Vurdering af digitale læremidler hvorfor og hvordan? Læremiddelmesse Horsens den 5.september 2013

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vurdering af digitale læremidler hvorfor og hvordan? Læremiddelmesse Horsens den 5.september 2013 Karina Kiær Cand.pæd. i didaktik Pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler Samarbejdspartner med Læremiddel.dk UNIVERSITY COLLEGE

2

3 Hvorfor? Og hvordan? Hvorfor er det vigtigt at have et fælles sprog om digitale læremidler? Hvordan kan vi få et fælles sprog?

4 Jeg kan bedst lide, at Det er godt til. Jeg synes, at Det passer til min måde at undervise på H V O R F O R?

5

6 Udfordringer»De digitale læremidler er svære at overskue, fordi man ikke hurtigt kan bladre dem igennem som en lærebog. Det kræver mere forberedelsestid, og man ved ikke umiddelbart, hvordan lærerrollen skal være, og hvordan man skal organisere undervisningen? De kan ikke bare glide ind i nogle gængse og vante didaktiske rutiner«. Karsten Gynther "Digitale læremidler kræver tilvænning", Folkeskolen, 19.januar 2010

7 Findes det perfekte digitale læremiddel? NEJ!

8 Hvad vil det sige at vurdere? Vurdering som analytisk proces betyder, at man tager stilling til værdien af noget ud fra fagligt acceptable kriterier. Vurderingen forudsætter: En undersøgelse, dvs. at man søger viden om, hvad noget dækker over, dets tilstand, egenskaber og kvalitet ved at underkaste det et nøje eftersyn. Vurderingskriterier (eller målestokke) er centrale begreber. Vurderingskriterier er både bestemmende for undersøgelsens optik, dvs. de briller man kigger med fx læremidlers kvalitet med, og vurderingen, dvs. det grundlag man afsiger sin værdidom ud fra. Synliggørelse af kriterier er også vigtige for omverdenen, fordi det dokumenterer vurderingens grundlag, og gør at andre kan forholde sig til vurderingens validitet: Siger vurderingen noget om det den hævder at sige noget om? (Jens Jørgen Hansen "Læremiddelvurdering i skolen - fire evalueringsmodeller",

9 Didaktisk digitale læremidler hvad er det bærende element? Repetitive læremidler Formidlingsorienterede læremidler Stilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af viden Rekonstruktion af viden Samkonstruktion af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab emat.dk ABCity.dk På banen ElevLab Historiefag et.dk Dansk. gyldendal Mingoville Mingoville School World Kilde: Thomas Illum Hansen, 2012, Kosmos ilitt.dk Naturens univers LEGO Mindstorms Education Ny nordisk skole Filmlinjen.dk Kampagnekon toret Drabsag Melved Ekstra Bladet Redaktionen Future City

10 Kategoriseringen Er ikke udtryk for at noget er dårligere end andet Der er bærende elementer i alle digitale læremidler Digitale læremidler kan redidaktiseres og tilpasses den undervisningskontekst, man indgår i og elevgruppen, man arbejder med Overvej hvordan fagene er dækket ind, hvor komplementerer læremidlerne hinanden?

11 Redidaktisering et vilkår Definition af redidaktisering: "den planlægningsproces, hvor læreren transformerer et didaktisk læremiddel til et didaktisk design under hensyntagen til undervisningens mål, indhold, metoder, læringsteknologier, læringsrum, elevernes forudsætninger og undervisningens rammer" Jens Jørgen Hansen, 2010

12 Repetitive læremidler Læremidler til træning af simple rutiner, procedurer og fakta Karakteristika Kontekstuafhængig, formaliseret viden og problemer Simpel enten/eller-logik (fx sand/falsk, rigtig/forkert) Feedback i form af fx klapsalver, smileys eller fejllyd Valgfrit tempo og umiddelbar respons Privat feedback og ubegrænset tålmodighed

13 Formidlende læremidler Er læremidler til formidling af viden inden for et fag, fagligt område eller tværfagligt tema, fx historie, litteratur m.fl. Karakteristika Lærercentreret transportmodel Generaliseret og komprimeret viden Formidlingsorienterede forløb Sproglig repræsentationsform Omfangsrige

14 Stilladserende læremidler Stilladserende læremidler støtter elever og bygger et stillads op om deres refleksive erfaringer med et indhold inden for et fag, et fagligt område eller et tværfagligt tema. Karakteristika Elevcentreret stilladsbygning Konstruktion af viden Problemorienterede forløb Dialogiske/eksperimentelle Afgrænset omfang

15 Praksisstilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler støtter elever i at samarbejde og bygger et stillads op om løsning af virkelighedsnære problemer i et praksisfællesskab. Karakteristika Stilladsering af praksisfællesskab Kollektiv vidensopbygning Projektorienterede forløb Autentiske og komplekse problemstillinger Afgrænset omfang

