Jobcenter Gladsaxe. Beskæftigelsesplan for indsatsåret 2010

Transkript

1 Jobcenter Gladsaxe Beskæftigelsesplan for indsatsåret Indledning Beskæftigelsesplanen er jobcentrets plan for, hvordan jobcentret møder de beskæftigelsespolitiske udfordringer. Planen revideres hvert år. Den bygger på analyser af arbejdsmarkedet, beskæftigelsesministerens mål, kommunens resultatkrav og en revisionen af jobcentrets resultater. Beskæftigelsesplanen tager desuden højde for de ændrede konjunkturer og den nuværende ledighedsudvikling. Formålet med beskæftigelsesindsatsen er at støtte kommunens borgere i at få eller bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet, at støtte kommunes borgere i at få eller bevare tilknytningen til uddannelsessystemet samt at sikre, at virksomhederne både i kommunen og udenfor kommunen kan få den ønskede arbejdskraft. 2. Ministerens mål og kommunens resultatkrav Beskæftigelsesministeren har udmeldt 3 beskæftigelsespolitiske mål for 2010: Beskæftigelsesministerens 1. mål. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. På baggrund af ministerens mål foreslår de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Gladsaxe følgende ambitionsniveau: Antallet af ledige dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders ledighed må i december 2010 højst udgøre 1460 personer. Beskæftigelsesministerens 2. mål. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 1 På baggrund af ministerens mål foreslår den ansvarlige for den kommunale beskæftigelses indsats i Jobcenter Gladsaxe følgende ambitionsniveau: Antallet af sygedagpengemodtagere december 2010 må ikke overstige antallet af sygedagpengemodtagere i december Der tages forbehold for politisk godkendelse J. nr G01 1

2 Beskæftigelsesministerens 3. mål. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge (kontanthjælps-, starthjælps, introduktionsydelses, og dagpengemodtagere) under 30 år begrænses mest muligt. På baggrund af ministerens mål foreslår den ansvarlige for den kommunale beskæftigelsesindsats i Jobcenter Gladsaxe følgende ambitionsniveau: Målet er at holde antallet af unge ledige (dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere) på under 400 fuldtidspersoner i Kommunen har herudover vedtaget følgende resultatkrav for 2010: Andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er i aktivering, er i 2010 i gennemsnit 29 pct 2. Gladsaxe Kommunes position i Beskæftigelsesregionens klynge af sammenlignelige jobcentre skal i 2010 forbedres i forhold til 2008 hvad angår aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere 3. Det gennemsnitlige antal af sygedagpengesager af mere end 52 ugers varighed må ikke overstige niveauet i I 2008 var der i gennemsnit 69 sager med en varighed op mere end 52 uger, hvilket er resultatkravet i Jobcenter Gladsaxe ligger blandt de øverste to i klyngen af sammenlignelige jobcentre hvad angår udviklingen af unge (kontanthjælps-, starthjælps, introduktionsydelses, og dagpengemodtagere) under 30 år 5. I 2010 må jobplaner, som borgeren ikke ønsker at underskrive, eller hvor borgeren klager over jobplanen, højst udgøre 5 % af det samlede antal jobplaner 6. Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i alderen år må i 2010 ikke overstige de i budgettet fastsatte udgifter, hvilket svarer til kr. (2009 p/l). Budgettallet omfatter ydelser i form af kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension 7. 2 Der er tages forbehold for politisk godkendelse. 3 Der tages forbehold for politisk godkendelse 4 Der tages forbehold for politisk godkendelse 5 Der tages forbehold for politisk godkendelse 6 Der tages forbehold for politisk godkendelse 7 Der tages forbehold for politisk godkendelse J. nr G01 2

