Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
|
|
- Hanne Henriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Ikast-Brande Kommune Portræt af Ikast-Brande Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens rolle i Ikast-Brande Kommune...2 Overordnet beskrivelse af Ikast-Brande Kommunes styringsmodel dialogbaseret aftalestyring...3 Forankring af kommunens styringstænkning...5 Styring og udvikling af kvalitet og effektivitet i Ikast-Brande Kommune...8 Opfølgning, dokumentation og evaluering...9 Økonomistyring... 10
2 Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg Ikast-Brande Kommune er fusioneret af Ikast, Brande og Nørre-Snede Kommuner. Kommunen har netop rundet de indbyggere, som følge af en meget markant tilflytning til kommunen i disse år. Læs mere om kommunen på Byrådet har 27 medlemmer fra 6 forskellige partier, hvoraf tre af partierne er meget små. Administrativt ledes kommunen af en direktion, bestående af kommunaldirektøren og 4 områdedirektører. Hver direktør står i spidsen for et administrativt område. I tilknytning til direktionen er et ledelsessekretariat, hvor de konsulenter som arbejder med tværgående udvikling af Ikast-Brande kommune sidder. På institutionsniveau er kommunen opdelt i 68 såkaldte aftaleenheder, der er vigtige aktører i forhold til kommunens styringsmodel. Kommunen har fra 1. januar 2008 haft dialogbaseret aftalestyring i forhold til alle aftaleenhederne. Overordnet set er dialogbaseret aftalestyring en samlet ramme for alle de styringsmæssige tiltag der arbejdes med, så som visioner, budget, personalepolitik, Direktionens strategi og årsplan og spilleregler vedr. økonomi. Da det er første år, hvor konceptet er taget i anvendelse, er der fortsat en række ting der arbejdes med at få på plads, bl.a. evalueringsdelen. Kommunen er fortsat præget af det store arbejde med fusionen. Lige nu er meget fokus på sikker drift samtidig med, at man ønsker at udvikle kommunen. Der er dog en oplevelse af, at kommunen er blevet styrket i forhold til at initiere de processer, der skal føre til udvikling af kommunen. Kommunalbestyrelsens rolle i Ikast-Brande Kommune Byrådet i Ikast-Brande Kommune spiller en stærk rolle i styringen af kommunen. Det er et meget bevist valg, som udspringer af dels et ønske om at undgå udvalgspartier, dels skal sikre at de små partier i Byrådet får en reel indflydelse på beslutningerne i kommunen. Byrådets overordnede visioner for Ikast-Brande Kommune er nedfældet i Vision Denne vision er blevet til på et visionsseminar, som blev afholdt i foråret Visionen er blevet til uden indblanding fra administrationen. I Vision 2012 beskrives på hvert af de væsentligste politikområder et antal hovedmål med tilhørende politiske og faglige midler. Visionen revideres i det første år af hver ny valgperiode. 2
3 Fagudvalgene spiller en væsentlig rolle i forhold til formulering af målsætninger på de enkelte områder. Fagudvalgene afholder 2 dialogmøder med institutioner og bestyrelser om året. På disse møder diskuteres mål og handleplaner. Selv om dialogen forgår i fagudvalget er det dog i sidste ende Byrådet, som vedtager målene. Kommunen har ved valg af overordnet styringsmodel lagt vægt på, at der er en klar arbejdsdeling mellem det politiske niveau og administrationen. Byrådet fastsætter mål og kvaliteten i serviceydelserne, mens administration beslutter hvordan man opnår målene. Overordnet beskrivelse af Ikast-Brande Kommunes styringsmodel dialogbaseret aftalestyring Ikast-Brande Kommunes styringsmodel betegnes Dialogbaseret aftalestyring, og er en metode til at skabe sammenhæng mellem de mange forskellige virkemidler, som er nødvendige for at styre