Pædagogiske læreplaner I Fuglekilden Naturbørnehave 2016.

Transkript

1 Pædagogiske læreplaner I Fuglekilden Naturbørnehave Læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. 1

2 Indhold: Fuglekildens Pædagogisk målsætning s.3 Personlig udvikling. s.3 Sociale kompetencer. s.4 Sprog. s.5 Krop og bevægelse. s.6 Natur og naturfænomener s.7 Kulturelle udtryksformer og værdier. s.8 Børn med særlige behov. s.9 Børnemiljøet i Fuglekilden s.9 Pædagogiske grundholdninger og værdier. s.11 Kerneområder i Fuglekildens værdigrundlag. s.12 Eksempler på pædagogisk praksis i Fuglekilden. s.13 Dokumentation og evaluering. s.15 2

3 Fuglekildens Pædagogisk målsætning: Vi ønsker, at børn der går i Fuglekilden, opnår et højt selvværd. At de hviler i sig selv og synes de er gode som de er. Vi mener, at barnet skal råde over sin dag og eksperimentere og fordybe sig i det, som det er optaget af her og nu. Den voksne skal have fuld respekt for barnets egen aktivitet, men samtidig være bevidst om, hvad barnet har brug for i sin udvikling. Den voksne bidrager til, at barnet får de nødvendige udfordringer og de små skub, som er vigtige på rette tidspunkt. Færdigheder vi ønsker børnene skal udvikle, som understøtter deres selvværd: At indgå i sociale sammenhænge. At være selvhjulpne. At have forståelse for natur og miljø. At være kreative. At være nysgerrige. At have alderssvarende sprogfærdigheder. At have alderssvarende motoriske færdigheder. At være modige, overskride og sætte grænser. At evne at fordybe sig. Personlig udvikling Læringsmål: At give barnet mulighed for at udvikle et højt selvværd. At barnet bliver i stand til at træffe egne valg. At barnet bliver i stand til at mærke og reagere i overensstemmelse med egne behov. At barnet vokser op med en følelse af at høre til og af at være god nok. At barnet oplever at blive udfordret ud fra dets aktuelle udviklingsniveau. Forudsætninger: Barnet er i et miljø med trygge rammer. Barnet er i et miljø med en god, varm og rar stemning. Sådan arbejder vi i praksis: Barnet oplever anerkendelse og accept. Der tales med barnet om dets følelser. Barnet egne grænser respekteres. Vi tager udgangspunkt i barnets initiativ og behov for videre udvikling Vi er nysgerrige efter at se og følge barnets perspektiv i dets handlinger. Der tales med/til barnet med respekt. Der tales ikke om barnet, når det er til stede. Barnet mødes hver dag med en personlig velkomst. 3

4 Vi laver aktiviteter, der giver barnet succesoplevelser. Vi laver aktiviteter, som er afpasset i forhold til barnets udvikling. Vi laver aktiviteter, som udfordrer det enkelte barn. Vi arbejder med traditioner i hverdagen, for at glædes over gentagelsen og genkendelsen. Barnet oplever trygheden i hverdagens rutiner. Vi arbejder med, at vi også kan bryde rutinerne. Vi arbejder med barnet alene. Vi arbejder med barnet i grupper. Vi arbejder med barnets bevidsthed om at være en del af et større fællesskab. Den voksnes rolle: Barnet er omgivet af voksne, som er i besiddelse af viden om barnets udvikling indenfor området. Barnet er omgivet af voksne, der tager ansvaret for relationen mellem barn og voksen. Barnet er omgivet af voksne, som møder barnet fordomsfrit. Barnet er omgivet af voksne, som er i stand til at lytte. Barnet er omgivet af voksne, som anerkender barnets følelser. Barnet er omgivet af voksne med empati. Barnet er omgivet af voksne, som er i stand til at skabe et fysisk og psykisk rum for udvikling, hvor der er plads til den enkelte og alle. Sociale kompetencer Læringsmål: At lære barnet at have forståelse for andre. At lære barnet at drage omsorg og hjælpe andre børn. At lære barnet betydningen og styrken i at opholde sig i et fællesskab. At lære barnet accept af forskelligheder. At lære barnet at knytte og indgå i forpligtende venskaber. Forudsætninger: Vi har fælles holdninger for omgangstone og omgangsformer. Venskaber dyrkes og styrkes i den pædagogiske struktur. Der tales om børnenes forskelligheder. Der arbejdes med børnene i grupper. Børnene gives mulighed for at forpligte sig og tage et ansvar. Sådan arbejder vi i praksis: I forbindelse med samlinger ventes på tur, og der er fokus på, at barnet er en del af et større fællesskab. I forbindelse med maddage, laver en mindre gruppe mad til de øvrige og oplever bl.a. at de bidrager med deres arbejdsindsats, til fællesskabet. I dagligdagen styrkes forståelsen af, at andre kan mene det samme eller noget helt andet. Ved samlinger fremhæves børnene for hinanden. Der samtales om de bøger, som læses. 4

