Borgmesterens Afdeling Budget og Planlægning

Transkript

1 Borgmesterens Afdeling Budget og Planlægning Økonomisk redegørelse Regnskab 2013

2 INDHOLD Resultatopgørelse 2 0. Forord 3 1. Indledning og overblik Indledning Regnskabets nøgletal Udgiftsområder i regnskabet 5 2. Resultatet af regnskab Resumé af regnskabsresultatet De økonomiske konsekvenser af regnskabet for Overførsler mellem årene 9 3. Driftsudgifterne Driftsudgifterne på det skattefinansierede område De decentraliserede områder De ikke-styrbare områder Serviceudgifterne Udgifterne til overførsler Øvrige udgifter Indtægterne Renter Finansiering og balance Finansiering af årets resultat Likviditeten og den kortfristede finansiering Den langfristede finansiering Den finansielle balance Udviklingen i den finansielle egenkapital Anlægsudgifterne Anlægsudgifterne i Aarhus Kommunes anlægsprojekter Arealudvikling Nøgletal Kommunaløkonomiske begreber 37 Side 1 af 41

3 RESULTATOPGØRELSE - UDGIFTSBASERET (mio. kr.) R-2012 (13-pris) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B Skattefinansierede Nettodriftsudgifter: Drift ekskl. de takstfinansierede områder Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede driftsudgifter i alt Nettoindtægter: Generelle tilskud Skatter Skattefinansierede indtægter i alt Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede driftsområder i alt Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg ekskl. de takstfinansierede områder De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede områder i alt Finansiering: Ændring i mellemværender med de takstfinansierede områder Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger (93 %) Ændring i beholdningen af pantebreve Ændring i den langfristede gæld Ændring i den kortfristede nettogæld Ændring af kassebeholdningen Nettoændring (forøgelse) af de kommunale nettoaktiver i alt Finansiel egenkapital #) Korrektion for udskudt forbrug Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug #) #) Den budgetterede finansielle egenkapital er opgjort som den finansielle egenkapital ultimo 2012 korrigeret for den budgetterede ændring i den finansielle egenkapital i Det skal bemærkes, at den regnskabsmæssigt opgjorte finansielle egenkapital indeholder en række statuskorrektioner. Herudover er den finansielle egenkapital korrigeret for udskudt forbrug. Side 2 af 41

4 FORORD AF BORGMESTER JACOB BUNDSGAARD Aarhus Kommunes regnskab for 2013 viser et overskud på 159 mio. kr. Igen i år er der tale om et meget tilfredsstillende regnskabsresultat, som bærer præg af en organisation, hvor der er godt styr på økonomien og bedrives økonomistyring helt i tråd med de styringsprincipper vi har besluttet her i Byrådet. De decentraliserede områder kommer ud af 2013 med øget opsparing. Den forøgede opsparing betyder, at afdelingerne i de kommende år får øget deres forbrugsmuligheder tilsvarende. Regnskabet viser også, at der er godt styr på de såkaldte ikke-styrbare udgiftsområder. Det er glædeligt, fordi tidligere års udgiftsvækst på disse områder i høj grad har været med til at sætte kommunens samlede økonomi under pres. Alt i alt udgør regnskabet for 2013 et solidt fundament for de drøftelser om budgettet for , som vi nu skal i gang med. Det synes jeg, der er god grund til at rose både kommunens medarbejdere og ledere for. Side 3 af 41

5 INDLEDNING OG OVERBLIK 1.1 Indledning Aarhus Kommunes finansielle regnskab for 2013 består af selve regnskabet, et bind regnskabsbemærkninger og denne økonomisk redegørelse vedrørende regnskabet. Regnskabet består indledningsvis af en række generelle bemærkninger, som omhandler forudsætningerne for regnskabet, en beskrivelse af regnskabsresultatet, en beskrivelse af Aarhus Kommunes status samt en række særlige redegørelser og resumerende oversigter. Herudover indeholder regnskabet følgende oversigter og opgørelser: Regnskabsoversigt Balance Oversigt over kautions- og garantiforpligtelser Oversigt over eventualrettigheder Personaleoversigt Redegørelser m.v. (bilag) Autoriserede oversigter (bilag) Oversigt over anlægsregnskaber (bilag) Regnskabsbemærkningerne indeholder regnskabets specielle bemærkninger, som sektorvis omhandler: Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Mål for effekter og ydelser Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal Ressourcer Øvrige forhold Regnskabet og regnskabsbemærkningerne for 2013 er tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside Under: Side 4 af 41

6 INDLEDNING OG OVERBLIK 1.2 Regnskabets nøgletal Aarhus Kommunes regnskab opsummeres i en række nøgletal, som er uddybende beskrevet i denne økonomiske redegørelse og/eller i selve regnskabet for I Aarhus Kommune fokuseres primært på følgende nøgletal: Overskud Finansiel egenkapital Herudover er følgende væsentlige supplerende nøgletal omtalt i denne redegørelse: Overskud på de decentraliserede områder Opsparing på de decentraliserede områder Serviceudgifter Overførselsudgifter Ikke-styrbare udgifter Anlægsudgifter Aarhus Kommunes nøgletal afviger på en række områder fra de nøgletal, som er standard for kommunerne. Regnskabet indeholder derfor en række oversigter, som følger denne standard. Der kan i den forbindelse henvises til hovedoversigten, sammendraget og den tværgående artsoversigt i regnskabet. Som bilag til regnskabet er udarbejdet en regnskabsoversigt, som følger den standard, som anvendes i de fleste andre kommuner. 1.3 Udgiftsområderne i regnskabet I de kommunale regnskaber skelnes mellem de skattefinansierede- og de takstfinansierede områder. De skattefinansierede områder omfatter de kommunale serviceområder og alle overførselsudgifterne til personer. De takstfinansierede områder omfatter renovationsområdet, varmeforsyningen og langt den største del af ældreboligområdet. De skattefinansierede områder er karakteriseret ved, at de hovedsageligt finansieres af opkrævede skatter og for minde deles vedkommende ved statstilskud og takstbetalinger. De takstfinansierede områder er karakteriseret ved, at de er fuldt ud finansierede af forbrugerne ved opkrævning af takster. Side 5 af 41