16 Pjecen Evaluering af digitale læremidler Hæftet er opdelt i: Didaktiske læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler

17 Didaktiske, semantiske, funktionelle Type Definition Eksempler Didaktiske undervisningsmidler Semantiske betydningsbærere Er produceret mhp. undervisning i et bestemt indhold med en indlejret didaktik Bruges betydningsmæssigt til at bringe indhold ind i undervisningen uden en indbygget didaktik Lærebogssystemer, fagportaler, faglige læringsspil Udtryk: tekst, billede, layout m.fl. Indhold: det, det handler om Aktivitet: det får nogen til at handle Film, litteratur, avisartikler, fodbold, kunstbillede Funktionelle redskaber Bruges som redskab til at håndtere indhold, men som ikke er didaktiske eller semantiske i sig selv Web 2.0-ressourcer, tavler, mobiltelefoner (analoge og digitale)

18 Didaktiske læremidler Har en indbygget didaktik, der varetager flere opgaver i undervisningen: udpeger faglige mål de formidler et indhold de rammesætter aktiviteter og opgaver de støtter og vejleder læreren Kilde: Jeppe Bundsgaard, Jens Jørgen Hansen og Thomas Illum Hansen

19 Didaktiske læremidler - digitale F.eks. fagportaler, reservoirer, temaportaler. Indhold og aktiviteter er stilladseret, og der er tænkt en progression ind. Læreren er stilladseret (lærervejledning og undervisningsforløb/ didaktiske designs), idet opgaverne er didaktisereret inden for en faglig begrebsramme dvs. faget

20 Semantiske læremidler Semantiske læremidler indgår i digitale didaktiske læremidler og i didaktiske delelementer (blogindlæg, computerspil, avisartikler, kunstbilleder, skønlitteratur m.fl.) De har et betydningsindhold uden for skolen, men ikke en indbygget didaktik De formidlende læremidler vil ofte være domineret af semantiske læremidler

21 Funktionelle læremidler Funktionelle læremidler er kendetegnet ved at fungere som redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold og arbejdsprocesser i undervisningen: produktion præsentation kommunikation evaluering kompensation dataindsamling databearbejdning Processtyring web 2.0 Funktionelle læremidler indgår som digitale didaktiske delelementer fx web 2.0-ressourcer eller som delelement i et didaktisk læremiddel. Kilde: Jeppe Bundsgaard, Jens Jørgen Hansen og Thomas Illum Hansen

22 Ud fra hvilke punkter kan man så vurdere?

23 Evaluering af didaktiske læremidler - Portaler, systemer og supplerende hjemmesider Indholdskvalitet Brugervenlighed Omfang Didaktiske læremidler Genbrugelighed Læringsudbytte Differentiering Kilde: Thomas Illum Hansen, 2012

24 Didaktik og usability Alle digitale læremidler befinder sig i feltet mellem didaktik og usability. Usability kan forstås som brugbarhed og brugervenlighed. Brugbarheden og brugervenligheden må igen ses i den didaktiske kontekst dvs. i forhold til skolen, en undervisningssituation. Hvordan udfordrer teknologien didaktikken og omvendt?

25 Indholdskvalitet o Er læremidlet autentisk og relevant? o Behandler det emner og problemstillinger, som kan relateres til elevernes hverdag? o Repræsenterer indholdet væsentlige dele af faget? Og relaterer det til elevernes problemhoristont? o Har det transferværdi? Rækker det ud over en skolesammenhæng? o Er det troværdigt (gengiver virkeligheden, overbevisende) og pålideligt (stabilt, taler sandt)? o Er det opdateret i forhold til ny faglig og pædagogisk viden? o Stemmer det overens med gældende læreplaner?

26 ElevLab: Fagligt og pædagogisk opdateret? Er indholdet velafbalanceret, i forhold til faglige mål? I forhold til hvad skolens øvrige læremidler indeholder? Målsætning: er læringsmålene tydelige for eleverne? Ja. Evaluering summativ. Hvad med den formative refleksionen? Materialeplatformens definition af interaktivitet i betydelig grad

27 Naturteknikfaget.dk, Clio Faglig og pædagogisk opdateret? En stort tilbud af arbejdsformer: quizzer, forsøg, oplevelser, CL og meget mere VÆLG SELV! Læringsmål ja! Evaluering summativ eller formativ? Både og notesystemet kan bruges til den mere refleksive del af evalueringen.

