|
|
- Karla Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EUC Lillebælt
2 Udfordringer. Screener alle elever i dansk og engelsk, når eleverne kommer. Man overvejer også at gøre det i matematik, da det er så vigtigt et fag. Differentiering i praksis er svært. Eleverne inddrages meget i emnevalg og arbejdsformer. Der evalueres ofte og veksles meget gennem forskellige arbejdsformer. Man vil gerne arbejde med mere omlagt skriftlighed. Klip ordningen, hvor man prøver at gøre rammerne klart for de frafaldstruede elever. Klare regler for manglende aktivitet og fremmøde.
3 Spørgsmål. Hvad er jeres Klip for de frafaldstruede unge? Evalueringen forgår hvordan? Er der noget, der er lærerens eller er det for hele skolen. Er der forløb, der skal gennemføres af alle? Er der en detaljeret skriftlig progressionsplan, hvor det fremgår, hvad enkelte fag skal gennemgå? Hvad er jeres fokusområder i den nærmeste fremtid?
4 Fremtiden. fokus ligger på skriftlighed og feedbackformer. Eleverne opfordres til selv at lave fokuspunkter, hvor de definerer, hvad de mangler. Genreskabeloner og en ensartethed i opgavetyper for fagene er et arbejde, der fortsætter. Skriftlighed og afleveringer er en hovedopgave, som hænger sammen med frafaldsproblematikken.
5 Opsamling på Fredericia Gymnasiums præsentation Hovedudfordringer: Opdyrke faglig innovation i fagene (mindst 25% skal vælge innovation i AT, og snit-karakteren skal ligge over landsgennemsnittet) Kræver fleksible skemaer uden at det går ud over kontinuiteten i undervisningen. Skriftlighed (karaktersnittet dog næsten på landsniveau)
6 Vigtige spørgsmål til skolen: -Hvordan sikrer man ejerskab i lærerkollegiet til processen? -Hvordan sikres en blivende effekt? -Er der sammenhæng i forhold til skolens strategi i øvrigt (øvrige fokuspunkter er fx skriftlighed og IT)? Fokus i det videre arbejde: Har flere projekter kørende, og vil prøve at bruge forandringsteori i forbindelse bla. innovations-projektet, således at der arbejdes med systematisk med skoleudvikling. Brugen af forandringsteori skal fastholde fokus i det daglige; problemet er nogle gange at skoleudvikling fader ud efter nogen tid og ikke fastholdes.
7 SIP-kursus 2 5. Maj 2014 Opsamling fra præsentation af Grenaa Gymnasium og HF
8 3 hovedudfordringer Udvikling af fagligheden: 1. vil opstille forpligtende mål på baggrund af socioøkonomiske referencer fra SIP 1 2. Faggrupperne definerer mål og har metodefrihed IT 1. Vil udvikle en struktureret plan for hvordan IT inddrages didaktisk i undervisningen i alle fag Faglig vejledning: % af den skriftlige elevtid er omlagt for alle A-fag. Timerne lægges ind i skemaet, den enkelte underviser udmønter dem. 2. Problematik: Hvordan sikre vi at indsatsen står mål med resultatet?
9 Spørgsmål til skolen 1. Hvem sidder I jeres skriveudvalg og hvad laver de? - rektor og repræsentanter fra hovedområderne udgør skriveudvalget. - Udvalget arbejder med skr. Progressionsplan og har udarbejdet et opgaveteknik hæfte, som uddeles til eleverne i 1. g - Udvalget følger ved stikprøver op på, om den enkelte elev/klasse udvikler deres skriftlighed som forudsat. 2. Kan I få jeres faggruppedag pr. år til at fungere? - Vi kan nå en kritisk masse, når grupperne bliver for store, men ansvaret ligger stadig hos faggrupperne. - En faggruppe dag pr. år til selvvalgt kursus/efteruddannelse. Der afrapporteres til videndelingsmappe.
10 Spørgsmål, fortsat 3. Hvordan fungerer velfærdspraktikken? - Skolen kontakter institutionerne med forespørgsel om de kan tage en praktikant for en dag. - Eleverne vælger sig ind på praktiksted/job. - Eleverne undersøger, hvad der kræves af udd. for at varetage jobbet samt hvad arbejdet går ud på. - Eleverne fremlægger efterfølgende for klassen.
