Ballerup Kommune. Spildevandsplan

Transkript

1 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

2 Indhld 1. Indledning Krt m spildevandsplanen Målsætninger Spildevandsplanens vedtagelse 7 2. Lv- g plangrundlag Plangrundlag Statens planer Kmmuneplan g lkalplan Klimatilpasningsplan & Handleplan fr klimatilpasning Vandfrsyningsplan g indsatsplaner fr grundvand Lvgrundlag Vandsektrlven Miljøbeskyttelseslven Spildevandsbekendtgørelsen Lv m vandplanlægning g Miljømålslven Miljømålsbekendtgørelsen Indsatsprgrambekendtgørelsen Lv m miljøvurdering af planer g prgrammer Lv m betalingsregler fr frsyningsselskaber mv Medfinansieringsbekendtgørelsen Harrestrup Å-samarbejdet g andre tværkmmunale aftaler Landvæsenskmmissinskendelser (LVK) Renseanlæg - Status g plan BIOFOS Måløv Rens Vandspejlet Klakmråde Klak- g anlægsstatus Klaksystem Klakmråder Frsyning Ballerup g private spildevandslaug Det åbne land Medfinansieringsprjekt Klnihaverne Plan fr klakmrådet Samarbejdsmøde g Frsyningsaftale Klaksystem Klakmråder Private spildevandslaug Det åbne land Medfinansieringsprjekter Eksprpriatin Frventet tidsplan fr udbygning af frsyningsnettet mv. 34 side 2 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

3 5. Plan fr det åbne land Eksempler på rensemetder i det åbne land g deres renseklasse Påbud m frbedret spildevandsrensning Påbud m frbedret spildevandsrensning pga. af uhygiejniske frhld Frmalia vedr. påbud g tilbud m kntraktligt medlemskab Grundejerens muligheder Hjælperdning ved påbud m frbedret spildevandsrensning eller tilslutning til klak Afdragsrdning Henstand Indsatser i planperiden Administrativ praksis g retningslinjer fr myndighedsudøvelsen Ansvar g pgavefrdeling fr spildevandshåndtering i kmmunen Kmmunens ansvar Frsyningens ansvar Grundejernes ansvar Ejerskab af klakledninger, anlæg mv Overtagelse af private spildevandslaug Grænsen mellem frsyning g privat klak Renvering g nyanlæg i fællesmråderne Separatklakering af fællesklakmråderne ansvar g pligt Frsyningsselskabets spildevandsanlæg på private arealer Tilslutningspligt- g ret Delvis udtræden Hel udtræden Generhvervelse af tilslutningsret til Frsyningens klaksystem Opkrævning af tilslutningsbidrag g vandafledningsbidrag Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag g udtræden af klakfrsyning Generelt vedr. tilslutnings-, udlednings- g nedsivningstilladelser Autriseret klakmester g afløbstegninger Byggemdning Tilslutningstilladelse fr brgere Tilslutningstilladelse fr virksmheder Lvlig tilslutning af dræn g kælderskakte på klaksystemet Fejltilslutning Nedsivningstilladelse Udledningstilladelse Regnvand Vejvand g p-pladser Regnvandshåndtering Mulighedskrt Dimensinering af afløbssystem, klimafaktr Serviceniveau Befæstelsesgrad g afløbskefficient Tømningsrdninger Køkkenkværne Referenceliste Bilagsliste 77 Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 3

4 side 4 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

5 Indledning 1 Denne Spildevandsplan pdaterer spildevandsmrådet fysisk g juridisk fra 2003 til i dag g beskriver planerne på mrådet fr Ballerup Kmmune. Siden sidste spildevandsplan er der sket flere væsentlige ændringer på spildevandsmrådet, blandt andet er drift g myndighed på spildevandsmrådet blevet adskilt, hvilket har ført til, at Ballerup Kmmune dannede frsyningsselskabet Frsyning Ballerup. Krt kan siges, at Frsyning Ballerup har vertaget ejerskab g drift af de tidligere ffentlige klakledninger (det almene klaksystem). Frsyning Ballerup dækker ver flere selskaber, sm beskrevet i afsnit 7.1.2, men vil blive benævnt sådan eller blt Frsyningen, sm dækkende fr frsyningsselskabet. Baggrunden fr udskillelsen er beskrevet i afsnit Ballerup Kmmune er frsat ansvarlig fr planlægningen på spildevandsmrådet, g er samtidig myndighed på spildevandsmrådet. Kmmunen er, ligesm tidligere, frpligtet til at administrere i verensstemmelse med spildevandsplanen. Af andre væsentlige ændringer kan nævnes ændringerne i Miljøbeskyttelseslven g i Spildevandsbekendtgørelsen vedrørende indhldet i Spildevandsplanen g frpligtigelse af Frsyningen til at følge Spildevandsplanen på visse punkter. Dette er beskrevet i afsnit g 2.2.3, g i nedenstående afsnit. I denne spildevandsplan er der særligt fkus på: Håndtering af klimafrandringerne Separatklakering af de fællesklakerede mråder Frbedring af spildevandsfrhldene i det åbne land Opdatering af Frsyningens g Kmmunens egne udledninger til recipienter Fælles administratinsgrundlag på spildevandsmrådet Spildevand er defineret sm alt vand, der afledes fra bebelse, virksmheder, øvrig bebyggelse g befæstede arealer. Husspildevand er defineret sm spildevand fra hushldninger, herunder afløb fra vandklsetter. Tag- g verfladevand er defineret sm regnvand fra tagarealer g andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- g verfladevandet må ikke indehlde andre stffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i frbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning. Sm læsehjælp er der i bilag 1 en rd- g begrebsliste. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 5

6 1.1 Krt m spildevandsplanen Spildevandsplanen er en lvpligtig sektrplan, der gælder fr hele Kmmunen. Spildevandsplanen har til frmål at sikre, at udbygningen g vedligehldelsen af Frsyningens almene klaksystem krdineres med kmmunens g statens øvrige planlægning. Spildevandsplanen viser endvidere, hvad den plitiske hldning på spildevandsmrådet er, de plitiske målsætninger samt de administrative retningslinjer. Der er lvbestemte krav til indhldet i en spildevandsplan jf. afsnit Herudver indehlder spildevandsplanen følgende: Plitiske målsætninger på spildevandsmrådet Visinerne fra Kmmuneplan samt indsatsmråder i Klimatilpasningsplan, Handleplan fr Klimatilpasning, Vandplanerne, Vandhandleplanen g Vandmrådeplanerne Tillæg til Spildevandsplan nr. 1-8 Tillæg nr. 1: Klakering af A/H Tjørnebjerg Tillæg nr. 2: Klakering af A/H Kildegaarden Tillæg nr. 3: Syvendehusvej 90, Ballerup Tillæg nr. 4: Klakering af Havefreningen Rønhøjgård mråde B16.3S Tillæg nr. 5: Klakering af Brandmsevej 12 mråde B27S Tillæg nr. 6: Klakering af A/H Stuvehøjgård, HF Højvænget samt den sydlige del af HF Rønhøjgård Tillæg nr. 7: Klakering af HF Hesthlm, HF Brøndgården, PF Gdthåb, A/S Hanevandshlm samt udvidelsen af OF Harrestrup Tillæg nr. 8: Ophævelse af Landvæsenskmmissinskendelser i Harrestrup Å-systemet Spildevandsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Ballerup Kmmune g Frsyning Ballerup. 1.2 Målsætninger Spildevandsplanen fkuserer på frsyningssikkerhed, miljøhensyn g klimatilpasning i den fremtidige regng spildevandshåndtering i Ballerup Kmmune. Spildevandsplanen skal derfr sikre, at regn- g spildevandshåndteringen er så driftssikker, at pstuvninger, natur- g miljøpåvirkninger reduceres mest muligt. Der må ikke ske pstuvning på terræn, hvr det er til sundhedsfare fr kmmunens brgere Vandkvaliteten i vandløb g søer skal sikres g eventuelt frbedres Der skal skabes størst mulig sikkerhed i frbindelse med afledning af regn- g spildevand Planen skal medvirke til at beskytte grundvandet Det har resulteret i følgende målsætninger fr Spildevandsplanen: side 6 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