3 Hidtil har målsætningen for beskæftigelsen hos ikke-vestlige indvandrere været, at beskæftigelsesfrekvensen skulle stige år for år. Set i lyset af den stigende ledighed anses det dog ikke for realistisk at opnå en yderligere stigning i 2010 i forhold til det niveau, som er opnået tidligere år. Målet for 2010 er derfor i stedet, at Gladsaxe Kommunes position i Beskæftigelsesregionens klynge af sammenlignelige jobcentre er uændret i forhold til 2008 hvad angår beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere 8. Antallet af virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktikker og løntilskud) skal være større i 2010 end i 2009 og målrettes brancher med jobåbninger. I 2008 var der 83 helårs personer i virksomhedspraktik og 16 helårspersoner i løntilskudsjob. 3. Beskrivelse af de vigtigste udfordringer De vigende konjunkturer betyder, at antallet borgere, der henvender sig i Jobcentret er steget markant og mulighederne for at få ledige i job igen herunder særligt de borgere, som har vanskeligheder udover ledighed er væsentligt forringet. De ydre vilkår for at opnå resultater er således blevet vanskeligere. I denne situation er det vigtigt at have de tilbageværende muligheder for øje, og udnytte dem bedst muligt. For regionen gælder, at ca. 1/3 af arbejdsstyrken skifter job årligt. Det betyder, at der overordnet set faktisk er jobåbninger. Det gælder blandt andet på de mindre konjunkturfølsomme områder som SOSU området, lægesekretær, undervisning, visse dele af serviceområdet (IT, revision og rengøring) samt tjener/kokke. Desuden forventes uddannelsessystemet at opsuge flere, når alternativet til uddannelse er ledighed. De vigende konjunkturer rammer de enkelte brancher meget forskelligt, og ledighedsudviklingen rammer følgelig skævt. Hårdest ramt er de ufaglærte. Inden for for eksempel fremstillingsindustrien er der faldende beskæftigelse. Det rammer Jobcenterets målgrupper dobbelt, fordi det også er den type brancher, der i perioder med høj beskæftigelse har opsuget de kontanthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed. Ud over de ufaglærte rammes især de faglærte inden for byggebranchen, yngre mænd generelt samt nyuddannede akademikere. For Gladsaxe specifikt gælder, at især 3F-området er berørt med 40 forsikrede ledige ud af i alt 166 forsikrede ledige (tal for arbejdskraftreserven dec. 2008). Men også HK området i Gladsaxe er berørt af relativ stor ledighed. Beskæftigelsespolitisk står vi med en blandet udfordring om på samme tid at få den ledige arbejdskraft hurtigst muligt over i de erhvervsområder, der kan opsuge arbejdskraft, mens der på længere sigt skal der tages højde for en faldende arbejdsstyrke. Dette skal indtænkes i såvel arbejdet med brancheskift som uddannelsesstrategi. Fokuspunkter som følge af resultatrevisionen 8 Der tages forbehold for politisk godkendelse J. nr G01 3

4 Resultatrevisionen skal inddrages som en del af grundlaget for at udarbejde beskæftigelsesplanen. Fordi der er tale om bagudrettede data, og ledighedsudviklingen siden er vendt, giver det bedst mening at give plads til den store udfordring det er, at holde ledighedsudviklingen mest muligt i ave. Der er dog grund til at nævne, at Gladsaxe med en beskæftigelsesfrekvens på 59,2 pct. (2007) for gruppen af ikke-vestlige indvandrere fortsat har potentiale for forbedring, og dermed grundlag for at yde en indsats i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Ligesom det er værd at bemærke, at jobcenteret igennem længere tid har haft en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere. 4. Mål og strategi for den borgerrettede indsats Under punkt 4 beskrives, hvordan jobcentret vil sikre fokus på den fortsat aktive linje i beskæftigelsesindsatsen, samt hvordan der sikres fokus på at fastholde borgere i beskæftigelse, fokus på ungeindsatsen samt indsatsen overfor sygedagpengemodtagere. Strategi for arbejdsmarkedsparate ledige Ret og pligt I en tid, hvor flere mennesker oplever ufrivillig arbejdsløshed, er det vigtigt, at have ekstra fokus på, at de ledige får den vejledning og støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet, de har krav på. Jobcenter Gladsaxe vil derfor gøre en stor indsats for at sikre opfyldelse af minimumsrettighederne. Det er tilsvarende vigtigt at holde fast i, at rådighedsforpligtelsen gælder, uanset at det ikke er muligt for den ledige at opnå beskæftigelse inden for det erhvervsområde, pågældende ønsker. Jobcenteret vil således sætte yderligere fokus på, at de ledige stiller sig til rådighed for arbejde eller opkvalificering inden for de områder, hvor der fortsat mangler arbejdskraft. Tidlig indsats I forhold til kontanthjælpsmodtagere har Jobcenteret haft succes med at vende i døren ved den indledende samtale i Jobbutikken, samt at give tilbud om straksaktivering i form af det interne jobsøgningsforløb, Jobviften. Pr. april 2009 viser tilbuddet fortsat god effekt, hvorfor denne strategi som udgangspunkt videreføres. Jobcenteret vil være opmærksom på eventuelle ændringer i målgruppen af kontanthjælpsmodtagere, og løbende vurdere, om nogle af de nyledige kontanthjælpsmodtagere, sådan som tilfældet er for dagpengemodtagerne, skal forsøge sig med selvformidling i en kortere periode, inden Jobviften tilbydes. På den måde vil de ledige, der selv kan bringe sig tilbage på arbejdsmarkedet, ikke optage pladser for dem, der har behov for støtte. Som resultat af et nu afsluttet LBR-udviklingsprojekt (afsluttet i LBR regi pr ) anvendes Jobviften tillige som tilbud for dagpengemodtagere, dog ikke som straksaktivering. De seneste måneders erfaringer indikerer, at især de ufaglærte ledige profiterer af tilbuddet, fordi de ufaglærte forsikredes kompetenceprofiler ofte ligner kontanthjælpsmodtagernes kompetenceprofiler, som medarbejderne i Jobviften er vant til at arbejde med. Jobcenteret vil J. nr G01 4