7 INDLEDNING OG OVERBLIK For de skattefinansierede driftsudgifters vedkommende skelnes mellem udgifter til service for eksempel til grønne områder, idrætsfaciliteter, veje, skoler, kultur, daginstitutioner, administration m.v. - og udgifter til overførsler i form af kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension o.l. I figur 1.1 er fordelingen af driftsudgifterne i 2013 fordelt på serviceudgifter og overførsler og specificeret i styrbare og ikke-styrbare udgifter. Det skal i den forbindelse oplyses, at de samlede bruttodriftsudgifter i 2013 udgjorde 24,7 mia. kr. Figur 1.1 Udgiftskategorier drift (brutto) Takstfinansieret 11,0% Overførsler, Ikkestyrbar 26,5% Service, Styrbar 52,4% Overførsler, Styrbar 2,1% Service, Ikkestyrbar 7,3% Side 6 af 41

8 RESULTATET AF REGNSKAB Resumé af regnskabsresultatet Aarhus kommunes regnskab for 2013 viser et overskud på 159 mio. kr. Da der ved budgetlægningen for 2013 var forventet et underskud på 322 mio. kr. er der tale om et samlet mindreforbrug på 481 mio. kr. Årsagen til midreforbruget i 2013 er primært mindreforbrug til drift bl. a. på de decentraliserede områder og på de ikke-styrbare områder. Modsvarende har der været nettomerudgifter på anlægsområdet, som primært skyldes udskydelse af indtægter til 2014 og efterfølgende år. Regnskabsresultatet for 2013 sammenholdt med de seneste års udvikling i regnskabsresultatet er vist i figur Figur 2.1 Regnskabsresultat Faktisk/forventet overskud Overskud B-2014 En vurdering af regnskabsresultatet viser, at der som nævnt er mindreudgifter på de ikke-styrbare områder under et. Disse mindreudgifter modsvares dog generelt af forventede merudgifter i de efterfølgende år og mindreindtægter vedrørende de generelle tilskud. Sidstnævnte vedrører primært Aarhus Kommunes underkompensation vedr. beskæftigelsestilskuddet et statstilskud, der medfinansierer kommunens udgifter til forsikrede ledige. Ses resultatet i forhold til forudsætningerne for budget vurderes det, at den finansielle egenkapi- Side 7 af 41

9 RESULTATET AF REGNSKAB 2013 tal ved udgangen af budgetperioden ikke vil blive påvirket af regnskabsresultatet. 2.2 De økonomiske konsekvenser af regnskabsresultatet for 2013 Langt den væsentligste del af mindreudgifterne i regnskabet for 2013 vedrører udskydelse af udgifter til efterfølgende år. Udskydelser af udgifter forbedrer regnskabsresultatet i det år, hvor udgiften blev planlagt afholdt i forbindelse med budgetlægningen. Modsvarende forværrer det regnskabsresultatet i de år, hvor de udskudte udgifter forventes forbrugt. Udskydelse af udgifter påvirker derfor ikke den økonomiske situation på længere sigt. En vurdering af regnskabsresultatet på de øvrige udgiftsområder viser, at der er mindreudgifter på de ikke-styrbare områder. Disse mindreudgifter modsvares dog af forventede mindreindtægter vedrørende bl.a. efterregulering af beskæftigelsestilskuddet og de budgetgaranterede overførselsudgifter i Ses regnskabsresultatet under et i forhold til forudsætningerne for budget vurderes det derfor, at den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden ikke påvirkes af regnskabsresultatet. 0 Figur 2.2. Finansiel egenkapital Budget Udviklingen i Aarhus kommunes finansielle egenkapital for perioden 2011 til 2013 er vist i figur 2.2 sammen med den budgetterede/forventede udvikling i perioden Side 8 af 41

10 RESULTATET AF REGNSKAB til 2017 korrigeret for regnskabsresultatet for Overførsler mellem årene Aarhus Kommunes regnskab viser som nævnt et overskud på 159 mio. kr. Resultatet er væsentligt bedre end forventet ved budgetlægningen som følge af udskydelse af udgifter på de decentraliserede områder til efterfølgende år. De væsentligste områder, hvor der i 2013 udskydes udgifter til efterfølgende år kan resumeres i følgende punkter: Udskydelse af planlagt forbrug af opsparing på de decentraliserede områder til forbrug i 2014 og efterfølgende år på 138 mio. kr. Øget opsparing af overskud på de decentraliserede områder til forbrug i 2014 og efterfølgende år på 197 mio. kr. Forventet efterregulering af budgetgarantien med 11 mio. kr. som følge af mindreudgifter på de budgetgaranterede områder i Udskydelse af nettoanlægsindtægter til 2014 og efterfølgende år på 285 mio. kr. primært som følge, at anlægsindtægter, som var forventet realiseret i 2013, nu først forventes i 2014 og efterfølgende år. For at sikre en effektiv økonomistyring, hvor bevillinger både på driftsområdet og på anlægsområdet anvendes på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, anvendes i Aarhus Kommune den praksis at mindreforbrug generelt kan overføres til anvendelse i efterfølgende år. Givet at overførslen i øvrigt er i overensstemmelse med de fastlagte økonomiske styringsprincipper og de vedtagne mål for området. Denne praksis betyder, at der kan forekomme betydelige udsving i årets regnskabsresultat. Disse udsving er illustreret i figur 2.3. Side 9 af 41

11 RESULTATET AF REGNSKAB Figur 2.3 Regnskabsresultat Faktisk/forventet overskud Overskud B-2014 Overførslerne fra 2013 til 2014 og efterfølgende år udgør i alt mio. kr. En mindre del overføres i forbindelse med Byrådets vedtagelse af regnskabet for 2013 i foråret Den øvrige del af overførslerne er tiltrådt af Byrådet i efteråret 2013 i forbindelse med behandlingen af forventningerne til regnskabet for Side 10 af 41

