Program. Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning. Egne erfaringer med coaching

Transkript

1 Program Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning Jette Ammentorp, ph.d, can scient san forskningsleder og lektor v/ Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt / Syddansk Universitet. Præsentation Hvorfor coaching Hvad er coaching Erfaringer fra praksis: Coachtræning til sygeplejersker Effekten af coaching til unge diabetiker Erfaringer med coaching af frontlinie sygeplejersker. Som professionel sygeplejerske, leder, forsker: Hvordan kan vi forbedre patienternes udbytte? Som professionel sygeplejerske, leder, forsker: Hvordan kan vi forbedre patienternes udbytte? Som person: Hvad skal der til for at udnytte vores fulde potentiale? Patienternes oplevelser Effekten af kommunikationskurser Anvendelse af forskningsresultater i klinisk praksis Patienternes oplevelser Effekten af kommunikationskurser Anvendelse af forskningsresultater i klinisk praksis Coach kurser, personlig vækst kurser m.m. Personlig coaching 2 årig uddannelse som ID lifecoach Egne erfaringer med coaching Hvad driver mig? Hvad vil jeg bruge min tid på? Hvad vil jeg gå efter? Hvad tager min energi? Betydningen af det gode møde af samarbejdet af netværket Af autencitet! Som professionel sygeplejerske, leder, forsker: Hvordan kan vi forbedre patienternes udbytte? Patienternes oplevelser Effekten af kommunikationskurser Anvendelse af forskningsresultater i klinisk praksis Som person: Hvad skal der til for at udnytte vores fulde potentiale? Coach kurser, personlig vækst kurser m.m. Personlig coaching 2 årig uddannelse som ID lifecoach Kommunikation og coaching i sundhedsvæsenet 1

2 Det virker jo! Men er det bevist? Hvad er coaching Grant AM, Stober D. Evidence based coaching handbook.hoboken, New Yersey: John Wiley & Sons, Inc; Hvad er coaching Unlocking a person s potential to maximise their own performance (Grant AM & Stober DR,2006), Encourage patients to acknowledge their creativity and to find their own unique solutions; by taking focus on the present and by being goal-oriented (Driscoll J & Cooper R, 2005; Bluckert B, 2005; Quirk M et al 2008). Kerneprincipper At der arbejdes hen imod et eksplicit defineret mål Processen tilpasses klientens behov Relationen skal være af en sådan art, at klienten har tillid til at coachen er der for at hjælpe og for at varetage klienten interesser Coachtræning til plejepersonalet - et pilotprojekt Klienten skal have evner og parathed til forandring Coachen skal have evne og parathed til at hjælpe klienten med at skabe forandring Biswas-Diener R,

3 Baggrund Vi ønskede at undersøge På neonatal afdelinger stilles der særlig store krav til kommunikationen Coaching er en metode, der styrker evnen til at skabe tillid, til at lytte og til at udtrykke forståelse og støttende adfærd Om coachtræning kunne: Forbedre plejepersonalets self-efficacy i forhold til at honorere de krav, der stilles til dem i dialogen med forældrene Self-efficacy Træningen En persons vurdering af hans eller hendes mulighed for at udføre en specifik opgave succesfuldt Samtlige plejepersonaler (51) deltog i 1 temadag og i en 2-dages workshop arrangeret af What is Pink Bandura 1977 Til personalet Papir spørgeskemaer før og efter kurset Metode Til forældrene Elektroniske spørgeskemaer besvaret på infostandere 7. dag og ved udskrivelse Hvor sikker er du på, at du med succes kan udføre hver af følgende opgave? Hjælpe mor til at dele hendes oplevelser med barnets far Hjælpe mor til at udtrykke sine bekymringer eller ængstelse Hjælpe mor med at udtrykke ønsker og behov Hjælpe mor til føle, at det er hendes barn Hjælpe mor til at slappe af sammen med sit barn Hjælpe mor til at forstå, hvad der foregår omkring hendes barn Skabe en kontakt hvor mor føler sig forstået og anerkendt hjælpe mor til at etablere en tæt kontakt til sit barn Være lydhør og opmærksom på mors behov Hjælpe mor med at kende sit barn Hjælpe mor til at amme sit barn Efter Før 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 Self-efficacy mean-score 3

