Disposition. Orientering om budget for MED-systemet

Transkript

1 Disposition Resultatopgørelse for (budgetforudsætninger) Økonomiske styringsmål Indkomstoverførsler (refusionsomlægning) Budgetmateriale m.m. Omprioriteringspulje Nøgletal Scenarier for budget Handlemuligheder Tidsplan for det videre arbejde 1

2 Budgetforudsætninger i basisbudget Følgende er indregnet: KL s pris og lønudvikling Demografi Byrådsbeslutninger (herunder de i B2015 besluttede rammereduktioner for 2016 og frem) Nyt skøn over indkomstoverførsler baseret på KL s skøn og egne regnskabserfaringer Konsekvens af regeringsaftalen bl.a. er der indregnet et omprioriteringsbidrag på 1,1% i 2017 stigende til 3,3% i

3 Resultatopgørelse kommunens samlede økonomi i en tabel Mio. kr., løbende priser Skatter , , , ,6 Tilskud og udligning , , , ,8 Skatter og tilskud i alt , , , ,4 Serviceudgifter 3.834, , , ,8 Indkomstoverførsler m.m , , , ,3 Driftsudgifter i alt 5.799, , , ,1 Renter 23,0 23,8 24,1 22,6 Resultat af ordinær drift -164,5-30,2-21,2-13,7 Skattefinansieret anlæg i alt 150,8 91,7 102,4 107,4 Resultat af ordinær drift og anlæg -13,7 61,5 81,3 93,8 NB : Minus angiver indtægter, plus angiver udgifter. 3

4 Serviceudgifter i forhold til serviceramme fra KL Mio. kr. Servicebudget ,6 KL s tekniske fremskrivning 3.860,8 Forskel -26,2 Vi ligger 26 mio. kr. under servicerammen (inkl. teknisk servicerammebuffer på 1%) Hovedårsagen er rammereduktionen i 2016 (vedtaget i budget ) 4

5 Kassebeholdning forventet udvikling i gennemsnitlig kasse Gennemsnit for hele perioden er på 186 mio. kr. 5

7 Økonomiske styringsmål Er målene indfriet? Mio. kr. Ordinær drift (gennemsnitligt overskud) Overordne de mål 150 Budget Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau Gennemsnitlig kassebeholdning Skattefinansieret gæld Gns Skal falde i perioden

8 Målsætning vedr. anlæg KL s trafiklysnøgletal (kr. pr. indb) Skattefinansieret bruttoanlægsniveau ex ældreboliger i R 12 R 14 (2015 PL): Bund 10: Top 10: Herlev Fredericia Randers Brønderslev Struer Odder Ringsted Aalborg Jammerbugt Glostrup Landsgn Albertslund Hørsholm Egedal Ærø Gentofte Allerød Billund København Læsø Samsø

9 Skattefinansieret gæld Udvikling Relativt højt niveau for gælden i udgangspunktet Lidt over landsgennemsnit, men den af 6-byerne med klart højeste niveau (R2014, ex. ældreboliger): Kommune Kr./indbygger Kommune Kr./indbygger Randers Esbjerg Aarhus Odense Aalborg København Budgetteret med fuld udnyttelse af automatisk låneadgang Afdrag overstiger ny låntagning i budgettet derfor er målsætning opfyldt 9

11 Afvigelser i forhold til budget Indkomstoverførsler Mio. kr Indkomstoverførsler 45,2 57,7 70,1 Forsikrede ledige 0,3 0,0-0,3 Indtægter fra den centrale refusionsordning -0,8-0,8-0,8 Aktivitetsbestemt medfinansiering 0,2 0,3 0,3 I alt 44,8 57,1 69,2 Overgangsordninger -30,4-28,9-29,9 I alt 14,4 28,3 39,3 Merudgifterne på indkomstoverførsler vedrører primært: Sygedagpenge/jobafklaring Førtidspension Fleksjob 11

12 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet (I) Ny model afhænger alene af tid på forsørgelse: Samlet varighed i offentlig forsørgelse Refusionssats Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Trin 3: uge 80 pct. 40 pct. 30 pct. Trin 4: Over 52 uger 20 pct. En borges anciennitet på refusionstrappen nulstilles, når borgeren sammenlagt har haft ét år udenfor offentlig forsørgelse de seneste 3 år Ikrafttrædelse 4. januar 2016 Den nye refusionsmodel træder i kraft 4. januar Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire refusionstrin, på baggrund af borgernes hidtidige varighed i offentlig forsørgelse siden 1. juli

13 Afvigelser i forhold til budget Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet (II) Kun nye tilkendelser af FØP og fleksjob er omfattet Alle forsørgelsesydelser vil være omfattet af de nye refusionsregler. For fleksjob og førtidspension vil de nye regler alene omfatte tilkendelser efter 1. juli Overgangsordninger i forbindelse med refusionsomlægningen Formålet er at undgå for store udsving mellem kommunerne. Der er to overgangsordninger: En initial tilpasning af udligningssystemet i 2016 og Et overgangstilskud således at et af ministeriet beregnet tab højst bliver 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i

