Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til. uddannelse og job. Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland
|
|
- Olivia Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job En sammenfatning Marts 2009
2
3 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse i Indholdsfortegnelse Indledning 1 Ungegruppen i tal 2 Barrierer for uddannelse og job 4 Unge med psykiske problemer/ sygdom 5 Unge med socialt belastet opvækst og/eller som er socialt utilpassede 5 Unge med svag skolebaggrund 5 Unge med misbrugsproblemer 6 Unge med anden etnisk baggrund end dansk 6 Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse/job 8 Anbefalinger 9 Anbefalinger til jobcentrene 10 Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner 12 Stor mobilitet i ungegruppen 13
4 ii Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse
5 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 1 Indledning Efter flere år med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft befinder dansk økonomi sig i øjeblikket i en situation med stigende ledighed som følge af en omfattende finanskrise I dag er der en større og desværre stigende gruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og som bla i kraft heraf har svært ved at opnå et job på det ordinære arbejdsmarked En del af disse unge har selv under den seneste højkonjunkturperiode haft svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet og risikerer nu at blive yderligere marginaliseret i forbindelse med den stigende ledighed Løsningen af ungeledigheden er vigtig ikke kun på kort sigt, men også på længere sigt, hvor der forventes store problemer med at sikre en tilstrækkelig stor og veluddannet arbejdsstyrke i Danmark 20 % af en ungdomsårgang får aldrig en uddannelse en meget stor del af de unge befinder sig i Matchkategori 4 og 5 en stor del af de unge er ikke kendte af jobcentrene, fordi de hverken modtager dagpenge eller kontanthjælp, men har beskæftigelse i mindre omfang eller pendler ud og ind af beskæftigelse i de seneste år har der været en stigning i ledigheden blandt især de ikkearbejdsmarkedsparate unge Beskæftigelsesregion Midtjylland og Region Midtjylland har bedt COWI om at gennemføre en analyse, der kan afdække unges ledighed og beskæftigelsesmønster, herunder sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Dette er en sammenfatning af de væsentligste resultater af denne undersøgelse, der er afgrænset til de årige modtagere af dagpenge, kontant- /starthjælp og introduktionsydelse samt årige, som ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager nogen form for offentlig ydelse størstedelen af tiden I det følgende betegnes disse unge som ungegruppen Undersøgelsen er gennemført i perioden ultimo oktober 2008 til og med januar 2009 Den bygger på interview med de unge og medarbejdere fra jobcentre, UU-centre og uddannelsesinstitutioner Endvidere er der gennemført en analyse af 338 tilfældigt udvalgte sager i fire jobcentre samt analyser i Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik og DREAM-databasen Undersøgelsen inddrager således både kvalitative og kvantitative data til belysning af ungegruppen
6 2 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Ungegruppen i tal I Midtjylland er der i dag ca 7000 unge mellem 18 og 29 år, som modtager enten dagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som har været ledige i mere end 13 ud af de sidste 52 uger Gruppen udgør 80 % af samtlige ledige i den pågældende aldersgruppe og ca 4 % af samtlige unge i aldersgruppen med bopæl i Midtjylland Ungegruppen er faldet fra cirka i 2006 til cirka 7000 i 2008 Samtidig er gruppen blevet markant svagere, hvilket bla kommer til udtryk ved, at andelen i matchgruppe 4 og 5 er steget fra 38 % i 2006 til 63 % i 2008 De kommuner, hvor der er flest i ungegruppen i 2008, er Norddjurs, Struer, Syddjurs, Randers, og Samsø Der er færrest i Favrskov, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Hedensted og Lemvig Målgruppen i procent af antallet af unge i de enkelte kommuner Midtjylland Norddjurs Struer Syddjurs Randers Samsø Skive Viborg Odder Horsens Silkeborg Herning Holstebro Ikast-Brande Århus Favrskov Ringkøbing-Skjern Skanderborg Hedensted Lemvig 5% 3% 3% 3% 3% 3% 6% 5% 5% 5% 7% 0% 1% 2% 3% 5% 6% 7% 8% Note: Figuren viser antallet af unge i ungegruppen i uge i procent af antallet af unge i kommunen i alderen år den 1/ Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik
7 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 3 På sidste side i denne sammenfatning findes oversigtstabel, der viser, hvor stor ungegruppen er i de enkelte kommuner, og hvorledes den er sammensat Det ses, at Århus Kommune tegner sig for næsten 40 % af hele ungegruppen i beskæftigelsesregionen Gruppen adskiller sig fra samtlige unge i regionen ved, at den består af lidt flere kvinder end mænd flere i aldersgruppen år væsentligt flere forsørgere en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande langt flere uden en kompetencegivende uddannelse 77 % af ungegruppen har en grundskoleuddannelse bag sig som højeste opnåede uddannelse mod 34 % af samtlige unge i Midtjylland De unge ledige og alle unge i Region Midtjylland fordelt på gennemført uddannelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% 8% 67% 10% 6% Målgruppen 1 20% 26% 33% 1% 5% Alle unge i Midtjylland Uoplyst Grundskole 1-8kl Grundskole 9-10 kl Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Note: Ungegruppen er opgjort i uge og er sammenlignet med alle unge i alderen år med bopæl i regionen den 1/ Uddannelsesbaggrund er opgjort som højeste afsluttede uddannelse pr oktober 2006 Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik
8 4 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Barrierer for uddannelse og job Gruppen er kendetegnet ved, at den typisk står over for en række relativt tungtvejende barrierer i forhold til enten at få en uddannelse eller komme i arbejde En gennemgang af 338 sager inden for ungegruppen i fire jobcentre viser, at de unge står over for en række væsentlige barrierer, der gør det vanskeligt at få job eller uddannelse De væsentligste barrierer er psykisk sygdom/psykiske problemer, socialt belastet opvækst, mangel på erhvervserfaring samt dårlig skolebaggrund Oversigt over de væsentligste barrierer blandt de 338 ledige mellem 18 og 29 år, som indgår i sagsgennemgangen, fordelt efter køn Kvinder (n=223) Mænd (n=115) Alle (n=338) Psykiske problemer/ sygdom 44 % 40 % 43 % Mangel på erhvervserfaring 31 % 23 % 28 % Socialt belastet opvækst 26 % 35 % 29 % Dårlig skolebaggrund 21 % 30 % 24 % Fysiske helbredsproblemer 21 % 14 % 19 % Eneforsørger 15 % 2 % 11 % Manglende forældre-/voksenopbakning 10 % 6 % 9 % Ingen barrierer 9 % 5 % 8 % Personlig fremtræden 7 % 13 % 9 % Læse- og staveproblemer 6 % 9 % 7 % Blandingsmisbrug 4 % 26 % 12 % Handicap 4 % 15 % 8 % Manglende danskkundskaber 4 % 2 % 3 % Børnepasningsproblemer 2 % 0 % 1 % Plettet straffeattest 1 % 10 % 4 % I det følgende vil karakteristiske grupper blandt de unge blive gennemgået
9 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 5 Unge med psykiske problemer/ sygdom Det gælder unge med diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og autisme, men også mange andre specifikke problemstillinger som spiseforstyrrelser, misbrug, depressioner, meget svage skolekundskaber og sociale fobier som angst og ensomhed Jobcentrene oplever, at denne gruppe er vokset og blevet langt mere synlig gennem de senere år Ifølge jobcentrene er den helt store udfordring over for denne gruppe, at de unge ofte har gået alt for længe, inden de er kommet i behandling Det kræver derfor en langvarig og koordineret indsats, herunder et tæt samarbejde med kommunens socialforvaltning og eventuelt eksterne læger, psykologer eller psykiatere De aktiviteter, der typisk anvendes over for gruppen i dag, er afklaringsforløb i forhold til arbejdsevne, virksomhedspraktik og aktiviteter med fokus på psykosocial støtte Gruppen udgør endvidere en organisatorisk udfordring, idet de redskaber, der skal tages i anvendelse for at hjælpe denne gruppe, ofte befinder sig under to forskellige lovgivninger: LAB-loven og Serviceloven, hvor sidstnævnte typisk forvaltes af Socialforvaltningen Det kræver således et tæt og koordineret samarbejde med Socialforvaltningen at bringe denne gruppe tættere på arbejdsmarkedet En anden organisatorisk udfordring er, at der ofte er ventetid på udredninger og behandlinger De mest succesfulde indsatser over for denne gruppe består ifølge jobcentrene af individuelt tilrettelagte og langvarige vejlednings- og optræningsforløb med en voksen støtteperson og efterfølgende virksomhedspraktikker Unge med socialt belastet opvækst og/eller som er socialt utilpassede Denne gruppe af unge lider især under manglende forældre-/voksenopbakning Mange af de unge i denne gruppe har samtidig en svag skolebaggrund og eventuelt mange skoleskift bag sig De har ofte svært ved at finde motivation og fokus og "zapper" rundt mellem jobs og eventuelt uddannelser uden rigtig at komme videre i tilværelsen Nogle mangler endvidere grundlæggende sociale kompetencer Udfordringen i forhold til denne gruppe af unge er at trænge igennem til dem og fastholde dem samt at finde tilbud til dem, der er tilstrækkeligt rummelige Jobcentrene peger på, at denne gruppe af unge vil have stor gavn af hjælp fra en mentor Det gælder både i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med uddannelse Unge med svag skolebaggrund Denne gruppe af unge er typisk kendetegnet ved, at de har haft meget svært ved at klare folkeskolen og dermed ofte heller ikke har de tilstrækkelige faglige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse I en del tilfælde skyldes
