Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER

Transkript

1 Studieguide MED FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER Master i offentlig kvalitet og ledelse 2. semester Kvalitetsmonitorering og sikkerhed Quality measurement and safety Tidsmæssig placering af undervisning: februar april 2016 Tidspunkt for prøve: Synopsis afleveres senest den 7. juni 2016 kl via SA, mundtlig eksamen den 21. juni 2016 (evt. også den 22. juni) Opdateret den 25. januar 2016

2 Indhold De studerendes forudsætninger... 3 Modulbeskrivelse... 3 Læringsudbytte:... 3 Undervisnings- og arbejdsform... 4 Omfang... 4 Lektionsplan... 5 Oversigt over anbefalet litteratur Prøveform og bedømmelse Evaluering af modulet Modultovholder Studiekoordinator Studieleder Undervisere... 14

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for masteruddannelserne på Det sundhedsvidenskabelige fakultet, SDU Modulbeskrivelse Formålet med modulet er, at den studerende erhverver sig et detaljeret kendskab til såvel kvalitative som kvantitative metoder til vedvarende kvalitetsudvikling, herunder kvalitetsvurdering og kvalitetsovervågning. De studerende skal have kendskab til strukturelle og organisatoriske forudsætninger for kvalitetsmonitorering, samt til hvordan auditering og indikatormonitorering kan anvendes til kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling. Endvidere skal de studerende have kendskab til metoder indenfor sikkerhedsarbejde, herunder identifikation, rapportering og analyse af utilsigtede hændelser, inklusiv kerneårsagsanalyse. Endelig er det formålet, at de studerende skal kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau. Læringsudbytte Modulet giver den studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for: begreber og terminologi i relation til kvalitetsmonitorering og sikkerhed kvalitative og kvantitative metoder til kvalitetsudvikling og sikkerhed samt principielle forskelle principperne ved indikatormonitorering og sikkerhed metoder til sikkerhed kvalitative og kvantitative auditmetoder fejlkilder og bias i relation til kvalitetsmonitorering, sikkerhed, akkreditering og auditering De studerende har færdigheder til at: redegøre for begreber og terminologi i relation til kvalitetsmonitorering, sikkerhed redegøre for kvalitative og kvantitative metoder til kvalitetsudvikling og sikkerhed samt principielle forskelle redegøre for principperne ved indikatormonitorering redegøre for metoder til sikkerhed redegøre for kvalitative og kvantitative auditmetoder redegøre for planlægning og gennemførelse af kerneårsagsanalyse redegøre for fejlkilder og bias i relation til kvalitetsmonitorering, sikkerhed, akkreditering og auditering planlægge og gennemføre kerneårsagsanalyse De studerende har kompetencer til at: anvende evidensbaserede principper ved kvalitetsmonitorering, sikkerhed, og auditering kunne gennemføre kvalitetsudviklingsprojekter på videnskabeligt niveau

4 Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen afvikles almindeligvis med to lektioner á 3-4 konfrontationstimer per weekend fordelt over hele semesteret og med maksimalt 30 KT. Modulet består af et antal konfrontationstimer samt andre selvstændige eller gruppebaserede læringsaktiviteter før, under og efter undervisningssessionerne, og der undervises (overvejende) på dansk. Omfang Vejledende fordeling af arbejdsbelastning ved maksimalt antal KT: Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 20 Forberedelse 70 Øvelser & gruppearbejde 17 Udarbejdelse af synopsis og prøveforberedelse 30 Prøve 0,5 I alt 137,5