organisationen. Aftalen er omdrejningspunktet for hele styringstænkningen. Navnet skal afspejle at styringen sker via aftaler og aftalerne er baseret på dialog. Dialogbaseret aftalestyring er dermed et værktøj til at omsætte visioner til konkrete serviceydelser til borgerne. Visioner og mål formuleres på politiske niveau. Herefter arbejder det administrative niveau og institutionsniveau med at konkretisere disse mål i resultater og effekter, der efterfølgende dokumenteres og evalueres. På institutions- og afdelingsniveau er målene forankret i aftaler, som indgås direkte mellem Byrådet og den enkelte aftaleenhed. Ansvarsfordelingen er således, at politikerne har kompetencen til at fastlægge hvad målene skal være, mens aftaleenheden (i dialog med nærmeste leder) har metodefrihed til at afgøre, hvordan målene realiseres. Aftalen er tænkt som en rammestyringskoncept. Det betyder, at ikke alt hvad der skal ske på aftaleenhedens område, er beskrevet i aftalen, og heller ikke skal være det. Der skal være rum til at handle for den enkelte aftaleenhed. Modellen kan beskrives i følgende figur: 3
4 Politisk niveau Vision Igangsatte projekter Evaluering Aftaleenheden Aftaler med mål og handleplaner Målgrupper Aktiviteter Projekter Dialogen foregår på såkaldte dialogmøder, hvor de politiske mål diskuteres og hvor aftaleenhederne fremlægger sine forslag til handleplaner for fagudvalgets medlemmer. På denne måde går dialogen begge veje. Der er dermed en tydelig sammenhæng i styringskæden fra Vision 2012 til mål og handleplaner på de enkelte institutioner og videre til evaluering og dokumentation. 4
5 Forankring af kommunens styringstænkning 2008 er det første år med dialogbaseret aftalestyring i Ikast-Brande Kommune. Byrådet har vedtaget styringsprincipperne og konceptets opbygning. Arbejdet med udviklingen af selve styringskonceptet er sket i direktionen. Der har dog løbende i processen været en referencegruppe, bestående af repræsentanter fra aftaleenhederne og fra den øvrige organisation, som har medvirket til udvikle og kvalificere styringsmodellen. Involveringen i processen betyder, at institutionerne fra starten føler et ejerskab til styringstænkningen. Den løbende dialog, som er et vigtig led i styringstænkningen, har også til formål at skabe et ejerskab til aftalernes indhold. Der afholdes dialogmøder 2 gange om året. På et dialogmøde i efteråret diskuteres de politiske målsætninger, og på baggrund heraf besluttes det hvilke målsætningerne for det kommende aftaleår. På dialogmødet i foråret diskuteres aftaleenhedernes udmøntning af målene i handleplaner. For at sikre at både politikere og aftaleenheders værdier kommer frem, opereres der med to typer mål: politiske mål, der gælder for alle aftalestyrede enheder indenfor et politikområde. Målene tager udgangspunkt i Vision 2012 og fastlægges på baggrund af dialogmøder med aftaleenheder. aftaleenhedens egne mål, der kun gælder for den pågældende aftaleenhed. De skal dog være forenelige med Vision 2012 og de politiske mål. Der er et helt klart ønske om, at de udførende led aftaleenhederne skal spille en vigtig rolle i styringen af kommunen. Derfor indgås aftalen direkte mellem Ikast-Brande Kommunes Byråd og den enkelte aftaleenhed. Ved at operere med både politiske mål og egne mål stadfæstes på den ene side politikernes ansvar og kompetence som kommunens øverste ledelse, samtidig med at aftaleenheden får handlefrihed og fagligt råderum. For at sikre sammenhæng på tværs af organisationen og de mange aftaleenheder, er der etableret et Aftaleforum for lederne af aftaleenhederne. I dette forum udveksles erfaringer og information omkring aftalestyringen. Ligeledes fungerer Aftaleforum som sparringspartner for direktionen i forhold til videreudvikling af den dialogbaserede aftalestyring. Et eksempel på koblingen mellem Vision 2012 og aftalen kan findes på folkeskoleområdet. 5
