ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST
|
|
- Camilla Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 November 2002 Af Lise Nielsen ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST De næste mange år vil det i høj grad blive væksten i produktiviteten, der kommer til at bestemme hvor hurtigt, samfundsøkonomien vil vokse, og hvor meget velfærden i Danmark kan stige. Det skyldes kombinationen af lav ledighed og udsigt til en meget beskeden tilgang til arbejdsstyrken i en betragtelig periode fremover. Det er derfor vigtigt at kende årsagerne til høj produktivitetsvækst for derigennem at kunne fremme denne. OECD har i to nye undersøgelser sammenlignet produktivitetsvæksten i OECDlandene, som både når man sammenligner på lande- og erhvervsniveau er meget forskellig. OECD undersøger hvilke faktorer, der har bidraget til landenes og erhvervenes højere eller lavere produktivitetsvækst. Resultaterne af undersøgelserne er beskrevet i dette notat, som også peger på nogle af de politik-implikationer, der kan udledes på baggrund heraf. Meget kort kan man resumere undersøgelsernes implikationer med hensyn til at styrke væksten i produktiviteten: det er vigtigt at være opmærksom på og eventuelt at styrke og understøtte produktivitetsudviklingen i de eksisterende virksomheder, idet det er her, at den væsentligste del af produktivitetsudviklingen sker, indhentning af produktivitetsefterslæb i forhold til de mest produktive virksomheder i ind- og udland er en vigtig del af produktivitetsudviklingen, som bør understøttes, lavproduktive virksomheder skal ikke forhindres i at indskrænke eller at gå ned, idet det i høj grad bidrager til produktivitetsvæksten, at disse virksomheder falder fra, hvis målet er øget vækst og dynamik i økonomien, så skal man ikke generelt give støtte til alle iværksættere. I en række erhverv bidrager nye virksomheder ikke til produktivitetsvæksten snarere tværtimod, dårlige betingelser for konkurrencen kan blive en slags sovepude for en branche. Stimulering af konkurrencen kan derfor være et middel til at stimulere produktivitetsudviklingen og eventuelt at starte en proces, hvor et stort produktivitetsefterslæb indhentes, investeringer i forskning og udvikling har, iflg. OECD-undersøgelserne, meget lille effekt på produktiviteten indenfor visse brancher. Bredt rammende ordninger, som f.eks. gunstige fradragsregler for forskningsinvesteringer, er dermed næppe den mest effektive måde at fremme udvikling og produktivitet. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\produkti-ln.doc
2 2 ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST De næste mange år vil det i høj grad blive væksten i produktiviteten, der kommer til at bestemme hvor hurtigt, samfundsøkonomien vil vokse, og hvor meget velfærden i Danmark kan stige. Det skyldes kombinationen af lav ledighed og udsigt til en meget beskeden tilgang til arbejdsstyrken i en betragtelig periode fremover. Høj produktivitetsvækst er altså nødvendig, hvis vi også fremover ønsker os mere velfærd. Men hvordan sikrer man sig en høj produktivitetsvækst? Hvad bestemmer, om et land har en høj produktivitetsvækst? Der er store produktivitetsforskelle og store forskelle på væksten i produktiviteten i OECD-landene. Det gælder, når man sammenligner på landeniveau, og det gælder, når man sammenligner erhverv for erhverv. OECD har derfor i en række undersøgelser forsøgt at finde ud af hvilke faktorer, der bidrager til landenes og erhvervenes højere