Referat fra mødet i Erhvervskontaktudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Transkript

1 Erhvervskontaktudvalget, Referat fra mødet i Erhvervskontaktudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Torsdag den 18. september 2014 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 8:00-10:00 Medlemmer: Formand: Pernelle Jensen (V) Kurt Halling (O) Ole Steen Hansen (A) Side 1

2 Erhvervskontaktudvalget, Indholdsfortegnelse 5 Godkendelse af dagsorden Orientering: Introduktion til Væksthus Syddanmark v/vækstkonsulent Bjarne Sørensen Drøftelse om organiseringen af det fremtidige samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og Kommune Orientering om DI's undersøgelse af det lokale erhvervsklima Orientering...10 Side 2

3 Erhvervskontaktudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Erhvervskontaktudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Erhvervskontaktudvalget den : Godkendt. Side 3

4 Erhvervskontaktudvalget, Orientering: Introduktion til Væksthus Syddanmark v/vækstkonsulent Bjarne Sørensen Sagsnr.:14/991 Sagen afgøres i: Erhvervskontaktudvalget Sagsbeskrivelse: Vækstkonsulent Bjarne Sørensen giver en introduktion til Væksthus Syddanmark. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Erhvervskontaktudvalget den : Taget til efterretning. Side 4

5 Erhvervskontaktudvalget, Drøftelse om organiseringen af det fremtidige samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og Kommune Sagsnr.:14/9537 Sagen afgøres i: Erhvervskontaktudvalget Sagsbeskrivelse: Byrådet har i forbindelse med konstitueringen i december 2013 nedsat Erhvervskontaktudvalget under byrådet med den opgave, at arbejde for at udvikle tilliden, samarbejdet og relationerne mellem Kommune og erhvervslivet. Erhvervskontaktudvalget er i den forbindelse gået i tæt dialog med Shopping, Erhvervsforening, Håndværkerforening samt Taulov Transportcenter. Udvalget har sammen med de fire erhvervsforeninger besøgt en række forskellige erhvervsorganisationer. Udvalget har også sideløbende besøgt flere lokale virksomheder. Formålet med ovennævnte proces har været at afdække Best Practice på erhvervsudviklingsområdet og samtidigt få lokale input til et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. På baggrund af inputtene fra ovennævnte proces, vil Erhvervskontaktudvalget udarbejde et forslag til hvordan det fremtidige samarbejde mellem erhvervslivet og Kommune kan udvikle sig i en positiv retning. Erhvervskontaktudvalgets vil når forslaget til fremtidigt samarbejde er færdigt, fremsende forslaget til behandling i Byrådet, som har kompetencen til at vedtage den konkrete organisering for det fremtidige samarbejde. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: By & Erhverv indstiller, at Erhvervskontaktudvalget drøfter organiseringen af det fremtidige samarbejde mellem det lokale erhvervsliv og Kommune Bilag: Beslutning i Erhvervskontaktudvalget den : Drøftet. Side 5

6 Erhvervskontaktudvalget, Orientering om DI's undersøgelse af det lokale erhvervsklima 2014 Sagsnr.:14/9517 Sagen afgøres i: Erhvervskontaktudvalget Sagsbeskrivelse: Dansk Industri (DI) offentliggjorde den 3. september deres undersøgelse af det lokale erhvervsklima for 2014, jf. bilag 1 og bilag 2. I undersøgelsen er Kommune placeret som nr. 78 ud af 96. Det er en tilbagegang på 19 pladser i forhold til I DI s vurdering af det lokale erhvervsklima indgår to typer data: 1. Kvalitative målinger af erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i perioden marts til maj Officielle data fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og det centrale virksomhedsregister. Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af deres placering på undersøgelsens 44 indikatorer. s placering indenfor hver af disse indikatorer i hhv og 2013 fremgår af bilag 3. Kommunernes placering bliver sammenvejet efter følgende vægtfordeling: 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indsatsområder. Indsatsområderne er fordelt på 9 forskellige fagområder, hvor hvert fagområde tillægges 1/9 vægt uanset antallet af indsatsområder. Indsatsområderne tildeles lige stor vægt indenfor det enkelte fagområde. 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer DI s undersøgelse rangerer dermed kommunerne baseret på vurderinger fra virksomheder (med 2/3 vægt) samt diverse strukturelle indikatorer (1/3 vægt). Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er udsendt til virksomheder, som enten er medlemmer eller kunne være medlemmer af DI. I alt virksomheder har deltaget i analysen, svarende til 36,8 %. I Kommune er der udsendt ca. 200 spørgeskemaer. 78 virksomheder har svaret, hvilket giver en svarprocent på ca. 39 %. De interviewede virksomheder har ikke nødvendigvis været i direkte kontakt med kommunen inden for de sidste par år. Side 6

7 Erhvervskontaktudvalget, At Kommune på et år har en samlet tilbagegang på hele 19 pladser er både overraskende og umiddelbart svært at forklare. Eksempelvis er en af analysens indikatorer Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager gået fra nr. 63 i 2013 til nr. 92 i år. By & Erhvervs statistik over sagsbehandlingstider på byggesagsområdet viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fyldestgørende byggesager er faldet fra 35 dage i 2. kvartal 2013 til 28 dage i 2. kvartal Et andet eksempel vedrører miljøområdet. Natur & Miljø får foretaget en anonym undersøgelse blandt samtlige virksomheder og borgere, der får en afgørelse på natur- og miljøområdet i perioden oktober september Undersøgelsen viser en ganske pæn tilfredshed med den kommunale service på samtlige parametre. Dette fremgår af en delafrapportering fra første halvår af undersøgelsen, hvori godt 30 adspurgte har deltaget (svarende til en svarprocent i nærheden af 50 %), jf. bilag 4. En tilsvarende undersøgelse af kommunens miljøtilsyn over et år i viste tilsvarende ganske pæn tilfredshed. Endelig viser en undersøgelse, som Deloitte afsluttede i marts 2014 for regeringen, at Kommunes sagsbehandlingstider på miljøområdet ligger i den bedre ende blandt kommunerne. I DI s undersøgelse er Kommune ikke desto mindre faldet fra plads nr. 56 i 2013 til plads nr. 83 i 2014 på parameteren kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. Det skal også nævnes, at Dansk Byggeris årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed generelt peger i den modsatte retning end DI s undersøgelse. Her fik Kommune en fremgang fra nr. 89 i 2013 til nr. 66 i år. Erhvervsforenings næstformand og formand for håndværkerforeningen, udtrykker i en pressemeddelelse den 3. september overraskelse over Kommunes lave placering i DI s undersøgelse set i lyset af Dansk Byggeris undersøgelse og udtaler, at Erhvervsforening oplever den kommunale erhvervsservice som forbedret, jf. bilag 5. Forud for DI s udgivelse af erhvervsklimaundersøgelsen orienterede KL landets borgmestre, KL s bestyrelse og kommunaldirektører om KL s pressevinkel på undersøgelsen, jf. bilag nr. 6. KL s vurdering af DI s undersøgelse er, at den giver et godt billede at de faktorer, der spiller ind på gode vilkår for virksomhederne. Undersøgelsen er samtidig et godt redskab til at styrke dialogen mellem kommuner og virksomheder lokalt. KL mener imidlertid også, at undersøgelsens metode og præmisser for, hvor en kommune havner på ranglisten, skal tages med et gran salt. KL anfører således, at der reelt stort set ingen forskel er på Side 7