6 I Vision 2012 er formuleret følgende målsætning: Der er opsøgende aktivitet i forhold til at få unge med anden kulturbaggrund end dansk med ind i ungdomstilbuddene Dette er formuleret således som ét af de politiske mål i aftalerne mellem Byrådet og skolerne i Politiske mål Visionens ordlyd Tosprogede: Der er særlig fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse Målformulering To-sprogede elever kan fordeles på flere skoler Succeskriterium Resultat: Ved udgangen af 2008 skal sammenhængen mellem testresultater, karaktergennemsnit og antal tosprogede elever i en årgang afrapporteres. Effekt: Faglige forskelle mellem danske og tosprogede elever reduceres. Målgruppe Eleverne Deadline Januar 2009 Evalueringsmetode Testresultater og karaktergennemsnit Handleplan Hvilke initiativer igangsætter aftaleenheden for at realisere målet? Ved udarbejdelse af elevplaner for vore 2-sprogede elever, sættes der særlig fokus på de problemstillinger, der henføres til netop 2-sprogetheden Skolens øremærkede midler til 2-sprogsundervisning, anvendes til sprogstøtteundervisning på de yngste årgange og til begrebsstyrkende undervisning på de ældre klasssetrin.... Forankringen på institutionsniveau understøttes af, at handleplanen er udarbejdet af den enkelte institution og dermed afspejler institutionens prioriteringer i opgaveløsningen. 6
7 Efterfølgende er et eksempel på aftaleenhedens egne mål: 7. Politiske mål Visionens ordlyd Målformulering Succeskriterium Børn og unge med særlige evner oplever, at de bakkes op i deres bestræbelser på at dygtiggøre sig Ikast-Brande Kommune bakker også op om sine individualister Undervisningen organiseres så der er gode muligheder for holddannede undervisningsforløb i primært dansk, matematik og sprogfagene Det fremgår af alle årgangsteams årsplaner, at en betydelig del af undervisningen i dansk, matematik og sprogfagene organiseres som holddannet undervisning, hvor eleverne med særlige evner medtænkes ved dannelsen af hold. Eleverne Målgruppe Deadline Oktober 2008 Evalueringsmetode Registrering Handleplan En del af skolens råderum anvendes til dannelse af et team af lærere, som fagligt dækker bredt. Teamet anvendes fleksibelt til planlægning og gennemførelse af holddannet undervisning.... Aftalen indgås som nævnt direkte mellem den enkelte aftaleenhed og Byrådet, men der er flere aktører i dialogprocessen. Det er vigtigt, at der er et ejerskab til mål og handleplaner i hele organisationen. Aftaleenhederne har som tidligere beskrevet en dialog omkring aftalens tilblivelse og den efterfølgende evaluering med fagudvalgene. Inden da har der været en dialog mellem aftaleenhederne og de respektive afdelingschefer, mellem aftaleenhederne og egne bestyrelser og internt mellem leder og medarbejdere. 7
8 Styring og udvikling af kvalitet og effektivitet i Ikast-Brande Kommune Den dialogbaserede aftalestyring er i høj grad tænkt som et redskab til styring og udvikling af kvalitet i fremtiden. Aftalerne skal sikre, at politikerne får feedback på kommunens opgaveløsning, der kan anvendes fremadrettet til at udvikle kvaliteten og opstille nye mål. Som udgangspunkt er aftaleperioden og dermed målene ét-årige. Dialogprocessen skal dog ses i et flerårigt perspektiv, hvor dialogprocesserne i indeværende aftaleår, både vil have fokus bagud på det aftaleåret der gik (evaluering) eller fremad på det aftaleåret der kommer (formulering af nye mål). Det ét-årige perspektiv i aftalerne er dog en af de ting i konceptet, som er under