11 Hvad vil skolen arbejde videre med? Se hovedudfordringer det er også de opgaver, skole vil arbejde videre med.
12 Skole: HHX Campus Vejle
13 Hovedudfordringer Eleverne benytter ikke i tilstrækkelig grad de tilbud de får (lektiecafé osv)
14 Vigtige spørgsmål til skolen Elev-selvangivelse af engagement i forbindelse med evalueringer. Med tilbagemeldinger som måske ikke er gode pointeres at der arbejdes med relationer, og at det ikke er personligt. Det er fortsat en proces der arbejdes med. Det er muligt at bench-marke, fx i forhold til faggrupper. Overvejer I at bruge det? (Vi gør det ikke endnu, har undladt pgasmå faggrupper, men gør det heller ikke fordi det kan pege for meget ud i forhold resten af faggruppen)
15 Skolen vil arbejde med Kvartalsvis med forskellige ting, for at nå at afprøve flere ting Fortsat bruge evalueringer og elevers vurdering af engagement. Fortsat bruge omlagt skriftlighed. Fortsat sikre relationer til den omgivende verden.
16 Horsens HF & VUC Dilemma Projekt 1 Motivation 1/3 del dumper Projekt 2 Dårlige skrive kompetencer
17 Horsens HF & VUC Projekt 1 Bæredygtighed Praksisnær uden for skolen Elevinddragelse med indhold & grupper Involvering via eksperimenter Dilemma Svært at opnå faglige mål Resultat Alle bestod eksamen / gik 3 point op Fokus på færdigheder
18 Horsens HF & VUC Skolen vil arbejde videre med Flere lignende projekter
19 Dansk Horsens HF & VUC Projekt 2 Lavet hjemmeside med skriftlighed i hverdagen Enkelthed og samtidig differentieret Selvevaluerende system Giver Metarefleksion
20 Horsens HF & VUC Resultat Løfter dansk karaktererne Bedre resultater Bedre til det faglige stof Bedre argumenterende Bedre reflekterende Selvevaluerende system
21 Horsens HF & VUC Skolen vil arbejde videre med Udarbejde en Blæksprutte model Lave mindre tekst Udbrede systemet til flere fag på skolen
22 Horsens Statsskole forandringsteori
23 Undervisningsdifferentiering - vi gør ikke meget på skoleplan Delt i 2: - reduktion af frustrationer - bedre læring Parallellægning af hold, hf, hjælpelærer på det svage hold. Succeskriterium: alle elever har rykket sig, motivation og deltagelse, lærersamarbejde. Udfordring: Hvordan måles det? Skemamæssige udfordringer? Trygheden betyder meget eleverne skal forholde sig til en årgang, ikke kun en klasse. Ekstralærerordning: Mål: bedre faglige resultater, mere kontakt lærer/elev. Fleksibel ordning: periodevis ekstra lærer ind, især på blandede HF-/stx-hold. Udfordring: hvordan måles det? Elev-lektiehjælper. 10-tals elever hjælper de andre og lærer selv derved. Udfordring: hvordan måles det?
24 Bløde mål : måles på tilfredshed Sparringsgrupper for lærere (supervision, åben dør, buddy -ordninger) Pædagogisk opkvalificering Interessegrupper (elever): fag for sjov Hovedudfordring: hvordan måler vi? Procesmål, delmål? Forslag: kvalitative mål? Vi differentierer i forhold til dygtighed måske skulle vi hellere differentiere i forhold til gymnasiefremmedhed, eller noget helt andet? Modenhed? AFSPEJLER DET SKOLENS VÆRDIER? Vi ser os selv som en rummelig skole men måler (kun) karakterer??
