Hvad kræver god samtale af lederen? Få svar på dette spørgsmål og få forskellige perspektiver og tilgange til fænomenet samtaler.
|
|
- Freja Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad er en samtale? Hvad kræver god samtale af lederen? Få svar på dette spørgsmål og få forskellige perspektiver og tilgange til fænomenet samtaler. Samtale er en daglig aktivitet for de fleste mennesker. Det er en af de mest naturlige måder at være sammen på. En samtale kan defineres som et møde mellem mindst to personer, hvor de med hver deres perspektiv på verden tager eller får kontakt og indgår i en interaktion (et samspil), hvor der foregår informationsudveksling og koordinering af mening. Ofte er samtalen én episode i en længerevarende relation. Episoden er kontekstafhængig, dvs. afhænger af deltagernes positioner, erfaringer, forventninger, intentioner og relationer, samtalens formulerede og uudtalte formål, omgivelserne, kulturen, de fysiske rammer, tidspunktet og meget mere. Begrebet dialog bliver af nogle brugt til at benævne denne samtaleform, hvor hovedformålet er, at begge parter skal blive klogere. Den sokratiske samtale "En ægte samtale forudsætter at ingen af samtalepartnerne på forhånd ved, hvordan det forholder sig. En samtale er en proces, hvor personer, der ikke ved besked, gennem spørgen og svaren prøver at nå frem til et resultat, og hvor situationen hele tiden er, at den ene ikke er klogere end den anden og derfor ikke forsøger at få ret, men at blive belært...[og] vil aldrig nå frem til et definitivt resultat (Sløk 1995, s.82 84). Samtaler på arbejdspladsen Mange af de samtaler, der foregår på arbejdspladsen, adskiller sig fra det almenmenneskelige samvær og de sokratiske idealer. De er formaliserede, har et handlingsrettet formål og deltagerne har hver deres roller/opgaver. Den professionelle samtale er et redskab for lederen. Der er mange typer samtaler på arbejdspladsen. Lederen har mange forskellige samtaler med den enkelte medarbejder. De personalepolitiske pjecer nævner blandt andet ansættelsessamtale, forundringssamtale med den nyansatte medarbejder, udviklingssamtale (individuel - MUS, LUS eller i grupper - GRUS), den vanskelige samtale, samtale med sygemeldte og fratrædelsessamtale med en medarbejder, der forlader arbejdspladsen. Den daglige kommunikation og problemløsning foregår også i form af løbende samtaler på arbejdspladsen om konkrete arbejdsopgaver. Det kan f.eks være: Opgaveoverdragelse, hvor lederen delegerer en arbejdsopgave til en medarbejder Statusmøde, hvor lederen og medarbejderen taler om en eller flere igangværende arbejdsopgaver Feedforward/sparring og feedback, som fokuserer på en konkret opgave, som er udført eller skal udføres Udviklingsdialogen, hvor en dialogholder hjælper en fokusperson med at blive klogere ved at stille spørgsmål, kommer med hypoteser og evt. giver gode råd Faglig vejledning og supervision, hvor en kompetent og trænet vejleder/supervisor hjælper supervisanten til at 1
2 blive bedre til at udføre sit arbejde Reflekterende team, hvor andre taler sammen om en fokusperson, en sag og/eller en konkret situation, mens fokuspersonen bare lytter Hvad består en samtale af? En samtale er personlig verbal og non-verbal kommunikation. Kommunikation er udveksling af information. Information er i systemisk tænkning en forskel, der gør en forskel (se også afsnittet om systemisk tænkning). Samtalens informationer er både de ord og sætninger, der siges, men også måden ordene bliver sagt, kropssproget, ordenes atmosfære mm. Man kan også sige, at en samtale består af budskaber, dvs. information, der blivertildelt en mening af deltagerne i kommunikationen. Man kan skelne mellem: Direkte og indirekte budskaber. Konstaterende og appellerende budskaber. Meddelelser, argumenter, råd og ordrer. Påbud, forbud og tilladelser. Historier/fortællinger. Spørgsmål og svar, refleksioner, hypoteser. Hvorfor samtale? Der kan være mange formål og intentioner med en samtale: Vedligeholde og forbedre kontakten (tilgodese menneskelige følelser og behov) Aflevere, modtage eller udveksle faktuelle oplysninger (informationsudveksling) Aflevere, modtage eller udveksle moralske/etiske budskaber Lære noget. Undersøge noget og dermed blive klogere Beslutte sig til konkrete handlinger Arbejdspladsens mange samtaler har alle et eller flere formål. Det er vigtigt at få afklaret hvilke(t). Dialogen eller samtalen har bl.a. til formål at sikre læring, udvikling, nytænkning, udveksle informationer, kvalificere beslutninger, opnå en fælles forståelse og handlingsgrundlag. Lederne skal tilstræbe at nå frem til enighed om beslutningerne. Hvad er der på spil i en samtale? Som nævnt kan en samtale have mange formål. De formål, der blev nævnt i sidste afsnit kan hver især være udmærkede, men de kan medføre uforenelige dagsordener. Hvis deltagerne ikke har samme opfattelse af formålet kan de komme til at tale forbi hinanden. Samtaler løber især ind i problemer, hvis en samtalepartner bevidst eller ubevidst bruger eller opleves at bruge samtalen som en mulighed for at kritisere, bebrejde, anklage, dømme, belære, overbevise, få ret eller hævde sig. Sådanne budskaber kan være svære at modtage. Det kan blive et blame shame game. Det kan betyde, at den anden handler på grund af skyld, skam eller frygt fra en offer position. Ikke som en aktør. Nogle samtaleformer kan være til stede uudtalt og måske endda ubevidst i en samtalesituation. Formelt er formålet måske klart og entydigt, men mindst én af deltagerne forholder sig strategisk til det sagte og har således en skjult dagsorden i forhold til samtaleemnet. Sådanne samtaleformer finder sted på alle arbejdspladser. Andre samtaleformer, der finder sted på arbejdspladsen er: Det strukturerede, standardiserede interview (f.eks. Gallups telefonsamtale) Det kvalitative forskningsinterview Journalistiske interviews (afdække den gode historie) Mundtlig eksamen (undersøge viden) 2
3 Afhøring/forhør (afsløre kriminalitet) Forhandlinger Hvis sådanne samtaleformer bliver inddraget i en samtale, uden alle samtaleparters kendskab hertil,kan man let komme til at tale forbi hinanden. Konteksten for samtalen - og dermed for det enkelte budskab - bliver uklart. Et eksempel kan være, at en medarbejder oplever udviklingssamtalen som terapi, eksamen eller et ensidigt interview. Et andet eksempel er, hvis lederen ændrer en aftalt udviklingssamtale til en vanskelig samtale uden at gøre dette klart for medarbejderen. Et tredje eksempel kan være ledergruppens møder. Er samtalerne på disse møder forhandling eller dialog? Følelser og behov kommunikeres ofte indirekte, når samtalen formelt set foregår som en rationel kommunikation. Marshall Rosenberg, som bruger begrebet ikke voldelig kommunikation eller giraf sprog hævder, at al kommunikation handler om følelser og behov se appendiks. Værdiladede, kritiske vurderinger indeholder altid et budskab om den der taler. Om nogle behov, vedkommende ikke får dækket. Om de ubehagelige følelser som den manglende behovsopfyldelse afføder. Nogle følelser kan være svære at placere. Handler det om dig eller mig eller en helt anden, der ikke er til stede? Nogle samtaler kan bedst forstås som en pseudokonflikt, der ubevidst udspilles mellem en mor/far (lederen) og et barn eller en teenager (medarbejderen). Det kan f.eks. være, at lederen opleves opdragende og medarbejderen reagerer trodsigt (jvf transaktionsanalysens pointer om krydsende transaktioner : personerne taler ikke voksenvoksen men forælder barn). Magt og afhængighedsrelationer kan have betydning for, hvad der kan lade sig gøre. En udviklende dialog forudsætter ideelt set et magtfrit rum. Men lederen og medarbejderen er i en afhængighedsrelation, som kan dreje sig om, at lederen har magt til at definere om medarbejderen erkompetent til sit job, eller lederen kan være afhængig af en uundværlig medarbejder eller af en uformel leder. Det, der er på spil, kan kaldes konflikter. Man kan bl.a. skelne mellem: Indre konflikter forstået som personlige dilemmaer, frustrationer, udækkede behov. Sagskonflikter, dvs. uenighed om, hvad opgaven er eller hvordan den skal løses. Personkonflikter. Antipatier. Vrede, irritation rettet mod den anden og/eller de andre. Der kan være tale