15 Oversigt over budgetmateriale Følgende notater indgår i budgetmaterialet: Overordnede rammer og scenarier for budget Basisbudget Indtægtssiden i basisbudget Indkomstoverførsler i basisbudget Omprioriteringspulje til Oversigt over sager henvist til budgetforhandlingerne mv. Bilagssamlinger vedr. prioriterede ønsker fra udvalgene 15

16 Yderligere budgetmateriale Til hvert bevillingsområde er der udarbejdet budgetskemaer, der indeholder følgende: 1. Beskrivelse af området 2. Budgetmål 2016 herunder 1. generation af effektmål som besluttet ved budgetproceduren for Tal og forudsætninger 4. Nøgletal, takster m.m. Budgetnotater, budgetskemaer samt investeringsoversigt findes på: Broen : Økonomi, indkøb og skader/budget/budget 2016 Randers.dk: Om kommunen/økonomi/budget/budget

18 Omprioriteringspulje til budget Resultat af direktionens gennemgang Forslag til mulig omprioritering på 26,4 mio. kr. Heraf er 14,1 mio. kr. forudsat anvendt som generel finansiering i budgetforslaget De resterende 12,3 mio. kr. kan anvendes som en råderumspulje til evt. omprioritering 18

20 Nøgletal på udvalgte områder Dagtilbudsområdet 20

21 Nøgletal på udvalgte områder Skoleområdet 21

22 Nøgletal på udvalgte områder Familieforanstaltninger 22

23 Nøgletal på udvalgte områder Handicapområdet 23

24 Nøgletal på udvalgte områder Ældreområdet 24

25 Udgifter til administration Kr. pr. indbygger i 2014 (regnskabsmetoden) Kr. pr. indb Randers Hele landet Forskel Kilde: KL s Kommunalstatistiske Meddelelser 2015, tabel 6.2, funktion 6.45 Randers ligger 3. lavest blandt de 98 kommuner. Vi ligger godt 100 mio. kr. lavere end landsgennemsnittet 25

27 Grundlaget for budgetlægningen Fælles forståelse videreført i proceduren for B 2016 Rammereduktion på 1% i 2015 og 1% mere i 2016 og derefter ingen yderligere reduktioner - forudsat at der ikke sker en markant forværring af de grundlæggende økonomiske vilkår. Den gennemsnitlige kassebeholdning over de 4 år skal være 185 mio. kr. Gennemsnittet i det sidste år skal være 140 mio. kr. Bygger på 4 årigt perspektiv for hele budgetperioden 27

28 De økonomiske rammevilkår (opsummering) Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og KL: o Isoleret set fornuftig for 2016 o Ændrer markant på rammevilkårene i 2017 og frem Ikke positive bevægelser i økonomien som kan opveje dette: o skatter, tilskud og udligning merindtægter ( men) o Indkomstoverførsler merudgifter o Kassebeholdningen peger nedad o byrådets øvrige økonomiske målsætninger (anlæg/driftsoverskud) 28

29 Scenarier for den videre budgetlægning To væsentlige emner: Håndtering af regeringens omprioriteringsbidrag et anliggende i alle kommuner Målsætningen for anlægsniveauet ikke mindst en udfordring i Randers Kommune 29

30 Scenarier for den videre budgetlægning Hvad skal anlægsniveauet være? Med de røde blokke bliver gennemsnittet 150 mio. kr. i

31 Sammenligning af scenarier Scenarie Forbrug af opsparing Omprioriterings bidrag Gns anlægsniveau i % % % 1,1-3,3 % % 1,1-3,3 % % 1,8-4,1 %

32 Scenarie 1 Fuld realisering af udskudt forbrug Udviklingen i overførslerne mellem årene (drift og anlæg) Mio. kr., løbende priser Drift 42,5 96,2 53,7 110,5 140,8 Skattefinansieret anlæg i alt 53,0 112,7 115,2 137,7 175,0 I alt 95,5 208,9 168,9 248,2 315,8 32

33 Scenarie 1 Fuld realisering af udskudt forbrug 33

34 Scenarie 1 og 3 (basisbudget) 34

35 Scenarie 2 (uden omprioriteringsbidrag) og senarie 3 (basisbudget) 35

36 Scenarie 4 og 5 (med og uden finansiering af øget anlæg) 36

37 Alle scenarier udvikling i øvrige måltal Mio. kr. Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5 Ordinær drift (gennemsnitligt overskud, minus = overskud) Gennemsnitlig skattefinansieret bruttoanlægsniveau Gælden skal falde (ens i alle scenarier) Ja Ja Ja Ja Ja Vedr. ordinær drift: Et beskedent overskud på den ordinære drift er udtryk for en strukturel ubalance, som på sigt ikke er holdbar!! 37

39 Metoder til at skabe/fastholde balance i økonomien Reduktioner på udgiftssiden Forøgelse af indtægter Sammenfatning 39

