Velkommen til fælles 4. temadag

Transkript

1 Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til fælles 4. temadag "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb i Guldborgsund Kommune

2 Dagens program Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen og oplæg 1 om ledelse og vejleder Skolediskussion Pause Oplæg 2: Ledelse og vejleder Frokost Skolediskussion Oplæg 3: Om ledelse og elevernes læring Pause Skolediskussion caférunde caférunde Opsamling + afrunding Lonni Hall & Mikael Axelsen 2

3 Observationer som udviklingsværktøj" for skoleledere i Guldborgsund skolevæsen Ledelse & Organisation/KLEO Formål at fremme og kvalificere en dialog om kvaliteten i undervisningen. Gennem observationer på et aftalt og etisk forsvarligt grundlag får lederen mulighed for at indgå i en dialog med læreren om, hvad god undervisningspraksis er. I skolen er der fokus på elevernes læring, og undervisningsobservationer kan bidrage til at styrke bevidstheden om, hvad eleverne lærer af i den konkrete undervisningssituation. Forløbet indgår i en større, langsigtet udviklingssammenhæng, der sigter mod at revitalisere skolens kerneopgave: At skabe de optimale rammer for alle elevernes læring og udvikling (jf. skolepolitikken). Hensigten er at understøtte kerneopgaven gennem aktiviteter, der på forskellig vis fremmer åbenhed, tillid, dialog, refleksion og videndeling samt læring og fokus på læringsudbytte i skolen. Lonni Hall & Mikael Axelsen

4 Observationer som udviklingsværktøj" for vejledere i Guldborgsund skolevæsen Ledelse & Organisation/KLEO Formål Formålet med forløbet er at fremme og kvalificere vejledernes mulighed for igennem undervisningsobservationer at igangsætte refleksioner hos lærerne over egen praksis, og derigennem tydeliggøre lærernes betydning for og tilgang til god undervisning og elevernes læring. Lonni Hall & Mikael Axelsen

5 Aktørfokus Lærer Leder Kommune Pædagogisk udvikling (undervisning) Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling) Styring (styring af pædagogisk udvikling) Ledelse & Organisation/KLEO Niveau 4 Kollegialt samarbejde om formativ anvendelse af NT, som ét blandt flere evalueringsredskaber mhp. at skabe øget undervisningsdifferentiering Organisatorisk reflekteret anvendelse af NT som ét blandt flere redskaber mhp. udvikling af skolens undervisning Formativ anvendelse af og dialog om NT og øvrige evalueringsredskaber mhp. at målrette skolernes faglige og pædagogiske arbejde. Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Elevbaseret monitorering af NT som enkeltredskab Monitorering af NT som enkeltredskab Monitorering af NT som enkeltredskab Fra evaluering af de nationale test DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Okt/~/media/UVM/Filer/Udd/Paa%20tvaers/Priser/131010%20Bilag%202_Model%20for%20evaluerings kultur.ashx

6 Strategiske ledelsesperspektiver Ledelse & Organisation/KLEO Opad Udad Bagud Mål OPGAVEN Fremad Resultater Indad Nedad Hastings 1996 Lonni Hall & Mikael Axelsen

7 Observation: en del af et større hele mhp. praksisudvikling GOD UNDERVISNING Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING Observation/Video LÆRER LEDER LÆRER Observation/Video VEJLEDER GOD UNDERVISNING Observation/Video LÆRER LÆRER/PÆDAGOG Lonni Hall & Mikael Axelsen Lederen skal orkestrere alt dette!