om en indre konflikt som bliver til projektion. I sidste ende kan der være tale om manglende tillid til og respekt for den anden. Interessekonflikter, hvor parterne repræsenterer systembundne/strukturelle modsætninger, der måske ikke kan løses, kun forhandles håndteres i form af kompromisser. Pseudokonflikter, som skyldes misforståelser. Sagskonflikter kan blive optrappet til personkonflikter og krig. Men sagskonflikter kan også nedtrappes ved at fokusere på den pågældende sag, dvs. ved at tage udgangspunkt i sagens primære opgave. Samtaler bliver dermed situationer, hvor konflikter kan opstå eller udspilles, men også det sted, tid og rum, hvor konflikter kan undersøges, håndteres, løses eller opløses. Hvordan samtale? Det er en ledelsesopgave at sikre, at der finder samtaler sted, der understøtter opgaveløsningen og bidrager til et ordentligt arbejdsklima. Det er ikke alle samtaler lederen selv skal deltage i. Men lederen skal have øje for, hvilke samtaler hun med fordel kan iscenesætte og/eller tage del i. Lederen må gøre sig klart, hvad der er opgaven, og hvad der er lederens egen rolle i at få opgaven løst. I en professionel samtale skal der være fokus på de fire k'er: Kontakten skal være i orden, dvs. begge/alle skal føle sig set, hørt og forstået. Kontrakten være på plads; det skal være afklaret, hvad vi skal tale om, hvad samtalens formål er etc. Konteksten skal afklares i forhold til: tid, rum, sted, relation/roller, organisation, kultur. Der kan i denne forbindelse være brug for metakommunikation, hvor man taler om samtalen. Vær konkret! 3
4 I en udviklingsdialog skal dialogholderen konstant være undersøgende og balancere mellem at støtte, inspirere og udfordre fokuspersonen. Ingen samtaler er helt ens, men alligevel er der elementer der ofte går igen i de gode udviklende samtaler: Forberedelse: Samtalens hvad, hvorfor, hvem, hvornår og hvor. Som leder skal du tage dig tid at forberede dig på samtalerne. Især de formaliserede. Iscenesættelse. Sikre ordentlige rammer. Afklare formål og forløb. Fokusering: Noget skal blive tydeligere. Sæt f.eks. fokus på nøgleord og mønstre. Præcisering. Brug aktiv lytning og indsnævrende spørgsmål Blive i det centrale. Samtaler kan have en tendens til at bevæge sig væk fra det vigtige, fordi det kan være svært at tale om. Men respektér den andens grænser. Afslutning: Hvad er næste skridt?tilbageblik på samtalen. Status. Hvor langt kom vi? Hvordan har du det nu? Hvordan går du herfra? Opfølgning. De udviklende samtaler peger ud i fremtiden. Som leder er det en stor udfordring at følge op. I nogle samtaler handler det om, at du skal holde din del af aftalen. Hvad er samtalens kontekst? Der er mange hierarkiske lag i kontekster. Enhver handling foregår med en episode som kontekst. Enhver episode foregår i en organisatorisk kontekst. Organisationer er i en kulturel kontekst. Hvad der er den højeste kontekst, og dermed bedst kan forklare det der sker i samtalen, ændrer sig. Man kan spørge sig: Hvilket rationale er den øverste kontekst lige nu? En måde at orientere sig i en samtales kontekst er at tænke i domæner. I æstetikkens domæne tager man personligt stilling til verden ud fra dimensionerne rigtigt/forkert og smukt/grimt. Etiske og moralske overvejelser og budskaber hører hjemme her. I ledelsesgrundlaget står der f.eks. om behovet for, at lederen markerer sine grænser for det acceptable/uacceptable. I dette domæne kan man f.eks. spørge: Hvad synes du om det, der er sket? Er det i orden eller tager du afstand fra det? Hvad synes du, vi bør gøre lige nu? I refleksionens eller forklaringernes domæne leder man efter mulige forklaringer på fænomener, man oplever. Der er mange virkeligheder multivers. Dette domæne er præget af mangfoldighed og kompleksitet. Her udspiller den sokratiske dialog sig typisk. I ledelsesgrundlaget står der f.eks. om respekt for menneskers forskellighed, tolerance og rummelighed. I dette domæne kan man f.eks. spørge: Hvordan kan man også forstå, det der sker? Hvad er din forklaring på det? Hvad er de andres forklaring? Hvad kunne man også gøre? I produktionens eller handlingens domæne