28 Læringsudbytte (i forløbsdelen) Udvikler eleverne sig på alle eller de fleste læringsniveauer (huske og regelfølge, forstå og anvende, analysere og fortolke, vurdere og kritisere og skabe og konstruere)? Er der en organisk sammenhæng mellem de forskellige læringsniveauer? Lærer eleverne nok? Har det lærte overføringsværdi (transfer)? Kan det bruges til noget, der rækker ud over den aktuelle skolesammenhæng? Bidrager det til at øge elevernes aktionsradius? Har læringsudbyttet et bredt favnende anvendelsesområde? Får eleverne erfaring med flere forskellige konkrete eksempler? Indgår de i forskellige anvendelsessituationer? Udvikler eleverne sig på det metakognitive plan? Er de i stand til at reflektere over deres læringsudbytte og dets anvendelsesmuligheder?

29 Hvad skal eleven lave for at lære? Gå på aktivitetsjagt i læremidlet Kig på læremidlets aktiviteter hvad skal eleven lave? Hvad skal eleven lære? Er der en sammenhæng? På hvilket vidensniveau skal eleven arbejde? Hvordan er det tydeligt i læringsmålene sat op for eleverne? Hvordan arbejder læremidlet med at gøre eleven til producerende frem for kun deltagende jf. faghæfte 48: it- og mediekompetencer?

30 Transfer?

31 Omfang o Rummer læremidlet et bredt repertoire af indhold (elevers forskellige behov/forudsætninger, interesser) o Dækkende, fyldestgørende ift. et fag eller et fagligt område? o Mulighed for at tilrettelægge en varieret undervisning? Variation af metoder og indhold? fx. CL, projektorienteret, eksperimenterende, IRF, kollaboration m.fl. Forskellige ELEVaktiviteter o Afbalanceret faglig vægtning? Dominerer et indhold eller en bestemt type aktiviteter?

32 Differentiering o Lægger læremidlet op til differentiering? o Mulighed for differentieret progression, der er tilgængelig for flere typer af elever? o Er der en vejledning til læreren i undervisningsdifferentiering? o Støtter læremidlet undervisningsdifferentiering direkte gennem redskaber til stilladsering, organisering og lærerstøtte? o Er indhold og aktiviteter forståelige, struktur og kompleksitet set i forhold til elevernes sociale, kognitive og emotionelle kompetencer? o Indhold og aktiviteters åbenhed, alsidighed og kompleksitet? Bliver eleverne engageret og udfordret som deltagere (faghæfte 48) i undervisningen?

33 Differentiering hvordan? Mål Indhold og stof (opgavetyper, mængde, sværhedsgrad) Lærerhjælp relation til læreren Elev-elev-relationer fx samarbejdsformer, organisering af grupper Metoder: organisering af aktiviteter Stilladsering støtte i processen, forskellige hastigheder, markere kritiske skilleveje Resultat fx evaluering af produkter eller udbyttet (Redaktionen. It-støttet udfordringsdifferentiering af Jeppe Bundsgaard, 2013)

34 Differentiering som ekstramateriale?

35 Aktiviteterne og differentieringen Hvordan differentieres aktiviteterne i forhold til vidensniveauerne?

36 Genbrugelighed o Fungerer læremidlet med andre læremidler? o Et åbent eller lukket system? Kan det integreres med skolens intranet (SkoleIntra) og porteføljeværktøjer? o Er det tilladt for elever og lærere at redigere eller integrere indholdet fx billeder, animationer, tekster) i lærernes og elevernes eget arbejde? o Tilstrækkelig rettigheder til systemet? Er der adgang til systemet eller producerede produkter i elevernes skoletid og efterfølgende? o Kan elevernes produkter overføres til andre systemer?

37

38 Brugervenlighed o Har læremidlet appel/er det appetitvækkende? o Hvordan er navigationsstrukturen - hvor er man, og hvor kan man komme hen? Er det nemt at orientere sig i grafik, layout, design, overskrifter, link, tekstbokse, fremhævede nøgleord mm.? o Fleksibelt - genvejstaster, frihed, nemt at omgøre fejl. Udnyttes computerens interaktive potentiale hensigtsmæssigt? o Fungerer det teknisk? Ukompliceret at logge ind? Responderer læremidlet hurtigt? Nemt at gemme og genfinde produkter? Er der integreret hjælp til at løse tekniske problemer? Tilpas afgrænset, men tilstrækkelig/ forståelig fejlmelding og brugervejledning?

39 Hvordan kan læreren vide, hvad eleven er nået frem til? Hvilken arbejdssti skal eleven følge? Hvilke opgaver skal eleven løse? Hvordan får læreren indsigt i elevens resultater?

40

41 Stilladsering læremiddel eller lærer?

42 Stilladsering Wood, Bruner og Ross (1976): scaffolding Begrebet blev brugt ifm. observation af forældres naturlige undervisning i sproglig udvikling af yngre børn.