5 i 2009 have øget fokus på, hvilke målgrupper, der profiterer af tilbuddet, og hvornår i ledighedsperioden der bedst sættes ind. Linjen for nyledige dagpengemodtagere er anvendelse af Hurtig i Gang (HiG) udbuddet, der er et landsdækkende udbud af beskæftigelsesindsatsen, hvor nyledige får en aktiv og intensiv indsats tidligt i ledighedsforløbet, så de hurtigere vender tilbage til job. Hurtig i gang vil særligt målrettes og bruges til personer/grupper, der er truet af langtidsledighed. Med de tendenser som der er p.t. på arbejdsmarkedet vil særligt de årige nyledige være en oplagt gruppe som bliver udlagt både med kontaktforløb og aktivering, da denne gruppe har vist sig at være svær at få ind og fastholde på arbejdsmarkedet ved ændrede konjunkturforhold. Aktiv linje målrettet brancher med jobåbninger For de ledige, der ikke kommer i arbejde eller uddannelse i den tidlige indsats, skal Jobcenteret ved hjælp af en klar aktiv linje sikre, at ledighed ikke bliver til langtidsledighed for den enkelte borger. Jobcenteret har i de senere år vist en evne til at styre beskæftigelsesindsatsen i retning af flaskehalsområderne, og har således anvendt midlerne fra flaskehalsbevillingen. Denne retning skal fastholdes både, hvis planen er, at den ledige skal i arbejde, og hvis planen er, at den ledige skal i uddannelse. Her tænkes uddannelse i bred forstand, for eksempel også som elev eller voksenlærling. Ufaglærte ledige Den aktive linje indebærer, at mange ledige skal motiveres til brancheskift. I en ledighedsstruktur, hvor de ufaglærte er særligt hårdt ramt, giver det særlige udfordringer. Der er således tale om en målgruppe af ledige, der for en relativt stor dels vedkommende har vanskeligt ved at gennemføre omskolingsforløb, hvilket på et vist niveau, vil være en forudsætning for at opnå ansættelse inden for de brancher, der har jobåbninger. Jobcenteret vil bestræbe sig på at være med helt fremme, når der skal tænkes i nye metoder og løsninger for at lykkes med at omdirigere den ufaglærte arbejdskraft. Akademikere Det er Jobcentrets strategi, at ledige med længerevarende videregående uddannelse (LVU'ere) henvises til kontakt- og aktiveringsforløb hos andre aktører med henblik på, at de hurtigst muligt kommer i job. For at understøtte og styrke denne beskæftigelsesindsats, har jobcentrene indgået en aftale med 12 andre kommuner om at samarbejde om LVUindsatsen. Denne aftale betyder, at indsatsen overfor ledige akademikere skal udlægges efter 4 og 7 måneders ledighed og skal være udlagt til anden aktør i et år eller indtil den ledige kommer i ordinært arbejde. For så vidt angår LVU erne benyttes det landsdækkende udbud for stat og kommune. Jobcentret samarbejder desuden med AC a-kasserne. Dette samarbejde udvikles og forsættes. Eksempelvis eksisterer der en aftale med AC a-kasserne om, at de kontakter jobcentret, ligeså snart deres medlem bliver ledig, så der kan etableres en tidlig indsats. Ledige med ikke-vestlig baggrund Koncentrationen af ledige, hvor det er den ikke-vestlige baggrund, sprog eller kultur, der er hovedbarrieren for at komme på arbejdsmarkedet, er fortsat koncentreret på kontanthjælpsmodtagere, hvorimod jobcenteret ikke oplever at målgruppen vægter tungt blandt dagpengemodtagerne. J. nr G01 5