5 Lektionsplan Lektion 1: Indikatormonitorering Tidspunkt: Fredag den 5. februar kl Underviser: Oversygeplejerske Martin Bommersholdt, Styrelsen for Patientsikkerhed Indhold I denne lektion belyses indikatormonitorering i relation til den sundhedsfaglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet. Betydningen af struktur,- proces,- og resultatindikatorer beskrives. Ligeledes beskrives betydningen og anvendelsen af generiske- og sygdomsspecifikke indikatorer. Der fokuseres endvidere på validiteten og reproducerbarheden af indikatorer samt udvikling af datadefinitioner og registrering ved indikatormonitorering. Principper for implementering af såvel metode som resultater i forbindelse med indikatormonitorering beskrives. Offentliggørelse og formidling af information vedrørende kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser som led i åbenhed og transparens i det moderne sundhedsvæsen introduceres. Slutteligt præsenteres et skriftligt arbejde, der arbejdes med løbende hen over faget. Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Kapitel 11. Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram, Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring - Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser. RKKP Kap Supplerende litteratur Mainz J. Defining and classifying clinical indicators for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2003; vol.15(6), pp Mainz J. Developing evidence-based clinical indicators for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2003, vol.15.(supplement I),pp Mainz J. Quality indicators. Essential for quality improvement. International Journal for Quality in Health Care 2004;16 (Supplement 1), pp

6 Lektion 2: Patientsikkerhed (I) Tidspunkt: Lørdag den 6. februar kl Underviser: Oversygeplejerske Martin Bommersholdt, MPQM, Styrelsen for Patientsikkerhed Indhold Der gives en historisk introduktion til risikobegrebet, patientsikkerhed og risikostyring. Der introduceres til arbejdet med utilsigtede hændelser. Der gennemgås metoder til identifikation, kvantitering, vurdering af årsagsfaktorer samt implementering af forebyggende foranstaltninger og effektmonitorering i forhold til patientsikkerhedsproblemer. Endelig beskrives Internationale trends for patientsikkerhed. Der arbejdes videre med den skriftelige opgave. Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Kapitel Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram, Håndbog i Klinisk Kvalitetsforbedring - Et redskab til klinikere og ledelser, der arbejder med databaseret forbedring af kliniske ydelser. RKKP Hele håndbogen minus kap 1-3, som blev læst til lektion 1. Charles Vincent et. Al. Safety measurement and monitoringin healthcare: a framework to guide clinical teams and healthcare organisations in maintaining safety. Vincent C, et al. BMJ Qual Saf 2014;23: August 28, 2014 Anam Parand et al. The role of hospital managers in quality and patient safety: a systematic review. BMJ 2014;4 Supplerende litteratur Rasmussen E. Danskernes farligste rejse. Ugebrevet Mandag Morgen, Oktober Kristensen S, Mainz J, Bartels P. Measuring patient safety--why and how?. Ugeskr Laeger 2009 May 11;171(20):

7 Lektion 3: Audit i Sundhedsvæsnet Tidspunkt: Fredag den 26. februar kl Underviser: Souschef Jeanette Hounsgaard, Center for Kvalitet, region Syddanmark Indhold I denne lektion beskrives audit, dels som selvstændig metode og dels som led i auditering i forlængelse af indikatormonitorering. Principper og metoder for gennemførelse af kvalitative og kvantitative audits belyses. Der vil blive givet eksempler på anvendelse af audit metoder på sundhedsområdet, herunder surveys, Global Trigger Tool og Funktionel Resonans Analyse Modellen (FRAM). Endelig vil der blive introduceret til validitet og bias. Isager A K; 2009: Om Audit en metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Juni Hollnagel E. FRAM Funktionel Resonans Analyse Metode. Center For Kvalitet, Region Syddanmark Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Kapitel 10. Supplerende litteratur Mainz J, Bartels PD. Nationwide Quality Improvement How are we doing and what can we do? Int J Qual Health Care 2006;18: Mainz, J. Nationwide performance measurement can improve the quality of care. Quality and Safety in Health Care 2008;17:47

