Virksomhedsplan Hummeltofteskolen
|
|
- Egil Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen
2 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Drift Strategi for driftsområdet en visionsfortælling 4.1 Fysisk arbejds- og undervisningsmiljø 4.2 Økonomistyring for sfo, gruppeordning og hovedskole 5. Medarbejdere Strategi for medarbejderområdet en visionsfortælling 5.1 Facilitering af teamsamarbejde 6. Udvikling Strategi for udviklingsområdet en visionsfortælling 6.1 Kreativitet og innovation 6.2 Mangfoldighed og rummelighed 6.3 Indskoling Fælles kompetenceudvikling for lærere og pædagoger Fælles indsats om børn med særlige behov Fælles organisation og mødestruktur 6.4 Pædagogisk Udviklingscenter/Læringscenter 7. Ledelse 6.5 Sundhedspolitik Hummeltofteskolens virksomhedsplan
3 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan I virksomhedsplanen er det muligt at læse om de tiltag, Hummeltofteskolen har fokus på i skoleåret Virksomhedsplanen er tænkt som både et arbejdsredskab for skolebestyrelsen og skolens ledelse og som et informerede materiale til forældre, forvaltning, det politiske system og andre interesserede. Virksomhedsplanen beskriver tiltag, der har til formål at understøtte elevernes faglige og personlige/sociale læringspotentiale. Virksomhedsplanen tager udgangspunkt i Børne- og Fritidsforvaltningens virksomhedsplan i Lyngby- Taarbæk Kommune og er overordnet inddelt i fire indsatsområder: 1. Drift 2. Medarbejdere 3. Udvikling 4. Ledelse Skolebestyrelsen laver løbende erfaringsopsamlinger på de forskellige indsatsområder og orienterer på skolens forældreintra og på hjemmesiden. I slutningen af foretager skolebestyrelsen en evaluering af virksomhedsplanen. Evalueringen vil indgå i skolens evalueringskultur og blive brugt som grundlag for udarbejdelsen af data til kommunens kvalitetsrapport 10. Spørgsmål angående virksomhedsplanen kan rettes til skolens ledelse. Venlig hilsen Bente Kjøgx, skoleleder Hummeltofteskolens virksomhedsplan
4 2. Vision for skole og fritidsordning på Hummeltofteskolen Vi er lokalsamfundets skole, der forholder sig til omverdenens udfordringer og udfordrende til omverdenen. Hummeltofteskolen er et skabende fællesskab, der lægger vægt på udvikling af den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Værdier: Vi understøtter nysgerrighed, undren, initiativ og engagement. Vi er åbne for hinanden og respekterer forskelligheder. Vi arbejder i trygge rammer, der giver mod til forandring. Vi vægter humor og et godt grin. Vi tager følelser og konflikter alvorligt. Vi er i åben dialog. Vi lægger vægt på egen og fælles ansvarlighed. Vi diskuterer til stadighed demokratisk dannelse og adfærd. Profil: Vi er nærværende og troværdige voksne. Vi er en fleksibel og lærende organisation. Vi er et udfordrende og forpligtende fællesskab. Vi arbejder målrettet med pædagogik, undervisning og læring. Vi giver udviklingsmuligheder for den enkelte, i skiftende samarbejdsgrupper og alene. Vi udnytter mulighederne i det grønne lokalområde. Læringssyn: Vi tager udgangspunkt i et alsidigt faglighedsbegreb, hvor der arbejdes med faglighed, tværfaglighed og kompetenceudvikling. Vi udvikler sammenhæng mellem målsætninger, handlinger og evalueringer. Vi anvender skiftende arbejdsformer og undervisningsdifferentiering. Vi aktiverer både den enkelte elev og fællesskabet. Vi understøtter en udvikling både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Vi fremmer æstetisk og kritisk sans. Vi værdsætter praktiske, kreative og musiske udtryksformer. Vi giver eleven indsigt, oplevelser og glæde. Fritidssyn: Vi skaber et inspirerende og omsorgsfuldt fritidsliv. Vi sikrer rummelighed, en respektfuld omgangstone og ansvarlighed. Vi møder barnet med respekt og anerkender dets følelser. Vi bruger det gode humør som basis for trivsel. Vi skaber genkendelighed og traditioner, som giver tryghed. Vi styrker børnenes samarbejde gennem dialog og krav. Vi understøtter barnets individuelle valg i den frie tid. Vi tilbyder en bred vifte af kreative tilbud og udviklende legemuligheder. Organisering: Vi arbejder i: Fleksible fysiske miljøer som ramme for læring og leg. Klasser, der skaber tryghed til at bevæge sig i skiftende faglige og sociale udfordringer. Årgange, der giver udfordringer og nye muligheder på tværs af klasserne. Selvstyrende team, der tilrettelægger undervisningens indhold og organisering, og sikrer videndeling. Fleksible skemaer, der understøtter undervisningen. Et ledelsesteam, der skaber rum og inspiration til at nå visionens mål. /Elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse på Hummeltofteskolen 2003 Hummeltofteskolens virksomhedsplan