opfatter vi verden mere objektivt og lineært. Vi kan beskrive, hvad vi ser og hører. Der er årsag virkningssammenhænge. Her kan der tages beslutninger om, hvad vi konkret skal gøre. Derfor er der brug for entydighed. I ledelsesgrundlaget står der f.eks., at ledere skal være i stand til at skære igennem og om at nå frem til et fælles handlingsgrundlag. I dette domæne kan man f.eks. spørge: Hvad er fakta? Hvad er problemets årsag? Hvad er løsningen? Hvad gør vi så nu? Hvad er beslutningen? Et problem kan ikke løses i det domæne, det er opstået i. I en god samtale kan man sammen bevæge sig rundt i domænerne og udnytte de forskellige rationalers kvaliteter. At lytte Aktiv lytning handler om at stille spørgsmål, der aktivt undersøger den andens måde at forstå et fænomen. Det handler ligeledes om at vise samtalepartneren, at man er interesseret og har forstået det intenderede budskab. Konkret kan det f.eks. gøres ved at signalere engagement med sit kropssprog (jævnlig øjenkontakt, nikke, åben kropsholdning mv.) og ved at parafrasere, hvilket vil sige, at man gentager nogle af de nøgleord eller sætninger, den 4
5 anden har brugt. Overordnet kan man sige, at det at spørge og lytte bliver sammenvævet. Clarence Crafoord skelner i Mennesket er en fortælling mellem 7 niveauer for lytning: 1. Lytten til den fremsagte tekst, hvor det handler om at forstå ordene, meningen. 2. Empatisk lytten, hvor det handler om at lytte til den andens følelser og behov. 3. Lytten til underteksten, som ligger gemt i ordvalg, formuleringer og i manglende overensstemmelse mellem form og indhold. 4. Lytten til tiltalen. Hvem henvender den andens budskab sig til? Er det en appel? 5. Lytten til modsigelser, hvor alle sanser skal bruges. 6. Lytten til egne følelser. 7. Ubevidst lytten. Her henviser Crafoord til Melanie Kleins begreb projektiv identifikation se afsnittet om forsvarsmekanismer I praksis kan det være svært at have opmærksomhed på alle syv niveauer på en gang, men en god intuition kan hjælpe med at rette fokus på de niveauer, der er vigtige. Man kan ligeledes skelne mellem forskellige spørgsmålstyper, f.eks.: Afklarende spørgsmål; F.eks. hvad..?, hvornår..?, hvem..?, Er det rigtigt forstået, at..? Cirkulære spørgsmål: Hvor systemet udenom fokuspersonen inddrages, der fokuseres på sammenhænge, mønstre og forskelle. f.eks. hvad ville din kollega sige, var det vigtigste i denne sag?, Refleksive spørgsmål, der inviterer den anden til at tænke sig om ud fra en cirkulær antagelse, f.eks. hvordan kan det være, at du vælger at løse opgaven alene? Strategiske spørgsmål, der har til formål at korrigere den andens tanker eller adfærd ud fra en lineær tankegang. Disse spørgsmål kan være ledende eller konfronterende som f.eks.: Hvorfor taler du ikke bare med din leder om sagen? Empatiske spørgsmål, hvor der spørges til følelser og behov, f.eks.: Hvordan har du det? Bliver du ked af det nu, fordi du har brug for at blive hørt...? Hvad er din rolle i samtalen? Som leder må du overveje hvilken rolle, der passer bedst i den konkrete situation. Skal du f.eks. være dialogholder, sparringspartner, problemløser eller beslutningstager? Er det den konkrete sag eller medarbejderens behov for kompetenceudvikling, som er den øverste kontekst lige nu? Har du svaret - eller skal I finde dette sammen via denne samtale? Er der brug for, at du tager stilling i æstetikkens eller produktionens domæne eller kan du blive i refleksionens domæne og overlade resten til medarbejderen? En vejleders og supervisors vigtigste rolle er at være dialogpartner, ikke problemløser. En leder er også beslutningstager. I nogle samtaler er opgaven at vælge eller prioritere mellem forskellige fortolkninger, vurderinger og handlemuligheder. Der skal skæres igennem og konkluderes, så der kan handles på et entydigt grundlag efter samtalen. Det kan i disse samtaler være lederens opgave at sige til og fra og give konkrete instruktioner. Hvad kræver en god samtale af lederen? Alrø og Kristiansen taler om professionelt nærvær som kommunikativt ideal, bestående af overblik, kontakt med sig selv, deltagerne og evne at se situationen udefra indlevelse - se deltagerne som mennesker forskellige fra en selv 5
