Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. maj Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat mandag den 5. maj 2014 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Dialogtema: Kommunaløkonomiske effekter ved målrettet styring af beskæftigelsesindsats JA - Indstilling af medlemmer og suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune SSÆ - Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 med høringssvar SSÆ - Status på hjerneskadeprojekt ET - Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark JA - Forventet Regnskab JA - Eventuelt...21

3 Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning den : Godkendt Pkt. 3 udsættes til junimødet, idet der mangler indstillinger fra organisationer. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Side 2 2. JA - Dialogtema: Kommunaløkonomiske effekter ved målrettet styring af beskæftigelsesindsats Sagsnr.: 14/5537 Resumé: Beskæftigelsesindsatsen har direkte indflydelse på kommunaløkonomien! Administrationen vil lægge op til dialog om det kommunale råderum for politisk effektiv styring af beskæftigelsesindsatsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter kommunaløkonomisk styring af beskæftigelsesindsatsen. Beslutning den : Drøftet Sagsfremstilling: Effektiviserings- og investeringsstrategier er væsentlige i styringen af beskæftigelsesindsatsen, således at borgere kommer godt og hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, bliver integreret på arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse, der fører til job. Udgifterne til offentlig forsørgelse er en stor post på det kommunale budget. Denne udgift styres ved målrettede beskæftigelsesindsatser, der sikrer god omsætningshastighed af den ledige arbejdskraft, varigheden af sygemeldinger samt færre på varig eller langvarig overførselsindkomst. Beskæftigelsesindsatsen er delt op i 2 områder, aktiveringsindsatserne og udgifterne til personale, der skal være i dialog rettidigt med de arbejdsledige, syge, flygtninge og borgere med kronisk nedsat arbejdsevne. Aktiveringsudgifter er udenfor servicerammen og der er her statstilskud til aktiviteterne. Personaleudgifterne er indenfor servicerammen på administrationskonto 6 og uden statstilskud. En ny statslig finansieringsreform på beskæftigelsesområdet er på vej. Meldinger om reformen går ud på, at statsrefusion af forsørgerudgifterne udfases jo længere en borger modtager en forsørgerydelse uanset hvilken ydelse borgeren overgår til. Dette ud fra princippet: Invester før det sker. En investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet vil blive nødvendig i forhold til den kommende reform. Flere businesscases vil blive præsenteret på udvalgets møde samt hvorledes de forskellige forsørgerydelser er forbundet med hinanden. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er økonomiske gevinster ved målrettet styring af beskæftigelsesindsatsen. Handicappolitik: Målrettet styring også i forhold til syge og handicappede vil have betydning for kommunaløkonomien.

5 Side 3 Økonomi og finansiering: Der er sammenhæng mellem investering, effektiv og kvalitativ Beskæftigelsesindsats samt udgifterne til overførselsindkomster. Beslutningskompetence:

6 Side 4 3. JA - Indstilling af medlemmer og suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/21336 Resumé: I følge Lov nr. 522 af 1. januar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1 skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen bemyndigede den 30. august 2010 Udvalget for Job & Arbejdsmarked til at foretage udpegning af medlemmer og/eller suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd efter indstilling fra organisationerne jf. 45 stk. 1. Udvalget skal udpeger de indstillede som medlemmer og suppleanter af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni 2014 til 31. maj Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udpeger de indstillede som medlemmer og suppleanter af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. Beslutning den : Udsat Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede på sit konstituerende møde den 9. december 2013, at vælge udvalgsformand Christian Plank, Udvalget Job & Arbejdsmarked til formand for Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. januar 2014 til 31. december I følge Lov nr. 522 af 1. januar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det lokale Beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen: op til tre medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening op til tre medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd et medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation op til to medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer et medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet praktiserende læger et medlem efter indstilling fra de lokale Integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, i gruppen af kommuner udpeget efter 2, stk. 1, i forening og op til to medlemmer fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af Rådet i forening.