5 3. Overordnet strategitænkning For optimalt at understøtte elevernes læring har Hummeltofteskolen de sidste otte år været igennem en gennemgribende forandringsproces - et kvantespring fra en historisk traditionel folkeskole til en teamorganiseret skole med fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og evalueringskultur. Skolens pædagogik og organisering er beskrevet i forskellige politikker, principper, rammer og interne retningslinier. Skolen arbejder stadig under den fem år gamle vision; skolebestyrelsen forestiller sig at udforme ny vision i løbet af nogle år med et mere fokuseret sigte på det nye udviklingsområde kreativitet og innovation. Skolens ledelsesteam har sammen med skolebestyrelsen lagde sidste år en ny strategi for skolens fortsatte udvikling, som primært vægter skolen som en lærende organisation med fokus på at udnytte alle de potentialer, som personalet er i besiddelse af og samtidig få frisat energien med fokus på meningsdannelse, selvskabelse, kreativitet, spontanitet og glæde i praksisfællesskaber. Samtidig lægges der vægt på konsolidering af de mange nye rutiner, som er indført de sidste år. Målet med denne strategi er i sidste ende at styrke og udvikle de pædagogiske processer og understøtte elevernes læring, både faglige og personligt/socialt. I strategitænkningen om den lærende organisation har vi fokus på at skabe: Fælles forståelse og sprog Høj grad af videndeling Fokus på bevidshedsskabende fortællinger som den gode historie. At arbejde med kommunikation og sproget som den skabende kraft via narrativitet. At have fokus på, at det er i relationerne, at fortællingerne og dermed identiteten - skabes. Det er de narrative meningshistorier, som skaber og understøtter livet, samspillet og fællesskabet i organisationen. At dyrke kompetencespejdning på alle niveauer. Anerkendende tilgange (AI) ved værdsættende samtaler, fx ved at forstørre små positive eller vellykkede situationer. Dobbeltlooplæring: Bevidsthed om, hvordan mennesket lærer på alle niveauer, Dialog og coachende samtaler mellem ledelse og personale om ideer. Lidt utraditionelt valgte vi sidste år ud fra hvert område i virksomhedsplanen - drift, medarbejdere, udvikling og ledelse - at være eksemplariske i vores strategitænkning og levere en fortælling som optakt med et visionært snit En visionsfortælling. Disse fire fortællinger er - ligeledes ud fra eksemplarisk tænkning i den lærende organisation - udarbejdet sammen med de relevante aktører og er også i spil i Hummeltofteskolens virksomhedsplan
6 4. Drift En visionsfortælling om driftsområdet: På Hummeltofteskolen er driften præget af velkendte rammer og faste procedurer. Der er effektivitet og klare aftaler mellem lærere/pædagoger, kontorpersonalet, det teknisk/administrative personale og ledelsen. Det fysiske miljø er højt prioriteret, der er meget ryddeligt, alle ting har sin faste plads og stilles altid tilbage efter brug. Hvis materialer, ting eller lokaler går i stykker fungerer aftalekæden, så skaden udbedres med det samme. Dette er med til at sikre, at alle trives godt og passer godt på omgivelserne. Der er ligeledes fokus på, at skolens æstetiske rum prioriteres ved, at der oprettes funktioner, som sikrer, at nogen tager ansvar for udsmykning og oplevelsesrige omgivelser, der taler til alle sanser. Det fysiske undervisningsmiljø udnyttes bedst muligt ud fra de vilkår, skolen har. Der er indrettet små afskærmede arbejdssteder til gruppe- og individuelt arbejde. Lærere og elever er optaget af, at læringsmiljøet tilgodeser elever med forskellige læringsstile. Der eksperimenteres med forskellige indretninger i klasserummet. Økonomi og lønsum styres med overblik. Der er oprettet helt faste procedurer og kvalitetssikring. 4.1 Fysisk arbejds- og undervisningsmiljø Er at skabe et æstetisk og velordnet fysisk arbejds- og undervisningsmiljø. Handleplan Handleplanen i forbindelse med undervisningsmiljøundersøgelsen gennemføres. Lærerne indgår under den pædagogiske dag før skolestart teamaftaler ang. undervisningsmiljøet i relation til skolens rammer for trivsel, herunder fokusering på elevinddragelse. Første skoleuge foregår som en temauge om æstetik. Den overordnede planlægning foregår på årgangen med baggrund i oplæg fra æstetikudvalget. Elever og lærere indretter undervisningsmiljøet i årets tre første almindelige skoledage. Der er fokus på at organisere og skabe æstetiske klasserum og årgangens fællesarealer. Samværsregler aftales i klassen og på årgangen. Ledelsen og skolens tekniske personale sørger for, at skader og reparationer prioriteres og udbedres hurtigst muligt. Sikkerheds- og samarbejdsudvalget laver retningslinjer for: - Procedurer for oprydning og istandsættelse - Æstetik og indkøb af inventar (i samarbejde med udviklingsgruppe om æstetik) Ledelsen og sikkerhedsrådet under elevrådet laver løbende opfølgning på handleplanen i relation til undervisningsmiljøundersøgelsen Lærerne evaluerer indsatsen på et pæd. råd møde i slutningen af med henblik på opfølgning i Hummeltofteskolens virksomhedsplan
7 4. Drift 4.2 Strategisk økonomistyring for sfo, gruppeordning og hovedskole Målet Er at implementere lean-udviklingsarbejdet om strategisk økonomistyring fra herunder principper, grundstrukturen for skolens fælles budget samt OPUS, kommunens nye økonomistyringssystem. Ledelsen og skolens sekretariat arbejder ud fra grundstrukturen med baggrund i det vedtagne årshjul for økonomistyringen samt procedurerne i OPUS. MED-udvalget vedtager retningslinjer for økonomistyring. Ledelsen tager initiativ til at danne et netværk med de omkringliggende skoler med henblik på videndeling og fælles udvikling. Ledelsen og skolebestyrelsen evaluerer om målet er nået i slutningen af med henblik på, om der er opfølgningspunkter i Hummeltofteskolens virksomhedsplan
8 5. En visionsfortælling om medarbejderområdet: 5. Medarbejdere På Hummeltofteskolen oplever medarbejderne, at arbejdet skaber meningsfylde og livfuldhed. Der er en fælles bevidsthed om, at deltagelse og en positiv arbejdsidentitet har stor betydning for udviklingen af kompetencer og dermed også for udførelsen af arbejdet og elevernes læring. Skolens ledelse lytter og sætter rammerne; der er tydelige forventninger og mål med anerkendende feedback. Samtidig er der en fælles viden om, at der findes mange forskellige virkeligheder, og det fordrer en gensidig respekt for hinanden. Alle har en forståelse af, at sproget er med til at skabe den fælles virkelighed derfor er der fokus på dialog og anvendelsen af en ordentlig tone samtidig med, at der er plads til at være forskellige mennesker, der også vægter humoren og et godt grin. Det er vigtigt, at alle bliver anerkendt, set og har sin plads i fællesskabet. Medarbejderne og ledelsen glæder sig sammen over gode historier og succeser. Hummeltofteskolen er en teamorganiseret skole, hvor teamsamarbejdet gennem flere års udviklingsarbejder nu har nået et driftsniveau med fokus på at fastholde det meningsfyldte samtidig med, at teamene i samarbejde med ledelsen effektiviserer og fjerner uønskede tidsrøverne. Det sker ved, at teamkoordinatorerne faciliterer under teammøderne. Det er vigtigt, at alle har en samhørighed og et fællesskab omkring praksis, både i teamene, men også på tværs af teamene. Således er der etableret forskellige tværteam ud fra medarbejdernes egne ønsker, fx ønskefagteam og små udviklingsgrupper. Dette sker både for at understøtte praksisfællesskaber og lysten til at lære nyt og til at eksperimentere. Fællesskabet på tværs af teamene har dermed en øget plads. Der er en høj grad af indflydelse og selvledelse blandt medarbejderne inden for de velkendte rammer, som ledelsen sætter. Dette er med til at forebygge stress, hvilket skolens stresspolitik fordrer. Ledelsen er opmærksom på, at krav og resurser skal være i overensstemmelse med hinanden. 