Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Kystvejens Hotel og Konferencecenter Kystvej Grenaa Dato: Tirsdag den 17. december 2013 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Orientering om finanslovsaftale 2014 på arbejdsmarkedsområdet Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo november Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget Aktuelle nøgletal Rehabiliteringsindsatsen Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Gensidig orientering Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen...21 Bilagsoversigt...22 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om finanslovsaftale 2014 på arbejdsmarkedsområdet G01 13/22577 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Regeringen har sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti indgået aftale om Finansloven for Aftalen er vedlagt som bilag. Finansloven for 2014 indeholder en række elementer på beskæftigelsesområdet: Styrket beskæftigelse Højere beskæftigelsesfradrag Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Større gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere Jobrotation for beskæftigede og ledige Ændret driftsloft over udgifter til aktivering Det hidtidige driftsloft har været på ca kr., hvor det nu er følgende: Modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og arbejdsløshedsdagpenge: kr. Modtagere af revalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge: kr. Bekæmpelse af social dumping Styrket og fokuseret myndighedsindsats Bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande Kontrol med ulovlig cabotagekørsel Finansiering Beskæftigelsesområdet bliver blandt andet påvirket af følgende finansieringstiltag: Øge statens indtægter fra ikke hævede feriepenge samt afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital Udvidelse af kommunernes muligheder for hjemtagning af modregnede offentlige ydelser fra forsikringsselskaber Tværministerielt udvalg skal 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget undersøge mulighederne, og aftalepartierne skal følge op på udvalgets anbefalinger i efteråret 2014 Økonomiske konsekvenser For Norddjurs Kommune betyder det, at de igangsatte og planlagte jobrotationsforløb kan fortsættes i Dermed forventes, at den budgetterede besparelse på 20 helårspersoner på forsikrede ledige på jobrotationsordningen kan udmøntes. De ændrede lofter over driftsudgifter til aktivering betyder, at kommunerne kan hente et mindre beløb i refusion end tidligere, og at aktiveringsindsatser derfor skal justeres, for at budgettet kan overholdes. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Aftale om finansloven for 2014.pdf /13 2 Åben Resume fra KL om Finanslov 2014.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo november S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo november viser, at der forventes et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. ekskl. overførte midler. Det overførte merforbrug fra 2012 på 0,2 mio. kr. er med budgetomplacering finansieret af et mindreforbrug på andre områder i Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes, at: UU-Djursland forventer, at skulle overføre uforbrugte projektmidler til 2014 samt restpulje til EGU-praktikforløb. Med kommunalbestyrelsesbeslutning af 10. december 2013 er det korrigerede budget blevet nedsat med 14,2 mio. kr. Det forventes på den baggrund, at der er balance mellem det korrigerede budget og forventede regnskab med undtagelse af afvigelse på UU-Djursland. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 499,0 498,7-0,3 0,0 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 0,0 Drift i alt 498,8 498,5-0,3 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU bilag til budgetopfølgning pr. ultimo nov /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning herpå. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved, at der er afsat ressourcer til fastholdelseskonsulent, som har fokus på dette område. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Fra januar til september 2013 har andelen været 10,9 pct., svarende til gennemsnitligt 114 delvise raskmeldinger pr. måned. Den lavere andel i 2013 hænger sammen med, at der har været et fald i antal sygedagpengesager sammenlignet med sidste år. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt svarende til en beregnet afledt besparelse på forsørgelsesudgifterne (a-dagpenge) på 2,8 mio. kr. årligt. En yderligere satsning på jobrotation skal ses i sammenhæng med en styrkelse af jobrotationsordningen i forbindelse med akutpakken samt aftale om finanslov for Det betyder, at hvis den afledte besparelse til forsørgelse skal opnås, så skal indsatsen ligge udover det antal jobrotationspladser, som en gennemsnitlig kommune forventes at iværksætte. På baggrund af finanslov 2013 kan der ud fra Norddjurs Kommunes befolkningsandel beregnes et forventet antal på 8,9 fuldtidsvikarstillinger i Den samlede indsats i 2013 forventes dermed at udgøre i alt 28,9 stillinger. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med de faglige organisationer og en række virksomheder om muligheden for at gøre brug af jobrotationsordningen. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr. december af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. Antal helårspersoner 2013 Iværksat (bevilget): Kommunale projekter 0,0 Enkeltpladsrotation (off. og privat) 23,3 = I alt iværksat 23,3 Planlagte til 2014: Kommunale projekter 17,4 Enkeltpladsrotation (off. og privat) 0,4 = I alt planlagt 17,8 = I alt iværksat + planlagt 41,1 I 2013 er der primo december bevilget jobrotation med jobrotationsydelse svarende til 23,3 helårspersoner. Heraf er 21 rotationsforløb etableret hos private arbejdsgivere, mens 24 forløb er etableret i en offentlig institution primært i Norddjurs Kommune. Derudover er der planlagt forløb i 2014 svarende til 17,8 helårspersoner hvoraf hovedparten omfatter kommunale jobrotationsprojekter. Disse projekter er flerårige og forventes at løbe i 2014 og Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU Djursland, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er det besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. Der er i 2013 ydet mentorstøtte til 4 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Der er pt. et igangværende forløb. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten fra årsskiftet 2013 og fremefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUTpakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Statusopgørelse pr. uge 26 fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at: 375 udfaldstruede dagpengemodtagere har modtaget et akutbrev 13 personer fortsat i målgruppen 89 personer er eller har været på uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og som modtager den særlige uddannelsesydelse Der er opslået 217 akutjobs i Norddjurs Kommune, heraf udgør akutjobs i den private sektor 33,2 pct. Der er i perioden januar til juli anvendt 5,0 mio. kr. brutto til uddannelsesydelse samt køb af uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Opgørelsen vedr. AKUT-pakken ophører pr. 1. juli Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I perioden januar til oktober 2013 har antallet af forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering udgjort 174 fuldtidspersoner svarende til en andel på 65 pct. af alle aktiverede. For kontanthjælpsmodtagere har 102 fuldtidspersoner været i virksomhedsrettet aktivering med en andel på 61 pct. For forsikrede ledige har der primært været tale om ansættelse med løntilskud svarende til 130 fuldtidspersoner, mens kontanthjælpsmodtagere primært har været aktiveret i virksomhedspraktik svarende til 92 fuldtidspersoner. Seniorjob (hensigtserklæring) Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Opgørelse pr. oktober viser en større tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i 2013 end budgetteret. Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957, og hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. De nævnte ordninger medfører en større tilgang til ordningen primo Ved årsskiftet var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra primo september viser, at der fra januar til september er ansat yderligere 48 nye i seniorjob, mens 11 personer er ophørt. Der er pr. primo oktober i alt 44 personer ansat i seniorjob. Derudover har 7 personer med ret til seniorjob ansøgt. Antal person i seniorjob skøn for hele Bestand primo (pers) 7 Tilgang 59 Afgang -16 Netto til-/afgang 43 Bestand ultimo (pers) 50 Helårspersoner 35 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 59 personer. Samtidig forventes en afgang på 16 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 43 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 35 helårspersoner. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) Beskrivelse: For at understøtte turisme og turistattraktionerne har der siden januar 2013 været et samarbejde mellem udviklingsafdelingen og Jobcentret, således at der har været flere personer i virksomhedspraktik og løntilskud på Gl. Estrup, Fjordcentret og Stenvad Mosebrug. Status: Fjordcentret, Gl. Estrup og Stenvad Mosebrug har siden foråret 2013 løbende haft tilknyttet ledige. De ledige har enten været i praktik (ca. 2-3 personer hvert sted) eller løntilskud (ca. 1-2 personer hvert sted). Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Aktuelle nøgletal G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Bilag: 1 Åben AU nøgletal december /13 2 Åben Ledighedstal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober pdf /13 3 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober Norddjurs /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog nøgletallene til efterretning. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Rehabiliteringsindsatsen G01 13/15056 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Den 1. januar 2013 trådte en ny reform af hele førtidspensions- og fleksjobområdet i kraft. Reformen betyder, at de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger er kernen i den nye indsats. Samtidig bliver fleksjobordningen målrettet personer med en meget begrænset arbejdsmarkedsevne. Udgangspunktet i reformen er, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension. De skal i stedet have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Rehabiliteringsteamet og ressourceforløb er derfor kernen i reformen, så der kan blive arbejdet sammen på tværs og tænkes tværfagligt. På mødet vil afdelingsleder i Jobcentret Christian Filskov og arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau give en orientering om rehabiliteringsindsatsen i Status på rehabiliteringsindsatsen Der har i 2013 (indtil 1. december) været afholdt 13 rehabiliteringsteammøder. Regionens sundhedskoordinator har deltaget siden september I Norddjurs Kommune har rehabiliteringsteamet været sammensat på følgende måde: Christian Filskov afdelingsleder i Jobcentret, Maria Dohn Kjeldsen Socialafdelingen, Per Østergaard Nielsen UU-Djursland, Anita Kannegaard Myndighedsafdelingen, Lis Søgaard Jobcenteret, Malene Jensen sekretær for rehabiliteringsteamet, sundhedskoordinator fra regionen. Ad hoc deltager medarbejder fra Rusmiddelcentret og sundhedsafdelingen. Derudover deltager borgeren eventuelt sammen med en bisidder. Der har i alt været 82 sager i rehabiliteringsteamet fordelt på 45 sager i foråret 2013 (1. februar til 31. august) og 37 sager i efteråret 2013 (fra 1. september til 1. december). Sagerne kommer fra følgende sagsområder: 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Antal sager i 2013 Forår 2013 Efterår 2013 Sygedagpenge Kontanthjælp Fleksjob 6 2 Uden forsørgelse 2 4 Forsikrede ledige 1 0 Ressourceforløb 0 3 I forhold til det forventede antal sager på 40 i efteråret 2013, er der pr. 1. december behandlet 37 sager i rehabiliteringsteamet. Der er i 2013 bevilliget følgende: Der er etableret 115 minifleksjob (nogle er konverteret fra tidligere fleksjob uden det har været behandlet i rehabiliteringsteamet) Der er bevilliget 4 ressourceforløb Der er bevilliget 27 førtidspensioner Beskæftigelsesministeren havde forventet, at der i kommunerne under et i 2013 ville blive bevilliget ca ressourceforløb. Status er, at der i alt er bevilliget ca ressourceforløb på landsplan. Jobcenter Norddjurs har i forbindelse med den tidlige indsats indledt et samarbejde med andre fagforvaltninger med henblik på at afkorte sagsbehandlingstiden og har endvidere formået at få iværksat aktiviteter under Beskæftigelsesloven. Derfor har behovet for ressourceforløb i 2013 ikke været så stort som forventet ved implementeringen af lovgivningen. I 2013 har der været udmeldt en kvote på 42 førtidspensioner for Norddjurs Kommune. Indtil 1. december 2013 er der bevilliget 27 førtidspensioner. Antallet af førtidspensioner er lavere end forventet, da der er bevilliget flere minifleksjob og personlige assistancer for at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser af lovgivningen og indsatserne har medført en forskydning i forsørgelsesudgifterne i forhold til budget Der har været færre udgifter til ressourceforløb og førtidspension, men flere udgifter til kontanthjælp. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at den hidtidige rehabiliteringsindsats drøftes. Bilag: 1 Åben Plancher fra KL temadag om reform af førtidspension og fleksjob.pdf /13 2 Åben Notat vedr. ressourceforløb i 2013.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede den hidtidige rehabiliteringsindsats. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opsamling fra fællesmøde for LBR'er i Østjylland pdf /13 2 Åben Pressemeddelelse: Seks lokale beskæftigelsesråd vil sætte gang i det /13 østjyske arbejdsmarked.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Forslag til arbejdsplan for arbejdsmarkedsudvalget i 2014 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for arbejdsmarkedsudvalget 2014.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Samarbejde med Produktionsskolen vedr. EGU Kontanthjælpsreform status på revisitering Mødeplan 2014 Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Mødeplan 2014 godkendt i KB /13 2 Åben Notat vedr kontanthjælpsreform 2013.pdf /13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Beslutning: Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Orientering om finanslovsaftale 2014 på arbejdsmarkedsområdet 1. Aftale om finansloven for 2014.pdf (163061/13) 2. Resume fra KL om Finanslov 2014.pdf (165764/13) 2. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr. ultimo november AU bilag til budgetopfølgning pr. ultimo nov (164975/13) 4. Aktuelle nøgletal 1. AU nøgletal december 2013 (164976/13) 2. Ledighedstal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober pdf (160698/13) 3. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober Norddjurs (164833/13) 5. Rehabiliteringsindsatsen Plancher fra KL temadag om reform af førtidspension og fleksjob.pdf (165529/13) 2. Notat vedr. ressourceforløb i 2013.pdf (165593/13) 6. Nyt fra LBR 1. Opsamling fra fællesmøde for LBR'er i Østjylland pdf (162417/13) 2. Pressemeddelelse: Seks lokale beskæftigelsesråd vil sætte gang i det østjyske arbejdsmarked.pdf (162418/13) 7. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsplan for arbejdsmarkedsudvalget 2014.pdf (165607/13) 8. Gensidig orientering 1. Mødeplan 2014 godkendt i KB (165648/13) 2. Notat vedr kontanthjælpsreform 2013.pdf (168792/13) 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 23

26 Bilag: 1.1. Aftale om finansloven for 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

27 Aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om: Finansloven for 2014 (26. november 2013) 1

28 Aftale om Finansloven for 2014 Nyt kapitel Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har indgået Aftale om Finansloven for Aftaleparterne er enige om at gennemføre nye initiativer på følgende områder: Fremrykning af afgiftslempelser fra Vækstplanen Bedre incitamenter for beskæftigelse Et løft af ældreområdet Bedre psykiatri og kræftbehandling Styrket indsats på det sociale område Grøn omstilling, miljø og infrastruktur Social dumping 2

29 Fremrykning af afgiftslempelser fra Vækstplanen Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fremrykke skatte- og afgiftslempelser fra Aftaler om Vækstplan DK for i alt mio. kr. (760 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd). Det vil forbedre virksomhedernes rammevilkår allerede fra 2014, og det vil isoleret set bidrage til at understøtte vækst og beskæftigelse på kort sigt. Følgende elementer fremrykkes, så det har virkning fra 1. januar Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift. Forhøjelse af grænsen for skattekreditter vedr. forsknings- og udviklingsaktiviteter. Længere momskredittider for små virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. Nedsættelse til EU s minimumsafgift på 4,5 kr./gj for alle brændsler til proces. Fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at udmønte puljen fra Aftaler om Vækstplan DK vedr. overskudsvarme så hurtigt som muligt. Set i lyset af, at EU-notifikationen af aftale fra Vækstplanen om tilskudspulje til elintensive virksomheder har taget væsentligt længere tid end forventet, vurderes det ikke muligt at fremrykke pulje vedr. overskudsvarme til Derfor følger puljen vedr. overskudsvarme det aftalte i vækstplanen. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om at arbejde aktivt for at fremme den fornødne EU-notifikation i henholdsvis vækstplanen og energiaftalen. 3

30 Styrket beskæftigelse Højere beskæftigelsesfradrag Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er med aftale om finansloven for 2014 enige om, at der er behov for at skabe ny vækst og flere job, og sikre at man får mere ud af at arbejde. Parterne er derfor enige om at fremrykke skattereformens forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Aftalen indebærer, at beskæftigelsesfradraget forhøjes i perioden 2014 til 2017, således at beskæftigelsesfradraget udgør 7,65 pct. i 2014 stigende til 8,75 pct. i Det maksimale beskæftigelsesfradrag udgør kr. i 2014 stigende til kr. i Der afsættes 810 mio. kr. i 2014, 545 mio. kr. i 2015, 405 mio. kr. i 2016 og 330 mio. kr. i 2017 (490 mio. kr. i 2014, 330 mio. kr. i 2015, 245 mio. kr. i 2016 og 200 mio. kr. i 2017 efter tilbageløb og adfærd). Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er med aftale om finansloven for 2014 enige om, at der er behov for at sikre, at enlige forsørgere får mere ud af at arbejde. Aftalen indebærer, at det ekstra beskæftigelsesfradrag fremrykkes, så det får fuld virkning fra Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil således fra 2014 udgøre 5,4 pct., dog maksimalt kr. Det maksimale samlede beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere kan således udgøre kr. i Der afsættes 200 mio. kr. i 2014 (105 mio. kr. i 2014 efter tilbageløb og adfærd). Større gevinst ved at arbejde for kontanthjælpsmodtagere For mange kontanthjælpsmodtagere er indkomstfremgangen ved at arbejde ved siden af kontanthjælpen meget begrænset, idet en øget indtægt ved at arbejde en ekstra time, medfører en næsten ligeså stor nedgang i kontanthjælpen. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at hæve fradraget for modregningen for indkomst i kontanthjælpen fra ca. 15 kr. pr. time til 25 kr. pr. time. Det giver kontanthjælpsmodtagere, der arbejder deltid ved siden af kontanthjælpen, en større gevinst ved at være i job. Forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 300 fuldtidspersoner. Der afsættes 60 mio. kr. årligt hertil i Jobrotation for beskæftigede og ledige Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fastholde 2013-niveauet for jobrotation i Den samlede finanslovsbevilling til jobrotation i 2014 vil dermed udgøre i alt 1,2 mia. kr. svarende til de forventede udgifter til jobrotation i

31 Et markant løft af ældreområdet En god ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Det gælder for de ældre, der er så sårbare og udsatte, at de har et stort plejebehov, og det gælder for de ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan hjælpes til at klare sig selv. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om et varigt løft af ældreområdet på i alt mio. kr. årligt. Det skal skabe grundlag for en bedre ældrepleje. Midlerne skal løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Det har været afgørende for aftaleparterne, at midlerne udmøntes på en måde, så der sikres mest velfærd for pengene. Samtidig har det været et afgørende hensyn, at midlerne kommer de ældre borgere til gavn og anvendes til de indsatser inden for ældreplejen, hvor de mest gavner den enkelte borger i den enkelte kommune. En god ældrepleje tilrettelægges bedst med respekt for lokale forhold og med respekt for mødet mellem den enkelte hjemmehjælper og borgeren. Kommunerne skal i forbindelse med ansøgning og regnskabsaflæggelse dokumentere, at midlerne er anvendt til de forudsatte formål på ældreområdet. Aftaleparterne er enige om, at der efter to år skal gøres status på anvendelsen af midlerne med henblik på en fortsat prioritering og udmøntning af midlerne på ældreområdet. Med henblik på at sikre tryghed om udmøntningen af midlerne er parterne enige om at stemme for bloktilskudsaktstykket for 2015 i forlængelse af aftalen med KL. 5

32 Bedre psykiatri og kræftbehandling Mindre tvang i psykiatrien Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om en målsætning om, at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbringes med 50 pct. frem mod Nedbringelse og forebyggelse af tvang kræver en bred og målrettet indsats på flere forskellige områder f.eks. i forhold til patientinddragelse, kompetenceudvikling, ledelsesfokus, kultur og fysiske rammer. For at understøtte målsætningen er der enighed om følgende indsatser: Partnerskaber om tvangsnedbringelse. Der afsættes 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at indgå partnerskaber med regionerne til opnåelse af målsætningen om halvering af tvangsanvendelsen. Midlerne kan blandt andet anvendes til initiativer i regionerne om patientinddragelse, kompetenceudvikling samt udbredelse og implementering af metoder med gode nationale og internationale erfaringer. Udmøntningen af de konkrete mål for nedbringelse af tvang kræver en nærmere vurdering foretaget af relevante parter for at sikre at realisering af de konkrete mål sker på et fagligt funderet grundlag. Bedre fysiske rammer. Der prioriteres endvidere 100 mio. kr. til en ekstra anlægsindsats i 2014 for at understøtte fysiske rammer for at nedbringe anvendelse af tvang i psykiatrien. Aftalen indebærer hermed, at psykiatrien samlet set løftes med 150 mio. kr. i 2014 og 50 mio. kr. årligt varigt herefter. For at sikre opfølgning på de igangsatte initiativer etableres der en task force med repræsentanter fra relevante myndigheder. Aftaleparterne er endvidere enige om hurtigst muligt at indgå endelig aftale om udmøntning af satspuljen. Nyt dansk center for partikelterapi på kræftområdet Partikelterapi er en ny, mere præcis og skånsom behandlingsform, der har vist et særligt stort potentiale for at behandle kræftramte børn og voksne med kræft på følsomme steder. Det skyldes, at det omkringliggende væv tager mindre skade, og der er mindre risiko for at få en ny kræftsygdom som følge af strålebehandling. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er på den baggrund enige om at styrke kræftbehandlingen ved at give et statsligt tilskud til medfinansiering af anlæg af et nyt center for partikelterapi på Det ny Universitetshospital ved Århus. Det statslige tilskud vil blive et tillæg til de aftalte anlægslofter i 2014 og 2015 i Aftale om regionernes økonomi for De samlede etableringsomkostninger ved det nye center for partikelterapi udgør ca. 700 mio. kr. Udgifter til anlægget udover det statslige tilskud forudsættes finansieret ved en regional medfinansiering samt ved bidrag fra private fonde. 6

33 Aftaleparterne er på den baggrund enige om at afsætte i alt 275 mio. kr. i statsligt tilskud fordelt på 40 mio. kr. i 2014, 114 mio. kr. i 2015, 114 mio. kr. i 2016 og 7 mio. kr. i

34 Styrket indsats på det sociale område Tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier Der er børn og unge, som ikke får den nødvendige omsorg og opbakning i hjemmet. Der er derfor behov for en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Endvidere skal den fagprofessionelle indsats omkring de udsatte børn og unge styrkes, så der i højere grad bliver sat ind over for de børn og unge, som er i begyndende mistrivsel. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om afsætte 70 mio. kr. årligt i perioden til en samlet forebyggelsesindsats, der skal sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Forebyggelsesindsatsen vil indeholde følgende initiativer: Styrkelse af forældrenes kompetencer ved familierettede, forebyggende indsatser. Strategiske samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer om indsatser over for udsatte børn og unge. Styrkelse af den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud. Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Aftaleparterne er i forlængelse heraf enige om, at drøfte gennemførelsen af lovgivning, der betoner vigtigheden af en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Bekæmpelse af vold i familier og i nære relationer Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om en ny handlingsplan for perioden , der skal styrke og supplere den eksisterende indsats mod vold i familier og i nære relationer. Handlingsplanen sætter blandt andet fokus på følgende områder: Styrket, tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold Styrket indsats og mere viden om voldsudsatte mænd Styrket håndtering og opbygning af viden om forskellige voldsformer i familien og i nære relationer Øget debat og viden om følgerne af vold i nære relationer Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 36 mio. kr. til initiativerne i handlingsplanen, der fordeler sig med 5 mio. kr. i 2014, 12 mio. kr. i 2015, 10 mio. kr. i 2016 og 9 mio. kr. i Bedre boligforhold for unge Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gøre en indsats for bedre 8