7 Side 5 Samtidig udpeger Kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for fire år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale Beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni efter det kommunale og regionale valgår - det vil sige 1. juni 2014 til 31. maj Det lokale Beskæftigelsesråds sekretariat i Jobcenter Lejre har i slutningen af april måned modtaget de sidste indstillinger fra de forskellige organisationer. Følgende medlemmer og suppleanter er indstillet til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni 2014 til 31. maj Medlem: Tina Karsten Pedersen, LO/FOA Karin Hansen, LO/HK Sjælland Poul Christensen, LO/ 3F Roskildeegnen Dorte Sørensen, DH Ulla Wæber, DH Charlotte Frølund, PLO Tina Haagensen, DA Niels Bryde Lorentzen, DA Suppleant: Torben Jørgensen, LO Lars Krab Larsen, LO Ása Abildgaard, DH Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: Repræsentation af danske handicaporganisationer i Det lokale Beskæftigelsesråd er med til at sikre, at handicapperspektivet er inddraget i de beskæftigelsespolitiske drøftelser og processer i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Job & arbejdsmarked Bilag: 1. PLO s udpegning af medlem til LBR i Lejre Kommune VS: LO's indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1/ / Lejre Kommune indstilling af repræsentanter pdf 3. Indstillinger fra DH-Lejre til Det lokale beskæftigelsesråd DA s indstilling af medlemmer til LBR for perioden pdf

8 Side 6 4. SSÆ - Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 med høringssvar Sagsnr.: 13/21883 Resumé: Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2015: Udviklingsstrategi 2015 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning i folkeskolen svarende til allonge de seneste tre år. KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde 10. marts 2014 og anbefaler dem til godkendelse. Det er kommunerne, der har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge lovgivningen årligt senest den 1. juni 2014 indgå en aftale om udvikling på det specialiserede socialog undervisningsområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender rammeaftalens udviklingsstrategi for Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det kommende år. Kapacitetsbehov På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er yderst begrænset. Det bør dog bemærkes, at der inden for forsorgsområdet: Herberger og forsorgshjem opleves generelt høj belægning og forventes stigende belægning og øget behov for pladser pga. kontanthjælpsreformen. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 28. februar 2014 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2015 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også med.

9 Side 7 Udover det udmeldte ministertema for 2015, blev foreslået tre andre fokusområder, som der var opbakning til. Fokusområderne er: Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25-årige) Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet som case samt fokus på organisering & finansiering af udvikling Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet(15-25-årige). Udtalelser: Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 tilgodeser behov for nødvendig koordinering og prioritering på området. Handicappolitik: Udviklingsstrategien vedrører specialiserede tilbud til handicappede og udsatte borgere i Region Sjælland og skal sikre fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Udviklingsstrategien er et væsentligt redskab for kommunerne og Region Sjælland i forhold til at sikre, at der fremadrettet er tilbud der matcher og afspejler behov for specialiseret støtte, behandling og undervisning hos borgere med handicap. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Rammeaftale Udviklingsstrategi Allonge Specialundervisning i Folkeskolen Appendiks Udviklingsstrategi Rammeaftalens parter, mål & principper og Kommunernes tilbagemeldinger 4. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 5. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 6. Tilbudsoversigt Notat vedr lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger_us 2015