eller lavere produktivitetsvækst. I det følgende beskrives to OECD-undersøgelser, som analyserer produktivitetsvæksten på virksomheds-, erhvervs- og OECD-lande-niveau. De væsentligste konklusioner OECD opsplitter i den ene af sine undersøgelserne en række landes produktivitetsvækst i, hvad der skyldes 1) tilgang af nye virksomheder, 2) nedlæggelse af gamle virksomheder, 3) produktivitetsvækst i eksisterende virksomheder, og 4) hvad der skyldes en udvikling, hvor produktionen flyttes fra mindre produktive virksomheder til mere produktive virksomheder. De finder, at høj produktivitetsvækst hænger sammen med, at lavproduktive virksomheder lukkes især i de gamle industrierhverv, at der er høj produktivitetsvækst i den enkelte virksomhed det vil sige, at høj produktivitetsvækst i høj grad drives af innovationer og effektiviseringer i de eksisterende virksomheder, i mindre grad, at produktionen flyttes fra lavproduktive til højproduktive virksomheder. (Hvis en større andel af produktionen sker i højproduktive fremfor lavproduktive virksomheder, vil det samlet give en højere produktivitetsvækst), i ringe grad, at nye virksomheder kommer til. OECD-undersøgelsen viser, at det primært er indenfor de industrier, hvor den teknologiske ud-
3 3 vikling går stærkt dvs. indenfor informations- og kommunikationsindustrien at de nye virksomheder bidrager til væksten, OECD-analyserne tyder på, at de nye virksomheder udnytter kapitalapparatet bedre end de gamle virksomheder. Afhængigt af hvilket land og hvilken periode, der betragtes, kan produktivitetsvæksten i de eksisterende virksomheder forklare mellem 50 og 85 procent af den samlede produktivitetsvækst. Tilgang af nye virksomheder og afgang af gamle virksomheder forklarer tilsammen mellem 20 og 40 procent af den samlede produktivitetsvækst. Det er især afgangen af gamle virksomheder, der bidrager til den samlede vækst i produktiviteten. Med hensyn til afsmitning mellem landenes produktivitetsniveauer og reguleringer på vare- og arbejdsmarkederne konkluderer OECD-undersøgel serne at: der er tydeligt tegn på indhentning af produktivitetsefterslæb (catch-up) i de fleste erhverv. Effekten er stærkere i serviceerhvervene end i fremstillingserhvervene, der er betydelig variation i effekten af investeringer i forskning og udvikling. Variationen er blandt andet afhængig af, om virksomhederne er høj- eller lavteknologiske, og af konkurrenceforholdene på varemarkederne. OECD-undersøgelserne giver støtte til det synspunkt, at en stærk forsknings- og udviklingsindsats ikke nødvendigvis giver højere produktivitet, dårlige konkurrenceforhold på varemarkederne har negativ effekt på produktiviteten. Effekten er stærkere, jo fjernere et givet land eller en given industri er fra den teknologiske fortrop. Det vil sige, at selv hvor det drejer sig om at tage en kendt ny teknologi i anvendelse og at indhente et eksisterende teknologisk efterslæb, så kan dårlige konkurrenceforhold hindre det konkurrencemæssige pres for at indføre ny (kendt) teknologi eller teknologioverførsel, effekten af arbejdsmarkedets organisering og lønmodtagernes jobsikkerhed varierer afhængigt af hvilke produkter, hvilken teknologi og hvilken type virksomhed, der er tale om. OECD-undersøgelserne giver således ikke støtte til argumenter om, at organiserede forhandlinger på arbejdsmarkedet har en negativ effekt på produktiviteten snarere tværtimod, jf. også OECD (2001a) og AE-notat fra april OECD Department Workingpaper no. 342 og 329.