5 I forbindelse med konfliktløsning bringes det enkelte barn til forståelse af, at ens adfærd har betydning for andre. Barnet opfordres til at sige godmorgen, når det kommer, og farvel når det går hjem. Barnet lærer at dele med andre om det legetøj, som er i børnehaven. Barnet opfordres til at hjælpe andre børn. Den voksnes rolle: Barnet er omgivet af voksne, som er i besiddelse af viden om barnets udvikling indenfor området. Barnet er omgivet af voksne, som er bevidste om at være rollemodeller. De voksne har det godt sammen, og er dermed gode rollemodeller. De voksne taler med barnet om, hvad der er acceptabelt, og hvad som ikke er. De voksne har blik for at skabe relationer børnene imellem og styrke disse i de daglige aktiviteter. De voksne er opmærksomme på børnenes ideer og tilbyder vejledning til deres indbyrdes leg og samarbejde. De voksne hjælper med at få lavet legeaftaler med andre børn. De voksne spejler børnene. Dvs. hjælper med at sætte ord på og forstå egne og andres følelser ved bl.a. at lytte til og se på hinanden. Sprog Læringsmål: At lære barnet at sætte ord og begreber på oplevelser i dagligdagen. At lære barnet at sige sin mening og give udtryk for sine følelser. At lære barnet et nuanceret sprog med rigtig udtale. At lære barnet at bruge sproget som konfliktløsningsmodel. At give barnet mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige sproglige udtryksformer. At lære barnet at læse andres mimik og kropssprog. At motiverer i interessen for tegn, symboler og skriftsprog, herunder tal og bogstaver. Forudsætninger Der skal være adgang til bøger, billeder, fotografier, blyanter og papir ved tegnebordet, plakater med tal og bogstaver, sangbøger, udklædningstøj og mulighed for at kunne spille teater, spil med sproglyde og begreber. Der skal ligeledes være adgang til steder, hvor der er plads til ro og fordybelse. Sådan arbejder vi i praksis: Vi læser og synger og leger med rim og remser og vrøvleord Barnet øver sig i at formulere sig ved samlinger. Barnet øver sig i at skrive sit eget navn og får kendskab til bogstaver og talrækker. Vi sætter mange ord og begreber på hvad der foregår i hverdagen, så børnene tilegner sig viden om deres hverdag ved hjælp af sproget. Barnet opfordres til at bruge sproget til konfliktløsning. De ældste børn har mulighed for at bruge/lege med computer. 5

6 Barnet øver sig i at spille teater og påtage sig en rolle, hvor det er forudbestemt, hvad der skal ske og hvad der skal siges. Vi opfordre til at bruge tegn, symboler, bogstaver og tal på ting som børnene tegner, maler, modellerer, fotograferer ol. eks. at skrive navne på tegninger, vi skriver navne med runer ifm. tema om Vikinger, vi dekorerer inde og uderum med forskellige symboler, bogstaver og tal, hvilket inspirer og pirre børnenes nysgerrighed. Barnet læser historie for sig selv og for andre børn. Barnet benævner kammerater ved navn og får en fornemmelse af, hvem det går i børnehave med. Barnet opfordres til at være lydhør overfor, hvad de andre børn måtte have på hjertet. Vi hjælper børnene til at tolke de andre børns sindsstemninger, ved at snakke om ansigtsudtryk og kropsholdning. Vi tilbyder at sprogvurdere barnet hvis der er behov for det. Den voksnes rolle: Barnet er omgivet af voksne, som er i besiddelse af viden om barnets sproglige udvikling. Barnet er omgivet af nærværende voksne, som formår at skabe en ramme for samtale med barnet. Barnet er omgivet af voksne, som er i stand til at lytte. Barnet er omgivet af voksne, som kan lide at lege med sproget og sammen med barnet gå på opdagelse efter dets mange nuancer. Krop og bevægelse Læringsmål: At barnet skal opleve glæde ved sin krop og ved at være i bevægelse. At barnet skal styrke kroppens funktioner og bevægelse i både den frie leg og i tilrettelagte fysiske aktiviteter. At lære egen krop at kende og udvikle balance, koordination og udholdenhed. At udvikle barnets koncentrationsevne og bevægelighed. At udvikle og styrke børnenes fysiske sundhed ved at motivere barnet til at have en forståelse for kostens og hygiejnens betydning for trivsel. At motivere barnet til at kunne lide at bevæge sig. At udvikle barnets fin- og grovmotorik. At motivere barnet til at have en sanselig tilgang til verden. Forudsætninger Et uderum i fokus, som skaber mulighed for at udfordre barnet. En pædagogisk struktur, der giver børnene mulighed for at udforske og afprøve forskellige redskaber eksempelvis rutsjebane, balancebomme, gynger, bakker, hængekøje, klatrevæg affyrtræer, kolbøttestativer, op og ned ad stiger, cykle, danse til musik, gå i gymnastiksalen, bygge med klodser, skrælle gulerødder. 6