6 Med udgangen af juni 2009 afsluttes, Virksomhedsrettet Integration Projekt 2 (VIP2), der udspringer af firpartsaftalen, hvor Gladsaxe sammen med 5 andre kommuner har været metodekommune for videreudviklingen af jobpakker efter den såkaldte trappemodel, hvor ideen er, at der etableres et sammenhængende forløb, som trin for trin kvalificerer borgeren til et bestemt arbejde. Lokalt har VIP2 været forankret politisk såvel i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget som i LBR. På de indre linjer har indsatsen været udført af et særligt integrationsteam, hvor den særlige indsats har været finansieret gennem en særlig pulje, hvor staten finansierer 5 jobkonsulenter frem til (se bilag). Projektet har været målrettet kontanthjælpsmodtagere i matchgrupperne 3 og 4, og har i Gladsaxe der ud over været anvendt på målgruppen af selvforsørgende (familiesammenførte) fra ikke-vestlige lande. Det er fremgået af de løbende evalueringer af projektet, er det ikke er uden udfordringer at bringe målgruppen ind på arbejdsmarkedet. Men de ikke-vestlige borgere i Gladsaxe vurderes dog at have profiteret af projektet, og planen er at videreføre projektets arbejdsmetode og udarbejdelse jobpakker frem til udgangen af Jobcenteret arbejder som en integreret del af VIP2 desuden med en strategi om at tilbyde dansk på arbejdspladsen i samarbejde med Hellerup Sprogskole. Også denne strategi omfatter målgrupperne 3 og 4. Tilbuddet vil tillige kunne anvendes af dagpengemodtagere med specifikke sproglige vanskeligheder. Strategi for sygedagpengemodtagere Jobcenter Gladsaxe har udarbejdet en særlig strategi for sygedagpengeområdet for 2008 (bilag). Strategien er forankret i Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.. Sygedagpengestrategi for 2009 og 2010 ligger i forlængelse af strategien for Der tages højde for trepartsaftalen. Strategi for unge år Arbejdsmarkedsparate unge Ledigheden blandt unge især ufaglærte mænd er stærkt stigende, og jobcenteret er samfundsmæssigt og menneskeligt forpligtet til at sikre, at særligt de unges ledighed ikke udvikler sig til langtidsledighed. Strategien for de unge er, at de via uddannelse skal opnå kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. De unge er omfattet af en intensiveret udgave af jobcenterets generelle strategi for arbejdsmarkedsparate ledige (jvf. ovenfor) som følge af de særlige rettigheder og pligter som unge har i forhold til uddannelsesrettede og sammenhængende aktiveringsforløb. En væsentlig del af den strategiske ungeindsats følger således de særlige lovregler på området der følges op qua den særlige overvågning af resultaterne. For at styrke den tidlige ungeindsats yderligere, afsøges og anvendes målrettede tilbud for dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere har LBR endvidere vedtaget projektet Fremrykket indsats for unges vej til job og uddannelse. Målgruppen for projektet er kontanthjælpsmodtagere i matchgrupperne 1-3, og projektet går ud på at udvikle metoder til at støtte de unge ud i arbejde eller uddannelse allerede inden de når at ansøge om kontanthjælp. Og - hvis uddannelsen først starter måneder efter ansøgningstidspunktet - at motivere de unge til at arbejde frem til uddannelsesstart frem for at modtage kontanthjælp; blot få timers ugentligt arbejde giver højere indkomst end kontanthjælpsniveauet for de unge. Unge med diffuse problemer J. nr G01 6

7 Parallelt med den intensive indsats for de arbejdsmarkedsparate unge, er det afgørende, at de unge, der har andre og særlige problemer, fortsat prioriteres. Disse unge, der har behov for støtte, og nogen gange massiv støtte, for at opnå forankring og fastholdelse på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, er jobcenteret i lige så høj grad forpligtet til at gøre en særlig indsats for. Strategien for disse unge er at kombinere mentorer på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen med sociale mentorer eller fornuftige voksne der i højere grad kan arbejde med de sociale og psykiske barrierer, der karakteriserer denne gruppe af unge, og som betyder, at de har meget vanskeligt ved at opnå tilknytning til og (især) fastholde tilknytning til arbejdspladser samt gennemføre opkvalificerings- eller uddannelsesforløb. Selve indsatsen kan rodfæstes i jobcenteret, idet lovgivningen vedrørende mentorer er ændret, så det nu er muligt for jobcenteret at anvende sociale mentorer, eller indsatsen kan forankres andetsteds i kommunen. Det afgørende er, at jobcenteret har mulighed for at bestille en type håndholdt indsats, der matcher de særlige problemer og behov, disse unge har. I forhold til virksomhedssamarbejdet omkring denne målgruppe af unge har jobcenteret igennem 2009 deltaget som metodekommune i 4K -projektet, hvor der i samarbejde med DISCUS A/S etableres praktikcentre på en række udvalgte virksomheder. Projektet er forankret i det Lokale Beskæftigelsesråd. Der er i projektperioden afprøvet og videreudviklet et særligt koncept for samarbejdet med virksomhederne, de såkaldte virksomhedscentre, hvor ideen er at samme virksomhed har flere unge i længere praktikforløb. Projektet udløber med udgangen af 2009, men det er en del af ungestrategien at videreføre virksomhedscentre i disse særdeles rummelige virksomheder. Unge med funktionsnedsættelse Også blandt ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobbere ses en gruppe af unge. Indsatsen for denne gruppe er omfattet af Det Lokale Beskæftigelsesråds projekt HR- projekt for mennesker med funktionsnedsættelse, som er nærmere beskrevet neden for under strategien for ikke arbejdsmarkedsparate borgere. Strategi for ikke arbejdsmarkedsparate borgere Strategien for ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er at øge den tidlige stillingtagen til retningen i den videre sagsbehandling, det vil sige, om en borger med andre problemer end ledighed skal opkvalificeres til det ordinære arbejdsmarked eller afklares til anden forsørgelse. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i forbindelse med udmøntningen af en budgetnote skabt grundlag for at jobcenteret har ansat en socialfagligt uddannet visitator til at give sagen retning allerede fra ansøgningstidspunktet. For ikke arbejdsmarkedsparate borgere med funktionsnedsættelse, der modtager ledighedsydelse eller er i fleksjob, har LBR iværksat HR- projekt for mennesker med funktionsnedsættelse. Formålet er, i samarbejde med LO Storkøbenhavn, at etablere et netværk af virksomheder, der arbejder målrettet med Corporate Social Responsibility i forhold til det rummelige arbejdsmarked samt at etablere en jobklub i samarbejde med kursisterne, hvor kursisterne anvender deres netværk til at hjælpe sig selv og medkursister, og hvor der ydes professionel vejledning i jobsøgning målrettet det rummelige arbejdsmarked. Endelig er det formålet at yde borgere, der arbejder i fleksjob, men som er i risiko for stillingsophør, en særlig tilrettelagt indsats så de kan bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. J. nr G01 7