25 Middelfart Gymnasium og HF
26 Hovedudfordringer IT og undervisning: de dyrtindkøbteelektroniske tavler bliver stort set ikke anvendt. Der er indført fast omlagt skriftlighed her er udfordringen, at få givet lærerne nogle gode redskaber til at anvende denne ressource optimalt. Det er et skemamæssigt problem at få indført komprimerede forløb, da skemaer går på tværs af både klasser og årgange. opdatering af Skrivemarsvinet. Det stiller krav om, at det skal være ret simpelt, godt opbygget og overskueligt. Ellers er det umuligt at holde opdateret med alle de ændringer, der kan komme fra år til år. Lærerne bliver nødt til at være en del af udviklingen af et sådant redskab, ellers er der ingen ejerskab og måske ikke nok motivation til at anvende det.
27 Vigtige spørgsmål til skolen Hvad gør man for ikke at dræbe de fagligt svagere elever, når man i tværfaglige projekter stiler efter at opnå den forkromede sammenhæng (og 12-tallet) mellem fagene?
28 Skolen vil arbejde videre med IT og undervisning niveaudelt undervisning Skrivemarsvinet
29 Ribe Handelsgymnasium Status for hvor vi er nu: ETU benyttes til at se hvilken vej vi skal Lederen er ud i alle klasser som opfølgning Udvikling af fagligheden Sprogkursus i 1g Engagement bl.a. Via skriftlighed, variation, differentiering Samarbejde med 9 andre skoler synergi undervisning i udlandet
30 Daglige undervisning Teamstruktur Kontaktlærerteam 2 kontaktlærer Fungerer godt i forhold til klasserne/eleverne Udviklingsteam CL Web-teknologier Innovation Udviklingsarbejdet skal have mere fokus arbejdet er stagneret.
31 Fokusområde -studieværksted Studieværksted (taget fra 7% puljen): Hver tirsdag 2 lektioner alle elever og lærer tilstede. Muligheder: Eleverne skal selv opsøg relevante lærer. SRP-vejledning Lektielæsning Elevaktiviteter elevråd mv.
32 Udfordringer: Eleverne mister interessen for at bruge det Lange skoledage lærer eleverne at bruge tiden fornuftigt. Er prisen for høj at binde alle lærer og elever i 2 timer om ugen.
33 Skolen vil arbejde videre med. Hvad accepterer vi af aktiviteter i studieværkstedstimerne. Udbud af kompetenceværksteder Stilladsering- afstilladsering
34 Skive HTX Hovedudfordringer Systematisere udvikling (fra individ-niveau til skoleniveau) Størrelse på fagfamilier qua skolestørrelse (sparring/inspiration) Udvikle/lokaldefinere dannelsesbegrebet (og andre begreber) på tværs af hovedområder Vigtige spørgsmål til skolen Hvordan sikres dynamik-fastholdelse i overgangen fra individ-niveau til skole-niveau Hvilken kompetence-udvikling er nødvendig Skolen vil arbejde videre med Synliggøre, i hvilke organer hvilke opgaver ligger (henholdsvis pædagogisk udvalg, fagfamilier & klasseteams, den enkelte lærer) Referent: Niels Christiansen nc@vejlefjordskolen.dk
35 Svendborg Gymnasium og HF
36 Hovedudfordringer Holde gryden i kog dvs. at holde arbejdet omkring skriftlighed i funktion Få levendegjort de produkter, der kommer ud af udviklingsprojekter
37 Vigtige spørgsmål Hvordan bevares og etableres og elevernes motivation.
38 Skolen vil arbejde videre med At sikre at der fortsat bliver etableret fokusgrupper der løbende udvikler arbejdet. Sikre koordinationen mellem fag
39 Tornbjerg Gymnasium-SIP 2 Mentorordning. Hjælp til at strukturere sin skole i eliteidrætsklasser, men nok ikke muligt til alle. Hvad siger jeres nøgletal? Der er fag som vi er over gennemsnit, men også fag vi er under. Stigende tendens til snyd, hvorfor det kunne være interessant at nedbringe incitamenter til snyd. Vi skal have nogle parametre til at måle elevernes ændring af motivation. Forandringsteori som middel til at ændre tendens Friaflevering: de er bange for ikke at leve op til forventninger-fokus på proces fremfor resultat Måske en ide at undersøge om det er elevernes begrundelse herfor, dog noget som enkelte lærere har erfaret. idé: spørge dem som snyder, hvorfor de snyder lave strategi herudfra. Progressionsplaner skal bruges, fokus på de dygtige elever også. Fokus på hvordan lærerne underviser følge en progressionsplan. Hvordan får vi alle med Italesættelse ift enkeltlærer Vi er for mange som retter i bund, hvilket kan være en misforstået hjælp til eleverne. Ift snyd- urkund er præventivt. Udfordring få flere elever til at arbejde med tingene, og til at læse/ forstå vores anvisninger. Svært at nå frem til en fælles erkendelse af hvad en opgave skal indeholde. Måske bygger vi dem for hurtigt op og giver dem eksamensopgaver for tidligt bør måske vente lidt. Der er en tæt kobling mellem det mundtlige (læse/ analysere en tekst) og det skriftlige.