7 Sådan arbejder vi i praksis: Vi snitter med dolke. Vi rutsjer. Vi gynger. Vi arbejder med, at børnene selv skal tage tøj af og på selv Vi bygger med lego, klipper, tegner, leger med perler Vi ruller ned ad bakker Vi skræller gulerødder, skære agurker, piller æg Vi leger i sandkassen. Vi leger med vand. Vi går på stiger. Vi klatrer i træer. Vi gynger i hængekøjer. Vi cykler. Vi deltager i motionsløb. Vi får pulsen op. Vi går og kravler i det høje græs. Vi opholder os ude i alt slags vejr og fornemmer årstidernes skift med vores sanser. Vi stimulere sanserne ved at mærke på sandet, råbe højt, se og dufte blomster, mærke kulde og varme og smage på bær og frugt. Den voksnes rolle. Barnet er omgivet af voksne, som opfatter uderummet som Fuglekildens største og mest udfordrende og inspirerende rum. Barnet er omgivet af voksne der betragter uderummet, som et fristed og en oase med højt til loftet og mulighed for at lege uforstyrret. Barnet er omgivet af voksne, som er i besiddelse af viden om barnets udvikling indenfor området. Barnet er omgivet af voksne, som formår at skabe en ramme for barnets kropslige udvikling og aktivitet. Barnet er omgivet af voksne, som holder af at bevæge sig og opholde sig meget udendørs. Natur og naturfænomener Læringsmål: At lære barnet om naturens mange forunderligheder. At lære barnet at have glæde og begejstring ved at opholde sig i naturen i alt slags vejr. At motiverer børnene til at udforske naturen At lære barnet at værne om naturen. At give barnet forståelse for sammenhæng ift. økosystemer naturens cyklus og årstider. Forudsætninger At der skabes et uderum, der er udfordrende, inspirerende og forunderligt. At barnet gives mulighed for at eksperimentere med ild, luft, vand og jord. 7

8 At der arbejdes med en pædagogisk struktur, som giver børnene mulighed for fordybelse og ro. Sådan arbejder vi i praksis. Alle børn og voksne er ude hver dag. Det er tilladt at blive beskidt og eksperimentere med vand og pløre. Vi luger og ordner vores blomsterbede. Vi sår og planter i vores højbede og mange andre steder. Vi sylter rødbeder og bruger frugten fra vores fantastiske frugtlund. Vi taler med børnene om livet og døden i forbindelse med oplevelser fra vores hverdag i naturen, eks. en død muldvarp, rottehuller, hvepsebo, fuglekasse med indbygget kamera. Vi afholder maddage udendørs og laver bålmad. Vi læser mange bøger om dyr, natur og naturfænomener. Vi opsøger vandhuller og fisker smådyr. Vi fanger insekter og smådyr og studere dem. Vi går i skoven og bringer naturen ind i huset. Vi laver selv tomatplanter i urtepotter. Vi eksperimenterer med kartoffelplanter i spande. Den voksens rolle: Barnet er omgivet af voksne, som er i besiddelse af viden om naturens betydning for barnets udvikling. Barnet er omgivet af voksne, som er begejstrede og forholder sig nysgerrigt til det, som opleves i naturen. Barnet er omgivet af voksne, som ser en ære i, at kunne besvare barnets mange forskellige spørgsmål om naturen og naturfænomener. Barnet er omgivet af voksne som med glæde deler ud af deres viden. Barnet er omgivet af voksne, som forholder sig undrende og nysgerrigt på lige fod med barnet. De voksne er optaget af at søge børnenes perspektiv og fantasi til at udforske naturen og miljøet omkring os. Barnet er omgivet af voksne, som tør slippe barnet løs i naturen, så det blandt meget andet prøver at klatre i vilde hegn, eksperimentere med ild, lege med vand, snitte med en dolk. Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål: At opbygge en egenkultur hos barnet, hvor traditioner vægtes højt. At barnet får kendskab til dansk kultur og traditioner i et fællesskab. At barnet lærer almindelig høflig og respektfuld omgang med andre. At give barnet mulighed for at afprøve sig selv ift. mange forskellige facetter i kunst og kultur såsom det at spille teater, det at se teater, synge, danse, dramatisere, male, og tegne. Forudsætninger Der skal være nogle traditioner i børnehaven, som danner ramme om barnets liv. 8