overvejelse, så evalueringen kan danne baggrund for formulering af nye mål. Et andet vigtigt redskab til styring og kvalitetsudvikling i Ikast-Brande Kommune er Direktionens Strategi- og Årsplan, der udarbejdes hvert år. Heri er beskrevet de strategiske indsatsområder og tværgående hovedopgaver, som er fælles udfordringer for hele organisationen. Ikast-Brande Kommune har valgt at arbejde med LEAN som et strategisk indsatsområde i 2008 og 2009, med det formål at skabe bedre kvalitet og større effektivitet. Samtidigt skal det være med til at gøre Ikast-Brande Kommune til en mere attraktiv arbejdsplads. Foreløbigt er der igangsat fem pilotprojekter, på følgende områder: Byggesagsbehandling, Familierådgivning, Brugeradministration i IT-funktionen, Hjælpemiddeldepot og Visitation til specialundervisning. Samtidig er kommunen i gang med at uddanne en række medarbejdere til LEAN-agenter. Kommunen har i 2007 arbejdet med et større effektiviseringsprojekt, hvor målet er at opnå samlede effektiviseringer i på 2,5 pct. af serviceudgifterne, svarende til 16 mio. kr. i 2008 og 34 mio. kr. i Processen har løbet fra januar 2007 indtil budgettet vedtagelse i oktober. Der har fra starten af projektet været prioriteret, at hele organisationen skulle involveres i processen. Undervejs er der blandt andet afholdt inspirationsseminarer, hvor Byråd, ledelsen i kommunen, medarbejderrepræsentanter og brugerrepræsentanter har deltaget og bidraget til at kvalificere den videre proces med konkrete effektiviseringsforslag. 8
9 Opfølgning, dokumentation og evaluering Beslutningen om en meget decentral struktur gør, at byrådets politikere har behov for en systematisk dokumentation af kvaliteten i opgaveløsningen. Derfor er dokumentation og evaluering en vigtig del af dialogbaseret aftalestyring. Som nævnt er dialogbaseret aftalestyring først løbet i gang fra Derfor er der ikke gennemført en evalueringsrunde endnu. Den vil finde sted i begyndelsen af Der er udarbejdet et fælles koncept for aftaleenhedernes afrapportering i forhold til de indgåede aftaler. Afrapporteringskonceptet er identisk med aftaledokumentet, men indeholder yderligere to rubrikker: Evalueringsresultat Facit er målet nået? Aftaleenhedens afrapportering Kortfattet redegørelse af, hvorfor målet blev/ikke blev realiseret. Der arbejdes i øjeblikket med at tilrettelægge en dialogproces, der sikrer at dokumentation og evaluering bliver en integreret del af processen frem mod fastsættelsen af nye mål. Ikast-Brande Kommune er i gang med at implementere og forankre forskellige værktøjer og procedurer, der skal understøtte styringsmodellen særligt evalueringsindsatsen. Bl.a. er der implementeres et nyt IT-værktøj til at systematisere arbejdet med mål og aftaler. IT-systemet skal kvalificere indholdet i mål og aftaler og bl.a. levere relevant ledelsesinformation på tværs af aftalerne. Formålet er at IT-systemet skal have samme formål i forhold til aftalestyringen som økonomisystemet har i forhold til styring af budget og regnskab. Direktionen har ligeledes valgt dokumentation og evaluering som strategisk indsatsområde i
10 Økonomistyring Budgettet betragtes som et vigtigt styringsinstrument for Ikast-Brande Kommune. Også i budgetprocessen har Byrådet valgt at spille en central rolle. Således foregår den tværgående prioritering i forhold til budgettet på byrådsniveau. Ikast-Brande Kommune anvender normbudgettering, som den grundlæggende budgetmetode. Fagudvalgene drøfter i maj måned forslag til budgettet. Udvalgenes basisbudget tager udgangspunkt i budgetoverslaget, korrigeret for tekniske korrektioner i form af lovændringer, udgiftsvækst på mindre styrbare områder og den demografiske