40 SIP 2 Tønder Handelsgymnasium Hovedudfordringer: 1) Deltager i et FoU-projekt med fokus på internationalisering og sprog. ECCO som case. Fokus: Hvilken konkret læring finder sted?vi skal have flere virksomheder med. Vi skal sikre dyb faglig viden og studieerhvervskompetence. Vi vil gerne folde modellen med en fast 3-årig struktur ud til at dække de andre studieretninger. 2) Inspireret af Fåborg-modellen ved at tage udgangspunkt i de faglige problemer og ikke de sociale. 3) Lektiecaféen skal fungere bedre 4) Er med i et rammeforsøg om eksamensformer. Mere praksisnært.
41 SIP 2 Tønder Handelsgymnasium Vigtige spørgsmål til skolen: Uddybe Fåborg-modellen i fht. uv-differentiering. Hvor mange faglige mentorer skal bruges, og hvordan? Tænkes modellen sammen med lektiecafé og studiemodul? Hvordan håndteres fravær i forbindelse med skr. afleveringer? Kan det store fokus på ECCO på den internationale studieretning vedblive at være interessant? Skolen vil arbejde videre med Hvordan de faglige mentorers arbejde skal foregå i praksis. Modellen afprøves i første omgang på en klasse. Kobles sammen med studiemodulet. Hvordan man får eleverne til at aflevere skriftlige opgaver. Den tætte kontakt ml. elev og lærer skal prioriteres her. I fht. international studieretning og virksomheder: Forløbet optimeres løbende, så gejsten og læringen hos eleverne kan opretholdes.
42 Tørring Gymnasium SIP 2 -Udgangspunktet for udviklingen af undervisningen er pædagogisk udvalg, der består af to lærere og en uddannelsesleder. Disse er med til at finde temaer og udvikle fokusområder, og de sætter gang i pædagogiske udviklingsprojekter og er med til at faciliteredisse. -Formålet med det pædagogiske udvalg er at forankre den pædagogiske udvikling mellem lærerne og ledelsen på skolen, ligesom det skal være et fundament for at udvikle arbejdsformer på skolen. -Udvalget er således også med til at at organisere lærernes kompetenceudvikling. -Fokus i forhold til udvikling af undervisningen i dette skoleår er på undervisningsdifferentiering og klasserumsledelse.
43 Udviklingsprojekter Udviklingsplanens fase 1: Anvendelsesorientering inden for talentudvikling (fra elev til forsker, talentudvikling gennem studietid, eleverne som lokale verdensborgere) Udviklingsplanens fase 2 (elevernes internationale kompetencer, faglig overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser) Andre udviklingsprojekter: kollegial supervision, teamsamarbejde og klasserumsledelse. I næste skoleår laver man plads til en ugentlig studielektion om onsdagen, som er fri til forskellige aktiviteter såsom omlagt skriftlighed, lektiecaféer m.v. I næste skoleår skal alle fællesfagslærere deltage i teams, og de enkelte teams skal selv være med til at definere opgaven inden for en overordnet ramme.
44 Udfordringer Implementeringen af de konkrete initiativer, når disse udspringer fra tremandsudvalg At få forpligtet lærerne på skoleudviklingen Fysiske rammer i forbindelse med f.eks. dyrkelse af CL. Økonomi i forhold til at sætte endnu flere projekter i gang. Busplaner kan komme på tværs af den pædagogiske udvikling, idet eleverne skal hjem til en bestemt tid.