4 4 Bortset fra opsplitningen af produktivitetsvæksten på nye, gamle og eksisterende virksomheder er det ikke muligt direkte at uddrage specielle konklusioner for enkeltlande som eksempelvis Danmark af OECD-analyserne. På den anden side er der ingen grund til at tro, at konklusionerne ikke også skulle gælde for Danmark. I hvert tilfælde kræver det, at danske virksomheder er underlagt specielle forhold krav eller reguleringer eller lignende hvis man skal argumentere for, at konklusionerne ikke holder for Danmark. Under alle omstændigheder er politik-implikationerne, jf. nedenfor, relativt erhvervsspecifikke, hvilket under alle omstændigheder kræver nærmere analyser af det enkelte land. På baggrund af OECD-undersøgelserne er det muligt at udstikke en række anbefalinger med hensyn til den økonomiske politik rettet mod at fremme produktivitetsvæksten. OECD-analysen har følgende implikationer med hensyn til at styrke udviklingen i produktiviteten: det er vigtigt at følge og eventuelt at styrke og understøtte produktivitetsudviklingen i de eksisterende virksomheder. OECD s konklusion om, at den væsentligste del af produktivitetsudviklingen sker indenfor eksisterende virksomheder, tyder på, at det er disse virksomheder, man i høj grad skal have fat i, hvis man ønsker at stimulere produktivitetsudviklingen, lavproduktive virksomheder skal ikke forhindres i at indskrænke eller at gå ned, idet det i høj grad bidrager til produktivitetsvæksten, at disse virksomheder falder fra, hvis formålet med støtte til etablering og drift af nye virksomheder er at skabe øget vækst og dynamik i økonomien, så skal man ifølge OECDanalyserne ikke generelt give støtte til alle iværksættere. I en række erhverv bidrager nye virksomheder ikke til produktivitetsvæksten snarere tværtimod. I andre erhverv, specielt indenfor IT og kommunikation, bidrager nye virksomheder dog positivt til produktivitetsudviklingen, indhentning af produktivitetsefterslæb i forhold til de mest produktive virksomheder i ind- og udland er en vigtig del af produktivitetsudviklingen, som bør understøttes. Indhentning af produktivitetsefterslæb spiller AE-notat: "Et organiseret arbejdsmarked er ikke hæmmende for innovationer i virksomhederne", april 2002
5 5 ikke en lige stor rolle i alle erhverv. OECD-undersøgelsen tyder på en større effekt i serviceerhvervene end i fremstillingserhvervene, investeringer i forskning og udvikling har, iflg. OECD, meget lille effekt på produktiviteten indenfor visse brancher. Bredt rammende ordninger, som f.eks. gunstige fradragsregler for forskningsinvesteringer, er dermed næppe den mest effektive måde at fremme udvikling og produktivitet, dårlige betingelser for konkurrencen kan blive en slags sovepude for en branche, hvis disse forhold skærmer branchen for inden- og udenlandsk konkurrence og sløver dén nødvendige årvågenhed overfor ny teknologi og udvikling af branchen, som konkurrence normalt tvinger virksomhederne til. Stimulering af konkurrencen kan derfor være et middel til at stimulere produktivitetsudviklingen og eventuelt at starte en proces, hvor et stort produktivitetsefterslæb indhentes. I de følgende afsnit beskrives de to OECD-undersøgelser nærmere. En opsplitning af produktivitetsvæksten Stigende produktivitet kan skyldes, at hver enkelt virksomhed effektiviserer sine arbejdsprocesser gennem for eksempel innovationer, bedre udnyttelse af ressourcerne og bedre arbejdstilrettelæggelse. Men stigende produktivitet kan også skyldes, at nytilkomne virksomheder er mere effektive end gamle, at uproduktive virksomheder stopper, eller at de mest produktive virksomheder vokser på bekostning af mindre produktive virksomheder. Hvis nye virksomheder bidrager væsentligt til produktivitetsvæksten i nogle erhverv, men ikke i andre, kan det have betydning for, hvordan et land vil udforme sin iværksætterstøtte. Tilsvarende kan en produktivitetsvækst, der i høj grad baserer sig på udviklingen i den enkelte virksomhed, bevirke, at initiativer til at fremme væksten i produktiviteten i højere grad bør koncentreres om tiltag, der understøtter innovationer i de eksisterende virksomheder og for eksempel virksomhedernes indhentning af eventuelle produktivitetsefterslæb. Der kan således ligge en vigtig information i, hvordan væksten i produktiviteten på denne måde er sammensat. Nytilkomne virksomheders bidrag til produktivitetsvæksten er ikke uafhængig af valget af tidsperiode. Det skyldes for det første, at produktiviteten i nye virksomheder næppe er maksimal fra starten, og at der således er en kortere eller længere indkøringsperiode. Jo kortere tid efter virksomhedens etablering, produktiviteten måles, des mindre vil bidraget til den samlede
