Stærk, synlig og empatisk leder til Sct. Joseph Skole, Ringsted

Transkript

1 Stærk, synlig og empatisk leder til Sct. Joseph Skole, Ringsted Denne job- og personprofil indeholder informationer om Stillingen (1) Ansættelsesvilkår (2) Sct. Joseph Skole (3) Skolelederens ansvar generelt (4) Skolelederens opgaver på kort sigt (5) Skolelederens opgaver på mellemlangt sigt (6) Skolelederens baggrund og bagage (7) Ansøgerens vurdering af arbejdspladsen (8) Arbejdspladsens vurdering af ansøgeren (9) Tidsplan for ansættelsen (10) Efter ansættelsen (11)

2 1. Stillingen Stillingen som skoleleder for privatskolen Sct. Joseph Skole er ledig. Dette er sket efter en fælles aftale om at ophøre samarbejdet med den tidligere skoleleder. Det er kvalifikationerne, der er absolut afgørende for ansættelsen. Stillingen kan besættes af såvel katolikker som ikke katolikker. 2. Ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter overenskomst i mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Årslønnens interval er kr Hertil kommer pension på 15%/17,3%. 3. Sct. Joseph Skole Sct. Joseph Skole i Ringsted er en katolsk privat skole, der er undergivet de samme juridiske og tilskudsmæssige vilkår, som andre privatskoler i Danmark. Skolen er grundlagt i 1914 af en gruppe Sct. Joseph Søstre (en katolsk nonneorden, der stadig er i Danmark) og indtil 1978, blev skolen ledet af Sct. Joseph Søstrene. I perioden 1978 til i dag har skolen haft 3 ledere. I alle de snart 100 år skolen har eksisteret, har skolens personale været bredt sammensat af både katolikker og personale med andet kirkeligt tilhørsforhold, og det samme gør sig gældende hos eleverne. At være katolsk skole i dag betyder ikke, at man er mere skole for katolikker end for andre eller at man ønsker, at eleverne skal overtage et bestemt moralsk kodeks. Nej, det betyder i kort form, at skolen med alle dets læringsrum møder eleverne med faglige og autentiske voksne, der tør gå i dialog med eleverne om, hvilke værdier der kan være bærende i deres liv. Uddannelse og dannelse skal gå hånd i hånd, når man ønsker at gøre en forskel som katolsk skole. Eleverne på Sct. Joseph skal forlade skolen med både flyvefærdige vinger og stærke rødder. Rødderne på en katolsk skole rækker ned til de livgivende lag i den humanistiske og fælles europæiske tradition for uddannelse i Europa. I den tradition er viden og uddannelse ikke en privatsag, der primært skal tjene til selvrealisering. Kompetencer, viden og gode karakterer skal udvikles og bruges for at udvikle et stadig mere humant samfund. De flyvefærdige vinger kan udvikles, når eleverne erfarer, at de afprøver og udfordrer deres viden. De skal anerkendes, når de tør forfølge en ide og måske fejle, når de vover sig udover kanten. I 2009 overtager den selvejende institution skolens bygninger og matrikler af Sct. Joseph Søstrene. I 2013 går der 261 dejlige børn på skolen, fordelt på klasserne fra klasse. Vi har en velfungerende SFO fra klasse med 102 børn. Vi har 2 børnehaveklasser og 1 klasse på hvert af trinene klasse. Hertil ventelister på alle klassetrin.

3 Skolen har 30 ansatte fordelt på 17 lærere, 5 pædagoger, 2 administrative medarbejdere, 4 servicemedarbejdere, en leder for SFO`en, samt en viceskoleleder, der p.t. er konstitueret leder. Skolens vedtægter og pædagogiske målsætninger fremgår af vores hjemmeside. Skolen er medlem af Foreningen af Katolske Skoler og af Danmarks Privatskoleforening. Som katolsk privat skole har vi fuld frihed til at udvikle vores eget særpræg i ledelse, i pædagogisk henseende og i det daglige skolemiljø. Der er således rig mulighed for at skabe en værdibaseret dialog om, hvorledes den bedste skole er og gå efter dette mål. Skolen rummer en række meget stærke ingredienser: Der er stor elev-tilslutning til skolen Der er en bred opbakning blandt skolens forældre Der er et meget kompetent og innovativt personale, der år efter år har skabt flotte resultater sammen med eleverne Der er en bredtfavnende visionær bestyrelse, Der er et godt økonomisk fundament, p.t. med en egenkapital på kr ,- Teknologisk har skolen smartbords i alle klasser og herudover netop nedlagt IT-lokalet til fordel for flytbar maskinpark samt ipads Bygningsmæssigt bærer skolen præg af at være en ældre skole i byens centrum, der dagligt bruges af mange glade børn. Til løbende forbedring følges en 10-årig vedligeholdelsesplan, ligesom der gennem de sidste år har været fokus på analyser ifbm. evt. nyt byggeri med samtidig nedrivning af gamle pavilloner Ingredienserne skal nu skal videreudvikles af en rigtig stærk og synlig, men samtidig empatisk leder. Herudover henvises til efterfølgende afsnit. 4. Skolelederens ansvar generelt Med udgangspunkt i skolens værdier varetager skolelederen den overordnede daglige ledelse af skolen, hvilket indebærer at sikre synlige mål og klare pædagogiske principper på skolens områder. Samtidig skal skolelederen sikre: At skolen arbejder bevidst, målrettet og styret med pædagogik, kvalitet og ressourcer samt er åben og nysgerrig overfor nye måder at gøre tingene på At skolen arbejder resultat- og udviklingsorienteret og samtidig har fokus på mål og evaluering generelt At beslutninger bliver omsat til engageret handling At skolen har fokus på dialog og resultater omkring ledelse- og medarbejderudvikling o at sikre at ledelse og medarbejdere sættes i stand til, og matcher, de opgaver og forventninger, som skolen formulerer gennem visioner, målsætninger og handleplaner

