Bevægelser til og fra førtidspension i Beskæftigelsesregion Midtjylland. Registeranalyse

Transkript

1 Bevægelser til og fra førtidspension i Beskæftigelsesregion Midtjylland Registeranalyse April 2011

2 INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning 3 3. Bestandsanalyse Førtidspensionisternes køn og etnicitet Aldersfordeling Varighed på ydelse 8 4. Bevægelser ind og ud af førtidspension Tilgang Køn, alder og etnicitet Forsørgelsesgrundlag før førtidspension Afgang Fremskrivning Til- og afgangsmønstre Scenarier for fremtidig udvikling Basisscenariet Scenarie 1: Tilgangen af unge under 30 år halveres Scenarie 2: Andelen af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande afspejler gruppens andel af befolkningen Scenarie 3: Hvis udviklingen skal holdes konstant på niveauet 22 BILAG Bilag 1 Metodiske bemærkninger

3 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 1 1. SAMMENFATNING Lille stigning i antallet af førtidspensionister dækker over væsentlige forskelle på tværs af aldersgrupper og etnicitet De seneste år har der været en svagt stigende tendens i antallet af førtidspensionister i Midtjylland. Antallet af førtidspensionister er således steget med ca personer om året i de senere år, og er ved udgangen af 2010 ca personer. Den stigende tendens forventes at fortsætte i årene fremover. Udviklingen har dog været væsentlig forskellig på tværs af befolkningsgrupper. Fra 2008 til 2010 er der således sket en stigning på 13 pct. i antallet af årige, der får tilkendt førtidspension, mod 4 pct. for befolkningen som helhed. Også tilgangen i antallet af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande er steget væsentligt mere (13 pct.) end tilgangen blandt personer med dansk oprindelse (stigning på 1,5 pct.). Store regionale og kommunale forskelle I Midtjylland generelt er ca. 6,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på førtidspension. Der er imidlertid store forskelle mellem kommunerne i regionen i andelen af årige på førtidspension. Især kommunerne Randers, Skive og Samsø har en relativ stor andel årige på førtidspension. F.eks. er over 10 pct. af befolkningen på Samsø på førtidspension, mens det i Skanderborg blot er lidt over 5 pct. Personer fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret Personer fra ikke-vestlige lande udgør ca. 9 pct. af befolkningen i Midtjylland. I forhold til deres andel af befolkningen udgør de imidlertid en relativ stor andel af førtidspensionisterne (15 pct.). Der er dog meget store forskelle indenfor regionen. Således er 15 pct. af befolkningen i Aarhus af ikke vestlig herkomst, men hele 29 pct. af førtidspensionsmodtagerne i Aarhus er af ikke-vestlig herkomst. I regionen frataget Aarhus er de tilsvarende andele blot 6 og 10 pct. Andelen er samtidig stigende at dømme efter tal for tilgangen de i de senere år. I 2010 var godt 19 pct. af nytilkendelserne til førtidspension i regionen til personer med en ikke-vestlig baggrund. Personer fra ikke-vestlige lande er samtidig yngre end personer med dansk baggrund, når de tildeles førtidspension. 72 pct. af personerne fra ikke-vestlige lande, der fik tilkendt førtidspension i 2009, var under 50 år. For de etniske danskere udgjorde andelen under 50 år 53 pct. Førtidspensionisterne kommer fra sygedagpenge og kontanthjælp Hovedparten af personerne, der får tilkendt førtidspension, kommer fra sygedagpenge eller kontanthjælp. Der er relativt flere nytilkendelser der kommer fra kontanthjælp og fleksjob i Aarhus, mens der er flere tilkendelser fra sygedagpenge i den øvrige del af regionen. Langt hovedparten af personer med ikke-vestlig baggrund (ca. 59 pct.) kommer fra kontanthjælp mod en andel på 29 pct. blandt de etniske danskere. Omvendt kommer knap 41 pct. af de etniske danskere fra sygedagpenge, mod en andel på ca. 24 pct. i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Uændret tilgangsmønster til førtidspension vil resultere i en stigning i antallet af førtidspensionister i Midtjylland på lang sigt Sammenkædes de seneste års til- og afgangsmønstre for førtidspension på tværs af kommuner og aldersgrupper med den demografiske udvikling viser en langsigtet fremskrivning en stigende tendens i antallet af førtidspensionister i Midtjylland frem mod Den stigende tendens forstærkes yderligere, såfremt der tages højde for, at personer med en ikke-vestlig baggrund udgør en stigende andel af befolkningen. Skelnes der mellem kommuner, identificeres dog også her to modsatrettede udviklingstendenser. Mens antallet af førtidspensionister i Norddjurs og Ikast- Brande generelt forventes at falde i de kommende år, er det modsatte tilfældet for alle de resterende kommuner. Årsagen til den samlede stigning i antallet af førtidspensionister på længere sigt er især de seneste års relativt store nettotilgang til førtidspension blandt personer med en ikke-vestlig baggrund, samt en stigning i tilgangen blandt unge og midaldrende personer. Under forudsætning af et uændret til- og afgangsmønster vil stigningen i antallet af førtidspensionister i disse grupper ud-

4 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 2 ligne faldet som følge af, at de store årgange af 65-årige førtidspensionister overgår til folkepension. Status quo de næste 15 år kræver alternativ til førtidspension for mindst hver syvende person, der i dag tilkendes førtidspension Nedbringelse af antal unge under 30 år samt personer med en ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse er ministermål i 2011 og dermed genstand for særlig opmærksomhed i beskæftigelsesindsatsen. Beregninger af effekterne ved en intensiveret indsats over for netop disse to grupper viser betydelige besparelsesmuligheder på førtidspensionsområdet, særligt i de kommuner, der har en høj andel af disse grupper i forhold til befolkningen. En halvering af tilgangen af førtidspensionister under 30 år og førtidspensionister fra ikkevestlige lande er dog ikke i sig selv nok til at vende en forventet stigende udvikling i antallet af førtidspensionister i Midtjylland frem mod I de seneste år har der været en stigende nettotilgang på tværs af alder, køn og etnicitet, der overstiger, hvad udviklingen i befolkningstallet berettiger. Skal udviklingen i antallet af førtidspensionister i Midtjylland holdes på niveau med 2010 i de næste 5 år vil det svare til, at tilgangen til førtidspension i hver årgang i hver kommune skal reduceres med ca. 15 pct. Dette svarer til, at hver syvende person i hver årgang i hver kommune (jobcenter), der i dag får tilkendt førtidspension, skal opnå et alternativt forsørgelsesgrundlag i stedet for førtidspension.