6 6 produktivitetsvækst derfor være. Den måde, de nye virksomheders produktivitet måles på, tenderer imidlertid mod, at de nye virksomheders produktivitetsbidrag overdrives. De nye virksomheders bidrag beregnes som forskellen mellem deres produktivitet ved slutningen af perioden og den gennemsnitlige produktivitet for de gamle virksomheder målt over hele perioden. Selv om den nye virksomhed ikke er mere produktiv end gennemsnittet, så vil den nye virksomheds produktivitetsbidrag være positivt, hvis alle virksomheder, inklusiv den nye, oplever en produktivitetsvækst fra begyndelsen af perioden til slutningen. I OECD undersøgelsen er tidshorisonten sat til 5 år. Tabel 1 viser de procentvise bidrag til produktivitetsvæksten i industrien i otte OECD-lande. Kun i Italien og Holland er der positive bidrag til produktivitetsvæksten fra nye virksomheder. I de øvrige lande er der ingen eller negative bidrag. I USA trak de nye virksomheder industriens produktivitetsvækst ned med over 50 procent i perioden og over 20 procent i perioden Det betyder, at de nye virksomheder vejer tungt i den samlede produktion, og at de har en lav produktivitet i forhold til gennemsnittet. 2 I de fleste lande giver virksomhedslukninger et pænt stort bidrag til produktivitetsvæksten i industrien. Undtagelserne er Tyskland i perioden og Holland i perioden Tilsammen forklarer virksomhedslukningerne og produktivitetsvæksten indenfor de eksisterende virksomheder størstedelen af den samlede produktivitetsvækst i alle landene. Det væsentligste bidrag til produktivitetsvæksten i alle landene skyldes, at eksisterende virksomheder formår at udvikle sig og blive mere produktive. Hvis man opsplitter industrien på undererhverv, genfinder man stort set det samme mønster som beskrevet ovenfor. Dog ser det ud til, at nye virksomheder i højere grad bidrager til produktivitetsvæksten indenfor IT- og kommunikationssektoren. Tabel 1. Opsplitning af industriens produktivitetsvæksten i udvalgte lande 2 Man kan undre sig over, at de nye amerikanske virksomheder er i besiddelse af så lidt vækstpotentiale og i den grad trækker den samlede produktivitetsvækst ned. Hvis de nye virksomheder, der kom til i de to perioder, imidlertid var i besiddelse af et vækstpotentiale, så kan det først have vist sig senere.
7 7 Produktivitetsvækst, gnsl. pr. år, procent Eksisterende virksomheder Opsplitning af produktivitetsvæksten Forskydninger melsomheder Nye virklem virksomheder Afgang af virksomheder Finland ,0 5,2 2,6 3,0 0,9 0,9 0,0-0,1 1,5 1,4 Frankrig ,3 2,0 0,0-0,2 0,4 Italien ,9 4,3 2,0 2,5 0,5 0,5 0,8* 0,4* 0,6 0,9 Holland ,3 4,1 1,8 2,8 0,1-0,3 0,7 0,7-0,3 0,8 Portugal ,3 4,7 4,0 3,1-0,5-0,3-0,4 0,0 2,2 1,9 England ,5 3,1 1,5 2,4 0,3-0,2 0,0-0,1 0,7 1,1 USA ,6 3,0 1,4 3,0-0,1-0,6-0,9-0,8 1,2 1,4 Simpelt gennemsnit 3,6 2,5 0,1 0,0 1,1 Anm.: Tabellen viser opsplitning af arbejdsproduktiviteten. Noter: *OECD tager forbehold overfor de italienske data med hensyn til nytilgang af virksomheder, idet der er tvivl om den anvendte definition. Kilde: OECD En opsplitning af landenes produktivitetsvækst på industriens undererhverv og på perioder viser, at bidraget fra nettotilgangen af virksomheder (tilgang minus afgang) er relativt konstant og ikke afhænger af, om produktivitetsvæksten i øvrigt er høj eller lav. Der er i øvrigt kun få erhverv i hvert land, hvor tilgangen af nye virksomheder giver et væsentligt løft til sektorens produktivitetsvækst. I relativt mange erhverv trækker de nye virksomheder væksten i produktiviteten ned.