10 6 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse den svage skolebaggrund ordblindhed, mens andre unge har haft en uregelmæssig skolegang præget af mange skoleskift, stort fravær og manglende opbakning fra hjemmet Udfordringen i forhold til denne gruppe af unge er at motivere dem til at tage en kompetencegivende uddannelse Oftest vil mange hellere have et ufaglært arbejde og tjene penge De mest almindelige aktiveringstilbud i forhold til denne gruppe er læse-, skrive- og staveforløb for ordblinde, afklaringsforløb i forbindelse med job/uddannelse og afklaring i forhold til arbejdsevne Jobcentrene efterlyser flere EGU-forløb samt mere praktisk orienterede uddannelsesforløb til de unge med svag skolebaggrund Unge med misbrugsproblemer Flere jobcentre peger på, at misbrugsproblemer også er en udbredt barriere for ungegruppens muligheder for at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet Sagsgennemgangen indikerer imidlertid, at gruppen med misbrugsproblemer ikke fylder så meget antalsmæssigt, samt at det primært er mænd, der har misbrugsproblemer Gruppen fylder en del i det daglige arbejde, fordi det er svært at opnå og fastholde kontakt med de unge misbrugere, og ikke mindst fordi det er svært at få de unge til at erkende, at de har et misbrugsproblem Unge med anden etnisk baggrund end dansk Gruppen fylder særligt meget i Århus Kommune, hvor hver tredje unge i målgruppen har en anden etnisk baggrund end dansk Gruppen skiller sig i øvrigt ud ved, at der er langt flere end blandt gruppen med dansk oprindelse, som har børn, færre der har en uddannelse ud over grundskole niveau og endelig en noget højere andel, som har været ledige i mere end 80 % af tiden de sidste to år For denne gruppe er barriererne i høj grad kønsspecifikke For kvinderne er den væsentligste barriere typisk familiens forventninger til, at de påtager sig rollen som husmor og dermed er ansvarlige for hjemmet og børnene Det betyder, at de har svært ved at finde den nødvendige tid til uddannelse og job på fuld tid De unge mænd er ofte præget af her og nu-livsstilen og vil gerne have bil og dyrt tøj Samtidig har mange af drengene i modsætning til pigerne en svag skolebaggrund
11 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 7 Jobcentrenes vurderinger af udfordringer, mest succesfulde redskaber, samt ønsker til nye redskaber i forhold til forskellige grupper af unge Unge med psykiske problemer Unge som er socialt utilpassede Unge med svag skolebaggrund Unge med misbrugsproblemer De største udfordringer i forhold til gruppen At motivere og indgyde selvtillid hos den unge At de psykiske problemer ofte har været ubehandlede for længe At koordinere indsatsen omkring den unge At finde rummelige arbejdspladser At opnå kontakt og fastholde de unge At finde det helt rigtige tilbud, der kan rumme de unge At få de unge til at tro, at de kan klare et uddannelsesforløb eller blot et opkvalificerende forløb Motivation Kun få EGUpladser Svag skolebaggrund står sjældent alene: oftest kombineret med andre problemer - feks misbrugsproblemer og psykiske problemer At de unge erkender deres misbrug/at de unge vil tage imod behandling At opnå og fastholde kontakt De mest succesrige indsatser Individuelt tilrettelagte tilbud Langvarige vejlednings- og optræningsforløb med voksne og efterfølgende virksomhedspraktikker Støtte fra en gennemgående kontaktperson/mentor Individuelt, sammenhængende forløb Afklarende og opkvalificerende forløb for derigennem at kunne give den relevante støtte til at komme ind i et uddannelsesforløb eller i en erhvervsmæssig tilværelse Virksomhedspraktikker er ofte en god idé, da det er her de unge kan vise deres "stærke" sider Testning, feks PAS-test, så det kan blive klarlagt, hvor der er evt indlæringsproblemer Praktisk orienterede tilbud Misbrugsbehandling og virksomhedspraktik for derigennem at inkludere de unge socialt