8 5. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Jobcenteret arbejder målrettet på at øge samarbejdet med netop de virksomheder (og uddannelsesinstitutioner) der opsuger den arbejdskraft, der netop nu bliver ledig. Samtidig har jobcenteret fokus på at det rummelige arbejdsmarked skal opdyrkes parallelt. Arbejdsmetoder Den vigtigste og største del af kontaktfladen mellem jobcenteret og virksomhederne udmøntes i konsulenternes daglige arbejde med at formidle arbejde og tilrettelægge opkvalificeringsforløb på virksomhederne. Fagligt og strategisk er Jobviften jobcenterets spydspids i det virksomhedsrettede arbejde, og medarbejderne har typisk salgsmæssig baggrund. Der ud over arbejder jobcenteret metodisk med virksomhedscentre, som er nærmere beskrevet under strategien for unge, med opdyrkning af CSR virksomheder som beskrevet under strategien for ikke arbejdsmarkedsparate ledige samt med partnerskabsaftaler. Markedsføring Det er væsentligt, at Jobcentret hele tiden er synligt for virksomhederne, og at der i det virksomhedsrettede arbejde er fokus på en kontinuerlig dialog. For at understøtte dette har Det Lokale Beskæftigelsesråd vedtaget projektet Markedsføring af Jobcenter Gladsaxe. Projektet, der udløber med udgangen af 2010, skal sikre, at virksomheder, der kontakter Jobcenter Gladsaxe, får kvalificeret vejledning omkring rekrutteringssituationen i den konkrete branche. Desuden skal virksomhederne have en vejledning i synliggørelse af jobannoncer i forskellige medier med henblik på at tiltrække motiveret arbejdskraft. Projektet skal desuden markedsføre og synliggøre Jobcenter Gladsaxes vifte af tilbud overfor private og offentlige virksomheder, der ønsker et samarbejde omkring restgruppen af ledige. I den forbindelse skal projektet sikre, at forskellige kommunikationskanaler som for eksempel brochurer og internettet afprøves og vedligeholdes. Varsling og arbejdsfordeling Ved større afskedigelser eller andre typer af varslinger har jobcenteret ansvar for at rådgive og vejlede de ansatte og virksomheden. Denne praksis forsættes og udvikles i takt med behovet. Hvis virksomheden har behov for eller interesse i jobcenterets assistance ud over informationsmøder og lignende, skal jobcenteret overveje muligheden for at kunne tilvejebringe for eksempel tilbud om direkte formidling til andet arbejde, omskolings- og opkvalificeringsinitiativer, jobsøgnings- og afklaringsinitiativer mv., i opsigelsesperioden med det formål at forbedre de afskedigedes muligheder for at finde nyt arbejde. Ved arbejdsfordeling - det vil sige hvor arbejdet fordeles til alle ansatte i virksomheden, og de ansatte herefter får mulighed for supplerende dagpenge - under 13 uger, skal jobcentret forsat godkende ansøgning om arbejdsfordeling fra virksomheder. J. nr G01 8