7 Spildevandsplanens vedtagelse 1.3 Der har været afhldt t brgermøder i januar 2016 med indledende infrmatin g dialg m separatklakering af de fællesklakerede mråder. Frslag til Spildevandsplanen blev vedtaget på Kmmunalbestyrelsens møde den XXXX ktber I verensstemmelse med Spildevandsbekendtgørelsen har frslaget været ffentliggjrt på kmmunens hjemmeside, g været i ffentlig høring fra xx til yy Bemærkning g høringssvar er indarbejdet i planen. Den endelige Spildevandsplan er vedtaget på Kmmunalbestyrelsens møde den XXXX december 2016 g ffentliggjrt den XXX december på Ballerup Kmmunes hjemmeside. Spildevandsplanen er gældende fra den XXX. Kmmunens Spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Spildevandsplanen kan efter de generelle regler i Miljøbeskyttelseslven indbringes fr dmstlene. En sag skal være rejst inden seks måneder efter vedtagelsesdat. Miljøvurdering Spildevandsplanen er blevet screenet i verensstemmelse med Lv m miljøvurdering af planer g prgrammer nr af 10. december Kmmunalbestyrelsen besluttede den XXX december 2016, at Spildevandsplanen ikke skal miljøvurderes. Afgørelse med klagevejledning g screeningsskema er ffentliggjrt den XXX. Afgørelsen kan påklages. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 7

8 side 8 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

9 Lv- g plangrundlag 2 Plangrundlag 2.1 De statslige planer udstikker de verrdnede rammer fr lvgivning g kmmunale indsatser til at nå miljømål fastsat i Statens planer. Spildevandsplaner indgår i det lvbestemte planhierarki, der sikrer, at statslige, reginale g kmmunale planer ikke strider imd hinanden. Denne spildevandsplan er krdineret med Vandmrådeplan g Kmmuneplan m.fl. Indsatser g retningslinjer heri er indarbejdet, hvr det har betydning fr planlægningen eller sagsbehandlingen på spildevandsmrådet. Ngle af de vigtigste planer fr spildevandsplanlægning er krt beskrevet nedenfr. Statens planer Ballerup Kmmune er mfattet af den i figur 1 viste statslige Vandmrådeplan. Figur 1 Vandmrådeplan fr Ballerup Kmmune Vandmrådeplan fr Vandmrådedistrikt Sjælland Juni 2016 Ballerup Kmmune er mfattet af Vandmrådeplan fr vandmrådedistrikt Sjælland, juni Vandmrådeplanerne er anden generatin af de statslige vandplaner. Vandplanerne, g gså kmmunens Vandhandleplan, er afløst af vandmrådeplanerne. Mdsat vandplanerne er vandmrådeplanerne et infrmatinsredskab, der beskriver, hvrdan Danmark implementerer EU s Vandrammedirektiv. Indhldet i vandmrådeplanerne g det tilhørende MiljøGIS-krt er dermed ikke bindende. Det bindende indhld i implementeringen af Vandrammedirektivet er udmøntet i bekendtgørelser m miljømål se afsnit g bekendtgørelser m indsatsprgrammer se afsnit mv. 1 Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 9

10 Ballerup Kmmune er inddelt i t hvedvandplande hhv. Rskilde Fjrd samt Køge Bugt sm vist i nedenstående figur 2. Figur 2 Opdeling af Ballerup Kmmune i de t hvedvandmråder Rskilde Fjrd Køge Bugt De t hvedvandmråder afleder til de t EU Natura 2000-mråder jf. nedenstående figur 3: Figur 3 De t Natura 2000-mråder, sm vandløb i kmmunen afleder til EU - Natura 2000-mråde nr. 136 inkl. Habitat nr. H120 Rskilde Fjrd, H199 g Fuglebeskyttelsesmråde F105, F107 EU - Natura 2000-mråde nr. 143 fr Vestamager g havet syd fr Natura 2000-mråder er udpeget på baggrund af reglerne i EU s Naturbeskyttelsesdirektiver hhv.: Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet g Ramsarknventinen. Udledninger g prjekter, sm påvirker kmmunes vandløb, skal knsekvensvurderes i frhld til effekten på Natura 2000-mrådet, g kan kun gennemføres, hvis der ikke sker negativ påvirkning af Natura 2000-mrådet. side 10 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

11 I bilag 2 m recipientbeskrivelser beskrives mål, frmål mv. fr kmmunens vandløb (jf. Vandmrådeplanen, Miljømålsbekendtgørelsen g Indsatsprgrambekendtgørelsen). Desuden er der angivet, hvilket Natura mråde kmmunens vandløb afvander til. Der er frslag til indsatser til frbedring af fysiske frhld på flere af vandløbene. Herudver er der en indsats på det regnbetingede udløb fra Måløv til Jnstrup Å. Dette var ligeledes en indsats jf. kmmunens tidligere Vandhandleplan. I denne Vandhandleplan var endvidere beskrevet en indsats m reduktin af verløb fra det fællesklakerede Måløvhøj til Måløv Å. Dette er indskrevet sm indsatser i denne Spildevandsplan. Der er ingen målsatte søer i Ballerup Kmmune, da ingen af kmmunens søer er stre nk til at være mfattet. Kmmuneplan g Lkalplan I Ballerup Kmmunes Kmmuneplan er kmmunens verrdnede visiner g mål fr planlægning beskrevet, g dette er gjrt i verensstemmelse med den statslige landsplanlægning g den reginale udviklingsplan. En versigt ver planhierakiet kan ses af nedenstående figur 4. Planhierakiet Landsplanlægning Regeringens plitik Landsplanredegørelser Statslige interesser Landsplandirektiver Kmmuneplanlægning Kmmunalbestyrelsens plitik Kmmunens planstrategi Mål fr kmmunens fysiske udvikling Arealregulering fr by g land Figur 4 Oversigt ver planhierakiets pbygning Illustratinen viser rammestyringsprincipperne indenfr den fysiske planlægning. Landsplanlægningen fastlægger retningslinier fr kmmuneplanerne, g kmmuneplanerne fastlægger rammerne fr den detaljerede planlægning - lkalplanerne. Spildevandsplan Lkalplanlægning Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 11