12 DRIFTSUDGIFTERNE 3.1 Driftsudgifterne på det skattefinansierede område Regnskabsresultatet for 2013 på det skattefinansierede område inkl. indtægter fra generelle tilskud og skatter er resumeret i tabel 3.1. For sammenlignelighedens skyld er de tilsvarende tal fra 2012-regnskabet medtaget i tabellen. Tabel 3.1 Driftsoverskud (mio. kr.) R-2012 (13- pris) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B Nettodriftsudgifter (1A) Nettorenteudgifter (1B) Finansielle tilskud (1C) Generelle tilskud og skatter (2) Overskud (2-1) Regnskabet for 2013 viser et driftsoverskud på 705 mio. kr. på det skattefinansierede område. Da driftsoverskuddet er større end anlægsudgifterne giver året et overskud på det samlede skattefinansierede område på 159 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis Aarhus Kommunes økonomi skal være i balance skal det gennemsnitlige driftsoverskud generelt svare til de gennemsnitlige anlægsudgifter. I forhold til budgettet er der realiseret en markant forbedring i driftsoverskuddet. Denne forbedring skyldes som nævnt i afsnit 2.3 primært overførsler af bevillinger til 2014 og efterfølgende år. Aarhus Kommunes nettodriftsudgifter inddeles generelt i følgende typer: Serviceudgifter. Overførselsudgifter. Takstfinansierede udgifter inkl. udgifterne til ældreboliger. Udviklingen indenfor disse udgiftskategorier fra 2008 til 2013 er med den for 2013 gældende afgrænsninger vist i figur 3.1: Figuren viser, at nettoudgifterne til overførsler har været jævnt stigende i perioden. Det skal dog bemærkes, at som følge af, at en stor del af overførslerne er budgetgaranterede er Aarhus Kommune kompenseret for Side 11 af 41

13 DRIFTSUDGIFTERNE en del af stigningen via de generelle tilskud. En væsentlig del af den øvrige stigning er ligeledes kompenseret via de generelle tilskud. Overførselsudgifterne er samlet steget med 59 % fra 2008 til En meget stor del af stigningen fra 2009 til 2013 vedrører kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige Figur 3.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Serviceudgifter Overførselsudgifter Takstfinansierede udgifter inkl. ældreboliger Figuren viser endvidere, at perioden som helhed har været karakteriseret af en mindre vækst i serviceudgifterne idet de samlede serviceudgifter er vokset med 4 % fra 2008 til Niveauet for serviceudgifterne var højest i 2010 og er herefter faldet primært fra 2010 til Udviklingen i serviceudgifterne er påvirket af tilpasninger til befolkningsudviklingen og især fra 2008 til 2010 af udgiftsvækst på det sociale område og forbrug af overskud opsparet indenfor de decentraliserede områder. Modsvarende skyldes faldet i udgifterne fra 2010 til 2013 primært budgetforbedringer vedtaget af Byrådet og opsparing af overskud indenfor de decentraliserede områder I de efterfølgende afsnit er udviklingen indenfor serviceudgifterne og overførselsudgifterne nærmere beskrevet. Fordelingen af Aarhus Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab 2013 på de væsentligste udgiftsområder fremgår af figur 3.2. Side 12 af 41

14 DRIFTSUDGIFTERNE Det fremgår af figuren, at områderne børnepasning, skoler og ældre tegner sig for 38 % af Aarhus Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter, at administrationsområdet tegner sig for 10 % af nettoudgifterne, at det specialiserede socialområde tegner sig for 11 % af udgifterne, samt at overførsler tegner sig for 33 % af nettoudgifterne. Figur 3.2 Fordeling af nettodriftsudgifterne Øvrige områder 7,8% Administration 9,6% Børnepasning 12,9% Specialiserede socialområde 10,8% Skoler 12,5% Ældreområdet 13,0% Overførsler 33,5% De øvrige udgiftsområder omfatter 8 % af Aarhus Kommunes skattefinansierede udgifter. Disse områder omfatter bl. a.: Vejområdet Brand og redningsvæsen Fritids- og kulturområdet Biblioteksområdet 3.2 De decentraliserede områder Boks 3.1 Mål- og rammestyring Overførselsret Maks overskud 10 % (5 % *) Maks opsparing 20 % (10 % *) Forrentning når der er gæld *) gælder for Sundhed og Omsorg og Børn og Unge Langt den største del af de styrbare områder er omfattet af decentralisering- sordninger. De generelle principper for administrationen af de decentraliserede områder fremgår af boks 3.1. Side 13 af 41

15 Procent af rammer i alt Mio. kroner, løbende priser DRIFTSUDGIFTERNE I 2013 havde de skattefinansierede decentraliserede områder et overskud på 197 mio. kr. I løbet af 2013 er der bl. a. sket gældssanering på socialforvaltningens område. Den samlede opsparing på de decentraliserede områder kan på den baggrund opgøres til 685 mio. kr. ultimo 2013 Figur 3.3 viser udviklingen i de decentraliserede områders akkumulerede opsparing. Figur 3.3 Akkumuleret nettoopsparing 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% I pct af ramme Akkumuleret nettooverskud Det fremgår af figuren, at opsparingen har varieret meget over årene. I perioden 2006 til 2009 lå opsparingen højt bl. a. som følge af restriktioner på kommunernes serviceudgifter. Som følge af store underskud i Socialforvaltningen faldt den samlede nettoopsparing kraftigt i 2010, så den ultimo 2010 stort set var 0. Blandt andet som følge af statslige rammer for serviceudgifterne er opsparingen igen vokset fra 2010 til 2012 i perioden har Byrådet endvidere godkendt væsentlige overførsler af opsparede midler til anlæg. Fra 2012 til 2013 er opsparingen vokset markant. Dels på grund af overskud i 2013, og dels på grund af gældssanering af Socialforvaltningen. Side 14 af 41