9 6. Strategi for inddragelsen af andre aktører Under punkt 6 beskrives Jobcentrets brug af og strategi for brug af andre eksterne aktører, der i en aftalt periode varetager beskæftigelsesindsatsen inklusive myndighedsopgaver helt eller delvist - for jobcenteret. Andre aktører kan for eksempel være private virksomheder eller konsulentfirmaer. Herudover beskrives jobcentrets brug af eksterne leverandører, som i en nærmere aftalt periode varetager aktiveringsindsatsen, arbejdsprøvning med videre vedrørende nærmere fastlagte målgrupper for jobcentret. Andre aktører Jobcentret skal udlægge indsatsen for ledige med længerevarende videregående uddannelse (LVU'ere), hvilket er nærmere beskrevet under strategien for arbejdsmarkedsparate ledige, akademikere. Jobcentrene forventer at anvende serviceudbuddet i forhold til ledige der er fyldt 55 år. Jobcenteret forventer at anvende Erhvervscenter Espelunden Nord som anden aktør til udarbejdelse af ressourceprofiler. Eksterne leverandører Jobcenter Gladsaxe samarbejder derudover med en række eksterne leverandører om bl.a. afklaringsforløb, opkvalificeringsforløb, særlig forløb målrettet bestemte grupper m.v. For at sikre at rette det tilbud anvendes i den givne har Jobcentret udarbejdet et tilbudskatalog på tværs af forsørgelsesgrundlag. Her kan medarbejderne orientere sig i mulighederne for tilbud, herunder målgruppe, varighed, priser m.v. Effektmålinger Jobcenter Gladsaxe har tilmeldt sig Beskæftigelsesregionen effektmålingsværktøj. Regionen udvikler sammen med jobcentrene et evalueringssystem, som jobcentrene efterfølgende selv driver. Evalueringssystemet anvendes til at få en ensartet tilbagemelding på effekten af de forskellige aktiveringsforløb, jobcenteret iværksætter for de ledige. Hermed kan jobcenteret sammenligne effekter mellem tilbud med henblik på at anvende de mest effektive tilbud til de ledige. 7. Tværkommunalt samarbejde og A-kasse samarbejde Jobcenter Gladsaxe deltager sammen med et netværk af jobcentre i området (Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev og Ballerup) i et løbende og koordineret samarbejde med a- kasserne. Både for A-kasserne og for jobcentrene er målet med netværket erfaringsudveksling og metodeudvikling, der fremmer beskæftigelsesindsatsen. Formålet med samarbejdet er derfor, at J. nr G01 9

10 begge parter opnår bedre resultater af indsatsen, og at de ledige og virksomhederne oplever en bedre og sammenhængende indsats. Samarbejdet forsættes og udvikles i 2010 med stadigt fokus på at fremme beskæftigelsesindsatsen. 8. Budget for beskæftigelsesindsatsen I den nuværende udformning er budgettet delt op i en kommunal og en statslig del baseret på 2009 tal. Sammenlægning af økonomien afventer den politiske proces. I Budget for den kommunale del af jobcentret I de følgende tabeller er angivet regnskabsresultatet for 2008 (R 2008) og forventet budget for 2009 og 2010 (B 2009 og B 2010) Kontanthjælp inkl. revalidering Der er budgetteret med det følgende antal personer på kontanthjælp inkl. revalidering R 2008 B 2009 B 2010 Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Revalidender inkl. Forrevalidering Kontanthjælp i alt inkl. Revalidender Der er budgetteret med de følgende udgifter til kontanthjælp inkl. revalidering kr. R 2008 B 2009 B Løntilskud Der er budgetteret med det følgende antal personer i løntilskud Antal helårspersoner: R 2008 B 2009 B 2010 Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspensionister i løntilskud (skånejob) I alt Der er budgetteret med de følgende udgifter til løntilskud: kr. R 2008 B 2009 B 2010 Løntilskud i alt, netto Sygedagpenge Der er budgetteret med det følgende antal personer på sygedagpenge Antal helårspersoner: R 2008 B 2009 B Budgettet er udtryk for det administrative budgetoplæg. Der tages forbehold for den politiske beslutningsproces, frem til budgetvedtagelsen i Byrådet oktober J. nr G01 10

11 4 52 uger Over 52 uger I alt, antal modtagere Der er budgetteret med de følgende udgifter til sygedagpenge kr. R 2008 B 2009 B 2010 Nettoudgifter sygedagpenge For øvrige oplysninger om antalsforudsætninger og budgetbeløb på Jobcenterets område henvises til Gladsaxe Kommunes budget for Budget for den statslige del af jobcentret 2008 Den statslige del af jobcentret Driftsbevilling Samlet driftsbevilling Aktivbevillinger Samlet ramme til aktiv indsats Aktiveringsrammen Budget 2008 (mio.kr.) I alt heraf løn heraf Jobcenter budget Budget Aktiveringsramme Antal helårspersoner 178 Flaskehalsdispositionsret Vejledning og opkvalificering Udgifter Antal helårspersoner 72 Enhedspris Andre aktører Udgifter Antal helårspersoner 17 Enhedspris Antal helårskontaktforløb 66 Aktivitetspuljen Udgifter Hjælpemidler Udgifter Mentor Udgifter Forsørgelse af aktiverede Aktiveringsydelse i alt Antal helårspersoner 178 J. nr G01 11

