Erfaringer fra Det store TTA-projekt
|
|
- Lone Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kronik Erfaringer fra Det store TTA-projekt Maj Britt Dahl Nielsen & Birgit Aust november 2012 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejds- I miljø (NFA) resultaterne fra et meget omfattende tilbage-til-arbejdet (TTA) projekt også kendt som Det store TTA-projekt. Det overordnede formål med TTA-projektet var at undersøge, om gode erfaringer fra tidligere mindre projekter kunne genfindes i stor skala, når indsatsen skulle indlejres i jobcentrenes eksisterende rammer og arbejdsgange. TTA-projektet byggede på en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats, som var individuelt tilpasset den enkelte deltagers behov. Indsatsen blev implementeret i de deltagende jobcentre, hvor der blev oprettet tværfaglige teams bestående af sagsbehandlere og sundhedsprofessionelle, fx psykologer, fysioterapeuter og arbejdsmedicinere. Forud for projektet deltog de tværfaglige teams i en omfattende uddannelse for at lære indsatsens principper og fremgangsmåder at kende (Det Nationale Forskningscenter 2012; Aust m.fl. 2012). Projektet blev finansieret af Forebyggelsesfonden og Beskæftigelsesministeriet, mens NFA stod for at udvikle TTA-indsatsen og for at koordinere og evaluere projektet i samarbejde med nationale og internationale eksperter. NFA gennemførte en proces- og en effektevaluering, mens Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA) stod for den økonomiske evaluering. Hovedformålet med procesevalueringen var at belyse, hvordan projektet blev gennemført i kommunerne og at identificere forhold, som fremmer og hæmmer implementeringen. Det primære formål med effektevalueringen var at belyse TTA-indsatsens effekter på sygefraværet. Det sekundære formål var at belyse effekterne på selvforsørgelse, helbred og arbejdsevne. Desuden undersøgte NFA om effekterne varierede mellem kommunerne, mellem kommuner med god/mindre god implementering og om der var særlige grupper af deltagere, som havde mere/mindre gavn af indsatsen. Med 22 kommuner og knap sygemeldte deltagere udgjorde projektet et af de største nationale og internationale TTA-projekter. I denne kronik gennemgår vi nogle vigtige erfaringer fra projektet. Høj andel af sygemeldte med psykiske helbredsproblemer Det store TTA-projekt var karakteriseret ved at inkludere en meget heterogen gruppe af sygemeldte. Således indgik alle sygemeldte i høj risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet uanset deres sygefraværsårsag og arbejdsmarkedsstatus. Tidligere TTA-projekter har oftest været målrettet en mere snævert defineret målgruppe typisk sygemeldte lønmodtagere med muskel- og 58 Erfaringer fra Det store TTA-projekt
2 skeletbesvær (Palmer m.fl. 2011; Schandelmaier m.fl. 2012). Vores viden om hvad der fremmer/hæmmer TTA blandt sygemeldte personer med psykiske helbredsproblemer er derfor mere begrænset (Borg m.fl. 2010). Inden for de seneste år er der dog sket en markant stigning i tilkendelser af førtidspension grundet psykiske helbredsproblemer, som i dag udgør størstedelen af tilkendelser af førtidspension - efterfulgt af muskel- og skeletbesvær (Borg m.fl. 2010). I forbindelse med evalueringen af Det store TTA-projekt indsamlede NFA informationer om ca sygemeldte borgere fra de 22 deltagende kommuner. Data er dels indhentet via en række danske registre og dels via sagsbehandlerne, som bl.a. registrerede de sygemeldtes fraværsårsager. Da de nationale registre ikke indeholder oplysninger om fraværsårsager, giver dette datamateriale en unik mulighed for at belyse sygefraværsårsager og karakteristika ved sygemeldte med psykiske helbredsproblemer. Figur 1 giver en oversigt over fordelingen af de sygemeldtes selvrapporterede sygefraværsårsager registreret af sagsbehandlerne i de deltagende kommuner. Som det fremgår af figuren udgør psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager (36 %) og muskel- og skeletbesvær (36 %) størstedelen af fraværsårsagerne. Blandt de psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager er selvrapporteret depression (15 %) og stress/udbrændthed (14 %) langt de hyppigste. Disse tal dækker dog over store køns- og kommunale forskelle i fordelingen. Kvinder (45 %) rapporterer oftere end mænd (28 %) psykiske, sociale og misbrugsrelaterede problemer, og blandt de 22 kommuner varierer andelen af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager mellem 29 % (Hedensted) og 47 % (København). Figur 2 viser fordelingen af fraværsårsager (psykiske, sociale og misbrugsrelaterede vs. andre årsager) i forskellige brancher. Af figuren fremgår det, at der ligeledes er store brancheforskelle i rapporteringen, hvor andelen af psykiske, sociale og misbrugsrelaterede fraværsårsager er højest blandt ansatte, som arbejder med information/kommunikation Figur 1. Oversigt over selvrapporterede sygefraværsårsager (i procent) blandt sygedagpengemodtagere i 22 danske kommuner Muskelsmerter/fibromyalgi/whiplash/kronisk træthed Neurologiske problemer Ukendt Cancer Knoglebrud Kredsløbssygdomme/diabetes 1,2 2,1 2,9 4 4,3 4,3 Andet 8,9 Bevægeapparatsbesvær Psykisk/sociale/misbrugs-problemer 36 36, Procent Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr
3 Figur 2. Oversigt over psykisk betingede sygefraværsårsager (i procent) opgjort for forskellige brancher (n=964) Information og kommunikation (n=3.724) Undervisning (n=1.353) Videnservice (n=960) Finansiering og forsikring (n=12.603) Sundhed og socialvæsen (n=1.123) Andre serviceydelser mv. (n=2.515) Offentlig administration, forsvar og politi (4.993) Handel (n=774) Kultur og fritid (n=637) Ejendomshandel og udlejning (n=2.993) Rejsebureauer, rengøring og anden... (n=1.058) Hoteller og restauranter (n=3.796) Industri (n=131) Energiforsyning (n=224) Vandforsyning og renovation (n=2.381) Transport (n=332) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=77) Råstofindvinding (n=2.285) Bygge og anlæg Procent Andet Psykisk betinget fraværsårsag og undervisning og lavest blandt ansatte inden for råstofudvinding og bygge/anlæg. Det handler om mennesker Mange kommuner havde forud for TTAprojektet efterspurgt mere viden om, hvordan de skulle håndtere sygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer. I det særligt tilrettelagte undervisningsforløb forud for TTA-projektet, blev de deltagende sagsbehandlere og de sundhedsfaglige aktører undervist i at håndtere sygemeldte deltagere med psykiske helbredsproblemer og i en anerkendende tilgang. Evalueringen af Det store TTA-projekt viste, at især den anerkendende tilgang var afgørende for, at deltagerne følte sig trygge og parate til at samarbejde med sagsbehandlerne og de sundhedsfaglige aktører (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Behovet for at fokusere på relationen til den sygemeldte borger understreges i flere tidligere studier, som blandt andet peger på, at de sygemeldte borgeres oplevelser med sagsbehandlere og sundhedsfaglige aktører ikke altid er lige positive (Ostlund m.fl. 2003; Svensson m.fl. 2003; Svensson m.fl. 2006; Upmark m.fl. 2011; Nielsen m.fl. 2013). Når borgeren træder ind i jobcenteret, er det typisk uden en forudgående viden om sygedagpengereglerne og de procedurer, som knytter sig til sagsbehandlingen. For den sygemeldte borger kan dette system virke meget forvirrende og medføre stor usikkerhed, da sagsbehandler- 60 Erfaringer fra Det store TTA-projekt
4 nes vurderinger kan få store økonomiske og rehabiliterende konsekvenser (fx i forhold til adgang til aktive tilbud o. lign). Sagsbehandlerne skal ligeledes håndtere en meget svær rolle både som dem der sikrer, at lovgivningen bliver overholdt, samtidigt med at de skal hjælpe borgeren til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse forhold kan skabe gnidninger og konflikter, som ikke er befordrende for et konstruktivt samarbejde (Upmark m.fl. 2011). En specialeopgave baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt fem sygemeldte deltagere i Det store TTA-projekt belyste forhold, som betinger et vellykket samarbejde mellem deltagerne og sagsbehandlerne (Moefelt 2011). Deltagerne i interviewundersøgelsen havde til fælles, at de var sygemeldte grundet psykiske helbredsproblemer, og at de vurderede deres samarbejde med jobcentret meget positivt. Undersøgelsen peger på, at de sygemeldte typisk har negative forventninger til sygedagpengesystemet, og at disse forventninger udgør en barriere for et positivt og konstruktivt samarbejde. Undersøgelsen peger dog på, at det alligevel godt kan lykkes sagsbehandlerne at vende disse forventninger til en oplevelse af at få meningsfuld hjælp gennem en tillidsbaseret og anerkendende relation. Deltagerne i undersøgelsen fremhævede selv vigtigheden af at blive anerkendt som et menneske og ikke at blive behandlet som endnu en sag. Endvidere lagde deltagerne vægt på, at de blev medinddraget i vigtige beslutninger, fx hvornår og i hvilket omfang de skulle genoptage arbejdet, og at de fik kvalificeret vejledning om sygedagpengereglerne gennem hele forløbet. Denne vejledning bidrog til at synliggøre forskellige muligheder, som kan være med til at skabe en retning i en kaotisk situation. Sluttelig fremhævede informanterne det at blive mødt med et normaliserende blik. Dette indebar, at sagsbehandleren gav udtryk for, at deltagerens reaktioner var naturlige og forståelige, og at sagsbehandlerne udviste tiltro til, at