9 Der skal være en indretning af børnehaven, som giver barnet mulighed for kreativ udfoldelse. Sådan arbejder vi i praksis: Barnet har adgang til udklædningstøj, musik og spejle. Vi synger. Vi fortæller historier. Vi læser bøger. Vi spiller teater. Vi tager i teatret. Vi modtager jævnligt studerende og skoleelever med anden nationalitet end dansk. Vi har mange faste traditioner, som vi finder værdifulde. Vi laver en fotomappe om barnets børnehavetid. Vi bygger bro mellem børnehave og skole. Vi har maddage. Vi lægger vægt på at udsmykningen er rar at se på og at den er indbydende både ude og inde. Vi præsenterer div. kultur og kulturhistorie eks. vikinger, guder, indianer. Den voksnes rolle. Barnet er omgivet af voksne, som er i besiddelse af viden om kulturens og værdiernes betydning for barnets udvikling. Barnets er omgivet af voksne, som er gode rollemodeller og dermed kulturformidlere. Barnet er omgivet af voksne, som er indehavere af det gældende etiske værdisæt. Børn med særlige behov. Børn med særlige behov og problemstillinger får stor opmærksomhed fra de voksne. Med afsæt i vores læringsmål for de enkelte læreplanstemaer, bliver der tilrettelagt en særlig indsats i forhold til barnets aktuelle problemstilling eller handicap. Vi arbejder med en tæt kontakt til forældrene og andre relevante eksperter så som fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagoger og div. rådgivningscentre. På personale- og stuemøder bruger vi kollegial sparring og systematisk refleksion, for at stille skarpt på, hvad der er gør sig gældende set ud fra et børne- et forældre- og et personaleperspektiv. Jo større indsigt og forståelse der kan opsamles omkring et barn med særlige behov, des bedre indsats er det muligt at stille op med. Børnemiljøet i Fuglekilden. Børnemiljøet i Fuglekilden beskrives ud fra tre hovedområder: Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs, herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold som indretning, hygiejne og materialevalg. 9

10 Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og de voksne. Det handler om relationer og sociale kompetencer i børnegruppen, og kan knyttes til begreber som fællesskab, venskab og tryghed. Det æstetiske børnemiljø har indflydelse på, hvordan omgivelserne påvirker børnene i hverdagen. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser, og har betydning for, om børnene finder dagtilbuddet inspirerende. Mål for børnemiljøet i Fuglekilden: At opbygge et åbent og positivt pædagogisk miljø. At børnene oplever medinddragelse og medindflydelse. At vi fokuserer på børneperspektivet. Vi skaber udfordrende udearealer og naturoplevelser. Vi skaber pæne og indbydende bygninger og rum. Vi skaber sikkerhedsmæssige forsvarlige legesteder ude og inde. Vi skaber sundhedsmæssige forhold som lys, lyd, luft, kost og hygiejne. Det er velovervejet når vi vælger materialer. Vi anvender pædagogisk konflikthåndtering. Vi sørger for, at der er en kultur og værdimæssig rummelighed til alle børn. Forudsætninger: Det er børneperspektivet der er omdrejningspunktet i arbejdet med børnemiljøet. Sådan arbejder vi i praksis: Der laves en gennemgang af bygninger og legeplads af en bygnings- og legepladssagkyndig en gang om året. Det prioriteres at vedligeholde i huset og på legepladsen med maling og lign. så det er lækkert at være i. Der afholdes arbejdslørdag med forældregruppen, som laver de fleste udendørsreparationer. Møbler og indretning tilgodeser børnenes behov. Der investeres løbende i nye legeredskaber på legepladsen. De pædagogiske materialer er af en god kvalitet. Legetøjet er intakt. De voksne er anerkendende i deres møde og samvær med børnene. De voksne kigger efter børnenes intentioner og perspektiver. De voksne undgår at skælde ud, men tilretteviser på en positiv og hensigtsmæssig måde De voksne gør sig tilgængelig for børnene både ude og inde. De voksne vejleder/guider børnene, når de afvises/afviser hinanden. Der dekoreres og pyntes med billeder og malerier, også i børnehøjde. Der dyrkes frugttræer, blomster, køkkenhave som giver børnene positive sanseoplevelser som virker inspirerende. 10

