Hvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser?

Transkript

1 Hvordan understøtte undersøgende og kundskabsudviklende skriveprocesser? Konference om Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Ellen Krogh

2 Disposition for workshop 1. Oplæg minutter 2. Summe to-tre 10 minutter ud fra tre diskussionsspørgsmål 3. Plenum hvor vi søger at nå rundt om de tre spørgsmål 2

3 Skrivning i reform 2017 Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes elevtid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Der skal løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med studieretningsprojektet (SRP). ( ) I hhx og htx afskaffes SRP, og i stedet indføres et studieområdeprojekt (SOP) som led i en nytænkning af studieområdet. I stx, hhx og htx skal der være obligatoriske forløb i dansk med fokus på skriftlighed gennem hele gymnasieforløbet. De obligatoriske forløb skal både indeholde træning i at skrive større sammenhængende tekster og målrettet sprogtræning. På den måde rustes eleverne bedre til at skrive studieretningsprojektet/studieområdeprojektet og opnår generelt bedre formuleringsevner. Der er ( ) behov for en større indsats omkring skriftligheden i overgangen til de gymnasiale uddannelser og at udvikle en progression for træningen af de skriftlige kompetencer henover de tre år, så det sikres at eleverne opnår stærke skriftlige kompetencer og rustes til videre uddannelse og i et fremtidigt job. Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser juni

4 Analysebegreber for akademisk skrivning Set som studiefærdighed individuelle, kognitive dimensioner af skrivning. Fokus på beherskelse af grammatisk og formel kundskab samt instrumentelle færdigheder uafhængigt af faglig sammenhæng og indhold. Set som faglig socialisering sociale og fagkulturelle dimensioner af skrivning. Fokus på indføring i fagkultur, tilegnelse af de måder hvorpå der tales, skrives, tænkes og anvendes literacy i et givet fagfællesskab. Set som academic literacies sociale, fagkulturelle og institutionelle dimensioner. Fokus på erfaringer med skrivning som erkendelse og identitetsskabelse men også på kritisk indsigt i magtfulde diskurser om skrivning og hvad der tæller hvor og hvornår. (Lea & Street 1998) 4

5 Kronotopiske forestillinger om skrivning Kronotoper kombinationer af forestillinger om tid og sted/rum der er bærere af bestemte værdier (Bakhtin 1981, Schryer 2002) To kulturelle grundfortællinger (kronotoper) om skrivning Den ensomme skriver/forfatter på loftskammeret Skrivning som konversation Kronotopen om skrivning i skolen: Læreren drivkraft og bedømmer, skrivning usynlig, men teksten har eksistens som magisk spejl for bedømmelse af intelligens, viden, indsats mv. Kronotopen om skrivning i akademia: forfatteren frembringer ny viden gennem opdagende skriveprocesser; tekster designes for at skabe forandringer og ny forståelse. Kronotoper former vores forestillinger så vi ikke kan se det der er uden for kronotopen. 5

6 De store formater på Østgymnasiet Analyseret som academic literacies og kronotoper: Skoleskrivekulturen abonnerede på skrivning som studiefærdighed og positionerede elevskriverne som studerende in spe. (Kursus i standardformatet for store opgaver, herunder arbejde ud fra problemformulering og bloomsk progression. Understøttes i formelle skriftlige instruktioner til hver opgave). De lærerfaglige skrivekulturer i dansk og historie integrerede problemløst standardformatet som genreramme for fagligt undersøgende opgaver. De lærerfaglige skrivekulturer i studieretningsfagene biotek, mat, fys abonnerede på en faglig socialiseringsdiskurs og positionerede skriverne som elever der skulle løse en særligt krævende flerfaglig opgave. Standardformatet blev oversat til det naturvidenskabelige rapportformat. (Problemformulering opgave, og begrebssættet redegøre, analysere, vurdere blev bygget sammen med beskrive, forklare ) Eleverne aflæste begivenhederne ud fra kronotopen om skrivning i skolen og indrettede sig. I studieretningsprojektet afgav både Jens og Sofia beslutningsretten om emne og problemformulering til lærerne. 6

7 To skriverprofiler, biotek, stx JENS Skarpt skel mellem skolen og fritiden som er opfyldt af sport (fodbold) og fritidsarbejde. Fritiden er lyst- og identitetsbærende. Skrivning er forbundet med skolearbejde og tvang. Kronotopen om skrivning i skolen dominerer. Men: værdsætter matematik og naturvidenskabelige fag hvor opgaveskrivning er kollaborativ. Holder også af kreative opgaver i sprogfag og dansk, særligt når de indebærer kollaborativt arbejde. Skolens værdi er knyttet til kroppens her og nu, det sociale og relationelle. SOFIA Præstationsorienteret, ambitiøs (elitesvømmer). Identificerer sig med skolen som uddannelsesprojekt. Kronotopen om skrivning i skolen dominerer. Men: interesserer sig meget for skrivning, særligt det formgivende og kreative. Kritisk overgang fra folkeskolens danskfag, men genvinder genrekontrol i faget og gør kreative, epistemiske erfaringer med tekstanalyse. Finder ikke tilsvarende produktive genreudfordringer i de naturvidenskabelige fags kollaborative skrivning. 7