5 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 3 2. INDLEDNING Baggrund I de kommende år vil gruppen af personer, som forlader arbejdsmarkedet, vokse relativt mere end gruppen af personer i den erhvervsaktive alder. For at sikre et tilstrækkeligt arbejdsudbud i fremtiden, er det derfor afgørende at begrænse antallet af personer i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Den del af befolkningen i den arbejdsduelige alder, som modtager permanente ydelser, såsom førtidspension, udgør en væsentlig del af problematikken omkring personer uden for arbejdsmarkedet. Figur 2.1: Procentvis årlig udvikling i antallet af årige henholdsvis 65+-årige personer i Midtjylland, ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken) årige 65+ Cirka personer svarende til 6,7 pct. af alle personer i den erhvervsaktive alder er på førtidspension i Midtjylland ved udgangen af Ud fra et beskæftigelsespolitisk synspunkt er permanente forsørgelsesydelser et særligt opmærksomhedspunkt, da erfaringer viser, at kun en ganske lille del af de personer, som får tilkendt en permanent ydelse, kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Langt størstedelen af personer på permanent forsørgelse er førtidspensionister (over 80 pct.). 2 Selvom bestanden af førtidspensionister har været svagt faldende i de seneste år, udgør denne gruppe stadig en meget stor andel af befolkningen. Dette påfører dels samfundet omkostninger i form af udgifter til forsørgelse, dels omkostninger forbundet med et uudnyttet arbejdskraftpotentiale. Således udgjorde forsørgelsesudgifterne til førtidspensionister i Midtjylland mere end 9 mia. kr. i Dette svarer til, at hver person i arbejdsstyrken mellem 16 og 64 år betaler knap kr. om året til forsørgelse af førtidspensionister. Selvom det er indlysende, at en del af befolkningen er fuldt uarbejdsdygtige, og efter den gældende lovgivning er berettiget til permanent offentlig forsørgelse, skal det også huskes, at en permanent udelukkelse af arbejdsmarkedet kan blive en belastning for det enkelte individ i form af isolation og marginalisering. 4 Et centralt mål i beskæftigelsesindsatsen er derfor at sikre, at in- 1 Dette er det totale antal modtagere i 2010 i Jobindsats.dk, tallet er lidt hørere end de DREAM-baserede tal senere i rapporten, hvilket skyldes nogle tekniske forhold omkring DREAM-registerets opbygning, se evt. forklaring i bilag. 2 Jobindsats.dk. 3 Jobindsats.dk. 4 Speciale fra Landforeningen for Førtidspensionisters hjemmeside.

6 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 4 gen unødigt får tilkendt en permanent forsørgelsesydelse, hvis der overhovedet er andre muligheder, f.eks. i form af omskoling, mindre belastede jobs eller jobs med løntilskud 5. Nedbringelse af antal personer på førtidspensionen er et ministermål i 2011, hvilket understreger vigtigheden af at fokusere på netop denne gruppes arbejdsmarkedsrelationer. I den forbindelse vil jobcentrenes indsats særligt være koncentreret om at begrænse tilgangen til ydelsen ved i højere grad at fastholde folk på arbejdsmarkedet. 6 Om notatet Dette notat har til hensigt at bidrage til et vidensgrundlag på førtidspensionsområdet, som jobcentrene i Midtjylland kan bruge i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder opfyldelsen af ministermålet. Dette sker ved at give en karakteristik af den aktuelle bestand af førtidspensionister samt til- og afgangsmønstrene for førtidspension. Endvidere belyses den forventede udvikling i antallet af førtidspensionister i de nærmeste år fremover. Ved at identificere førtidspensionisternes kendetegn og forsørgelseshistorik kan det enkelte jobcenter målrette indsatsen over for disse særligt udsatte grupper. Endvidere vil opgørelsen af bestanden, aktuelt og i fremtiden, hjælpe jobcentrene i deres prioritering af ressourcer på førtidspensionsområdet, og samtidig danne et sammenligningsgrundlag, når effekterne af jobcentrenes indsats skal vurderes. Notatet består af tre dele: 1. I bestandsanalysen undersøges, hvem og hvor mange der er på førtidspension i de enkelte områder af Midtjylland, herunder hvordan sammensætningen er på alder, køn og etnicitet. 2. Flowanalysen har til hensigt at identificere, hvilket forsørgelsesgrundlag førtidspensionisterne har, før de får tilkendt førtidspension, og hvad der sker med dem, når de afgår fra ydelsen. 3. I den sidste del af notatet præsenteres en række fremskrivninger, som viser den forventede udvikling i antallet af førtidspensionister i de kommende måneder henholdsvis år. Formålet med fremskrivningerne på langt sigt er dels at illustrere konsekvenserne af en uændret udvikling i til- og afgangsmønstrene for førtidspension, dels at illustrere effekterne ved en øget indsats over for de grupper, der har oplevet en særlig stor stigning i de seneste år. I notatet gengives alene resultater for regionen, dog opdelt på Aarhus og den øvrige region. De øvrige resultater på kommuneniveau findes i separate regneark for hver kommune. 5 Speciale fra Landforeningen for Førtidspensionisters hjemmeside. 6

7 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 5 3. BESTANDSANALYSE Formålet med bestandsanalysen er at opgøre det aktuelle antal førtidspensionister og ikke mindst deres alderssammensætning, da denne er af afgørende betydning for afgangen fra ydelsen i de kommende år. Desuden belyses bestandens sammensætning i forhold til køn og etnicitet samt varighed på ydelsen. Tabel 3.1 indeholder en oversigt over antallet af førtidspensionister i Midtjylland såvel som i hele landet i uge Tabel 3.1: Oversigt over antal førtidspensionister på nationalt, regionalt og lokalt niveau, 2010 Jobcenter Førtidspensionister årige Førtidspensionister i forhold til årige (%) Favrskov ,72 Hedensted ,45 Herning ,69 Holstebro ,83 Horsens ,58 Ikast-Brande ,88 Lemvig ,32 Norddjurs ,88 Odder ,59 Randers ,11 Ringkøbing-Skjern ,87 Samsø ,17 Silkeborg ,35 Skanderborg ,22 Skive ,10 Struer ,53 Syddjurs ,69 Viborg ,92 Aarhus ,03 Aarhus ,03 Regionen uden Aarhus ,78 Region Midtjylland ,58 Hele landet ,67 Note: Opgjort i uge Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (Statistikbanken). I alt modtog personer i Midtjylland førtidspension i slutningen af 2010, hvilket svarer til ca. 6,6 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder mellem 16 og 64 år, begge år inklusive. Mens andelen af førtidspensionister i Midtjylland i forhold til de årige ligger på niveau med andelen for landet som helhed, afslører Tabel 3.1 nogen grad af forskelle jobcentrene imellem. Således varierer andelen mellem 5,2 pct. i Skanderborg og 10,2 pct i Samsø kommune 7. 7 Selv om disse interne forskelle i regionen er betydelige er de dog meget mindre end i region Hovedstaden og Sjælland, her viste analysen en spænd fra blot 3 pct. af de årige som førtidspensionister i Allerød, mens andelen er over 14 pct. på Lolland

