Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget Mio. kr. Vedtaget Budget Ompl. + Till.bev. + Gen.bev. Korrigeret budget Regnskab 2015 Afvigelse korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Heraf overføres til 2016 (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Undervisning 587,236-12, , ,558-4,925-6,526 Dagtilbud 250,510-9, , ,231-5,952-4,505 Specialiseret område 213,043 12, , ,522-6,830-3,350 Faglig udvikling og konsultativ praksis 27,676-0,889 26,787 26,449-0,339 0,000 Udvalget i alt 1.078,465-10, , ,760-18,046-14,381 Overført ØK ,089 Samlet overførsel til ,470 Specialiseret område 21% Faglig udvikling og konsultativ praksis 3% Undervisning 54% Dagtilbud 22%

2 Overordnet resultat og overførsler til 2016 Det vedtagne budget var 1.078,5 mio. kr. for hele Børne- Skole og Uddannelsesudvalgets område. Forbruget blev 1.049,8 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger og genbevillinger samt foretaget omplaceringer på i alt -10,7 mio. kr. Overskuddet er herefter 18 mio. kr. i forhold til det endelige budget. Der overføres heraf 14,4 mio. kr. til Bevillingsændringerne på udvalgsområdet vedrører primært overførsler fra 2014, budgettilførsel til Børne- og Familieområdet samt efterregulering af løn- og prisfremskrivningen. Derudover er der indenfor Udvalgsområdet foretaget en række omplaceringer, der primært retter sig imod implementeringen af den nye skole og dagtilbudsstruktur samt udlægning af 16 mio. kr. til skolerne. De 16 mio. kr. blev omplaceret fra centrale kontoområder indenfor Sektor Undervisning som del i håndteringen af underskud på skolerne. Overførsel til 2016 Som det fremgår af skemaet blev der ved Økonomirapport 3 i 2015 overført 14,1 mio. kr. til budget 2016 mens der ved regnskabsafslutningen overføres yderligere 14,4 mio. kr. Den samlede budgetoverførelse bliver dermed 28,5 mio. kr. Den samlede overførsel er opgjort på følgende sektorer: Børne- Skole og Uddannelsesudvalget Overført ØK Overført regnskab 2015 (+)=merudg.bev. (-)=mindreudg.bev. Samlet overførsel til 2016 i mio. kr. Sektor Undervisning 0,068 6,526 6,594 Sektor Dagtilbud 8,250 4,505 12,755 Sektor Børne- og Familie 5,771 3,350 9,121 Udvalget i alt 14,089 14,381 28,470 På Sektor Undervisning overføres samlet 6,6 mio. kr., der primært vedrører uforbrugte midler til efter- og videreuddannelse med 2,7 mio. kr. samt samlet overførelse på 3,3 mio. kr. på skoler og øvrige institutioner. På Sektor Dagtilbud overføres samlet 12,8 mio. kr., hvoraf 9,3 mio. kr. vedrører uforbrugte midler på daginstitutionerne. De 9,3 mio. kr. svarer til ca. 5 % af institutionernes budgetrammer. Derudover overføres på dagtilbudsområdet reserverede midler til evt. efterregulering af driftstilskud til privatinstitutioner med 1,9 mio. kr. På Sektor Børne- og Familie overføres samlet 9,1 mio. kr. Heraf vedrører 5,4 mio. kr. overskud som følge af et fald i antallet af anbringelser. Midlerne overføres til 2016 og indgår i den fremadrettede håndtering af