10 Side 8 5. SSÆ - Status på hjerneskadeprojekt Sagsnr.: 11/14975 Resumé: Lejre Kommune kører i årene projektet Aktiv og sund med erhvervet hjerneskade hele livet, hvor en hjerneskadekoordinator bliver aflønnet med puljemidler fra Finanslovaftalen Når projektet udløber i slutningen af 2014, vil Lejre Kommune stå uden en hjerneskadekoordinator. Beregninger viser, at det kan være en god investering for Lejre Kommune at fastansætte projektets hjerneskadekoordinator til at varetage forløbskoordinationen for de 78 borgere med nyerhvervet hjerneskade, der skønsmæssigt vil være årligt i kommunen. I en periode på fem år vil det anslået kunne betyde effektiviseringer for 1,43 mio. kr. I denne sag orienteres Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Job & Arbejdsmarked om status på projektet samt det videre forløb. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalgene tager status og orienteringen om at lade fastansættelsen af hjerneskadekoordinatoren indgå i Effektiviseringskataloget 2015 til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Som en del af Finanslovsaftalen i 2011 blev der afsat 150 mio. kr. i til en styrket genoptræning og rehabilitering af personer med nyerhvervet hjerneskade. Lejre Kommune modtog kr. i tilskud til det toårige projekt Aktiv og Sund med erhvervet hjerneskade hele livet. Projektet har to formål: At sikre en koordination af det tværgående samarbejde om de hjerneskadede borgere At den enkelte borger opnår højst muligt funktionsniveau og selvstændighed efter sin hjerneskade. Når projektet stopper ved årets udgang, står Lejre Kommune uden en hjerneskadekoordinator. Der er behov for, at Lejre Kommune tager hånd om den fremtidige forløbskoordination for de 78 borgere med nyerhvervet hjerneskade, der skønsmæssigt vil være årligt i kommunen. Med henblik på at kvalificere beslutningen om en fastansættelse har administrationen på baggrund af de hidtidige erfaringer i projektet udarbejdet en analyse. Analysen er vedlagt som bilag og giver et overblik over antallet af nytilkomne hjerneskader og omkostningerne forbundet hermed. Derudover er en mailhenvendelse til Lejre Kommune samt et læserbrev fra Jørgen Boesgård, formand for Hjernesagens lokalafdeling, vedlagt som bilag. I henvendelsen

11 Side 9 giver Hjernesagen sit syn på vigtigheden af at have en hjerneskadekoordinator ansat i kommunen. Opsummering af analysen Analysen viser, at den nuværende hjerneskadekoordinator over en periode på seks måneder har haft i alt 39 sager, hvilket skønsmæssigt svarer til 78 sager om året. Ud af de 39 sager har 23 været komplicerede, og 31 ud af de 39 sager har omfattet borgere i den erhvervsaktive alder (19-64 år). Der er et lovgivningsmæssigt pres for at få borgerne i arbejde igen hurtigst muligt. En hjerneskadekoordinator sikrer, at rehabiliteringen omkring borgeren starter så tidligt som muligt, og at der ikke er områder i rehabiliteringen, der bliver overset eller udskudt og dermed forlænger rehabiliteringsperioden og udgifterne unødvendigt. Derudover er hjerneskadekoordinatorens funktion som kommunens samlende indgang vigtig. Der kan være op imod 30 fagfolk involveret i en hjerneskadesag, hvilket kræver et stort overblik, som den hjerneskadede eller de pårørende ikke selv er i stand til at varetage. Analysen refererer en række udregninger og kommunale projekterfaringer, som indgår på Socialstyrelsens digitale vidensbank Med den rette koordinerede indsats vil Lejre Kommune, ifølge et af de refererede projekter, over en femårig periode kunne spare kr. per hjerneskadede borger på bl.a. kompenserende foranstaltninger. Den økonomiske gevinst kræver, at kommunen involverer borgeren allerede under sygehusindlæggelsen og tilrettelægger en individuel rehabiliteringsplan for hjemmetræning. Selv om det erfaringsmæssigt koster kr. pr. patient at etablere og gennemføre den koordinerede hjemmetræning, var der i projektet alligevel den ovenstående nettogevinst pr. borger. I projektets kontrolgruppe (der ikke modtog koordineret hjemmetræning) blev 3 ud af 6 borgere selvhjulpne (svarende til 50 %), mens hele 5 ud af 6 i projektgruppen blev selvhjulpne (svarende til 83 %). Kommunen opnår altså, at yderligere 2 hjerneskadede borgere bliver selvhjulpne, når de tilbydes et koordineret forløb frem for ingen koordinering. Disse 2 borgere kan siges at udgøre gevinsten ved det koordinerede forløb, svarende til en forbedringsprocent på 33 %. Økonomisk potentiale i Lejre Kommune Som grundlag for beregning af en mulig gevinst i Lejre Kommune er anvendt følgende med baggrund i erfaringerne fra Frederiksborg Amt: Gevinsten er over fem år kr. per borger, kr. årligt Det er udelukkende borgere i aldersgruppen år, der indgår i beregningen Det antages, at Lejre kommune har 62 nye patienter årligt i aldersgruppen år Evalueringen viser, at forbedringsprocenten ved hjemmerehabilitering er 33 %. 33 % af 62 årlige borgere ganget med gevinsten på kr. er kr. om året 2015 I kr I kr I kr I kr I kr. Gevinst borgere år 1 Gevinst borgere år 2 Gevinst Totalt 5 år. I kr.