5.1 Facilitering af teamsamarbejde Målet Er at optimere og effektivisere teamsamarbejdet, både i årgangsteam, afdelinger og fagteam. Ledelsen udvikler i samarbejde med teamkoordinatorgruppen nye præciserede rammer for teamsamarbejde. Der etableres afdelingsmøder i alle tre afdelinger. Der etableres fagteam med fokus på kreativitet og innovation, herunder cooperative learning. Hvert fagteam har en tovholder, som rammesætter fagteamets arbejde. Faciliteringen af årgangsteamsamarbejdet fokuserer på innovative processer samt anerkendende og coachende kommunikation. Ledelsen og teamkoordinatorgruppen evaluerer tiltagene i begyndelsen af 2010 med henblik på videreudvikling i det efterfølgende skoleår. Hummeltofteskolens virksomhedsplan
9 En visionsfortælling om udviklingsområdet: 6. Udvikling På Hummeltofteskolen er der en lyst til at udvikle arbejdsområderne sammen med kollegaerne. Evalueringskulturen har været under udvikling i mange år og er nu nået til impelemteringsstadiet. Der er stor fokus på at evalueringer ikke må blive meningsløse og rituelle. Der er intention om, at data kun indhentes, hvis det giver mening, og de bliver anvendt og fulgt op på i dagligdagen. Det betyder, at dialogen om konkrete mål mellem elev/lærer/pædagog og medarbejder/ledelse bliver prioriteret. Ud over det kommunale udviklingsarbejde om elevplaner og undervisningsdifferentiering er ledelse og medarbejdere optaget af, hvordan skoleintra s mange muligheder bedst udnyttes. Samtidig er der en tro på, at kreativitet, innovation og det praktisk/musiske vil få en større betydning i et globaliseret vidensamfund. Derfor er både medarbejdere og ledelse optaget af, hvordan disse faktorer kan indarbejdes i skolens virke. Hummeltofteskolens virksomhedsplan
10 6. Udvikling 6.1 Kreativitet og innovation Er at skabe fælles sprog og viden angående kreativitet og innovation. og igangsætte små konkrete tiltag i undervisningen. Ledelsen planlægger et udviklingsmøde med relevant oplægsholder med fokus på at skabe fælles sprog og viden. På afdelingsmøderne er der fokus på videndeling af innovative undervisningsforløb På teammøderne er der fokus på konkrete tiltag i undervisningen. I teamkoordinatorgruppen arbejdes der med kompetenceudvikling med henblik på facilitering af innovative processer i teamene. Ledelsen og teamkoordinatorgruppen evaluerer tiltagene i begyndelsen af 2010 med henblik på videreudvikling i det efterfølgende skoleår Mangfoldighed og rummelighed En overordnet målsætning: Er at koble og sammentænke alle de mange delelementer, som allerede er i spil på Hummeltofteskolen ang. børn i vanskeligheder og evalueringskulturen: Undervisningsdifferentiering, målfastsættelse, elevplaner, portfolio, TEACH-pædagogik, klasseledelse og cooperative learning. Det vil i ske i alle relevante fora. Nyt mål: Er at introducere og igangsætte arbejdet med LP-modellen som redskab i årgansteamene, sfoafdelingerne og i specialundervisningen. Vi igangsætter et kompetenceudviklingsforløb over tre år initieret af Lyngby-Taarbæk Kommune. En tovholder fra hvert årgangsteam samt et antal specialundervisningslærere deltager i en 40 timers kursus om LP-modellen i kommunalt regi. Tovholderne iværksætter LP-modellen i teamene og specialundervisningen løbende hen over skoleåret. En koordinator deltager i kommunens netværk. Arbejdet med LP-modellen evalueres løbende i kommunalt regi og i skolens specialundervisningsteam. Derudover slutevalueres hele forløbet efter tre år. Hummeltofteskolens virksomhedsplan
11 6. Udvikling 6.3 Indskoling Fælles kompetenceudvikling for lærere og pædagoger Det er et langsigtet mål, at lærere og pædagoger udvikler fælles kompetencer. Vi igangsætter kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger i indskolingen om: LP-model. Det brede og alsidige læringsbegreb: Barneinitieret læring Vokseninitieret læring Dialoginitieret læring Overgange i barnets hverdag, kvalitet, værdi, Ledelsen og de involverede pædagoger og lærere evaluerer arbejdet med LP-model i slutningen af Ledelsen og pædagoger og lærere i indskolingen evaluerer kompetenceudviklingsforløbet i slutningen af med henblik på det videre arbejde i Hummeltofteskolens virksomhedsplan