8 Lektion 4: Kvalitetsmåling og statistiskproceskontrol Tidspunkt: Lørdag den 27. februar kl Underviser: Overlæge Jacob Anhøj, Rigshospitalet Indhold I denne lektion introduceres arbejde med kvalitetsmålinger, og forskellige metoder til måling og monitorering af kvaliteten, herunder statistisk proceskontrol. Der vil præsenteres en gennemgang af målemetoder, fremstilling og fortolkning af data. Jacob Anhøj: Kompendium i kvalitetsforbedring for sundhedsarbejdere, Munksgaard 2015, januar Lektion 5: Lean værdikæder og optimering Tidspunkt: Fredag den 1. april kl Underviser: Oversygeplejerske Martin Bommersholdt, MPQM, Styrelsen for Patientsikkerhed Indhold: I denne lektion introduceres arbejde med LEAN. De fem LEAN principper vil blive introduceret. Fokus vil være på spildtyper og værdistrømskæden. Undervisningen kobles med målstyring og indikatormonitorering. Der introduceres til fejlkilder og bias i relation til kvalitetsmonitorering. Mundtlig fremlæggelse og drøftelse af opgave. Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Kapitel 6, 9 og 12 Dansk Lean Forum

9 Lektion 6: Patientsikkerhed (II): Patientsikkerhedsanalyser Tidspunkt: Lørdag den 2. april kl Underviser: Oversygeplejerske Martin Bommersholdt, Styrelsen for Patientsikkerhed Indhold Når der er konstateret kvalitetssvigt- eller problemer er den korrigerende handling essentiel. En kerneårsagsanalyse er et vigtigt og afgørende skridt for at finde årsager og levere løsningsforslag. I denne lektion gennemgås ide og metodik i kernesårsagsanalysen med henblik på at opbygge en kompetence så den studerende kan medvirke ved sådanne analyser og ultimativt stå i spidsen for dette arbejde. Der arbejdes videre med den skriftelige opgave. Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Kapitel 10 Jensen 2004: Kerneårsagsanalyser Kompendium for risikomanagere og andre med ansvar for analyse af utilsigtede hændelser, Dansk Selskab for Patientsikkerhed: København. Jensen 2006: Aggregeret kerneårsagsanalyse. Kompendium for risikomanagere og andre fagpersoner, der arbejder med analyse af utilsigtede hændelser, Dansk Selskab for Patientsikkerhed: København.

10 Lektion 7: Audit og kvalitetsmonitorering på det sociale område Tidspunkt: Fredag den 15. april kl Underviser: Konsulent, Lone Jakobi Sørensen og Mette Gubi Axelsen, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midt. Indhold I denne lektion er der fokus på kvalitetsmonitorering og -udvikling indenfor det sociale område. Lektionen indeholder en præsentation af kvalitetsmodellen i det nye tilsyn, som en væsentlig og lovbunden ramme for monitorering og sikring af kvaliteten på det sociale område. Vi vil gennemgå baggrunden for og det metodiske grundlag bag det nye socialtilsyn, og vil i forlængelse heraf give eksempler på konkrete redskaber, som anvendes til måling og dokumentation af indsatsernes kvalitet og som tilbyder et afsæt for udvikling på det specialiserede socialområde. Desuden præsenterer vi den version af auditmetoden, som vi gennem de senere år har anvendt i større omfang i den sociale sektor, både som evalueringsmetode ifm. kritiske sager, som redskab til kontinuerlig kvalitetsmonitorering og som metode til faglig refleksion og udvikling. Vi gennemgår auditmetodens forskellige anvendelsesformer i den sociale sektor, belyst gennem en række caseeksempler. Om audit en metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis. Center for Kvalitetsudvikling Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Kapitel 10. Munksgaard Danmark, København,