4 At skolen er en attraktiv arbejdsplads med et rigtig godt arbejdsklima og en anerkendende ledelsesstil, der også sætter fokus på det personlige ansvar og teamspirit på tværs af fagområder/kompetencetyper At skolen bevarer sin status som Ringsteds bedste skole og således fortsat har en stor elevtilslutning til alle klasser ligesom trivsel blandt indskrevne børn forbliver optimal At skolen bevarer sin evne til generelt at skabe gode resultater - senest målt nationalt i forhold til eksempelvis karakterer, men også andre målbare elementer At skolen har fokus på faglig og pædagogisk dialog og tydelig kommunikation såvel på skolen som i dialogen med forældre og andre samarbejdspartnere omkring skolen At punkter anført under kapitel 5 og 6 gennemføres med høj succesrate og inden for en nærmere beskrevet tidsplan At skolen bevarer sin sunde økonomiske strategi, og hvor midlerne i stadig større grad kanaliseres mod børnene og væk fra administrationen 5. Skolelederens opgaver på kort sigt Der henvises til kapitel 4, skolelederens ansvar generelt. I forlængelse af at bestyrelsen har ophørt samarbejdet med den tidligere skoleleder, er der konstateret behov for en række tiltag. Bestyrelsen har derfor i samarbejde med den konstituerede skoleleder, og i nogen grad personalet, formuleret og prioriteret disse emner. Bestyrelsen har netop udmeldt disse fokusområder i et septemberskriv med følgende tekst: Ansættelse af ny skoleleder Status på den igangværende proces Kommunikation og samarbejde Bestyrelsen har opsamlet information om, hvorledes kommunikation og samarbejde kan gøres endnu bedre blandt personalet. I forlængelse heraf iværksættes tiltag med ekstern konsulentbistand. Klarhed omkring jobfunktioner Der er iværksat en proces omkring synliggørelse af jobfunktioner, startende i ledelsen. Formålet er dels at skabe klarhed i relation til egen rolle, men også indbyrdes i organisationen. I samme forløb vurderes tillige, i hvilken sammenhæng det bedst kan betale sig at bruge intern eller ekstern ressource (eksempelvis IT relaterede opgaver). I takt med at de færdiggøres, synliggøres de på skolens intranet. Nedsatte udvalg og mødestruktur Der er iværksat en analyse, der skal synliggøre formål og sammenhænge mellem nedsatte udvalg, mødestruktur og timeanvendelse. Formålet er at opnå en strømlinet proces i relation til opgavens formål og indhold, roller, timeanvendelse og evaluering.

5 5. Nedsatte udvalg Til forbedring af udvalgte områder blev der i forsommeren nedsat følgende udvalg på et personale/bestyrelsesmøde. Vi følger status i udvalgenes arbejde. a. Udvalg, der arbejder med spilleregler for fælles brug af lokaler, og hvordan de skal indrettes b. Udvalg, der arbejder med sammensmeltning af to kulturer til én kultur c. IT udvalg, der netop er ændret lidt i sin struktur og indhold d. Sund mad-udvalg e. Legepladsudvalg 6. Hvorledes skaber vi den bedste skole i fremtiden Vi har fokus på følgende forhold: a. Vurdering af hvorledes vi ønsker at håndtere den nye skolereform b. Vurdering af ændringer i de nye overenskomster c. Værdibaseret dialog med den katolske præst Jesper Fich d. Inspirationsdag hos Institut Sankt Joseph på Østerbro i København v/ Peter Franklin e. Lederseminar med fokus på vidensdeling blandt de katolske skoler f. Deltagelse i konferencen om fremtidens skole der dog blev aflyst g. Drøftelse af i hvilke situationer vi ikke kan tilbyde at have et barn med særlige behov gående på skolen. Der er tale om en værdisnak i forhold til barnets tarv og den økonomiske prioritering, som vi må leve under. Formålet er at sætte og synliggøre hjørneflag for skolens politik og formåen. Processen starter med at analysere på mængde, mål og pris. Der foreligger en tidsplan på foranstående proces frem til januar Målet er herefter, at skolelederen, i et vist samarbejde med bestyrelsen, formulerer den videre tidsplan - herunder med målbare delmål. Bestyrelsen har i forbindelse med foranstående således i nogen grad været en arbejdende bestyrelse gennem de sidste måneder. Dette arbejde skal overdrages til den nye skoleleder, hvorved bestyrelsens rolle igen kan lægges på det overordnede strategiske niveau, i øvrigt i udkast formuleret i bestyrelsens indikatorer, der tillige skal færdiggøres i samarbejde mellem bestyrelsen og skolens nye leder.