35 boligforhold og en mere rimelig husleje for unge under uddannelse. Med henblik på at kunne anvende tomme almene ældre- og familieboliger til almene ungdomsboliger er aftaleparterne derfor enige om at udvide den såkaldte ommærkningsordning. Initiativet betyder, at boligorganisationer og kommuner kan aftale midlertidige ommærkninger af tomme almene ældre- og familieboliger på mellem 50 og 65 m² til almene ungdomsboliger for unge under uddannelse. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om at afsætte 10 mio. kr. årligt i til et midlertidigt ommærkningsbidrag, der kan nedbringe huslejen for de nævnte ommærkede boliger for unge uddannelsessøgende. Det nye ommærkningsbidrag vil svare til ungdomsboligbidraget for en nyetableret ungdomsbolig. Aftaleparterne er endvidere enige om at afsætte 11 mio. kr. i 2014 til videreførelse af en forsøgspulje til alment byggeri. Puljen vil blandt andet fokusere på forsøg, der gennem en reduktion af driftsudgifterne kan bidrage til billigere husleje i blandt andet ungdoms- og studieboliger. Indsats mod hjemløshed hos unge Der er behov for en særlig indsats for unge, som er i risiko for hjemløshed. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om, at afsætte en reserve på 20 mio. kr. årligt i

36 Grøn omstilling, miljø og infrastruktur Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om en række konkrete initiativer til fremme af den grønne omstilling i Danmark. Grønne teknologiprogrammer og grøn omstilling Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 200 mio. kr. årligt i til en reserve til grøn omstilling mv. Reserven kan udmøntes til initiativer, der kan fremme grøn teknologi, bidrage til mere genanvendelse af affald, fremme økologi, styrke rådgivningen om PCB i bygninger samt understøtte mere natur Aftaleparterne vil mødes med henblik på at drøfte den endelige udmøntning. Udgangspunktet for drøftelser om udmøntningen er regeringens oplæg. Parterne er i den forbindelse enige om at prioritere følgende indsatser: 50 mio. kr. årligt i til ressourcestrategi for affaldshåndtering, jf. nedenfor. 9 mio. kr. årligt i 2014, 10 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. årligt i til sekretariatet for Den Danske Naturfond, jf. nedenfor 7 mio. kr. i 2014 og 2015 til styrket rådgivningsindsats for PCB i bygninger Ressourcestrategi for affaldshåndtering Aftaleparterne noterer sig, at ressourcestrategien for affaldshåndtering indeholder et mål om, at 50 pct. af alt husholdningsaffald bliver genanvendt i Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fremme sortering og genanvendelse. Det skal ske gennem samarbejder mellem regeringen, KL, kommuner og virksomheder. Samarbejderne kan f.eks. omhandle pilotprojekter om sortering af organisk affald og plast i husholdningerne, demonstrationsprojekter med centrale sorteringsanlæg samt erfaringsudveksling mellem kommunerne. Den Danske Naturfond Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at etablere Den Danske Naturfond. Fonden skal gennemføre natur- og miljøprojekter, som bidrager til naturens mangfoldighed, beskyttelse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. Desuden skal fonden styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbeskyttelse. Fonden vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser på naturog miljøområdet og understøtte regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser. Fondens aktiviteter vil hovedsageligt omfatte opkøb og udtagning af landbrugsjord fra drift. Fondens projekter vil dermed også bidrage til, at Danmarks naturareal øges og at flere naturarealer i årene fremover kommer til at hænge bedre sammen til gavn for dyr og planter. 10

37 Den Danske Naturfond etableres i samarbejde mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensens Naturfond. Fonden vil råde over en samlet kapital på 875 mio. kr. til sine aktiviteter, hvoraf staten stiller 500 mio. kr. til rådighed. VILLUM FONDEN yder et bidrag på 250 mio. kr. og Aage V. Jensens Naturfond et bidrag på 125 mio. kr. Fonden arbejder på at rejse yderligere kapital på mindst 125 mio. kr. inden 2016 fra almennyttige fonde, virksomheder samt private. Fonden vil herudover løbende arbejde for at rejse kapital fra en bred kreds af interessenter i forbindelse med konkrete aktiviteter og projekter inden for dens formål. Staten garanterer for den langsigtede drift og pleje af de naturarealer, som fonden etablerer. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 75 mio. kr. årligt i til Fondens aktiviteter, blandt andet til opkøb af jord og etablering af natur. Med etableringen af Den Danske Naturfond følges op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Natur- og Landbrugskommissionen I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen er aftaleparterne enige om at arbejde aktivt for en mere målrettet miljøregulering af landbruget således, at indsatsen sker dér, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En ny regulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidt fagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse Letbane i Odense Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti bakker op om Odense Kommunes forslag om at etablere en letbane i Odense til styrkelse af den kollektive transport. Letbanen forventes at bidrage til at overflytte rejsende fra blandt andet personbiler til den mere miljøvenlige el-drevne letbane. En letbane i Odense vil forbedre mobiliteten ved at forbinde bolig- og erhvervsområder, uddannelse, forskning og kultur og skabe sammenhæng på tværs af de mange planlagte byudviklingsprojekter i Odense. Letbanen vil være et markant grønt løft af den kollektive transport i Odense Kommune og vil tilskynde til yderligere benyttelse af kollektiv trafik. Odense Kommune har i juni 2013 færdiggjort en udredningsrapport med en projektbeskrivelse, anlægsskøn mv. Efter VVM-undersøgelse, projektering og udbudsforretning forventer Odense Kommune at kunne igangsætte selve anlægsarbejdet medio Letbanen forventes at kunne stå færdig i Aftaleparterne er enige om at afsætte i alt 1,1 mia. kr. i perioden til et statsligt tilskud til etablering af en letbane i Odense. Det skal bidrage til at finansiere de samlede anlægsudgifter ved projektet på i alt ca. 2,4 mia. kr. Som det fremgår af udredningsrapporten finansierer Odense Kommune såkaldte driftsrelaterede anlægsudgifter (kontrolcenter, togsæt mv.) på ca. 0,6 mia. kr. samt efterfølgende driftsudgifter. 11

38 Bekæmpelse af social dumping Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fortsætte indsatsen mod social dumping. Der afsættes derfor i alt 74 mio. kr. årligt i til følgende indsatser: Styrket og fokuseret myndighedsindsat. Bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande. Kontrol med ulovlig cabotagekørsel. Ejendomsvurderinger Regeringen har den 18. november 2013 fremsat L80 - Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. Venstre og Det Konservative Folkeparti noterer sig regeringens lovforslag (L80) og er som led i aftalen om finansloven for 2014 indstillet på, at partierne hverken stemmer for eller imod lovforslaget, således at lovforslaget vedtages. 12

39 Uddannelse og forskning Udmøntning af forskningsreserven til tværgående forskningsinitiativer Regeringen har indgået aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om at udmønte 678 mio. kr. i 2014 til tværgående forskningsinitiativer. Dermed styrkes forskningen på en række områder, herunder følgende: Strategisk forskning i Danmarks Innovationsfond Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Internationalt forskningssamarbejde Fri forskning Fonden for Entreprenørskab og Global Entrepreneurship Week Forskningsinfrastruktur Terrorforskning og cybersikkerhed Med aftalen tilføres i alt 257 mio. kr. til Danmarks Innovationsfond Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation. Fonden skal blandt andet understøtte efterspørgselsdrevet forskning og bidrage til løsning af større samfundsmæssige udfordringer. De strategiske midler skal sikre forskning i økologisk fødevareproduktion, sundhed, miljø, vækstteknologier, transport mv. Midlerne skal desuden understøtte samfundspartnerskaber, der tematisk fastlægges som følger: Blå arbejdspladser via grønne løsninger Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin Vandeffektiv industriel produktion Innovatorium til bygningsrenovering Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Der tilføres desuden 45 mio. kr. til Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). MUDP vil fortsat have fokus på at styrke udviklingen af nye teknologier til miljø- og naturbeskyttelsesformål, vand og klimatilpasning, ressourceeffektivitet mv. Der tilføres endvidere 69 mio. kr. til et styrket europæisk og globalt forsknings- og innovationssamarbejde med henblik på at sikre øget dansk udbytte og deltagelse i disse samarbejder, samt til finansiering af udsendte forskere, undervisere og ph.d.-studerende fra danske universiteter til Det Danske Universitetscenter i Beijing. Endelig tilføres der i alt 256 mio. kr. til fortsættelse af hovedaktiviteter i Det Frie Forskningsråd, EliteForsk, Grundtvigcenteret og forskningsportalen (Videnskab.dk) samt vedligeholdelse og udbygning af videngrundlaget, der ligger til grund for regeringens initiativer inden for forskning, innovation og uddannelse. Af de tilførte midler på 219 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd afsættes der 70 mio. kr. til igangsættelse af YDUN-programmet, der skal styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark. 13

40 Finansiering Udmøntning af centrale reserver Som led i Aftale om finansloven for 2014 er regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti enige om at udmønte de centrale reserver, der er afsat til finansloven for Aftaleparterne er endvidere enige om at disponere 100 mio. kr. i 2014 af reserven til Merudgifter ved nye bevillingsforslag. Arbejdsmarkedets Feriefond Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at forøge statens indtægter fra ikke-hævede feriepenge samt afkastet fra Arbejdsmarkedets Feriefonds kapital med 40 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er endvidere enige om at overføre 200 mio. kr. i 2014 fra opsparede midler i Arbejdsmarkedets Feriefond til statskassen. Hjemtagning af modregnede offentlige ydelser fra forsikringsselskaber Når en erstatningsansvarlig udbetaler en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved en skade, foretages der i dag en modregning i erstatningen i forhold til en række sociale ydelser (f.eks. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge). Kommunerne har i dag mulighed for at rejse krav om tilbagebetaling af den andel af modregningen, der omhandler sygedagpenge. Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om se på, om kommunernes muligheder for at hjemtage offentlige ydelser fra erstatningsansvarlige kan øges, herunder på andre ydelsesområder end sygedagpenge. Der nedsættes derfor et tværministerielt udvalg, som skal se på potentialer og muligheder, herunder samspil med anden lovgivning, administrative omkostninger mv. Det vurderes meget foreløbigt, at de offentlige udgifter kan reduceres med 100 mio. kr. årligt fra Aftalepartierne vil følge op på udvalgets anbefalinger i efteråret Ottende fase af Statens Indkøbsprogram Ottende fase af Statens Indkøbsprogram er igangsat med genudbud inden for indkøbskategorierne telefoni og mobilt bredbånd, hjemmearbejdspladser, konferencefaciliteter, printere, multifunktionsmaskiner, AV-udstyr, rejsebureauydelser og IT-sikkerhedsprogrammel. Alle indkøbsaftalerne træder i kraft 1. januar 2014 bortset fra rejsebureauydelser, der først træder i kraft 1. marts Der er i ottende fase af indkøbsprogrammet desuden gennemført miniudbud af standardsoftware på vegne af de statslige institutioner. Det vurderes, at de nye indkøbsaftaler vil effektivisere indkøbet i alle institutioner på statens område. Ottende fase af Statens Indkøbsprogram forventes at bidrage med 60 mio. kr. i 2014, 71 mio. kr. i 2015 og 82 mio. kr. årligt i 2016 og frem. 14

41 Rebudgettering af landdistriktsmidler Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om, at der fastsættes rammer for landdistriktsprogrammet på mio. kr. i 2014 og mio. kr. i Rammerne udmøntes ved en negativ budgetregulering på 35 på 100 mio. kr. i 2014 og 100 mio. kr. i Dette afspejler primært ændrede forudsætninger i forhold til finanslovsforslaget for 2014 som følge af de nye EU-bestemmelser, herunder nye satser for EUmedfinansiering. Budgetreguleringen øger råderummet under delloftet for driftsudgifter med tilsvarende beløb. Rammerne giver mulighed for at fortsætte natur- og miljøindsatser samt økologiindsatser på det nuværende niveau forudsat med Grøn Vækst og den økologiske arealmålsætning. Derudover vil rammen give mulighed for indsatser vedrørende vækst og konkurrenceevne i landbrugserhvervet samt indsatser vedr. generel landdistriktsudvikling. I forlængelse af aftalen om finansloven for 2014 drøfter aftaleparterne indholdet af de konkrete indsatser under landdistriktsprogrammet for 2014 og Ophævelse af den offentlige rejsesygesikring Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at ophæve den offentlige rejsesygesikring. Danske statsborgere er i forvejen dækket af EU s blå sygesikringskort. Dertil kommer, at den offentlige rejsesygesikring er særlig for Danmark og ikke findes i andre sammenlignelige lande som fx Sverige og Storbritannien. Ophævelsen af den offentlige rejsesygesikring forventes at føre til offentlige merudgifter på ca. 12,5 mio. kr. i Fra 2015 og frem forventes ophævelsen at medføre offentlige mindreudgifter i størrelsesordenen 80 mio. kr. årligt. 15