deltageren havde ressourcer til at komme videre. Undersøgelsen har gennem en kvalitativ tilgang givet indblik i den proces, som betinger et positivt og konstruktivt møde - set med den sygemeldtes øjne. Denne viden er ikke kun anvendelig i forhold til TTAprojektet, men bidrager også med en mere generel forståelse af, hvad der betinger et vellykket samarbejde mellem sagsbehandlere og de sygemeldte borgere. Komplekse problemstillinger kræver ofte komplekse løsninger Langvarigt sygefravær er en kompliceret proces; der er ofte mange forskellige aktører involveret, eksempelvis arbejdsgivere, sagsbehandlere, arbejdsmedicinere og praktiserende læger, samtidig med at der kan være mange forskellige forhold, der påvirker den sygemeldtes chance for at vende tilbage til arbejdet igen. Det drejer sig fx om forhold på arbejdspladsen, forhold relateret til den sygemeldte persons funktions- og arbejdsevne og helbred og til hans/hendes psykiske og sociale baggrund. Det store TTA-projekt byggede derfor på en flerstrenget indsats, som var tilpasset og skræddersyet til den enkelte sygemeldtes behov og problemstillinger. Logikken bag flerstrengede indsatser er således, at det ikke er de enkelte dele, som i sig selv er virksomme, men derimod den individuelt tilpassede kombination af de forskellige elementer (Hawe m.fl. 2004). Dette gør sig i særdeleshed gældende, når indsatsen er målrettet en meget heterogen gruppe af deltagere, hvis behov for hjælp er meget forskelligt, og hvor der er stor forskel på kompleksiteten af deltagernes problemstillinger. I Det store TTA-projekt var det fx ikke alle deltagerne, som havde behov for en mere dybdegående udredning ved de Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr
5 sundhedsfaglige aktører eller for at deltage i aktive gruppetilbud. Komplekse indsatser er ofte svære at implementere i praksis Procesevalueringen af Det store TTA-projekt viser, at det lykkedes i alle kommunerne at oprette tværfaglige teams, at langt de fleste teammedlemmer deltog i undervisningen og benyttede de forskellige redskaber til fx afklaring af deltagerne. Procesevalueringen peger dog samtidig på, at der var stor forskel i kvaliteten af implementeringen, blandt andet i forhold til i hvor høj grad det lykkedes de enkelte kommuner at arbejde ud fra en fælles målsætning i de tværfaglige teams. På baggrund af en systematisk vurdering af implementeringskvaliteten blev kommunerne opdelt i to grupper: 1) kommuner med god implementering og 2) kommuner med mindre god implementering. Evalueringen viser, at 60 % af kommunerne opnåede en god implementering, mens 40 % opnåede en mindre god implementering (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). At der var en vis variation i implementeringen, er på sin vis ikke så overraskende, da TTA-indsatsen bygger på en flerstrenget indsats. Flerstrengede indsatser hører under betegnelsen komplekse interventioner, som er karakteriseret ved, at de består af mange aktive elementer (Hawe m.fl. 2004). Generelt peger forskningen på, at i takt med at kompleksiteten af en indsats stiger, jo større er sandsynligheden for, at implementeringen vil afvige fra de oprindelige planer (Rogers 1995). En litteraturgennemgang af implementeringen af komplekse forebyggende indsatser viser således også, at det meget sjældent lykkes at implementere indsatserne fuldstændigt i tråd med de originale implementeringsplaner. Afvigelser/ændringer fra de originale planer kan derfor, i hvert fald til en vis grad, ses som et vilkår for denne type indsats (Durlak & Dupre 2008). Dertil kommer at interventioner, som implementeres i og af komplekse organisationer, fx jobcentrene, også er betinget af mange forskellige aktører, som alle bidrager til, at projektet kan gennemføres. Implementeringen i komplekse organisationer er derfor grundlæggende en social proces, hvor der typisk både sker en tilpasning af indsatsen, så den passer ind i organisationens rammer og målsætninger, samtidig med at organisationen ændres/tilpasse til at kunne implementere indsatsen (Rogers 1995). Et eksempel på dette fra TTA-projektet er, at en del jobcentre valgte at omlægge deres visitationsprocedure for at kunne sikre en tidlig indsats (Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Afvigelser fra de oprindelige implementeringsplaner er ikke entydigt godt eller dårligt for effekten af en intervention og er heller ikke nødvendigvis et udtryk for dårlig implementeringskvalitet. På den ene side kan afvigelser udgøre en trussel mod effekten, fx hvis centrale dele af indsatsen slet ikke implementeres, eller hvis kvaliteten af implementeringen er meget dårlig. På den anden side kan afvigelser også have en positiv betydning, fx hvis afvigelserne skyldes, at indsatsen tilpasses særlige kommunale behov eller grundet ydre omstændigheder, som ændrer de grundlæggende betingelser for indsatsen, fx i forbindelse med ændringer i lovgivningen (Rogers 1995). Et eksempel på sådanne ændringer af TTA-indsatsen var en øget inddragelse af virksomheds-/jobkonsulenter. Som konsekvens af den økonomiske lavkonjunktur i Danmark var der langt flere ledige deltagere end forventet. Flere kommuner valgte derfor at opruste deres indsats ved at inkludere job-/virksomhedskonsulenter i deres tværfaglige teams, fordi der var et stort behov for deres erfaringer og kompetencer (Det 62 Erfaringer fra Det store TTA-projekt