6 engagement - forbliver i kontakten med deltagerne Andre bud på forudsætninger for at sikre en god samtale er nysgerrighed, respekt og uærbødighed. 6
Forskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereDette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul. 2.2 Samtaleteknik 1
Page 1 of 8 Dette er bragt til dig af EKL http://ekl.probana.com Klik her for print Tilbage til modul 2.2 Samtaleteknik 1 Oversigt: Indledning 2.2.1 Samtalens formål 2.2.2 Samtalens kontekst 2.2.3 Din
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereEftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:
Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereTRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?
TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereCoaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper
Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereFormålet med dagen. At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor
DAG 5 Konflikter Formålet med dagen At styrke din evne til at håndtere forskellighed og uenighed, fx i relationen mellem dig som peermentor og peer At gøre dig i stand til at nedtrappe konflikter Dagens
Læs mereSociale læreplaner. Kirstinedalsskolen
Sociale læreplaner Kirstinedalsskolen Mål for sociale kompetencer i indskolingen 0.-2. klasse på Kirstinedalsskolen De overordnede mål er pejlemærker, som omsættes til sociale færdigheder, og indøves i
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereEr du leder eller redder?
Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereINDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN... 11 1 Indledning Jeg har valgt opgave nr. 3 case Den
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereKONFLIKTER MELLEM KOLLEGER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereLedelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager
Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid
Læs mereWorkshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde?
Workshop Hvordan kommunikeres med den vanskelige kunde? Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og seniorkonsulent Mail: Riho@alectia.com Telefon: 30 10 96 79 Min baggrund? Organisationspsykolog,
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereKommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereKonflikter findes alle vegne.
Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereOm kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm
Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereTemadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision Oktober 2017 1 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Velkommen Ta en kop kaffe/the og en croissant Den refleksive
Læs mereTemadag. om supervision til praktikanter. Rikke Lund Ehrenreich Marts Gør tanke til handling VIA University College. Rikke Lund Ehrenreich
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision til praktikanter Marts 2018 1 2 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Kl. 10.45-11.30 Kl. 11.30-12.00 Kl. 12.10-13.40
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereSide 1. Coaching - En udviklende samtale
Side 1 Coaching - En udviklende samtale Coaching definitioner Coaching er gennem dialog at lukke op for et menneskes potentiale til at forbedre sine præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære,
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereDen vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.
Den vanskelige samtale Dag 3 (26.09.14) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych. Forberedelse - Hvad er mit problem? UDKLIP FRA FORBEREDELSESARK: - Hvilke
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mere1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereFeedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereHåndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj
Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven
Læs mereIdeerne bag projektet
Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og
Læs mere