8 Opmærksomhedspunkter ift. udvikling af vejledningskultur på skolen Ledelse & Organisation/KLEO 3. Lederens rolle Leder 1. Viden og kompetencer Vejlederen Lærer + team 2. Roller og relationer Lonni Hall & Mikael Axelsen

9 4. Organisering af vejledning Ledelse & Organisation/KLEO Leder Vejlederen Lærer + team 5. Løbende udvikling af vejledning Lonni Hall & Mikael Axelsen

10 1 2 Roller og relationer Ledelse & Organisation/KLEO Legalitet Grundlaget for den formelle styring. Den legale styring handler om det formelle opdrag, hvilke krav og forventninger, der rettes mod vejlederen formelt set og som giver formel ret og magt til at styre. Legitimitet Grundlaget for den mere uformelle styring. Kan have sammenhæng med traditioner, uskrevne regler, hvem der fungerer som meningsdannere. Handler om tillid til og accept af handlinger og normer. En vejleders legitimitet blandt kollegerne må analyseres ud fra, hvilke forståelse for sine handlinger, hun møder hos kollegerne. Lonni Hall & Mikael Axelsen

11 1 2 Roller og relationer Afklaring af hva man har gang i Ledelse & Organisation/KLEO Grundkontrakten - indebærer ledelsens anerkendelse af funktionen og afgrænsning i forhold til vedkommendes andre opgaver i systemet samt afklaring af ansvarsforhold. Handler om legaliteten! Rammekontrakten - aftale mellem de konkrete deltagere vejleder og kolleger. Der skal for eksempel aftales mål, midler og tidsramme for vejledningsforløbet samt om evaluering. Handler om både legaliteten og legitimiteten! Proceskontrakten - et redskab i vejlederens løbende regulering af selve processen mellem deltagerne. Handler primært om legitimiteten! Lonni Hall & Mikael Axelsen Willert & Madsen: 1996/ Løw

12 1 2 Roller og relationer Lærere og skyld Andy Hargreaves (2000) Ledelse & Organisation/KLEO Fire faktorer, som producerer skyld blandt lærere: Omsorgsforpligtelsen medfører sociale og moralske forpligtelser Undervisningens uafsluttethed the never ending story Intensivering og kravet om at skulle stå til regnskab Den perfekte facade Lonni Hall & Mikael Axelsen 12

13 1 2 Roller og relationer Ledelse & Organisation/KLEO Brugbarhedsideologien BRUGBARHED som kulturel værdi: For at få adgang, legitimitet og tillid forholder vejlederen sig strategisk til en kulturel værdi om brugbarhed BRUGBARHED symboliseret ved: - Praktisk hjælp i hverdagen - Tips og ideer til undervisningen - Håndgribeligt og Håndterbart - Fælles aktivitet og gøren - Praksisnærhed Lonni Hall & Mikael Axelsen 13

14 1 2 Roller og relationer Ledelse & Organisation/KLEO Kulturelle udfordringer DET PARADOKSALE OMKRNG DET BRUGBARE: Refleksion/teori/læring: det højeste, - men svært at gøre brugbart Råd & tips: det laveste, - men mest brugbare Lonni Hall & Mikael Axelsen 14

15 1 2 Roller og relationer Ledelse & Organisation/KLEO Udfordring ift. udviklingslogikken Oplevelse af en stor efterspørgsel på ressourcepersonernes viden og indsigt men ikke nødvendigvis i forhold til at udvikle undervisningen snarere om støtte til elever med læsevanskeligheder eller AKTvanskeligheder eller om at få praktisk hjælp til at bruge it Frikvartersrådgivningen passer ind i skolekulturen Vejledning med fast rammesætning og spørgsmål fra ressourcepersonen opleves akavet/afviger fra den normale kollegiale omgangsform DRIFT Lonni Hall & Mikael Axelsen UDVIKLING 15

16 1 2 Roller og relationer Positionen mellem ledelse - kolleger Lærernes oplevelse Positionen er uproblematisk Opleves ikke som mellemleder, men som kolleger som alle andre Mennesker der har fordybet sig og har ekstra indsigt Kolleger der bare har taget et ekstra kursus Skoleledernes oplevelser Ildsjæle, der brænder for et særligt område Ressourcepersonerne ønsker ikke en lederrolle Ressourcepersonernes egne oplevelser Indtager en form for mellemposition på skolen Anderledes relation til ledelsen En knivskarp balancegang Ledelse & Organisation/KLEO Lonni Hall & Mikael Axelsen 16