45 Svar på udfordringerne Man har forsøgt at forpligte lærerne på udviklingsprojekter ved at sig til dem, at de skal gøre noget (f.eks. Inddrage IT, bedrive AT på en særlig måde) Lærersamarbejde er med til at sprede budskabet fra udviklingsprojekter og dermed sker er en frivillig udbredelse af idéer, hvilken er at foretrække frem for en tvungen. Økonomisk vælger man at prioritere den pædagogiske udvikling. Man har dialog med elevrådet omkring, hvordan man løser problemerne i forhold til busplaner.
46 OK13 Hvordan tænker man den nye overenskomst ind i forhold til at udvikle undervisningen? På Tørring drømmer man om, at lærerne gennem udviklingsprojekter selv får de tanker, som ligger til grund for den nye overenskomst. Dvs., så udviklingen af nye lærerroller bliver frivillig snarere end tvungen. F.eks. håber man, at den ugentlige studielektion om onsdagen kan blive en legeplads, som skaber grundlag for denne frivillige udvikling.
47 Vejlefjordskolen - Hovedudfordringer: - Lille skole med smalle faggrupper, hvor det er svært at hente faglig sparring internt, da der måske kun er en enkelt lærer inden for et fag. - Manglende systematisk opsamling og dokumentation af det pædagogiske arbejde; men skolen fornemmer alligevel, qua sin lille størrelse, at have et godt overblik over alle elevers læring og resultater. - Få eleverne mere i spil i forhold til at samarbejde om at gennemføre den gymnasiale uddannelse. - Vigtige spørgsmål til skolen: - To til tango, hvorfor vil eleverne ikke altid deltage/hvad gør I for at inddrage dem? - Hvordan ved lederen, hvad der foregår som led i skolens undervisning? - Hvordan initieres fælles udviklingsprojekter? - Skolen vil arbejde videre med: - At sætte fælles udviklingsprojekter i gang. - Større systematik i vidensdeling, så lærerne derigennem kan få sparring på undervisningen og elevernes læring.
48 Vestfyns Gymnasium Hovedudfordringer Elever, der har vanskeligheder afholdelse af Rådgivningsmøder Etablering af Vidensguider med henblik på at få gymnasieeleverne til at formidle faglighed til fx. folkeskoler særligt fokus på udfordringer for stærke elever Pædagogiske aftaler indgået om 2 typer af undervisning Studietimer (10% af uddannelsestiden) uden lærerforberedelse elever skal have ansvaret for undervisningen (læreren har IKKE ansvaret for lektionen er angivet i Lectio, så det er tydeligt for alle. Omlagt elevtid (10%) er taget fra lærerens tid til rettearbejdeog konverteret til lektioner for eleverne, hvor der foregår skriftligt arbejde med vejledning. Vigtige spørgsmål til skolen Ud af huset aktiviteter hvordan fik man foretaget en opsamling. Alle kan se opsamlingen i en tråd i Lectio. Hvilke elever har ansvaret for Studietimerne? Er der plads til den omlagte elevtid i skemaet? Skolen vil arbejde videre med Organiseringen af Studietimerne indarbejdes i Studieplanerne Den omlagte elevtid skal såvidtmuligt placeres i skemaet håber LANGT det meste kan indplaceres, og der vil komme tilpasningsbehov.
49 Vestfyns Handelsgymnasium Indsatsområde: Fokus på den gode undervisning
50 Faglighed Regelmæssige klassemøder fokus på elevers faglighed Fagspecifikke kurser sammen m. synergiskoler Fokus på elevindflydelse Deltager i Young Enterprise, samarbejde med eksterne partnere
51 Arbejdsformer Et antal medarbejderdage (i indeværende skoleår 4) med fokus på fx CL ETU evalueringer Tilbud om forlagt undervisning i udlandet Ipads& brug af ibøger
52 Vejledning Mentorordning gentænkes Omlagt skriftlighed Fokus på evaluering og feedback
53 Uv-differentiering Talentakademi Fyn, Young Enterprise og DM i erhverscase
54 Samarbejde mellem elever og lærere CL teams
55 Spørgsmål Hvilken rolle spiller målene? Svar: Målene er styrende, også ledelsesmæssigt i fht resultatløn Hvad fungerer godt hos jer? Hvad er I gode til? Svar: Klarer os godt på faglighed, renset for socioøkonomiske data har vi et godt gennemsnit.
