Redskaber Politik December 2007

Transkript

1 Redskaber Politik December 2007

2 Politik Indholdsfortegnelse Indledning...1 Politik...2 Redskaberne stilles til rådighed for alle kommuner...2 Indhold i den sammenhængende børnepolitik...3 Formål...3 Indhold...3 Fremgangsmåde...9 Eksempler...13 Standarder for sagsbehandling...14 Formål...14 Indhold...15 Fremgangsmåde...15 Skabelon...17 Eksempler...18 Revision...19 Formål...19 Indhold...20 Fremgangsmåde...23 Selvevaluering...30 Formål...30 Indhold...30 Fremgangsmåde...31 Spørgeskema...33 December 2007

3 Politik Indledning Indledning Der er udviklet en redskabssamling, der understøtter de lovgivningsmæssige rammer for kommunens arbejde på børne- og ungeområdet og giver et bud på elementer, der er vigtige for at sikre udarbejdelse af den sammenhængende børnepolitik og at politikken omsættes til handlinger i kommunen. Formålet med redskaberne er at inspirere kommunen i sit arbejde. Redskaberne skal være nærværende og dække kommunens behov, og udviklingen er baseret på projektkommunernes påpegede behov for redskaber. Det har ført til udviklingen af 13 redskaber, der præsenteres i fire hæfter opdelt efter tema: Politik Service Organisering Styring Hvor politikhæftet omhandler udarbejdelse og revision af den sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen, vil redskaberne i service-, organiserings- og styringshæftet være rettet mod udmøntningen af politikken i praksis. Redskaberne er udviklet, så de indbyrdes understøtter hinanden. På den måde udgør de en sammenhængende og struktureret tilgang til arbejdet med den sammenhængende børnepolitik. 1. Politikudvikling Indhold i politikken Standarder for sagsbehandling 2. Implementering og anvendelse Indsatsviften God sagsbehandlingspraksis Myndighed og leverandør Tværsektorielt og tværfagligt samarbejde Økonomistyring Styring af personaleressourcer Effektstyring 3. Opfølgning Revision Ledelsesinformation Nøgletal 4. Status Selvevaluering December 2007 Side 1 af 39

4 Politik Indledning Politik Hæftet indeholder fire redskaber, der kan anvendes til at understøtte udarbejdelse og revision af den sammenhængende børnepolitik. Det første redskab omhandler politikkens indhold, som er fyldigt beskrevet for at give en bred inspiration til arbejdet med den sammenhængende børnepolitik. Anbringelsesreformen medfører, at alle kommuner skal udvikle standarder for sagsbehandlingen på fem definerede områder. Standarderne uddyber politikken, hvorfor standarderne også er beskrevet i dette hæfte. Når politikken er udarbejdet, skal den løbende revideres. Revisionen af den sammenhængende børnepolitik i sin fulde udstrækning anbefales at finde sted hvert 4. år. Det er fastlagt i loven, at standarderne skal revideres mindst hvert andet år. Der kan herudover være behov for hyppigere revision af dele af politikken og standarderne. Revisionsredskabet indeholder derfor flere processer. Selvevalueringsredskabet anvendes til at fastlægge kommunens udgangspunkt på en række områder, der er væsentlige i forhold til anbringelsesreformens krav. Redskabet består af et internetbaseret spørgeskema, hvor politikere, ledere og medarbejdere på børne- og ungeområdet bliver bedt om at tage stilling til kommunens praksis på de valgte områder. Evalueringen giver dermed et billede af kommunens status, som den opfattes af politikere, ledere og medarbejdere og evalueringen støtter således den politiske og administrative ledelse i en konkretisering af udviklingsbehovet. Redskaberne stilles til rådighed for alle kommuner Alle redskaber fra Projekt "Sammenhængende Børnepolitik" er frit tilgængelige på Servicestyrelsens hjemmeside: servicestyrelsen.dk/boernepolitik. På hjemmesiden findes også en række eksempler fra projektkommunerne på anvendelsen af redskaberne. December 2007 Side 2 af 39

5 Politik Indhold Indhold i den sammenhængende børnepolitik Formål Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, jf. lov om social service (SEL). LBK nr af 26. september 2007 (SEL) 19. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Udarbejdelsen er en opgave for kommunalbestyrelsen, da politikken dækker flere fagudvalgs ansvarsområder. Formålet med redskabet er at støtte kommunalbestyrelsen i udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik på en måde, der sikrer, at denne bliver et centralt referencepunkt for det daglige arbejde, der udføres på børne- og ungeområdet. Indhold Redskabet inspirerer til indholdet i og opbygningen af en sammenhængende børnepolitik gennem listning af en række emner, der kan være relevante at sætte på dagsordenen ved kommunalbestyrelsens arbejde med politikken. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke emner der skal indgå i den lokale politik. Redskabet indeholder endvidere beskrivelsen af en proces til udvikling af den sammenhængende børnepolitik, der blandt andet omfatter inddragelsen af relevante interessenter i arbejdet. Den sammenhængende børnepolitik omfatter som udgangspunkt børn og unge op til 18 år, og i forbindelse med efterværn unge op til 23 år. Kommunen kan vælge at lade den sammenhængende børnepolitik omfatte perioden efter det fyldte 23. år. Beskrivelsen i det følgende er opdelt i tre dele, der også kan anvendes som disposition for den sammenhængende børnepolitik: Børne- og familiesyn Målgrupper Mål Kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn Den sammenhængende børnepolitik udvikles på basis af et sæt grundliggende værdier for børne- og ungeområdet. Værdisættet udtrykker kommunalbestyrelsens børne- og familiesyn og ønsker til de handlinger, der udøves i relation til børnene og deres familie. I December 2007 Side 3 af 39