12 Side 10 borgere år 3 Gevinst borgere år 4 Gevinst borgere år 5 Årlig gevinst Lønudgift koordinator Total gevinst Udover de økonomiske omkostninger er der ofte store menneskelige omkostninger forbundet med en nyerhvervet hjerneskade. Analysen beskriver tre Lejre-borgeres overordnede forløb og omkostningerne forbundet hermed, samt hvad der kunne være vundet på kort og langt sigt ved et koordineret forløb. Det drejer sig eksempelvis om at undgå parallel sagsbehandling, undgå mistrivsel og opsplitning af en familie med unge forældre og tre små børn, undgå stress, sikre hurtig tilbagevenden til studie og muliggøre borgerens ønske om at blive på arbejdsmarkedet. Casene er udvalgt fra projektperioden. Udtalelser: Sagen har ikke været i høring. Hjernesagen har selv henvendt sig med deres betragtninger omkring hjerneskadekoordinatorfunktionen. Hjernesagen skriver bl.a. Vi håber, at Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune vil være blivende, også efter 2014, vi ser det som et plus for familien, så de eventuelt selv kan bestemme, hvor meget den kan indgå i processen. Heri ligger også, at de pårørende føler, der bliver taget ordentlig hånd om den ramte så de ikke føler sig tvunget til at varetage opgaver, der ikke ønsker, eller magter. Administrationens vurdering: På baggrund af omkostningsanalysen er det administrationens vurdering, at en fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren på langt sig vil mindske både de økonomiske og menneskelige omkostninger, der er forbundet med at pådrage sig en hjerneskade. Det er administrationens vurdering, at effektiviseringsgevinsterne vil vise sig hos alle tre centre, som koordinatoren løfter opgaver for, dvs. Center for Velfærd & Omsorg, Center for Social & Familie og Jobcenteret. Administrationen gør opmærksom på, at hjerneskadekoordinatorens tværgående arbejde er vigtigt i forhold til at løfte den række af tværsektorielle samarbejdsopgaver, som Lejre Kommune har forpligtet sig til at indgå i, i form af forløbsprogrammerne, KKR og Sundhedsaftalen. Derudover er hjerneskadekoordinatoren i gang med et pionerarbejde i forhold til at styrke kommunens egne organisatoriske kompetencer. Det drejer sig bl.a. om at styrke samarbejdet på tværs af centre og budgetter, så man tager udgangspunkt i borgeren fremfor systemet. Derfor vil administrationen sørge for, at fastansættelsen af hjerneskadekoordinatoren kommer til at indgå i den kommende effektiviserings- og sparekatalogsproces. Handicappolitik: Hjerneskadekoordinatorens funktion er i direkte forlængelse af handicappolitikkens visioner og målsætninger for behandlingen af kommunens borgere med handicap. Økonomi og finansiering:

13 Side 11 Gevinsten ved at koordinere træning og forløb for borgere med erhvervet hjerneskade er - over en femårig periode - anslået til kr. Lønudgiften til en hjerneskadekoordinator ansat 35 timer ugentligt i samme tidsrum er kr. Nettogevinsten vil over fem år anslået blive kr. Administration vil lave mere præcise beregninger på det økonomiske potentiale, som formodes at berøre kommunens udgifter til bl.a. sygehusbehandling, genoptræning i hjemmet, genoptræning, hjemmehjælp og plejehjem. Derudover kan der være besparelser på afledte udgifter på socialområdet samt, på længere sigt, udgifter til pension. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt. Bilag: 1. Hjerneskadekoordination - omkostningsanalyse 2. Bilag til omkostningsanalyse - flowchart ikke indlagte borgere 3. Bilag til omkostningsanalysen - flowchart indlagte borgere 4. Henvendelse fra Hjernesagen 5. VS: Hjerneskadekoordinator - Læserbrev Lejre.doc 6. VS: Hjerneskadekoordinator - Evaluering Hjerneskadekoordinator.docx