Behandling og støttekontaktperson tilknyttet Fortsatte tilbud om behandling trods mange forgæves forsøg, for hver gang går det faktisk fremad Konsekvent indsats herunder "åbent arbejdstilbud", der synliggør problemerne Meget individuelt tilrettelagte forløb, som kan fremme motivation for behandling Motionstilbud Tæt opfølgning, etablering af mentorfunktion Ønsker om nye/flere redskaber for at styrke indsatsen i forhold til de unge 7 ud af 10 jobcentre udtrykker ønske om: - flere behandlingstilbud - tidlig koordineret indsats med afklaring og vejledning - relevante aktiveringstilbud med støttepersoner 5 ud af 10 jobcentre udtrykker ønske om: - mentorordninger efter ansættelse og påbegyndt uddannelse - aktiveringstiltag - da denne gruppe ofte er aggressiv - ressourcer til opsøgende og forebyggende arbejde 4 ud af 10 jobcentre udtrykker ønske om: - mere praktisk orienterede uddannelser - flere EGU-pladser, mulighed for produktionsskoleophold som kostskole 5 ud af 10 jobcentre udtrykker ønsker om: - redskaber til behandling af unge, der ikke selv mener, at de har et misbrug - men blot et dagligt forbrug af psykoaktive stoffer - relevante aktiveringstiltag, der kan motivere den unge - færdigheder til at opnå kontakt og fastholde den unge i et længere forløb med indsats - kombinerede arbejdsmarkeds- og behandlingsrettede tilbud
12 8 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse/job De fleste unge oplever overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse som vanskelig Folkeskolen er præget af en enhedskultur uden de store valgmuligheder, med klassen som fast social ramme og med nærhed til hjemmet mv Dette er i stor kontrast til de rammer, som tilbydes de unge på ungdomsuddannelserne Især erhvervsuddannelserne (som appellerer til en del af de ikkeboglige unge) har i de senere år ændret sig markant; der stilles høje faglige krav til sprog og matematik, klassestrukturen er opløst, og de unge skal foretage mange valg med store konsekvenser Denne overgang giver mange af de usikre og svagere unge en vanskelig start på ungdomsuddannelserne; de føler sig "hjemløse" og underkvalificerede, og det får i mange tilfælde den konsekvens, at de unge ikke gennemfører påbegyndt uddannelse For mange unge betyder overgangen til en ungdomsuddannelse også en længere transportvej mellem hjem og skole I nogle tilfælde er det en reel barriere, og for andre med lille motivation bliver dette en medvirkende faktor til ikke at gennemføre en uddannelse Frafaldet er et særligt stort problem i det omfang de pågældende unge ikke kommer i gang med en ny uddannelse eller starter på et job, da de så typisk er overladt til sig selv, indtil de er berettiget til kontanthjælp, når de er 18 år "Her og nu"- kultur Generelt karakteriseres ungegruppen som værende præget af en "her og nukultur" Mange fokuserer så meget på "her og nu", at det er for uoverskueligt for dem at se fremad og planlægge et uddannelsesforløb Nogle af de unge har økonomiske prioriteringer, der gør, at de fokuserer på kort sigt og ikke vil gå ned i indtægt under uddannelse Samtidig er gruppen af unge ofte præget af, at de ikke har oplevet en nedgangskonjunktur, og af, at de har fået oplyst, at der altid vil være stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft, da de tilhører de små årgange Dermed også sagt, at gruppen af unge ikke nødvendigvis har fundet det oplagt at tage en uddannelse
13 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 9 Anbefalinger På baggrund af resultaterne af analysen har COWI udarbejdet en række anbefalinger til jobcentrene og andre relevante aktører inden for det beskæftigelsesog uddannelsespolitiske område i Midtjylland De barrierer, som de unge står over for, er udviklet igennem deres opvækst Det understeger behovet for forebyggelse, tidlig opsporing og en social indsats, længe før de unge melder sig i jobcentret Dette forhold er vigtigt at understrege, men det ligger uden for denne analyses rammer at give anbefalinger til denne indsats I dette afsnit vil fokus være på anbefalinger til den aktuelle indsats over for de unge, der ikke er i uddannelse eller har et arbejde, og som derfor har stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet Resultaterne af analysen viser, at det er overordentligt vigtigt, at det sikres, at der så tidligt som muligt iværksættes en forebyggende indsats over for de unge, der har særlige problemer i form af psykiske problemer/sygdom, manglende forældreopbakning, socialt belastet opvækst, manglende boglige forudsætninger, misbrugsproblemer