11 Lektion 8: Patientsikkerhed (III) Tidspunkt: Lørdag den 16. april kl Undervisere: Oversygeplejerske Martin Bommersholdt Indhold I denne lektion er der fokus på de teorier der ligger bag ved patientsikkerhed, og hvordan patientsikkerhed tænkes sammen med kvalitetsarbejde. Der gennemgås teorier som High reliability organization, natural accident theory, den australske AIMS model, m.fl. Herudover præsenteres Patientsikkerhed II og analysemetoder til komplekse problemstillinger, herunder Der bliver en kort snak om eksamen og synopsis. Kurset rundes af og der evalueres. Hollnagel E. The changing nature of risk. HFESA Journal, 2008 Ergonomics Australia, 22(1), Hollnagel E. FRAM Funktionel Resonans Analyse Metode. Center For Kvalitet, Region Syddanmark Becoming a High Reliability Organization Operational Advice for Hospital Leaders, Agency for Healthcare Research and Quality. 2008, AHRQ Publication No Runciman et. al. An integrated framework for safety, quality and risk management: an information and incident anagement system based on a universal patient safety classification. Qual Saf Health Care 2006;15(Suppl I): Supplerende litteratur Viskum B, Poulsen K, Øhlenschlæger A, m.fl. Patientsikkerhed Tilgange og forståelser. Center for Kvalitet, Region Syddanmark 2012.

12 Oversigt over anbefalet litteratur Grundbøger Mainz J. Bartels P. Bek. T. Pedersen KM. Krøll V. Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark, København, Om audit en metode til læring og kvalitetsudvikling i fagpraksis. Center for Kvalitetsudvikling Jacob Anhøj. Kompendium i kvalitetsforbedring for sundhedsarbejdere, Munksgaard 2015, januar Artikler Artikler - findes selv via Pub Med. Artikler, der kan være svære at finde udleveres via Black Board/E-learn.

13 Prøveform og bedømmelse Modulet udprøves ved prøveform 3B; Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål, indleveret på et nærmere fastlagt tidspunkt forud for den mundtlige prøve. Prøven bedømmes med intern bedømmelse ved 7-trins-skalaen i maj-juni måned. En synopsis kan udgøre højest anslag med mellemrum, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre anslag med mellemrum. Synopsis skal følge Retningslinjer for synopsis som oplæg til mundtlig prøve ved Master i offentlig kvalitet og ledelse og i øvrigt følge "Generelle retningslinjer for skriftligt arbejde ved MPQM". Bilag må max. fylde anslag med mellemrum. Bilag er ikke en del af opgaven, som skal kunne læses uafhængigt af bilag. For at kunne deltage i den mundtlige prøve kræves, at den skriftlige prøve er indleveret rettidigt. Ved Ikke bestået i første forsøg gennemføres omprøve ved samme prøveform og formalia, og der bedømmes med intern bedømmelse ved 7-trins-skalen indenfor fire uger. Kriterier for udtømmende målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til Kvalitetsmonitorering, sikkerhed og akkreditering samt kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoder og fejlkilder og bias ved anvendelse heraf. Endvidere skal den studerende redegøre og anvende metoder til indikatormonitorering, akkreditering, sikkerhed og auditering. Endelig skal den studerende kunne anvende evidensbaserede baserede principper som led i kvalitetsmonitorering og sikkerhed.

14 Evaluering af modulet Modulet evalueres både mundtligt i en af de afsluttende lektioner og skriftligt via SDUs elektroniske evalueringssystem ved afslutning af semesteret. Studieleder Eva Draborg, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, J.B. Winsløws Vej 9B, 5000 Odense C, edraborg@health.sdu.dk, tlf Modultovholder Martin E. Bommersholdt, oversygeplejerske, Styrelsen for Patientsikkerhed, mebo@patientombuddet.dk, tlf Studiekoordinator Mette Søberg Kristiansen, Mastersekretariatet, Campusvej 55, 5230 Odense M, msh@sam.sdu.dk, tlf Undervisere Martin E. Bommersholdt, oversygeplejerske, Styrelsen for Patientsikkerhed, mebo@patientombuddet.dk. Priv. mobil Fra 1. marts, ansat i Greve Kommune. Jacob Anhøj, overlæge, Rigshospitalet, jacob.anhoej@regionh.dk, tlf Souschef Jeanette Hounsgaard, Center for Kvalitet, jeanette.hounsgaard@rsyd.dk tlf Konsulent, Lone Jakobi Sørensen, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling, lone.soerensen@stab.rm.dk, tlf Konsulent, Mette Gubi Axelsen, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling.