menneskerettighedsdiskurser, hvilket afspejles i de forskellige menneskerettighedserklæringer. I denne forbindelse skal man være opmærksom på den historiske baggrund. I begyndelsen var menneskerettighederne individuelle rettigheder, der Undervisere bør tage udgangspunkt i, at menneskerettigheder ikke blot skulle beskytte individet mod staten, og dermed sikre den enkeltes er juridiske dokumenter, der binder stater. De udgør etiske frihed og deltagelse i samfundet. De blev videreudviklet til rettigheder, principper for, hvordan alle mennesker skal leve sammen med der definerer minimumsstandarden for en værdig tilværelse. Statens rolle henvisning til værdier såsom menneskeheden eller retfærdighed. er ikke blot at garantere frihed, men også at støtte det enkelte individ Værdier, der har eksisteret længe, før de blev formuleret til formelle f.eks. i forhold til ernæring, uddannelse og social sikkerhed. rettigheder. Da menneskerettighedsværdier og -holdninger er uhåndgribelige, involverer undervisning i menneskerettigheder Fortolkninger af menneskerettighederne er ikke uafhængige af deres processer, der kræver tid og intuition. Det er vigtigt at begynde historiske eller samfundsmæssige baggrund, og derfor kan de undergå undervisning i menneskerettigheder allerede i barndommen, så positive forandring. Et eksempel er beskyttelsen mod diskrimination. holdninger udvikles tidligt i livet. Undervisere bør skabe betingelserne I FN-erklæringen fra 1948 er seksuel orientering ikke nævnt, men for, at eleverne kan lære at udtrykke sig selv og undersøge på egen hånd denne er siden blevet inkluderet i den europæiske lovgivning. og i grupper. 9

10 Teori og praksis Teori og praksis Menneskerettigheder forveksles ofte med andre problemstillinger og relateres til disse. Det er derfor vigtigt i undervisning i menneskerettigheder at skelne mellem: Krænkelse af menneskerettigheder Loven og domstolene Aktivt demokratisk medborgerskab Social retfærdighed Menneskerettigheder i den Europæiske Union (EU) er ofte knyttet til demokratiske værdier, hvilket til tider gør det vanskeligt at foretage en klar sondring mellem relaterede områder, f.eks. mellem menneskerettigheder og demokratisk medborgerskab. I undervisning af menneskerettigheder er det derfor vigtigt at være meget tydelig om, hvilke temaer og emner der bliver behandlet. Når eksempelvis emnet social uretfærdighed tages op, er det vigtigt at skelne mellem at være arbejdsløs, forstået som at den enkelte er socialt dårligt stillet, og at blive diskrimineret i form af en overtrædelse af lige muligheder. 6. Selvom menneskerettigheder er universelle, sker det, at mennesker lærer om dem uden at nyde dem i praksis. Dette kan blandt andet skyldes interessekonflikter i samfundet. Man bør tage de forskellige politiske, kulturelle, mediemæssige og økonomiske aktører og deres interessekonflikter i betragtning. Der opstår ofte et skel mellem teori og praksis i arbejdet med menneskerettigheder. Menneskerettigheder skal implementeres for at være effektive, og der er ofte forskellige opfattelser af, hvem der er ansvarlig for at gøre dette. I internationale love og traktater er det vedtaget, at staten har pligt til at overholde borgernes menneskerettigheder. Dette kan dog komme i konflikt med andre interesser, såsom sikkerhed eller opretholdelse af magt. Her ligger en vigtig rolle for de ikke-statslige organisationer. De kan kræve overholdelse af menneskerettigheder og dermed lægge pres på statens repræsentanter. Der er forskellige aktører i denne proces, såsom civilsamfundet, regeringen, økonomiske og erhvervsmæssige interesser, som alle har forskellig indflydelse. Det er en opgave i undervisning af menneskerettigheder at forklare disse strukturer og mekanismer. 11 Mennesker, der har brug for at gøre krav på deres menneskerettigheder, står ofte i en svag position, og derfor er empowerment en vigtig opgave i undervisningen i menneskerettigheder.