6 Politik Indhold projektkommunerne er værdigrundlaget udarbejdet i dialog med politikere i fagudvalget og i nogle tilfælde også andre politikere. Erfaringen herfra er entydigt positiv og medvirkende til, at politikerne så markant føler ejerskab til den sammenhængende børnepolitik. Lovgivning Politikkomplekset Børn og unge Fritid Børnepasning Småbørn Sammenhængende børnepolitik for børn og unge med særlige behov Skole, beskæftigelse og ungdomsuddannelse Fundament: Kommunalbestyrelsens værdisæt for børne- og ungeområdet Målgrupper En måde at afgrænse politikken på er at beskrive, hvilke målgrupper den er rettet mod. Det er samtidig et skridt i retning af den operationalisering, der vil være nødvendig for at kommunikere de kommunalpolitiske prioriteringer udadtil og indadtil. Den sammenhængende børnepolitik omfatter både forebyggelse og særlig støtte og dermed børn og unge såvel i normalområdet som udsatteområdet. For sidstnævnte retter den sig mod børn og unge, der er i en livssituation præget af mangelfuld trivsel og mangelfulde udviklingsmuligheder, eller børn og unge der vurderes at være i risiko for at komme i en sådan situation. Denne gruppe børn og unge kan kategoriseres på mange måder. For eksempel kan gruppen opdeles i fire målgrupper: 1. Børn og unge, der på grund af særlige forhold relateret til dem selv eller deres nærmeste familie vurderes at være i risiko for at komme i en situation, der ikke kan klares uden hjælp fra anden side risikobørn. 2. Børn og unge, der er sårbare, fordi de belastes af alvorlige, men ofte forbigående problemer i deres familie og nære miljø. 3. Børn og unge, der er truede, fordi de vedvarende belastes af utilstrækkelig og mangelfuld omsorg i deres familie og nære miljø. 4. Børn og unge, der har svære problemer, fordi de i hele deres opvækst har været belastet af deres forældres utilstrækkelige omsorgsevne. December 2007 Side 4 af 39

7 Politik Indhold Målgrupperne kan præciseres yderligere. For eksempel kan man for hver målgruppe beskrive: Typiske signaler og problemområder for de pågældende børn og unge Karakteristika for forældre/netværk til børn og unge i målgruppen Om barnet eller den unge er handicappet Mål Den sammenhængende børnepolitik angiver overordnede og langsigtede mål og rammer for udviklingen af kommunens indsats på børne- og ungeområdet. Mål beskriver, hvad der skal opnås, og formulering af mål udgør essensen af kommunalbestyrelsens prioritering og politikudarbejdelse. Det kan også udtrykkes på den måde, at kommunalbestyrelsens værdier tydeliggøres ved hjælp af mål. Definition og perspektiv I sin mest direkte og enkle form kan et mål defineres således. Et mål er kommunalbestyrelsens udtryk for en ønsket fremtidig tilstand. Mål kan jf. styringshæftet omfatte ressourcer, aktiviteter, resultater og effekter (se Effektstyring). Det anbefales, at kommunalbestyrelsen formulerer sine mål i forhold til, hvilke forandringer altså hvilke effekter politikerne vil opnå for politikkens målgruppe, det vil sige børn og unge og deres familier. Effekter opstår på baggrund af opnåede resultater, der igen opstår på baggrund af gennemførte aktiviteter, der gøres mulige via forskellige ressourcer. Mål kan både være rettet mod opretholdelse af en eksisterende tilstand eller praksis eller mod udvikling af en ny. December 2007 Side 5 af 39

8 Politik Indhold Mål kan have flere perspektiver, og illustrationen viser sammenhængen mellem dem: Tid (langt sigt, mellemlangt sigt og kort sigt) Konkretiseringsgrad (fra overordnet og rummeligt til operationelt) Fokus (efter tema, efter målgruppe, efter aktør) Formidling (udadtil eller indadtil) Målformulering Langt Valg af temaer ud fra værdier og status S I G T ~ 4 år ~ 2 år Overordnede mål primært brugerrettede (målgrupper) Konkretisering Ekstern formidling (serviceniveau) ~ 1 år ~<1 år Operationelle mål primært rettet mod organisationen (styringsmål) Intern formidling (resultatkrav) Kort Mulige temaer for drøftelse af værdier og mål Drøftelse og fastlæggelse af indsatsområder kan for eksempel tage udgangspunkt i de nedenfor nævnte temaer. Drøftelsen kan kvalificeres ved, at der på forhånd er udarbejdet prognoser om væsentlige forhold, herunder den demografiske udvikling. Borgernes møde med det professionelle miljø Hvilken forandring ønsker kommunalbestyrelsen for borgernes møde med det professionelle miljø? Forebyggelse Ved forebyggelse forstås opmærksomhed og aktiviteter, der gennemføres, inden der iværksættes en særlig indsats. Hvilke ændringer ønsker kommunalbestyrelsen at opnå på forebyggelsesområdet? Tidlig indsats Ved tidlig indsats forstås, at der i den konkrete familie sættes ind med særlig støtte, inden problemerne vokser sig store og uoverskuelige. Hvordan vil kommunalbestyrelsen lægge vægt på tidlig indsats, og hvad skal der opnås for kommunens borgere? December 2007 Side 6 af 39

9 Politik Indhold Ansvar Familien har hovedansvaret for deres børns opdragelse, vilkår, trivsel og udvikling. Enhver indsats bør derfor tage udgangspunkt i en vurdering af forældrenes potentiale i forhold til at tage vare på barnet. Hvilke effekter ønsker kommunalbestyrelsen at opnå på området? Familie og netværk Hermed menes, at indsatsen tager afsæt i de ressourcer og den problemforståelse, der findes i de berørte børns familie og netværk, og at disse inddrages som aktive dialog- og samarbejdspartnere. De politiske overvejelser kan også omfatte de forudsætninger, der skal være til stede, eksempelvis stabilitet i netværket. Hvilken effekt ønsker kommunalbestyrelsen at opnå på dette område? Nærhedsprincippet Herved forstås, at problemerne søges løst der, hvor de opstår dvs. så tæt på børnene og deres familier som muligt, således at de fortsat kan gå i den lokale skole og fortsat gøre brug af de lokale fritidstilbud. Hvilken betydning ønsker kommunalbestyrelsen tillagt dette princip, og hvilke forandringer vil kommunalbestyrelsen se? Helhed og sammenhæng Herved forstås, hvorledes indsatsen tilrettelægges på baggrund af den forudgående undersøgelse, der inddrager alle aspekter, samt hvordan der sikres kontinuitet i det fremadrettede arbejde. Hvilke forandringer ønsker kommunalbestyrelsen opnået vedrørende normalsystemets muligheder og tværfagligt samarbejde i forhold til det enkelte barns støttebehov? Barnets ret til at få omsorg fra en voksen Hvordan vil kommunalbestyrelsen sikre, at det enkelte barns krav på en stabil og god voksenkontakt og krav på kontinuitet i opvæksten tilgodeses, og hvordan skal effekten synliggøres? Konfliktende interesser På hvilken måde vil kommunalbestyrelsen markere, at hensynet til barnets bedste altid vejer tungest, såfremt der er konflikt mellem forældrenes interesser og hensynet til barnet? Udgangspunkt i egne ressourcer Under dette drøftes, hvordan indsatsen sker med vægt på en ressourceafdækning. Hvilke forandringer ønsker kommunalbestyrelsen for at synliggøre, at der tages afsæt i det enkelte menneskes (barns/forældres) ressourcer og udviklingspotentiale? Indsatsviften Kommunalbestyrelsen bør af hensyn til forsyningsforpligtelsen på principniveau forholde sig til, hvordan viften af indsatser, jf. servicehæftet skal være sammensat, samt formulere eventuelle krav til anvendt metode. Kravene relateres til den effekt, der skal opnås for borgerne. Kvalitet i leverancen Hvilke krav skal der stilles til leverandører og kvalitet i leverancen, og hvilken effekt skal i den forbindelse opnås? Efterværn Hvad er kommunalbestyrelsens politik i forhold til årige og til sikring af kontinuiteten efter det fyldte 23. år? Hvilke ønsker til forandringer har kommunalbestyrelsen hertil? December 2007 Side 7 af 39