8 Erhvervskontaktudvalget, en placering som nr. 22 og nr. 68 på listen, selvom det i en PRsammenhæng er bedre at ligge nr. 22. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Dansk Industris undersøgelse omhandler en lang række indikatorer, der vedrører mange forskellige forvaltningsområder inden for kommunen. By & Erhverv, Natur & Miljø, Trafik & Renovation samt Arbejdsmarkedsafdelingen vurderer, at DI s undersøgelse giver et godt billede af de faktorer, der spiller ind på gode vilkår for virksomhederne. Undersøgelsen bør derfor indgå som et redskab til at styrke dialogen mellem kommunen og lokale virksomheder, således at vi i fællesskab kan forbedre erhvervsklimaet i Kommune. I Teknik & Miljø har der gennem de sidste par år været et særligt fokus på erhvervsservice. Der er bl.a. arbejdet på at opstille servicemål inden for alle relevante myndighedsområder. Som et led i dette er administrationen ved at være klar med et koncept for kontinuerte kundetilfredshedsundersøgelser på alle relevante myndighedsområder. De kommer til at foregå på samme måde som de to nævnte undersøgelser fra natur- og miljøområdet: Der sendes et link med et digitalt spørgeskema til modtagerne af kommunale afgørelser mv. i kølvandet på selve afgørelsen. Dette gør bearbejdningen af svarene meget simpel. Ressourceforbruget til undersøgelserne vil derfor være særdeles beskedent. Til gengæld vil effekterne kunne være betydelige. Da målgruppen som nævnt er samtlige, som har fået en afgørelse mv. af kommunen på teknik- og miljøområdet, får alle, der har været i kontakt med kommunen som myndighed inden for teknik- og miljøområdet, således mulighed for at give udtryk for deres tilfredshed på de relevante parametre og ikke andre virksomheder mv. som i DI s og Dansk Byggeris undersøgelser. De kontinuerte kundetilfredshedsundersøgelser vil kunne bruges til løbende at holde fokus på de konkrete muligheder for at forbedre vores service over for erhvervslivet og borgerne. De lokale erhvervsorganisationer vil blive inddraget i arbejdet med at formulere de relevante spørgsmål i de digitale spørgeskemaer, så vi opnår sikkerhed for, at der stilles de helt relevante spørgsmål. Det vurderes, at konceptet uden videre vil kunne udbredes til relevante dele af resten af den kommunale organisation. Byrådet har i forbindelse med konstitueringen i december 2013 nedsat Erhvervskontaktudvalget under Byrådet med den opgave, at arbejde for at udvikle tilliden, samarbejdet og relationerne mellem Kommune og erhvervslivet. Side 8

9 Erhvervskontaktudvalget, Erhvervskontaktudvalget er i den forbindelse gået i tæt dialog med Shopping, Erhvervsforening, Håndværkerforening samt Taulov Transportcenter. Udvalget har sammen med de fire erhvervsforeninger besøgt en række forskellige erhvervsorganisationer og også sideløbende besøgt flere lokale virksomheder. Formålet med processen har været at afdække Best Practice på erhvervsudviklingsområdet og samtidigt få lokale input til et bedre samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Erhvervskontaktudvalget vil på den baggrund komme med et forslag til det fremtidige samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen. Initiativet og de efterfølgende resultater forventes at få positiv effekt i forbindelse med fremtidige målinger af erhvervsklimaet i kommunen. Indstillinger: By & Erhverv, Natur & Miljø, Trafik & Renovation samt Arbejdsmarkedsafdelingen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Bilag 6 KLs mail til borgmestrene mv. om DIs undersøgelse.pdf Åben - Bilag 5 Erhvervsforenings pressemeddelelse om DIs undersøgelse.pdf Åben - Bilag 4 Naturogmiljø_3delafrapportering.pdf Åben - Bilag 2 DI Trekantområdets anbefalinger til fire kommuner.pdf Åben - Bilag 1 DI Lokalt Erhvervsklima 2014.pdf Åben - Bilag 3 DIs placering af Kommune på alle indikatorer for 2014 og 2013.pdf Beslutning i Erhvervskontaktudvalget den : Taget til efterretning. Side 9

10 Erhvervskontaktudvalget, Orientering Sagsnr.:14/991 Sagen afgøres i: Erhvervskontaktudvalget Sagsbeskrivelse: Orientering og spørgsmål fra udvalgsformanden Orientering og spørgsmål fra udvalgsmedlemmer Orientering og spørgsmål fra kommunaldirektøren og by- og erhvervschefen Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Side 10

11 Erhvervskontaktudvalget, Bilag: Beslutning i Erhvervskontaktudvalget den : Kurt Halling orienterede kort om mulighederne ved et medlemskab af International Business Incubator Association. Drøftelse om eventuelt medlemskab sættes på EKUs næste dagsorden. Side 11