12 6. Udvikling 6.3 Indskoling Fælles indsats om børn med særlige behov Målet er at skabe en fælles indsats om børn med særlige behov i indskolingen. Vi formulerer retningslinjer for den fælles indsats. Vi afsætter i budgettet ressourcer til etableringen og driften af en lektiecafé. Vi igangsætter et kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger i indskolingen. LP-model Det brede og alsidige læringsbegreb: Barneinitieret læring Vokseninitieret læring Dialoginitieret læring Evalueringskultur Ledelsen evaluerer tiltagene i slutningen af sammen med involverede parter med henblik på justeringer i Indskoling Fælles organisation og mødestruktur Er at skabe en fælles organisation af lærere og pædagoger i indskolingen og udvikle en mødestruktur, så den afspejler den fælles indsats. Ledelsen udvikler en model for en ny organisation, hvor pædagoger samarbejder med lærere i undervisningen i børnehaveklassen til 3. klasse. Ledelsen mål- og rammesætter teamsamarbejdet. MED-udvalget justerer retningslinjer for samarbejde mellem skole og SFO så de er i overensstemmelse med mål for fælles indsats. Ledelsen igangsætter en justering af og udvikling af skolehjemsamarbejdet. Ledelsen igangsætter en justering af den nuværende mødestruktur. Der indføres nye møder i årsplanen. Ledelsen evaluerer tiltagene i slutningen af sammen med involverede parter med henblik på justeringer i Hummeltofteskolens virksomhedsplan
13 6. Udvikling 6.4 Læringscentret Er at rammesætte og igangsætte det nye team omkring skolens Læringscenter. Ledelsen faciliterer i skoleårets begyndelse en konstituering af det nye team i Læringscentret, der består af det tidligere IT-team og skolebiblioteksteamet. Læringscenteret får fælles fysiske rammer. Gangarealet skal inddrages, således at data og bibliotek smelter sammen. Der oprettes et netværk bestående af Læringscentret og de faglige vejledere. Ledelsen deltager i møderne. Læringscentrets fælles udviklingsfokus er at indføre vandrejournaler kaldet Log-it i alle klasser på baggrund af skolen medieplan. IT-vejlederne holder kurser i teamene og workshops i Læirngscentret om kommunikationsmuligheder i elevintra og forældreintra. Der udpeges en tovholder i Læringscentret, som har fokus på activboard som pædagogisk værktøj i undervisningen. Skolens ledelse og tovholderen igangsætter derudover et kompetenceudviklingsforløb for relevante dele af personalegruppen. Fokus på materialevalg i fællesskab i Læringscentret. Læringscenterteamet meldes på fælles relevante kurser. Ledelsen holder teamsamtaler med Læringscentret to gange om året. "IT" indføjes som en obligatorisk bjælke i periodeplanerne. "IT" lægges ind i skolen udviklings- og teamsamtaler som et fokuspunkt. Ledelsen og læringscentret evaluerer i slutningen af om målet en nået, og handleplanspunkterne har bidraget kvalitativt til skolens læringsmiljø. 6.5 Sundhedspolitik Er at udforme en plan for og påbegynde en proces med at skabe en sundhedspolitik for Hummeltofteskolen. Arbejdsgruppen nedsættes i begyndelsen af bestående af skolebestyrelsesrepræsentanter, interesserede forældre, lærere, pædagoger, elevrådsrepræsentanter, ledelse og evt. repræsentanter for sundhedspersonalet og det tekniske personale. Arbejdsgruppen laver som det første et oplæg til en mad- og måltidspolitik, et tværkommunalt tiltag i hele Lyngby-Taarbæk Kommune. Politikken sendes til høring i bestyrelse, alle relevante personalegrupper og elevrådet. Arbejdet forventes afsluttet i slutningen i 09. Arbejdsgruppen sætter rammerne op for en udviklingsproces, der omhandler hele sundhedspolitikken, og som skal behandles i bestyrelsen og alle andre relevante fora med henblik på at kunne begynde en implementeringsfase fra Arbejdsgruppen laver en midtvejsstatus i foråret 10 om, hvorvidt planen skal justeres. Skolebestyrelsen evaluerer mad- og måltidspoltikken og de tilhørende handleplaner i skoleåret Hummeltofteskolens virksomhedsplan
14 7. Ledelse 7. Ledelse Er at udvikle og skabe mere tid til pædagogisk ledelse ved at uddelegere arbejds- og ansvarsopgaver. Målet er opstillet under det kommunale ledelsesudviklingsforløb i med følgende delmål: 1. Udvikle fælles sprog om centrale ledelsesbegreber 2. Prioritering af ledelsesopgaver 3. Klarhed over de forskellige ansvars- og arbejdsopgaver 4. Klarhed over arbejdsprocedurer 5. Udnyttelse af de forskellige lederes kompetencer 6. Højere grad af selvledelse blandt personalet 7. Afskaffelse af opgaver Vi mål- og rammesætter ledelsessamarbejdet gennem forventningsformuleringer (ansvar, muligheder, råderum, ressourcer, intensitetsgrad og etik). Ledelsen justerer oversigten over arbejds- og ansvarsopgaver. Udarbejdelse af ledelsesgrundlag. Ledelsen evaluerer tiltagene i slutningen af med henblik på videreudvikling i Hummeltofteskolens virksomhedsplan
Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009
Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan 08-09 2. Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Drift Strategi for
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereVirksomhedsplan Hummeltofteskolen 2010-2011
Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2010-2011 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan 10-11 2. Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Visionsfortælling
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereVirksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008
Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til 2. Hummeltofteskolens vision 3. Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder: 3.1 Overgange mellem tilbud Samarbejde
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen
Udviklingskontrakt 2016 for Dagtilbud Højvangen 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereRathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau
Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereKvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.
Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereKristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013
Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2016-2017
Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet
Læs mere- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereVision 2010 Vindinge Skole
Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereUDDANNELSESPLAN for praktikken pa
UDDANNELSESPLAN for praktikken pa Gl. Lindholm Skole Grundoplysninger: Gl. Lindholm Skole Lindholmsvej 65, 9400 Nørresundby 96321732 gllindholm-skole@aalborg.dk www.gllindholm-skole.dk Kultur og særkende
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder
! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereVirksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07
1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereVores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.
Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereUddannelsesplan for 1. og 2. årgang
Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang 1 Indhold Vigtige oplysninger... 3 Velkomst... 4 Beskrivelse af Virupskolen... 4 Virupskolens vision... 5 Psykisk arbejdsmiljø... 5 It... 6 Studerende på Virupskolen...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereMål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger
Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereKong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereVirksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009
Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereHolstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen
Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej 19. 4450 Jyderup. Ca.52. 5 12 år. Kl. 6.30 8.
PAU-studerende PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE den pædagogiske assistentuddannelse Buerup Skole og SFO BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Praktikstedets navn Adresse Postnr. og by. Tlf.nr. Mail- adresse. Hjemmeside.
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mere