12 - heraf vejledning og opkvalificering antal helårspersoner 80 - heraf virksomhedspraktik antal helårspersoner 1 Løntilskudsstillinger hos offentlige arbejdsgivere Antal helårspersoner 46 Løntilskudsstillinger hos private arbejdsgivere Antal helårspersoner 29 Uddannelsesaftaler for ledige (voksenlærlinge) Antal helårspersoner 22 Samlet sum for aktivering af ledige Flaskehalsproblemer Jobrotation Uddannelsesaftaler for beskæftigede (voksenlærlinge) Antal helårspersoner Udgifter Udgifter xxx xxx xxx J. nr G01 12

13 Tillæg nr. 1 Samlet oversigt over målene i Beskæftigelsesplanen 2009 Beskæftigelsesministerens 1. mål. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge (kontanthjælps-, starthjælps, introduktionsydelses, og dagpengemodtagere) under 30 år begrænses mest muligt. På baggrund af ministerens mål foreslår de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Gladsaxe følgende ambitionsniveau: Antallet af ledige dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere med mere end 3 måneders ledighed må i december 2010 højst udgøre 1460 personer. Beskæftigelsesministerens 2. mål. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 10 På baggrund af ministerens mål foreslår den ansvarlige for den kommunale beskæftigelses indsats i Jobcenter Gladsaxe følgende ambitionsniveau: Antallet af sygedagpengemodtagere december 2010 må ikke overstige antallet af sygedagpengemodtagere i december Beskæftigelsesministerens 3. mål. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps, introduktionsydelses, og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. På baggrund af ministerens mål foreslår den ansvarlige for den kommunale beskæftigelsesindsats i Jobcenter Gladsaxe følgende ambitionsniveau: Målet er at holde antallet af unge ledige (dagpenge, kontant- og starthjælpsmodtagere) på under 400 fuldtidspersoner i Kommunen har herudover vedtaget følgende resultatkrav for 2010: Andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er i aktivering, er i 2010 i gennemsnit 29 pct 11. Gladsaxe Kommunes position i Beskæftigelsesregionens klynge af sammenlignelige jobcentre skal i 2010 forbedres i forhold til 2008 hvad angår aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere Der tages forbehold for politisk godkendelse 11 Der er tages forbehold for politisk godkendelse. 12 Der tages forbehold for politisk godkendelse J. nr G01 13

14 Det gennemsnitlige antal af sygedagpengesager af mere end 52 ugers varighed må ikke overstige niveauet i I 2008 var der i gennemsnit 69 sager med en varighed op mere end 52 uger, hvilket er resultatkravet i Jobcenter Gladsaxe ligger blandt de øverste to i klyngen af sammenlignelige jobcentre hvad angår udviklingen af unge (kontanthjælps-, starthjælps, introduktionsydelses, og dagpengemodtagere) under 30 år 14. I 2010 må jobplaner, som borgeren ikke ønsker at underskrive, eller hvor borgeren klager over jobplanen, højst udgøre 5 % af det samlede antal jobplaner 15. Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i alderen år må i 2010 ikke overstige de i budgettet fastsatte udgifter, hvilket svarer til kr. (2009 p/l). Budgettallet omfatter ydelser i form af kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension 16. Hidtil har målsætningen for beskæftigelsen hos ikke-vestlige indvandrere været, at beskæftigelsesfrekvensen skulle stige år for år. Set i lyset af den stigende ledighed anses det dog ikke for realistisk at opnå en yderligere stigning i 2010 i forhold til det niveau, som er opnået tidligere år. Målet for 2010 er derfor i stedet, at Gladsaxe Kommunes position i Beskæftigelsesregionens klynge af sammenlignelige jobcentre er uændret i forhold til 2008 hvad angår beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere 17. Antallet af virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktikker og løntilskud) skal være større i 2010 end i 2009 og målrettes brancher med jobåbninger. I 2008 var der 83 helårs personer i virksomhedspraktik og 16 helårspersoner i løntilskudsjob. Tillæg nr. 2 Bevilling til ekstra jobkonsulenter til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet 13 Der tages forbehold for politisk godkendelse 14 Der tages forbehold for politisk godkendelse 15 Der tages forbehold for politisk godkendelse 16 Der tages forbehold for politisk godkendelse 17 Der tages forbehold for politisk godkendelse J. nr G01 14