56 Hvordan arbejder I med relationer? Svar: fokus på at få lærerne til at indse vigtigheden af dette blagennem MUS samtaler. Der evalueres og følges op på dette i personalesamtaler. Stor indsats i at tydeliggøre hvad skolen/ledelsen mener med relationer. Studievejleder har været igennem en coach-uddannelse.
57 I nævner variation men hvordan sikrer i progression? Studieområdet er meget velbeskrevet, men det er mere utydeligt i de enkelte fag Elevindflydelse hvordan definerer I det? Tre stående udvalg for elever. Disse skal arbejde med resultaterne fra ETU i deres virke. I undervisningen: Vigtigt at få italesat mulighederne for elevindflydelse i undervisningen.
58 Skolen mener selv, at de kunne gøre mere ud af undervisnings differentiering. Det er et område, der er meget udfordrende.
59 Viborg Gymnasium Arbejder med ad hoc pædagogiske udvalg med skiftende indhold (indsatsområder) Eks.: Mindset, Talentarbejde, Flipped classroom, Skriftlighed, lektiefri klasser Vil gerne arbejde videre med : innovation, forberedelse og mindset(arbejde videre med)
60 Viborg Gymnasium Arbejder systematisk med at skaffe viden om elevernes udbytte og forudsætninger (i henhold til evalueringsstrategi og kvalitetsudviklingsplan)
61 Viborg Gymnasium Vi har nok haft større fokus på VARIATION end på PROGRESSION Har deltaget i rammeforøg b med niveaudeling i 2. fremmedsprog Har haft gode erfaringer og det har ikke ført til stimatisering
62 Viborg Gymnasium Nye fokuspunkter: Studieretningssamarbejde Undervisningsdifferentiering Elevforberedelse Evalueringssamtaler (måske for summative)
63 Viborg Gymnasium Gode erfaringer med HF klassermed klare profiler elevernes motivation for læring øges Mindsetgår bl.a. på, at træning, træning og atter træning giver de gode resultater
2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
Bilag 2k: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Hhx Altid 30% Ofte 59% Sjældent 8% Htx Altid 32% Ofte 55% Sjældent 11% Aldrig 2% Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller
Læs mereSelvevaluering - VID Gymnasier
Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereMålopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt
Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret -2016. Indsatsområder A.
Læs mereIndledningsvist vil vi redegøre for baggrunden for projektet, hvorefter selve projektet præsenteres efter en forandringsteori.
Projektbeskrivelse for Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej: Projektet omhandler Socioøkonomiske faktorer og skolernes løfteevne. Projektet gennemføres på begge Handelsgymnasier. Denne beskrivelse
Læs mereNår hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Læs mereBilag 2l: Undervisningsevaluering:
Bilag 2l: Gymnasiale uddannelser: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller altid er klar over, hvad de skal lære. Eleverne mener
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereResultatlønskontrakt: Mål- og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse. Basisrammen
Resultatlønskontrakt: - og indsatsområder 2013-2014 samt grad af målopfyldelse 1. Undervisning 1.1 Lektieintegreret HF Basisrammen Formålet med udviklingsarbejdet er at styrke læringen i HF-uddannelsen
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereTema: Lærersamarbejde
Tema: Lærersamarbejde Når hele organisationen skal være med. Karl-Henrik Jørgensen Velfærdsledelse Spor 1: Debatten om velfærdssektoren og ledelsens opgave i forhold til udfordringen i den offentlige sektor.