12 Erhvervskontaktudvalget, Underskriftsside Pernelle Jensen Ole Steen Hansen Kurt Halling

13 Bilag: 8.1. Bilag 6 KLs mail til borgmestrene mv. om DIs undersøgelse.pdf Udvalg: Erhvervskontaktudvalget Mødedato: 18. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62879/14

14 Bilag Fra: KL Sendt: 28. august :12 Til: KL Emne: Orientering om den årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima Kære borgmestre Vi vil lige orientere jer om, at DI på onsdag den 3. september 2014 offentliggør deres årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. KL s pressevinkel vil overordnet gå på, at undersøgelsen giver et godt billede af de faktorer, der spiller ind på gode vilkår for virksomhederne. Undersøgelsen er samtidig et godt redskab til at styrke dialogen mellem kommuner og virksomheder lokalt. Men KL mener også, at undersøgelsens metode og præmisser for, hvor en kommune havner på ranglisten, skal tages med et grant salt. Reelt er der stort set ingen forskel på en placering som nr. 22 og nr. 68 på listen, selvom det i en PR-sammenhæng er bedre at ligge nr. 22! KL udarbejder et notat vedr. undersøgelsens metode, når vi modtager undersøgelsen og baggrundsdata i næste uge. Notatet vil bl.a. komme med forslag til en simpel måde at illustrere, hvorfor det gør en verden til forskel, hvordan man vægter virksomhedernes vurderinger og de statistiske rammevilkår i DI s undersøgelse. Vedlagt er KL s notat fra sidste år omkring undersøgelsens metode og resultater. Denne mail er fremsendt til alle borgmestre, KL s bestyrelse og til alle kommunaldirektører. Vh Solvejg Schultz Jakobsen Solvejg Schultz-Jakobsen Sekretariatschef Tlf Mobil: Ean nr.:

15 Bilag: 8.2. Bilag 5 Erhvervsforenings pressemeddelelse om DIs undersøgelse.pdf Udvalg: Erhvervskontaktudvalget Mødedato: 18. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62878/14

16 Bilag Lokalt erhvervsklima - dykker igen i DI's undersøgelse falder 19 pladser i Dansk Industris årlige undersøgese af erhvervsklimaet i kommunerne. Resultaterne i kort form: - er placeret som nr. 78 i Lokalt Erhvervsklima Det er en tilbagegang på 19 pladser i forhold til Kommunen er gået tilbage på samtlige 11 kategorier. I otte af kategorierne ligger kommunen desuden i den laveste fjerdedel. - Kommunens bedste placering er en 17. plads i kategorien Fysisk planlægning. Derefter kommer en placering som nr. 51 i Infrastruktur og transport. - Den laveste placering er i kategorien Kommunal sagsbehandling, hvor er nr. 93. Med en placering som nr. 86 er kategorien Kommunens Velfærdsservice kommunens næstlaveste placering. - Den største tilbagegange findes i kategorien Arbejdskraft, hvor er gået tilbage med 40 pladser. - Det er overraskende, når i Dansk Byggeris årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i kommunerne rykkede fra plads nr. 89 op til plads nr. 66. Det skyldes måske, at undersøgelserne bygger på forskellige medlemskredse. Vi oplever den kommunale erhvervsservice som forbedret. siger Michael Kristensen, der er næstformand i erhvervsforeningen og formand for håndværkerforeningen. Michael Sønderskov, formand for erhvervsforeningen, bemærker: - Noget af udfaldet kan nok hænge sammen med, at vi i har fået et byråd, som knap nok er trådt i karakter på erhvervsfremmeområdet. Han fortsætter: - Det viser, at der er behov for samarbejde om en fælles organisation for erhvervsudvikling i stil med den man fx har i, Ikast & Brande og i, hvor opgaven er lagt ud til erhvervsforeningerne. Efter vores fælles studiebesøg sammen med ErhvervsKontaktudvalget har vi et ideoplæg klar, som vi snarest vil spille ind med i den politiske proces. Michael Sønderskov afslutter: - Vi vil i vores udmærkede samarbejde med DI Trekantområdet kigge nærmere på resultaterne. Hvor kan man løfte?

17 Bilag: 8.3. Bilag 4 Naturogmiljø_3delafrapportering.pdf Udvalg: Erhvervskontaktudvalget Mødedato: 18. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62877/14

18 Bilag Information og vejledning i forbindelse med ansøgning Hvor søgte du information? (Sæt gerne flere krydser) Respondenter Procent På Kommunes hjemmeside ( 5 18,5% På andre hjemmesider 2 7,4% Hos sagsbehandler hos Kommune 14 51,9% Jeg søgte ikke information 10 37,0% Øvrige steder 3 11,1% I alt ,0% Information og vejledning i forbindelse med ansøgning Har du forud for ansøgningen været i kontakt med Kommune med henblik på information og vejledning? Respondenter Procent Jeg har henvendt mig telefonisk 8 30,8% Jeg har henvendt mig skriftligt 5 19,2% Kommune har kontaktet mig 9 34,6% Der har ikke været kontakt forud for ansøgningen 4 15,4% I alt ,0% Information og vejledning i forbindelse med ansøgning Hvordan var telefonbetjeningen i forhold til at komme i kontakt med den rette sagsbehandler? Respondenter Procent Meget god 6 75,0% God 2 25,0% Mindre god 0 0,0% Dårlig 0 0,0% I alt 8 100,0%

19 Information og vejledning i forbindelse med ansøgning Hvordan var informationen om regler på området og vejledning i forhold til hvad ansøgningen skulle indeholde? Respondenter Procent Meget god 11 52,4% God 8 38,1% Mindre god 0 0,0% Dårlig 2 9,5% I alt ,0% Sagsbehandlingen Hvordan var dialogen med Kommune under sagsbehandlingen? Respondenter Procent Meget god 18 56,2% God 11 34,4% Mindre god 1 3,1% Dårlig 2 6,2% I alt ,0% Sagsbehandlingen Hvordan var sagsbehandlerens viden på området? Respondenter Procent Meget god 20 64,5% God 7 22,6% Mindre god 2 6,5% Dårlig 2 6,5% I alt ,0%