15 De 15 kommuner som i forbindelse med velfærdsaftalen har fået tildelt bevilling til ansættelse af ekstra jobkonsulenter til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet i perioden , skal årligt udarbejde et tillæg til beskæftigelsesplanen. Hidtil har Gladsaxes målsætning for beskæftigelsen hos ikke-vestlige indvandrere været, at beskæftigelsesfrekvensen skulle stige år for år. Resultatkravet for 2009 er således, at beskæftigelsesfrekvensen skal øges i forhold til 2008, hvilket svarer til, at frekvensen i 2009 skal være højere end 60 pct. Set i lyset af den stigende ledighed anses det dog ikke for realistisk at opnå en yderligere stigning i 2010 i forhold til det niveau, som er opnået tidligere år. Målet for 2010 er derfor i stedet, at Gladsaxe Kommunes position i Beskæftigelsesregionens klynge af sammenlignelige jobcentre er uændret i forhold til 2008 hvad angår beskæftigelsesfrekvensen for ikkevestlige indvandrere. I 2008 lå Gladsaxe Kommune nummer 2 i klyngen med en beskæftigelsesfrekvens på 60 pct. Ansættelse af 5 ekstra jobkonsulenter har styrket indsatsen i jobcentrets integrationsteam frem mod målet om at få flere indvandrere i arbejde, herunder de indvandrere, som har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af eksempelvis sprogbarrierer. Jobcenter Gladsaxe anvender erfaringer fra projekt Virksomhedsrettet Integration (VIP2) og gør i høj grad brug af jobpakker. Målet for integrationsindsatsen i 2010 understøttes fortsat af de 5 ekstra jobkonsulenter. Der henvises til sag fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ( ) vedrørende ansættelse af 5 jobkonsulenter (vedlagt). Tillæg nr. 3 Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for virksomhedsrettede initiativer Det Lokale Beskæftigelsesråd i Gladsaxe har i 2009 besluttet at iværksætte følgende projekter: Projekt Fremrykket indsats for unges vej til job og uddannelse Jobcentret oplever en stigning i antallet af unge ledige i kontanthjælpssystemet. Der etableres et projekt til at støtte unge, der ikke har væsentlige barrierer udover ledighed, i at komme ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet inden de søger om kontanthjælp. Der etableres en særlig enhed i Jobcentret til opgaven. Der henvises til punkt 4. Følgende projekter vedtaget af Det Lokale Beskæftigelsesråd videreføres i 2009/2010: Projekt Markedsføring af Jobcenter Gladsaxe Projektet skal sikre, at virksomheder, der kontakter Jobcenter Gladsaxe, får kvalificeret vejledning omkring rekrutteringssituationen i den konkrete branche. Desuden skal virksomhederne have en vejledning i synliggørelse af jobannoncer i forskellige medier med henblik på at tiltrække motiveret arbejdskraft. Der henvises til punkt 5. J. nr G01 15

16 Projektet skal desuden markedsføre og synliggøre Jobcenter Gladsaxes tilbudsvifte overfor private og offentlige virksomheder, der ønsker et samarbejde omkring restgruppen af ledige. I den forbindelse skal projektet sikre, at forskellige kommunikationskanaler som for eksempel brochurer og internettet afprøves og vedligeholdes. PROJEKT CANVAS Fra sygdom til arbejde Tidlig indsats for sygedagpengemodtageres og sygemeldte kontanthjælpsmodtagers genindtræden på arbejdsmarkedet. Et forløbet i CANVAS Fra sygdom til arbejde varer op til 4 uger. CANVAS Fra sygdom til arbejde modtager borgere efter henvisning fra virksomhedskonsulent tilknyttet sygedagpenge-opfølg-nings-gruppen. Her er evt. skånebehov beskrevet og der er anvisning for funktionsområder, evt. hjælpemidler m.v. Canvas-projektet er baseret på opsøgende jobsøgningsmetoder, der ud over det digitalt tilgængelige jobmarked, tillige matcher det jobmarked, hvor stillinger ikke slås op digitalt, og hvor der ikke er tradition for skriftlig ansøgning. Canvas-projektet er forskelligt fra traditionelle canvasprojekter ved at være et motivationsforløb, der skal få borgeren selv ud at canvasse med fornøden støtte fra virksomhedskonsulenten. Stærkt netværk til virksomhederne er det vigtigste element i metoden. Canvas-projektet er målrettet det ordinære arbejdsmarked, men anvender derudover voksenlærlingeordningen, løntilskud og øvrige ordninger. Der henvises til punkt 4. HR-projekt for mennesker med funktionsnedsættelse Formålet med projektet er bl.a. at etablere et netværk af virksomheder, der arbejder målrettet med Corporate Social Responsibility i forhold til det rummelige arbejdsmarked, at etablere en jobklub med vejledning i jobsøgning målrettet mennesker med fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsættelser, og at yde borgere, der arbejder i fleksjob, men som er i risiko for stillingsophør, en særlig tilrettelagt indsats. Der henvises til punkt 4. J. nr G01 16