16 DRIFTSUDGIFTERNE Opsparingen fordelt på hovedområder fremgår af tabel 3.2. Tabel 3.2 Status for de skattefinansierede decentraliserede områder (1.000 kr.) Status primo 2013 Overskud i 2013 inkl. Forrentning Statuskorrektioner m.v. Status ultimo Socialområdet Beskæftigelsesområdet Administration, Sociale Forhold og Beskæftigelse Administration, Teknik og Miljø Arealudvikling Planlægning og byggeri Trafik og veje Natur og miljø Ejendomsforvaltning Redningsberedskab Natur og vej service Sundhed og omsorg Kultur og Borgerservice Børn og ungeområdet Administration, Borgm. Afd I alt Sektorerne Socialområdet, Sundhed og Omsorg og Børn og Unge udgør økonomisk set næsten 80 % af de decentraliserede områder. De seneste år har været karakteriseret, af, at både Sundhed og Omsorg og Børn og Unge har haft beløbsmæssigt betydelige opsparinger, mens Socialområdet fra 2008 til 2010 oparbejdede en betydelig gæld. De 3 områders nettoopsparing fremgår af figur 3.4. Side 15 af 41

17 DRIFTSUDGIFTERNE 400 Figur 3.4 Nettoopsparing udvalgte områder Socialforvaltningen Sundhed og omsorg Børn og unge 3.3 De ikke-styrbare områder En række udgiftsområder har i Aarhus Kommune været karakteriseret ved, at de er ikke- eller meget vanskeligt styrbare. De seneste års udvikling i budgetterne og regnskaberne på disse områder fremgår af figur Figur 3.5 De ikke-styrbare områder i alt Budget Regnskab Det fremgår af figuren, at der frem til 2012 har været en betydelig årlig vækst i de ikke-styrbare udgifter. En væsentlig del af væksten skyldes opgaveomlægninger, som er kompenseret af Staten. Den resterende Side 16 af 41

18 DRIFTSUDGIFTERNE del af væksten i de ikke-styrbare udgifter har i tidligere år sat Aarhus Kommunes økonomi under pres og har været en af de væsentligste årsager til de budgetforbedringer, Byrådet har måttet gennemføre. En vurdering af regnskabet for 2013 viser, at der har været mindreudgifter i forhold til budgettet på de ikkestyrbare udgifter. Disse mindreudgifter, hvoraf en væsentlig del vil blive modregnet i 2014 eller 2015 er en af årsagerne til mindreudgifterne i regnskabet for De væsentlige kategorier af ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune fremgår af efterfølgende tabel: Tabel 3.4 Ikke-styrbare udgifter (1.000 kr.) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B Serviceudgifter: Socialområdet bl. a. sikrede døgninstitutioner Beskæftigelsesområdet bl. a. udgifter til produktionsskoler og løntilskud Udgifter til støttet byggeri Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut m.v Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Folkeskoler - Mellemkommunale betalinger, frit skolevalg over kommunegrænser, undervisning af døgnanbragte børn m.v Fripladser og søskenderabat Objektiv finansiering af specialpædagogiske tilbud for småbørn samt regionale specialundervisningstilbud Bidrag til privat- og efterskoler Scandinavian Congress Center Beskyttede stillinger, revision g konsulentbistand, kontingent for medlemskab af KL, arbejdsskader m.v Tjenestemandspensioner Overførselsudgifter: Dækning af merudgifter ved ophold i eget hjem for børn og voksne med handicap m.v Førtidspension, sygedagpenge, fleksjob m.v Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Boligydelse og boligsikring Seniorjob Side 17 af 41

19 DRIFTSUDGIFTERNE 3.4 Serviceudgifterne Over halvdelen af de driftsudgifter Aarhus Kommune afholder, går til service til borgerne i form af udgifter til sociale formål, teknik og miljø, sundhed og omsorg, dagtilbud til børn og unge, skoler og administration. I figur 3.6 er udviklingen i udgifterne til de 3 store serviceområder sundhed og omsorg, dagtilbud til børn og unge og folkeskoler vist for perioden 2008 til 2013 vist Figur 3.6 De store serviceområder Sundhed og omsorg Dagtilbud til børn og unge Folkeskoler o.l. Det fremgår af figuren, at udgiftsniveauet for alle områderne har været faldende gennem de seneste år. Årsagen hertil er primært budgetforbedringer vedtaget af Byrådet, tilpasninger til befolkningsudviklingen og opsparing af overskud indenfor de decentraliserede områder. Side 18 af 41

20 DRIFTSUDGIFTERNE Figur 3.7 Det specialiserede socialområde Budget Regnskab Et de udgiftsområder, som har været meget omtalt i de seneste år er det specialiserede socialområde, fordi det generelt har været vanskeligt styrbart for kommunerne. Udviklingen indenfor den del af området, som primært administreres af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse er vist i figur 3.7. Det fremgår af figuren, at udgifterne indenfor området er vokset kraftigt frem til 2010, hvorefter de er faldet betydeligt igen. Udgifterne i 2013 ligger dog fortsat 309 mio. kr. over niveauet for En af årsagerne til de stigende udgifter i Aarhus Kommune er, at kommunen har overtaget en række tidligere amtsinstitutioner efter kommunalreformen i Udgifterne til overførsler Overførselsudgifterne udgør den anden store udgiftskategori i Aarhus Kommunes regnskab. Disse udgifter omfatter bl. a. kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension o.l. De seneste 6 års udvikling i overførselsudgifterne fremgår af figur 3.8. Side 19 af 41

21 DRIFTSUDGIFTERNE Figur 3.8 Udgifterne til overførsler Øvrige overførsler De forsikrede ledige Udvikling i overførselsudgifterne er i væsentlig grad præget af Aarhus Kommunes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Der har herudover været stigende udgifter til bl. a. førtidspension, sygedagpenge og ledighedsydelse. 3.6 Øvrige udgifter Ud over de egentlige driftsudgifter består de skattefinansierede driftsudgifter af renter og finansielle tilskud. Renterne er nærmere beskrevet i afsnit 4. De finansielle tilskud er principielt ikke en udgiftspost, da de ifølge de officielle konteringsregler skal optages som aktiver på status (ultimo 2013 med i alt mio. kr.). Det vurderes dog, at de finansielle tilskud reelt ikke kan betragtes som et egentligt aktiv for Aarhus Kommune. Det skyldes, at finansielle tilskud primært omfatter udgifter/aktiver, som har tilskudskarakter, eller som netto ikke kan forventes realiseret. Det drejer sig f.eks. om indskud i Landsbyggefonden, udlån til sociale klienter, udlån til beboerindskud og egenkapitalen i AarhusVand. I den anvendte definition af de økonomiske nøgletal betragtes de finansielle tilskud derfor som en udgift. Tabel 3.3 Finansielle tilskud (mio. kr.) R-2012 (13-pris) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B I alt Side 20 af 41