14 Side ET - Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark Sagsnr.: 14/5555 Resumé: Prognoser viser stigende beskæftigelse i 2014 og Økonomi- og Indenrigsministeriet (ØIM) forventer, at beskæftigelsen er steget i 2013 og vil fortsætte med at stige med personer i 2014 og personer i I denne sag præsenteres Udvalget for Erhverv & Turisme samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked kort om ØIM s prognose - og særligt for prognosen fra Leo Larsen - om beskæftigelseseffekterne af de kommende års store infrastrukturprojekter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Erhverv & Turisme samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked tager orienteringen til efterretning. Beslutning den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet (ØIM) er den svage udvikling i produktionen i 2012 årsag til, at der først er sket en vending på arbejdsmarkedet i andet halvår af På landsplan forventes beskæftigelsen at være steget med personer i løbet af 2013, og de positive takter forventes at fortsætte ind i 2014 og 2015 i takt med at konjunktursituationen langsomt forbedres. Dette således, at beskæftigelsen forventes at stige med yderligere personer i 2014 og i En udvikling der afspejler både højere privat og offentlig beskæftigelse. Samtidig forventes ledigheden at falde, dels som følge af den gradvise stigning i beskæftigelsen, dels som følge af indfasningen af dagpengereformen. Når ØIM s prognose nedbrydes til det Østdanske arbejdsmarked forventes følgende udvikling i løbet af 2014 og 2015: En stigning i beskæftigelsen på godt personer (1,3 pct.) Et fald i ledigheden på knap personer (8 pct.) En stigning i arbejdsstyrken på ca personer (0,8 pct.) Inden for de offentlige brancher forventes beskæftigelsen at stige med godt personer Inden for den private sektor forventes beskæftigelsen at stige med omkring personer, dækkende stigning især inden for privat service (12.000) samt bygge og anlæg (2.700), mens der forventes fald i beskæftigelsen i industrien og i landbruget på i alt ca personer. Stigningerne i den private sektor hænger sammen med massive investeringer i offentlige anlægsprojekter inden for de kommende 10 år. Den samlede anlægssum udgør i alt 200. mia. kr. i Danmark, og heraf ca. 145 mia. kr. i Østdanmark. I Østdanmark gælder Investeringerne sygehuse, Femern Bælt forbindelse, Storstrømsbroen, jernbaner, metro og letbane, motorvejsbyggeri og havvindmølleparker.

15 Side 13 Et ekspertudvalg (Leo Larsen udvalget) har udarbejdet en rapport over de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de store anlægsinvesteringer herunder efterspørgsel efter arbejdskraft såvel uddannet som ufaglært. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har i sin analyserapport 2015 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - bearbejdet Leo Larsen udvalgets rapport og udarbejdet et afsnit om potentialerne i anlægsinvesteringerne. Udpluk af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands analyserapport 2015 er vedlagt som bilag. Det vurderes, at den direkte beskæftigelseseffekt af anlægsinvesteringerne i Østdanmark medfører ca stillinger i Hovedstaden og ca på Sjælland de næste 10 år. Derudover giver anlægsprojekterne afledte effekter i form af øget omsætning blandt underleverandører og øget privat forbrug i husholdningerne. De direkte beskæftigelseseffekter ved anlægsprojekterne vil være: a) Ca fuldtidsstillinger i gennemsnit over perioden på landsplan b) Ca fuldtidsstillinger i Hovedstaden, heraf ca. 30 pct. til ufaglærte c) Ca fuldtidsstillinger på Sjælland, heraf ca. 60 pct. til ufaglærte. Administrationens vurdering: De store anlægsprojekter vil i Lejre perspektiv ganske givet betyde vækst for en række virksomheder, måske ikke direkte i forbindelse selve byggeopgaverne men snarere som underleverandører. Nogle bygge- og anlægsvirksomheder vil ligeledes opleve, at en række af deres faglærte medarbejdere søger til de store entreprenørvirksomheder, hvor de i en årrække vil være sikret god og stabil indtjening. Dette stiller krav til ikke blot Lejre Jobcenter, men jobcentrene generelt. Krav om at opkvalificere og formidle ledige til de kommende stillinger både de stillinger der opstår i anlægsprojekterne, og de stillinger der opstår som følge af projekterne. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Erhverv & Turisme og. Bilag: 1. ET - Bilag Arbejdskraftbehov på baggrund af anlægsprojekter i Østdanmark