3 budgetreduktioner som følge af indsatsstrategien. Derudover overføres på Ungehuset Nord samt Børne- og familiecenter Kløvergården samlet 2,8 mio. kr. Tilførsel til kassen På Udvalgsområdet lægges der i forbindelse med regnskabet ca. 3,7 mio. kr. i kassen. Midlerne vedrører efterregulering af statsrefusion på dyre enkeltsager på Børne- og Familieområdet på samlet 1,4 mio. kr. samt overskud vedrørende den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse og socialpædagogiske fripladser med samlet ca. 0,9 mio. kr. Endeligt overføres overskud på skolekørsel og taxakørsel på handicapområdet på samlet 1,4 mio. kr. ikke til I det følgende gives en økonomisk redegørelse for de væsentligste afvigelser på Sektorerne. Økonomisk redegørelse Regnskabet og de regnskabsmæssige afvigelser skal primært ses i lyset af følgende 3 regnskabsforklaringer: Generel økonomisk opbremsning Håndtering af underskud på skolerne Tæt opfølgning på anbringelsesområderne Som udgangspunkt skal regnskabet ses i lyset af den generelle økonomiske opbremsning, der blev udmeldt for sidste halvår af 2015 for at sikre likviditetssituationen i kommunen. Dette betød bl.a., at et blødt ansættelsesstop blev effektueret i hele organisationen, samt at der blev udvist stor tilbageholdenhed i forhold til bl.a. indkøb af IT mv. Dette medførte, at der i sidste halvår 2015 ikke har været igangsat større projekter og at vakante stillinger som udgangspunkt ikke er blevet genbesat. Overskuddet på dagtilbudsområdet skal da også ses i lyset af den generelle opbremsning, hvor der på daginstitutionerne er udvist tilbageholdenhed samtidig med, at institutionerne ikke har brugt af det overskud på ca. 4 mio. kr., der blev overført fra Det samlede overskud på institutionerne udgør ca. 6 % af budgetrammen for Skoleområdet har i 2015 arbejdet målrettet med at håndtere merforbrug overført fra 2014 samtidig med, at en ny struktur skulle implementeres. I den sammenhæng blev 16 mio. kr. omprioriteret fra centrale kontoområder til skolerne. De omprioriterede beløb vedrørte bl.a. en række udisponerede udviklingsmidler, der ikke var udmøntet pga. likviditetssituationen samt overskud vedrørende tilskud til privat- og efterskoler. Regnskabet på skolerne viser da også, at der samlet set er balance omend der imellem skolerne er væsentlige afvigelser, hvor især Tårs Skole er økonomisk udfordret. For Tårs Skole viser regnskabet et samlet underskud på 4,2 mio. kr. svarende til 17 % af budgettet. Underskuddet kan ikke håndteres indenfor skolens egen økonomiske ramme og er derfor nedjusteret til 3 % af budgetrammen svarende til 0,7 mio. kr. De 0,7 mio. kr. skal de kommende år håndteres indenfor Tårs Skoles egen budgetramme.

4 Til nedbringelse af underskuddet på Tårs skole er der flyttet overskydende budgetmidler fra andre kontoområder indenfor Børne-, Skole og Uddannelsesudvalgets budgetramme, der viser sig i forbindelse med regnskabsafslutningen. Der er indenfor Sektor Undervisnings egen ramme flyttet 1,6 mio. kr. relateret til yderligere overskud på udviklingskonti samt IT. Fra Dagtilbudsområdet er der flyttet 1,5 mio. kr. relateret til den andel af dagtilbudsområdernes overskud, der ligger ud over de 5 %. De resterende 0,4 mio. kr. er finansieret via overskud på de socialpædagogiske fripladser under Børne- og Familieområdet. På Børne- og Familieområdet har der i 2015 været stort fokus på opfølgning på igangværende anbringelser som led i arbejdet med Indsatsstrategien. Dette har medført et fald i antallet af anbringelser i forhold til forventningerne i 1. halvår 2015 på plejefamilier, socialpædagogiske opholdssteder samt handicapinstitutioner, hvilket også viser sig med regnskabsresultatet. Derudover resulterede efterregulering af statsrefusion på dyre enkeltsager i yderligere refusion på 1,4 mio. kr. i forhold til forventningen. I det følgende følges op på de mest markante resultater i Hvad har vi nået i 2015 Politik og strategiudvikling Som overordnet politisk ramme for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget blev der d. 30. november 2015 godkendt en ny Børne,- Unge og Familiepolitik. Politikken er den overordnede værdimæssige paraply for alle politikker, strategier og handleplaner, der arbejdes med i forhold til kommunens børn og unge. Politikken fokuserer på udvikling og understøttelse af børns og unges robusthed, livsduelighed og mestring af livet. Som underliggende strategisk ramme og røde tråd tages der indenfor Børne-, Unge- og Familiepolitikkens ramme fortsat udgangspunkt i Fælles Ansvar. I 2015 blev det grundlæggende arbejde til en redefinering af Fælles Ansvarsstrategien lavet. Dette arbejde er primo 2016 sendt i høring, hvorefter det fortsat kvalificeres med fokus på inklusion, overgange og brobygning samt tværfagligt distriktssamarbejde. Der rettes i den sammenhæng en særlig opmærksomhed på kvalificering af inklusionsstrategien, og der arbejdes fortsat med fælles rammer for det pædagogiske arbejde. Udover det overordnede fokus på strategier og politikker har der specifikt på dagtilbudsområdet været fokus på at implementere Strategi for Pædagogisk Praksis, der skal medvirke til at sikre den bedst mulige kvalitet for alle 0-5 årige børns hverdagsliv og læring. For at understøtte arbejdet med strategien er der i samarbejde med UCN udviklet et evaluerings-, dialog og udviklingsværktøj ECERS, hvor der i 2015 er gennemført temadage for faglige ledere i baggrunden for og anvendelsen af ECERS. Et understøttende element i arbejdet med den pædagogiske praksis, der også har været fokus på i 2015, har været udviklingen af en fælles systematik for tilsynsopgaven. Tilsynsopgaven har nemlig både et kontrol- og et udviklingsperspektiv. Tilsynsmodellen for de kommunale daginstitutioner er igangsat, og de planlagte tilsynsbesøg i 2015 blev gennemført. Der er ligeledes gennemført anmeldte tilsynsbesøg i alle privatinstitutioner og private dagplejere.

5 På Skoleområdet har der i 2015 været et stærkt fokus på Professionelle Læringsfællesskaber ud fra modellen 4F, hvor der har været gennemført kursusforløb for skoledistriktsledere, skoleledere og administrative ledere med fokus på skolepolitiske mål, teamsamarbejde og professionelle læringsfællesskaber. 4F-modellen forventes implementeret på medarbejderniveau i På både dagtilbuds- og skoleområdet har der i 2015 været afholdt kompetenceudviklingsforløb. På dagtilbudsområdet har fokus været på udvikling af en pædagogisk hverdagspraksis målrettet det lille barn, mens fokus på skoleområdet har været et kursusforløb omkring læringsmål og feedback for alle lærere og skolepædagoger. Forløbet i læringsmål og feedback på skoleområdet har taget udgangspunkt i folkeskolereformen og de skolepolitiske mål. Forløbet fortsætter ind i På Børne- og Familieområdet har der i 2015 været arbejdet på at konkretisere indsatsstrategien for arbejdet med udsatte børn og unge. Indsatsstrategien placerer sig i sammenhæng med Fælles Ansvar strategierne og handler om at skabe et fælles sprog og fælles metoder i det daglige samarbejde omkring børn- og unge. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandlede i august 2015 det indledende arbejde med Indsatsstrategien, hvor der var særligt fokus på den tidlige og helhedsforebyggende indsats. Der arbejdes med strategien ud fra et fagligt sigte men arbejdet skal også ses i sammenhæng med kravene om fremadrettede budgetforbedringer på Børne- og Familieområdet. Indsatsstrategien sætter retning for arbejdet med børn og unge i børne- og familieafdelingen og har allerede i 2015 vist sig at bære frugt, idet der kan dokumenteres et fald i anbringelser generelt. Som en vigtig del af Indsatsstrategien blev projekt Lige muligheder for alle Distrikt Hirtshals igangsat i Formålet med projektet er at lave et udviklingslaboratorium i Hirtshals som en forløber for hele kommunen, hvor indsatserne målrettes, så udsatte børn og unge fastholdes i deres nære og kendte miljø. I arbejdet med indsatsstrategien har PPR og Sundhedsplejen en væsentlig rolle i Projekt Hirtshals, hvor der arbejdes med at udvikle den generelle forebyggende indsats. Hos PPR og Sundhedsplejen arbejdes der ligeledes med at realisere budgettilpasninger frem mod 2018 samt tilpasninger i forhold til strukturændringen på skole- og dagtilbudsområdet. I 2016 videreføres arbejdet med indsatsstrategien via behandlingen af en samlet Indsats- og Anbringelsespolitik, der behandles af Børne-, Skole og Uddannelsesudvalget primo Strukturændring skole og dagtilbud Udover arbejdet med strategierne har et stort fokus på Udvalgsområdet været realiseringen af den besparelse vedrørende ændret struktur på skole og dagtilbudsområdet på samlet 185 mio. kr. frem til 2018, der blev vedtaget med budget Strukturændringen blev d. 26. februar 2015 vedtaget af Byrådet og trådte i kraft den 1. august På dagtilbudsområdet betød strukturændringen, at de tidligere 9 dagtilbudsområder blev ændret til 3 dagtilbudsområder; Nord, Syd og Øst. Daginstitutionerne i områderne udenfor Hjørring By blev tilpasset det faldende børnetal. Dagplejen blev samlet i byerne Hirtshals, Sindal, Vrå og Hjørring. Børnehaverne Horne, Astrup og Hundelev blev udvidet med vuggestuepladser til aldersintegrerede institutioner, og der blev udvidet med ekstra vuggestuepladser i Vestbakken i Tårs. De aldersintegrerede institutioner udgør sammen med de kommunale dagplejere i de fire største byer kommunens dagtilbud for 0-2 års området.