10 Politik Indhold Gennemsigtighed i sagsbehandlingen Anbringelsesreformen øger kravet til gennemsigtighed i sagsbehandlingen for at skabe grundlag for forventningsafstemning. Hvilke effektmål vil kommunalbestyrelsen opnå med øget gennemsigtighed i sagsbehandlingen? Ensartet sagsbehandling På hvilken måde vil kommunalbestyrelsen sikre, at sagsbehandlingen af borgerne, jf. servicehæftet, er ensartet, og hvordan skal en forandring synliggøres? Standarder Som en del af en sammenhængende børnepolitik udarbejdes standarder for sagsbehandlingen på fem områder, jf. senere i dette hæfte. Af politikken skal fremgå eventuelle lokale krav om standarder på andre områder, og også hvilken effekt der ønskes opnået gennem eventuelle krav. Børns ret til at blive hørt På hvilken måde vil kommunalbestyrelsen sikre, at børns udtalelser ved børnesamtaler vægtes i forhold til andre informationer, og hvilke forandringer ønskes opnået? Økonomi Hvordan sikrer kommunalbestyrelsen, at der er sammenhæng mellem indsats, herunder medarbejderressourcer, effekt og økonomi? Se også styringshæftet. Sagsbehandlerens kompetence Hvordan vil kommunalbestyrelsen sikre, at sagsbehandlerens faglige, personlige og holdningsmæssige kompetence lever op til behovet, og hvordan ønskes effekten af handlinger på dette område gjort synlige? Tværfagligt samarbejde Hvilke krav vil kommunalbestyrelsen stille til det tværfaglige samarbejde, jf. organisationshæftet, og hvilken effekt skal opnås gennem disse krav? Organisationen Hvilke krav ønsker kommunalbestyrelsen at stille til organisering af området, og hvilken effekt skal opnås gennem disse krav? Se blandt andet organisationshæftet. Styring Hvilke krav eller principper ønsker kommunalbestyrelsen at formulere for styring af området, jf. styringshæftet, og hvilken effekt skal opnås gennem disse krav? December 2007 Side 8 af 39

11 Politik Indhold Fremgangsmåde En detaljeret fremgangsmåde ved udarbejdelse af den sammenhængende børnepolitik er muligvis overflødig, da politikken må forventes at være udarbejdet i alle kommuner. I næsten alle tilfælde vil det rigtige redskab derfor være revisionsredskabet, jf. senere i dette hæfte. Af hensyn til kommuner, der måtte have behov for at gentage processen, bringes nedenfor den detaljerede fremgangsmåde. Sideløbende med denne forventes budgetlægningen at finde sted, således at den politiske vedtagelse af budgettet kan ske parallelt og i overensstemmelse med indholdet i den sammenhængende børnepolitik. 1. Forvaltningschefen for børne- og ungeområdet initierer processen gennem oplæg til politisk beslutning. Oplægget indeholder en beskrivelse af processen, hovedindholdet heri og organisering af arbejdet, der kan gennemføres i en projektorganisation. Oplægget udarbejdes i februar Kommunalbestyrelsen, eventuelt repræsenteret ved det faglige udvalg, drøfter oplægget til udvikling af den sammenhængende børnepolitik og fastlægger udvalgets og den samlede kommunalbestyrelses rolle i arbejdet. Den politiske godkendelse af oplægget finder sted i marts. 3. Såfremt det vælges at anvende en projektorganisation, etableres denne i april. Projektorganisationen varetager herefter processen. 4. Drøftelse af de grundlæggende værdier og hermed kommunalbestyrelsens syn på børn og unge med behov for særlig støtte og deres familie. Hvad ønsker kommunalbestyrelsen skal være kendetegnende for kommunens service? For at få hul på drøftelsen kan det være en fordel at rette fokus mod temaer og/eller målgrupper og vælge de, hvor man ser særlige behov for en ændring i forhold til det bestående. For stort set alle temaer gælder, at de både kan gøres til genstand for afklaring og signalering af holdninger. Nedenfor er vist tre mulige tilgange til den politiske værdiformuleringsproces. a) Brug af ekstern eller intern "konsulent", der eventuelt efter interview faciliterer den proces, der fører frem til politisk afklaring og formulering af værdier og holdninger. b) Formulering af "6 gode spørgsmål", der kan støtte kommunalbestyrelsen eller fagudvalget i at afklare og formulere sine værdier og holdninger. c) Formulering af en række typiske dilemmaer, som politikerne drøfter. Ud fra drøftelsen udleder arbejdsgruppen de underliggende værdier. 5. Næste skridt er fastlæggelse af den eller de målgrupper, politikken skal rette sig mod. Denne drøftelse vil også være et væsentligt element i afgrænsningen af politikken i forhold til det samlede børne- og ungeområde i kommunen. 1 Alle tider i fremgangsmåden skal tilrettes den enkelte kommunes lokale forhold. December 2007 Side 9 af 39