16 Side JA - Forventet Regnskab Sagsnr.: 14/5278 Resumé: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab pr. 1. marts 2014, og fremlægger i denne sag de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Budgetopfølgningen viser, at der på fem områder er risiko for merforbrug i 2014: Det specialiserede socialområde (børn og voksne) Sundhedsområdet Job- og arbejdsmarkedsområdet Dagtilbudsområdet De sociale ydelser Merforbruget på de udfordrede områder forventes at være i størrelsesordenen mio. kr. Det er en stigning i forhold til Forventet Regnskab , hvor administrationen vurderede risikoen til at være omkring 15 mio. kr. Der er således ikke længere tale om en risiko for et merforbrug, men om en forventning om et merforbrug og følgelig behov for senere på året at omplacere de 15 mio. kr., som er meldt ind siden Forventet Regnskab Målet er fortsat, at merforbrugene nedbringes gennem de handleplaner, der er sat i værk. Samlet set vurderes det, at merforbruget kan finansieres af henholdsvis besparelsesforslag for i alt 15,8 mio. kr., som fremlægges og anbefales i denne sag, og mindreforbrug på andre områder (fx kontante ydelser) og øgede indkomster (fx fra andre kommuners anvendelse af Lejre Kommunes plejeboliger). Hertil kommer forventning om, at der vil fremkomme yderligere mindreforbrug på de ikke-udfordrede områder i løbet af Koncerndirektionen peger samtidig på, at Forventet Regnskab øger sandsynligheden for, Robusthedspuljen på 8 mio. kr. må anvendes i løbet af Hvis Økonomiudvalget ikke er indstillet på at anvende puljen, bør der i stedet gennemføres besparelser for et tilsvarende beløb. Det igangværende arbejde med effektiviserings- og sparekatalog synliggør effektiviserings- og besparelsesmuligheder. Koncerndirektionen vil i lyset af Forventet Regnskab sikre, at besparelsesmuligheder med mulig effekt i 2014 bliver prioriteret i denne proces. Endelig anbefales det, at tilføres låneadgang på i alt 73,8 mio. kr. samt 8,8 mio. kr. i ekstraordinære afdrag til budgettet. Både lån og afdrag er overførsel fra Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at Koncerndirektionens anbefalinger til realisering af råderum anbefales til Økonomiudvalget, hvilket indebærer at der inden for meddeles negative tillægsbevillinger for 1,6 mio. kr. (jf. Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr.). Beslutning den : Ad 1 anbefales