20 Sagsbehandlingen Hvordan var informationen om sagens fremdrift? Respondenter Procent Meget god 11 35,5% God 11 35,5% Mindre god 4 12,9% Dårlig 0 0,0% Ikke relevant pga. kort sagsbehandlingstid 5 16,1% I alt ,0% Sagsbehandlingen Hvordan var koordineringen i forhold til andre sagsområder i kommunen (f.eks. byggesag, planforhold eller andre miljøforhold)? Respondenter Procent Meget god 13 41,9% God 9 29,0% Mindre god 0 0,0% Dårlig 1 3,2% Det var ikke relevant at inddrage andre områder 8 25,8% I alt ,0% Selve afgørelsen Hvordan var afgørelsen formuleret? Respondenter Procent Meget let at forstå 14 45,2% Let at forstå 17 54,8% Svær at forstå 0 0,0% Meget svær at forstå 0 0,0% I alt ,0%

21 Samlet vurdering af forløbet Var sagsbehandlingstiden tilfredsstillende? Respondenter Procent Ja 28 90,3% Nej 3 9,7% I alt ,0% Samlet vurdering af forløbet Hvordan var det samlede sagsforløb fra start til slut? Respondenter Procent Meget godt 12 38,7% Godt 15 48,4% Mindre godt 3 9,7% Dårligt 1 3,2% I alt ,0% Kontakt Må vi kontakte dig for en uddybning af din besvarelse hvis der er noget som giver anledning til yderligere spørgsmål? Respondenter Procent Ja 26 83,9% Nej 5 16,1% I alt ,0% Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 44 55,0% Nogen svar 5 6,2% Gennemført 31 38,8% Frafaldet 0 0,0% I alt ,0%

22 Bilag: 8.4. Bilag 2 DI Trekantområdets anbefalinger til fire kommuner.pdf Udvalg: Erhvervskontaktudvalget Mødedato: 18. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62875/14

23 o LOKALT Dansk Industri ERHVERVSKLIMA FREDERICIA SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 78 Kommune er geografisk centralt placeret i Danmark. Med god adgang til kvalificeret arbejdskraft har kommunen derfor store erhvervsmcessige muligheder, som erhvervscenter for produktion, distribution og handel. s store udfordring er forbedring af dialogen med erhvervslivet - bade med hensyn til den daglige sagsbehandling og med hensyn til dialogen om den langsigtede erhvervsudvikling. er en del af Trekantomradet, og kommunen b0r fortsat veere en aktiv spiller for at udnj^te det vaskstpotentiale, der ligger i at fa Trekantomradet til at fremsta som et veekstomrade. Fakta om s kommunale rammevilkar Skatter og afgifter* Region Syddanmark Landsplan Personskat 25,5 pet. 25,3 pet. 24,9 pet. 14 kommuner 52 kommuner Daekningsafgift (d.a.) 39 mio. kr. uden d.a. uden d.a. Grundskyld 26,0 promille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskseftigelse** Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 12,8 pet. 14,7 pet. 14,6 pet arige med min. erhvervsuddannelse 75,1 pet pet. 79,8 pet. Andel privat beskaftigelse i kommunen 72,0 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,4 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. *Danmarks Statistik (2014) ^*Danmavks Statistik (2013) Virksomhederne eftersp0rger iavere skatter og afgifter S?" J' I I Landsplan rlri^ ^ ^ Flguren viser den procentvise fordeling af svar pa sporgsmalet "Hvad bar kommunen priovitere hojest, hvis den skal styrke virk somhederne v^kstmuligheder fremadrettet?" Virksomhederne bedes veelge et til to prioritetsomrader. Kilde: Dansk Industris Lokalt Erhvewsklima 2014

24 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima* Styrker Udfordringer God adgang til erhvervsgrunde Der er tilfredshed blandt virksomhederne med adgangen til erhvervsgrunde med plads til udvikling. Her placerer sig blandt de bedste i landet. Det giver gode muligheder for virksomheder, der nsker at udvide. Infrastruktur placerer sig godt i kategorien infra struktur. I arets undersogelse bar der vaeret en 0get tilfredshed med det kommunale vejnet. Det er med til at cementere s centrale status som trafikknudepunkt. Dog er tilfredsheden med den kollektive trafik faldet. Sagsbehandling placerer sig i bunden blandt kommunerne i kategorien kommunal sagsbehand ling. Her er kommunen faldet pa samtlige parametre. Langsom eg ufleksibel sagsbehand ling pm0rer virksomhederne un0dvendigt hoje administrationsomkostninger. Dialog med kommunen har fortsat en udfordring i at skabe bedre dialog med erhvervslivet. Det gselder bade pa politisk niveau omkring den langsigtede erhvervsudvilding, men ogsa pa forvaltningsniveau om den lobende sagsbehandling. Brug af private leverandorer I er der fortsat et stort potentiale ved et st0rre brug af konkurrenceudsaettelse. Der er nogen tilfredsheden med kommunens udbudsproces. Men tilfredsheden med overholdelse af betalingsfrister er faldet og er lav. "Lokalt Erhvervsklima I Komviune er der indhentet svar fra 78 virksomheder. Det svarer til arbejdspladser og 31 pet. af de privat beskseftigede i kommunen. #f trekantomradet ANBEFALER 1. Tag fat pa udfordringerne Skab generelt en seivicekultur i hele organisationen - og specielt i den sagsbehandlende del Behandling af sygedagpengesager bor str0mlines og gores mere serviceorienteret Opstil Idare mm for kommunens erhvervsservice og fortffil omverdenen om dem. 2. Styrk konkurrencekraften Gennemfor en afvildingsplan for d$lmingsafgiften Arbejd for at sgenke grundsl<yldspromillen Spar op til 50,4 mio. kr. ved 0get konlcurrenceudseettelse af kommunale opgaver - og specielt admi nistrative opgaver. 3. Arbejd videre med kommunens styrker Hav fokus pa, at virl<somhederne far adgang til den rigtige arbejdslaaft - ogsa hvis den ildce bor i kommunen Lav en Mar strategi og saet mal for kontakten med virksomhederne. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI Trekantomradet. Mail: nic&di.dk tlf