4 Hvor sikker er du på, at du med succes kan udføre hver af følgende opgaver? Udvikling i self-efficacy Hjælpe far til at dele oplevelser med barnets mor Hjælpe far med at udtrykke ønsker og behov Hjælpe far til at slappe af sammen med sit barn Hjælpe far til at udtrykke bekymringer eller ængstelse Hjælpe far til føle, at det er hans barn Efter Før I forhold til mor Gennemsnitlige self-efficacy score Diff. P-værdi 7,8 8,6 0,77 <0,01 Hjælpe far med at kende sit barn Hjælpe far med at etablere en tæt kontakt til sit barn I forhold til far 7,3 8,4 1,08 <0,01 Hjælpe far til at forstå, hvad der foregår omkring hans barn 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 9,5 Self-efficacy mean-score Konklusion Personalets self-efficacy blev styrket både i forhold til at honorere de krav, der var for mødre og for fædre. Imidlertid var forbedringen i forhold til fædrene signifikant større end i forhold til mødrene. Ammentorp J & Kofoed P-E 2010 Effekten af coaching til unge diabetiker - et pilotstudie Fakta om type 1 diabetes Hvert år får 260 danske børn type 1 diabetes Ca danskere har sygdomme 4

5 Artikel i Politiken Formål»Inden undersøgelsen sluttede, var halvdelen af vores 727 patienter døde. Det er et overraskende højt antal, især fordi de patienter, der døde, ikke blev særlig gamle - i gennemsnit 55 år«, siger Jakob Grauslund (Interview til Politiken den 31/ om doktorafhandling) At undersøge coachingen effekt på de unges selvopfattelse, deres ansvarlighed og deres metaboliske kontrol Metode 9 unge (15-19 år) med dårligt reguleret diabetes igennem 2 år Blev tilbudt : 10 coaching sessioner ved professionelle coaches udenfor sygehuset (face to face coaching, telfon coaching og gruppecoaching) Effektmål Sammenligning af HbA1c ved opstart 1) med HbA1c efter coachingen 2) med HbA1c et år efter opstart Statistik: Parret t-test De unges udbytte Personligt interview efter 2-3 coaching sessioner og efter afslutning af coaching sessionerne semi-struktureret interview guide inspirered af en guide udviklet af Reinhard Stelter Uddrag af interview guide inspireret af Stelter R. Health Res. 2010;20(6): Fokus på situationen Kropslige oplevelser, tanker eller følelser Uddybning af kropslige fornemmelser Ændringer i oplevelser Adfærdsmæssige ændringer Hvad gjorde størst indtryk på dig i forbindelse med din sidste coaching session? Prøv at beskriv en specifik situation eller oplevelse? Hvordan oplevede du situationen? Hvad fornemmede du i situationen? (sp om følelser, tanker, kropslige fornemmelser Har du nogle ord eller billeder som kan beskrive denne oplevelse? Hvordan passer de til dine oplevelser? Er der nogle ting i situationen som du ikke har oplevet før? eller som har ændret sig? Gav det anledning til at du ændrede noget? Gjorde noget andet end du plejer? 5

6 Forsat - Uddrag af interview guide inspireret af Stelter R. Health Res. 2010;20(6): Den oplevede effekt af træningen Perspektiver Hvad fortæller det dig om, hvordan det går coachingen? Hvilken effekt det måske har? Oplever du at coachet har gjort noget som du specielt gerne vil bemærke? Er der noget som du specielt gerne vil gøre før din næste coaching? De unges udbytte Personligt interview efter 2-3 coaching sessioner og efter coachingen semi-struktureret interview guide inspirered af en guide udviklet af Stelter (Stelter R, 2010) Analyse: kvalitativ indholdsanalyse (Van Manen 1997; Kvale 1990) Participants ID 1 ID 2 ID 3 ID 4 ID 5 ID 6 ID 7 ID 8 ID 9 De unges deltagelse i de forskellige coach sessioner 03- mar 15- mar 29- mar 26- apr 17- maj 31- maj 14- jun 09- aug 30- aug 20- sep Resultater Mean HbA1c målt før, under og efter coaching, som fandt sted fra Marts til September 2010 (lyseblå). N=9 Mean HbA1c p- value* Marts 2008 *: paired t-test. Marts 2009 October 2009 Marts 2010 October 2010 Marts % 10.64% 11.52% 11.09% 9.96% 10.28% Grå= Gruppe Lysegrå: Face to Face Hvid: Telefon Sort: Udeblivelser Resultater Reduktion af HbA1c fra Marts Oktober 2010: 3 patienter 2.0%, 3 mellem 1.0% and 1.9% 3 uændrede værdier Resultater Reduktion af HbA1c fra Marts Oktober 2010: 3 patienter 2.0%, 3 mellem 1.0% and 1.9% 3 uændrede værdier Reduktion af HbA1c fra Marts 2010 Marts 2010: 2 patienter 2.0%, 2 mellem 1.0% and 1.9% 5 uændrede værdier 6