12 Kmmuneplanen er et bindende juridisk dkument fr kmmunens sektr- g lkalplanlægning g kan ses på I Kmmuneplan er følgende mål på spildevandsmrådet indskrevet, at: der ved frebyggende vedligehldelse sikres: en ratinel drift af anlæggene, g brugerne den størst mulige driftssikkerhed afløbssystemerne skal udføres sm separate systemer, hvr det er muligt spildevandsledningerne er så tætte, at såvel udsivning af spildevand sm indsivning af grundvand begrænses regnvand i højere grad skal nedsives lkalt, hvr det er miljømæssigt frsvarligt verfladevand skal udledes kntrlleret g frsøges integreret i våd- g naturmråder alternative løsningsmdeller på relevante mråder undersøges g afprøves der er fkus på klimafrandringerne. Da en spildevandsplan ikke må stride imd Kmmuneplanen jf. Miljøbeskyttelseslven, er venstående mål indarbejdet i denne plan. Desuden er der i Spildevandsplanen angivet hvilke mråder, der allerede er klakeret (status), samt hvr der planlægges udført ny klakering (plan) inden fr de rammer, der er udstukket i Kmmuneplanen g gdkendte lkalplaner. Retningslinjer fra Kmmuneplanen g Spildevandsplanen kan gøres bindende verfr grundejere i Ballerup Kmmune i lkalplaner. En lkalplan indehlder retningslinjer fr et specifikt mråde, f.eks. hvrdan regng verfladevand skal håndteres i dette mråde Klimatilpasningsplan g Handleplan fr klimatilpasning Ballerup Kmmune udarbejdede i 2013 Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplanen er indarbejdet i Kmmuneplanen g i denne Spildevandsplan. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet på baggrund af frventningen m, at nedbøren i fremtiden vil stige med p til 30 %. Denne øgede mængde nedbør, g især intensiteten af nedbøren i frm af skybrud, vil få knsekvenser fr klaksystemerne, vandløb g øvrige afvandingsveje samt få betydning fr bymråder g infrastruktur. Af Klimatilpasningsplanen fremgår det, at klimatilpasning skal reducere risik fr skader på bygningsværdier, infrastruktur, kulturværdier samt miljø- g naturværdier. I Ballerup Kmmunes Klimatilpasningsplan er det vedtaget, at klimatilpasning skal indtænkes i al fysisk planlægning g myndighedsbehandling - med øget fkus på seks udpegede risikmråder. Klimatilpasningsplanen angiver endvidere en række visiner g mål, samt udstikker retningslinjer, sm er indarbejdet i denne plan. På baggrund af Klimatilpasningsplanen har Ballerup Kmmune udarbejdet en Handleplan fr Klimatilpasning. En indsats i handleplanen er udarbejdelse af en Skybrudsplan. Denne indsats er verført til denne Spildevandsplan. I bilag 3 er vist de seks risikmråder g de regnvandsmråder, der indgår heri. Årsager til knstaterede versvømmelser samt indsatser fr løsning heraf er ligeledes angivet. side 12 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

13 Vandfrsyningsplan g indsatsplaner fr grundvand Ballerup Kmmunes Vandfrsyningsplan er frtsat gældende. Af planen fremgår, at vandfrsyningen er fuldt udbygget i Ballerup Kmmune. Ballerup Kmmune har i samarbejde med Furesø Kmmune udarbejdet indsatsplan fr grundvandsbeskyttelse, Søndersø Øst, fra Planen mfatter den nrdlige del af kmmunen. Plan fr den sydlige del af Kmmunen frventes pstartet i 2016 i samarbejde med Egedal Kmmune. Frmålet med indsatsplanerne er at beskytte grundvandsressurcen i kmmunen nu g i fremtiden. I den frbindelse anvendes ingen bekæmpelsesmidler på kmmunale arealer, g kmmunen g frsyningen arbejder hen imd at sikre grundvandsressurcen lkalt gennem aftaler med ldsejere. Lvgrundlag 2.2 En række direktiver, lve g bekendtgørelser udgør det lvgivningsmæssige grundlag fr en spildevandsplan eller spiller en rlle i frbindelse med udarbejdelsen heraf. De vigtigste direktiver, lve g bekendtgørelse er krt beskrevet nedenfr. En spildevandsplan skal pfylde den samlede lvgivning, det vil sige både EU s direktiver på miljømrådet g den natinale lvgivning. Vandsektren i Danmark er reguleret af en verrdnet lv på mrådet; Vandsektrlven. Vandsektrlven Lvens frmål er at: sikre en spildevandsfrsyning af høj sundheds- g miljømæssig kvalitet, sm samtidig tager hensyn til frsyningssikkerheden g naturen g drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig fr frbrugerne adskille drift g myndighed på frsyningsmrådet adskille drift af vand- g spildevandsfrsyninger fra kmmunernes øknmi. Frsyningssekretariatet er den verrdnede kntrlinstans, der kntrllerer Frsyning Ballerups øknmi g sikrer, at Vandsektrlven verhldes. Frsyningssekretariatet fretager årligt resultatrienteret benchmarking, der skal vise selskabets drift. Frsyningssekretariatet fastsætter desuden prislft fr den takst, sm kan pkræves hs brgerne. Prislftet fastsættes med udgangspunkt i histriske priser g krrigeres med et indeks fr mkstningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav g et individuelt effektiviseringskrav baseret på vandselskabets benchmarkingresultat. Frsyningen sender revideret takstblad til Ballerup Kmmune inden udgangen af et kalenderår jf. afsnit 2.2.8, g kmmunalbestyrelsen gdkender spildevandstaksten. Når Frsyning Ballerup ønsker at udføre et prjekt, der ligger udver deres kernepgave, skal de søge m det hs Frsyningssekretariatet, der vurderer prjektet. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 13