6 Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Procesevalueringer kan bidrage med vigtig viden De første resultater fra effektevalueringen af Det store TTA-projekt viser, at der selv inden for et lille og forholdsvist homogent land som Danmark ses store kommunale variationer i effekterne af indsatsen. Hvor indsatsen i nogle kommuner reducerede varigheden af sygefraværet, sås en forlængelse i andre. De store kommunale effektforskelle viser også, at effekter opnået i en kommune ikke direkte kan generaliseres til andre kommuner. Dermed er det også svært at forudsige, hvilken effekt man vil opnå ved at implementere indsatsen i andre kommuner. Disse forskelle i effekten var større end forventet og giver anledning til nye undersøgelser. Det er fx helt centralt at undersøge, hvad der kan forklare disse effektforskelle, og hvad der betinger en positiv effekt. I rapporten diskuteres forskellige forklaringer, blandt andet forskelle i implementeringen og forskelle på sædvanlig sagsbehandling. Resultaterne fra effektevalueringen understreger behovet for at gennemføre procesevalueringer for blandt andet at kunne vurdere variationer i implementeringen mellem kommunerne. Udover at kunne bidrage til at forklare, hvorfor en indsats virkede eller ikke virkede, kan procesevalueringer også bidrage til at kvalitetssikre og optimere indsatsen løbende. Dette er særlig vigtigt, når indsatserne gennemføres i en foranderlig virkelighed, hvor det er umuligt at forudsige alle barrierer på forhånd. I TTA-projektet blev undervisningsforløbet gennemført over to runder. Efter første runde gennemførte NFA en evaluering af forløbet, og viden fra denne evaluering blev benyttet til at forbedre undervisningen i anden runde. Viden om hvad der fremmer og hæmmer indsatsen kan også benyttes til at kvalitetssikre og forbedre fremtidige indsatser. Evalueringen af Det store TTA-projekt viste fx, at ledelsesopbakning, en fælles målsætning samt engagement og fokus på kontinuerlig læring i de tværfaglige teams var vigtige forudsætninger for en god implementeringsproces. Derimod virkede den økonomiske lavkonjunktur som en barriere. Eksempelvis viste evalueringen, at arbejdspladskontakten kunne give en merværdi for både arbejdsgiverne og jobcentrene; men at det ofte var svært at iværksætte den helt tætte kontakt, fx i form af rundbordssamtaler og arbejdspladsbesøg (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). Dette skyldes bl.a., at en stor del af de sygemeldte blev afskediget kort tid efter deres sygemelding. I den fremtidige forskning vil det derfor være vigtig at undersøge nærmere, hvad der fremmer eller hæmmer samarbejdet med arbejdspladsen for at sikre et tæt og udbytterigt samarbejde. Sluttelig kan procesevalueringer benyttes til at vurdere hvorvidt en indsats rent faktisk kan implementeres og forankres i praksis. Evalueringen af Det store TTA-projekt viser fx, at selvom det lykkedes de fleste kommuner at implementer indsatsen, så krævede det en betydelig indsats og forudsatte et stærkt ledelsesmæssigt engagement i jobcentrene (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2012). En vurdering af hvorvidt en indsats rent faktisk kan forventes at blive succesfuldt implementeret, og hvad det kræver for at det lykkedes, er derfor både vigtig information til forskere, praktikere og beslutningstagere. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr
7 REFERENCER Aust, Birgit m.fl. (2012): The Danish national return-to-work program aim, content and design of the process and effect evaluation, i Scandinavian Journal of Work Environment and Health, 29, 4, Borg, Vilhelm m.fl. (2010): Hvidbog om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde, København, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2012): Det Store TTA-projekt. Process-effekt- og økonomisk evaluering. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Durlak, Joseph A. & Emily P. Dupre (2008): Implementation matters: A review of research on the influence of implementation on program outcomes and the factors affecting implementation, i American Journal of Community Psychology, 41, 3-4, Hawe, Penelope, Alan Shiell & Therese Riley (2004): Complex interventions: how out of control can a randomised controlled trial be?, i British Medical Journal, 328, 7455, Moefelt, Louise (2011): Et positivt møde med den kommunale sagsbehandler - En interviewundersøgelse omhandlende sygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer og deres møde med det kommunale sygedagpengesystem. Københavns Universitet (upubliceret). Nielsen, Maj Britt D. (2013): Encounters between workers sick-listed with common mental disorders and return-to-work stakeholders. Does workers gender matter? i Scandinavian Journal of Public Health, 41, Ostlund, Gunnel M. m.fl. (2003): Clients perceptions of contact with professionals within healthcare and social insurance offices, i Scandinavian Journal of Public Health, 31, 4, Palmer, T. Keith m.fl. (2011): Effectiveness of community- and workplace-based interventions to manage musculoskeletal-related sickness absence and job loss:a systematic review, i Rheumatology. Rogers, M. Everett (1995): Diffusion of Innovation, NY, The Free Press. Schandelmaier, Stefan m.fl. (2012): Return to work coordination programmes for work disability: a meta-analysis of randomised controlled trials, i PLoS One, 7, 11, e Svensson, Tommy m.fl. (2003): Shame-inducing encounters. Negative emotional aspects of sickness-absentees interactions with rehabilitation professionals, i Journal of Occupational Rehabilitation, 13, 3, Svensson, Tommy, Ulrika Mussener & Kristina Alexanderson (2006): Pride, empowerment, and return to work: On the significance of promoting positive social emotions among sickness absentees, i Work-A Journal of Prevention Assessment & Rehabilitation, 27, 1, Upmark, Marianne, Jan Hagberg & Kristina Alexanderson (2011): Negative encounters with social insurance officers - experiences of women and men on long-term sick leave, i International Journal of Social Welfare, 20, 3, Maj Britt Dahl Nielsen, ph.d., Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø / Oxford Research mdn@oxfordresearch.dk Birgit Aust, ph.d., seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bma@arbejdsmiljøforskning.dk 64 Erfaringer fra Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereMixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Læs mereOverordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt
Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse
Læs mereArbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer
Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereNotat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland
Notat Sygedagpenge og jobafklaring Midtjylland Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Juli 2018 Indledning Sygedagpengereformen trådte i kraft i sommeren 2014. Intentionerne med sygedagpengereformen er at sikre
Læs mereMEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet
Læs merePræstationsbonus. HR-analyse
Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...
Læs mereSammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet
Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Læs mereERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE
ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge
Læs mereFastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen
Fastholdelse af medarbejdere med mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker, ph.d. Birgit Aust, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Mit foredrag 1. Udbredelse og
Læs mereJANUAR MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 1
JANUAR MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke data
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereDet store TTA -projekt
Det store TTA -projekt Agenda Rammen for Det s tore TTA-projekt Viden bag projektet især hvidbøgerne fra 2008 og 2010 Mødet med virkeligheden Implementering med mange akt ører Oplæg på SAM Temadag om arbejdsrelateret
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4
LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6
Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats
Læs mereBeskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereStatistiske informationer
Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold
Læs mereDanske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler
Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereDET STORE TTA-PROJEKT
SAMMENFATNING DET STORE TTA-PROJEKT Proces-, effekt- og økonomisk evaluering Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52 01 nfa@arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereInterventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.
Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereWorkshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace
Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace October 3rd 2018, Scandic Holmenkollen Park, Oslo, Norway Christina M. Stapelfeldt chrstp@rm.dk Marselisborg
Læs mereDEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE
DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs merePositive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø
faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er
Læs mereOrientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær
Punkt 8. Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær 2014-2017 2017-021495 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til s orientering status på tilbud til borgere med muskel-
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereTilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk
Tilbage Til Arbejdet TTA Direktør Palle Ørbæk Arbejdsevne Personlige og milj ømæssige forhold Personlige hindringer Helbredsforhold Alder (førtidspensionering) (Manglende) Kvalifikationer/færdigheder Mangel
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR
Læs mereFørtidspension til mennesker med psykiske lidelser
Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereRekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019
Rekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR
Læs mereRekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019
Rekrutteringssurvey Rapport, februar 2019 DATA INDSAMLET I PERIODEN SEPTEMBER 2018 TIL FEBRUAR 2019 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR
Læs mereDanske IT-advokater. Interviewundersøgelse blandt IT-beslutningstagere
Danske IT-advokater Interviewundersøgelse blandt IT-beslutningstagere Anna Dinesen Oktober 2017 Projektspecifikationer Personer i private virksomheder med indflydelse på valg af IT-ydelser, software og
Læs mereUdmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereFavrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse
NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs merePisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?
+ Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereFra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær
Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse
Læs mereArbejdsfastholdelse -et tilbageblik. Afdelingslæge Birgitte Sommer
Arbejdsfastholdelse -et tilbageblik Afdelingslæge Birgitte Sommer Projekt arbejdsfastholdelse af sygemeldte 1991/92 Sundheds- og forebyggelsesafdelingen i Ribe Amt, Arbejdsmedicinsk Afdeling og Vejen
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereAfrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Marts 2014
Jobcenter og Borgerservice Dato: 1-3-1 Sagsnr. 11/311 Dokumentnr. 11 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Marts 1 1 Indholdsfortegnelse: 1. Målopfyldelse
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereRekrutteringssurvey på grundlag af jobopslag - metode og resultater. Oplæg for RAR Fyn, 24. januar 2019
Rekrutteringssurvey på grundlag af jobopslag - metode og resultater Oplæg for RAR Fyn, 24 januar 2019 Virksomhedssurvey hidtidig metode Rekrutteringssurveyen har siden 2007 været en hjørnesten i Beskæftigelsesministeriets
Læs mereHvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?
P r æ s e n t a t i Majbritt Grønvad, Videnskabelig Assistent Astrid Jørgensen, Akademisk Medarbejder Lene Rasmussen, Videnskabelig Assistent Jesper Kristiansen, Seniorforsker Hvordan tager arbejdspladsen
Læs mereNetværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015
Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereSygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS
Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereTilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen
Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereNår virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse
Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereRekrutteringssurvey på grundlag af jobopslag - metode og resultater. Oplæg for RAR Sydjylland, 17. januar 2019
Rekrutteringssurvey på grundlag af jobopslag - metode og resultater Oplæg for RAR Sydjylland, 17. januar 2019 Virksomhedssurvey hidtidig metode Rekrutteringssurveyen har siden 2007 været en hjørnesten
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereSyddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereVIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet
VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.
Læs mereMange job med relativt få timer om ugen
11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereSamrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereOplæg SOSU-workshop Nordjylland
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Oplæg SOSU-workshop Nordjylland Henrik Christensen 28. november 2018 Gårsdagens pressehistorie:
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereTTA-teamets målopgørelse for 2011
TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i
Læs mereRekrutteringssurvey Kvartalsrapport, 4. kvartal 2018 DATA INDSAMLET I 3. OG 4. KVARTAL 2018
Rekrutteringssurvey Kvartalsrapport, DATA INDSAMLET I 3. OG 4. KVARTAL 2018 Indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Rekrutteringssituationen på landsplan RAR Hovedstaden RAR Sjælland RAR Fyn RAR Sydjylland RAR
Læs mereSammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom
Sammenhængen mellem sygdom og ledighed med fokus på psykisk sygdom Konference: Beskæftigelse og sundhed 1. Oktober 2015 Jacob Nielsen Arendt Professor KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereAUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8
AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mere