7 Resultater - Interview Oplevelsen af at blive mødt Mere selvværd og mere overskud Ser på mig selv og min diabetes på en ny måde Nye redskaber til at ændre rutiner Oplevelsen af at blive mødt Ja, men det er jo en hel anden måde, at snakke med folk på, de sidder jo ligesom og følger med i hvad man siger, og i stedet for, at komme med løsninger på tingene så kommer de mere og spørger ind med andre spørgsmål så man selv skal sidde og regne ud hvad man kan gøre på den måde (1b) Mere selvværd og mere overskud Det giver selvværd, super meget selvværd, at man kommer ud at snakke med andre om det, end lige mor og far og Jane. Det tror jeg også er det der skal til. For jeg gik i min egen verden og tænkte, at det er kun mig der er dum. Kun mig der ikke kan finde ud af det, og så kom der jo 9 andre der var lige så dumme som mig, hvis man kan sige det sådan. (8a) Ser på mig selv på en ny måde Personalet ser mig bare som en umulig en. Det er anderledes med coachen coachen får mig til at se anderledes på mig selv (3a). Det har fået mig til at acceptere det mere. Jeg havde f.eks. svært ved at fortælle folk, at jeg havde sukkersyge, men det syntes jeg er blevet meget lettere (7b) Nye redskaber til at ændre rutiner Det er specielt det at jeg har ændret mine rutiner om morgenen. Nu måler jeg BS og tager insulin inden jeg starter på arbejde i omklædningsrummet (1a) Fik nogle redskaber til at komme videre efter at være blevet fyret. Skulle skrive nogle ting ned på et stykke papir og undersøge hver ting. Blev mere åben overfor fremtiden (2a). Diskussion Betydning af at coachene ikke var en del af sundhedspersonalet Betydning af at det ikke fandt sted på sygehuset Fordele og ulemper ved de forskellige typer af sessioner Nye perspektiver det ideelle set up? 7

8 Reference Kofoed P-E, Thomsen J og Ammentorp J: Teenager coaches til at håndtere diabetes. Behandlerbladet 2011; 2: adet.aspx Erfaringer med coaching af frontlinie personale Metode Formål At beskrive og analysere sundhedspersonalets oplevelser af coaching. Hvad har det betydet for dem og hvordan har det influeret på forskellige aspekter af deres liv Personale i frontlinien Stadig større krav: Innovation Kvalitetsudvikling Monitorering Omstilling Coaching i sundhedsvæsenet Coaching is a method that can enhance a flexible role orientation, which will improve work attitudes, such as job satisfaction and organizational commitment (A.Johnson et. al. J Adv Nurs 2010). Tilbud om coachende samtaler til udviklingssygeplejersker, kvalitetskoordinatorer m.fl. Som led i Enhedens aktiviteter, vil jeg fremover i begrænset omfang kunne tilbyde coachende samtaler Gennem bevidstgørelse, udfordring og motivation kan samtalerne bidrage til, at den enkelte får sat nye perspektiver på sine opgaver og udfordringer, får synliggjort de ressourcer, der måtte være til stede, samt får arbejdet konstruktivt med eventuelle begrænsninger. Jeg lægger vægt på at opbygge et fortroligt forløb, hvor autenticitet og den enkeltes kerneværdier er i centrum. 8

9 Metode 5 sundhedsprofesionelle i alderen år De individuelle coaching forløb bestod af 2 og 4 coaching sessioner af 1-1½ times varighed De blev interviewet 2-4 uger efter afslutning af coaching forløbet. Metode Semistruktureret interviewguide blev udarbejdet til formålet Eksempler på spørgsmål: Hvad er din overordnede oplevelse af coachingen? Hvilken betydning har du oplevet coachingen har haft? (fagligt, kollegialt, personligt) Interviewguide Hvad er din overordnede oplevelse af coachingen? Hvilken betydning har du oplevet coachingen har haft? fagligt, kollegialt, personligt Hvad er de vigtigste indsigter, du har fået om dig selv? Hvilken handling har skabt størst positiv forandring for dig? Hvad oplever du, at du er lykkes med i coaching forløbet? Andet? Metode Analyse af data blev foretaget med udgangspunkt i bl.a Paul Ricoeurs teori om fortolkning (Ricoeurs P,1997; McDermott M, 2007) Naiv læsning af teksten: Hvad teksten siger Oplevelsen af stress i forbindelse med mundtlige fremlæggelser Fik redskaber der gjorde hende i stand til at handle formålstjenligt Struktural: Hvad teksten taler om Ser opgaverne/jobbet i et nyt perspektiv. Mere et behov for redskaber end et behov for mere tid Sub-temaer Kritisk fortolkning Indsigt og ansvarlige handlinger I litteraturen beskrives adfærdsmæssige ændringer som en konsekvens af The development pipeline Det inkluderer indsigt, motivation, kapacitet, hårdt arbejde og ansvarlighed (Peterson DB, 2006). Resultater Der fremkom 2 sub-temaer: 1. Indsigt og ansvarlige handlinger 2. Selvrealisering udviklet i relationen 9