udvikling. Desuden diskuterer fagudvalgene forslag til nye drifts- og anlægsaktiviteter. I denne proces indgår også forslag fra aftaleholdere til nye driftsaktiviteter. Bidragene fra de enkelte fagudvalg samles, og sendes i juli måned til byrådets medlemmer, aftaleholdere, brugerbestyrelser, råd og MED. I august måned afholdes der en række møder med de involverede parter omkring budgettet, og evt. ændringer. I september måned afholder Byrådet et budgetseminar, hvor den tværgående prioritering i forhold til budgettet sker. Et af målene med dialogbaseret aftalestyring er, at skabe sammenhæng mellem økonomi og servicekvalitet i Ikast- Brande Kommune. Gennem fastsættelsen af ydelsernes omfang og dokumentationen af indholdet skal styringsmodellen understøtte sammenhængen mellem på den ene side de økonomiske rammer og på den anden side omfang og indhold af ydelserne. En af udfordringerne i styringsmodellen lige nu, er at få den økonomiske dimension med. Der er en oplevelse fra både politikernes og institutionernes side, at mål og økonomi kører adskilt. Fra institutionsniveauet side efterlyses det, at der samtidig med diskussionen af målene fokuseres på, om ressourcerne er tilstrækkelige til at indfri målene. Der er i de økonomiske spilleregler lagt op til en høj grad af decentralisering i forhold til institutionerne. Den enkelte aftaleholder har det fulde økonomiske ansvar for den pose penge som institutionen/afdelingen får. Der er fuld overførselsadgang for såvel over- som underskud. Der arbejdes hele tiden med at gøre institutionernes råderum større. Bl.a. gøres der i øjeblikket overvejelser om indførelse af en ny lønstyringsmodel. 10
Styringskæden i Lemvig Kommune. Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse
Styringskæden i Lemvig Kommune Dialog, aftaler og værdibaseret ledelse Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017 Indledning... 3 Mål vi sigter efter og værdier vi handler efter... 3 Dialogens rolle...
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Slagelse Kommune Portræt af Slagelse Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Overordnet beskrivelse
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Jammerbugt Kommune Portræt af Jammerbugt Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereØkonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse
Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar
Læs mereVarde Kommune. Overordnede spilleregler. for. aftalestyring
Varde Kommune Overordnede spilleregler for aftalestyring 2012 Dok. nr. 1022255 Indholdsfortegnelse 1. AFTALESTYRING...3 1.1 Baggrund og formål...3 1.2 Hvad er en aftale?...4 1.3 Dialog som omdrejningspunkt
Læs mereKoncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune
Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,
Læs mereØkonomisk Strategi
Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk
Læs mereStyring og udvikling af kvalitet
Styring og udvikling af kvalitet Baggrund Som led Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt om styringsmodeller har de deltagende kommuner i efteråret 2008 fordelt sig på fem temagrupper. Temagrupperne blev
Læs mereTil: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.
1 of 6 Til: direktion, økonomiudvalget og byrådet 22. september 2015 Sagsnr.: 15/36888 Kontaktperson: Thomas Møller Palner 87535577 tmpa@syddjurs.dk Kommissorium for projekt Strategisk økonomirapportering/koncernrapportering
Læs mereGuide til Dialog og Aftale
Guide til Dialog og Aftale Dialog og Aftale i praksis i Lemvig Kommune Vedtagt af Kommunalbestyrelsen 29. november 2017. Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Dialog og Aftale... 3 Definition på en aftaleenhed...