14 Vandsektrlven blev revideret i 2015 fr yderligere at adskille myndighed g drift, g fr at sikre frbrugere lavest mulige, stabile priser. Ændringerne trådte i kraft 1. marts Med lven er søgt at tydeliggøre, at myndighedsansvaret fr spildevandsfrsyning inkl. spildevandsplanlægning er et kmmunalt ansvar, g at driftsansvaret fr det almene afløbssystem påhviler frsyningen. Ændringer i Vandsektrlven førte endvidere til ændringer i flere underliggende lve bl.a. Miljøbeskyttelseslven, Spildevandsbekendtgørelsen g Betalingslven m.fl Miljøbeskyttelseslven Miljøbeskyttelseslven skal blandt andet sikre, at spildevandshåndteringen i Ballerup Kmmune sker på en måde, der værner m kmmunens natur g miljø, så kmmunens udvikling kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt fr menneskets livsvilkår g fr bevarelsen af dyre- g planteliv. Miljøbeskyttelseslven freskriver blandt andet, at kmmunalbestyrelsen skal udarbejde en plan fr brtskaffelse af spildevand, g at: Frsyningen er frpligtet til at frsyne ejendmme i planens klakeringsmråder, så Frsyningen kan mdtage spildevandet fra de pågældende ejendmme Frsyningen ikke må anlægge ledningsnet i strid med Spildevandsplanen Kmmunalbestyrelsen i samarbejde med Frsyningen aftaler mfang g tidsfrist fr pfyldelse af frsyningspligten. Aftalerne indgås i frbindelse med den årlige drøftelse m frsyningsfrhldene i kmmunen Kmmunalbestyrelsen kan påbyde Frsyningen, inden fr en nærmere fastsat frist, at frsyne et mråde inden fr et klakeringsmråde, der er fastlagt i Spildevandsplanen Spildevandsbekendtgørelsen Spildevandsbekendtgørelsen beskriver blandt andet de juridiske minimumskrav til Spildevandsplanen, samt frmalia vedrørende vedtagelse g høring af planen. Tidligere skulle Spildevandsplanen tage stilling til driftsmæssige spørgsmål, g indehlde renveringsplan g plysninger m den eksisterende tilstand af klakanlæg, samt øknmien frbundet hermed, med den nye lvgivning udgår dette. Ifølge den nye lvgivning skal Spildevandsplanen fastlægge: Frsyningsmråder herunder klakeringsmråder Frventet tidsplan fr udbygning af frsyningsnettet Retningslinjer fr myndighedsudøvelsen. Frsyningen skal frtsat give kmmunen alle de plysninger inkl. øknmiske g driftsmæssige, sm kmmunens anser fr nødvendige fr udarbejdelse af Spildevandsplanen. Kmmunen g Frsyningen skal frhandle Spildevandsplanen. Både Spildevandsbekendtgørelsen g Miljøbeskyttelseslven giver kmmunen hjemmel til at administrere efter Spildevandsplanen. side 14 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

15 Lv m vandplanlægning g Miljømålslven Vandplanlægningslven g Miljømålslven er en udmøntning af blandt andet EU s Vandrammedirektiv g Habitatdirektiv. Lvene fastsætter regler fr udarbejdelse af statslige vandmrådeplaner g Natura 2000-planer samt efterfølgende kmmunale handleplaner. Miljømålsbekendtgørelsen I Bekendtgørelse m miljømål fr verfladevandmråder g grundvandsfrekmster (Miljømålsbekendtgørelsen) fastlægges knkrete miljømål fr verfladevandmråder herunder vandløb i Ballerup Kmmune. Ballerup Kmmune er mfattet af bekendtgørelsens bilag 2. Miljømålsbekendtgørelsen angiver præcist, hvr i kmmunens vandløb miljømålet skal pfyldes samt angivelse af tidsfrist fr målpfyldelse. Målene fr Ballerup Kmmune er, at kmmunens vandløb på nær Sømse Å, skal have pnået: Gd øklgisk tilstand inden 21. december 2021 g Gd kemisk tilstand inden den 22. december 2016 Tidsfristen gælder dg ikke Værebr Å g Harrestrup Å, der begge har fået frlænget fristen fr målpfyldelse til efter 22. december I Vandmrådeplanerne er anført, at ud ver fysiske frhld i vandløb er spildevandsbelastningen en meget væsentlig årsag til, at vandløbene ikke har en gd øklgisk tilstand. Spildevandspåvirkningen sker især fra: Fælles renseanlæg Regnbetingede udløb Uklakerede ejendmme i spredt bebyggelse Indsatsprgrambekendtgørelsen I Bekendtgørelse m indsatsprgrammer fr vandmrådedistrikter (Indsatsprgrambekendtgørelsen) er det lvpligtige indsatsprgram fr Ballerup Kmmunes recipienter angivet. Ballerup Kmmune er mfattet af bilag 2, der angiver, at der skal udføres en del fysisk arbejde i kmmunens vandløb, se nærmere i bilag 2, Recipientbeskrivelser. Franstaltningerne skal være peratinelle senest tre år efter, at de er fastlagt, dg skal franstaltninger til begrænsning af frurening fra punktkilder, sm skulle være gennemført i henhld til Vandplanen fr planperiden , være gennemført senest den 30. ktber I bekendtgørelsen er en indsats verfr regnbetinget udledning fra Måløv til Jnstrup Å på strækningen med afgrænsende krdinater X1: , Y1: , X: , Y2: , g identifikatinsnummer 8541_b. I det åbne land er kravet jf. Indsatsprgrambekendtgørelsen ift. frbedret spildevandsrensning i det åbne land vist i tabel 1 på side 16. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 15

16 Kmmune Minimumskrav til antallet af ejendmme, der i første vandplanperide skal have frbedret spildevandsrensningen Minimumskrav til antallet af ejendmme, der i anden vandplanperide skal have frbedret spildevandsrensningen Tabel 1 Indsats verfr ejendmme i det åbne land 101 København Frederiksberg Ballerup Ballerup Kmmune har således én indsats på spildevandsmrådet, g det er det regnbetingede udløb. Indsatser, sm var planlagt i de tidligere vandplaner, skal senest være gennemført pr. 30. ktber I Ballerup Kmmune er der klnihaver g ejendmme i det åbne land, sm skal have frbedret spildevandsrensning, jf g Lv m miljøvurdering af planer g prgrammer Ifølge Lv m miljøvurdering af planer g prgrammer skal der gennemføres en miljøvurdering af planer g prgrammer, sm kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Lven definerer fr hvilke planer g prgrammer, der skal screenes, g m der skal fretages en egentlig miljøvurdering. Spildevandsplaner er mfattet af lven Lv m betalingsregler fr frsyningsselskaber mv. Lven fastsætter regler fr betaling fr afledning til frsyningsselskabets spildevandsanlæg. Ved tilslutning af ejendmme, der ikke tidligere har været tilsluttet et frsyningsselskab, pålignes et såkaldt tilslutningsbidrag. Lven beskriver de nærmere regler fr tilslutningsbidragets størrelse fr hhv. blig- g erhvervsejendmme. Lven indehlder gså regler fr betaling g fastsættelse af vandafledningsbidrag. Kmmunalbestyrelsen i Ballerup Kmmune har i henhld til Bekendtgørelse m lv m betalingsregler fr spildevandsanlæg gdkendt en betalingsvedtægt, der gælder fr ejendmme, der er tilsluttet Frsyning Ballerup. Betalingsvedtægten beskriver blandt andet, hvrledes Frsyningen pkræver betaling fr afledning af regng spildevand til det almene afløbssystem, særbidrag g tilslutningsbidrag. Betalingen bruges til finansiering af etablering, drift g vedligehldelse af det almene klaksystem. Ballerup Kmmune gdkender hvert år taksterne fr det kmmende år. Dette sker ved en såkaldt legalitetskntrl, hvr kmmunen påser, at taksten er i verensstemmelse med udmeldingen fra Frsyningssekretariatet, g at Frsyningens regnskab hviler i sig selv. Det gældende takstblad g den gældende betalingsvedtægt, kan findes på Frsyning Ballerups hjemmeside, side 16 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