25 oo Dansk Industri LOKALT ERHVERVSKLIMA KOLDING SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 23..rT: Kommune har et godt image i erhvervslivet, og virksomhederne kan se, at byradet lytter til virksomhedernes 0nsker. Mange virksomheder vil anbefale andre virksomheder at flytte til kommunen. s v^sentligste udfordring er, at kommunens omkostningsniveau er hojt, og at det er dyrt at drive virksomhed i. En del kommunale skatter og gebyrer bor reduceres. er en del af Trekantomradet, og kom munen b0r fortsat vsere en aktiv spiller for at udnytte det vaekstpotentiale, der ligger i at fa Trekantomradet til at fremsta som et veekstomrade. Fakta om s kommunale rammevilkar Skatter og afgifter* Region Syddanmark Landsplan Personskat 25,0 pet. 25,3 pet. 24,9 pet. Dfiekningsafgift 82 mio. kr. 14 kommuner 52 kommuner uden d.a. uden d.a. Grundskyld 25,0 promille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskaeftigelse** Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 12,6 pet pet. 14,6 pet &rige med min. erhvervsuddannelse 78,6 pet pet. 79,8 pet. Andel privat beskeeftigelse i kommunen 71,5 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,9 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. ^Damnarks Statistik (2014) **Danmarks Statistik (2013) bor prioritere lavere skatter og afgifter / /./ / y./ J" J r # jf I I Landsplan Figuren viser den procentvise fordeling af svar pa sporgsmalet: "Hvad bor kommunen prioritere hojest, hvis den skal styrke virksomhederne vsekstmuligheder fremadrettet?" Virksomhederne bedes vaelge et til to prioritetsomrader. Kilde: Dansk Industi-isLokaltErliveivsklima SQ14

26 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima*... I Styrker Udfordringer Fysisk planlaegning klarer sig godt i kategorien fysisk planlffigning. Selvom er faldet lidt i ar, placerer kommunen sig stadig hojt pa bade adgang til erhvervsgrunde og balancering mellem by- og erhvervsudvikling. Kvalificeret arbejdskraft Dernffist klarer sig godt i kategorien Arbejdskraft. Virksomhederne har adgang til Icvalificeret arbejdskraft, samtidig med at vurderingen af Jobcentrets service placerer sig i den bedste tredjedel. God tiltrgekningskraft har endelig en styrke i at have et godt image, der g0r det muligt at tiltraekke og fastholde nye borgere og virksomheder. Kommunale erhvervsskatter Det er et godt skridt pa vejen, at har SEenket daekningsafgiften i Men det er stadig ca. 82 mio. kr., der mangier hos virk somhederne, hvilket betyder tab af investeringer og arbejdspladser. Sagsbehandling Tilfredsheden med Kommunes sags behandling har vaeret faldende pa alle tre parametre. For tunge administrative byrder pa virksomhederne kan virke heemmende pa erhvervsiidvildingen. Infrastruktur Demdover har en udfordring i at sikre en bedre kommunal infrastruktur. Nsest efter skatter og afgifter er forbedring af infrastrukturen det omrade, som virksomhederne peger pa b0r prioriteres, hvis de skal sikres gode veekstvilkar. ^Lokalt Erhvervsklima Kommune er der indhentet svarfra no virksomheder. Det svarer til arbejds pladser og 16 pet. afde priuat beskseftigede i kommunen. dl trekantomradet anbefaler 1. Sset fokus pa omkostningsniveauet Afskaf daekningsafgiften. G0r kommunen mere attraktiv ved at reducere gebyrerne til byggesager ved hjaelp af effektivisering af sagsbehandlingen. Sats pa at neds^tte de kommunale sagsbehandlingsgebyrer Arbejd for at silo-e, at der ikke indf0res nye skatter og afgifter. 2. Effektiviser sagsbehandling Lav en indgang for erhvervslivet til kommunen Effektiviser sagsbehandlingen og seet tidsfnster Hold dokumentationskravene til byggesagerne pa et minimum Behandling af sygedagpengesager b0r str0mlines og gores mere serviceorienteret. 3. Bliv ved med at arbejde med kommunens styrker Veer proalctiv. Ops0g virfeomhederne, laer dem at kende og forsta deres udfordringer og behov Opstil Idare mal for kommunens erhvervsservice og fort el omverdenen om dem. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI frekantomradet. Mail: nic(a)di.dk tlf

27 oo Dansk Industri LOKALT ERHVERVSKLIMA MIDDELFART SOM ERHVERVSKOMMUNE 2014/2015 Nr. 11 er meget central placeret i Danmark. Fire ud af fern virksomheder i vii med stor sikkerhed anbefale andre at etablere sig i kommunen. bar ssledes et stort potentiale for yd.erligere erhvervsudvikling. Det er vigtigt at udvikle og vaerne om kommunens gode service, da det er herigennem, kom munen kan 0ge beskaeftigelse og konsolidere sin velfaerd til byens borgere. er en del af Trekantomradet, og kommunen bor fortsat v$re en aktiv spiller for at udnytte det vffikstpotentiale, der ligger i at fs Trekantomradet til at fremsta som et vaekstomrade. Fakta om s kommunale rammevilksr Skatter og afgifter^ Region Syddanmark Landsplan Personskat 25,8 pet pet. 24,9 pet. 14 kommuner 52 kommuner Dsekningsafgift (d.a.) 6,7 mio. kr. uden d.a. uden d.a. Grundskyld 21,3 promille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskaeftigelse** Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 11,5 pet. 14,7 pet. 14,6 pet &rige med min. erhvervsuddannelse 78,5 pet pet. 79,8 pet. Andel privat beskaeftigelse i kommunen 65,7 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,6 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. *Danmarks Statistik (2014) **Danmarks Statistik (2013) Virksomhederne i vil anbefale kommunen Landsplan J 1 J" Helt sikkert Siklcert MSske Nseppe Bestemt ikke "Vil du anbefale an dre virksomheder at etablere sig i kom munen?" Figuren viser, at over 80 pet. af s virksomheder vil an befale andre virksom heder at etablere sig i kommunen. Kilde: Dansk Industi-is Lokalt Erhvetvsklima 2014