Læs mereAftale for Team Myndighed
Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereFælles retning og styring i én Helsingør Kommune. Helsingør Kommunes styringsmodel
Fælles retning og styring i én Helsingør Kommune Helsingør Kommunes styringsmodel Vedtaget af Byrådet den 17. december 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 1.1 Ambitionen med styringsmodellen...4 1.2 Dokumentets
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Silkeborg Kommune Portræt af Silkeborg Kommune Indhold Kommunalbestyrelsens rolle i Silkeborg Kommune...3 Overordnet beskrivelse af Silkeborg Kommunes
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs merePolitisk styringsmodel - Broer til fremtiden
Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Sorø Kommune Portræt af Sorø Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Overordnet beskrivelse af
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereStyringsmodel for Silkeborg Kommune. Strategiske målsætninger og budgetprocedure
Styringsmodel for Silkeborg Kommune Strategiske målsætninger og budgetprocedure For alle organisationer er styring et nøgleord. Uden styring ved ingen i organisationen i hvilken retning de skal gå - og
Læs mereUdkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018
Udkast til kommissorium for formulering af Ejendomsstrategi i Syddjurs Kommune 2. halvår 2018 Indledning og baggrund Der er politisk truffet beslutning om et nyt fælles ejendomscenter i Syddjurs Kommune
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Struer Kommune Portræt af Struer Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereProjektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne
Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereBorgernær Service. Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg. Fagsekretariat/Stab ( )
Borgernær Service Ambitionerne i den Danmarks digitale strategi 2011-2015 fokuseres på effektivisering af den offentlige sektor, og bedre rammevilkår for virksomheder. I forlængelse heraf er flere initiativer
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereJanuar Budgetnotat 1: Budgetstrategi
Januar 2019 Budgetnotat 1: Budgetstrategi 2020-27 0 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2020-27 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 4 Fase 3: Borgmesterens budgetoplæg
Læs mereStyringshåndbog for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Styringshåndbog for Solrød Kommune Maj 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Solrød Kommunes styringsmodel... 3 2.1 Byrådets vision, lokale strategier, politikker og planer...
Læs mereJanuar Budgetnotat 1: Budgetstrategi
Januar 2019 Budgetnotat 1: Budgetstrategi 2020-27 0 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2020-27 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 4 Fase 3: Borgmesterens budgetoplæg
Læs mereSTYRINGSGRUNDLAG. Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem
STYRINGSGRUNDLAG Rammer og retning for kerneopgave, styringsprincipper, styringshierarki og aftalesystem Resumé Du sidder med Greve Kommunes Styringsgrundlag. Styringsgrundlaget er dit politiske og faglige
Læs mereNU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB
NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereBudgetstrategi
Budgetstrategi 2019-2022 Overordnet om budgetstrategien Budgetstrategien beskriver den overordnede proces herunder produkter og tidsfrister i forbindelse med arbejdet med budgettet for det kommende år
Læs mereHjælpemiddelservice Vejen
Vejen Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Rene Sigvartsen Afdelingsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereNOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog
Dialogbaseret styringsmodel 2018-2021 Formålet med den dialogbaserede styringsmodel, som blev godkendt i 2015 er, at styringen med afsæt i modellen skal være et værdifuldt redskab for Kommunalbestyrelsen
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereStyrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune
Styrings- og politikkoncept for Ringsted Kommune Ringsted Kommunes styrings- og politikkoncept skal grundlæggende bruges til at sikre, at der er en rød tråd fra kommunens vision til den service, som borgere,
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereDialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 IKT-staben
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 2007 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...3 4.0 Institutionsrammen...4 5.0 Den administrative ramme...4
Læs mereOrganisering i Vordingborg Kommune
Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den
Læs merePrincipper for målstyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune
Principper for målstyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Økonomi- og Planudvalget 10. september 2014 2 Indhold Indhold... 3 Principper for målstyring... 4 1. Indledning... 4 2. Målstyring
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mere[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018
[UDKAST 22. februar 2018] Overblik over budgetprocessen i 2018 Indhold Budgetprocessen i 2018... 3 Fase 1: Forberedelse og budgetprocedure... 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces Nye ønsker og forslag
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereBUDGETPROCESSEN: MANGE VEJE TIL ØKONOMISK RÅDERUM. Kommunaløkonomisk Forum 2019
BUDGETPROCESSEN: MANGE VEJE TIL ØKONOMISK RÅDERUM Kommunaløkonomisk Forum 2019 Christian Braad, chefkonsulent, KLK KØF 2019 Tendenser i budgetlægningen Nye tendenser: Råderum indefra indbygget effektiviseringskultur