8 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND Førtidspensionisternes køn og etnicitet Langt hovedparten af førtidspensionisterne er af dansk oprindelse. Men relativt set er førtidspensionister med anden etnisk oprindelse end dansk overrepræsenteret i forhold til andelen af ikkeetniske danskere i befolkningen generelt. Dette fremgår af Figur 3.1, der også illustrerer de regionale forskelle i forhold til såvel førtidspensionisterne som befolkningens etnicitet. Mens andelen af førtidspensionister med en anden etnisk oprindelse end dansk udgør ca. 15 pct. af førtidspensionisterne i Region Midtjylland, er andelen af indvandrere og efterkommere i befolkningen ca. 9 pct. Når vi ser på Aarhus isoleret er der en meget markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blandt førtidspensionisterne. I Aarhus er 29 pct. af førtidspensionisterne således af ikke-vestlig herkomst, set i forhold til at de ikke-vestlige udgør 15 pct. af befolkningen. Hvis vi ser på regionen frataget Aarhus er også en betydelig overrepræsentation af ikke-vestlige i gruppen af førtidspensionister sammenlignet med befolkningen, men på et meget lavere absolut niveau (10 hhv. 6 pct.) Figur 3.1: Indvandrere og efterkommere som andel af befolkningen henholdsvis den samlede bestand af førtidspensionister (pct.), april % 30% 29% 25% 20% 15% 10% 5% 15% 10% 6% 15% 15% 9% 12% 0% Aarhus Regionen uden Aarhus Region Midtjylland Hele landet Førtidspensionister Befolkningen Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (Statistikbanken). I Tabel 3.2 er opgjort, hvordan bestanden af førtidspensionister fordeler sig på køn og etnicitet i forhold til befolkningen mellem 16 og 64 år (begge år inkl.). Denne analyse viser bla. hvordan andelen af førtidspensionister i forhold til befolkningen er forholdsvis stor blandt de ikke-vestlige mænd og kvinder. Blandt etnisk danske førtidspensionsmodtagere er det kvinderne, der har den største andel førtidspensionister i forhold til befolkningen, mens det omvendte er tilfældet hos førtidspensionister fra ikke-vestlige lande, hvor mændenes andel er relativt større end kvindernes.

9 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 7 Tabel 3.2: Andel førtidspensionister fordelt på køn og etnisk oprindelse i forhold til befolkningen år, procent, 2010 Aarhus Dansk Indv./efterkommer I alt Kvinder 5,51 14,68 6,43 Mænd 4,44 15,95 5,63 I alt 4,98 15,32 6,03 Regionen uden Aarhus Dansk Indv./efterkommer I alt Kvinder 7,70 11,29 7,86 Mænd 5,43 13,47 5,75 I alt 6,54 12,33 6,78 Region Midtjylland Dansk Indv./efterkommer I alt Kvinder 7,13 12,83 7,47 Mænd 5,19 14,66 5,72 I alt 6,14 13,74 6,58 Hele landet Dansk Indv./efterkommer I alt Kvinder 7,38 10,08 7,59 Mænd 5,76 11,50 6,18 I alt 6,56 10,77 6,88 Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande indgår under personer med dansk baggrund Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (Statistikbanken). 3.2 Aldersfordeling Førtidspensionisterne i Region Midtjylland har en gennemsnitsalder på ca. 51 år. Førtidspensionisterne i Aarhus er i gennemsnit over et år yngre end landsgennemsnittet, hvorimod den øvrige region Midtjylland ligger meget tæt på landgennemsnittet, jf. Figur 3.2. Figur 3.2: Gennemsnitsalder og median (år) for førtidspensionister i Midtjylland og hele landet, ,39 52,92 53, ,46 50,90 50,61 51, , Aarhus ( pers.) Regionen uden Aarhus ( pers.) Region Midtjylland ( pers.) Hele landet ( pers.) Gennemsnit Median I Figur 3.3 skitseres den procentvise fordeling af den aktuelle bestand af førtidspensionister i Midtjylland fordelt på aldersgrupper. Heraf fremgår, at hovedparten af førtidspensionisterne er over 50 år, mens ca. 5,5 pct. er under 30 år.

10 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 8 Figur 3.3: Fordeling af førtidspensionister på aldersgrupper (andel i pct. af samlet bestand), Midtjylland år 20,91% år 38,58% år 23,92% år 11,14% år 5,45% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Antal personer = Varighed på ydelse Figur 3.4 illustrerer fordelingen af længden af førtidspensionsforløbene i Midtjylland. Da data kun går tilbage til 1991 (uge 32) optræder de længste varigheder som 18 år eller mere. Knap 16 pct. af alle aktuelle førtidspensionsmodtagere har modtaget ydelsen i over 18 år. Det er imidlertid også interessant at bemærke den relativt store andel forløb med en varighed på under 2 år. Dette skyldes dels, at der er en relativt stor andel nytilkendelser i de ældste aldersgrupper, men også, at der har været en generel stigning i antallet af nytilkendelser i de seneste år 8. 8 Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at opgørelsen af førtidspensionister blev ændret i andet kvartal 2006, hvilket betød en stigning i antallet af førtidspensionister. Dette betyder omvendt også, at antallet af førtidspensionister med et forløb over 4 år er undervurderet. Da forløbsanalyserne og fremskrivningerne i det følgende alene anvender data fra 2007 og frem berører ændringen dog ikke resultaterne af disse analyser.