22 DRIFTSUDGIFTERNE Nettoudgifterne til finansielle tilskud har været 45 mio. kr. mindre end budgetteret i Baggrunden for mindreudgiften er mindreudgifter til pensionisters henstand med ejendomsskatter. For en nærmere beskrivelse af, hvordan de finansielle tilskud indgår i regnskabet henvises til beskrivelsen heraf i regnskabets generelle bemærkninger. 3.7 Indtægterne Indtægtssiden på det skattefinansierede område består af generelle tilskud (herunder refusion af moms) og skatter. Tabel 3.4 viser, at nettoindtægterne fra generelle tilskud og skatter var 95 mio. kr. lavere end forventet ved budgetlægningen. Baggrunden herfor er primært mindreindtægter fra de generelle tilskud som følge af efterregulering af beskæftigelsestilskuddet vedrørende I modsat retning trækker merindtægter vedrørende ejendomsskatter. Tabel 3.4 Generelle tilskud og skatter (mio. kr.) R-2012 (13-pris) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B Generelle tilskud inkl. momsrefusion) Skatteindtægter I alt De seneste år har været karakteriseret af en stabil udvikling i skatteindtægterne. De generelle tilskud har derimod været karakteriseret af en betydelig vækst jf. figur 3.9. En væsentlig del af stigningen fra 2009 til 2012 skyldes kompensation for kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige og tilskud i forbindelse med kvalitetsreformen. Side 21 af 41

23 DRIFTSUDGIFTERNE Figur 3.9 Udviklingen i de generelle tilskud Øvrige tilskud Endeligt har Aarhus Kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget nu i en årrække (siden 2009) ligget markant over landsplan og det påvirker alt andet lige også indtægterne fra udligningen i nedadgående retning. Beskæftigelsestilskud Udl. udlændinge Udl. og generelle tilskud Faldet i de generelle tilskud fra 2012 til 2013 skyldes først og fremmest opbremsningen i de kommunale udgifter på landsplan siden Det har medført et lavere bloktilskud. Specifikt har regeringen fra og med 2013 taget udgangspunkt i de kommunale budgetter (i stedet for økonomiaftalerne), når de har fremskrevet niveauet for serviceudgifterne som følge af denne praksisændring blev bloktilskuddet mindsket med 2,5 mia. kr. fra 2012 til 2013 svarende til 150 mio. kr. for Aarhus Kommunes vedkommende. Derudover er der med virkning fra 2013 en justering af udligningssystemet, som også har medført faldende indtægter fra udligning til Aarhus (bl.a. er Aarhus fra 2013 faldet ud af udligningsordningen for kommuner med et højt strukturelt underskud). Side 22 af 41

24 RENTER 4. Renter I 2013 er rentekontoen jf. tabel 4.1 under et forbedret med 23 mio. kr. Baggrunden herfor er primært, at kassebeholdningen har været væsentlig større end forventet ved budgetlægningen. Tabel 4.1 Nettorenteindtægter (mio. kr.) R-2012 (13-pris) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B I alt Aarhus kommune har gennem de seneste mange år generelt haft positive renteindtægter. Undtaget herfra er årene 2011 og 2013, hvor der har været mindre nettorenteudgifter. Udviklingen i renteindtægterne siden 1993 fremgår af figur 4.1. Den første del af perioden frem til 2002 var karakteriseret af stigende renteindtægter som følge af en række tiltag til konsolidering af Aarhus Kommunes økonomi. Hertil kom, at der i stigende omfang blev overført midler til de efterfølgende år både på anlægsområdet og på de decentraliserede driftsområder. 150 Figur 4.1 Udv. i nettorenteindtægterne Budget Baggrunden for udviklingen i renteindtægterne de seneste år, har dels været kommunens høje investeringsniveau og her af følgende underskud i økonomien og dels periodens faldende renteniveau. Side 23 af 41

25 RENTER I figur 4.2 er udviklingen i renteindtægterne fra likvide aktiver sammenholdt med renteudgifterne fra den skattefinansierede langfristede gæld vist. 100 Figur 4.2 Udv. i nettorenteindtægterne Renter af likvide aktiver Renter af skattefinansieret langfristet gæld Det fremgår af figuren, at udviklingen i renteindtægterne vedrørende likvide aktiver og renteudgifterne vedrørende den langfristede skattefinansierede gæld har været modsat rettede. Renterne af den langfristede skattefinansierede gæld er steget som følge af en stigende skattefinansieret langfristet gæld. Stigningen er relativt mindre end man skulle forvente med stigningen i den skattefinansierede langfristede gæld, fordi det faldende renteniveau er udnyttet til løbende at omlægge lån til lån med lavere rente. Faldet i renteindtægterne vedrørende likvide aktiver skyldes primært det faldende renteniveau, da Aarhus Kommune har haft en høj likviditet i hele perioden. Side 24 af 41

26 FINANSIERING OG BALANCE 5.1 Finansiering af årets resultat Da det kommunale regnskab pr. definition skal balancerer, skal resultatet på det skattefinansierede område finansieres eller placeres afhængigt af om der er under- eller overskud. De hyppigst anvendte finansieringsalternativer er oplistet i boks 5.1. Boks 5.1 Langfristet finansiering: Optagelse af langfristede lån Udlån til de takstfinansierede områder Kortfristet finansiering: Ændringer i kassebeholdningen Den samlede finansiering af overskuddet i 2013 på 159 mio. kr. er vist i tabel 5.1. Tabel 5.1 Finansiering af regnskabsresultatet (Skattefinansieret område) (mio. kr.) R-2012 (13-pris) B-2013 R-2013 Afvigelse R - B Ændring i mellemværender på det takstfinansierede område Nettodriftsoverskud vedrørende ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Ændring i beholdning af pantebreve ) Ændring af langfristet gæld Langfristet finansiering Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen Likviditetsforskydning Ændring af kommunale nettoaktiver *) Positive fortegn er nettoudgifter/forøgelse af kommunale nettoaktiver. Negative fortegn er nettoindtægter/reduktion af kommunale nettoaktiver. ) Udgiften på 430 mio. kr. vedrører primært deponeringer som følge af for stor lånoptagelse i 2012 i relation til grundsalg. Det fremgår af tabellen, at udover et betydeligt fald i finansieringsbehovet i forhold til det budgetterede, er der også store forskydninger mellem de enkelte finansieringskomponenter. Side 25 af 41