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereBudgetstrategi Budget Januar 2018
Budgetstrategi Budget 2019-22 Januar 2018 Indholdsfortegnelse Budgetstrategi 2019-22 2 Fase 1: Forberedelse og idégenerering 3 Forårsseminar den 20-21. april 2018 4 Fase 2: Fagudvalgenes budgetproces 5
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereBørnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup
Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror
Læs mereKærdalen-Lindecentret
Kærdalen-Lindecentret Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central
Læs mereRebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard
Kontrakt 2013-14 Rebild Syd Kontraktholder Finn Pilgaard Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereStillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune
Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereØkonomi årsberetning 2007
Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereForum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"
Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"
Læs mereAftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereOmråde Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Område Vest Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Charlotte Fønss Gjørup Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL
GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL Indledning Guldborgsund Kommune har besluttet at udvide direktionen. I den forbindelse er vores centerchef for Teknik og Miljø blevet
Læs mereBudgetproces for Budget 2020
Budgetproces for Budget 2020 December 2018 Budgetproces for Budget 2020 Godkendt i Byrådet d. 19-12-2018 2 Indhold 1. Fokus for budget 2020...4 1.1 Den økonomiske politik...4 1.2 Situationsbillede...5
Læs mereTil: Magistraten til drøftelse. Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces. BORGMESTERENS AFDE- LING Aarhus Kommune
Til: Magistraten til drøftelse 13. januar 2014 Side 1 af 9 Mål for Aarhus Oplæg til drøftelse i Byrådet og inddragelsesproces i 2014 Byrådet skal i 2014 drøfte og fastsætte målene for Aarhus og herunder
Læs mereBørnehaverne Støvring Nord
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Nord Bavnebakken, Bavnebakken 99, 9530 Støvring Skovhuset, Hermesvej 47, 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget Kalbyrisskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Kalbyrisskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereMadservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler
Læs mereGrundlag for rammestyring i Dragør Kommune.
Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune. 5. april 2018. Løn og personaleafdelingen Budgetansvarlig Økonomiafdelingen Budget ramme Direktion Politikere Afdelingsleder Side 1 INDLEDNING Formålet med Grundlag
Læs mereAftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012
Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder
Læs mereMål, ramme- og effektstyringsmodel
Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan
Læs merePrincipper for kontraktstyringsmodellen for specialinstitutionerne i Center for Børn og Forebyggelse, Børn og Unge
BØRN OG UNGE Dato: 1. november 2013 Center for Børn og Forebyggelse Principper for kontraktstyringsmodellen for specialinstitutionerne i Center for Børn og Forebyggelse, Børn og Unge Principperne har til
Læs mereFagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale
Dialog- og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet Fagenhedsaftale Aftale for 2012 og 2013 Side 1 af 9 Indhold: Kommunens overordnede visioner for indgåede aftaler 3 Fra vision til handling - hierarki 5
Læs mereDialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje
Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale 2012-2013 Den kommunale tandpleje TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Fagsspecifikke indsatsområder
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereNotat om nyt styringskoncept for Region Sjælland
Dato: 23. oktober 2017 Brevid: 3401507 Notat om nyt styringskoncept for Region Sjælland Region Sjællands styringskoncept mhp. formulering af mål og opfølgning på målopfyldelsen driftsaftalekonceptet har
Læs mereAftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016.
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2016 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune og Ældre-Området for 2016. EKSISTERENDE VISION, VÆRDIER, MÅL OG RESULTATFORVENTNINGER Kommunalbestyrelsens
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereByrådets og udvalgenes arbejde med Budget , proces og tidsplan
Byrådets og udvalgenes arbejde med Budget 2018 2021, proces og tidsplan Dette notat beskriver forslag til proces- og tidsplan for budgetlægningen for budget 2018-2021. Indhold: 1. Vigtige elementer i årets
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsmodeller Gladsaxe Kommune Portræt af Gladsaxe Kommune Indhold Væsentlige rammevilkår, hovedhensyn og grundlæggende styringsmæssige valg...2 Kommunalbestyrelsens
Læs mereSamarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner
Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereMennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)
Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet) Andre forslag: - sammen når vi endnu længre - sammen skaber vi fremtiden - sammen mod fremtiden - sammen skaber vi velfærd - og
Læs mereBørnehaverne Støvring Syd
Kontrakt 2013-14 Børnehaverne Støvring Syd Brunagervej 2a 9530 Støvring Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Læs mere