8 8 Indhentning af produktivitetsefterslæb I de to OECD-undersøgelser findes oplysninger om hvilke lande, der har den højeste produktivitet i hvert af de undersøgte 23 erhverv indenfor fremstillings- og servicesektoren. Ud fra disse oplysninger og ud fra oplysninger om produktiviteten i resten af landene kan der beregnes teknologiske efterslæb for hvert af de 23 erhverv i hvert af de 19 OECD-lande, der indgår i denne del af undersøgelsen. Produktiviteten måles i forhold til indsatsen af både arbejdskraft og maskiner 3. I bilaget findes en liste over, hvilke tre lande der, ifølge OECD, udgjorde den produktivitetsmæssige fortrop for hvert af de 23 erhverv i 1987 og Det ses, at Danmark i 1987 var mellem de tre mest effektive lande indenfor fire erhverv, blandt andet maskiner og andet udstyr og elektrisk og optisk udstyr. I 1997 var Danmark ikke at finde blandt top tre med hensyn til effektivitet i nogen af de 23 undersøgte erhverv. Det er ikke nødvendigvis et dårligt tegn (fordi det kan være relativt omkostningsfuldt at opnå førertrøjen ), men gør catch-up-effekter mere interessante. Finland, USA, Canada og Frankrig lå alle godt placeret i mange erhvervs teknologiske forfront i Størrelsen af de teknologiske efterslæb bruges til undersøgelser af: om indhentning af produktivitetsefterslæb (catch-up) spiller en rolle for, hvor meget produktiviteten stiger, om store produktivitetsefterslæb giver højere produktivitetsvækst og om manglende konkurrence (i undersøgelserne målt ved forskellige typer offentlige reguleringer pålagt virksomhederne) har en betydning for om produktivitetsefterslæb indhentes. De generelle resultater med hensyn til teknologiudvikling og produktivitetsefterslæb er, at: catch-up spiller en væsentlig rolle for erhvervenes og landenes produktivitetsudvikling, 3 OECD anvender økonomiske regressionanalyser til at finde ud af, hvordan produktivitetsvæksten i et specifikt erhverv i et specifikt land hænger sammen med, at den teknologiske forfront bevæger sig yderligere fremad, produktivitetsefterslæbets størrelse, konkurrencen på varemarkederne, erhvervets forsknings- og udviklingsindsats og arbejdsmarkedets organisering.
9 9 jo større produktivitetsefterslæb, des større effekt på erhvervets produktivitetsvækst. Det indebærer, at niveauet for produktiviteten i de forskellige landes erhverv nærmer sig hinanden, det har mindre betydning for produktivitetsvækten i et erhverv, at den teknologiske fortrop bevæger sig yderligere fremad. I industrien er afsmitningen fra fortroppens teknologiske fremskridt på de øvrige virksomheders produktivitetsvækst ikke statistisk sikker, dårlige konkurrenceforhold giver en mere sløv teknologioverførsel. Den sløvende effekt er størst for erhverv, der befinder sig langt fra den teknologiske fortrop, hvorimod der kun er en lille effekt for erhverv, der ligger tæt på den teknologiske fortrop. Et stort produktivitetsefterslæb betyder, at der er et stort vækstpotentiale i teknologioverførsel mellem virksomheder i ind- og udland. Men det er ikke sikkert, at det er lige nemt at bruge andres erfaringer og at kopiere de mest succesfulde virksomheder indenfor alle erhverv. Hvor let eller svært, det er for forskellige typer virksomheder at udnytte potentialet i teknologioverførsel, siger OECD-undersøgelserne også noget om. catch-up har større betydning for væksten i serviceerhvervenes produktivitet end for væksten i produktiviteten i industrierhvervene, catch-up har større betydning i lavteknologiske erhverv, hvor konkurrenceforholdene er sådan, at mange virksomheder producerer varer til det samme marked, der kan ikke påvises en tydelig catch-up effekt for højteknologiske virksomheder, der på trods af, at de langt fra er de eneste virksomheder, der producerer til markedet, har opnået en vis monopolstilling (monopolistisk konkurrence), catch-up spiller en relativt stor rolle i højteknologiske virksomheder, der producerer til markeder, hvor der kun er nogle få udbydere (virksomheder). Baggrunden for den relativt høje catch-up-effekt er sandsynligvis, at markedet er præget af nogle få, eller blot en enkelt, teknologi. Selv om catch-up-effekten er stor, er den dog mindre end for lavteknologierhvervene. Den ringe teknologioverførsel på markeder med monopolistisk konkurrence kan enten skyldes, at den ringe konkurrence ikke tvinger virksomhederne til at catche up ( mærke -varerne har en vis monopolstilling) eller skyldes,