11 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 9 Figur 3.4: Fordelingen af førtidspensionister efter varighed på ydelsen, Midtjylland, ultimo % 18% 16% 18,0% 15,0% 14,2% 15,7% 14% 12% 10% 8% 9,8% 7,7% 6% 5,1% 5,3% 4,6% 4,6% 4% 2% 0% Note: 1 år er lig med 52,25 uge i beregningerne. Varigheden af førtidspensionsforløbene i Midtjylland er generelt kortere end i landet som helhed. Således er den gennemsnitlige varighed af de eksisterende forløb 6,7 år i Midtjylland mod 7,3 år i hele landet, jf. Tabel 3.3, hvilket tyder på, at førtidspensionisterne i Midtjylland i gennemsnit har fået tilkendt førtidspension i en senere alder sammenlignet med resten af landet. Dog har Aarhus generelt en varighed af forløbene der ligger noget lavere end den øvrige region, og under landsgennemsnittet 9. Tabellen viser endvidere fordelingen af varigheden af førtidspensionsforløbene i regionen og hele landet opgjort i fraktiler. Således viser 50 pct. fraktilen (også kaldet medianen) den varighed, som 50 pct. af førtidspensionsforløbene er lig med eller under. Denne er godt 5 år i Midtjylland. Dvs. halvdelen af førtidspensionisterne i Midtjylland har modtaget førtidspension i fem år eller mindre. Endvidere bemærkes det, at over 90 pct. af forløbene har varet længere end et år. Eller omvendt: at under 10 pct. af forløbene har varet mindre end et år. Dette gælder både for Midtjylland og for landet som helhed. Tabel 3.3: Fordeling af varighed (år) på ydelse for førtidspensionister i Midtjylland og hele landet Fraktil/kvartil Aarhus Midtjylland uden Aarhus Midtjylland Hele landet 100% maks. 19,31 19,25 19,31 19,31 99% 18,33 18,93 18,76 19,00 95% 15,85 17,17 17,01 17,26 90% 13,01 15,77 15,27 16,02 75% 3. kvartil 8,02 10,93 10,11 11,44 50% Median 4,29 5,86 5,28 6,03 25% 1. kvartil 1,95 2,62 2,35 2,62 10% 0,71 0,94 0,86 0,94 5% 0,29 0,46 0,36 0,46 1% 0,04 0,04 0,04 0,04 0% min. 0,00 0,00 0,00 0,00 Gennemsnit 5,52 7,13 6,71 7,30 Note: 1 år er lig med 52,25 uge i beregningerne. 9 Landgennemsnittet trækkes især op af Østdanmark, her ligger den gennemsnitlige varighed over 7,5 år.

12 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND BEVÆGELSER IND OG UD AF FØRTIDSPENSION I dette afsnit afdækkes befolkningens bevægelser til og fra førtidspension i Midtjylland. Resultaterne af disse flowanalyser giver et overblik over de "nye" førtidspensionisters karakteristika samt førtidspensionisternes forsørgelsesgrundlage før og efter førtidspension. Afsnittet er delt op i to, der beskriver personer, som i løbet af 2010 henholdsvis tiltrådte eller afgik fra førtidspension. Indledningsvist indeholder Tabel 4.1 en oversigt over antal personer på førtidspension, der i en periode af eller hele 2010 har modtaget førtidspension. Tabel 4.1: Førtidspensionister (personer og fuldtidspersoner), 2010 Personer Fuldtidspersoner Aarhus Region uden Aarhus Region Midtjylland Hele landet Note: Antal personer viser, hvor mange personer der har modtaget førtidspension i kortere eller længere tid i Varigheden af alle forløb i 2010 er omregnet til fuldtidspersoner, således at to personer, der hver har modtaget førtidspension i 6 måneder, tæller som en fuldtidsperson. En fuldtidsperson har altså modtaget førtidspension hele 2010, dvs. 52 uger. 4.1 Tilgang I dette afsnit gives en karakteristik af de personer, som i 2010 startede på førtidspension Køn, alder og etnicitet Når man ser på tilkendelsernes etniske og kønssammensætning bemærkes det, at godt 19 pct. af de personer, der fik tilkendt førtidspension i løbet af 2010, er personer med en etnisk oprindelse i ikke-vestlige lande. Dette illustreres i Tabel 4.2 nedenfor. Det ses også, at der i andelen af nytilkendelser blandt personer med dansk/vestlig baggrund er en lille overvægt af kvinder. Tabel 4.2: Tilgang fordelt på køn og etnicitet, Midtjylland, 2010 Kvinder Mænd I alt Antal % Antal % Antal % Dansk ,3% ,5% ,9% Ikke-vestlig 445 9,6% 437 9,5% ,1% I alt ,0% ,0% ,0% Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Den gennemsnitlige nytilkomne førtidspensionist i Midtjylland er godt 46 år 10. Analyseres aldersfordelingen på undergrupper, afdækkes en række interessante forskelle. Således fremgår det af Figur 4.1, at personer fra ikke-vestlige lande er noget yngre end etniske danskere, når de får tilkendt førtidspension. Særligt de ikke-vestlige mænd trækker gennemsnitsalderen ned. 10 Dette er næsten 2 år yngre end i den tilsvarende analyse for Østdanmark, som viste en gennemsnitsalder for nytilkendelser på 48,0 år.

13 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 11 Figur 4.1: Gennemsnitlig alder for nytilkomne førtidspensionister efter køn og etnicitet, Midtjylland, ,3 46,0 46,7 46,5 46,2 46, ,7 44,1 44, Kvinder Mænd I alt Dansk Ikke-vestlig I alt Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Tabel 4.3 samler resultaterne vedrørende de nytilkomne førtidspensionisters køn, alder og etnicitet. Det mest iøjnefaldende ved tabellen er den relativt store andel ikke-vestlige personer, som får tilkendt førtidspension, før de er rundet 50 år. Således er 72 pct. af de ikke-vestlige personer, der fik tilkendt førtidspension i 2010, under 50 år. For de etniske danskere er andelen 53 pct. Tabel 4.3: Tilgangen af førtidspensionister fordelt på køn, aldersgrupper og etnicitet, Midtjylland, 2010 Dansk Ikke-vestlig I alt Antal % Antal % Antal % Kvinder år 199 5% 19 2% 218 5% år 336 9% % % år % % % år % % % år 111 3% 19 2% 130 3% I alt % % % Mænd år 216 6% 52 6% 268 6% år 257 7% 78 9% 335 7% år % % % år % % % år 155 4% 9 1% 164 4% I alt % % % I alt år % 71 8% % år % % % år % % % år % % % år 266 7% 28 3% 294 7% I alt % % % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Set i lyset af den demografiske udvikling med relativt flere ældre i den danske befolkning er aldersfordelingen af personer, der får tilkendt førtidspension en samfundsmæssig udfordring, med