12 Politik Indhold 6. Kommunalbestyrelsen fastlægger de overordnede mål. Det er vigtigt, at mål udtrykkes konkret og målbart og relateres til en, flere eller eventuelt alle målgrupper. I samme forbindelse bør kommunalbestyrelsen forholde sig til tidsperspektivet hvornår det enkelte mål skal være realiseret. De politiske mål konkretiseres, til de udtrykker den ønskede effekt. Operationaliseringen omfatter således en præcisering og på nogle områder prioritering i forhold til effekt, resultater, aktiviteter og ressourcer. Operationaliseringen er yderligere beskrevet i servicehæftet og styringshæftet, herunder især i redskabet til effektstyring. Operationaliseringen indebærer følgende: Beskriv, hvilken effekt der ønskes opnået (eller antages ønskes opnået). Beskriv, hvilke resultater der skal opnås for at realisere den ønskede effekt. Beskriv, hvilke aktiviteter der skal til for at opnå resultater og den ønskede effekt. Beskriv de ressourcer, der skal bruges til at gennemføre aktiviteterne. Operationalisering af målene sikrer grundlaget for at kunne vurdere målopfyldelse og effekt, jf. effektstyringsredskabet i styringshæftet. 7. Den politiske proces vedrørende punkt 4, 5 og 6 gennemføres i maj og juni. Projektlederen sikrer sideløbende hermed indsamling og bearbejdning af relevante data, oplæg til og opsamling fra de politiske drøftelser. 8. Projektlederen sørger for sammenskrivning af resultatet af drøftelserne med politikerne. Politikken suppleres med andre input til et samlet udkast til en sammenhængende børnepolitik. Projektlederen sikrer sig forvaltningschefens accept primo august. 9. Projektlederen eller forvaltningschefen sender udkastet til fagudvalget medio august. 10. Fagudvalget drøfter udkastet og godkender det ultimo august principielt som grundlag for en bred høring. December 2007 Side 10 af 39

13 Politik Indhold 11. Det principgodkendte oplæg sendes medio september i høring 2. Potentielle høringsparter er bl.a.: a. Handicaprådet b. Skolebestyrelser c. Andre brugerbestyrelser på normalområdet, f.eks. dagtilbud mv. d. Leverandører e. Udvalgte frivillige organisationer f. Folkeoplysningsudvalg g. DSI De samvirkende invalideorganisationer h. Børns Vilkår eventuelt lokalafdelinger i. Brugere/borgere indirekte hjemmeside før færdiggørelse j. Brugere/borgere direkte borgermøde/fokusgrupper k. Integrationsrådet l. Andre under hensyntagen til lokale aftaler og traditioner Høringen kan finde sted både ved skriftlig annoncering og tilbagemeldingsmulighed og/eller ved åbne eller lukkede møder med borgere, brugere og andre interessenter. Erfaringerne fra projektet er, at responsen er størst ved adresserede henvendelser om skriftlige svar eller invitation til møder. Mere åbne former som møder uden adresseret invitation eller åben invitation på hjemmesiden til at kommentere oplæg mv. giver ikke den samme respons. 12. Projektlederen samler op på høringssvarene fra medio oktober og sikrer håndtering af dem ultimo oktober. Håndteringen omfatter eventuelle svar og eventuelt tilpasninger af indholdet. 13. Projektleder stemmer af med forvaltningschefen og sender til fagudvalget primo november. 14. Fagudvalget drøfter udkastet og sender det til kommunalbestyrelsen (via økonomiudvalget) medio november. 15. Kommunalbestyrelsen drøfter udkastet og vedtager den sammenhængende børnepolitik primo december. 16. Den godkendte sammenhængende børnepolitik offentliggøres ultimo december som minimum på kommunens hjemmeside. Forvaltningschefen varetager de praktiske opgaver i den forbindelse. 2 Høringsparterne kan også inddrages tidligere i politikudarbejdelsen, såfremt man finder det hensigtsmæssigt. December 2007 Side 11 af 39

14 Politik Indhold Tidsplan for udarbejdelse af den sammenhængende børnepolitik I det følgende opsummeres fremgangsmåden i en tidsplan hen over året. Tidspunkt Aktør Aktivitet Februar Forvaltningschefen Processen initieres gennem udarbejdelse af oplæg til politisk beslutning. Oplægget indeholder forslag til projektorganisation, herunder projektleder og køreplan. Marts Kommunalbestyrelsen/ Det faglige udvalg Oplæg vedrørende fremgangsmåde og organisering drøftes og godkendes. April Projektleder Projektleder tiltræder, og projektorganisationen med arbejdsgrupper etableres. Arbejdet iværksættes i henhold til planen. Maj/juni Fagudvalget Fastlægger på vegne af kommunalbestyrelsen børneog familiesynet (værdierne). Maj/juni Fagudvalget Fastlægger på vegne af kommunalbestyrelsen målgruppen for og dermed afgrænsningen af den sammenhængende børnepolitik. Maj/juni Fagudvalget Formulerer på vegne af kommunalbestyrelsen de politiske mål, herunder den ønskede effekt i kombination med de ressourcemæssige rammer. Primo august Medio august Ultimo august Medio september Ultimo oktober Primo november Medio november Primo december Projektleder Projektleder eller forvaltningschef Fagudvalget Projektleder Projektleder Projektleder eller forvaltningschef Fagudvalget Kommunalbestyrelsen Projektlederen færdiggør udkastet til den sammenhængende børnepolitik og drøfter det med forvaltningschefen. Udkast til den sammenhængende børnepolitik fremsendes til fagudvalget. Oplæg drøftes og godkendes som grundlag for høring. Projektleder fremlægger på vegne af fagudvalget udkastet til høring. Høringsfrist medio oktober. Projektleder samler op på og bearbejder høringssvarene. Eventuelle rettelser foretages i udkastet. Projektleder stemmer af med forvaltningschefen, og oplægget fremsendes til fagudvalget. Oplæg drøftes og godkendes som grundlag for beslutning. Den sammenhængende børnepolitik besluttes. December 2007 Side 12 af 39

15 Politik Indhold Tidspunkt Aktør Aktivitet Ultimo december Forvaltningschefen Kommunalbestyrelsen offentliggør den sammenhængende børnepolitik via hjemmesiden og eventuelt andre medier samtidig med iværksættelse af implementering (formidling og forankring) indadtil i organisationen. I praksis udføres opgaverne af forvaltningschefen. Eksempler På Servicestyrelsens hjemmeside kan du finde eksempler fra de kommuner, der deltog i projektet. Se mere her: servicestyrelsen.dk/boernepolitik. Du kan også se mere på kommunernes hjemmesider. December 2007 Side 13 af 39