43 Definition Today, scaffolding is no longer narrowly understood as adults supporting children s learning, rather it is understood more broadly as directional support of learning processes (Anne Kahr-Højland 2011:72). Stilladsering er midlertidigt og har til hensigt at assistere eleven. Roy Pea (2004) taler om fading

44 Stilladseringens 6 faser teknologi og/eller lærer? Rekruttering Motivere Skabe opmærksomhed Kompleksitetsreduktion Retningsfastholdelse Kritiske grænser Frustrationskontrol Demonstration Rammesætte Reducere frihedsgrader Målrette Udfordre Markere skilleveje Synliggøre overgange Opmuntre Skabe tillid Modellere Anskueliggøre Kilde: Wood et al. 1976

45 Forskellige læremidler forskellige processer

46 Processer i undervisning - aktiviteter Hvilke processer sætter læremidlet i gang i en undervisningssituation? Afdækning af de aktiviteter, som læremidlet lægger op til. Kig f.eks. på verberne: o o o o o o o læs skriv giv eksempler på reflekter udforsk redegør for analysér/diskuter

47 Multimodalitet fordele og ulemper Elever lærer af alle de repræsentationer, de bliver præsenteret for både på skærm og omkring den og altså ikke kun af, hvad der bliver skrevet eller sagt. Derfor er det vigtigt at se på, hvordan forskellige repræsentationer er kombineret, og hvordan disse kombinationer støtter læring (Carey Jewitt 2006, Slot 2012)

48 Læsning i digitale læremidler Anne Løvland, dr. Art ved Universitetet i Agder, Norge, definerer en multimodal tekst som: en tekst, som skaper mening gjennom å kombinere ulike modaliteter Større eller mindre dele af meningsindholdet udtrykkes således gennem flere modaliteter (lyd, tekst, billed)

49 Hvordan kan læreren støtte? Ved i forvejen sætte sig ind i det digitale læremiddels samspil af modaliteter og afdække udfordringerne Modal redundans (formidler samme informationer) Funktionel specialisering (formidler forskellig information), (Gunther Kress 2003:44) Lad eleverne arbejde bevidst med modaliteterne: sluk lyden, læs kun teksten, se kun på billedet hvad når eleverne frem til hver især? Hjælpe med at designe læseruter: lineær eller hypertekstuel (Würtz, 2010)

50 Hvad skal vi vælge?

51 Spørgsmål?

52 Tak for nu!

53 Litteratur Bundsgaard, J. (2010a). Supporting the processes of teaching and learning: how digital learning platforms support progressive teaching I: European Conference on e-learning, Vol. 9, Bundsgaard, J. & Hansen, T.I. (2010b): Processer i undervisningen: om brugerdreven innovation af digitale procesværktøjer. I: Læremiddeldidaktik, 4, p Bundsgaard, J & Hansen, T.I. (2010c): Arbejdspapir. Processer i undervisningen. Rapport fra delprojekt i projektet Brugerdreven Innovation af Digitale Læremidler. (lokaliseret på www den sgaard.pdf) Bundsgaard, J & Hansen, T.I. (2011e): Evaluation of Learning Materials a Holistic Framework. I: Journal of Learning Design 4(4). p Bundsgaard, J & Hansen, T.I (2011g): Holistic evaluations of learning materials. I: Local, National and Transnational Identities in Textbooks and Educational Media. Bundsgaard, J. & Madsen, J. (2011h): KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden I: Liv i skolen: tidsskriftet om lærernes hverdag og det gode arbejde i skolen. S Bundsgaard, J & Hansen. T.I (2013): Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler, rapport. Gynther, K (red) (2010): Didaktik 2.0. Didaktikserien. Akademisk forlag. Hansen, T.I. (2012): Evaluering af digitale læremidler. Hansen, J.J. (2010): Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag.

54 - fortsat Hansen, T.I. m.fl. (2011): Fælles mål og midler. Læremidler og læreplaner i teori og praksis. Klim. Kahr-Højland, A (2011): Hands on, mobiles on. The use of a digital narrative as a scaffolding remedy in a classical science centre. I: MedieKultur 2011, 50, Kress, G. (2003): Literacy in the new media age. London. Routhledge. Løvland, A. (2010): Multimodalitet og multimodale tekster. I: Tidskrift Viden om Læsning. Nr. 7, Mejding, J. (2011): PISA Danske unge i en international sammenligning. Bind 3- Læsning af elektroniske tekster. Pea, R. (2004): The social and tecnological dimensions of scaffolding and related theoretical concepts for learning, education, and human activity. I: The journal of the learning sciences, 13 (3), Roth, K.J m.fl (1999): Science in Five Countries: Results From the TIMSS 1999 Video Study. Statistical Analysis Report. NCES Wood, D; Bruner, J. S.; Ross, G. (1976): "The Role of Tutoring in Problem Solving" I: Journal of Child Psychology and Psychiatry. Vol. 17. Würtz, M. (2010): Børns multimodale tekstverden som potentiale i undervisningen? I: Tidskrift Viden om Læsning. Nr. 7, 2010.