14 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 12 mindre det lykkes at reducere andelen af en årgang, der får tilkendt førtidspension: Gruppen af personer i slutningen af den erhvervsaktive alder vokser, samtidig med at relativt mange yngre personer står uden for arbejdsstyrken. Konsekvenserne af denne problematik vil blive uddybet yderligere i fremskrivningerne i afsnit Forsørgelsesgrundlag før førtidspension Kontanthjælp og sygedagpenge er de primære ydelser før førtidspension. Dette er både tilfældet i Midtjylland og for landet som helhed. Ud over sygedagpenge og kontanthjælp er fleksjob en tredje hyppig ydelse før tilkendelsen af førtidspension, mens ca. 9 pct. af førtidspensionisterne har været selvforsørgende forud for ydelsesstart 11. Ca. 1 procentpoint af personerne, der kommer fra selvforsørgelse, udgøres dog af personer, der får tilkendt førtidspension umiddelbart efter deres 18 års fødselsdag 12. Tabel 4.4: Forsørgelsesgrundlag før førtidspension, 2010 Aarhus Midtjylland uden Aarhus Midtjylland Hele landet Kontanthjælp 43,1% 30,5% 34,6% 39,0% Sygedagpenge 28,9% 42,2% 37,9% 35,9% Fleksjob 17,8% 15,3% 16,1% 12,9% Selvforsørgelse 6,2% 8,3% 7,6% 9,2% Revalidering 3,0% 3,1% 3,1% 2,0% Andet 0,9% 0,7% 0,8% 1,1% Personer Note: Kategorien "Andet" indeholder blandt andet dagpenge, efterløn, SU, revalidering og barselsdagpenge. Sammenlignes resultaterne inden for regionen, bemærkes, at kontanthjælp vejer relativt tungt i Aarhus. Dette kan formentlig forklares med, at der bor relativt flere unge og personer fra ikkevestlige lande i Aarhus, og netop for unge og personer med en ikke-vestlig baggrund udgør kontanthjælp en af de hyppigste forsørgelsesydelser forud for førtidspension. Der er dog også relativt flere tilkendelser fra fleksjob i Aarhus, mens den øvrige region har relativt flere tilkendelser fra sygedagpenge, sammenlignet med Aarhus og landet som helhed. 59 pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension kommer fra kontanthjælp mod en andel på ca. 29 pct. for etniske danskere. Omvendt kommer relativt få førtidspensionister med en ikke-vestlig baggrund fra fleksjob og sygedagpenge og andet (primært revalidering), ydelser der er relativt store hos de etniske danskere. 11 I analysen i Østdanmark kom flere fra kontanthjælp (43 pct), mens færre kom fra sygedagpenge (35 pct.) og fleksjob (9 pct.) sammenlignet med Midtjylland. 12 Der er her formentlig primært tale om en gruppe af alvorligt handicappede unge.

15 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 13 Tabel 4.5: Forsørgelsesgrundlag før førtidspension efter køn og etnicitet, Midtjylland 2010 Dansk Ikke-vestlig I alt Antal % Antal % Antal % Kvinder Kontanthjælp % % % Fleksjob mv % 32 4% % Sygedagpenge % 91 10% % Selvforsørget 162 4% 32 4% 194 4% Andet 84 2% 15 2% 99 2% I alt % % % Mænd Kontanthjælp % % % Fleksjob mv % 51 6% 294 6% Sygedagpenge % % % Selvforsørget 143 4% 14 2% 157 3% Andet 72 2% 6 1% 78 2% I alt % % % I alt Kontanthjælp % % % Fleksjob mv % 83 9% % Sygedagpenge % % % Selvforsørget 305 8% 46 5% 351 8% Andet 156 4% 21 2% 177 4% I alt % % % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Kategorien "Andet" indeholder blandt andet dagpenge, efterløn, SU, revalidering og barselsdagpenge. 4.2 Afgang I dette afsnit undersøges, hvad der skete med de førtidspensionister, som afgik fra førtidspension i Af Tabel 4.6 fremgår således, at langt hovedparten af de førtidspensionister der forlader ydelsen afgår til folkepension, mens ca. 25 pct. afgår ved døden. Tabel 4.6: Forsørgelsesgrundlag efter førtidspension, 2010 Aarhus Midtjylland uden Aarhus Midtjylland Hele landet Udvandret 1,6% 0,5% 0,7% 0,6% Folkepension 53,2% 64,9% 62,3% 64,4% Død 25,6% 23,8% 24,2% 26,2% Selvforsørget 3,8% 3,0% 3,2% 2,9% Skånejob 15,7% 7,4% 9,2% 5,5% Andet 0,2% 0,4% 0,4% 0,5% Personer Note: Kategorien "Andet" indeholder blandt andet fleksjob, skånejob, SU og efterløn. Analyseres afgangsårsagerne efter køn og etnicitet (Tabel 4.7), ses det, at en relativ stor andel mandlige førtidspensionsmodtagere fra ikke-vestlige lande, afgår til selvforsørgelse. Ca. 4 pct. af mænd fra ikke-vestlige lande afgår til selvforsørgelse mod en andel på ca. 2 pct. blandt etniske danskere. De ikke-vestlige kvinder er ligeledes overrepræsenteret i denne afgangskategori 13. Da førtidspension betegnes som en permanent ydelse, indikerer resultatet, at der findes førtidspensionister, som alternativt kunne være visiteret til en midlertidig ydelse. Tabellen viser også, at andelen af førtidspensionister, der afgår ved døden, er betydelig højere blandt mænd end blandt kvinder, og højere blandt personer med dansk baggrund end blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Til gengæld er der ca. 8 pct. af de ikke-vestlige der er registreret som udvandret, mod 13 Det kan indvendes at der er tale om et meget lille antal i disse kategorier, men undersøgelsen i Østdanmark viste samme tendens.

16 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 14 stort set nul blandt de danske førtidspensionsmodtagere. Kategorien andet består primært af skånejob og enkelte fleksjob. Tabel 4.7: Forsørgelsesgrundlag efter førtidspension efter køn og etnicitet, Midtjylland, 2010 Dansk Ikke-vestlig I alt Antal % Antal % Antal % Kvinder Udvandret 3 0% 9 4% 12 0% Folkepension % 53 24% % Død % 7 3% % Selvforsørget 39 1% 4 2% 43 1% Andet 138 4% 13 6% 151 4% I alt % 86 39% % Mænd Udvandret 6 0% 9 4% 15 0% Folkepension % 69 32% % Død % 25 11% % Selvforsørget 69 2% 8 4% 77 2% Andet 191 5% 22 10% 213 6% I alt % % % I alt Udvandret 9 0% 18 8% 27 1% Folkepension % % % Død % 32 15% % Selvforsørget 108 3% 12 5% 120 3% Andet 329 9% 35 16% % I alt % % % Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Kategorien "Andet" indeholder blandt andet fleksjob, skånejob, SU og revalidering.