mv Samtidig viser analysen, at det er vigtigt, at den indsats, der iværksættes over for de unge er individuel, helhedsorienteret og sammenhængende COWI vil derfor foreslå, at jobcentrene og de relevante aktører - UU-Centrene, Socialforvaltningerne, repræsentanter fra henholdsvis folkeskolen og Ungdomsuddannelserne samt produktionsskoler mv - på administrativt plan opretter et koordineringsudvalg, som har fokus på at sikre, at unge med særlige problemer/behov ikke tabes efter folkeskolen, og at de påbegynder og kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse eller et ordinært job Andre organisatoriske løsninger end et udvalg kan være relevante afhængig af de lokale forhold Det afgørende er at sikre koordinationen Koordineringsudvalget bør have særlig fokus på overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og/eller til beskæftigelse, herunder sikre, at de unge, som falder fra en ungdomsuddannelse eller ikke får påbegyndt en uddannelse, ikke overlades til sig selv i perioden frem til, at de opnår ret til kontanthjælp som 18-årige Eksempler på Koordineringsudvalgets opgaver kunne være at sikre, at unge med særlige problemer får tildelt en mentor/kontaktperson, uanset hvor i forløbet de befinder sig, samt at sikre, at der sker en overdragelse mellem de forskel-
14 10 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse lige mentor-/kontaktpersonfunktioner, som i dag er underlagt forskellig lovgivning 1 Som supplement til de formelle mentorordninger kan et eventuelt Koordineringsudvalg endvidere overveje at etablere et korps af frivillige mentorer/støttepersoner, som kan hjælpe de unge, der har brug for vejledning/rådgivning i det daglige, herunder hjælp til at få styr på økonomien, og/eller har brug for en rollemodel Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes ressourcer til at oplære de frivillige mentorer, så de kan håndtere de udfordringer, der imødeses Endelig kan et eventuelt Koordineringsudvalg overveje at udarbejde en oversigt over, hvilke forpligtelser og muligheder de enkelte aktører har for at hjælpe/bistå de unge i perioden, fra de starter på folkeskolens overbygning, til de har fuldført en ungdomsuddannelse og/eller påbegyndt et job Det kan endvidere overvejes at udarbejde en oversigt over de forskellige tilbud, der findes i de enkelte områder, til unge med særlige problemer, herunder også de behandlingsmuligheder, der findes i området Udarbejdelsen af oversigter, der selvfølgelig løbende skal opdateres, har to formål For det første at få et overordnet billede af de forskellige aktørers kompetencer og muligheder for at støtte de unge, fra de forlader folkeskolen til de får fast tilknytning til arbejdsmarkedet For det andet at få overblik over på hvilke områder der især er behov for koordinering og samarbejde Anbefalinger til jobcentrene Flere jobcentre gode erfaringer med ungekoordinatorer eller egentlige ungeteam, som har ansvaret for kontakten med ledige unge under 30 år, og som samtidig har et tæt samarbejde med Socialforvaltningen I flere jobcentre er der endvidere i tilknytning til ungekoordinatoren eller ungeteamet etableret interne arbejdsgrupper på tværs af de forvaltninger, der har kontakt med de unge, som har til opgave at koordinere indsatsen over for de unge og sikre, at indsatsen er helhedsorienteret Nogle steder samarbejder arbejdsgruppen om de unge, allerede fra de er 16 år Herved sikres det, at jobcentret allerede på et tidligt tidspunkt får kendskab til de unge, som har været i kontakt med kommunen, før de fylder 18 år, og som eventuelt har en børnesag Herudover kan etableringen af en tværfaglig arbejdsgruppe være med til at sikre, at der opnås større forståelse for og indsigt i de muligheder og kompetencer, de forskellige afdelinger har for at hjælpe de unge I forhold til selve tilrettelæggelsen af indsatsen over for de unge er det vigtigt, at denne målrettes de barrierer, som de unge står over for, samt at indsatsen organiseres, således at den enkelte unge som hovedregel kun har én kontaktperson i jobcentret, som de kan henvende sig til 1 Siden sommeren 2008 har UU været forpligtet til at stille mentorstøtte til rådighed for unge med behov herfor fra 9 kl, til den unge har påbegyndt en ungdomsuddannelse Siden sommeren 2007 har erhvervsuddannelserne været forpligtet til at stille mentorstøtte til rådighed for frafaldstruede elever med behov for voksenkontakt via mentorer