40 Gennemførelse på én gang: Tidsdimensionen Fordele: Organisatorisk fokus, hårdt men lys på den anden side, tilbageførsler udover det forventede kan bidrage til forbedringer i kommende år (nødvendigt med afvikling af hele funktioner/opgaver/services) Ulemper: Sparekravet er stort og bygger ovenpå tidligere runder. Realistisk hvis der kommer (betydeligt) tilbageløb? Trinvis: Fordele: Tid til at forberede forslag, udmøntning kan tage højde for tilbageløb, forslag som ikke anvendes kan videreføres til brug for næste trin Ulemper: Ikke samme grad af nødvendighed, de store forslag bliver sværere 40

41 Prioriteringskatalog (budget 2013) Et katalog med konkrete spareforslag Der skal være valgmuligheder: o Katalog der overstiger behovet o Eller tro på tilbageløb til at fjerne forslag Forslagene indgår i de politiske drøftelser efter sommerferien (i givet fald til B2017) Fordele: Der foretages en klar politisk prioritering, og det er muligt at skævdele mellem udvalg/områder Ulemper: Der skabes unødvendig usikkerhed fordi, der udarbejdes flere forslag end, der reelt er brug for. 41

42 Indarbejde effektiviseringer (budget 2014) Baseres på analysearbejde Herefter udvælges områder, hvor der er et effektiviseringspotentiale Potentialet indarbejdes i basisbudget og godkendes i forbindelse med de politiske forhandlinger. Hvis et effektiviseringsforslag udgår, skal der indarbejdes et nyt med samme økonomiske potentiale. Fordele: Gennemarbejdede forslag, bedre tid til udmøntning og mindre usikkerhed. Ulempe: Efterhånden svært at finde rene effektiviseringer. Tøven når forslagene skal effektueres 42

43 Rammereduktioner (budget 2015 og igen 2016) Kommunens serviceudgifter nedskrives med en given procentsats (intern fordelingsnøgle som udgangspunkt andel af serviceudgifter) Det er så op til de enkelte aftaleenheder at udmønte de reducerede beløb. o Blev i 2015 kombineret med øgede frihedsgrader Fordele: Alle områder kommer i spil, og må tænke i effektiviseringer og nye løsninger tilpasset området. Ulemper: Manglende politisk involvering og udgangspunktet er uden skævdeling 43

44 Forøgelse af indtægter Kommende års økonomiaftaler en mere optimistisk tilgang Skattestigninger Randers har forholdsvis høje procenter. Sanktionslovgivning reducerer provenuet Partnerskabsaftaler, strategiske alliancer og offentligprivat samarbejde. Typisk et redskab til brug for udvikling og ikke til drift Tilflytning af borgere analyser viser normalt overskud ved tilflytning. Overdreven optimisme giver bagslag året efter. Forøget salg af jord/ejendomme Overdreven optimisme giver bagslag året efter. Grundsalg til erhverv lige revurderet nedad! 44

45 Sammenfatning Hvad kan man gøre? Basisbudgettet bygger på en økonomi der opfylder målene fra B 2015/Fælles forståelse o Forudsætter besparelse på 1,1% fra 2017 stigende til 3,3% i 2019 og frem Hvis anlægsmål på 150 mio. kr. skal opfyldes o Yderligere rammebesparelse på 0,8 % fra 2017 og frem De centrale spørgsmål er herefter: 45

46 Sammenfatning Hvad kan man gøre? 1. Skal målet for 150 mio. kr. anlæg p.a opfyldes? 2. Hvordan skal reduktionen som modsvarer regeringsaftale (og evt. anlæg) indregnes? Sparekatalog Effektiviseringskrav Rammereduktioner. Reduktionsmetode skal fastlægges i de videre budgetdrøftelser og/eller i budgetproceduren for Hvordan skal eventuelle tilbageløb håndteres? Med forhåndsaftaler Ved budgetlægningen? Tilbageløbsmetode kan evt. afklares i de videre budgetdrøftelser eller i budgetproceduren for eller ved budgetlægningen for B

48 Tidsplan for det videre budgetarbejde Dato Aktivitet 27. august Byrådets budgetseminar Orienteringsmøde 28. august kl Deltagelse af formænd, næstformænd i MED-systemet samt diverse råd 28. august 10. september 31. august 7. september Høringsperiode Høring af MED-systemet, brugerbestyrelser og råd Høringssvar sendes til : budgetkontor@randers.dk Byrådet Stillingtagen til eventuel ansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. skatteforhøjelse (jf beslutningsforslag fra Kasper Fuhr Christensen) Fællesmøde mellem økonomiudvalg og hovedudvalget 48

49 Tidsplan for det videre budgetarbejde (fortsat) 7. september 14. september Økonomiudvalget 1. behandling af budget Byrådet 1. behandling af budget september Politiske forhandlinger om budget Det indgåede budgetforlig offentliggøres på kommunens hjemmeside sammen med eventuelle mindretalsaftaler og udtalelser fra byrådets partier/lister 23. september kl oktober 8. oktober Byrådet Frist for fremsendelse af politiske ændringsforslag samt frist for tekniske korrektioner Økonomiudvalget 2. behandling af budget Byrådet 2. behandling af budget