8 Jens skrive(r)udvikling i de store formater Forbinder den selvregulerede skrivning uden for skolens regi med fritid og lyst (som at campere derhjemme; skriver på det jeg har lige har lyst til at skrive om). Gør epistemiske erfaringer i historieopgaven, men tolker den ind i kronotopen om skrivning i skolen (det er jo bare en opgave i gymnasiet, tror jeg). Har en frustrerende erfaring med studieretningsopgaven, men ser den bare som en ikke særligt vellykket skoleopgave. Skriver srp i biotek og mat om populationsdynamiske modeller. Matematikken er en dramatisk udfordring, en kamp om at forstå, men den står også tilbage som en sejr og den mest betydningsfulde epistemiske erfaring (Men jeg synes først det var til allersidst jeg forstod det, sådan klokken nul fem om morgenen den dag vi skulle aflevere, det var så åndssvagt). Kronotopen om skrivning i akademia: det slidsomme skrive- og tænkearbejde bærer lønnen i sig selv. Emergerende mønster: glimt ud over skolens tid og rum til en mulig fremtid der indebærer denne type aktivitet. Voksende genresikkerhed (srp). En personlig ejerstemme. Et emergerende mønster fra historieopgaven via kreative opgaveerfaringer til srp? 8

9 Sofias skrive(r)udvikling i de store formater Tema: spring, tilbageslag og konfliktende erfaringer Danskopgaven: Ønsker at præstere i ny genre; vælger primært efter at det er en indholdsmæssigt kendt (AT) og derfor nem opgave. Udvider sit genrerepertoire (den fagligt akademiske opgave). Men opgaven er alligevel ikke personligt tilfredsstillende (det var ikke fordi jeg fandt ud af så meget jeg ikke vidste i forvejen). Studieretningsopgaven (mat/fys) viser sig omvendt at være så svær at det at gøre sig umage ikke slår til. Hun kan ikke præstere tilfredsstillende (den har været så svær så det er ikke sådan et boost at have lavet den på samme måde som dansk-historie-opgaven). Ser i udgangspunktet srp som en skoleopgave, et antal sider der skal skrives. Men en større udfordring end forventet (Man skulle virkelig sætte sig ind i tingene, man skulle ikke bare skrive for at skrive). Gør epistemiske erfaringer, ny vigtig kundskab gennem selvfundet forskningsartikel (Det synes jeg var noget af det mest spændende, også fordi der er ikke så mange der ved at [Klamydia] kan medføre infertilitet). Udfordres også sprogligt-kreativt (engelske tekster). Men har kriseagtigt og uforklarligt svært ved at tage sig sammen i den lange skriveperiode. Sofias opgave mere uegal som tekst end danskopgaven. Et begyndende sammenbrud af en dominerende præstationsorientering (emergerende mønster)? 9

10 Didaktiske rammer for undersøgende skrivning Æstetiske, formgivende processer. Arbejde med at bringe sprog og andre semiotiske ressourcer til at sige det man ønsker at sige. Skriveprocesser jf. distinktionen mellem udforskende skrivning og præsentationsskrivning. At gøre erfaringer med skriveprocesser hvor kampen med stoffet og formen kan udfolde sig uden at forurenes af præstationsorientering. Undersøgende skriveopgaver jf. distinktionen mellem undersøgende og dokumenterende skrivning. Skrivning hvor responsen retter sig mod hvad eleverne finder ud af, og hvordan de gør det. Og som kommunikeres til og diskuteres med kammerater. Skrivedidaktiske tilrettelæggelser som understøtter en undersøgende tilgang: stilladsering der gør det muligt for elever at skrive gode opgaver på et fagligt udfordrende niveau. Organiseringer af kollaborative arbejdsprocesser der understøtter undersøgelse og refleksion. De store formater som genrepraktik. 10

11 Oplæg til diskussion 1. Er Jens og Sofias skriverhistorier genkendelige? Har I selv erfaringer med elever der bryder ud af kronotopen om skoleskrivning og aktualiserer elementer af en anden grundfortælling hvor skriveprocessen har opdagende karakter, og hvor der er en stolthed over de fund og erkendelser de har gjort? 2. Hvordan ser I de didaktiske muligheder for reel progression i arbejdet med de store formater og andre undersøgende opgaver? Hvad skal der til? Kan studiefærdighedsdiskursen være et synligt spor i opgaveprogressionen, samtidig med at opgaverne også aktualiseres som socialisering og identitetsbærende erkendelsesprocesser? 3. Er opstillingen af didaktiske rammer for undersøgende skrivning didaktisk anvendelig? Kan den suppleres og uddybes? 11