28 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima* Styrker Udfordringer Staerkt image Virksomhederne i vurderer det som en styrke, at kommunen har en god tiltreekningskraft. Kommunen placeres blandt de bedste til at tiltraeklce og fastholde nye borgere og virksomheder. Infrastruktur Erhvervslivet i angiver infrastruk tur og transport som det omrade, kommunen b0r prioritere, hvis deres vaekstvilksr skal styrkes. Seerligt pa den kollektive trafik placeres i den lave ende. Fysisk planlsegning Kommunen har dernasst en styrke i, at der er plads til erhvervsudvilding. Der findes gode erhvervsgrunde, hvilket er st0ttet op af en god balance mellem by- og erhvervsudvilding. Sagsbchandling far rigtig gode placeringer pa tilfredsheden med byggesagsbehandlingen og sagsbehandlingen ps miljoomr&det. Det giver en mere smidig proces, nsr virksomhederne 0nsker at udvide. Dog er der plads til forbedring pa sygedagpengeomrddet. Kerneydelser Selvom placerer sig bedre i tilfredsheden med de kommunale kerneydelser i Lokalt Erhvervsklima 2014, er de stadig i den laveste halvdel. Det er saledes et af de omrader, hvor har storst potentiale for forbedringer. Omkostningsniveau Det er fortsat relativt dyrt at drive virksomhed i. Personskatten er hojere end regi ons- og landsgennemsnittet, samtidig med at dffikningsafgiften hajmmer virksomhedernes incitament til investeringer. Det koster i sidste ende arbejdspladser i kommunen. *Lokalt Erhuervsklima I Kommune er der indhcntet soar fra 61 virksomheder. Det svarer til ar bejdspladser og 12 pet. af de privat besksefiigede i kommunen. dl trekantomradet anbefaler 1. Arbejd videre med s styrker Udnyt de lokale erhveivsstyrker og indga eventuelt samarbejde med nabokommuner Fortsat udviklingen af kommunens gode service. 2. Ssenk omkostningsniveauet Afslcaf dsekningsafgiften - Kommune opla'8ever 7,8 mio. kr. fra virlcsomhederne Spar op til 29,1 mio. kr. om Sret ved st0rre konkun'enceudsasttelse af de kommunale opgaver. 3. Fa styr pa kommunens kerneydelser Forbedr adgangen til b0rnepasning. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI Trekantomradet. Mail: nic&di.dk tlf

29 oo Dansk Industri VEJLE SOM ERHVERVSKOMMUNE LOKALT ERHVERVSKLIMA 2014/2015 Nr. 42 er Danmarks sjette st0rste kommune og en steerkt udviklingsorienteret kommu ne. har i 2011 vedtaget en ny erhvervspolitik, der rummer gode initiativer, som fokuserer pa forbedring af virksomhedernes hverdag i kommunen. s erhvervspolitik indeholder konkrete mal om forbedring af kommunens service til virksomhederne. Isaer inden for sagsbehandling af virksomhedernes projekter er nytsenkning og konkrete tiltag vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. er en del af Trekantomradet. Her bor v^re en aktiv spiller i at aktivere det uudnyttede va^kstpotentiale, der ligger i at fa Trekantomradet til at fremsta som et vsekstomrade. Fakta om s kommunale rammevilkar Skatter og afgifter* Region Syddanmark Landsplan Personskat 23,4 pet. 25,3 pet. 24,9 pet 14 kommuner 52 kommuner Dfekningsafgift (d.a.) 79,9 mio. kr uden d.a. uden d.a. Grundskyld 27,8 proraille 24,9 promille 26,3 promille Uddannelse og beskceftigelse** Region Syddanmark Landsplan arige uden for uddannelse 11,9 pet. 14,7 pet. 14,6 pet arige med min. erhvervsuddannelse 78,8 pet. 77,4 pet. 79,8 pet. Andel privat beskeeftigelse i kommunen 66,1 pet. 66,7 pet. 65,8 pet. Tabte industriarbejdspladser ,0 pet. 24,0 pet. 20,3 pet. *Danmarks Statistik (2014) **Danmarks Statistik (2013) Virksomhederne i onsker lavere skatter og afgifter Figuren viser den procentvise fordeling af svar pa sporgsmalet: hi H "Hvad ber kommunen prioritere hejest, hvis den skal styrke virksomheder ne vaskstmuligheder fremadrettet?" Virksomhederne bedes vselge et til to prioritetsomrader. Kilde: Dansk Industris Lokalt Eiiwervsklima 2014

30 Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima* Styrker Udfordringer Dialog med kommunen har en god dialog med kommunens virksomheder. Det g$lder bade byens politikere eg embedsmaend. I disse kategorier indtager placeringer i den bedste tredjedel af landets kommuner. Fysisk planlaegning Virksomhederne er tilfredse med adgangen til gode erhvervsgrunde. Samtidig ses der i Lokalt Erhvervsklima 2014 en udvikling mod h0jere tilfredshed med balanceringen mellem by- og erhvervsudvilding. Brug af private leverandorer s stferkeste placering er i brugen af priva te leverandorer. Her far kommunen is2er en god placering i tilfredsheden med selve udbudsprocessen. Dog kan kommunen blive bedre til efterfolgende at overholde betalingsfrister. Dyrt at drive virksomhed Erhvervslivet i ensker at kommunens f0rsteprioritet b0r vaere at tage fat pa skatteniveauet, for at sikre deres fremtidige veekstvilkar. Den hoje grundskyldspromille, sammen med dffikningsafgiften, logger en dasmper pa virksomhedernes incitament til at udvide. Sagsbehandling har en udfordring i at sikre en hurtigere og endnu mere kompetent sagsbehandling af byggesager, miljegodkendelser og sygedagpengesager. Det vil lette virksomhedernes admini strative byrder. Arbejdsla*aft If0lge Lokalt Erhvervsklima er der sket et fald i virksomhedernes tilfredshed med adgangen til arbejdslo-aft. Samtidig placeres lavt pa vurderingen af Jobcentrets service overfor virksomhederne. Det g0r det blot mere vanskeligt for virksomhederne at finde nye medarbejdere. ^Lokalt Erhvervsklima I Kommune er der indhentet svar fra 100 virksomheder. Det svarer til arbejdspladser og 14 pet. af de privat beskasftigede i kommunen. ^ toi trekantomradet anbefaler \i.., V*-. 1. Skab reelle resultater Igangsget planerne cm en indgang til kommunen Lad hver virlcsomhed fa en kontakt i kommunen Evaluer jobcentrets service til virteomhederne, 2. Biiv en integreret del af Trekantsomradet Udnyt potentialet i et tva2rkommunalt samarbejde Samarbejde om store ud\dldingsprojekter, sasom infrastrnktur og nddannelsesomradet Lad det, der er godt for en kommune, bliver godt for alle kommunerne. 3. Styrk konkurrencekraften Lav en afviklingsplan for dselmingsafgiffcen Arbejd for at saenke gmndsl^yldspromillen Spar op til 71,1 mio. la:, ved 0get konlcurrenceudsgettelse af kommunale opgaver. For mere information kontakt chefkonsulent Niels Conradsen, DI Trekantomradet. Mail: nic0di.dk tlf