17 1 2 Roller og relationer Ledelse & Organisation/KLEO Skolediskussion 1 Hvad er eksempler på tydelige roller og gode relationer mellem jer som vejledere og kollegerne på skolen? Hvordan kan I på skolen fremme konstruktive roller og relationer mellem vejledere og kollegerne fremover? Lonni Hall & Mikael Axelsen 17

18 1 2 3 Lederens rolle Ledelse af vejledning Ledelse & Organisation/KLEO Generelle vilkår Alle hiver i lederen - der er notorisk flere opgaver, end lederen kan nå Lederen må prioritere og uddelegere Noget kan ikke uddelegeres! Det handler om ledelse af selvledelse Lonni Hall & Mikael Axelsen 18

19 1 2 3 Lederens rolle Ledelse & Organisation/KLEO Ofte modsatrettede forventninger til ledelsen Frisæt mig og favn mig på én gang Hvis du begrænser mig, støder du mig. Hvis du ikke begrænser mig, svigter du mig Susanne Ekman (2008) Lonni Hall & Mikael Axelsen 19

20 1 2 3 Lederens rolle Ledelse & Organisation/KLEO Dimensioner i ledelse af vejledningskultur Vejlederopgaven Kultur Struktur Lonni Hall & Mikael Axelsen 20

21 og mere konkret Vedr. vejlederopgaven: Lederens rolle Beslutning og præsentation af vejlederens opgave Vise den positive vilje til/tro på værdien af kollegial vejledning Ledelse & Organisation/KLEO Vedr. organisering Træffe beslutninger om, hvordan området organiseres og struktureres på skolen Følge op på samme beslutninger Vedr. kultur Sætte vejledning på skolens dagsorden Sætte vejledning ind i skolens løbende historie og ift. aktuelle kulturelle dynamikker. Holde gryden i kog 21

22 1 2 3 Vejlederne udøver en form for ledelse Ledelse & Organisation/KLEO OG skaber behov for ledelse AF GENNEM OMKRING sparring/hjælp/evaluering ift. den enkelte vejleder ift. vejlederne som team på skolen fx skabe mulighed for videndeling rammesætning af opgaven - legaliteten Påvirke lærere og team Påvirke kultur og praksisser Fagteam / enkelte lærere Skabe strukturer/formulerer mål Hjælpe med rolleafklaring - legitimitet Gøde kulturen holde gryden i kog Lonni Hall & Mikael Axelsen

23 1 2 3 Lederens rolle Relationen ressourceperson ledelse Ledelse & Organisation/KLEO Ledelsens perspektiv Relationen vurderes generelt positivt. Forskelle i indholdet i samarbejdet i forhold til de forskellige typer RP Ressourcepersonerne opleves generelt som en væsentlig kilde til viden om, hvad der sker på skolen. De fortæller os da om den virkelighed de ser. De giver os nogle meldinger fra frontlinjen, som vi ellers ikke ville få. De er som krigskorrespondenter Citat fra skoleleder Lonni Hall & Mikael Axelsen 23

24 1 2 3 Lederens rolle Relationen ressourceperson ledelse Ressourcepersonens perspektiv Ledelse & Organisation/KLEO Ledelsesopbakning er afgørende Synliggørelse, opmærksomhed Hyppig kontakt til ledelsen Der er det med at, hvis man er profet i sit eget hjemland, så er det rædselsfuldt, hvis der ikke er nogen, der siger: Jeg har gjort hende til profet så ledelsen er et omdrejningspunkt Citat fra kommunal konsulent Stof til eftertanke: Ingen ressourcepersoner efterspørger mere autonomi og mindre ledelsesinvolvering tværtimod! kan opleves som en belastning af ledelsen Lonni Hall & Mikael Axelsen 24

25 Organisering af vejledning Hvem skal vejlederen vejlede hvor, hvornår, hvordan? Åbent tilbud eller krav? Enkelt lærere eller team? I eller udenfor undervisningen? Korte eller længere forløb? Ledelse & Organisation/KLEO Hvad skal skolens vejledere indbyrdes samarbejde om og hvordan? Fælles planlægning? Fælles efteruddannelse? Fælles erfaringsudveksling? Fælles forløb med lærere/klasser? Lonni Hall & Mikael Axelsen 25