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereOpfølgningsplan. Det Blå Gymnasium, Business College Syd. Eksamensresultat hhx
Opfølgningsplan Det Blå Gymnasium, Business College Syd Eksamensresultat hhx 2015 Opfølgningsplan Baggrund for de iværksatte indsatser Elevernes eksamensresultater ved Det Blå Gymnasium, Business College
Læs mereKvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger
Læs mereBaggrund og formål for projektet
Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne
Læs mereStrategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020
Strategiplan for Viborg Gymnasium & HF 2020 Indledning Strategiplan 2020 for VGHF er et udtryk for en række valg og prioriteringer, der er fremkommet gennem samtaler og møder i en gennemsigtig og demokratisk
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereRektors resultatlønskontrakt for 2018/19
Rektors resultatlønskontrakt for 2018/19 Resultatlønskontrakten skal medvirke til at styrke åbenhed og gennemskuelighed på (SG) samt understøtte rektors indsats for at opnå de opstillede mål for skoleåret
Læs mereOplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012
Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til
Læs mereFredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereVelkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014
Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,
Læs mereEvaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15
Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat
Læs mereRektors Resultatlønskontrakt 2015
Rektors Resultatlønskontrakt 2015 I henhold til bemyndigelsesbrev fra Undervisningsministeriet af 27. juni 2013 indgås nedenstående resultatlønskontrakt med rektor Mogens Hansen. Samtidig bemyndiges rektor
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2018-19 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereRapport over målopfyldelse af Rektors Resultatlønskontrakt ved Rødovre Gymnasium
Rapport over målopfyldelse af Rektors Resultatlønskontrakt ved Rødovre Gymnasium 2015-2016 Kontrakten er indgået mellem bestyrelsen på Rødovre Gymnasium og Rektor Peter Ditlev Olsen. Kontrakten er gældende
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereLæringsmål og formativ feedback i matematik
Læringsmål og formativ feedback i matematik Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser Baggrundstæppet for arbejdet
Læs mereSTUDIEPLAN 2. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR HH2D IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 2. ÅR FOR HH2D IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 6 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereRektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%
Rektors resultatkontrakt 2017-18 Basisramme Udviklingsstrategi 2016-2020: Udvikling af nye undervisnings former med henblik på elevernes læring 1. Logistik og styring Den særlige udviklingsindsats for
Læs merePG Kvalitetsplan
PG Kvalitetsplan 2016 18 Præambel Formål: Filosofi: Områder: Struktur: Skoleåret 2016 17 Skoleåret 2017 18 Præambel Formål: Paderup Gymnasiums kvalitetsplan fungerer som styrings og monitoreringsredskab
Læs mereAT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11
AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder
Læs mereGymnasiefremmede øget fagligt udbytte
Gymnasiefremmede øget fagligt udbytte Slutkonference for 3. og 4. runde af udviklingsprojekter om gymnasiefremmede elever Høje Taastrup Gymnasium 23. april 2014 Undervisningsministeriet - i samarbejde
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g
Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g Indholdsfortegnelse 1. KLASSEN... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter... 4 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2016-17 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsløft som led i OK 13
Kvalitetsløft som led i OK 13 Jørgen Balling Rasmussen, MBU Side 1 Udgangspunktet: Prioritering i forhold til mål og udfordringer RR anbefaler, at FM og MBU i de fremtidige OK-forhandlinger arbejder målrettet
Læs mereAfslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering
Velkommen til Afslutningskonference om forsøgs- og udviklingsprojekter med hf og anvendelsesorientering Annette Damkjær Side 1 Anvendelseorientering Særlig profil i hf-uddannelsen med hfreformen i 2005
Læs mereKvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole
Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereUdviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser
Seminar for faglige foreningers bestyrelser 21.3. 2013 Udviklingsplan for de Gymnasiale Uddannelser - fase 2 en dagsorden med fokus på eleven og kvaliteten hvad viser vores evalueringer elevvinkel hvad
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereSkriftlighed i studieretningerne
Skriftlighed i studieretningerne Indholdsfortegnelse 1. Projektets formål 2. Projektets organisering 3. Projektets proces og produkter 4. Evaluering af projektet 5. Hovedresultater og erfaringer ift. projektet
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereResultatlønskontrakt for skoleåret
Resultatlønskontrakt for skoleåret 2013-2014 Basisrammen: A. Indsatser der skal udvikle undervisningens indhold og form. Gymnasiet: 1. Almen studieforberedelse. Den nye organisering af almen studieforberedelse
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Team 3
Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 for HH1A Markedsføring og Økonomi Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 5 4. Klassens
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereRADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium
RADAR for HANSENBERG Tekniske Gymnasium 2018 2021 Overordnet beskrivelse af opgaven Denne RADAR er udarbejdet for HBTGYM, på baggrund af RADAR 2015-18. RADARen for gymnasiets udvikling udarbejdes og implementeres
Læs mereResultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2014-2015 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2015
HTX Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra
Læs mereBilag 2l: Undervisningsevaluering:
Bilag 2l: Gymnasiale uddannelser: Effektiv udnyttelse af tiden Ved du, hvad du skal lære i lektionen? Eleverne mener grundlæggende, at de ofte eller altid er klar over, hvad de skal lære. Eleverne mener
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereKvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.
Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereGefion Gymnasiums Selvevaluering 2018
Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018 Årlig selvevaluering Indledning Gefion Gymnasiums kommissorium tilsiger, at der skal laves en årlig selvevaluering hvortil der skal udarbejdes handleplaner. Handleplanerne
Læs mereStudieplan 1. år Skoleåret 2017/18 For hh1b Team 2
Studieplan 1. år Skoleåret 2017/18 For hh1b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø og den
Læs mereSTUDIEPLAN 1. ÅR SKOLEÅRET 2018/19 FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA
STUDIEPLAN 1. ÅR FOR 1C IBC HANDELSGYMNASIET AABENRAA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KLASSEN... 3 2. TILRETTELÆGGELSE OG KOORDINERING AF UNDERVISNING... 4 3. PÆDAGOGISKE FOKUSPUNKTER... 6 4. KLASSENS STUDIEMILJØ
Læs mereResultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011
Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011 Indstilling I henhold til Undervisningsministeriets brev af 10. juni 2010 (bilag 3.3.1) bemyndiges bestyrelsen til at indgå en resultatlønskontrakt
Læs mereHF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige
Læs mereSkoleudvikling i praksis
Skoleudvikling i praksis Egaa Gymnasium 21. marts 2017 22-03-2017 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Evaluering, feedback og skriftlighed i reformen Styrket faglighed Styrkelse
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt hhxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereOpfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019
Opfølgningsplaner selvevaluering på Learnmark Horsens 2019 Selvevaluering med opfølgningsplaner Med afsæt i selvevaluering er der udarbejdet opfølgningsplaner, hvor indsatser er prioriteret. Selvevalueringer
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereAt lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereOpfølgningsplan. Skoleåret 2015-16. Handelsgymnasiet Skive
Opfølgningsplan Skoleåret 2015-16 Handelsgymnasiet Skive Indhold Baggrund... 2 Skolens tiltag... 2 Problemstilling... 2 Mål... 3 Indsatser... 3 Matematik... 3 Spansk... 3 Engelsk... 3 Tidsplan for indsatser...
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereAMBITIØSE LÆRINGSFÆLLESSKABER NYKØBING KATEDRALSKOLE 2015-16 Projekt nr. 137354
FORANDRINGSTEORI FOR PROJEKET AMBITIØSE LÆRINGSFÆLLESSKABER NYKØBING KATEDRALSKOLE 2015-16 Projekt nr. 137354 Udfordringer I. Strategiske målsætninger II. Målgruppe 1. Elevernes faglige resultater er utilfredsstillende
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereHTX Opfølgningsplan 2016
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereStudiefællesskaber Midtfyns Gymnasium
Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort
Læs mereIndsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.
Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre
Læs mereHF2net.dk konference 6. november 2013
HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereKvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger. Mette Bøge Truelsen
Kvalitetssikring på Næstved Gymnasium og HF - fokus på mentor- og tutorordninger Mette Bøge Truelsen Kort om Næstved 1380 elever 146 lærere Stort opland Mange gymnasiefremmede elever Stort udskiftning
Læs mere2i innovationsklassen og 2y karakterfri klasse & makkerklassen 1a
1 Fra forsøgsarbejde til praksis og handleplaner for skoleåret 2016-17 Resumé Sprogprojekt: Elevernes internationale kompetencer Projekt : I skoleåret 2015-16 har vi afsluttet vores fællessproglige projekt
Læs mere