31 Bilag: 8.5. Bilag 1 DI Lokalt Erhvervsklima 2014.pdf Udvalg: Erhvervskontaktudvalget Mødedato: 18. september Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62874/14

32 » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le

33 INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes muligheder i den globale konkurrence afhænger blandt andet af de lokale rammevilkår, som kommunerne er med til at fastlægge. Samtidig er et lokalt erhvervsliv, der skaber grundlag for arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen, en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde ordentlig velfærdsservice. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er godt. Det lokale erhvervsklima omfatter en lang række kommunale rammevilkår, som har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle rammevilkår er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune. Andre rammevilkår er mindre håndgribelige og svære at måle. Det gælder f.eks. attituden i de enkelte kommuner i forhold til virksomhederne. Mange har forsøgt at sammenligne de lokale rammevilkår i kommunerne med afsæt i de statistikker, som udgives af f.eks. Danmarks Statistik m.fl. Virksomhedernes subjektive vurdering af kommunernes indsats har dog ikke tidligere været en del af analysen. Der er derfor en række aspekter, som ikke før er opfanget. Det gælder f.eks. kvaliteten af samspillet mellem virksomhederne og de kommunale forvaltninger. Lokalt Erhvervsklima råder bod på dette ved at supplere den offentlige statistik med en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomheder fra 96 kommuner har angivet, hvor tilfredse de er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Sigtet med Lokalt Erhvervsklima rækker dog videre end til at se, hvilke kommuner der klarer det godt. Det overordnede formål er således at sætte fokus på de lokale rammevilkår og at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne, både om de overordnede og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunerne. Sådan læses resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2014 Oversigtstabellen på side 4 5 viser kommunernes placering både inden for det samlede indeks og inden for 11 kategorier. Den første kolonne i tabellen ( Det lokale erhvervsklima ) viser kommunernes placering i det samlede indeks. Som det ses, kommer kommune ud med den bedste placering. De næste ti kolonner viser kommunernes placering inden for ti kategorier, som har indgået i spørgeskemaundersøgelsen. Den sidste kolonne ( Kommunale rammevilkår ) viser kommunernes placering i et indeks af 22 statistiske indikatorer. Kommunernes placering i tabellen afhænger af den score/værdi, som de har fået på en række undervariabler: Kommunen med den bedste score er nummer et. Kommunen med den næstbedste score er nummer to osv. Figurerne fra side 6 og frem viser ikke blot kommunernes placering, men også den score/værdi, som kommunerne har opnået inden for de enkelte kategorier og underspørgsmål. Figurerne kan derfor læses som et supplement til oversigtstabellen, idet man her kan få et indtryk af, hvor meget der skal flyttes i den enkelte kommune for at få en bedre placering end i dag. Undersøgelsen er blevet gennemført årligt siden I alle figurerne er resultaterne fra 2013 angivet i parentes ( ) ud for den enkelte kommune, hvormed resultaterne for 2013 og 2014 let kan sammenlignes. Sammenligninger med de øvrige år kan foretages på di.dk/le. Metoden bag sammenvejningerne er beskrevet i appendiks 1, mens appendiks 2 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer herunder anvendte kilder. > Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2014 på di.dk/le

34 INDHOLD OVERSIGTSTABEL OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHED....7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT....8 Det kommunale vejnet...9 Kommunal kollektiv trafik ARBEJDSKRAFT Adgang til kvalificeret arbejdskraft Jobcentrenes service over for virksomhederne KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Niveauet for kommunens personskatter Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) FYSISK PLANLÆGNING Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens udbudsproces over for private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister KOMMUNENS IMAGE Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) Folkeskole Indhold 2

35 INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Erhvervsfrekvens Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Konkurrenceudsættelse Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Skat/service-forhold Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Kommunal udskrivningsprocent Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Indpendling Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldspromille Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Dækningsafgiftspromille Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Uddannelsesniveau Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Erhvervsbygninger Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Beskæftigelse i privat sektor Ændring i privat beskæftigelse over de sidste tre år Nystartede virksomheder pr indbyggere Ændring i nystartede virksomheder pr indbyggere over de sidste tre år METODE METODEOVERSIGT OVER STATISTIK DER ANVENDES I UNDERSØGELSEN Indhold 3

36 OVERSIGTSTABEL Kommunal placering på hovedkatagorier Side 6 Side 7 Side 8 Side 11 Side 14 Side 18 Side 22 Side 25 Side 28 Side 31 Side 34 Side 38 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens Kommunens velfærds- image service Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Oversigtstabel 4

37 OVERSIGTSTABEL Kommunal placering på hovedkatagorier Side 6 Side 7 Side 8 Side 11 Side 14 Side 18 Side 22 Side 25 Side 28 Side 31 Side 34 Side 38 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens Kommunens velfærds- image service Kommunale rammevilkår Information og dialog med kommunen Ringkøbing- Skjern Oversigtstabel 5