11 Evaluering af arbejdet med børnemiljøet: I lighed med læreplanstemaerne, bliver børnemiljøet vurderet ud fra SMTTE modellen. Det er med fokus på børneperspektivet at vi vurderer børnemiljøet. Derfor vil det være både ud fra hvad børnene udtaler og hvad de giver udtryk for på andre måder, der vil blive undersøgt og lagt til grund for vurderingen. Eksempelvis benytter vi børne- interview, læringshistorier, foto ol. I det følgende vil afsnittene om Pædagogiske grundholdninger og værdier, Kerneområder i personalets relationer til børnene og i særdeleshed Eksempler på pædagogisk praksis i Fuglekilden beskrive, hvad vi tager udgangspunkt i- og hvordan vi arbejder med - de forskellige læreplanstemaer fra Fuglekildens pædagogiske læreplan. Pædagogiske grundholdninger og værdier: I Fuglekilden har vi en række grundholdninger og værdier, der kendetegner vores måde at tænke om børnene på og vores måde at være sammen med børnene på. Vores pædagogiske grundholdninger: Børn er sociale. Børn vil gerne lære. Børns reaktioner er til enhver tid meningsfulde. Børn ved hvad de har lyst til den voksne ved hvad de har brug for. Vores grundlæggende værdier i samvær med børnene: Vi er respektfulde. Vi er omsorgsfulde. Vi er nærværende. Vi er tydelige. Vi tager ansvaret for relationen mellem barn og voksen. I Fuglekilden er børnene omgivet af betydningsfulde og tydelige voksne, der forstår og formår, at give tryghed og omsorg. Disse begreber er en grundlæggende betingelse for barnets mulighed for at udvikle sig og er meget centrale i det pædagogiske arbejde. Den voksne skal i forhold til omsorg og tryghed kunne se, hvad barnet har brug for og skal kunne analysere og tolke barnets signaler for efterfølgende at kunne handle på baggrund af sin indfølingsevne. De voksne i Fuglekilden understøtter barnets egenaktivitet og søger samtidig at inspirere og komme med ny viden. Vi er opmærksomme på, at ansvaret for barnets udvikling ligger hos os og vi er bevidste om, at påtage os ansvaret for relationen mellem barn og voksen. 11

12 Det er vigtigt, at kunne tilrettelægge pædagogiske projekter, der udvider barnets erfaringsog begrebsverden. Børn skal lege sig til nye erkendelser. I børnehaven skal læring foregå på en legende måde, da legen er børnenes univers. Børnene skal opleve fællesskabets forpligtelse og have udviklet fornemmelsen for eget værd. De skal lære at være sig selv og de skal også lære at indgå i sociale relationer. Den voksne i Fuglekilden er opmærksom på barnets ressourcer og stærke sider og forsøger igennem mange succesoplevelser at styrke barnets selvværd. Børnene skal kunne indgå i fællesskab med andre børn baseret på samværsregler og det er den voksnes opgave, at kunne videregive til barnet oplevelsen af at. Det jeg gør, har indflydelse på andre og jeg gør en forskel. Der må ikke være i tvivl om de grundlæggende normer for samvær og der må ikke være usikkerhed om skal og må. Den voksne skal turde påtage sig lederskabet og ansvaret i samværet med barnet. Faglighed kræver kærlige, nærværende og opmærksomme voksne, som følger barnet og hjælper det med at udforske dets liv og verden. Kerneområder i Fuglekildens værdigrundlag: Kerneområder i personalets relationer til børnene: I Fuglekilden tager det pædagogiske arbejde som oftest afsæt i det, der optager børnene her og nu. Den voksnes opgave bliver at forholde sig medlevende, understøttende og deltagende i forhold til de processer, børnene sætter i gang for sig selv eller med hinanden. I arbejdet med børnene fokuseres der altid på barnets stærke sider for derigennem at udvikle så mange kompetencer hos barnet som muligt. Da det pædagogiske arbejde udføres ud fra et personligt perspektiv, må personalet løbende stille spørgsmål til den pædagogiske praksis. En god ledetråd er, at spørge sig selv: Hvis jeg var barn, eller hvis det var mit barn, hvordan ville jeg så gerne have at hverdagen så ud. Følgende er væsentlige kerneområder i personalets relationer til barnet sådan vil vi gerne være sammen med børnene i Fuglekilden: Den voksne opsøger hvert enkelt barn om morgenen og giver barnet et personligt godmorgen. Den voksne nævner barnets navn. Barnet føler sig derved betydningsfuldt og set. De voksne tager øjenkontakt med barnet, når det vil fortælle noget, sætter sig evt. på hug og bringer sig fysisk i niveau med barnet. I forbindelse med kommunikation er vi opmærksomme på, at fysisk kontakt, en let berøring kan skærpe opmærksomheden og koncentrationen hos barnet. Hvis vi stiller barnet spørgsmål, er vi parate til at vente på barnets svar. Vi siger ikke nej til barnet uden at have tænkt os godt om nogle gange løber man ind i et mønster, hvor nej kommer, før man tænker over det. Nogle gange er det generelt, andre gange er det i forhold til bestemte børn. 12