27 FINANSIERING OG BALANCE Der har været en stigning i ultimo likviditeten på 112 mio. kr. i forhold til budgettet. Betragtes ultimo likviditeten brutto fremgår det af tabellen, at den kortfristede nettogæld er faldet med 907 mio. kr. Modsvarende er kassebeholdningen faldet med 795 mio. kr. Da reduktionen i kassebeholdningen modsvares af den nævnte reduktion den kortfristede gæld og et fald i den langfristede gæld skønnes det, at der ikke er tale om en permanent reduktion af kassebeholdningen. 5.2 Likviditeten og den kortfristede finansiering Ændringen i ultimo likviditeten som følge af regnskabet for 2013 fremgår af tabel 5.2. Tabel 5.2 Likviditetsforskydninger (mio. kr.) R-2012 (13-pris) Side 26 af 41 B-2013 R-2013 Afvigelse R - B Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen Ændring i likviditeten Traditionelt fokuseres der i et offentligt regnskab meget på kassebeholdningens størrelse ultimo året jf. boks 5.2. Boks 5.2 Økonomi- og Indenrigsministeriet kræver, at kassebeholdningen over et gennemsnit på 356 dage altid skal være positiv. Fokusering på kassebeholdningen giver ofte anledning til fejlfortolkninger af regnskabsresultatet, fordi kassebeholdningen kan være kraftigt påvirket dels af kortfristede likviditetsforskydninger og dels af optagelse af lån. Boks 5.3 Kassebeholdningens størrelse på en given dato er ifølge de styringsprincipper, der anvendes på det økonomiske område i Aarhus Kommune, kun relevant ud fra likviditetsplanlægnings- og rentemæssige betragtninger og ikke i finansieringsmæssig henseende. I stedet for fokusering på kassebeholdningens størrelse fokuseres derfor i Aarhus Kommune på et udvidet likvi- ditetsbegre-

28 FINANSIERING OG BALANCE bet, som også omfatter ændringer i de kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. I 2013 er ultimo likviditeten som nævnt forbedret med 112 mio. kr. i forhold til budgettet. Langt den største del af forbedringen han henføres til udskydninger af bevilgede udgifter fra 2013 til forbrug i 2014 og efterfølgende år. Da styrkelsen af ultimo likviditeten i forhold til budgettet primært er forårsaget af udskydelse af udgifter er der tale om en midlertidig styrkelse og ikke om en egentlig konsolidering af Aarhus Kommunes likviditet. En sådan konsolidering kan kun ske, hvis der er mindreudgifter, som ikke modsvares af merudgifter på et senere tidspunkt. Ved udgangen af 2013 havde Aarhus Kommune en egentlig ultimo likviditet på -539 mio. kr. (gæld) svarende til nettoværdien af en kassebeholdning på 387 mio. kr. samt en kortfristet nettogæld på 926 mio. kr. Den korte nettogæld vedrører især regninger, der først betales efter nytår, modtaget refusion vedrørende næste regnskabsår m.v Figur 5.1 Udviklingen i likviditeten Likviditet Kassebeholdning Kortfristet nettoformue Figur 5.1 viser udviklingen i ultimo likviditeten siden Det fremgår heraf, at der over perioden generelt er sket en reduktion i likviditeten. Samlet set er der tale om en reduktion i Aarhus Kommunes ultimo likviditet med næsten 1,2 mia. kr. fra 2008 til En del af faldet i likviditeten kan dog forklares med Udbetaling Danmarks overtagelse af en række udbetalinger til borgerne. Side 27 af 41

29 FINANSIERING OG BALANCE Ud over at finansiere overførte bevillinger skal likviditeten dække likviditetsbehovet til den daglige drift i Aarhus Kommune samt de takstfinansierede områders kortsigtede likviditetsbehov. Der er derfor grænser for hvor lav en likviditet Aarhus Kommune kan have og det aktuelle likviditetsniveau skal ses i denne sammenhæng. 5.3 Den langsigtede finansiering Den langfristede finansiering i Aarhus Kommune kan opdeles i følgende komponenter: Optagelse af lån Forskydninger i mellemværendet med de takstfinansierede områder Forskydninger i mellemværendet med ældreboligområdet Forskydninger i pantebrevsbeholdningen og diverse deponeringer. Boks 5.4 Aarhus Kommune kan ikke benytte de langfristede finansieringskilder i ubegrænset omfang, da der fra Økonomi- og Indenrigsministeriets side er lagt væsentlige restriktioner på deres anvendelse. Det er f. eks. kun muligt at låne til ganske få skattefinansierede områder, ligesom det kræves, at en evt. gæld til det takstfinansierede område skal være til stede i kassebeholdningen. Generelt gælder det, at optagelse af lån og i nogle tilfælde ændringer i mellemværendet med de takstfinansierede områder forøger Aarhus Kommunes langfristede gæld, mens ændringer i de øvrige finansieringskomponenter reducerer den langfristede gæld ved en forøgelse af tilgodehavenderne hos de pågældende områder. Det vil dog ofte være tilfældet, at en forøgelse af tilgodehavender vedrørende de takstfinansierede områder og ældreboligområdet modsvares af optagelse af langfristede lån, så forøgelsen er neutral i forhold til Aarhus Kommunes skattefinansierede langfristede gæld. Igennem de seneste år har mulighederne for optagelse af langfristede lån været udnyttet stort set fuldt ud. Side 28 af 41