38 Kommunens gennemsnitlige placering på undersøgelsens 44 indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer. IKAST-BRANDE 2 (2) 3 (3) 4 (7) 5 (12) 6 (5) 7 (4) 8 (33) 9 (8) 10 (22) 11 (9) 12 (64) 13 (53) 14 (16) 15 (6) 16 (14) 17 (24) 18 (19) 19 (11) 20 (13) 21 (37) 22 (34) 23 (10) 24 (60) 25 (17) 26 (26) 27 (15) 28 (23) 29 (31) 30 (35) 31 (21) 32 (20) 33 (54) 34 (42) 35 (29) 36 (58) 37 (18) 38 (32) 39 (28) 40 (48) 41 (62) 42 (36) 43 (25) 44 (78) 45 (44) 46 (50) 47 (52) 48 (51) 49 (38) 50 (30) 51 (27) 52 (41) 53 (91) 54 (43) 55 (45) 56 (40) 57 (61) 58 (68) 59 (74) 60 (39) 61 (66) 62 (49) 63 (87) 64 (72) 65 (65) 66 (71) 67 (63) 68 (90) 69 (88) 70 (75) 71 (80) 72 (69) 73 (93) 74 (85) 75 (56) 76 (55) 77 (57) 78 (59) 79 (86) 80 (84) 81 (89) 82 (79) 83 (92) 84 (73) 85 (81) 86 (70) 87 (47) 88 (83) 89 (46) 90 (82) 91 (77) 92 (94) 93 (67) 94 (95) 95 (76) 96 (96) Lokalt erhvervsklima 6

39 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHED Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed. Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds IKAST-BRANDE 2 (4) 3 (2) 4 (17) 5 (8) 6 (9) 7 (3) 8 (6) 9 (7) 10 (22) 11 (5) 12 (46) 13 (54) 14 (10) 15 (11) 16 (15) 17 (76) 18 (40) 19 (12) 20 (33) 21 (65) 22 (52) 23 (23) 24 (18) 25 (25) 26 (14) 27 (16) 27 (28) 27 (34) 30 (26) 31 (35) 32 (60) 33 (24) 34 (19) 35 (51) 36 (39) 37 (30) 37 (59) 39 (13) 40 (21) 41 (26) 42 (31) 43 (66) 44 (56) 45 (72) 46 (45) 47 (47) 48 (29) 49 (32) 50 (36) 51 (49) 52 (55) 53 (87) 54 (20) 55 (50) 56 (57) 57 (53) 58 (37) 59 (38) 60 (85) 61 (81) 62 (43) 62 (69) 64 (69) 65 (68) 66 (62) 67 (40) 67 (71) 69 (89) 70 (94) 71 (64) 72 (42) 73 (74) 74 (61) 75 (77) 76 (80) 77 (75) 78 (90) 79 (83) 80 (86) 81 (58) 81 (82) 81 (91) 84 (88) 85 (67) 86 (63) 87 (44) 88 (83) 89 (73) 90 (78) 90 (96) 92 (95) 93 (47) 94 (79) 95 (91) 96 (91) Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed 7

40 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for vejnettet i kommunen samt kvaliteten af den lokale kollektive trafik. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de kan få varer, kunder og medarbejdere til og fra virksomheden. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. FURESØ FREDERIKSBERG HERNING 1 (3) 1 (4) 1 (8) 4 (2) 5 (6) 5 (9) 7 (18) 7 (31) 9 (6) 11 (12) 12 (20) 13 (10) 14 (11) 15 (24) 16 (14) 17 (1) 18 (17) 19 (16) 20 (32) 21 (19) 22 (35) 23 (35) 24 (13) 24 (28) 26 (41) 26 (60) 28 (33) 28 (47) 30 (15) 30 (25) 30 (26) 33 (58) 34 (50) 35 (42) 36 (84) 37 (21) 37 (47) 39 (39) 40 (26) 40 (33) 40 (72) 43 (46) 44 (23) 44 (67) 46 (51) 47 (22) 48 (49) 49 (53) 49 (61) 51 (43) 51 (79) 53 (38) 54 (43) 55 (68) 56 (29) 56 (58) 58 (95) 59 (80) 60 (52) 61 (53) 62 (66) 63 (30) 64 (73) 64 (75) 66 (89) 67 (64) 68 (37) 68 (57) 68 (77) 68 (88) 72 (64) 73 (62) 74 (73) 75 (80) 76 (69) 77 (55) 78 (94) 79 (62) 79 (86) 81 (40) 81 (70) 83 (80) 84 (56) 85 (75) 85 (77) 87 (90) 88 (87) 89 (45) 89 (92) 91 (71) 92 (85) 93 (80) 93 (91) 93 (93) 96 (96) Infrastruktur og transport 8

41 Det kommunale vejnet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats på det kommunale vejnet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (5) 3 (10) 4 (7) 5 (9) 6 (12) 7 (11) 8 (25) 10 (3) 11 (6) 12 (29) 13 (17) 14 (20) 15 (21) 16 (8) 17 (31) 18 (38) 19 (24) 20 (13) 21 (15) 22 (42) 23 (28) 24 (16) 25 (23) 26 (51) 27 (53) 28 (37) 29 (19) 30 (1) 30 (26) 32 (35) 33 (57) 34 (35) 35 (18) 36 (32) 37 (44) 38 (46) 39 (44) 40 (68) 41 (61) 42 (34) 43 (40) 44 (56) 45 (14) 46 (72) 47 (43) 48 (49) 49 (47) 50 (65) 51 (62) 52 (22) 53 (27) 54 (67) 55 (78) 56 (66) 56 (70) 58 (39) 59 (47) 60 (63) 61 (54) 62 (60) 63 (73) 64 (30) 65 (74) 66 (50) 67 (41) 68 (59) 69 (84) 70 (55) 71 (64) 72 (69) 73 (80) 74 (52) 75 (71) 76 (58) 77 (81) 78 (32) 79 (76) 80 (77) 81 (82) 82 (86) 82 (88) 84 (94) 85 (83) 86 (92) 87 (93) 88 (75) 89 (91) 89 (96) 91 (90) 92 (89) 93 (79) 94 (87) 95 (85) 96 (95) Infrastruktur og transport 9