10 Indsigt og ansvarlige handlinger. der har jeg selvfølgelig fået en indsigt i, hvordan jeg selv har reageret på det. Men også en indsigt i..jeg tror, at nogen gange må man tage et skridt til side. Jeg tror nærmest, at jeg har taget for meget på mig og tænkt, at det her, det er mit ansvar, hvor jeg synes, at jeg er blevet bedre til at sige, at sådan er det her. Sådan fungerer tingene, og så kan man agere i dem, og så kan man finde nogle måder at gøre det på, så det fungerer bedre. (V) Selvrealisering udviklet i relationen Det var en god oplevelse, især fordi det hele bare var et stort skuddermudder, og jeg tænkte, jeg kan slet ikke finde hoved og hale i mine egne opgaver. Hvad er det egentlig, jeg skal. Jeg har egentlig tre kasketter på. Det hele lå og spøgte om natten, og jeg tænkte, hvor skal jeg starte og hvor skal jeg ende, så det var utroligt, hvordan det hele blev sat ned i kasser. Selvrealisering udviklet i relationen Jeg er meget forskellig fra hende, jeg deler kontor med, og coaching har hjulpet mig til at lære af min kollega. Vi har kunnet grine af vores forskelligheder, men vi har også haft nogle alvorlige samtaler. (G) Selvrealisering udviklet i relationen Jeg blev spurgt, hvorfor det lige er de ustrukturerede (personer), der trigger dig. Det har lært mig noget om både styrker og svagheder. At kunne rumme rodede, ustrukturerede personer. (G) Konklusion Denne lille undersøgelse af frontpersonalets udbytte af coaching viser, at det gav dem: Mulighed for at se deres arbejdssituation i et nyt perspektiv Nye handlemuligheder Anledning og opbakning til at afprøve nye tiltag Egne erfaringer hvad kan coachen? Bruge sig selv på en anden måde Nye redskaber til at arbejde med f.eks - overbevisninger - roller - følelser - relationer - målsætninger 10

11 Perspektiver for coaching i sundhedsvæsent Coaching - Som supplement til kliniske behandling - Til personlig/professionel udvikling af personalet - Til teambuilding Nye perspektiver nye ideer Forene forskningserfaring om kommunikation i sundhedsvæsenet med ny viden om coaching Modeller Oplæring af personalet i coaching-teknikker Samarbejde med professionelle coaches Ansættelse af coaches En kommunikation der: Den patientcentrerede kommunikation aktivt udforsker patientens oplevelser, bekymringer, forventninger, behov og følelser viser forståelse for patientens situation opnår en fælles forståelse af patientens problem og af behandlingsplanen involverer patienterne i beslutningerne i den udstrækning, de ønsker det Lægeforeningen kommunikationskursus S T R U K T U R Indlede samtalen Lave fælles dagsorden Indhente information Undersøgelse Formidle information Drøfte fælles plan Afslutte samtalen R E L A T I O N Epstein RM 2005, Stewart M 2003, Silverman J 1998 SLB s kommunikationsprogram Uddannelse af et underviserkorps (4-8 pr afd.) Gennemførsel afdelingsbaserede kommunikations kurser på alle kliniske afdelinger (over en 3 årig periode) Ph.d projekter under planlægning Effekten af at indføre kommunikationskursus i en stor organisation Barrierer og facilitatorer for implementering af kommunikationskurset i en stor organisation kontinuerlige brush-up kurser supervision af undervisere 11

12 Lægeforeningen kommunikationskursus S T R U K T U R Indlede samtalen Lave fælles dagsorden Indhente information Undersøgelse Formidle information Drøfte fælles plan Afslutte samtalen R E L A T I O N Coaching Perspektiver for coaching i sundhedsvæsent Coaching - Som supplement til kliniske behandling - Til personlig/professionel udvikling af personalet - Til teambuilding Modeller Oplæring af personalet i coaching-teknikker Samarbejde med professionelle coaches Ansættelse af coaches Det virker! Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning Jette Ammentorp, ph.d, can scient san forskningsleder og lektor v/ Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt / Syddansk Universitet. 12