15 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 11 I forhold til de unge med psykiske problemer er det vigtigt, at arten af personens psykiske sygdom/-problemer tidligt afklares Denne gruppe omfatter mere end 40 % af ungegruppen, og det må forventes, at der er tale om en meget bred vifte af forskellige psykiske problemer og sygdomme I det omfang det er en viden, som enten UU eller børne- og ungeforvaltning/-afdeling ligger inde med, er det vigtigt at det sikres, at denne information viderebringes til jobcentret i forbindelse med, at ansvaret overgår til dem I forhold til UU vil det typisk fremgå af den uddannelsesplan, som UU udarbejder sammen med den unge i forbindelse med den unges uddannelsesvalg i 9 klasse, givet den unge er udredt/diagnosticeret på dette tidspunkt I det omfang der ikke foreligger en afklaring, bør afklaringen om muligt foregå parallelt med, at den unge starter i et aktiveringsforløb Ikke mindst i betragtning af, at der ofte vil være behov for relativt langvarige vejlednings- og afklaringsforløb med tilknytning af støttekontaktperson Omfanget af psykiske problemer er så stort, at det bør overvejes at gennemføre en særskilt analyse af, hvilke psykiske problemer, der er tale om, om disse problemer er kendte i forvejen, eller om de er opstået efter ophør af skole, og hvilken behandling/ kontakt til sundhedsvæsenet de unge aktuelt har En sådan analyse vil kunne kvalificere jobcentrenes indsats i forhold til de unge og bidrage til den tidlige afklaring og indsats, som efterlyses ovenfor Analysen vil endvidere kunne danne grundlag for kompetenceudvikling af jobcentrene på dette område, der fylder ganske meget i målgruppen I forhold til den gruppe af unge, der har oplevet en socialt belastet opvækst og/eller er socialt utilpassede kan der ligeledes være brug for at tilknytte en støttekontaktperson og sikre, at der sker en løbende og tæt opfølgning på den enkelte unge Fokus bør her i høj grad være på at hjælpe den unge med at fastholde fokus, herunder fastholde den unge i det forløb, den pågældende har påbegyndt Fokus kan endvidere med fordel være på at bibringe disse unge grundlæggende sociale kompetencer I forhold til den gruppe af unge, der har en svag skolebaggrund, kan det overvejes at indføre en eller anden form for screening af de unges læse-, og stavekompetencer, således at der så tidligt som muligt sættes ind over for eventuel ordblindhed, og/eller en screening af den enkelte unges indlæringskompetencer mere generelt I det omfang den enkelte unges indlæringskompetencer er relativt svage, og motivationen for uddannelse lille, bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at målet er en kompetencegivende uddannelse Alternativt bør indsatsen målrettes mod at afklare og opkvalificere de pågældende unge og give dem den nødvendige motivation for at tage en uddannelse I den henseende kan EGU være et godt tilbud, eller man kan overveje andre uddannelsesforløb, hvor der er mere vægt på praktiske end på boglige kvalifikationer og/eller mulighed for at forlænge uddannelsestiden
16 12 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Endelig skal nævnes muligheden af aktiv idrætsudøvelse i eksisterende klubber og foreninger for de unge, der kan motiveres herfor Fysisk aktivitet i sociale sammenhænge har i flere andre sammenhænge vist sig at være en god måde til at overvinde ensomhed og social isolation og skabe bedre selvværd og helbred Anbefalinger til uddannelsesinstitutioner Resultaterne af undersøgelsen har peget på, at mange af de unge med særlige problemer har svært ved at klare overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne og den opløsning af de faste strukturer og rammer, der sker i den forbindelse Erhvervsuddannelserne bør derfor overveje, hvordan der kan skabes mere faste rammer for eleverne i form af eksempelvis genetablering af klasser, således at den enkelte unge opnår en base i sin uddannelse og en højere grad af tilknytning til uddannelsesstedet Herudover vil det i høj grad være relevant at tilknytte en mentor/fast kontaktperson til de personer, som har særlige problemer eller på anden vis har særlig høj sandsynlighed for at droppe ud af uddannelsen Endelig kan det for nogle grupper endvidere være relevant at etablere en praksis, således at de enten bliver ringet op eller får en sms hver morgen for at sikre, at de møder op Dette vil imidlertid ofte ikke være tilstrækkeligt til at sikre, at de bogligt svage unge i højere grad gennemfører en erhvervsuddannelse For disse unge er EGU en mulighed, men alternativet kan også være, at erhvervsskolerne overvejer at opdele undervisningen i klasser målrettet forskellige grupper af unge