13 De voksne lader altid et nej følges af en handleanvisning, eks.: nej, det er for farligt at hoppe der. Hvis du gerne vil hoppe, kan du komme herhen, her kan der ikke ske noget. Den voksne stiller indfølende og opklarende spørgsmål, når de kommer ind midt i en konflikt. Det, det går ud på er, at bringe børnene til erkendelser, så de kan handle mere hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. De voksne sætter ord på barnets følelser og deler følelserne med barnet. Det er legalt at have forskellige følelser. Vi gør det tydeligt, at barnet kan regne med os. De voksne følger barnets initiativer. Derved fortæller vi barnet indirekte, at det er i orden og vi gerne vil i kontakt. Barnet lærer, at andre er interesseret i det og den voksne lærer meget om det enkelte barn. De voksne venter på barnets initiativer og respekterer barnets eget tempo. Vi er i den forbindelse også opmærksomme på eget tempo, såvel i vores måde at tale på, som i vores måde at gennemføre aktiviteter på. Vi respekterer, hvis barnet i perioder siger fra overfor os og vælger en anden fortrolig voksen. Den voksne skal gøre sig fortjent til børnenes opmærksomhed. Vi er troværdige og holder altid, hvad vi lover. Hvis det alligevel ikke er muligt for os, så vender vi tilbage til barnet og giv det en forklaring. De voksne giver barnet handlemuligheder og handlevejledninger. Vi er på forkant med en evt. konfliktsituation og fortæller barnet, hvordan det kan handle. Vi skaber rytmer i barnets hverdag, som giver tryghed. De voksne er opmærksomme på, hvordan de taler med barnet, stemmeføringen og toningen. Ved at være opmærksomme på toningen, kan vi være med til at vække forventning, vise at vi forstår barnet, glæde sig med barnet osv. De voksne er opmærksomme på, hvordan deres person virker på barnet. Vi kigger på barnets ansigtsudtryk for at afdække, hvorvidt vi er blevet forstået, som vi gerne ville. De voksne skaber forbindelser mellem børnene. Vi gør børnene opmærksomme på hinanden og kæder dem evt. sammen i leg eller i almindeligt samvær. Udviser barnet tegn på frygt eller er ked af det, hjælper den voksne barnet gennem krisen ved at tale med det om det, der er svært. Barnet trøstes uden at afledes De voksne er opmærksomme på barnets perspektiv. Eksempler på pædagogisk praksis i Fuglekilden: Nedenstående eksempler fra hverdagen, er alle sammen aktiviteter, som tilgodeser og understøtter de færdigheder, som vi ønsker, børnene skal udvikle i Fuglekilden. Leg: I Fuglekilden giver vi meget plads til at lege. Den læring der foregår, sker på en legende måde, idet legen er børnenes univers. Gennem legen bearbejder børnene erfaringer og indtryk fra virkeligheden og udvikler venskaber. De kan vælge hvad de vil lege, hvor de vil lege og med hvem de vil lege. Man vil ofte opleve, at børnene har fordelt sig i større eller mindre grupper, på stuerne, på legepladsen, i køkkenet og i små kroge. Den frie leg udvikler børnenes fantasi og kreativitet, idet legen og dens indhold udvikler sig 13