30 FINANSIERING OG BALANCE Det har jf. figur 5.2 medført en væsentlig stigning i den skattefinansierede langfristede gæld. Det skal i den forbindelse bemærkes, at udnyttelse af en evt. lånemulighed indenfor de takstfinansierede områder, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af det skattefinansierede områdes tilgodehavende, vil forøge den skattefinansierede gæld tilsvarende. Det skal endvidere pointeres, at man ikke kan forbedre den finansielle egenkapital ved optagelse af lån. Den samlede langfristede gæld var ved udgangen af 2013 på mio. kr. Heraf udgjorde den skattefinansierede del af gælden mio. kr Figur 5.2 Langfristet gæld Skattefinansieret gæld Takstfinansieret gæld Gæld vedr. ældreboliger Langfristet gæld i alt Det fremgår af figuren, at den skattefinansierede del af den langfristede gæld faldt væsentligt frem til 2003 som følge af overskud i perioden. En del af disse overskud skyldtes udskydelse af forbrug af bevillinger til de efterfølgende år. En del af væksten i den skattefinansierede langfristede gæld fra 2003 og frem skyldes forbrug af disse overførsler. Som følge af underskud på det skattefinansierede område i en række år mellem 2003 og 2013 og lån overtaget i forbindelse med strukturreformen er den skattefinansierede langfristede gæld vokset betydeligt fra 2003 til Side 29 af 41

31 FINANSIERING OG BALANCE 5.4 Den finansielle balance Den finansielle balance er en oversigt over Aarhus Kommunes finansielle aktiver og passiver. I tabel 5.3 er den finansielle balance opsummeret. For en mere detaljeret oversigt over Aarhus Kommunes balance henvises til regnskabets balance side 117 f. Tabel 5.3 Finansiel balance (mio. kr.) Primo 2012 Ultimo 2012 Forbedring *) Kassebeholdning (A1) Kortfristet nettoformue #) (A2) Feriepengeforpligtelsen (A3) Likviditet (A) Finansielle tilskud (B1) Pantebreve m.v. (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Skattefinansieret langfristet gæld (C1) Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) #) Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristet udlæg (C4) Langfristet gæld i alt (C) #) Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4) Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) ) Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) Aarhus Kommunes finansielle balance er opsummeret i følgende nøgletal: Balancekonto: Et af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat udtryk for en egenkapital (finansielt egenkapitalbegreb ekskl. fysiske aktiver). Finansiel egenkapital: Det nøgletal for egenkapital som anvendes i Aarhus Kommune. Balancekontoen og finansiel egenkapital som udtryk for Aarhus Kommunes finansielle formue og den finansielle balance er nærmere beskrevet i regnskabets ge- Side 30 af 41

32 FINANSIERING OG BALANCE nerelle bemærkninger i afsnit 3. Den finansielle balance. 5.5 Udviklingen i den finansielle egenkapital Aarhus Kommunes finansielle formue - udtrykt ved den finansielle egenkapital - er reduceret med 425 mio. kr. i løbet af Den væsentligste årsag hertil er den sanering af socialforvaltningens gæld, som blev besluttet af Byrådet i forbindelse med Budget Den finansielle egenkapital genopbygges over en årrække i takt med de årlige budgetreduktioner, der finansierer gældssaneringen. Udviklingen i den finansielle egenkapital igennem de seneste år er vist i figur Figur 5.3. Finansiel egenkapital Budget Side 31 af 41

33 ANLÆGSAKTIVITETERNE 6.1 Anlægsudgifterne i 2013 Aarhus Kommunes anlægsaktiviteter spiller en vigtig rolle for beskæftigelsen indenfor byggeriet i Østjylland. I regnskabsåret 2013 har de samlede anlægsudgifter (brutto ekskl. anlægsindtægter) udgjort mio. kr. Heraf vedrører mio. kr. det skattefinansierede område. I figur 6.1 er udviklingen i anlægsudgifterne siden 2008 vist Figur 6.1 Anlægsudgifterne i Aarhus Kommune Takstfinansieret Ældreboliger Skattefinansieret Det fremgår af figuren, at det samlede anlægsniveau typisk har ligget mellem 1,5 og 2,0 mia.kr. om året. Det svarer til mellem og kr. pr. indbygger årligt. Langt den væsentligste del af anlægsudgifterne afholdes indenfor det skattefinansierede område omfattende bl. a. skoler, daginstitutioner, veje, miljø m.v. Nogle år har anlægsudgifterne vedrørende det takstfinansierede område og ældreboligområdet også været højt. Side 32 af 41

34 ANLÆGSAKTIVITETERNE 6.2 Aarhus kommunes anlægsprojekter Aarhus Kommune har som nævnt i 2013 afholdt anlægsudgifter for mio. kr. En betydelig del af disse udgifter er anvendt til igangværende projekter som f. eks. Dokk1 (Multimediehuset). I 2013 afsluttes en lang række større og mindre anlægsprojekter. Heriblandt kan bl. a. nævnes: Skødstrup, bofællesskab til udviklingshæmmede inkl. serviceareal Vestervang 60 plejeboliger inkl. serviceareal Plejeboliger Ceres Allé inkl. Serviceareal Plejeboliger Sabro inkl. serviceareal Plejeboliger Elmevang inkl. serviceareal Lystrup Centervej 14 beskyttede boliger Mårslet beskyttede boliger Langballevej 9A-9H Indretning af taghave til Aros, Aarhus kunstmuseum Derudover er afsluttet et stort antal mindre anlægsarbejder. I bilag II til Aarhus Kommunes regnskab er der en oversigt over disse anlægsprojekter. I regnskabet for 2013 er der afholdt betydelige anlægsudgifter til igangværende anlægsprojekter. I relation hertil skal fremhæves følgende projekter: 84 Plejeboliger Hedevej Herredsvej, forlægning Vedligeholdelse af Bygninger Marselis Boulevard, etablering af tunnel Plejeboliger Søholm Levetidsforlængelse Studstrupværket Urban Mediaspace Aarhus Side 33 af 41