alt efter deres boglige forudsætninger Fra dette skoleår har Århus Købmandsskole eksempelvis valgt at opdele eleverne på erhvervsuddannelserne i fagligt stærke klasser, fagligt gennemsnitlige klasser og praktisk betonede klasser En anden metode til at sikre, at de svagere elever tager en uddannelse, er at etablere for-forløb til erhvervsuddannelser, eventuelt i form af kortvarige kombinationsforløb mellem erhvervsskolerne og produktionsskolerne og/eller undervisningsforløb på VUC med henblik på sikre, at de unge opnår de tilstrækkelige almene forudsætninger, der er påkrævet for at starte på en uddannelse Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium i Skjern fortæller, at de har en vis succes med at håndtere problemer med elever, der udviser problematisk social adfærd ved at samle disse i særlige klasser Metoden har et tydeligt præg af sanktion/udstilling og bruges kun over for elever, som principielt er ressourcestærke, men ikke lever op til almindelige normer for social adfærd Opnår de pågældende elever fremgang på en række punkter, kommer de tilbage i deres stamklasse Også i andre kommuner er der sat udviklingsprojekter i gang
17 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til beskæftigelse og uddannelse 13 Stor mobilitet i ungegruppen Selvom de unge i denne rapport har mange og store barrierer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelse eller få job, er det vigtigt at understrege, at rapporten også viser, at der alligevel er stor mobilitet, og at der derfor også er en god prognose for mange af de unge Strukturelle forhold på arbejdsmarkedet - herunder beskæftigelsessituationen - har afgørende betydning Den gunstige udvikling i beskæftigelsen har medført, at ungegruppen i denne analyse er reduceret fra til 7000 fra 2006 til 2008 Analysen viser også, at mulighederne for at blive selvforsørgende er til stede i alle matchgrupper - selv i matchgruppe 4 og 5, hvor henholdsvis 29 % og 16 % er blevet selvforsørgende fra 2006 til 2008 Beskæftigelsessituationen vil blive forringet i de kommende år, og billedet kan derfor hurtigt vende På denne baggrund er det væsentligt, at indsatsen for at hjælpe de unge styrkes
18 14 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer for beskæftigelse og uddannelse Hvordan er ungegruppen sammensat i kommunerne? Antal i målgruppen Kvinder år Med børn Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Højst grundskole 10 klasse Matchkategori 4 eller 5 Ledighedsgrad på % Norddjurs % 42% 26% 12% 87% 60% 4 Struer % 36% 20% 11% 90% 68% 37% Syddjurs % 33% 25% 10% 88% 69% 3 Randers % 4 25% 12% 81% 69% 41% Samsø % 0% 77% 0% 8% Skive % 40% 21% 9% 8 63% 37% Viborg % 40% 27% 7% 8 65% 4 Odder 84 58% 37% 27% 6% 85% 67% 46% Horsens % 41% 27% 11% 88% 62% 39% Silkeborg % 41% 2 11% 86% 59% 45% Herning % 41% 23% 15% 81% 76% 38% Holstebro % 37% 2 13% 89% 70% 37% Ikast-Brande % 45% 26% 1 86% 46% 36% Århus % 53% 28% 33% 77% 61% 46% Favrskov % 6% 81% 5 37% Ringkøbing-Skjern % 3 28% 9% 85% 50% 33% Skanderborg % 41% 2 9% 86% 58% 30% Hedensted % 31% 9% 86% 7 46% Lemvig 67 66% 46% 28% 3% 85% 55% 42% Midtjylland % 45% 26% 18% 83% 63% 42% Note: Tabellen omfatter unge i målgruppen i uge De grønne markeringer viser andele, der er mere end 1 % mindre end andelen i Region Midtjylland De røde markeringer viser andele, der er mere end 1 % højere end andelen i Region Midtjylland Da de viste andele er afrundede til 0 decimaler, kan en afrundet andel i tabellen på feks 61 % godt kan være udtryk for tallet er mere end 1 % højere end en afrundet andel i tabellen på 60 % Kilde: Analyser på grundlag af DREAM-databasen og Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik
Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009
Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland barrierer i forhold til uddannelse og job Marts 2009 Unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland - barrierer
Læs mereAnalyse af 18-29-årige
Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon
Læs mereAnalyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af
Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige 18-29 årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereDe ledige 18-29 årige
Sundhedsstyrelsen De ledige 18-29 årige Hvem er de og hvad skal der til for at få dem i uddannelse eller job? 1 Sektionsleder Helle Engelund, COWI 2007M01 2007M04 2007M07 2007M10 2008M01 2008M04 2008M07
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereBeskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland. Resume.
Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Resume Februar 2008 Indholdsfortegnelse 1 Formål med benchmarkmodellen
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereAnalyse af 18-29-årige
Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereProfilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014
Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereUnge uden uddannelse i Langeland Kommune
Unge uden uddannelse i Langeland Kommune Regler og begreber Den lige vej for unge er at gå fra folkeskolens 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse, som enten kan være erhvervskompetencegivende
Læs mereStrategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune
Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereUnge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate
Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereHvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereSent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse
Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne
Læs mereBILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland
TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse
Læs mereNotat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under
Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under
Læs mereFokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland
Fokus i beskæftigelsesindsatsen Palle Christiansen Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Ledigheden ligger generelt højere i Norddjurs end i regionen og landet som helhed (Sæsonkorrigeret ledighed
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR
BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND STATUS PÅ SYGEFRAVÆR udarbejdet i september 2010 SAMMENFATNING STATUS FOR SYGEFRAVÆR Juni 2010 1. Hvad er omfanget af det langvarige sygefravær i Midtjylland? Antallet
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs merePunkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni
Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune
Læs mereUdsatte unges adgang til arbejdsmarkedet
Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet Ung og sund Fremdriftsmøde 18. marts 2009 Lene Nedergård. Socialrådgiver, cand.scient.soc. Den Sociale Højskole i København Udsatte unges adgang til arbejdsmarkedet
Læs mereLedige unge på Lolland
Jobcenter Lolland og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Ledige unge på Lolland Maj 2010 Lolland COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Jobcenter
Læs merePligt til uddannelse?
Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med
Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.
Læs mereStrategi for Beskæftigelse. Lemvig Kommune
Strategi for Beskæftigelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereBeskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)
Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne
Læs mereUnge-projekt i Hvidovre Kommune
Unge-projekt i Hvidovre Kommune Ledigheden har været stærkt stigende siden oktober 2008, og har i særlig grad ramt de unge, med en stigning på ca. 71 % frem til 1. juni 2009. Pr. 1. juli 2009 er der i
Læs mereAMK-Midt-Nord September Status på unge Midtjylland
AMK-Midt-Nord September 2016 Status på unge Midtjylland September 2016 Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser Tabel. 1. Udvikling i unge på offentlige forsørgelsesydelser, jun. 15 - jun. 16.
Læs mereUdmøntning af UTA-strategien
Udmøntning af UTA-strategien 1. Baggrund Projekt Ungdomsuddannelse Til Alle har udarbejdet en strategi, som blev godkendt i Viborg Byråd d. 17. december 2008 (sag nr.: 363). Visionen for strategien er:
Læs mereFokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse
Fokus på produktionsskolerne og almen voksenuddannelse Hvad siger den nyeste viden? 13. december 2016 Indhold 1. Om analysen Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af avu og produktionsskoleforløb
Læs mereAnalyse af fokuselever. En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse
Analyse af fokuselever En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse Indhold 1. Baggrund og formål 2. Analysedesign 3. Analyseresultater 4. Baggrundskarakteristika
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereUddannelsesvejledning
Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år
Læs mereBUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden
Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst
Læs mereArbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune
Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mere1486 ansøgere ansøgere ansøgere. Grenaa Gymnasium. Randers Gymnasium. Paderup Gymnasium Rønde Gymnasium. Favrskov Gymnasium.
Datagrundlaget Samlet set viser data, at der ikke mangler STX-kapacitet i centrum af Aarhus. Det kan samtidig konstateres, at der ud over STX og HF ikke findes andre uddannelser ud over grundskoleniveau
Læs mereI FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereGør fleksuddannelsen mere fleksibel
Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereFTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse
FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til
Læs mere9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN
1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job
Læs mereResultatrevision 2009
Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale
Læs mereBenchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland
Beskæftigelsesregion Midtjylland Notat om registeranalyser af langvarigt sygefravær og selvforsørgelse efter sygefravær Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereUdvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland
Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret
Læs mereBeskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast
Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereIndsatsgrupper for langtidsledige i Struer
Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereOpfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål
Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereDen Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.
Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereUnge analyse. Status på arbejdet
Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereKom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013
Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i
Læs mereUDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET
UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER FAKTA OM UDDANNELSE I ODENSE 1. Unge skal bevidst vælge ungdomsuddannelse, der fører til beskæftigelse 2.
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereArbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau
Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte
Læs mereProjekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.
Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereForslag til anlægsønsker 2017
Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:
Læs mereBilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen
Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereLedelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn
Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Totale antal dag og døgn pladser Favrskov kommune 142 181 142 160 Hedensted kommune - 38 - - Herning Kommune 1.004 451 780 310 Holstebro kommune 756 464 736 402
Læs mereHelårlige Nøgletal Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer. Koncernøkonomi, maj Side 1 af 59
Helårlige Nøgletal 2013-2014 Kommune- og klyngeopdelte tabeller og grafer Koncernøkonomi, maj 2015 Side 1 af 59 Indhold Udvikling i KMF for hhv. ambulant og stationær behandling fra 2013-2014, i procent...3
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mere