17 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND FREMSKRIVNING På baggrund af de historiske tal for til- og afgangen af førtidspensionister er det muligt at beregne den forventede udvikling i bestanden i de kommende år. I dette afsnit præsenteres derfor først udviklingen i tilgangen til og afgangen fra førtidspension i de seneste år. Herefter estimeres den forventede udvikling i bestanden på kort og længere sigt. Analysen bygger på de observerede til- og afgangsprocenter i årene Formålet med fremskrivningerne er at belyse, hvordan udviklingen i antallet af førtidspensionister i Midtjylland vil udvikle sig, hvis de seneste års til- og afgangsmønstre er uændrede, og hvis lovgivningen og indsatserne på områderne holdes konstante. For at forudsige antallet af førtidspensionsmodtagere på længere sigt tages der udgangspunkt i den demografiske udvikling, da til- og afgangsmønstrene for førtidspension varierer på tværs af aldersgrupper såvel som geografi. Eksempelvis forventes gruppen af ældre førtidspensionister generelt at blive mindre i de kommende år, da relativt mange i denne gruppe vil overgå til folkepension, og fordi årgangene, der følger efter, ikke er helt så store. Her er det dog vigtigt at pointere, at til- og afgangsmønstrene samt andelen af førtidspensionister pr. årgang varierer på tværs af kommuner. For at fremskrive andelen af førtidspensionister i regionen såvel som i de enkelte kommuner er der derfor beregnet en gennemsnitlig andel for tilgang til og afgang fra førtidspension pr. årgang pr. kommune og disse andele er koblet med befolkningsfremskrivningen pr. årgang pr. kommune. For at vurdere omfanget af målrettede indsatser på førtidspensionsområdet er den forventede udvikling under to alternative scenarier også beregnet. Disse vedrører en reduktion i andelen af unge førtidspensionister og førtidspensionister med en ikke-vestlig baggrund: Grupper der har oplevet en relativt stor tilgang i de seneste år. Ved at sammenligne det forventede antal førtidspensionister under disse scenarier med udviklingen i basisscenariet er det muligt at belyse, hvilke konsekvenser en indsats over for unge og ikke-vestlige personer vil have for bestanden af førtidspensionister på sigt. 5.1 Til- og afgangsmønstre Fra 2008 til 2010 er der sket en beskeden stigning i den årlige tilgang af førtidspensionister i Midtjylland. Fra en tilgang på personer i 2008 er tilgangen i personer, svarende til en stigning på ca. 4 pct. Det bemærkes, at der især er sket en stigning i tilgangen af yngre personer, som får tilkendt førtidspension. Det kan her bemærkes, at ca. 80 pct. af nytilkendelserne til unge under 30 år skyldes psykiske diagnoser 14. Såfremt tilgangen af unge førtidspensionister forbliver stigende, kan dette udligne det forventede fald i den samlede bestand af førtidspensionister, som ellers kan forventes i de kommende år, hvor en relativ stor del af førtidspensionisterne vil overgå til folkepension. Det må dog også bemærkes at stigningen i tilkendelser af førtidspension i Midtjylland er betydeligt mindre end i den tilsvarende analyse i Østdanmark (stigning på 36 pct. fra 2007 til 2009) Tabel 5.1: Nytilkendelser pr. aldersgruppe pr. år, Midtjylland Ændring % år % år % år % år % år % I alt % 14 KL En helhedsorienteret ungeindsats Partnerskab om unge 2010.

18 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 16 En anden væsentlig ting at bemærke er udviklingen i tilgangen efter etnicitet. Således steg tilgangen af personer med en ikke-vestlig baggrund med 13 pct. fra 2008 til Dette dækker over en absolut stigning på 102 personer: Fra 769 i 2007 til 871 i Figur 5.1: Gennemsnitlig ændring, årlig antal nytilkendelser efter etnicitet, , Midtjylland 14% 13,3% 12% 10% 8% 6% 4% 3,6% 2% 1,5% 0% Dansk Ikke vestlig I alt Note: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er inkluderet i tallene for etniske danskere. Tabel 5.2 nedenfor illustrerer aldersfordelingen af afgangen fra førtidspension. Den største årsag til afgang fra førtidspension er folkepension, hvilket afspejles i aldersfordelingen på de personer, der forlader ydelsen, hvor hovedparten er år, denne tendens kan forventes at fortsætte i de kommende år, set i lyset af den nuværende bestand af førtidspensionister. Tabel 5.2: Afgang fra førtidspension pr. aldersgruppe pr. år, Midtjylland Ændring % år % år % år % år % år % I alt % I Tabel 5.3 nedenfor illustreres nettotilgangen (dvs. tilgang fratrukket afgang) for hvert år i perioden, fordelt på aldersgrupper. Som det fremgår af tabellen er der ikke overraskende en negativ nettotilgang (dvs. en nettoafgang) i gruppen af årige, hvor førtidspensionisterne overgår til alderspension ved det fyldte 65. år, mens der for alle øvrige aldersgrupper er tale om en positiv nettotilgang. Når man ser på den samlede nettotilgang for alle aldersgrupper er denne positiv, hvilket indikerer, at bestanden af førtidspensionister er voksende. Størrelsen på den positive nettotilgang er dog faldende i perioden , hvilket skyldes, at afgangen i gruppen af årige stiger mere i perioden end tilgangen i de øvrige aldersgrupper.

19 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 17 Tabel 5.3: Nettotilgang/-afgang fra førtidspension pr. aldersgruppe pr. år, Midtjylland Ændring i % år % år % år % år % år % I alt % Note: Nettotilgangen beregnes som tilgangen afgangen. 5.2 Scenarier for fremtidig udvikling Nedenfor beregnes et basisscenarium for udviklingen samt tre alternative scenarier. I basisscenariet er til- og afgangsmønstrene for førtidspension pr. årgang pr. kommune uændrede i forhold til de forgangne tre år ( ), men grundet den demografiske udvikling vil til- og afgangen opgjort i antal personer pr. årgang pr. kommune udvikle sig meget forskelligt. Basisscenariet er i store træk beregnet ved at tage tilgangen (i pct.) til førtidspension pr. årgang pr. kommune og lægge til bestanden af førtidspensionister. Herfra trækkes afgangen (i pct.) af førtidspensionister pr. årgang pr. kommune. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at basisscenariet er et alt andet lige scenarie, der tager udgangspunkt i, at de observerede til- og afgangssandsynligheder i de seneste 3 år fastholdes ud i fremtiden. Basisscenariet bygger således bl.a. på, at de relativt store tilgangsprocenter for unge under 30 år og de relativt store afgangsprocenter for personer over 60 år i fremtiden er uændrede i forhold til årgangenes størrelse. Hvorvidt det er realistisk, at en sådan udvikling indfinder sig, er dog ikke sikkert. Dette afhænger blandt andet af udvikling i lovgivning, tilkendelsespraksis, befolkningen sundhedstilstand mv Basisscenariet Såfremt til- og afgangsmønstrene for førtidspension er uændrede i forhold til , forventes antallet af førtidspensionister at stige med ca. 2,5 pct. årligt frem til 2015, svarende til en samlet stigning på knap 13 pct. Grundet de små variationer i de årlige stigningstakster kan udviklingen se meget lineær ud, dette skyldes bl.a., at trenden i befolkningens størrelse og aldersprofil er forholdsvis stabil over så kort en periode som fem år.