10 10 at disse virksomheders produktionsprocesser adskiller sig fra hinanden på afgørende punkter. Konkurrence- og organisationsforhold på vare- og arbejdsmarkederne En konkurrence, der er effektiv, stimulerer erhvervenes produktivitetsvækst, fordi den sikrer en hurtig teknologioverførsel og dermed sikrer, at eventuelle produktivitetsefterslæb indhentes hurtigst muligt. En dårlig konkurrence er især skadelig for erhverv, der befinder sig langt fra den teknologiske fortrop. Det er, jf. foregående afsnit, nogle af konklusionerne af de to OECD-under søgelser. Om konkurrencen på et marked er mere eller mindre effektiv kan være yderst vanskeligt at måle. I politisk sammenhæng er det imidlertid interessant, om der er offentlige reguleringer, der påvirker konkurrencen, og som har en negativ effekt på produktivitetsudviklingen. Det er dette, OECD forsøger at måle. Det er ikke sådan, at alle offentlige regler, der påvirker konkurrenceforholdene, er negative. For eksempel beskytter patentrettigheder en virksomhed mod konkurrence, men er på den anden side ofte en forudsætning for, at virksomhederne tør give sig i kast med omkostningskrævende investeringer i nye produkter og forskning og udvikling. Iværksætterstøtte kan, især hvis den er meget generøs og gives til virksomheder i erhverv, hvor konkurrencen i forvejen er hård, give en skæv konkurrence, fordi den påfører de eksisterende virksomheder en skattesubsidieret konkurrence. Både patentrettigheder og iværksætterstøtte kan være velbegrundede reguleringer af konkurrencen og kan ganske givet også virke fremmende for produktiviteten. Der er imidlertid ingen tvivl om, at disse reguleringer også både i teori og praksis kan have negative effekter på produktiviteten, hvis brugen overdrives. Det er formodentlig få reguleringer hvis overhovedet nogen der alene har haft til formål at begrænse konkurrencen. Reguleringer har som regel en god begrundelse, og denne begrundelse må (hvis den stadig er aktuel) holdes op mod et eventuelt produktivitetstab. Udover konkurrencen på varemarkederne undersøger OECD også effekten på produktivitetsudviklingen af arbejdsmarkedets organisering og arbejdernes jobsikkerhed. Resultatet af undersøgelserne bekræfter konklusionerne af
11 11 tidligere OECD-undersøgelser af sammenhængen mellem organiseringen af arbejdsmarkederne og erhvervenes evne til at innovere. Effekten af arbejdsmarkedets organisering på væksten i produktiviteten afhænger af hvilken type varer, der produceres, hvilken teknologi der anvendes og hvilken type virksomhed, der er tale om. OECD-undersøgelserne giver ikke støtte til argumenter om, at organiserede forhandlinger på arbejdsmarkedet har en negativ effekt på produktiviteten, AE-notatet Et organiseret arbejdsmarked er ikke hæmmende for innovationer i virksomhederne 4 giver en udførlig beskrivelse af OECD s undersøgelser af, hvordan arbejdsmarkedets organisering påvirker i hvor høj grad, landene og erhvervene er innovative og nytænkende. 4 AE-notatet findes på nettet på adressen under analyser, april 2002
12 12 Bilag 1 Tabel B1 Lande der i 1984 og 1997 udgjorde den teknologiske fortrop målt på produktivitet Gennemsnitligt produktivitetsniveau (TFP) i 1997 Fødevarer, drikkevarer og USA, Japan, Canada Canada, USA, Japan 0,69 tobak Tekstiler og lædervarer Frankrig, Canada, Østrig Canada, Frankrig, Italien 0,75 Træ, kork og produkter heraf Canada, USA, Grækenland USA, Finland, Norge 0,59 Papir og grafisk industri Canada, Frankrig, USA Frankrig, Canada, Italien 0,74 Brændsler Italien, Frankrig, USA Italien, Finland, USA 0,38 Kemisk industri, dog ikke Finland, Belgien, Tyskland Finland, Frankrig, Canada 0,50 medicinalindustri Medicinalindustri Japan, USA, Norge Canada, Norge, Tyskland 0,65 Gummi- og plastindustri Østrig, Danmark, Spanien Italien, Finland, USA 0,69 Andre ikke metaliske produkter Canada, Østrig, Belgien Canada, Frankrig, USA 0,76 Jern- og stålindustri Holland, Danmark, Japan Finland, Japan, Norge 0,72 Forarbejdning af jern og stål Maskiner og