6 På skoleområdet blev 4 undervisningssteder nedlagt. Derudover blev distriktsinddelingen reduceret fra 9 til 6 skoledistrikter i Hirtshals, Sindal, Vrå og Tårs, Hjørring Nordvest og Hjørring Sydøst. Specialklasserækkerne blev samlet i én organisatorisk enhed; Hjørringskolen, der ledelsesmæssigt blev forankret i Hjørring Ungdomscenter. Som en del af ændringerne på specialklasseområdet blev Kløverskolen, der hidtidig var placeret på Børne- og Familiecenter Kløvergården efter serviceloven, omdannet til en specialklasse under Hjørringskolen. Specialklasseområdet har desuden gennemgået en harmonisering af taksterne pr. 1. august 2015.

7 Anlæg Mio. kr. Vedtaget Budget Ompl. + Till.bev. + Gen.bev. Korrigeret budget Regnskab 2015 Afvigelse korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Heraf overføres til 2016 (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Anlæg i alt 47,116 12,219 59,335 32,710-26,625-23,325 Anlægsregnskabet viser et samlet overskud på 26,6 mio. kr., heraf overføres 23,3 mio. kr. til Anlægsoverførelsen på 23,3 mio. kr. skal ses i lyset af, at der i slutningen af 2015 blev udskudt planlagte vedligeholdelses- og renoveringsprojekter som følge af likviditetsudfordringen. Disse projekter tages op igen i begyndelsen af Det drejer sig om projekter vedr. fællespuljerne til skoler og daginstitutioner samt projekter vedr. implementering af skolereformen. Endelig er projekt Exitstrategi med tilpasning af bygningskapaciteten i Hirtshals Skoles undervisningssteder i Tornby og Horne udskudt, idet skolens præcise behov skal afklares først. Projektet på Ungehuset Nord renovering på 6,9 mio. kr. rulles fuldt ud, men der er i budgettet for 2016 indlagt en indtægtsbevilling på 3,900 mio. kr., således at projektet i budget 2016 netto er 3 mio. kr. til renovering af kloaker. Exitstrategi Emmersbæk Børnehave og Børnehaven i Sindal passivrenovering er rådighedsbeløb, der er afsat til afslutning af verserende sager omkring disse projekter. De øvrige rulninger er begrundet i, at der er tale om igangværende projekter, der for de flestes vedkommende afsluttes i begyndelsen af 2016, mens andre er store projekter, der løber over flere år (Ny daginstitution i Vrå). På anlægssiden har der i 2015 været et særligt fokus på at tilpasse de bygningsmæssige rammer til de strukturændringer, der blev vedtaget i februar På dagtilbudsområdet er der etableret vuggestuegrupper og oprettet integrerede institutioner i fire lokalbyer: Tornby, Horne, Hundelev og Astrup. På skoleområdet har udfordringen især samlet sig om at etablere faciliteter til elever og medarbejdere på skolerne i Hjørring by, Hjørring Ungdomscenter og Hjørring Skolen. Der er således gennemført omfattende ombygningsprojekter på Muldbjerg Undervisningssted og Hjørring UngdomsCenter. På Hirtshals Undervisningssted har Hjørring Kommune afsluttet et omfattende renoveringsprojekt. Her har indeklima- og energirenovering været hovedfokus, men facaden ud imod Runddelen er også blevet renoveret og forskønnet til glæde for byens beboere og besøgende. I Bindslev har den selvejende børnehave Solsikken besluttet at overgå til kommunal drift. Det har givet en unik mulighed for at samle aktiviteterne på skole- og dagtilbudsområdet i skolens bygninger. Ud over at

8 børnehaven flyttes, etableres der en vuggestuegruppe i tilknytning her til, og der etableres således også i lokalbyen Bindslev en integreret institution. Der er i 2015 arbejdet grundigt i idéfasen på dette projekt, der forventes realiseret i 2016 og I Vrå er planerne om at etablere Ny skole og dagtilbud i Vrå i forbindelse og lokalefællesskab med IdrætsCenter Vendsyssel ved at tage form. Der er igangsat en inddragende proces i en indledende rådgivningsfase, der gennemføres hen over årsskiftet Processen munder ud i, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag for Byrådet til at træffe endelig beslutning om projektets egentlige realisering. Projektet kommer til at strække sig over de kommende år og bliver af afgørende betydning for områdebyen Vrå.