20 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 18 Figur 5.2: Forventet udviklingen i antallet af førtidspensionister, Midtjylland, Basisscenarie Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger). Den forventede stigning i antallet af førtidspensionister skyldes primært de relativt store tilgangsprocenter blandt unge under 30 år, der kombineret med den demografiske udvikling vil udligne faldet forårsaget af relativt store afgangsprocenter hos især de ældste førtidspensionister. Således forventes antallet af førtidspensionister under 30 år at blive væsentligt forøget i de kommende år, mens antallet af førtidspensionister over 30 år forventes at falde. Da fremskrivningsmetoden afhænger af til- og afgangsmønstrene for førtidspension pr. årgang i de enkelte kommuner samt den demografiske udvikling - ligeledes på kommuneniveau - er det fremtidige scenarie forskelligt fra jobcenter til jobcenter. Således forventes udviklingen i antallet af førtidspensionister at stige markant i blandt andet Aarhus og Syddjurs, mens kun Norddjurs og Ikast-Brande vil opleve et fald. Disse forskelle mellem jobcentrene skyldes både forskelle i antallet af tilkendelser i de forskellige aldersgrupper, og forskelle i alderssammensætningen af den eksisterende bestand af førtidspensionister i hvert jobcenter.

21 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 19 Figur 5.3: Forventet udvikling i antallet af førtidspensionister Basisscenarie Lemvig Favrskov Horsens Herning Silkeborg Skanderborg Viborg Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Norddjurs Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger). Odder Samsø Randers Holstebro Struer Skive Hedensted Syddjurs Aarhus Kilde: DREAM og Generelt vil den forventede udvikling i antallet af førtidspensionister være stigende i hele regionen, men særligt Aarhus kan forvente en markant stigning i de kommende år set i absolutte tal 15. Når man ser på den procentvise stigning (Figur 5.4) ses det dog, at Aarhus faktisk ligger en smule lavere end resten af regionen. Figur 5.4: Forventet kumuleret procentvis stigning, i forhold til % 14% 12% 10% 8% 6% 4% Aarhus Midtjylland uden Aarhus 2% 0% Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger) Scenarie 1: Tilgangen af unge under 30 år halveres I det første alternative scenarie for udviklingen undersøges derfor konsekvenserne for udviklingen i antallet af førtidspensionister, såfremt det lykkes at halvere andelen af en årgang under 30 år, der får tilkendt førtidspension. Dvs. tilgangsprocenten pr. årgang pr. kommune er det halve af, hvad den er i basisscenariet. Effekten af en halvering af tilgangsprocenten er størst i de kommuner, der har et relativt stort antal førtidspensionister under 30 år i forhold til befolkningen (18-29 år). Figur 5.5 viser konsekvenserne af scenariet med halvering af tilgangsprocenten sammenlignet med basisscenariet. Fi- 15 Det kan være interessant i denne sammenhæng at bemærke, at København har et forventet fald i bestanden i de kommende år.

22 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 20 guren illustrerer den gennemsnitlige årlige forskel mellem de to scenarier i perioden Scenariets betydning giver en nedgang i antallet af personer i bestanden, som for de fleste kommuners vedkommende er forholdvis stabil i hele perioden Nedgangen er dog også forholdsvis begrænset, og varierer fra 20 personer i Ikast-Brande til 49 personer i Lemvig. Figur 5.5: Gennemsnitlig årlig forskel mellem scenarie 1 og basisscenariet Ikast-Brande Samsø Norddjurs Aarhus Hedensted Ringkøbing-Skjern Holstebro Odder Silkeborg Skanderborg Favrskov Horsens Randers Skive Struer Viborg Herning Syddjurs Lemvig Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger) Scenarie 2: Andelen af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande afspejler gruppens andel af befolkningen I den eksisterende bestand er andelen af personer fra ikke-vestlige lande, som modtager førtidspension, højere end deres generelle andel af befolkningen. I det andet scenarie undersøges derfor konsekvenserne, hvis andelen af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande er den samme som andelen af personer med ikke-vestlig baggrund i forhold til befolkningen generelt (18-64 år) i de enkelte kommuner. For Midtjylland indebærer dette scenarie, at antallet af førtidspensionister i gennemsnit vil blive reduceret med knap personer i perioden Det er især Aarhus, der vil opleve et fald, idet det er her andelen af ikke-vestlige førtidspensionister i forhold til befolkningen er størst. Således forventes et gennemsnitligt fald på knap i forhold til basisscenariet i Aarhus, mens det næststørste gennemsnitlige fald blot udgør ca. 220 personer i Randers. 16 Det bemærkes at scenarierne er beregnet ved at justere tilgangsprocenterne i referenceperioden ( ), hvilket svarer til en situation hvor scenariets forudsætninger er fuldt indarbejdet. Konsekvenserne slår således fuldt ud igennem allerede i fremskrivningens første år. Hvis ændringen først gennemføres i dag, vil der være en længere tilpasningsperiode, før de skitserede gevinster er realiserede.

23 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 21 Figur 5.6: Forventet udvikling i antallet af førtidspensionister i Midtjylland Basis Scenarie 2 Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger). Figur 5.7 viser den gennemsnitlige forskel mellem scenariet, hvor andelen af ikke-vestlige førtidspensionister er reduceret, så den svarer til andelen af ikke-vestlige personer i befolkningen generelt (scenarie 2), og basisscenariet. Aarhus kommune har både en relativ høj bestand og en relativ stor nettotilgang af førtidspensionister fra ikke-vestlige lande. Derfor vil Aarhus have den højeste gevinst i scenarie 2 i absolutte termer. Figur 5.7: Gennemsnitlig forskel mellem scenarie 2 og basisscenariet Samsø Lemvig Odder Hedensted Favrskov Struer Syddjurs Norddjurs Ringkøbing-Skjern Skanderborg Skive Ikast-Brande Holstebro Viborg Silkeborg Herning Horsens Randers Aarhus Note: I enkelte kommuner indebærer en andel af ikke-vestlige førtidspensionister på samme niveau som de ikke-vestlige personers andel af befolkningen generelt en stigning. Dette gælder for Samsø, hvor andelen af ikke-vestlige førtidspensionister er mindre end andelen af ikke-vestlige indvandrere i forhold til befolkningen generelt. Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger).