16 Politik Standarder for sagsbehandling Standarder for sagsbehandling Formål Foruden udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik fastsætter lov om social service, at kommunen skal udarbejde standarder for sagsbehandling for som minimum fem udvalgte områder. Formålet med standarderne er at beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre sin sammenhængende børnepolitik, det vil sige hvordan kommunen skaber sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. De fem udvalgte områder fremgår af lovteksten nedenfor. Standarder for sagsbehandling er på den måde et led i operationaliseringen af målene i den sammenhængende børnepolitik. Bekendtgørelse nr. 614 af 15. juni 2006 I medfør af 138 i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service fastsættes: 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter standarder for sagsbehandlingen i forhold til indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte efter kapitel 8 i lov om social service. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal med standarderne for sagsbehandlingen beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. 4, stk. 2, i lov om social service. Dette omfatter, hvordan kommunen skaber sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. 2. Standarderne for sagsbehandlingen skal som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til: 1) den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger. Endvidere hvordan kommunen sikrer, at der sker opfølgning på de nævnte underretninger, samt underretninger modtaget fra andre kommuner, jf. 33 a i lov om social service, og underretninger modtaget fra privatpersoner, jf. 36 i lov om social service. 2) inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen. 3) systematisk inddragelse af familie og netværk, jf. 57 a i lov om social service. 4) opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, jf. 56 i lov om social service, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse af barnet, jf. 46, stk. 4 og 5, i lov om social service. 5) afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. ( ) Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udarbejde standarder på flere områder, hvis det ønskes. Standarder for sagsbehandling skal i forhold til borgerne sikre en god, grundig og systematisk behandling af deres sager altså ensartet behandling af ensartede sager. Ved at specificere kommunens praksis på området tilgodeses samtidig borgernes retssik- December 2007 Side 14 af 39

17 Politik Standarder for sagsbehandling kerhed. Indadtil er formålet at støtte sagsbehandlere i håndtering af deres opgaver først og fremmest de borgervendte opgaver. Endelig er formålet med standarder for sagsbehandling at skabe politisk ejerskab og ledelsesmæssig ansvarlighed i forhold til sagsbehandlingen. Indhold Standarder for sagsbehandling skal i henhold til lov om social service som minimum udarbejdes på fem områder: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge Inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen Indsatsen i forhold til unge, der er fyldt 15 år Redskabet består af forslag til fremgangsmåde for udarbejdelse af standarderne samt skabelon, der kan anvendes ved beskrivelse af standarderne. Fremgangsmåde Standarder for sagsbehandling er en del af den sammenhængende børnepolitik. De fem standarder, der er nævnt i loven, skal revideres mindst hvert andet år. Processen herfor er beskrevet i redskabet til revision af den sammenhængende børnepolitik. Fremgangsmåden ved udarbejdelse af standarder vil som hovedregel også være gældende ved revision af standarder. 1. Først sammensættes en gruppe, der repræsenterer faglig og ledelsesmæssig kompetence og helhedsforståelse. 2. Standarderne afgrænses i forhold til andre redskaber til beskrivelse af serviceniveauet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at "god sagsbehandlingspraksis" er beskrevet som særligt redskab i hæftet Organisering. Det skal sikres, at de medarbejdere, der indgår i udarbejdelsen af standarder for sagsbehandling, opnår en fælles forståelse for opgaven og dens afgrænsning. December 2007 Side 15 af 39

18 Politik Standarder for sagsbehandling 3. Når der er skabt en fælles forståelse for standarder og de strukturelle rammer, de skal virke i, drøftes indholdet. Nogle indholdselementer er givet i henhold til lovgivningen. Det drejer sig om, at standarderne skal rumme beskrivelser af mål, fremgangsmåder og opfølgning/evaluering. Der skal tages stilling til, hvilket indhold standarder for sagsbehandling herudover konkret skal omfatte, eksempelvis: Kompetencekrav Krav til faciliteter Forhold vedrørende udbredelse og anvendelse Henvisning til vejledningsmateriale, skemaer, instrukser og beredskabsplaner Nedenfor præsenteres en skabelon, der eksemplificerer indholdet i en standard for sagsbehandling. Skabelonen kan tilpasses lokale forhold og ønsker. 4. Det drøftes, om der skal udvikles standarder for sagsbehandling ud over de fem temaer, der fremgår af lovgivningen. 5. Når de nævnte forhold er drøftet, udarbejdes standarderne, jf. standardskabelonen. Godkendelsen af standarderne følger processen for udarbejdelse af den sammenhængende børnepolitik, jf. procesbeskrivelsen herfor. December 2007 Side 16 af 39

19 Politik Standarder for sagsbehandling Skabelon Standard for sagsbehandling vedrørende: Tema XX Politisk målsætning for: Tema xx Her angives målsætningen for temaet, som den er udtrykt i eller kan udledes af den sammenhængende børnepolitik. Metoder og indsatser til realisering af den politiske målsætning Her listes væsentlige metoder og indsatser, der indgår i sagsbehandlingen for at realisere de politiske målsætninger. Mål Her formuleres i relevant omfang mål for den enkelte metode eller indsats. Målene skal beskrives så konkret, at de kan evalueres. Så vidt muligt anvendes kvantitative mål. Fremgangsmåde Her angives den fremgangsmåde, der knytter sig til den enkelte indsats, herunder hvordan, hvor og hvornår. Fremgangsmåden skal beskrives så konkret, at den kan evalueres. Evaluering Her angives, hvordan fremgangsmåde og mål evalueres. Der skal evalueres på efterlevelse af den enkelte metode eller indsats og på, om de fastsatte mål er opfyldt. Dato for godkendelse Dato for revision December 2007 Side 17 af 39

20 Politik Standarder for sagsbehandling Eksempler På Servicestyrelsens hjemmeside kan du finde eksempler på udarbejdede standarder for sagsbehandling fra de kommuner, der deltog i projektet. Se mere her: servicestyrelsen.dk/boernepolitik. Du kan også se mere på kommunernes hjemmesider, hvor mange kommuner har valgt at offentliggøre deres standarder. December 2007 Side 18 af 39