6 6. Skolelederens opgaver på mellemlangt sigt Det forventes, at den nye skoleleder opnår tydelige resultater i forhold afsnit 4 og 5. Herudover Står tydelig og engageret som en samlende og meget synlig personaleleder, der prioriterer den åbne og direkte dialog og derefter giver klare svar og retning Er ligesindet over for alle personaler, faggrupper og børn, uanset om det handler om indskoling, mellemtrin, overbygning eller SFO Skaber et læringsmiljø hvor alle trives og ingen mobbes hverken børn eller voksne Formulerer og implementerer pædagogiske mål sammenholdt med økonomiske mål Er synlig på skolen også i nogen grad i SFO`ens åbningstid Kanaliserer alle sine ressourcer mod skolen og ikke mod udvalg uden for skolen (med mindre andet er aftalt med bestyrelsen) 7. Skolelederens baggrund og bagage Skolelederen Besidder en pædagogisk/faglig ballast og med anerkendende ledelseserfaring/lederuddannelse Har gerne teoretisk eller praktiske erfaringer med at gennemføre forandringsprocesser Skal være innovativ, visionær, engageret, professionel og forandringsparat samt være i stand til at omsætte det i en organisation Skal vægte dannelse og uddannelse lige højt og således bevare skolens stærke værdigrundlag dog med samtidig plads til videreudvikling Skal være villig til at sætte sig ind i den katolske dimension i skolens hverdag (fx skolemesser) Skal have en demokratisk tilgang, men samtidig være parat til at træffe klare og til tider svære beslutninger, der mødes med respekt Skal være robust, men samtidig empatisk, rummelig, velafbalanceret og stabil både over for personalet, elever og forældre. Herudover reflekterende og nærværende Skal skabe tryghed og trivsel ved bl.a. at arbejde med loyalitet og tillid Skal være i stand til at kunne se medarbejderens kvalifikationer og videreudvikle denne i takt med nye behov Skal kunne arbejde med motivation, inspiration og personligt ejerskab/ansvar Skal være i stand til positivt at håndtere personaleudvikling, kommunikation blandt de ansatte, kulturforandring samt konfliktløsning 8. Ansøgerens vurdering af arbejdspladsen. Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold hertil. Alle henvendelser behandles fortroligt.

7 Henvendelse skal rettes til: Bestyrelsesformand Bente Christiansen, telefon eller Bestyrelsens næstformand Jan Jessen, telefon eller 9. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Der er nedsat et ansættelsesudvalg bestående af 2 medarbejderrepræsentanter, den konstituerede skoleleder, lederen for SFO, regnskabschefen samt 3 fra bestyrelsen. Bestyrelsen og ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste ca. 3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde, der vil blive gennemført i uge 49 Den skriftlige fremlæggelse ansættelsesudvalget får af de cases, der skal løses under 1. samtalerunde (udarbejdes af ansøger umiddelbart inden samtalen og fremlægges på selve mødet) Et skriftligt resume af de referencer, som indhentes telefonisk umiddelbart inden 2. samtalerunde. Referencerne indhentes umiddelbart før 2. samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren og under hensyn til, at ansøgerne skal kunne vende tilbage til arbejdspladsen uden at have fået stillingen. Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde der vil blive gennemført i uge 50 Den skriftlige fremlæggelse ansættelsesudvalget får af de cases, der skal løses under 2. samtalerunde (udarbejdes af ansøger umiddelbart inden samtalen og fremlægges på selve mødet) 10. Tidsplan for ansættelsen Ansøgning sendes digitalt til skolens næstformand ved Jan Jessen, jj@dorama.dk, senest den 18. november 2013 kl Kvittering modtages senest 24 timer efter fremsendelse. Senest den 25. november træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. 1. samtalerunde afvikles i uge 49 torsdag den 5. og fredag den 6. december samtalerunde afvikles i uge 50 onsdag den 11. og torsdag den 12. december 2013 Tiltrædelsestidspunkt forventes at være 1. februar 2014, men er ikke en betingelse, da vi har tid til at vente på den rette person.

8 11. Efter ansættelsen For den ansøger der udvælges til stillingen, tilbyder bestyrelsen en samtale straks efter, at beslutningen om ansættelsen er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring omkring, hvordan den nye skoleleder kommer godt i gang med jobbet. Senest 3 måneder efter den nye skoleleders tiltræden foretages en opfølgende samtale mellem bestyrelsen og skolelederen. Formålet er at evaluere, hvordan samarbejdet er kommet fra start.