26 Løbende udvikling af vejledning Ledelse & Organisation/KLEO Kompetenceudvikling af vejlederne Hvordan skal vejledningsfagligheden på skolen holdes i live og videreudvikles? Hvem skal vejlede vejlederen hvor, hvornår, hvordan? Evaluering af vejleder-ydelsen Hvad i ydelsen skal evalueres hvorfor, hvordan og af hvem? Hvordan sikres det, at der drages konsekvenser af evalueringen? Lonni Hall & Mikael Axelsen 26

27 Fremadrettede perspektiver - betydningsfulde faktorer Ledelse & Organisation/KLEO Funktionsbeskrivelser på baggrund af afklarings- og forhandlingsproces med skoleledelsens involvering Skoleledelsens tydelige formidling af, at området er prioriteret og ressourcepersonen har relevant viden Fælles forståelse af roller og ledelseskontakt Uddannelse og faglige netværk Rammer for vejledning Synlighed og tilgængelighed Lonni Hall & Mikael Axelsen 27

28 Ledelse & Organisation/KLEO Skolediskussion 2 Til kl. Hvad er godt er værd at bevare ved den måde vejledningsarbejdet bliver ledet og organiseret på jeres skole? Hvad kunne I med fordel ændre / udvikle? og hvordan? Lonni Hall & Mikael Axelsen 28

29 Instruerende, tranformativ og distributiv ledelsesform --- og hvad siger de mere Michael Fullan, Ben Levin samt Vivian Robinson v. Mikael Axelsen og Lonni Hall Lonni Hall & Mikael Axelsen Side 29

30 The leadership cocktail Alment og specifikt! Den instruerende ledelsesform synes at være essentielle komponenter i skoleledelse uanset kontekst. Den instruerende form - læringscentreret ledelse - har signifikant positiv indflydelse. Den transformative og distributive ledelsesform: Skoleledelse er highly contextualised. Ikke blot på systemniveau, men også og særligt på skoleniveau. en skoleleder ville gøre klogt i at se efter hvad egen skolekontekst kalder på og handle på det. Dette svarer måske meget godt til vores oplevelse af virkeligheden et både og. Lonni Hall & Mikael Axelsen 30

31 Med normativt søger man at sige noget alment om verden - og en hammer kan bruges til mange ting Et normativt udsagn udtrykker en handlingsforskrift eller en værdivurdering: Normativt: "Morten bør hjælpe Monica" Deskriptivt: "Morten hjælper Monica Mulighed for at starte et andet sted i balancen mellem selv at opfinde verden og at trække på noget alment Mulighed for at lade sig udfordre udefra for at blive bedre til at mestre det man er optaget af ( misbrug : bruges til at lukke samtaler) Lonni Hall & Mikael Axelsen 31

32 Afhængig af den kontekst skolelederen arbejder i står de overfor meget forskellige udfordringer (PISA 2008) Så hvad angår politiske tiltag skal disse baseres på omhyggelige overvejelser over den kontekst skolerne arbejder i. Man bør huske på at politiske initiativer som fungere godt i et land ikke uden videre kan overføres på tværs af nationale grænser Lonni Hall & Mikael Axelsen 32

33 Tranformativ ledelse inklusive instruerende - og nok også et skvæt distributiv Om Michael Fullan og Ben Levin

34 Erfaringer fra Ontario ved Ben Levin Afsæt Mange populære reformer har ikke virket Skoler har et utal af tiltag, mål og krav (op til 70 i en kommune) Igennem et tiår har man skældt ud på skolen og på lærerne Det man gjorde Vælg max tre fokusområder hold fokus Fokus på at implementerer (1/10 = intention, 9/10 =implementering) Vælg mål der er målbare (man etablerede enighed på alle niveauer om mål og tilgang) Vær positive hold folk med om bord Lonni Hall & Mikael Axelsen 34