17 Medfinansieringsbekendtgørelsen Ved Medfinansieringsbekendtgørelsen er det muligt fr Frsyningen at medfinansiere kmmunale g private klimaprjekter ver spildevandstaksterne efter gdkendelse af Frsyningssekretariatet. Medfinansiering under denne bekendtgørelse frudsætter, at frsyningen ikke ejer klimaprjekterne eller de mfattede anlæg, men alene medfinansierer dem. Det er kmmunen eller den private aktør, der sm prjektejer skal eje g drive prjektet. Frsyningen kan deltage i driften af et klimaprjekt, hvis det sker i verensstemmelse med reglerne fr tilknyttede aktiviteter. Det er frivilligt fr selskaberne at medfinansiere klimaprjekter. Kmmunen kan ikke i f.eks. Spildevandsplanen eller andre kmmunale planer pålægge frsyningen at medfinansiere prjekter. Der er flere muligheder fr at få tilskud til et klimatilpasningsprjekt. På kan ses en række frskellige støtterdninger. Harrestrup Å-samarbejdet g andre tværkmmunale aftaler Ballerup Kmmune deltager i et tværkmmunalt samarbejde mellem 10 kmmuner g deres frsyninger, sm afleder regnvand til Harrestrup Å-systemet (Harrestrup Å, Bymse Renden, Sømse Å g Kagsåen). Langs Harrestrup Å-systemet, g i plandskmmunerne, har der været prblemer med versvømmelser, da vandløbet ikke har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere de vandmængder, der afledes under regn. Oversvømmelsesprblemerne er pstået frdi den prindelige Harrestrup ådal gennem de sidste 100 år er blevet bebygget g befæstet tættere g tættere, så vandløbet i dag er en kanal gennem byerne fra Herlev til udløbet ved Kalvebderne. Da versvømmelserne frårsager skade på bliger, infrastruktur mv. har plandskmmunerne den 10. juni 2014 indgået en aftale m, at samarbejde m at ptimere udnyttelsen af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet fr at frebygge versvømmelse. Den verrdnede udfrdring fr Harrestrup Å-systemet er således at sikre, at kmmunerne i mrådet g frsyningerne har mulighed fr at aflede regnvand til vandløbet, samtidig med at det sikres, at skadesvldende versvømmelser i de mkringliggende mråder minimeres. Samarbejdets pgave er, at finde løsninger der sikrer, at der kan afledes regnvand til vandløbet svarende til en 100 års regnhændelse m 100 år, uden skadesvldende versvømmelse, g at disse løsninger skal kunne betales af frsyningsselskaberne. Dette frventes blandt andet at ske ved at tilbagehlde så meget vand sm muligt øverst i systemet, samtidig med at afledningen nederst i vandløbssystemet øges ud til Kalvebderne/Køge Bugt. Ballerup Kmmune er én af kmmunerne beliggende øverst i vandløbssystemet, g den nødvendige tilbagehldelse her vil inden fr en nær årrække blive vurderet. Det er vedtaget i samarbejdet, at alle kmmuner skal tilbagehlde 10 % af det skybrudsvand, der falder i plandet til Harrestrup Å-systemet. I samarbejdet er det besluttet, g efterfølgende gdkendt af kmmunalbestyrelserne, at kmmunerne phæver bestemmelser i Landvæsenskmmissinskendelser hvad angår spildevandshåndtering (udledninger, betalinger g vandløbsvedligehldelse), sm hidtil har reguleret parternes samarbejde m Harrestrup Å-systemet. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 17

18 Det er den 30. nvember 2015 vedtaget af Ballerup Kmmunes Kmmunalbestyrelse, at: erstatte bestemmelser i Landvæsenskmmissinskendelser med gældende regler m udledningstilladelser parternes egne udledningstilladelser revideres efter aftalen herfr jf. Det nye fælles administratinsgrundlag g gældende lvning. Det fælles administratinsgrundlag ses af bilag 4 gældende udledningstilladelser fr brgere g virksmheder bevares, men det er muligt at få nye udledningstilladelser jævnfør nedenstående eksisterende udledningstilladelser givet direkte i Landvæsenskmmissinskendelser eller med hjemmel i disse, kan ændres eller frnyes efter de nutidige frvaltningsretlige regler herfr. Det er i samarbejdet aftalt, at udledningstilladelserne skal revideres i verensstemmelse med det fælles administratinsgrundlag m fælles retningslinjer fr udledning til Harrestrup Å-systemet samt den gældende lvgivning på mrådet. Alle fremtidige udledningstilladelser skal fremver gives på grundlag af de til enhver tid gældende regler i lvgivningen samt det nye fælles administratinsgrundlag. g i det fremtidige fælles Vandløbsregulativ fr Harrestrup Å-systemet. Tidligere var flere dele af vandløbssystemet spildevandstekniske anlæg, g vandløbssystemet blev brugt til afledning af regnvand. Udgifterne g udledningsmængderne var baseret på befæstet pland fastsat i Landvæsenskmmissinskendelser, herunder udgifterne til vandløbsvedligehldelsen. Dette betød, at kmmunerne (g frsyningerne) sendte regninger frem g tilbage baseret på tilstanden, da kendelserne blev afsagt. Parterne besluttede at phæve udgiftsfrdelingen g vergå til frdeling af udgifter baseret på bredejerprincippet. Dvs. fremver betaler hver kmmune fr den del af vandløbet, der ligger i deres kmmune. Landvæsenskmmissinskendelsernes bestemmelser eller rettigheder m andre frhld end spildevand er frtsat gældende. Fr så vidt angår kendelsernes bestemmelser m udledninger fra private g andre udledere end kmmunen g frsyningen, vil disse bestemmelser g udledningstilladelser frtsat være gældende. Disse tilladelser kan ændres i verensstemmelse med almindelige frvaltningsretlige regler herfr, g nye tilladelser kan udstedes på baggrund af gældende regler herfr. Parterne har endvidere aftalt, at regler fr betaling fr vandløbsvedligehldelse g vandløbsregulering fremver skal fastsættes efter Vandløbslvgivningens regler side 18 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

19 Landvæsenskmmissinskendelser (LVK) Landvæsenskmmissinskendelserne er dkumenter, sm tidligere beskrev frskellige rettigheder g frhld sm f.eks. afledningsret, betaling fr afledning/tilslutning, vandløbsvedligehldelse, befæstelsesgrader mv. Frhld sm i dag reguleres i lvgivning, regulativer g spildevandsplaner. Bestemmelserne beskrevet i en LVK er sm udgangspunkt gældende, men kendelsens gyldighed skal vurderes knkret i hvert tilfælde, da kendelsen kun er gældende, hvis: der ikke er kmmet ny regulering til siden, f.eks. en ny lkalplan eller lignende andre frudsætninger fr kendelsen ikke er ændret, siden kendelserne blev afsagt. F.eks. kan kmmunen have meddelt byggetilladelser eller lignende, der giver anledning til en højere befæstelsesgrad, g sm frmelt svarer til en dispensatin fra vilkårene i kendelserne der er ageret i henhld til det aftalte i kendelsen. Ballerup Kmmune g Frsyning Ballerup har vedtaget, at der sm udgangspunkt skal ses fremad ved fremtidig spildevands- g vandløbssagsbehandling g planlægning. Derfr phæver Ballerup Kmmune Landvæsenkmmissinskendelsernes bestemmelser, hvad angår spildevandshåndtering i frhld til udledninger g udledningstilladelser på samme måde, sm det er gjrt i Harrestrup Å-samarbejdet fr den øvrige del af kmmunen. Ballerup Kmmune har sm indsats, i denne Spildevandsplan, at gennemgå g pdatere samtlige af Kmmunens g Frsyningens udledningstilladelser i frhld til gældende lvgivning. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 19

20 side 20 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

21 Renseanlæg - Status g plan 3 Rensningen af spildevandet i Ballerup Kmmune fregår på t renseanlæg: Renseanlæg Avedøre g Måløv Rens. Der afledes 80 % af spildevandet til Renseanlæg Avedøre g 20 % til Måløv Rens, g herfra til hhv. Køge Bugt g Jnstrup Å. I figur 5 er vist en versigt ver spildevandets vej fra grundejer via renseanlæg til recipient. Figur 5 Oversigt ver spildevandets vej fra grundejer via renseanlæg til recipient Hvert renseanlæg er beskrevet nedenfr. I Ballerup Kmmune findes ingen private renseanlæg med kapacitet større end 30 persnækvivalenter (PE). BIOFOS 3.1 Lynettefællesskabet g Spildevandscenter Avedøre blev den 18. december 2013 fusineret til én str virksmhed BIOFOS Hlding A/S (BIOFOS). Kncernversigt ver BIOFOS ses af figur 6 på side 22. Spildevand fra de 15 ejerkmmuner ledes til tre renseanlæg i BIOFOS: Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Avedøre g Renseanlæg Damhusåen. Herudver drifter BIOFOS desuden t renseanlæg fr andre frsyninger: Renseanlæg Kallerup fr HTK Frsyning A/S g Renseanlæg Dragør fr HOFOR. Ballerup Kmmune ejer 4,75 % af BIOFOS Hlding A/S gennem Frsyning Ballerup. I figur 7 på side 23 fremgår nøgletal fr Renseanlæg Avedøre. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 21

22 Figur 6 Kncernversigt ver BIOFOS KONCERNOVERSIGT BIOFOS HOLDING A/S BIOFOS LYNETTEFÆLLESSKABET A/S BIOFOS SPILDEVANDSCENTER AVEDØRE A/S BIOFOS A/S SELSKABERNE BIOFOS-kncernen består af fire selskaber: BIOFOS Hlding A/S, BIOFOS A/S, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S g BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S. BIOFOS Hlding A/S er hldingselskab i kncernen g ejer de tre datterselskaber, BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S g BIOFOS A/S. BIOFOS Hlding A/S ejes direkte af Høje-Taastrup g Ishøj kmmuner g indirekte af Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentfte, Gladsaxe, Glstrup, Herlev, Hvidvre, København, Lyngby-Taarbæk, Rødvre g Vallensbæk kmmuner via deres frsyningsselskaber. BIOFOS Lynettefællesskabet A/S g BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S frestår rensning af regn- g spildevand fr kmmunernes spildevandsselskaber, drift af transmissinsledninger, slamfrbrænding mv. De t selskaber ejer renseanlæg, bygninger, grunde mv. på Renseanlæg Lynetten, Renseanlæg Avedøre g Renseanlæg Damhusåen. BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S ejer desuden 60 km transmissinsledninger, 2 pumpestatiner g 5 regnvands- g spildevandsbassiner i plandet til Renseanlæg Avedøre. BIOFOS A/S er et service- g administratinsselskab, hvr alle medarbejdere i BIOFOS er ansat. BIOFOS A/S har aftaler med de andre datterselskaber m ledelse g drift g løser desuden en række pgaver fr hele kncernen inden fr f.eks. øknmi g administratin. BESTYRELSE Bestyrelsen består af ét medlem fra hver af de 15 kmmuner samt t medlemmer valgt af medarbejderne. side 22 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

23 Sm det ses af figur 7, er Renseanlæg Avedøre designet til at kunne mdtage spildevand fra PE. Anlægget mdtg i 2015 spildevand svarende til PE. Ballerup Kmmunes andel heraf svarer til ca PE. Spildevandsmængden fra de mråder (Ballerup g Skvlunde) i kmmunen, der afleder til renseanlægget kan ses i klakskema i bilag 5. Heraf ses, at der er afledt ca m 3 spildevand pr. år til anlægget. Det rensede spildevand afledes til Køge Bugt. Figur 7: Nøgletal fr renseanlæg Avedøre Renseanlæg Avedøre har i 2015 mdtaget g behandlet 28 mi m 3 regn- g spildevand Anlægget er designet til at rense fr mennesker (PE) Max. tilløb: m 3 /time Rådnetanke: m 3 Spildevandsslammet behandles g brændes på eget frbrændingsanlæg Kapacitet til slamfrbrænding: 1,9 tns tørstf/time Det rensede spildevand ledes ud i Køge Bugt via t 1,1 km lange havledninger Af nedenstående tabel 2 ses kvaliteten af det udledte spildevand fra Renseanlæg Avedøre. Tabellen viser gså anlæggets årlige slammængde. Tabel 2: Kvalitet af udledt spildevand g slammængder fra Renseanlæg Avedøre RENSEKVALITET LOVKRAV Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen mg/l BOD, mg/l 2,2 1,9 3,0 15,0 COD, mg/l 26,2 21,7 28,4 75,0 Ttal N, mg/l 5,4 5,2 4,8 8,0 Ttal P, mg/l 0,6 0,5 0,7 1,5 SLAMMÆNGDER, tns tørstf Renseanlæg Lynetten Avedøre Damhusåen i alt Prduceret slam Overført slam til andre anlæg Fraført slam til landbrugsjrd Tilført slam - Fra Renseanlæg Lynetten Fra Renseanlæg Damhusåen Fra spildevandsfrsyninger Brændt slam Tabellen viser, at Renseanlæg Avedøre verhlder lvkrav ift. spildevandsudledningen til Køge Bugt, g at anlægget prducerer tns slam (tørstf) pr. år. Al slam håndteres ved frbrænding på anlægget eller på søsteranlæggene. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 23