42 Bilag: 1.2. Resume fra KL om Finanslov 2014.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

43 N OTAT Finanslov 2014 Regeringen har tirsdag den 26. november indgået finanslovsaftale for 2014 med Venstre og De Konservative. Det er en finanslovsaftale som disponerer over 10 mia. kr. i perioden Hovedpointer i aftalen: 1 mia. kroner årligt fra til ældreområdet. 0,8 mia. kroner til fremrykkede skatte- og afgiftslettelser fra Vækstplanen. 1,5 mia. kroner i alt frem til 2017 til grøn omstilling, en naturfond og tilskud til Odense letbane. 0,9 mia. kroner til højere beskæftigelsesfradrag, jobfradrag til kontanthjælpsmodtagere og et højere beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. 0,3 til bedre behandling af kræftramte børn, nedbringelse af tvang i psykiatrien, indsats for socialt udsatte børn og bolighjælp til unge mv. Den 26. november 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: JMP@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/4 Nedenfor beskrives de nye elementer, som har kommunal betydning. Ældre-milliard: En markant styrkelse af velfærdsindsatsen i kommunerne målrettet de ældre på 1 mia. kr. årligt i Midlerne skal løfte ældreplejen, hvor der er størst behov i den enkelte kommune. Det kan eksempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats.

44 Kommunerne skal i forbindelse med ansøgning og regnskabsaflæggelse dokumentere, at midlerne er anvendt til de forudsatte formål på ældreområdet. Aftaleparterne er enige om, at der efter to år skal gøres status på anvendelsen af midlerne med henblik på en fortsat prioritering og udmøntning af midlerne på ældreområdet. Med henblik på at sikre tryghed om udmøntningen af midlerne er parterne enige om at stemme for bloktilskudsaktstykket for 2015 i forlængelse af aftalen med KL. Forebyggelse for socialt udsatte børn og unge: Der afsættes 70 mio. kr. årligt i til en samlet forebyggelsesindsats, der skal sikre en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge, der vokser op i udsatte familier. Endvidere skal den fagprofessionelle indsats omkring de udsatte børn og unge styrkes, så der i højere grad bliver sat ind over for de børn og unge, som er i begyndende mistrivsel. Forebyggelsesindsatsen vil indeholde følgende initiativer: Styrkelse af forældrenes kompetencer ved familierettede, forebyggende indsatser. Strategiske samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer om indsatser over for udsatte børn og unge. Styrkelse af den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud. Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge. Bekæmpelse af vold i familien: Der er enighed mellem parterne om en ny handlingsplan for perioden , der skal styrke og supplere den eksisterende indsats mod vold i familier og nære relationer. Der afsættes 5 mio. kr. i 2014, 12 mio. kr. i 2015, 10 mio. kr. i 2016 og 9 mio. kr. i 2017 til en bekæmpelse af vold i familien og nære relationer. Handlingsplanen sætter blandt andet fokus på følgende områder: Styrket, tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold Styrket indsats og mere viden om voldsudsatte mænd Styrket håndtering og opbygning af viden om forskellige voldsformer i familien og i nære relationer Øget debat og viden om følgerne af vold i nære relationer Ungdomsboligudspil: 2

45 Der afsættes 21 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. årligt i til at sikre flere og billige ungdomsboliger. Med henblik på at kunne anvende tomme almene ældre- og familieboliger til almene ungdomsboliger, er der enighed om at udvide den såkaldte ommærkningsordning. Initiativet betyder, at boligorganisationer og kommuner kan aftale midlertidige ommærkninger af tomme almene ældre- og familieboliger på mellem 50 og 65 m² til almene ungdomsboliger for unge under uddannelse. Der er afsat 10 mio. kr. årligt i til et midlertidigt ommærkningsbidrag, der kan nedbringe huslejen for de nævnte ommærkede boliger for unge uddannelsessøgende. Det nye ommærkningsbidrag vil svare til ungdomsboligbidraget for en nyetableret ungdomsbolig. Endvidere er der aftalt at afsætte 11 mio. kr. i 2014 til videreførelse af en forsøgspulje til alment byggeri. Puljen vil blandt andet fokusere på forsøg, der gennem en reduktion af driftsudgifterne kan bidrage til billigere husleje i blandt andet ungdoms- og studieboliger. Indsats for unge hjemløse: Der afsættes 20 mio. kr. årligt til indsatsen for unge, som er i risiko for hjemløshed. Bedre miljø og styrket grøn omstilling: Der afsættes 200 mio. kr. årligt i perioden til en reserve til grøn omstilling mv. Reserven kan udmøntes til initiativer, der kan fremme grøn teknologi, bidrage til mere genanvendelse af affald, fremme økologi, styrke rådgivningen om PCB i bygninger samt understøtte mere natur. Aftaleparterne vil mødes med henblik på at drøfte den endelige udmøntning. Udgangspunktet for drøftelser om udmøntningen er regeringens oplæg. Parterne er i den forbindelse enige om at prioritere følgende indsatser: 50 mio. kr. årligt i til ressourcestrategi for affaldshåndtering, jf. nedenfor. 9 mio. kr. årligt i 2014, 10 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. årligt i til sekretariatet for Den Danske Naturfond. 7 mio. kr. i 2014 og 2015 til styrket rådgivningsindsats for PCB i bygninger 3

46 Ressourcestrategi for affaldshåndtering Aftaleparterne noterer sig, at ressourcestrategien for affaldshåndtering indeholder et mål om, at 50 pct. af alt husholdningsaffald bliver genanvendt i Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at fremme sortering og genanvendelse. Det skal ske gennem samarbejder mellem regeringen, KL, kommuner og virksomheder. Samarbejderne kan f.eks. omhandle pilotprojekter om sortering af organisk affald og plast i husholdningerne, demonstrationsprojekter med centrale sorteringsanlæg samt erfaringsudveksling mellem kommunerne. Ejendomsvurderinger Regeringen har den 18. november 2013 fremsat L80 - Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. Venstre og Det Konservative Folkeparti noterer sig regeringens lovforslag (L80) og er som led i aftalen om finansloven for 2014 indstillet på, at partierne hverken stemmer for eller imod lovforslaget, således at lovforslaget vedtages. 4

47 Bilag: 2.1. AU bilag til budgetopfølgning pr. ultimo nov Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

48 Bilag til budgetopfølgning pr. ultimo november 2013 for arbejdsmarkedsudvalget Samlet oversigt Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 499,0 498,7-0,3 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 Drift i alt 498,8 498,5-0,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2013 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 514,1-15,1 499,0 Udvikling i overførte beløb fra Overført fra Forbrug af Rest af overførte tidligere år (Mio. kr.) tidligere år overførte beløb beløb Drift -0,2-0,2 0,0 Drift Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Derudover kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet (forsikrede ledige).

49 (Mio. kr.) Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2013 Forbrug ultimo nov Forventet regnskab 2013 Afvigelse ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 484,2 392,7 484,2 0,0 Seniorjob 5,4 2,3 5,4 0,0 Montagen 1,3 1,6 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,2 1,9 2,2 0,0 UU-Djursland 5,0 3,5 4,7-0,3 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,5 0,9 0,0 I alt 499,0 402,5 498,7-0,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland Montagen I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb -0,6-0,6 0,0 0,2 0,2 0,0 0,3 0,3 0,0-0,2-0,2 0,0 Jobcenter området Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Førtidspension, fleksjob og ressourceforløb 0,0 0,0 Forsikrede ledige 0,0 0,0 Kontanthjælp 0,0 0,0 Uddannelsesordning 0,0 0,0 Sygedagpenge 0,0 0,0 Aktivering 0,0 0,0 Servicejob 0,0 0,0 Kommunalt løntilskud 0,0 0,0 UU-Djursland -0,3 0,0 Øvrige områder under jobcenter 0,0 0,0 Jobcenter området i alt -0,3 0,0 =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærkning - På baggrund af kommunalbestyrelsesbeslutning af 10. december 2013 er det korrigerede budget blevet nedsat med 14,2 mio. kr. Med undtagelse af UU-Djursland forventes der i denne opfølgning, at der er balance mellem det korrigerede budget og forventet regnskab.

50 UU-Djursland UU-Djursland har i 2013 iværksat en række projekter, hvor indsatsen forventes at løbe ind i På den baggrund forventes mindreforbrug på 0,184 mio. kr. Derudover forventes restpulje til EGUpraktikforløb at udgøre 0,086 mio. kr. I alt et mindreforbrug på 0,270 mio. kr. Opmærksomhedspunkter Til grund for denne opfølgning er lagt dels forbruget januar til november dels skøn for udviklingen i målgrupperne. HR-området Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler (Mio. kr.) 2013 Effekt på 2014 og overslagsår Seniorjob 0,0 0,0 HR-området i alt 0,0 0,0 Bemærkning Seniorjob: Det korrigerede budget til seniorjob er med kommunalbestyrelsesbeslutning d. 10. december 2013 blevet forhøjet med 3,400 mio. kr., hvorved det korrigerede budget udgør 5,387 mio. kr. Der forventes ingen afvigelser på seniorjob. I 2013 har der været en stor tilgang til seniorjobordningen. Ved årsskiftet 2012/2013 var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra primo oktober 2013 viser, at der fra januar til september er ansat yderligere 48 nye i seniorjob, mens 11 personer er ophørt. Der er primo oktober 2013 i alt 44 personer ansat i seniorjob. Derudover har 7 personer med ret til seniorjob ansøgt. Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 59 personer. Samtidig forventes en afgang på 16 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 43 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 50 personer, svarende til 35 helårspersoner.