35 Ben Levin (fortsat) Vi VED, at hver gang vi hæver baren så lever folk op til det Undervisning er den eneste profession hvor en kernepåstand er vi gør det alle forskelligt (og vi tror, at det er godt) Der er en krop af professionel viden tag den og omform den til konkrete situationer Vi er meget langt fra at fundere vores praksis i viden om effektiv undervisning Lonni Hall & Mikael Axelsen 35

36 Det moralske imperativ (krav): raise the bar close the gap I forhold til at arbejde i retning af det moralske imperativ taler Michael Fullan om DRIVERS Der er gode drivers og dårlige drivers, og lakmusprøven er om det motiverer og det motiverer, hvis folk får egne erfaring med at det virker Lonni Hall & Mikael Axelsen 36

37 Ben Levin: Drop de store seancer med at fastsætte xx antal flotte mål --- i alle større forsamlinger kan vi blive enige om mål som handler om det hele vi vil det perfekte barn. Derfor kommer vi ingen vegne vi skal i stede gå i gang med max tre, langvarige ting - brug de gode drivers opbyg kapacitet. Lonni Hall & Mikael Axelsen 37

38 Michael Fullan: forandringer af uddannelse er teknisk simple og socialt komplekse Den tranformative ledelsesform er en strategisk opgave, MEN også et spørgsmål om at lede på og med følelser, stemninger og fornemmelser Lonni Hall & Mikael Axelsen 38

39 Tanker om det moralske formål - Imperativet - kerneopgaven hvad skal fremmes? Skole (at klæde børnene på til tilværelsen) er allerede et moralsk formål Formålet kan specificeres yderligere og give retning At arbejde med et moralsk formål muliggør commitment (aktiv indmeldelse og forpligtelse) procesdimenssionen Der er mange konkurrerende ting skolen bør lederen skal både prioritere og løbende forholde sig til sine valg Fullan (2001) Lonni Hall & Mikael Axelsen 39

40 At være i bevægelse en tranformering i retning af Forandring er kulturforandring Forandring påvirker organisationens medlemmer voldsomt. Skaber dyk i både performance og (selv-)tillid At være ude af balance er læringens moment. Det svære er at få medlemmerne til at dedikere sig til dette moment Fullan (2001) Lonni Hall & Mikael Axelsen 40

41 Den instruerende ledelsesform inklusive den distributiv ledelsesform - og nok også et skvæt tranformativ ledelsesform Om Vivian Robinson med intervieweksempler fra 4-10 forskning Helle Bjerg, Dorthe Staunæs m.fl.

42 Fokus på kerneydelsen The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes. Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 Lonni Hall & Mikael Axelsen 42

43 En forståelse af ledelse som: En kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og følsom metier Og med en ambition om og forståelse af ledelse som værende på flere niveauer og relationer i organisationer som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen Lonni Hall & Mikael Axelsen 43

44 HVORDAN læringscentreret ledelse iflg. Robinson? Inddrage og anvende relevant VIDEN i ens ledelsespraksis Færdigheder i PROBLEMLØSNING af komplekse problemstillinger At opbygge den nødvendige TILLID og RELATIONER for at kunne udføre det hårde arbejde at forbedre læring og undervisning Lonni Hall & Mikael Axelsen 44

45 Robinsons fem ledelsesdimensioner Ledelse af læring Tydelige læringsmål og forventninger Strategisk ressourceanvendelse Direkte involvering i planlægning og evaluering Deltagelse i læring og professionelle udvikling Et understøttende miljø Lonni Hall & Mikael Axelsen 45

46 Tydelige læringsmål og forventninger for læreres og pædagogers læring, undervisning og for elevernes læring Det er forbundet til relationer: At kommunikere mål, give tilbagemeldinger, og anerkende faglige resultater (Robinson 2011) Lonni Hall & Mikael Axelsen 46