værktøj Canada, Belgien, Tyskland Canada, Tyskland, Danmark USA, Finland, Japan 0,76 Frankrig, Finland, Italien 0,77 Elektronikindustri Østrig, Danmark, Japan Finland, Japan, Frankrig 0,70 Motorkøretøjer, trailers, mv. USA, Grækenland, Canada USA, Frankrig, Finland 0,82 Bådbygning Frankrig, USA, Italien Canada, Tyskland, Norge 0,76 Flyindustri Frankrig, Canada, Tysklanland Canada, Tyskland, Hol- 0,47 Jernbaneudstyr mv. Italien, Canada, Frankrig Canada, Finland, UK 0,56 Anden fremstillingsvirksomhed Canada, USA, Finland Frankrig, USA, Finland 0,83 Engos- og detailhandel Italien, Belgien, USA Italien, Canada, Frankrig 0,84 Hoteller og restauranter Belgien, Frankrig, Norge USA, Italien, Frankrig 0,69 Transport Belgien, Italien, Frankrig Frankrig, USA, Canada 0,75 Post og telekommunikation USA, Canada, Frankrig Frankrig, USA, Canada 0,83 Finansielle ydelser Norge, Canada, Italien Italien, Frankrig, Finaland 0,83 Ejendomsformidling Østrig, USA, Sverige USA, Frankrig, Holland 0,75 Anm: I tabellen rangordnes landene efter deres totalfaktorporoduktivitet (TFP). Kilde: OECD Bemærk, at det, ifølge tabel B1, langt fra er de samme lande, der udgør erhvervenes teknologiske fortrop i de to perioder. Bemærk produktivitetsniveauerne.
ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR
30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereTabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereBilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten
Klaus Rasmussen kr@di.dk 3377 3908 NOVEMBER 2016 Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten Robusthedstjek for resultaterne i analysen. Robusthedstjek på to delperioder
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereOm denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.
Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereTabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008
Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse
Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereErhvervsstruktur og erhvervspolitik
Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereDanske virksomheder i europæisk kvalitetselite
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet
Læs mereØkonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb
Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereVidenintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereUddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem
Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så
Læs mereINDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN
INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer
Læs mereAnalyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010
Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereBrancheglidning har reduceret lønkvoten
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.
Læs mereStærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år
København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link
Læs mereSkatteministeriet J.nr Den
Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten
Læs mereDansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene
Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereDenmark s politically independent think tank
Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg
Læs mereKonkurrence, vækst og velstand
Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST
Januar 214 ADMINISTRATIVE BYRDER HÆMMER VIRKSOMHEDERS VÆKST AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK De mindre og mellemstore danske virksomheder (MMV er) bruger uforholdsvis meget tid på at leve op
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereProduktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul
14. august 217 Produktivitetsvækst: Danske industriansatte giver konkurrenter baghjul Siden krisen satte ind i 28 er produktiviteten for de beskæftigede i dansk industri vokset med ikke mindre end 43½
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs merePRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-
27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På
Læs mereDANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST
NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mere