21 Politik Revision Revision Formål Når den sammenhængende børnepolitik er vedtaget, vil den i langt de fleste tilfælde gælde valgperioden ud, det vil sige en 4-års periode. Ved tiltrædelse af en ny kommunalbestyrelse vil der være behov for at revidere politikken grundlæggende. Samfundet udvikler sig til stadighed, og ændringer i samfundet må medføre tilpasninger af politikken. Det politiske fokus kan også ændre sig som følge af skiftende værdier, holdninger og prioriteringer. Endelig kan helt andre og til tider uforudsigelige hændelser medføre behov for revision af den sammenhængende børnepolitik, der må ske oftere. Der vil derfor ofte være behov for årlig revision af politikken som minimum revision af målene og andre variable parametre. Standarderne for sagsbehandling skal, jf. lov om social service, revideres hvert 2. år. Formålet med revisionen er at sikre, at fastsatte mål og standarder til enhver tid er aktuelle og udtrykker den retning og den praksis, den kommunale myndighed ønsker at arbejde efter. Bekendtgørelse nr. 614 af 15. juni 2006 I medfør af 138 i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service fastsættes: ( ) 5. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år følge op på standarderne for sagsbehandlingen og vurdere, hvorvidt kommunens indsats har levet op til kommunens egne standarder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om der er behov for særlige undersøgelser, og om standarderne for sagsbehandlingen skal revideres. 6. Kommunens standarder for sagsbehandlingen samt opfølgningen på og revisionen af standarderne skal gøres alment tilgængelige for borgerne i kommunen, herunder offentliggøres på internettet. ( ) Formålet med redskabet er at sikre systematik i revisionsprocessen, både i forhold til den sammenhængende børnepolitik og standarderne for sagsbehandling. Redskabet anviser konkrete forslag til gennemførelse af revisionsprocessen. December 2007 Side 19 af 39

22 Politik Revision Indhold Revisionen vil i praksis være en kæde af handlinger, der kan gennemføres systematisk i en cyklus. Handlingskæden består af seks elementer der gennemføres i forskelligt interval: Hvert 4. år (4-års-cyklus). I forlængelse af kommunalvalg og konstituering gennemføres en grundlæggende revision, dvs. den samlede politik og alle dens elementer revideres af den nye kommunalbestyrelse og det nye fagudvalg. Hvert 2. år (2-års-cyklus). Jf. lovgivningen skal alle standarder for sagsbehandling revideres hvert andet år eller hyppigere. Hvert år (års-cyklus). Hvert år revideres mål og andre variable parametre. Ad hoc (ad hoc-cyklus). Hvis særlige behov eller krav gør sig gældende, kan den sammenhængende børnepolitik revideres uden for de faste processer. Den mest omfattende revision af den sammenhængende børnepolitik er den, der anbefales at finde sted i forlængelse af kommunalvalg hvert 4. år. I fremgangsmåden beskrives denne proces først, efterfulgt af de mere afgrænsede forløb for henholdsvis 2-årsprocessen, 1-års-processen og ad hoc-processen. Beskrivelsen følger i alle tilfælde den faste handlingskæde, og for alle forløb, med undtagelse af ad hoc-processen, er der udarbejdet en vejledende tidsplan. Aktører i revisionen Selv om handlingskæden er givet, er der forskellige måder at tilrettelægge revisionen på, ligesom der er mulighed for at inddrage forskellige interessenter. I nedenstående tabel er der identificeret en række interessenter, der kan være aktører i revision af den sammenhængende børnepolitik. Kommunen kan vælge at involvere andre i processen. December 2007 Side 20 af 39

23 Politik Revision I tabellen anvendes følgende symboler for at angive, i hvilken proces aktørerne foreslås inddraget: 4 = 4-års-processen 1 = Årlig proces 2 = 2-års-processen A = Ad hoc-proces Aktører i revisionen Mulighed for input Høring Direkte inddragelse Formidling Politisk myndighed kommunalbestyrelse, udvalg A Forvaltningsledelse A Ledere og medarbejdere i den administrative myndighed A Brugere Borgere, rådgivende samarbejdsorganer A Leverandører A Sundhedsplejen, børnepasning, PPR, skoler og klubber Voksenområdet Andre, eksempelvis faglige organisationer, regionsråd og tilbudsportal A A 4-1-A 4-A Som det fremgår, er der fire former for involvering. Direkte inddragelse Den pågældende aktørgruppe deltager direkte i processen. De direkte deltagere i revisionen er dels den politiske myndighed, dels den administrative myndighed, herunder forvaltningsledelsen. I praksis vil det ofte være forvaltningsledelse og repræsentanter for den administrative myndighed i øvrigt, der udarbejder den sammenhængende børnepolitik, og kommunalbestyrelsen, der som politisk myndighed godkender politikken. Sidstnævnte vil altid være tilfældet, mens den enkelte kommunes politikere kan vælge at påtage sig en mere aktiv rolle. Mulighed for input Den pågældende aktørgruppe kan opfordret eller uopfordret give input til indhold i revisionen. Alle aktører er vigtige, og det vil være relevant at samle input til revisionen fra forskellig side ud over de aktørgrupper, der er direkte involveret i revisionen. Omvendt er det en December 2007 Side 21 af 39

24 Politik Revision omfattende proces at involvere og samle input fra interessenter. Det er derfor valgt som udgangspunkt at samle input fra de mest relevante aktørgrupper og alene i forbindelse med den massive revision af den sammenhængende børnepolitik hvert 4. år. De mest relevante aktører er i denne forbindelse vurderet at være brugere og de nærmeste samarbejdspartnere, fortrinsvis repræsentanter for "normalområdet". Der kan både anvendes eventuelt eksisterende dialogfora som skole- eller forældrebestyrelser og/eller særlige fokusgrupper, der sammensættes til lejligheden. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at den ansvarlige for revisionen gør sig klart, hvilke temaer der ønskes drøftet, og grundigt forbereder både drøftelsens form og den form, input skal foreligge i. I forhold til en række af respondenterne kan det være hensigtsmæssigt at anvende selvevalueringsredskabet sidst i hæftet til indsamling af input til revisionen. Høring Den pågældende aktørgruppe får mulighed for at kommentere resultatet af revisionsprocessen. Meget naturligt lægges der op til, at de aktørgrupper, der giver input til revisionen, også indgår i en høringsrunde om resultatet. Høringen vil for 4 års-processens vedkommende endvidere omfatte borgere, rådgivere og leverandører. At være høringspart giver alene ret til at blive hørt, mens det er op til den politiske myndighed at beslutte, hvorvidt høringssvaret skal give anledning til at ændre den planlagte revision. For de nærmeste samarbejdspartnere, jf. tidligere, vil høring også finde sted i forbindelse med den årlige proces og ad hoc-processen. Formidling Den pågældende aktørgruppe orienteres om resultatet af revisionen. Formidlingen er mere bredt rettet. Som udgangspunkt er målgruppen alle aktørgrupper, der berøres af de ændringer, der ligger i revisionen. December 2007 Side 22 af 39