51 Bilag: 4.1. AU nøgletal december 2013 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

52 Norddjurs Kommune 9. december 2013 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Forsikrede ledige Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række nøgletal, der viser udviklingen i antallet af kontaktforløb for forsikrede ledige. Nedenstående tabel 1.1 og figur 1.1 viser udviklingen i perioden ultimo juni 2011 december Tabel 1.1 Dato Antal Side 1 af 20

53 Figur 1.1 Antal forsikrede ledige antal personer dato 2. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Norddjurs Kommune. I oversigten indgår nøgletal for Udvikling i det samlede antal sygedagpengesager sammenligning mellem kommuner I den følgende tabel 2.1 er der vist en oversigt over udviklingen i det samlede antal sygedagpengesager i Randers Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Desuden er der i tabel 2.1 og figur 2.1 foretaget en sammenligning af udviklingen i antallet af sygedagpengesager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner siden uge 3 i Side 2 af 20

54 Tabel 2.1 Uge nr. Sager i alt Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 3, ,51 2,51 2,57 7, ,31 3,20 2,84 2, ,05 2,88 2,29 1, ,86 2,93 2,38 3, ,80 3,22 2,90 3, ,78 2,94 2,60 1, ,54 2,53 2, ,49 2,58 2, ,43 2,64 2, ,34 2,43 2, ,28 2,34 2, ,11 2,33 2, ,96 2,21 2, ,84 2,15 1, ,87 2,13 1, ,86 2,17 1, ,94 2,29 2, ,99 2,34 1,77 Figur 2.1 Sygedagpengesager i alt i Randers, Syddjurs og Norddjurs 3,50 3,00 Antal 2,50 2,00 1, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 3 af 20

55 2.2 Udvikling i antal sygedagpengesager over 52 uger sammenligning mellem kommuner Da udgiften til sygedagpengesager med en varighed over 52 uger skal finansieres fuldt ud af kommunen, er der i den følgende tabel 2.2 vist en oversigt over udviklingen i disse sager for Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune. Desuden er der i tabel 2.2 og figur 2.2 foretaget en sammenligning af udviklingen i antallet af sygedagpengesager over 52 uger pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner siden uge 3 i Tabel 2.2 Uge nr. Sager over 52 uger Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 3, ,50 0,48 0,32 7, ,91 0,70 0,61 2, ,84 0,48 0,28 1, ,61 0,48 0,29 3, ,45 0,57 0,44 3, ,43 0,38 0,36 1, ,51 0,36 0, ,50 0,34 0, ,49 0,41 0, ,49 0,40 0, ,47 0,42 0, ,44 0,41 0, ,43 0,40 0, ,31 0,38 0, ,37 0,38 0, ,35 0,34 0, ,34 0,33 0, ,36 0,35 0,30 Side 4 af 20

56 Figur 2.2 1,00 Sygedagpengesager over 52 uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs 0,90 0,80 0,70 Antal 0,60 0,50 0,40 0,30 0, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs 2.3 Udvikling i antal sygedagpengesager med en varighed på uger sammenligning mellem kommuner I takt med at antallet af sygedagpengesager med en varighed over 52 uger siden starten af 2008 er faldet, sættes der i Jobcenter Norddjurs i stigende grad fokus på at nedbringe antallet af sager med en varighed på uger. Tabel 2.3 viser antallet af sygedagpengesager med en varighed på uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommune. Desuden er der i tabel 2.3 og figur 2.3 foretaget en sammenligning af antallet af sygedagpengesager på uger pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i de tre kommuner. Side 5 af 20

57 Tabel 2.3 Uge nr. Sager på uger Sager pr. 100 indbyggere i den Randers Syddjurs Norddjurs Randers Syddjurs Norddjurs 49, ,64 0,62 0,58 2, ,63 0,67 0,61 1, ,61 0,65 0,57 3, ,59 0,69 0,60 3, ,62 0,76 0,58 1, ,76 0,85 0, ,65 0,74 0, ,67 0,78 0, ,65 0,77 0, ,67 0,80 0, ,72 0,76 0, ,66 0,68 0, ,66 0,71 0, ,66 0,69 0, ,62 0,69 0, ,57 0,70 0, ,53 0,71 0,53 Figur 2.3 1,00 Sygedagpengesager på uger i Randers, Syddjurs og Norddjurs 0,90 0,80 Antal 0,70 0,60 0,50 0, Uge nr. Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Randers Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Syddjurs Sager pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder, Norddjurs Side 6 af 20

58 2.4 Fordeling af sygemeldtes efter erhvervsmæssige tilhørsforhold og sygdomsårsag For at få et billede af hvad der karakteriserer modtagere af sygedagpenge, viser tabellerne nedenfor fordelingen af sygemeldte på dels erhvervsmæssige tilhørsforhold herunder om den sygemeldte er ansat i Norddjurs Kommune dels årsagen til sygemeldingen. Fordelingen er foretaget på baggrund af månedlig registrering af alle nyoprettede sygedagpengesager. Tabel 2.4 Fordelingen af sygemeldte efter erhvervsmæssigt tilhørsforhold år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-nov. gns.pr.md. andel Privat arbejdsgiver % % Offentlig arbejdsgiver % % A-kasse % % Selvstændig % % Sygemeldte i alt % % Tabel 2.5 Fordelingen af offentligt ansatte sygemeldinger i hhv. Norddjurs Kommune og anden offentlig arbejdsgiver år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-nov. gns.pr.md. andel Norddjurs Kommune % % Offentlig arbejdsgiver i øvrigt % % I alt % % Tabel 2.6 Fordelingen af sygemeldte efter sygdomsårsag år til dato hele året gns.pr.md. andel jan-nov. gns.pr.md. andel Fysisk sygdom % % Psykisk sygdom % % Blandet fysisk/psykisk % % Uafklaret sygdomsårsag 9 1 1% 0 0 0% Graviditetsgener % ingen registrering I alt % % 3. Kontanthjælp Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på kontanthjælpsområdet i Norddjurs Kommune. 3.1 Udvikling i antal kontanthjælpssager I de følgende tabeller er der vist en oversigt over udviklingen i det samlede antal kontanthjælpssager i Norddjurs Kommune. I tabel 3.1a er fordelingen foretaget på baggrund af gamle match 1- Side 7 af 20

59 5 kategorier i perioden 2007 til 2011, mens tabel 3.1b viser fordelingen på de nye matchkategorier fra og med år Tabel 3.1a Kontanthjælpsmodtagere (gamle matchkategorier) Periode Match 1-3 Match 4-5 Forrevalidering I alt Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Ultimo Tabel 3.1b Kontanthjælpsmodtagere antal fuldtidspersoner (nye matchkategorier) Match 1: Match 2: Jobklar Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Forrevalidenter og øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv Matchkategori i alt År 2012: december År 2013: januar februar marts april maj juni juli august september oktober Udvikling i antal kontanthjælpsansøgere Med henblik på at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere har Jobcenter Norddjurs satset på at yde rådgivning om beskæftigelse og uddannelse umiddelbart i forbindelse med borgernes første henvendelse for at ansøge om kontanthjælp. Dette medførte i 2011 at 313 borgere, svarende til ca. 31 pct. af alle kontanthjælpsansøgere blev vendt i døren og i stedet har skaffet sig et andet forsørgelsesgrundlag end kontanthjælp. I tabel 3.3 og i figur 3.1 er der vist en oversigt over antallet af kontanthjælpsansøgere og andelen, der er vendt i døren fra 2007 til i dag. Side 8 af 20

60 Tabel 3.3 Kontanthjælpsansøgere i alt Ansøgere vendt i døren Andel af ansøgere vendt i døren Hele % Hele % Hele % Hele % Hele % Hele % 2013 januar % Februar % Marts % April % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % Figur 3.1 antal Kontanthjælpsansøgere incl. "vendt i døren" oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar oktober juli april januar måned kontanthjælpsansøgere Side 9 af 20

61 4. Aktiveringsindsats 4.1 aktivering af forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere I den aktive beskæftigelsesindsats anvendes overordnet to former for aktivering: Vejledning og opkvalificering Virksomhedsrettet aktivering Tilbud om vejledning og opkvalificering omfatter ordinære uddannelsesforløb, som er kendetegnet ved at uddannelserne har hjemmel i lov og udbydes generelt samt, at de er umiddelbart rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Ordinære uddannelsesforløb kan være almen voksenuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Erhvervsuddannelser, SOSU uddannelser samt korte, mellem og lange videregående uddannelser. Derudover omfatter vejledning og opkvalificering en række øvrige uddannelser og kurser, som ikke har hjemmel i lov mv. samt særligt tilrettelagt projekter og uddannelsesforløb. Den virksomhedsrettede aktivering omfatter ansættelse i løntilskud, virksomhedspraktik samt voksenelevordningen. Aktivering kan her foregå både i offentlig og privat regi. Nedenfor vises anvendelsen af de forskellige aktiveringstilbud fordelt på fuldtidspersoner for hhv. de forsikrede ledige (tabel 4.1) og kontanthjælpsmodtagere (tabel 4.2). Tabel 4.1 Forsikrede ledige: jan-okt Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering i alt Heraf ordinære uddannelsesforløb Heraf øvrige forløb Virksomhedsrettet aktivering i alt Ansættelse med løntilskud Heraf privat ansættelse med løntilskud Heraf offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Heraf privat virksomhedspraktik Heraf offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed % % % % % 93 35% % % % % % % % 48 14% 42 16% % 5 1% 2 1% Side 10 af 20

62 Tabel 4.2 Kontanthjælpsmodtagere: jan-okt Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Antal fuldtidspers. pct fordeling Tilbud i alt Vejledning og opkvalificering i alt Heraf ordinære uddannelsesforløb Heraf øvrige forløb % % % 79 40% 82 42% 66 39% Virksomhedsrettet aktivering i alt Ansættelse med løntilskud Heraf privat ansættelse med løntilskud Heraf offentlig ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Heraf privat virksomhedspraktik Heraf offentlig virksomhedspraktik Voksenelever fra ledighed % % % 22 11% 18 9% 11 6% % 95 49% 92 55% % 1 0% 0 0% 4.2 Virksomhedscenter Jobcenter Norddjurs har i 2008 og 2009 indgået i Arbejdsmarkedsstyrelsens Projekt Virksomhedscenter. Virksomhedscenterkonceptet havde som udgangspunkt, at mindst 4 kontanthjælpsmodtagere skulle i aktivering i en privat eller offentlig virksomhed. Forløbet havde til formål at indsluse og støtte deltagerne i det almindelige arbejde på arbejdspladsen. Målet var på sigt, at deltagerne får arbejde og bliver selvforsørgende. Virksomhederne fik uddannet en mentor, der havde til opgave at støtte deltagerne på arbejdspladsen. Jobcenter Norddjurs forsætter projekt Virksomhedscenter som en del af aktiveringsindsatsen for ledige kontanthjælpsmodtagere. Virksomhedscentrene kunne fra 2010 etableres for minimum 2 kontanthjælpsmodtagere. Tilbuddet om uddannelse af mentorer til virksomhederne fortsættes, og der etableres netværk for mentorerne i virksomhedscentrene. Jobcenter Norddjurs har udover nedenstående virksomhedscentre indgået virksomhedscenteraftale med Dansk Supermarked med 4-8 personer. Nedenstående tabel 4.3 viser en oversigt over de virksomheder, som Jobcenter Norddjurs har virksomhedscenteraftaler med. Side 11 af 20

63 Tabel 4.3 Antal pladser i virksomhedscentre Virksomhedscenter Superbrugsen, Glesborg Fuglsanggården, Grenaa Kvickly, Grenaa Miljø Team, Grenaa Arriva, Rønde / Ryomgård Entreprenørgården, Grenaa Nørgaard Teknik, Auning Kvickly Xtra, Randers Tangkær Centret, Ørsted Linco, Tirstrup Linco, Gjesing Riise Fragtbiler, Grenaa HSM, Grenaa Hjælpemiddeldepotet, Grenaa MP Mølleservice, Balle Superbrugsen, Auning Gl. Estrup, Auning Grenaa Havn Silvan, Grenaa Hotel Helnan, Grenaa Aarhus Café, Event og Restauration Grenaa Idrætscenter Jem & Fix, Grenaa Monarch Plejecenter Møllehjemmet / Bakkely JYSK A/S, Grenaa Grenaa Motorfabrik A/S, Grenaa Grenaa Plantecenter, Grenaa Aarhus Lufthavn A/S, Tirstrup Djurslandsskolen Superbrugsen, Bønnerup Norddjurs biblioteker Kystvejens hotel og konferencecenter Superbest Grenaa Norway Seafood Daglig Brugsen, Allingåbro Daglig Brugsen, Vivild Føtex, Ebeltoft Skift Selv, Trustrup I alt Side 12 af 20

64 5. Revalidering Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på revalideringsområdet i Norddjurs Kommune. Et revalideringsforløb kan iværksættes, når en person har fået betydelige begrænsninger i arbejdsevnen. Målet med et revalideringsforløb er, at personen opnår tilstrækkelige kvalifikationer til at blive i stand til at forsørge sig selv. Revalideringsforløb kan f.eks. indeholde uddannelse, virksomhedsrevalidering, omskoling eller optræning. Nedenstående tabel 5.1 og figur 5.1 viser udviklingen i antallet af revalidender siden 2007: Tabel 5.1 Antal revalidenter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Figur Udvikling i antal revalidender Revalidender Side 13 af 20