47 Strategisk ressourcebrug Anvendes ressourcer strategisk og mest effektivt i forhold til kerneopgaven elevernes læringsudbytte? Følgende kunne f.eks. drøftes (igen ) omkring måder at bruge ressourcer på: Konstituering af ressourcepersoners rolle og funktion som gruppe: Funktionsbeskrivelser / fælles møder Konstituering af rollen som enkelt personer: organisering af fagteammøder; organisering af det fysiske, faglige miljø; løbende møder med ledelse efter behov Læreres ressourcer deltagelse i fagteammøder? (4-10 Helle Bjerg, Dorthe Staunæs) Lonni Hall & Mikael Axelsen 47

48 Direkte involvering i planlægning og evaluering af undervisningens form, mål og indhold. Dvs. ledelsen: fremmer kollegiale diskussioner om undervisning og dens betydning for elevernes læring og resultater skaber løbende oversigt over og koordination af undervisningsplaner observerer i klasserummet og giver feedback, som lærerne oplever som brugbar sikrer systematisk opfølgning på elevers resultater og udvikling og bruger test resultater til at forbedre undervisningsplaner ((Robinson 2011) Lonni Hall & Mikael Axelsen 48

49 Deltagelse i læring og professionel udvikling skabe velfungerende kollegiale fællesskaber, der fokuserer på at forbedre elevernes læringsudbytte skabe en stærk fornemmelse af kollektivt ansvar og kollektiv evne til at redegøre for og forklare elevernes resultater og trivsel indgå i konstruktive problemsamtaler (Robinson 2011) Lonni Hall & Mikael Axelsen 49

50 Læringsledelse HBJ: Hvor er det du kan gå hen og opbygge vejleder identitet hvor gør du det? UVV: Det er klart netværket jeg bruger allermest. Og så tror jeg også at jeg kommer til at bruge det netværk, vi har på skolen. Nu har jeg mest snakket med UVV, men jeg kan sagtens forestille mig at hele ressourcegruppen vil blive brugt, når vi har fået det op at stå og man ved, hvor de er henne. (4-10 Helle Bjerg, Dorthe Staunæs) Lonni Hall & Mikael Axelsen 50

51 Læringsledelse Ledelse gennem anerkendelse/opbakning, deltagelse og fastholdelse L: Der er nogle ydre omstændigheder, der har påvirket projektet [positivt] og sådan er det jo. Jeg kan mærke at der er en håndfasthed, en opfølgning, en vedholdenhed. Der sker noget med tingene. Og uden det, ville det ikke gå. Der er en inddragelse af UVV og lærere, som gør, at de bliver set og vil være med til projektet. [ ] Hun [Sidsel] går ud til dem Når Sidsel siger, at noget er godt, så har hun været ude og se, at det er et godt stykke arbejde. Hun er ude hos dem. Ikke hele tiden, men det er den fornemmelse. (4-10 Helle Bjerg, Dorthe Staunæs) Lonni Hall & Mikael Axelsen 51

52 Hvordan, hvornår og i hvilken sammenhæng diskuterer vi kerneopgaven:

53 Hvad er vigtig læring? Akademisk Emotionelt Kulturelt Økonomisk Handlingsrettet Teknologisk Spirituelt andet Lonni Hall & Mikael Axelsen 53

54 Ledelse & Organisation/KLEO Skolediskussion 3 Til kl. Med udgangspunkt i det, vi ved nu (bl.a. fra dette forløb og dagens diskussioner), hvad er så næste skridt for vores skole? Hvilke processer skal derfor finde sted og hvem skal involveres i dem? Lonni Hall & Mikael Axelsen 54

55 Cafémodel Café i to runder á 20 min. Ledelse & Organisation/KLEO 1. runde Syv skoler udpeger hver to værter resten er gæster. Gæsterne fordeler sig på de tre caféer. Værternes opgave: at formidle skolens overvejelser og evt. planer på baggrund af de dagens diskussioner Gæsternes opgave: at lytte og spørge til gensidig inspiration Værterne fremlægger de første ca. 10 min. Derefter er der samtale med gæsterne med udgangspunkt i værternes fremlæggelse 2. runde Det samme gentages, men med værter fra syv nye skoler og andre gæster Lonni Hall & Mikael Axelsen 55