35 ANLÆGSAKTIVITETERNE 6.3 Arealudvikling Nogle af de overordnede mål for Aarhus Kommune er vækst i antallet af indbyggere og vækst i antal arbejdspladser. For at sikre disse mål er det nødvendigt, at der er de nødvendige arealer og den nødvendige infrastruktur til rådighed. Udviklingen i de seneste års indtægter og udgifter, som er direkte forbundet med arealudviklingen fremgår af figur Figur 6.2 Arealudvikling Indtægter arealudvikling Udgifter arealudvikling Udgifterne til arealudvikling dækker jordkøb, grundudgifter, udgifter til grønne områder og vejanlæg til de områder, som sælges. Indtægterne vedrører salg af jord til boliger, erhverv og offentlige formål. Det fremgår af figuren, at der de fleste år er overskud vedrørende arealudvikling. Dette overskud forventes anvendt på et senere tidspunkt til køb af jord til erstatning for den solgte og til infrastrukturinvesteringer. Side 34 af 41

36 ANLÆGSAKTIVITETERNE I 2013 er der arbejdet på bl. a. følgende markante arealudviklingsprojekter: Erhvervsområde i Lisbjerg (LP 912) Skødstrup, LP 908, byggemodning og salg, boliger Byggemodning - Aarhus Ø Side 35 af 41

37 NØGLETAL 7. Nøgletal for Aarhus Kommune De udviklingstendenser på det økonomiske område, som er beskrevet i de foregående afsnit kan opsummeres i efterfølgende nøgletal. Tabel 7.1 Nøgletal vedrørende regnskabet (1.000 kr.) Regnskabsresultatet: Overskud pr. indbygger Serviceudgifter pr. indbygger Overførsler pr. indbygger Renteudgifter pr. indbygger Anlægsudgifter pr. indbygger Skattefinansierede anlægsudgifter pr. indbygger Side 36 af 41

38 KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER 8. Kommunaløkonomiske nøgletal og begreber Anlægsbevillingen er den samlede økonomiske ramme, indenfor hvilken et nærmere defineret projekt skal holdes (de økonomiske-, materielle- og tidsmæssige forudsætninger). Anlægsbevillinger kan være eteller flerårige og gives til anlægsudgifter og - indtægter. Anlægsbevillingerne kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb (som svarer til en driftsbevilling) til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter. Udgifterne til et anlægsprojekt skal holdes indenfor den godkendte anlægsbevilling. Overskrides en anlægsbevilling skal overskridelsen som udgangspunkt finansieres indenfor det ansvarlige områdes øvrige budget. Anlægsudgifter og driftsudgifter: Budgettet er delt op i anlægsudgifter og driftsudgifter. Anlægsudgifter er engangsudgifter som f.eks. nybyggeri eller større moderniseringsarbejder. Generelt medfører nye anlæg også driftsudgifter til f.eks. vedligeholdelse. Driftsudgifter er regelmæssigt tilbagevendende og vedvarende. Driftsudgifter dækker fx lønninger, vand- og elforbrug eller inventar. Bevillingen er Byrådets bemyndigelse eller tilladelse til, at kommunen afholder udgifter eller får indtægter enten vedr. anlæg eller drift. Budgettet indeholder en bevillingsoversigt, der detaljeret gengiver, hvilke udgifter og indtægter kommunen har i budgetåret. Hvis udgifter/indtægter ikke fremgår af bevillingsoversigten, skal der gives særskilt tilladelse af Byrådet. Byrådet kan i løbet af året afgive tillægsbevillinger og anlægsbevillinger. Nettobudgettering i Aarhus Kommune betyder, at Byrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Dette giver forvaltningerne mulighed for at anvende evt. merindtægter indenfor de fastsatte retningslinjer uden særskilt beslutning i Byrådet. Bevillingsniveauet er det organisatoriske niveau, hvortil bevillingen tildeles. Decentraliseringen har medført, at bevillingsniveauet generelt er hævet til sektorniveau. Det giver forvaltningerne en større grad af frihed, da det kun er afvigelser på bevillingsniveauet, der skal forklares overfor Byrådet. Den enkelte sek- Side 37 af 41

39 KOMMUNALØKONOMISKE BEGREBER tor har mulighed for selv at disponere indenfor den tildelte bevilling, for eksempel ved omprioriteringer mellem øvrige driftsudgifter og lønudgifter. Budgetgaranti: Den lovfæstede budgetgaranti er indført for at afhjælpe konsekvenserne af konjunkturudsving og dermed gøre kommunerne mindre sårbare i perioder med lavkonjunktur. Hvis kommunernes udgifter til f.eks. kontanthjælp og førtidspension ændres som følge af konjunktursvingninger, ændres således også statens bloktilskud til kommunerne via budgetgarantien. Budgetgarantien dækker konjunkturafhængige udgiftsområder som kontanthjælp, aktivering og orlovsydelser, ledighedsydelse, erhvervsgrunduddannelse, førtidspension samt integration af flygtninge og indvandrere. Kommunerne kompenseres under ét - dvs. budgetgarantien er udgiftsneutral for alle kommuner under ét. Fordelingen sker på baggrund af kommunernes indbyggertal, hvilket resulterer i både over- og underkompensation. De øvrige overførselsudgifter, som ikke er omfattet af budgetgarantien, vurderes i forbindelse med de årlige regeringsaftaler (økonomiaftaler) mellem KL og regeringen. Egenkapital: Aarhus kommune anvender den finansielle egenkapital som kapitalbegreb. Den finansielle egenkapital indeholder ikke fysiske aktiver, diverse rettigheder og forpligtelser. Der opgøres ligeledes en egenkapital, som indeholder de fysiske aktiver og visse rettigheder og forpligtelser. Finansforskydninger: Ændringer i beholdningen af aktiver og passiver indgår i regnskabet som udgifter og indtægter. Sådanne udgifter og indtægter betegnes finansforskydninger. Finansforskydninger omfatter f.eks. ændringer i restancer, ændringer i indskuddet i Landsbyggefonden, ændringer i pensionisters henstand af ejendomsskatter, ændringer i mellemværender med staten og andre offentlige myndigheder, ændringer i momstilsvaret m.v. Finansiel egenkapital er kommunens gældsbegreb på det skattefinansierede område. Den finansielle egenkapital er lig med kommunens kassebeholdning fratrukket kommunens nettogæld på det skattefinansierede område. Ændringen i den finansielle egenkapital er lig med over- eller underskuddet på det skattefinansierede område i det enkelte budgetår. Side 38 af 41