65 6. Fleksjob Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene vedrørende fleksjob i Norddjurs Kommune. 6.1 Udvikling i antal borgere, der er godkendt til et fleksjob I den følgende tabel 5.1 er der vist en oversigt over udviklingen antal borgere i Norddjurs Kommune, som er godkendt til et fleksjob. Tabel Dec. Jan. Jan. Jan. Jan. Jan Nov gl. ord ny ord. Dec. gl. ord ny ord. I fleksjob Sygemeldte på ledighedsydelse I revurdering I aktivitet på ledighedsydelse Opfølgning v. jobkonsulent Godkendt til fleksjob i alt Personer, der har været på ledighedsydelse i 12 måneder, har et lovgivningsmæssigt krav på at få mulighed for at kontakte en anden aktør end jobcentret med henblik på at få hjælp til etablering af fleksjob. Jobcenter Norddjurs har i den forbindelse aftale med AS3 og Markman om et forløb med løbende optag. 7. Fleksydelse Fleksydelse er en ydelse til borgere, der er visiteret til et fleksjob og er tilmeldt fleksydelsesordningen, og som ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inde de når pensionsalderen. Fleksydelsesordning bliver i de kommende år ændret fra en 5-årig til en 3-årig ordning. Side 14 af 20

66 I tabel 7.1 er angivet antal personer i Norddjurs Kommune som modtager fleksydelse Tabel 7.1 personer på fleksydelse Antal personer År 2012 gns. md. 58,5 År 2013 Januar 58 Februar 59 Marts 61 April 60 Maj 58 Juni 60 Juli 64 August 63 September 65 Oktober 67 November Førtidspension Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene vedrørende førtidspension i Norddjurs Kommune. 8.1 Antal tilkendte førtidspensioner I den følgende tabel 8.1 er der vist en oversigt over udviklingen i antallet af førtidspensioner, som Norddjurs Kommune har tilkendt. Tabel 8.1 Antal tilkendelser af førtidspension Akkumuleret antal tilkendelser af førtidspension 2007, i alt , i alt , i alt , i alt , i alt , i alt Januar 4 4 februar 1 5 Marts 2 7 April 1 8 Maj 2 10 Juni 2 12 Juli 2 14 August 3 17 September 0 17 Oktober 7 24 November 3 27 Side 15 af 20

67 8.2 Udvikling i antal førtidspensionister Tabel 8.2 og figur 8.1 viser udviklingen i antal førtidspensionister i Norddjurs Kommune. Tabel 8.2 Antal førtidspens. (gl. lovgivning) Antal førtidspens. (ny lovgivning) Samlet antal førtidspensionister Februar Januar Januar Januar Januar Januar Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Side 16 af 20

68 Figur Udvikling i antal tildelte førtidspensioner Antal tildelinger Jan april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Januar april juli oktober Måned Samlet antal førtidspensionister Antal førtidspensionister (gl. lovgivning) Antal førtidspensionister (ny lovgivning) Side 17 af 20

69 9. Unges uddannelsesmæssige placering i Norddjurs Kommune Unges uddannelsesmæssige placering i Norddjurs Kommune Datakilde: UV-vej Målgruppe: alle unge årige Periode: Udtræk pr. 4. december 2013 (øjebliksbillede) Uddannelsesmæssig placering årige / december 2013 Grundskolen; 863; 55% Gymnasiale uddannelser; 460; 30% Midlertidige aktiviteter; 7; 0% Forberedende og udviklende aktiviteter; 59; 4% Erhvervsuddannelse r; 151; 10% Andre ungdomsuddannels er; 11; 1% Uddannelsesmæssig placering og status årige / december 2013 Midlertidige aktiviteter 1 6 Gymnasiale uddannelser 457 Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Tilmeldt Side 18 af 20

70 Uddannelsesmæssig placering årige / december 2013 Grundskolen; 8; 0% Forberedende og udviklende aktiviteter; 442; 14% Gymnasiale uddannelser; 1280; 40% Midlertidige aktiviteter; 167; 5% Videregående uddannelser; 37; 1% Erhvervsuddannelser; 1223; 38% Andre ungdomsuddannelser ; 67; 2% Uddannelsesmæssig placering og status årige / december 2013 Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter Gymnasiale uddannelser Grundskolen 3 5 Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Tilmeldt Side 19 af 20

71 Uddannelsesmæssig placering årige / december 2013 Grundskolen; 871; 18% Gymnasiale uddannelser; 1740; 36% Forberedende og udviklende aktiviteter; 501; 10% Midlertidige aktiviteter; 174; 4% Videregående uddannelser; 37; 1% Erhvervsuddannelser; 1374; 29% Andre ungdomsuddannelser ; 78; 2% Uddannelsesmæssig placering og status årige / december 2013 Videregående uddannelser Midlertidige aktiviteter Gymnasiale uddannelser Grundskolen Forberedende og udviklende aktiviteter Erhvervsuddannelser Andre ungdomsuddannelser % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Afbrudt Afsluttet I gang Aftalt Tilmeldt Side 20 af 20

72 Bilag: 4.2. Ledighedstal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

73 2.683 færre ledige i Midtjylland ift. oktober 2012 De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at der var ledige i Midtjylland i oktober Det svarer til en ledighed på 4,6% af arbejdsstyrken. Ledigheden er målt som bruttoledigheden og dækker over alle ledige inklusiv ledige i aktivering. LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND I det seneste år fra oktober 2012 til oktober 2013 er ledigheden faldet med ledige, svarende til et fald på 8,8%. Korrigeret for sæsonudsving var der bruttoledige i oktober Det svarer til en ledighed på 4,9%. Ledighedsniveauet er faldet lidt i f.h.t. september og ligger aktuelt på det laveste niveau siden midten af Fordelt på kommuner er ledigheden lavest i Skanderborg med 3,0%. Den højeste ledighed er i Horsens med 5,4%. I det seneste år er ledigheden faldet mest i Skive med en nedgang på 1,3%-point et fald på 280 ledige. Ledigheden er faldet i alle kommuner undtaget Ikast-Brande med uændret ledighed og Samsø, hvor ledigheden er steget svagt med 0,7%-point (+10 ledige). Fordelt på køn er ledigheden lavere for mænd (4,1%) end for kvinder (5,0%). I det seneste år er ledigheden faldet 8,5% for kvinder og 9,3% for mænd. Fordelt på alder er ledigheden højest for de 25 til 29-årige med 8,6%, mens den er lavest for de 60-årige og ældre med 2,6%. Ledigheden er faldet for alle aldersgrupper undtaget de 25 til 29-årige med en stigning på 0,2%-point. Fordelt på a-kasser er ledigheden lavest i Danske Sundhedsorganisationers a- kasse DSA med 1,6% og El-faget med 2,8%. Modsat er ledigheden højest i 3F med 7,4%, a-kassen for Journalistik, kommunikation og sprog, Teknikernes a- kasse og NNF - alle med 6,5%. Det største fald i ledigheden har været inden for 3F med en nedgang på og KRIFA med 485 ledige. Udviklingen i antal bruttoledige og den sæsonkorrigerede bruttoledighed i Midtjylland fra oktober 2007 til oktober 2013 Antal fuldtidspersoner Seneste år M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 Bruttoledighed Kilde: Danmark Statistik, Sæsonkorrigeret ledighed

74 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i okt samt udviklingen i ledigheden ift. okt Antal fuldtidsledige Udvikling okt. Oktober Oktober 2013 Fordelt på kommuner Favrskov ,7% -0,5 %-point Hedensted ,5% -0,2 %-point Herning ,7% -0,5 %-point Holstebro ,6% -0,9 %-point Horsens ,4% -0,2 %-point Ikast-Brande ,2% 0,0 %-point Lemvig ,5% -0,9 %-point Norddjurs ,8% -1,0 %-point Odder ,6% -0,7 %-point Randers ,2% -0,4 %-point Ringkøbing-Skjern ,9% -0,2 %-point Samsø ,2% 0,7 %-point Silkeborg ,4% -0,7 %-point Skanderborg ,0% -0,4 %-point Skive ,6% -1,3 %-point Struer ,2% -0,8 %-point Syddjurs ,3% -0,4 %-point Viborg ,0% -0,7 %-point Aarhus ,3% -0,2 %-point Midtjylland ,6% -0,4 %-point Hele landet ,3% -0,4 %-point Fordelt på køn Mænd ,1% -0,5 %-point Kvinder ,0% -0,5 %-point Fordelt på alder år ,1% -0,1 %-point år ,6% 0,2 %-point år ,0% -0,5 %-point år ,9% -0,4 %-point år ,0% -0,9 %-point 60 år ,6% -0,5 %-point Fordelt på a-kassegrupper Selvstændige ,2% -0,4% -point Akademikere ,9% -0,4% -point Funkt. og tj.mænd ,1% -0,2% -point HK ,6% -0,8% -point Tekniske funktionærer ,8% -0,4% -point Byggefag ,6% -0,4% -point Metalarbejdere ,7% -1,0% -point 3F ,4% -1,4% -point Fødevareforbundet (NNF) ,5% 0,4% -point FOA ,0% -0,7% -point Kristelig a-kasse ,8% -0,9% -point Øvrige a-kasser ,0% -0,7% -point Ikke forsikrede Note: Bruttoledige angiver antal ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthj.modt. Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af arbejdsstyrken for kommune, køn og alder, og ledige i procent af forsikrede for a-kasser Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra Ledighedsprocent Udvikling okt

75 Bruttoledigheden i Region Midtjylland i okt samt udviklingen i ledigheden ift. okt Antal fuldtidsledige Udvikling okt. Oktober Oktober 2013 Ledighedsprocent Udvikling okt A-kasser Selvstændige ,2% -0,4% -point DANA ,1% -0,6% -point ASE ,2% -0,3% -point Akademikere ,9% -0,4% -point Akademikere incl. Ingeniører ,7% -0,4% -point Økonomer (CA) ,1% -0,1% -point Journalistik, Kom og Sprog ,5% -1,6% -point Magistre (MA) ,4% -0,1% -point Funkt. og tj.mænd ,1% -0,2% -point Dan. Sundhedsorg. (DSA) ,6% -0,2% -point Lærere (DLF-A) ,0% -0,5% -point Pædagoger (BUPL-A) ,1% -0,1% -point Funkt. og tj.mænd (FTF-A) ,7% -0,2% -point Socialpædagoger (SLA) ,6% -0,1% -point HK ,6% -0,8% -point Tekniske funktionærer ,8% -0,4% -point Ledere ,9% -0,1% -point Business ,8% 0,0% -point Teknikere ,5% -1,6% -point Min akasse ,6% -0,4% -point Funkt. og Servicefag ,0% -0,2% -point Byggefag ,6% -0,4% -point Byggefagenes a-kasse ,7% -1,0% -point El-faget ,8% -0,1% -point Metalarbejdere ,7% -1,0% -point 3F ,4% -1,4% -point Fødevareforbundet (NNF) ,5% 0,4% -point FOA ,0% -0,7% -point Kristelig a-kasse ,8% -0,9% -point Øvrige a-kasser ,0% -0,7% -point Dan. Lønmodtagere (DLA) ,2% -0,4% -point Frie Funktionærer (FFA) ,0% -1,7% -point Forsikrede ledige i alt ,8% -0,7% -point Ikke forsikrede I alt ,6% -0,4% -point Note: Ledighedsprocenten angiver antal ledige i procent af antal forsikrede medlemmer i a-kasserne Note: Pga. afrunding kan summerne variere Kilde: Danmarks Statistik, beregnet pba. tal fra

76 Bilag: 4.3. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midtjylland oktober Norddjurs Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