24 By-pass fra Renseanlæg Avedøre Generelt er renseanlægget belastet af uvedkmmende vand. Ca. 40 % af det vand, sm Renseanlæg Avedøre mdtager, burde ikke være i tilløbet. Under større nedbørshændelser kan renseanlæggets bilgiske kapacitet ikke følge med, g det er derfr nødvendigt at gå i by-pass g dermed udlede spildevand, der kun er mekanisk renset til Køge Bugt. Årsager til by-pass i 2015 har i høj grad været betinget af mbygninger på renseanlæg Avedøre i frbindelse med implementering af bundbeluftning kmbineret med ekstrardinær nedbør i nvember g december Der er bl.a. fretaget flw-målinger i mrådet, sm har vist, at det må være fejlkblinger i mrådet, sm er primær årsag til det uvedkmmende vand. Dette gælder gså fr spildevand, der kmmer fra Ballerup Kmmune. Behvet fr by-pass af renseanlægget sker alene under kraftige nedbørshændelser. Ved by-pass sker en ekstra miljøbelastning af recipienten, sm er Køge Bugt med bl.a. varsel m dårligt badevand til følge. Målsætninger BIOFOS arbejder aktivt med at nedbringe mængden af uvedkmmende vand, g har følgende målsætninger på mrådet: Fejlkblinger, i frm af separat regnvandssystem kblet på afløbssystemet, der leder til Renseanlæg Avedøre, skal være fjernet inden 2021 Uvedkmmende vand må maksimalt udgøre 950 m 3 pr. ha klakeret areal pr. år beregnet sm en glidende middelværdi ver de seneste tre år Arbejdet med venstående målsætning har på grund af verskridelse af vilkår fr maksimal mængde bypass fr Renseanlægget Lynetten i 2013 g 2014, samt fr Renseanlæg Damhusåen i 2014, resulteret i udarbejdelse af rapprten Oplandsanalyse, BIOFOS - eksisterende g fremtidig hydraulisk g stfmæssig belastning på renseanlæggene Lynetten, Damhusåen g Avedøre i Årsagerne til verskridelserne på de t anlæg skyldtes et større tilløb af vand på grund af kraftigere g længerevarende regn i de t år. Herudver havde afledninger fra et øget bassinvlumen i mrådet samt frhld på anlæggene gså betydning, da disse pt. tømmes uden krdinering med renseanlægget. Oplandsanalysen skal anvendes sm udgangspunkt fr det videre arbejde. Ballerup Kmmune g Frsyning Ballerup har sm generel indsats at reducere antallet af fejltilslutninger til det almene klaksystem g mfanget af uvedkmmende vand. side 24 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

25 Måløv Rens 3.2 Måløv Rens renser spildevand fra sydlige del af Furesø Kmmune, den nrdvestlige del af Ballerup Kmmune, den østlige del af Egedal Kmmune g den nrdvestlige del af Herlev Kmmune. Jf. frdelingsnøglen fr de fire kmmuner frventes 30 % af indløbet spildevand til renseanlægget at kmme fra Ballerup Kmmune. Renseanlægget renser spildevandet ved en mekanisk-bilgisk-kemisk prces, g er dimensineret til en nrmal belastning på PE g en maksimal belastning på PE. Måløv Rens drives af Frsyning Ballerup. I renseanlæggets mekaniske del fjernes partikler g sand. I den efterfølgende bilgiske del renses fr næringssaltene kvælstf g fsfr samt fr rganisk materiale. I renseanlæggets bilgiske trin mdannes kvælstffrbindelserne i spildevandet til atmsfærisk kvælstf. Samtidig ptages en del fsfr i det bilgiske slam. Det resterende fsfr fældes kemisk. Prcesserne fregår ved hjælp af de samme bakterier, der findes i jrden. På renseanlægget er kncentratinen af bakterier gange højere. Renseanlægget behandler samlet set ca. 4,3 mi. m 3 spildevand årligt. Dette spildevand indehlder tns rganisk materiale, 230 tns kvælstf g 50 tns fsfr. Herudver samles 90 tns sand g 25 tns ristestf (strt affald sm plast, papir g lign.), g der prduceres tns slam. Indløbsflw til Måløv Renseanlæg blev i: 2014 målt til m målt til m 3 Andelen fra Ballerup Kmmune har været hhv m 3 (i 2014) g m 3 (i 2015). Ifølge Frbrugerafregningssystemet (FAS) er spildevandsmængden fra Ballerup Kmmune til renseanlægget på ca m 3 pr. år. Det vil sige, at ca. 50 % af det indløbne vand til renseanlægget ikke er spildevand. Nget af vandet stammer fra verfladevand fra de fællesklakerede mråder, men størstedelen stammer fra uvedkmmende vand. Frsyning Ballerup arbejder med at få reduceret det uvedkmmende vand, g Ballerup Kmmune g Frsyningen samarbejder i frhld til indsats fr fejltilslutninger. Det rensede vand iltes g ledes til Jnstrup Å, hvr det via Værebr Å ender i Rskilde Fjrd. Tabel 3 på side 26 viser kvaliteten af det udledte spildevand fra Måløv Rens g anlæggets årlige slammængde. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 25

26 RENSEKVALITET UDLEDT MÆNGDE LOVKRAV BOD, mg/l 2,7 < 8 COD, mg/l 28,6 < 75 Tabel 3: Oversigt ver udledninger fra Måløv Rens Ttal N, mg/l 5,0 < 7 Ttal P, mg/l 0,7 < 1,5 SLAMMÆNGDER Slam transprteret til BIOFOS til frbrænding: tns Ttal mængde tørstf i slammet: 22 %, svarende til 624 tns Alle lvpligtige analyser er fretaget. Afløbskrav g maksimale aflastninger er verhldt i 2014, hvrimd antallet af maksimale aflastninger er verskredet i Al slam fra Måløv Rens frbrændes primært på Renseanlæg Avedøre sekundært på Renseanlægget Lynetten. By-pass fra Måløv Rens Måløv Rens har by-passet til Jnstrup Å seks gange i Årsagerne hertil skyldes: i t tilfælde vldsm g intensiv regn i et tilfælde ekstremt meget smeltevand i tre tilfælde mekaniske fejl eller udstyr, der svigter på Måløv Rens. I 2016 har Måløv Rens fr første gang i flere år haft slamflugt t gange. Årsagerne til slamflugten i 2016 skyldtes defekt i efterklaringstankene samt svigt af alarmer. Måløv Rens har en midlertidig udledningstilladelse gældende til 1. januar 2017, hvri der er gdkendt øget udledning kvælstf sm Ttal N. I løbet af frventes ejerkmmunerne at tage stilling til fremtiden fr renseanlægget. På den baggrund skal der udarbejdes en pdateret udledningstilladelse. Frsyning Ballerup har gjrt flere tekniske tiltag fr at sikre, at Måløv Rens verhlder såvel gældende sm midlertidige udledningstilladelser. Blandt andet er aflastningskapaciteten på anlægget øget ved tømning af et gammelt skærvefilter fr skærver. Derudver har Frsyning Ballerup løbende gennemført nedenstående franstaltninger, fr at kunne verhlde udløbskravene: Vedligehldelse af nline-målerne er blevet sat i system, hvad angår rengøring, kalibrering g eksterne serviceaftaler Andelen af tilløbsvand gennem frdelerbygværket til frklaringstanken er frøget. Dette skåner bilgien fr en del primærslam Sandfiltrene er jævnligt blevet akut afhjulpet med skt g reparatiner, dette giver en bedre styring af mellempumpestatinen g mindsker risiken fr verløb Der er mnteret slamspejlsmålere i efterklaringstankene Slammdtagestatinen bruges af flere vgnmænd Indløbsmåleren er blevet kalibreret pga. fejlvisning Opsat SS-måler i udløbet. Måleren er kblet til SRO-systemet g giver alarm, hvis SS-niveauet i udløbet bliver fr højt, f.eks. ved slamflugt Alle luftningstanke i bilgien er nu udstyret med ilt- g nitratmålere En del af de gamle PLC ere er udskiftet til nye, de øvrige repareres svarende til den øknmiske frmåen inden fr prislftet. Styrelsen fr Vand- g Naturfrvaltning (SVANA) er myndighed fr Måløv Rens. Ballerup Kmmune er myndighed fr udledningstilladelsen fr Måløv Rens. side 26 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