14 efterhånden, som børnene indgår aftaler og kommer med ideer. Intet er forudbestemt. De ting børnene oplever i hverdagen har de mulighed for at snakke/lege med deres venner om og derved få bearbejdet. På den måde får de opbygget deres identitet, knyttet venskaber og lært at løse konflikter. I legen er der bl.a. tid til fordybelse, der skal ikke komme et færdigt produkt, man skal ikke være først færdig og børnenes sociale kompetencer udvikles og styrkes. At være en del af en gruppe i legen kræver bl.a. forståelse og accept af hinandens behov, at turde sætte grænser og sige til og fra, at lytte til andre, være nysgerrig, prøve nyt, overskride grænser, at komme med ideer og formulere sig. Begrebet fri leg betyder naturligvis ikke, at alt er frit. Hvis legen udvikler sig uhensigtsmæssigt i forhold til de færdigheder, vi ønsker børnene skal udvikle, er de voksne opmærksomme på dette og støtter børnene med løsningsforslag og ideer til, hvordan de selv kan løse evt. konflikter. Samling: Vi har samling hver dag på alle tre stuer før frokost. Børnene har mulighed for at lade roen falde på sig. Børnene bliver råbt op og vi snakker om hvem der er i børnehave og hvem der er fraværende, om et barn er syg eller har fri. Det giver en rytme og tryghed i hverdagen. Det styrker interessen for hinanden og børnene oplever samhørighed. Samlingen bliver styret af de voksne. Børnene øver sig i at tale og i at lytte til hinanden. Børnene fortæller på skift og er dermed i centrum. De øvrige børn lytter og kommenterer evt. på det der bliver fortalt. I samlingen taler vi for eksempel om, hvad børnene har lavet i weekenden, hvem der er dreng og pige, hvor de bor, hvad deres forældre hedder o.s.v. Samling styrker børnene i at indgå i sociale sammenhænge. Børnene lærer at turde og at være modige og stå frem. De lærer samtidig at give plads til andre. For at styrke sproget, synger vi kendte og nye sange, læser rim og remser og leger forskellige fælleslege. Gymnastik/motorik: Motorik er noget helt naturlig i Fuglekilden. Der er mulighed for at se hinanden i helt nye sammenhænge/udfoldelser. De voksne får mulighed for at se de områder, hvor de bedst kan støtte børnenes motoriske udvikling bl.a. i at være selvhjulpne. Vi har gymnastik en gang om ugen i vinterhalvåret. Rød og Grøn stue laver gymnastik på stuerne og Lilla stue går i skolens gymnastiksal. Via gymnastikken får børnene mulighed for at bruge deres krop og udfordre deres kreative sans, ved hjælp af redskaber, sanglege og begreber som foran, bagved, op og ned. Vi øver børnene i at modtage kollektive beskeder og at indgå i sociale sammenhænge. Vi mener, at bevægelse giver livsglæde og støtter børnene i deres mentale udvikling og fremmer børnenes selvværd. Sang/musik: I Fuglekilden synger/hører vi musik næsten hver dag året igennem. Vi lægger vægt på sang/musik, fordi det er med til at fremme børnenes sprog, udtale og hukommelse. Når vi synger lærer børnene også at vente på hinanden, tænke over ordenes betydning og opbygning. Sangen skaber glæde og tryghed, f.eks. ved gentagelser. Børnene bliver modige og får lyst til at lave deres egne sange/vrøvlevers. De lærer om farver, sanser, følelser og glæden ved at være en del af fællesskabet. Teater: I Fuglekilden bliver børnene præsenteret for teater på flere forskellige plan. Det kan være en tur til børneteatret Skægspiren. Det kan være, at de voksne spiller teater, hvor de er udklædte eller bruger dukker, tøjdyr eller andre rekvisitter, hvor børnene er publikum. Det kan også være børnene der spiller teater. Vi øver, fordeler roller og replikker. Der bliver i fællesskab fremstillet en scene og bestemt kostumer. Nogle af 14