77

78

79

80 Bilag: 5.1. Plancher fra KL temadag om reform af førtidspension og fleksjob.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 17. december Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

81 Reform af førtidspension og fleksjob Konsulent Inger Suppli Konsulent Camilla Treldal Jørgensen Kursus/temadag afholdt december - marts 2013 Dagens program Velkommen Beskæftigelsespolitikkens strategiske betydning Tværgående samarbejde og rehabiliteringsteams Førtidspension Frokost Ressourceforløb og den gode indsats Fleksjob 1

82 Beskæftigelsespolitikkens strategiske betydning Den nationale udfordring Demografien Flere, der skal forsørges Færre til at arbejde Holdbarhed står udenfor arbejdsmarkedet Pres på de offentlige finanser 2

83 Personer på overførselsindkomst Kontanthjælp match 2-3 Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension A-dagpenge Kontanthjælp match 1 0 Jobklare ledige (DP og KTH match 1) Ikke Jobklare (FØP, KTH match 2+3, SDP, flex/ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk Hvorfor en reform af førtidspension - igen? Forudsætningerne for reformen fra år 2000 er skredet flere personer på førtidspension end forventet. - Det koster årligt over 9 mia. kr. mere end forventet. Flere unge får førtidspension - gennemsnitsalder faldet fra 46,8 år i 2001 til 45,7 år i Antallet af førtidspensioner pga. psykiske lidelser steget - også pga. psykiske lidelser, der kan behandles. 3

84 Udvikling i tilkendelser af førtidspension I alt år år år år år år Kilde: Ankestyrelsen Sigtelinjer for ny reform af førtidspension og fleksjob Flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet. unge mennesker skal som udgangspunkt ikke på førtidspension. ny fleksjobordning er en trædesten. Fra afprøvning til udvikling af arbejdsevnen. Borgeren skal have ejerskab og indflydelse. Sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats. borgeren i centrum. Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd. sygdom er ikke lig med en nedsat arbejdsevne. 4

85 Øvrige reformer i spil Sygedagpenge Ophævelse af varighedsbegrænsningen Aktiv indsats Kontanthjælp Ret og pligt, stærke kontra svare ledige Uddannelse til alle unge under 30 år Integration Bredere integrations indsats Styrke international rekruttering Afbureaukratisering Ny beskæftigelsespolitik ekspertgruppe nedsat Refusionsomlægning Hovedelementer i reformen 5

86 Koordinerende sagsbehandler Målgruppe Rehabiliteringsplanens forberedende del Egen læge Rehabiliteringsteam Klinisk funktion, Sundhedskoordinatorer Anden indsats Førtidspension Ressourceforløb Fleksjob Rehabiliteringsplanens indsatsdel Beskæftigelse Social Sundhed Andet relevant Målgruppe Personer, der før ville få førtidspension skal fremover have: => ressourceforløb => fleksjob => førtidspension Personer, der før ville komme i fleksjob skal fremover: => forblive i ordinær beskæftigelse via sociale kapitler => have fleksjob Personer, der er ledige fleksjobvisiterede skal fremover: => i fleksjob => have ledighedsydelse. 6

87 Tværgående samarbejde og rehabiliteringsteams Recovery og rehabilitering Recovery: Det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering: Den hjælp, støtte, de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af. Samarbejdet om recovery processen, der foregår mellem bruger og medarbejder. Kilde: Dansk selskab for Psykosocial Rehabilitering 7

88 Rehabilitering En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret, Rehabiliteringsplanen - forberedende del Udarbejdes i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamet, samt revalidering. Planens forberedende del skal indeholde: 1) Uddannelses- og beskæftigelsesmål. 2) Beskæftigelsesmæssige, sociale, og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for forudgående indsats. 3) Den praktiserendes læges vurdering på baggrund af konsultation. Skal ikke indeholde en indstilling. Bek af 23/12/12 om Rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling. 8

89 Rehabiliteringsplanen - forberedende del Den forberedende del skal indeholde oplysninger om borgerens: 1) erfaringer og ressourcer ift. job og uddannelse, bl.a. CV 2) personlige ressourcer, bl.a. familie og netværk 3) beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer 4) fremtidige ønsker til job og uddannelse 5) helbredssituation 6) vurdering af helbredets betydning for job- og udd.muligheder 7) hidtidige forsørgelseshistorik (udg.pkt. i foreliggende oplysninger). Derudover oplysninger om hidtidig indsats (indhold, formål, varighed) samt erfaringer med indsats. Rehabiliteringsteamets formål og opgaver Dialog- og koordineringsforum ikke myndighed. Afgiver indstilling i alle sager inden der træffes beslutning om tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændige erhvervsdrivende og førtidspension. Målet for øje: Borgeren skal tættere på job og uddannelse. 9

90 Indstilling fra rehabiliteringsteamet Teamet skal drøfte og give indstilling om 1) Ressourceforløb, førtidspension, fleksjob eller anden indsats. Det skal fremgå hvilke forhold teamet har lagt vægt på. 2) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige, herunder indsatser fra det regionale sundhedsvæsen, samt hvordan indsatserne koordineres. 3) Hvordan opfølgning tilrettelægges, og om der er behov for mentorstøtte. 4) Ressourceforløb: Om teamet ønsker at se sagen igen (BEK 1418). Bekendtgørelse 1418 uddyber krav til teamets indstilling i sager om ressourceforløb, føp, fleks og anden indsats. Afgørelse Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges på ny med henblik på revurdering i teamet, inden der træffes afgørelse. Borgeren kan ikke klage over, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet eller over teamets indstillinger. 10

91 Myndighedskompetence De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteams det forventes at kommunen som udgangspunkt kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. Lovforslagets bemærkninger. Rehabiliteringsteamets sammensætning Rehabiliteringsteam oprettes i alle kommuner. Tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra: - beskæftigelsesområdet - sundhedsområdet - socialområdet - undervisningsområdet: u. 30-årige u. udd. og efter behov - regionen ved en sundhedskoordinator - borgeren - koordinerende sagsbehandler (borgere i ressourceforløb). Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har ret til en bisidder i sagen. 11

92 Hvem skal udpeges til teamet? Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for kommunens økonomiske rammer Lovforslagets bemærkninger. Sundhedsfaglig rådgivning 12

93 Samarbejde om sundhed Ny struktureret samarbejdsmodel. Hensigten er at: - sikre en klar og entydig indgang til det regionale sundhedsvæsen på beskæftigelsesområdet. - reducere antallet af speciallægeerklæringer. Inspiration fra TTA-projektet på sygedagpengeområdet. Inspiration fra Aalborgs socialmedicinske enhed. Sundhedskoordinatoren Sundhedskoordinatoren skal: - efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager - deltage i rehabiliteringsteamet og bidrage til vurderingen af den konkrete sag - vurdere om der er behov for yderligere rådgivning fra klinisk funktion. Sundhedskoordinators indstilling indgår som en del af teamets indstilling. Kommunen finansierer sundhedskoordinatoren. Kommunen kan bede om en ny sundhedskoordinator. 13

94 Klinisk funktion Etableres af regionen ud fra lokale forhold. Faglig ekspertise: arbejds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk, reumatologisk. Kommunen beslutter efter behov og bl.a. på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling, om en sag skal henvises til klinisk funktion. Kommunen finansierer rådgivning fra klinisk funktion. Kliniske funktion er sundhedskoordinatorens bagland. Samarbejdsaftale med regionen Indgås med den region, hvor kommunen ligger. I aftalen fastlægges: - lokale rammer for, hvordan klinisk funktion skal levere rådgivning - sundhedskoordinatorens faglige kompetence - bestemmelser om opsigelse ved manglende tilfredshed. Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om samarbejdsaftalen. Ikrafttræden 1. juli Evaluering medio Regionale forhandlinger koordinering via KKR. 14

95 Sundhedsfaglig rådgivning I sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension kan kommunen alene: benytte sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion og praktiserende læge rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester gennem den kliniske funktion. Bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om krav til organisering, tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning, også på det øvrige beskæftigelsesområde. Praktiserende læges rolle Skal til rehabiliteringsplanens forberedende del give en vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde - på baggrund af konsultation (udmøntet i blanket LÆ 265). Skal inddrages og informeres i alle relevante situationer, og skal orienteres når den kliniske funktion afgiver rådgivning og vurdering til kommunen. - Sundhedskoordinatorens opgave at sikre, at det sker. Praktiserende læge er indgangen til det behandlende sundhedsvæsen. 15

96 Opmærksomhedspunkter Rehabiliteringsteamet Forskellige forvaltningskulturer fælles forståelse af mål. Klare roller hos medarbejderne i teamet. Ægte dialog lytte, diskutere, ikke bare give faglig vurdering. Løbende selvevaluering optimering af samarbejdet og sagsbehandlingen. Hyppig mødefrekvens flow og fleksibilitet. Logistik på plads. Undgå videnstab fra forberedelse, til indstilling, til indsats. Godt og tæt samarbejde med praktiserende læge. Borgeren på banen hvordan? Førtidspension 16

97 Målgruppe førtidspension Som udgangspunkt skal man være over 40 år. Personer i alderen år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Herudover samme kriterier som hidtil - varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, så personen ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende. Åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende. Bemærkninger til ny 16 i pensionsloven 17

98 Grundlaget for en afgørelse om førtidspension 1) Rehabiliteringsplanen der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret, 2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældende arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. NYT Førtidspension og rehabiliteringsteam Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Hvis det er helt åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne, kan rehabiliteringsteamet behandle sagen uden borgerens deltagelse. Sager om førtidspension i særlige tilfælde kan behandles i rehabiliteringsteamet uden den praktiserende læges vurdering, hvis der foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger. Der skal ikke indhentes vurdering fra den praktiserende læge i sager på det foreliggende grundlag. 18

99 Ressourceforløb og den gode indsats Målgruppe for ressourceforløb Personer, hvor det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en særlig indsats ender med at få tilkendt førtidspension. - Komplekse problemer, som kræver en tværgående, helhedsorienteret og længerevarende indsats. Alle relevante muligheder for en aktiv indsats efter den ordinære beskæftigelseslovgivning skal være afprøvet eller vurderet formålsløst gælder også revalidering og fleksjob Visitation beror på en konkret og individuel vurdering. Over 40 år ét forløb, flere hvis personen ønsker det. Under 40 år flere forløb. 19

100 Førtidspensionister kan tilbydes ressourceforløb Førtidspensionister under 40 år får mulighed for at få et ressourceforløb, hvis de ønsker det, og kommunen vurderer at det er relevant. Der skal udarbejdes rehabiliteringsplan, og sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Borgeren vil fortsat modtage førtidspension. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører. Ressourceforløbet Varighed på mindst et år og maks. fem år. En tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Indhold - Tilbud efter LAB-lovens kapitel (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud og mentorstøtte). - Indsats efter anden lovgivning, herunder serviceloven og sundhedsloven. Ressourceforløbet skal udvikle arbejdsevnen! Borgerens beskæftigelsesmål er centralt. 20

101 Eksempler på indhold i ressourceforløbet En plads på arbejdsmarkedet, blot i få timer Mentor og hjælpemidler Brobygning til uddannelse Misbrugsbehandling Forløb hos psykolog/terapeut/coach Motion Aktivitetstilbud på væresteder Støtte-kontaktperson Hjælp til boligproblemer Socialpædagogisk bistand, udredning mv. Frivillige aktiviteter Alt relevant, der løser eller hjælper personen til at håndtere sine problemer mhp. at kunne fungere på en arbejdsplads Hvad virker for psykisk syge? IPS forskningsprogram IPS står for Individual Placement and Support. IPS er et psykiatrisk behandlingsprogrammer for svært psykisk syge (skizofrene mm.), primært afprøvet i USA. Afprøves i Danmark i projektet INKLUSION, for borgere med angst, depression, skizofreni og bipolar sindslidelse (finansieres af AMS). 21