27 Vandspejlet Vandspejlet er et miljøcenter beliggende på Måløv Rens. Vandspejlet frmidler viden m vand g miljø til alle brgere i Ballerup, Furesø, Egedal g Herlev kmmuner. Frmålet er at udvikle en høj grad af miljøbevidsthed g engagement mkring miljøet med udgangspunkt i vandets kredsløb. Se nedenstående figur 8. Det er Vandspejlets ønske, at der sættes fkus på klimaprblemstillinger fr at sikre grundvandet, reducere vandfrbruget g imødekmme de øgede krav til spildevandsudledning. Figur 8: Vandets kredsløb Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 27

28 side 28 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

29 Klakmråde 4 Klak- g anlægsstatus 4.1 Klaksystem Det almene afløbssystem (hvedledningerne) i Ballerup Kmmune er påbegyndt tilbage i 30 erne, hvr afløbsledningerne blev etableret sm fællesledninger (regng spildevand løber i samme ledning). Ca. 5 % af kmmunens nuværende klakerede areal er fællesklakeret. Af mrådekrtene jf. bilag 6, 7 g 8 fremgår nuværende klakering i Ballerup Kmmune. I løbet af 50 erne ændredes praksis fr klakeringsfrm fra fællessystem til separatsystem. I 60 erne g 70 erne blev der bygget mange nye bligmråder, industrimråder g institutiner i Ballerup Kmmune, g dermed skete der gså en str udbygning af ledningssystemet. I løbet af 80 erne, 90 erne, 00 erne g 10 erne er afløbssystemet udvidet yderligere. Klakanlæg anlagt før 2005 er anlagt efter datidens dimensineringspraksis. Dengang blev de dimensinsgivende regnvandsmængder beregnet på basis af et 10 minutters regnskyl. Fr separat- g fællessystemer beregnes disse fr verbelastning 1 gang hvert andet år, hvilket svarer til en regnintensitet på l/s pr. ha. Ved dimensinering af regnvandspåvirkede afløbssystemer bruger man i dag dimensineringskriteriet, at der må frekmme pstuvning på terræn hvert 5. år fr separatsystemer g hvert 10. år fr fællessystemer, se mere i afsnit I dag benyttes en regnhændelse på 240 l/s pr. ha ved dimensinering. De 240 l/s pr. ha er inklusiv den frventede fremtidige stigning i regnintensitet på 30 %. Det gamle kriterium verbelastning kan ikke sammenlignes med det nuværende kriterium serviceniveau. Man kan tr, at når det eksisterende afløbssystem bliver belastet med dagens regnhændelser, så vil afløbssystemet været presset. Det er ikke alle steder, at dette er tilfældet, da de ældre afløbssystemer er dimensineret ved simplificerede håndberegninger, hvilket gav en ekstra sikkerhed i frhld til kapaciteten. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 29

30 4.1.2 Klakmråder Siden 2003 er etableret følgende spildevandsmråder, hhv.: M32.7S, klakering af kirkegårdsannekset i Måløv B15.1S, B15.2S, B16.1S, B16.2S, B16.3S, B16.4S, B16.5S, klakering af klnihaver S10.1S, S10.2S, klakering af klnihaver I bilag 6-8 ses de reviderede mrådekrt. Områdekrtene er, i frbindelse med denne Spildevandsplan, blevet gennemgået således, at de nu følger grundgrænsen. I spildevandsmråderne er endvidere taget grønne arealer ud, sm ikke vil blive bebyggede, g sm frsyningen derfr ikke skal have pligt til at frsyne. Herudver er mråder, sm tidligere er vist sm klakerede, men reelt ikke var det, ændret til planlagte mråder. I frbindelse med denne Spildevandsplan er der endvidere fretaget en beskrivelse af alle mråderne i kmmunen, g denne beskrivelse kan ses i bilag Frsyning Ballerup g private spildevandslaug Frsyning Ballerup har løbende renveret det almene klaksystem. Frsyningen har i 2016 fået udarbejdet en afløbsstrategi g renveringsplan fr afløbssystemet. Herudver har Frsyningen prenset enkelte regnvandsbassiner. Et eksisterende bassin fr pspædet spildvand ved Marbækvej/Ballerup Bulevard er blevet pdimensineret fr at nedbringe aflastninger til recipient. I de sidste årtier er afløbssystemet typisk kun udvidet ved etablering af almene spildevandsledninger, hvilket vil sige, at brgerne selv skal håndtere verfladevand fra tage g befæstede arealer typisk ved nedsivning. En undtagelse er dg Søndergårdsarealet, hvr alt regnvand ledes til vandelementet, den kunstige sø sm er karakteristisk fr mrådet. Grundejere sm selv håndterer spildevand i såkaldte fælles private spildevandslaug kan ses på listen i bilag 10, g beskrives i afsnit Det åbne land Igennem de seneste seks år er den vestligste del af Lindbjergvej samt den vestlige del af Ågerupvej blevet spildevandsklakeret. Der er ikke klakeret yderligere i det åbne land. Af bilag 11 ses en liste ver ejendmme i det åbne land g deres spildevandsløsning. Samtidig er det almene spildevandssystem blevet ført frem til de tidligere uklakerede havefreninger (se afsnit 4.1.6), således at spildevandet fra havefreninger nu gså bliver brtledt til renseanlæg. Regnvandet håndteres lkalt. Klakering af klnihaverne beskrives yderligere i afsnit Medfinansieringsprjekt Skvledgrøften er ved et medfinansieringsprjekt blevet genåbnet efter at have været rørlagt i ca. 30 år, g er nu ændret til vandløbsstatus. side 30 Ballerup Kmmune Spildevandsplan

31 Klnihaverne Klakeringen af klnihaverne er gennemført på baggrund af indsatskrav i vandplanerne. I Ballerup Kmmune er der gdt klnihaver frdelt på 12 freninger. Klnihaverne er klakerede jf. tillæg til Spildevandsplanen nr. 1, 2, 4, 6 g 7. I nedenstående tabel 4 ses status fr tilslutning af havefreningerne. Tabel 4: Status fr klaktilslutning af klnihavefreningerne Havefrening Antal haveldder Antal haveldder klakeret pr. 16. feb jf. BBR-plysninger HF Brøndgården PF Gdthåb A/H Hanevadshlm HF Hesthlm HF Højvænget A/H Kildegården HF Rønhøjgård A/H Stuvehøjgård A/H Tjørnebjerg OF Harrestrup OF Harrestrup Vænge OF Ågerup Alle haveldder skal jf. Indsatsprgrambekendtgørelsen være tilsluttet pr. 30. ktber Dette gælder gså fr klnihaveldder uden husspildevand g med gdkendte samletanke. Ballerup Kmmune Spildevandsplan side 31