15 forestillingerne bliver opført for de andre stuer og børnenes forældre. Der er ofte sang, musik og dans med i teaterstykkerne. Ved at lave teater oplever vi, at børnene udvikler deres kreative evner, det vækker deres nysgerrighed og deres sprog og motorik stimuleres. Børnene oplever at være en del af en gruppe, hvor det er nødvendigt, at vise hensyn til hinanden ved at lytte til hinanden og at turde stå frem, mens andre ser på. Børnene fordyber sig i teaterstykket og kommer med ideer og forslag til handling. Vi oplever, at de børn som ved opstarten af projektet, ikke havde det store mod til at stille sig frem, får flyttet og overskredet egne grænser og viser glæde, når de oplever, at de faktisk godt kan klare at være med. Højtlæsning: Vi læser mange bøger for børnene, -for hyggens skyld, hvor nærvær og tæt kontakt bliver tilgodeset og der er tid til fordybelse. Men også fordi det er et godt og vigtigt redskab til at stimulere og udvikle barnets sprog. Mange bøger har beskrevet episoder og hændelser, som barnet oplever i hverdagen og kan derfor danne grundlag for en bedre forståelse og bearbejdning af disse oplevelser. Det er f.eks. bøger som handler om et barn på sygehus, tandlæge, første dag i børnehaven o.l. Eventyrbøger giver mulighed for, at opleve og udvikle fantasien. Børnene lærer at skelne mellem fantasi og virkelighed, og finder ud af, at spøgelser, uhyrer og tegneseriefigurer ikke findes i virkeligheden. Børnene oplever, at kunne indleve sig i handlingen og personernes sted og føle både frygt, spænding og romantik og at møde de gode, de onde og de grusomme. Det er f.eks. bøger som Rødhætte og ulven og Snehvide og de syv små dværge. Børnene bliver præsenteret for både nye og ukendte historier, som øger deres viden og nysgerrighed, men får også læst de bøger, som de er bekendte med, som giver tryghed og genkendelsens glæde. De ældste børn får læst kapitelbøger. De bliver i stand til at følge en lang handling og glæder sig til at høre hvad der sker på længere sigt. Bål: Det at have bål hører under naturens elementer, ild, vand, jord og luft. Oplevelsen af ild er meget fascinerende for børn, de drages mod ilden. Ved jævnligt at have bål på legepladsen, lærer de at have respekt for ilden og at omgås den på en fornuftig måde, f. eks flytte sig for røgen og at det er forbudt at løbe i nærheden af bålet. Bålaktiviteter er altid en fuldt ud voksenstyret aktivitet og børnene lærer, at det er den voksne ved bålet, der bestemmer. Bålet giver en hyggelig stemning og børnene nyder den rolige atmosfære omkring de forskellige aktiviteter ved bålet. Eks. at få lov til at holde en lang pind ind i ilden, smelte sne og is i en gryde, lægge forskelligt materiale på bålet eller synge. Maddage: Der er fast maddag en gang om måneden. Det foregår stuevis, for at tilgodese børn og voksnes behov for at lave nogle aktiviteter sammen med dem, de er mest knyttet til. Hele huset dufter dejligt af mad. Det er en dejlig sansemæssig oplevelse. Vi vil gerne videregive glæden ved at lave mad. Under tilberedningen tager vi hensyn til børnenes alder og udviklingstrin. Der er stor forskel på hvilke udfordringer et barn på 3 år og et barn på 6 år skal have. Børnene får mulighed for at fordybe sig og udvikle motoriske færdigheder ved at bruge forskellige køkkenredskaber. Den sociale fællesskabsfølelse bliver styrket ved, at gruppen er fælles om opgaven eller ved at en gruppe laver mad til de andre børn på stuen. Børnenes nysgerrighed bliver pirret ved at smage på nye ting, hvilket de ofte får lyst til, når de ser andre børn spise det. Derved overskrider de ofte eksisterende grænser. 15

16 Ved at blive præsenteret for forskellige fødevarer, får vi en snak med børnene om, hvor maden kommer fra, som giver en forståelse for og sammenhæng i tingene. Dokumentation og evaluering. I Fuglekilden har vi valgt at bruge et evalueringsværktøj som hedder: SMTTE-modellen. SMTTE-modellen lægger op til systematisk at analysere og beskrive den sammenhæng, man befinder sig i, at forholde sig bevidst til at fastsætte mål, tegn og tiltag og derpå evaluere og dokumentere udviklingen af det pædagogiske arbejde for børn i alderen 0-6 år. Det er bygget op omkring to arbejdsprocesser: At vi sætter ord på læring, som handler om hvordan vi skaber sammenhæng mellem læreplanstemaer, læringsmål og tegn på læring. At vi evaluerer læring, som handler om hvordan vi gennemfører evalueringer, der giver os viden om børnenes læring, som vi kan bruge til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Vi sætter fokus på børnenes læring, som i høj grad handler om vores pædagogiske praksis. Vi vil løbende vurdere vores pædagogiske arbejde i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Metoden lægger op til, at vi gennemfører fokuserede evalueringsforløb som integreres i det daglige arbejde. Hen over et år betyder det, at vi gennemfører et antal evalueringer inden for forskellige områder af vores pædagogiske læreplan. Disse evalueringer vil tilsammen danne grundlaget for den årlige evaluering. Som udgangspunkt vil dokumentationen henvende sig til børn, forældre og personale, idet de er primærbrugerne. Eksempler på intern/ekstern dokumentation i Fuglekilden: Læringshistorier (Hverdagsfortællinger, fokuserede fortællinger, praksis fortællinger og læringsfortællinger). Pædagogisk læreplan. Virksomhedsplan. Årsplan. Børnemiljøvurderinger (hvert 3. år). Mødeplaner. Stamkort. Digitalbilleder. Dagsorden samt referater fra møder. Sprogvurderinger af 3 årige. TRAS- skemaer. Velkomstfolder. Plancher. Medieskærm med dagsaktuelle billeder. 16

17 Fuglekildens første udgave af Pædagogiske læreplaner i Fuglekilden fra 2007, er revideret af Fuglekildens personale i Med venlig hilsen Grethe Milling Leder i Fuglekilden 17