102 IPS svar: En arbejdsmarkedsrettet indsats Stærk evidens for at psykiatrisk, medicinsk og psykologisk behandling kombineret med en arbejdsrettet indsats har effekt og fører til ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Evidens for at optræning i beskyttet miljø har begrænset effekt. Stærk evidens for at deltagelse i et IPS program ikke leder til øget stress, opblussen i symptomer eller har andre negative følger hos den enkelte deltager. Effekter af programmerne uanset tidligere arbejdsevne, psykotiske og negative symptomer, social og kognitivt funktionsniveau samt mestringsevner. Kilde: Thomas Christensen og Merete Nordentoft: Review om beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom. IPS-principper Borgeren får tilknyttet en job-coach. 1. Målet er beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. 2. Inklusion i IPS-programmet er deltagerens eget valg. 3. IPS-programmer bruger en hurtig jobsøgningstilgang. undgå lang arbejdsafprøvning og træning. 4. IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling. tæt dialog mellem job-coach og behandlere. 5. Indsatsen er baseret på deltagernes egne præferencer og valg. 6. Støtten under beskæftigelse varer så længe, der er behov for det. 7. Borgeren modtager vejledning om sociale ydelser og arbejde. 22

103 Koordinerende sagsbehandler Kommunen udpeger gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i ressourceforløb Koordinerende sagsbehandler skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen sørge for at indsatsen justeres efter personens aktuelle situation og behov bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder gennemføre uddannelses- og beskæftigelsesmål. Hvem kan være koordinerende sagsbehandler Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. - En koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Undervejs i ressourceforløbet er det muligt at udpege en ny koordinerende sagsbehandler. 23

104 Rehabiliteringsplanen - indsatsdelen Udarbejdes for dem, der tilbydes ressourceforløb. Udarbejdes af koordinerende sagsbehandler. Skal indeholde 1) Uddannelses- og beskæftigelsesmål 2) Plan for hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder, når de er bevilget af ressortmyndigheden. Indsatser skal have et klart mål ift. arbejdsmarkedet. Bekendtgørelse 1418 af Rehabiliteringsplanen - indsatsdelen Rehabiliteringsplanen skal indeholde en fastsættelse af: 1. Borgerens konkrete mål om job og uddannelse. Hvis det ikke er muligt, så et overordnet mål om branche eller jobfunktion. 2. Delmål inden for beskæftigelses-, sundheds-, uddannelsesog socialområdet, der fører til beskæftigelsesmålet, herunder begrundelse for disse delmål. 3. Konkrete tilbud eller aktiviteter, der skal indgå i ressourceforløbet, herunder målet med indsatsen på kort sigt. 4. Den løbende opfølgning, inkl. behov for mentor og mentors rolle og opgaver fastsættes for mindst 6 måneder ad gangen. 24

105 Løbende opfølgning Løbende, tilpasset den enkeltes behov, skal sikre fremdrift. Individuel samtale ved personligt fremmøde. - Ved deltagelse i tilbud kan det ske telefonisk, hvis hensigtsmæssigt. Mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder. - Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder sikre personens deltagelse i tilbud skal kontakten være hyppigere. Varetages af koordinerende sagsbehandler og sker i samarbejde med borgeren. Indsatsen justeres efter borgerens aktuelle situation og behov. Systematisk opfølgning på progression ift. borgerens beskæftigelsesmål. Afslutning af ressourceforløb Vurdering af resultat af indsatsen og behovet for yderligere tilbud eller andre indsatser. Skal ske umiddelbar før ressourceforløbets afslutning. - Skal ske i så god tid, at kommunen kan træffe afgørelse om en fremadrettet indsats i umiddelbar forlængelse af ressourceforløbets afslutning. Danner grundlag for det videre forløb. Hvis der lægges op til nyt ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet. Fokus på kontinuitet i indsatsen for borgeren. 25

106 Ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelsen svarer til kontanthjælp, bortset fra: Personer, der kommer fra sygedagpenge modtager ydelse på sygedagpengeniveau, indtil sygedagpengene ellers ville være ophørt pga. varighed eller forlængelse. Personer, der modtog ledighedsydelse, fortsætter på ydelse på hidtidigt niveau. Nuværende førtidspensionister forsætter med at modtage førtidspension. Ydelsen er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst og formue. Arbejde under ressourceforløbet Borgeren må gerne tage ordinært arbejde. Lempelige regler for modregning af arbejdsindtægt i ydelsen. Modregning svarer til reglerne for fleksløntilskuddet. 26

107 Sanktioner under ressourceforløbet Kommunen kan sanktionere borgere som ikke deltager aktivt (svarer til reglerne for kontanthjælp match 3). Kommunen skal hver gang vurdere, om der er omstændigheder, som betyder at borgeren ikke har pligt til at deltage aktivt. Kommunen har her en særlig pligt til at tage personlig kontakt til borgeren inden, at der gives en sanktion - alle rimelige muligheder for kontakt skal være forsøgt. Økonomi - ressourceforløb Ressourceforløbsydelse 50 pct. refusion i perioder, hvor personer i ressourceforløb er aktive i et virksomhedsrettet tilbud eller i ordinær uddannelse. 30 pct. refusion i øvrige perioder. Driftsudgifter til ressourceforløb 50 pct. refusion på aktive tilbud og mentorstøtte i ressourceforløb. Undtaget fra driftsloftet på beskæftigelsesområdet. Ydelse og driftsudgifter er omfattet af budgetgarantien.. 27

108 Opmærksomhedspunkter Det gode ressourceforløb Timing både i forhold til borgeren og samspillet mellem indsatserne Håndholdt indsats oprigtigt individuelt tilrettelagt, en rigtig skræddersyning tilbudsviften, måske nye typer af tilbud. mentor, mentor, mentor! Kompleksiteten dobbeltdiagnoser, boligsituation, privatøkonomi mv. Borgeren skal have ejerskab, f.eks. via brugergrupper med inspiration fra psykiatrien brug af frivillige mentorer, der har prøvet udfordringen på egen krop. fokus på de små succeser. Arbejdspladser til de svageste, det rette match. Fleksjob 28

109 Sigtelinjer for fleksjobordningen Arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for det rummelige arbejdsmarked. Personer med meget begrænset arbejdsevne skal være en del af arbejdsmarkedet. Fleksjobordningen skal målrettes, så fleksjobbere med de laveste indkomster, får de største tilskud. Fleksjobberen skal have et incitament til at øge arbejdstiden. Midlertidige fleksjob og opfølgningsregler Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år. Personer over 40 år kan tilkendes permanent fleksjob efter ét midlertidigt fleksjob. Opfølgning efter 2 ½ år ved samtale i jobcenteret. Status efter 4 ½ år for at vurdere om fortsat fleksjob. Permanent fleksjob: Opfølgning hvert 2 ½ år. 29

110 Målgruppe for fleksjob Personer, der ikke modtager førtidspension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet (samme som i dag). Personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikle. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsplanen skal indeholde dokumentation for, at: 1) personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede 2) alle relevante indsatser har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse 3) arbejdsevnen anses for varigt og væsentligt begrænset 4) pågældende har været ansat under overenskomstens sociale kapitaler i mindste 12 måneder, hvis borgeren skal ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads. 30

111 Fastholdelsesfleksjob Når en medarbejderen går fra ordinær beskæftigelse til fleksjob på samme arbejdsplads. Forinden skal medarbejderen have været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder efter overenskomstens sociale kapitler. Skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre og konkrete skånehensyn. Arbejdsgiver skal endvidere dokumentere, at der er gjort reelt forsøg på at etablere ustøttet beskæftigelse. Undtagelse: Akut opstået skade eller sygdom, hvor ansættelse efter sociale kapitler er formålsløs. Fastholdelsesfleksjob undtagelse: akut skade Med akut skade menes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der kan også være tale om pludselig opstået alvorlig og fremadskridende sygdom Almindelige bemærkninger, afsnit

112 Hovedprincip for den nye fleksjobordning Arbejdsgiver betaler løn for det arbejde, der bliver udført. Kommunen supplerer lønnen med et fleksløntilskud. Gælder alle nye fleksjobansættelser. Løn og arbejdstid i fleksjobordningen Løn for det arbejde, der bliver udført Tre situationer, lovgivningen skal tage højde for: - nedsat tid og fuld intensitet (arbejder færre timer). - fuld tid og reduceret intensitet (arbejder langsommere). - nedsat tid og reduceret intensitet (færre timer og langsommere). Arbejdsgiveren betaler løn for det arbejde, der bliver udført: Løn = timeløn x antal timer x arbejdsintensitet. 32

113 Jobcentret skal: Jobcenterets rolle hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i forbindelse med etableringen af det konkrete fleksjob (antal timer og arbejdsintensitet). foretage en ny vurdering, hvis arbejdsgiveren og fleksjobberen er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom. sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet og at skånebehov er tilgodeset. Løn og arbejdstid i fleksjobordningen II Vurdering fra jobcenter danner grundlag for aftale om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren (om løn). Hvis arbejdsgiver og fleksjobber på baggrund af erfaring er enige om en ændret arbejdsevnevurdering som grundlag for lønfastsættelse, kan dette ske uden jobcenterets medvirken. Fleksjobber skal orientere kommunen, hvis - arbejdstiden sættes ned, eller - der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet. 33

114 Løn- og ansættelsesvilkår på overenskomstdækket område Aftale indgås mellem arbejdsgiver og fleksjobber. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst, herunder de sociale kapitler. Overenskomsten kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med fleksjobberens arbejdsevne i fleksjobbet. Jobcenteret og den overenskomstbærende organisation modtager kopi af aftalen (efter aftale med fleksjobber). Tvister om løn- og ansættelsesvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. Løn- og ansættelsesvilkår ikke-overenskomstdækket område Løn og øvrige arbejdsvilkår fastsættes efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Parterne skal tage udgangspunkt i en relevant sammenlignelig overenskomst, hvis det findes. Jobcenteret modtager kopi af aftalen. Den overenskomstbærende organisation modtager kopi, hvis der er taget udgangspunkt i overenskomst (efter aftale med fleksjobber). Tvister om løn- og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. 34

115 Beregning af fleksløntilskud Fleksløntilskuddet kan højest udgøre 98 pct. af højeste dagpengesats. Indtægter modregnes i tilskuddet - 30 pct. indtil kr pct. over kr. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved løn (inkl. pension) på kr. om måneden. Kommunen skal sikre, at løn og fleksløntilskud højest udgør et beløb, der svarer til den løn, som udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Fleksløntilskud til selvstændige Særlige regler for selvstændige erhvervsdrivende: - Varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til den selvstændige virksomhed. - Har ikke ret til ledighedsydelse. Der gives et fast årligt tilskud på kr. i rater af 1/12 hver måned. Tilskuddet beregnes/opgøres en gang om året. Overskud og anden arbejdsindkomst modregnes i tilskuddet - 30 pct. indtil kr pct. over kr. 35

116 Fleksjobinitiativer i finansloven Fleksjobbonus på kr. til virksomheder fleksjobber ansat i 10 timer/uge i 6 mdr. Fleksjobambassadører. Kommunale fleksjobansættelser. Rådgivning til virksomheder om psykiske lidelser (privat aktør, nationalt). Fleksjobværksteder på virksomheder i samarbejde med kommunen. Fleksjob i den offentlige sektor arbejdsgruppe. Opmærksomhedspunkter fleksjob Grundlæggende ny model! Ny målgruppe behov for tæt og hyppig opfølgning fra jobcentret side. Virksomhedskampagne formidling af det nye princip og de nye muligheder. Små virksomheder nye muligheder med få timer og kun lidt bureaukrati. Større accept blandt kollegaer samme løn som andre. 36