25 Politik Revision Fremgangsmåde Revision af den sammenhængende børnepolitik hvert 4. år Sideløbende med revisionsprocessen forventes budgetlægningen at finde sted, således at den politiske vedtagelse af budgettet kan ske parallelt og i overensstemmelse med godkendelsen af den reviderede sammenhængende børnepolitik. Indledende tiltag 1. Forvaltningsledelsen initierer processen. Der skal i den forbindelse tages stilling til, hvordan processen skal forløbe, og hvem der skal inddrages i de forskellige faser af processen. Forvaltningsledelsen informerer kommunalbestyrelsen, den administrative myndighed og andre relevante interessenter om, at en samlet revision af den sammenhængende børnepolitik er igangsat. Processen initieres omkring 1. februar i revisionsåret. 2. Forvaltningsledelsen vurderer, om den selv vil varetage processen, eller om der skal etableres en arbejdsgruppe eller et projekt hertil. I det efterfølgende er det forudsat, at forvaltningsledelsen selv varetager opgaven. Input 3. Forvaltningsledelsen anvender først og fremmest data fra eksisterende kilder, herunder ledelsesinformationssystemet og effektstyringen. I nødvendigt omfang igangsætter forvaltningsledelsen supplerende indsamling af data fra relevante interessenter. Brugere samt repræsentanter fra "normalområdet" (sundhedsplejen, børnepasning, PPR, skoler og klubber) skal sikres mulighed for at give input til revisionen, f.eks. via den elektroniske selvevaluering, jf. aktøroversigten. Dataindsamlingen kan omfatte faktuelle oplysninger, rapporter om udvalgte forhold eller interessenternes ønsker til den fremtidige politik. Marts måned bruges til dataindsamling. 4. Forvaltningsledelsen udarbejder oplæg til politisk drøftelse af sammenhængende børnepolitik. Politikerne drøfter oplægget og formulerer ønsker om ændringer af politikken. Drøftelsen vil i nogle tilfælde kunne gennemføres i fagudvalget og i andre tilfælde i den samlede kommunalbestyrelse. Oplægget bør indeholde data om målopfyldelse i forhold til den sammenhængende børnepolitiks forskellige elementer. Alle input til oplægget skal være indsamlet ultimo marts. Bearbejdning 5. Systematisk bearbejdning af modtagne input. De politiske input betragtes som grundliggende og prioriteres herefter. Bearbejdningen skal føre til en afklaring af, hvilke ændringer der skal gennemføres af den sammenhængende børnepolitik. Bearbejdningen sluttes primo juni, således at oplægget kan behandles i fagudvalget før sommerferien December 2007 Side 23 af 39

26 Politik Revision Revision 6. Forvaltningsledelsen udarbejder oplæg vedrørende ændring af den sammenhængende børnepolitik på baggrund af bearbejdningsfasen. Oplægget udarbejdes, så det kan danne grundlag for en principiel beslutning og en efterfølgende høring hos relevante høringsparter. Forvaltningsledelsen afleverer oplægget til fagudvalget medio juni. Beslutning 7. Forvaltningsledelsen præsenterer oplægget for fagudvalget, der drøfter det og træffer principbeslutning. Den principielle godkendelse finder sted på sidste møde i fagudvalget før sommerferien, typisk ultimo juni. 8. Når fagudvalget har tilkendegivet principiel enighed, sendes oplægget i høring. Høringsparterne er som minimum alle interessenter, der har givet input til revisionen samt borgere, rådgivende samarbejdsorganisationer og leverandører. Høringsfristen er medio september. 9. Forvaltningsledelsen samler umiddelbart efter afslutning af høringen op på resultatet af høringsrunden og foretager eventuelle justeringer, høringssvarene måtte give anledning til. 10. Det eventuelt reviderede forslag præsenteres igen for fagudvalget. Kan fagudvalget tilslutte sig ændringerne, sendes den sammenhængende børnepolitik med ændringerne indarbejdet og med synliggjorte konsekvenser til økonomiudvalget. Fagudvalget behandler oplægget primo oktober. 11. Økonomiudvalget godkender oplægget og sender det til kommunalbestyrelsen medio oktober. 12. Kommunalbestyrelsen behandler og godkender den sammenhængende børnepolitik og overlader det til forvaltningsledelsen at implementere den ændrede politik. Godkendelsen finder sted ultimo oktober. Formidling 13. Forvaltningsledelsen informerer medarbejdere, samarbejdspartnere samt relevante interessenter (borgere, voksenområdet samt faglige organisationer). I valg af metode skal der tages hensyn til modtager og lokale traditioner. Formidlingen gennemføres i november. Forankring 14. Forvaltningsledelsen udarbejder en handlingsplan for implementering af den reviderede sammenhængende børnepolitik. Uanset om der i forbindelse med revisionen er anvendt projektorganisation eller arbejdsgruppe, kan forvaltningsledelsen vælge brugen heraf i implementeringen. Bl.a. vil omfanget af ændringer have indflydelse på den beslutning. Den sammenhængende børnepolitik skal være gældende senest 12 måneder efter, at den nye kommunalbestyrelse er tiltrådt, altså senest ultimo december. December 2007 Side 24 af 39

27 Politik Revision Tidsplan for revision af sammenhængende børnepolitik 4-års cyklus I det følgende opsummeres fremgangsmåden ud fra det tidsmæssige forløb hen over året. Dato Aktør Aktivitet Ca. 1. februar Forvaltningsledelsen Processen initieres gennem udarbejdelse af oplæg til forløb og organisering. Information til relevante interessenter om processens igangsætning. Marts Forvaltningsledelsen Planlægning og gennemførelse af indsamling af data. Som led i denne proces indgår holdningsdrøftelser med den politiske myndighed for revurdering af selve fundamentet for sammenhængende børnepolitik. Forvaltningsledelsen indhenter ud over den politiske myndighed input fra brugerne samt fra sundhedsplejen, børnepasning, PPR, skoler og klubber Indsamling af input kan gennemføres ved fokusgruppeinterview eller ved elektronisk selvevaluering. April-maj Forvaltningsledelsen Opsamling og bearbejdning af de samlede input. Primo juni Forvaltningsledelsen Revision af den sammenhængende børnepolitik, der herefter fremsendes til fagudvalget. Medio juni Fagudvalget Oplæg drøftes og principgodkendes, hvorefter det sendes til høring med høringsfrist medio september. Høringsparter er alle interessentgrupper, der har givet input samt rådgivende samarbejdsorganisationer og leverandører. Medio september Primo oktober Medio oktober Ultimo oktober Forvaltningsledelsen Fagudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen Opsamler høringssvar og foretager eventuelt justeringer af den reviderede sammenhængende børnepolitik. Den justerede politik fremsendes til fagudvalget. Politikken drøftes. Kan fagudvalget tilslutte sig ændringerne, sendes politikken til økonomiudvalget. Oplæg drøftes og godkendes til kommunalbestyrelsen. Drøfter og godkender den reviderede sammenhængende børnepolitik. December 2007 Side 25 af 39