24 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 22 Analyseres de samlede effekter af scenarie 1 og scenarie 2 for de enkelte kommuner identificeres i alle tilfælde gevinster i form af betydelige fald i antallet af førtidspensionister. Således viser Figur 5.8 i stedet for det absolutte fald i antallet af førtidspensionister fra 2010 til 2015, såfremt scenarie 1 og scenarie 2 realiseres. Igen skiller særligt Aarhus sig ud, hvilket både skyldes det høje absolutte antal førtidspensionister i kommunen, og den store relative gevinst ved realiseringen af scenarie 2 i Aarhus. Figur 5.8: Samlet konsekvens af scenarie 1 og scenarie 2 (fald i antallet af førtidspensionister), Samsø Hedensted Odder Favrskov Lemvig Norddjurs Struer Ringkøbing-Skjern Syddjurs Skanderborg Ikast-Brande Holstebro Skive Viborg Silkeborg Herning Horsens Randers Aarhus Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger) Scenarie 3: Hvis udviklingen skal holdes konstant på 2010-niveauet Konsekvenserne af ovenstående to scenarier er ikke i sig selv store nok til at vende en forventet stigende udvikling i antallet af førtidspensionister i Midtjylland frem mod 2015 til et fald. Som følge af de seneste års relativt store nettotilgange til førtidspension på tværs af køn, alder og etnicitet skal der generelt meget til for at vende en udvikling, der er baseret på uændrede til- og afgangsmønstre. Men hvor meget?

25 BEVÆGELSER TIL OG FRA FØRTIDSPENSION I MIDTJYLLAND 23 Figur 5.9: Forventet udvikling i antallet af førtidspensionister i Midtjylland Basis Hver 7. undgår f ørtidspension Kilde: DREAM og Danmarks Statistik (befolkningsfremskrivninger). Figur 5.9 viser resultatet af en beregning, hvor den absolutte tilgang til førtidspension i hver årgang i hver kommune er reduceret med 15 pct. Dette svarer til, at hver syvende person i hver årgang i hver kommune (jobcenter), som i dag får tilkendt førtidspension, i stedet opnår et alternativt forsørgelsesgrundlag. Det beskrevne scenarie er ikke den eneste måde, hvorpå udviklingen i antallet af førtidspensionister kan holdes i bero. Men det illustrerer omfanget af den ændring i tilgangen der skal til, hvis reduktion af tilgangen alene skal opveje konsekvenserne af den demografiske udvikling.

26 1-1 BILAG 1 METODISKE BEMÆRKNINGER Dette bilag indeholder en beskrivelse af data samt en række metodiske bemærkninger i forhold til de gennemførte analyser. Data Analysen bygger på oplysninger fra individdatabasen DREAM (se Boks 5.1). Oplysningerne i den seneste version af denne database ved opgørelsestidspunktet går frem til og med uge 52, Boks 5.1: DREAM DREAM er en forløbsdatabase baseret på oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet samt Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Databasen omfatter samtlige personer, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra 1991 og frem. Dermed omfatter DREAM ca. 4 mio. personer. Ydelsesarten angives ugevis for hver enkelt person, og DREAM er således yderst velegnet til forløbsanalyser over tid, effektanalyser mv. Det er vigtigt at bemærke, at der alene kan registreres én ydelse pr. uge pr. person. Ved dannelsen af registeret overskrives der i nogle tilfælde koder. I den forbindelse gælder, at ledighedsoplysninger har højere prioritet end kontanthjælpsdata. Af den grund bør DREAM ikke anvendes til deciderede bestandsopgørelser, da disse aldrig vil være sammenlignelig med bestandsopgørelser baseret på oprindelige datakilder. Bestandsanalysen i afsnit 3 er altså ikke direkte sammenlignelig med de officielle bestandsstatistikker. Opgørelse af førtidspensionister DREAM registrerer førtidspension på baggrund af udbetalingsdata fra KMD. I forbindelse med den aktuelle analyse har det vist sig, at der skal udøves forsigtighed ved programmeringen af forløbsanalyser på førtidspensionsområdet i DREAM, da der er et stort omfang af huller i registreringen af førtidspension i DREAM. Med huller forstås, at en periode med førtidspension er afbrudt af en periode på typisk 4 eller 8 uger uden registreret ydelse (selvforsørgelse), hvorefter der igen optræder førtidspension. Ved en klassisk forløbsanalyse, hvor man blot leder efter et skift af ydelse i DREAM (eller evt. et skift til 4 uger sammenhængende ydelse), vil man derfor overvurdere omfanget af overgange mellem selvforsørgelse og førtidspension ganske betydeligt. For at imødegå problematikken med huller i førtidspensionsforløbene har vi i den aktuelle analyse valgt, når vi støder på en periode med selvforsørgelse, at køre videre hen over denne periode og se, om der igen forekommer førtidspension på et senere tidspunkt. Hvis dette er tilfældet, registreres forløbet ikke som afsluttet til selvforsørgelse, men som et sammenhængende førtidspensionsforløb. Kun i de tilfælde, hvor der ikke igen forekommer førtidspension frem til grænsen for referenceperioden, registreres forløbet som afsluttet til selvforsørgelse. I praksis viser denne metode, at stort set ingen sager afslutter til selvforsørgelse. Fremskrivning I valget af tidsserie til fremskrivning af antallet af førtidspensionister har en ændret opgørelsesmetode i 2006 været afgørende. I 2006 overgik man til en ny datakilde for førtidspension i DREAM. Tidligere var DREAM baseret på tilgangsdata fra Den Sociale Ankestyrelse, hvilket reelt betød, at DREAM undervurderede antallet af personer, som modtog førtidspension. Men med virkning fra 2. kvartal 2006 baseredes DREAM på udbetalingsdata fra KMD. Hermed omfatter DREAM alle personer, som har fået udbetalt førtidspension. Udtrækket fra KMD omfatter alle personer, som siden årtusindeskiftet har modtaget førtidspension. Grundet databruddet anvendes alene data fra efter 2007.