28 Politik Revision Dato Aktør Aktivitet November Forvaltningsledelsen Informerer relevante interessenter gennem den kommunale hjemmeside og direkte kontakt til høringsparter. Alle interessentgrupper, der har givet input eller har været høringspart, orienteres om resultatet. Formidlingen omfatter også voksenområdet og andre relevante interessenter, f.eks. faglige organisationer, regionsråd og tilbudsportal. December Forvaltningsledelsen Forvaltningsledelsen forbereder og igangsætter implementeringen. Revision af standarder hvert 2. år Indledende tiltag 1. Forvaltningschefen initierer processen. Der skal i den forbindelse tages stilling til, hvordan processen skal forløbe, og hvem der skal inddrages i de forskellige faser af processen. Forvaltningsledelsen informerer kommunalbestyrelsen, den administrative myndighed, leverandører og andre relevante interessenter om, at revision af standarderne er igangsat. Processen initieres omkring 1. februar i revisionsåret. 2. Forvaltningsledelsen vurderer, om den selv vil varetage processen, eller om der skal etableres en arbejdsgruppe eller et projekt hertil. I det efterfølgende er det forudsat, at forvaltningsledelsen selv varetager opgaven. Input 3. Forvaltningsledelsen samler bidrag fra ledelsesinformation og effektstyring og eventuelle andre systemer, der genererer viden om udviklingen i forhold til mål, metoder og fremgangsmåder i standarder for sagsbehandling. I relevant omfang indhenter forvaltningsledelsen yderligere bidrag fra udvalgte interessenter. Revisionen er alene rettet mod standarder for sagsbehandlingen, og dataindsamlingen er derfor alene rettet mod de indholdselementer, der indgår heri. Det betyder, at dataindsamlingen primært er rettet mod indhentning af erfaring fra forvaltningsledelse og den administrative myndighed. Indsamling af data finder sted i februarmarts. Bearbejdning 4. Forvaltningsledelsen bearbejder de modtagne og indsamlede data og vurderer, i hvilket omfang de viser behov for revision af standarderne. Bearbejdningen finder sted i april-maj. Revision 5. Forvaltningsledelsen udarbejder forslag til reviderede standarder. Forslaget færdiggøres medio juni. December 2007 Side 26 af 39

29 Politik Revision Beslutning 6. Forvaltningsledelsen præsenterer oplægget for det faglige udvalg, der drøfter det og træffer principbeslutning. Principbeslutningen træffes primo september. 7. Standarderne sendes med synliggjorte konsekvenser til økonomiudvalget. Økonomiudvalget godkender oplægget og sender det til kommunalbestyrelsen i september. 8. Kommunalbestyrelsen behandler og godkender de reviderede standarder og overlader det til forvaltningsledelsen at implementere ændringerne i standarderne. Godkendelsen finder sted i oktober. Formidling 9. Forvaltningsledelsen sikrer offentliggørelse af de reviderede standarder og informerer medarbejdere, samarbejdspartnere og andre særlige interessenter. I valg af metode skal der tages hensyn til modtager og lokale traditioner. Formidlingen gennemføres i november. Forankring 10. Forvaltningsledelsen udarbejder en handlingsplan for implementering af de reviderede standarder. Uanset om der i forbindelse med revisionen er anvendt projektorganisation eller arbejdsgruppe, kan forvaltningsledelsen vælge brugen heraf i implementeringen. Bl.a. vil omfanget af ændringer have indflydelse på den beslutning. De reviderede standarder skal være fuldt forankret ultimo december. December 2007 Side 27 af 39

30 Politik Revision Årlig revision Indledende tiltag 1. Forvaltningschefen initierer processen. Der skal i den forbindelse tages stilling til, hvordan processen skal forløbe, og hvem der skal inddrages i de forskellige faser af processen. Forvaltningsledelsen informerer kommunalbestyrelsen, den administrative myndighed, leverandører og andre relevante interessenter om, at den årlige revision af de variable parametre i sammenhængende børnepolitik er igangsat. Processen initieres omkring 1. februar. 2. Forvaltningsledelsen vurderer, om den selv vil varetage processen, eller om der skal etableres en arbejdsgruppe eller et projekt hertil. I det efterfølgende er det forudsat, at forvaltningsledelsen selv varetager opgaven. Input 3. Forvaltningsledelsen samler bidrag fra ledelsesinformation, økonomistyring og effektstyring samt indhenter eventuelt yderligere bidrag fra relevante interessenter. Revisionen er alene rettet mod variable parametre, herunder målsætninger mv. Det betyder, at dataindsamlingen primært er rettet mod indhentning af rapporter om opnående resultater fra forvaltningsledelse og den administrative myndighed. Også repræsentanter for "normalområdet" (sundhedsplejen, børnepasning, PPR, skoler og klubber) skal have mulighed for at give input. Indsamling af data finder sted i februar-marts. Bearbejdning 4. Forvaltningsledelsen bearbejder de modtagne og indsamlede data og vurderer, i hvilket omfang de viser behov for revision af de variable parametre. Bearbejdningen finder sted i aprilmaj. Revision 5. Forvaltningsledelsen udarbejder forslag til revideret politik. Forslaget færdiggøres medio juni. Beslutning 6. Forvaltningsledelsen præsenterer oplægget for det faglige udvalg, der drøfter det og træffer principbeslutning. Principbeslutningen træffes primo september. 7. Politikken sendes med synliggjorte konsekvenser til økonomiudvalget. Økonomiudvalget godkender oplægget til kommunalbestyrelsen i september. 8. Kommunalbestyrelsen behandler og godkender den sammenhængende børnepolitik og overlader det til forvaltningsledelsen at implementere ændringerne i mål og eventuelt andre variable parametre. Godkendelsen finder sted i oktober. December 2007 Side 28 af 39