17 Side 15 Ad 2 Indstillingen anbefales på nær forslag: Udvalgets egenbetaling til danskundervisning på kr. anbefales ikke, grundet det er tungt administrativt og kan bevirke, at det tager ressourcer fra den borgerrettede indsats, samt at egenbetaling kan medvirke til fravalg af sprogundervisning. Udvalgets godtgørelse til aktivering kr. anbefales kun at gælde for Udvalget anbefaler at det bliver taget op i forbindelse med budget 2015, om der er mulighed for anden finansiering. Der ønskes en beskrivelse af, hvad andre kommuner giver i tilskud til aktivering, samt om der ses en effekt af den manglende godtgørelse. Sagsfremstilling: Forventet Regnskab udtrykker de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende tre kvartaler. De samlede indmeldinger fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1: Hovedoversigt (1.000 kr.) Opr. Budget 2014 Korr. Budget 2014 Forventet resultat 2013 Indtægter Driftsudgifter samt forsyningsvirksomhed Anlæg Optagne lån Renter Afdrag på lån Balanceforskydninger Påvirkning af kassebeholdning Budgetopfølgningen er udtryk for administrationens vurdering ud fra de nuværende udgifter og forventningerne til resten af året. Grundlaget for budgetopfølgningen er indmeldinger fra de bevillingsansvarlige centerchefer i samarbejde med økonomifunktionen. Der er en betragtelig usikkerhed forbundet med budgetopfølgning efter et enkelt kvartal, og som følge af at styringsgrundlaget i form af klare budgetforudsætninger mv. på en række politikområder ikke er tilstrækkeligt, jf. konklusionerne fra budgetvalideringen på Budgetseminar 1. Historisk er der en klar tendens til, at der sidst på året viser sig mindreforbrug på bevillinger, hvor der tidligere har været forventning om udgifter på niveau med budgettet. Det kan skyldes forsigtighed i de tidlige opfølgninger, men i løbet af året kan der også være truffet beslutninger, der skaber et råderum. Samtidig påvirkes Lejre Kommunes indtægter samt flere driftsbevillinger desuden af midt- og efterregulering fra staten, hvis størrelse er afhængig af de øvrige kommuners handlinger og ikke kendes før midt på året.

18 Side 16 I den følgende sagsfremstilling gennemgås først forventninger og risici på driftsbevillingerne. Herefter fremlægges Koncerndirektionens anbefalinger til videre håndtering af udfordringerne. A. Forventninger og risici Forventet Regnskab viser, at der forventes merforbrug i 2014 på følgende fem områder, som blev angivet som risikoområder i Forventet Regnskab : A) Det specialiserede socialområde (børn og voksne): Der skønnes aktuelt en samlet udfordring i størrelsesordenen 11 mio. kr. i 2014, som ikke forventes at kunne håndteres inden for området selv. Merforbruget i 2012 og 2013 var på henholdsvis omkring 14 mio. kr. og omkring 17 mio. kr. Der er væsentlig usikkerhed forbundet med opfølgningen på området. Udfordringerne på socialområdet er af både økonomisk og styringsmæssig karakter, jf. Budgetvalideringen. Som et led i handleplanen er der iværksat en intensiv indsats for at forbedre den faglige og økonomiske styring og nedbringe omkostningerne varigt, bl.a. med ekstern konsulentbistand. Dette arbejde videreføres i resten af 2014 og skal føre til resultater i 2014, herunder en større præcision i budgetopfølgningerne. B) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering er steget de seneste år og forventes at overskride budgettet med omkring 2 mio. kr. Dette resultat forudsætter dog, at Lejre Kommune får efterregulering for de meget høje udgifter i 2013, og at igangsat analyse af indlæggelses- og genindlæggelsesmønstre samt fakturakontrol kan resultere i tilbagebetaling fra regionen. Hvis det ikke realiseres, så vil merforbruget snarere være i størrelsesordenen 6 mio. kr. C) Job- og arbejdsmarkedsområdet: Vedtagelsen af en række reformer på arbejdsmarkedsområdet betyder, at der fortsat er stor usikkerhed om det økonomiske pres på området. Fx var det ved budgetlægningen for 2014 ikke muligt at indregne, hvordan implementeringen af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelses- og alderskrav vil påvirke udgifterne. Lejre Kommune har konkret oplevet et ændret mønster i varigheden af sygedagpengemodtagere, som følge af nedgang i langtidsledigheden. Det medfører øgede udgifter, og budgettet forventes overskredet med omkring 3 mio. kr. Dette udgiftsniveau forudsætter en fokuseret indsats på de langvarige sygdomsforløb, for at forhindre yderligere ca. 2 mio. kr. i udgifter. Det skal bemærkes, at sygedagpengereform træder i kraft i 2014, og de nærmere implikationer kendes ikke. Hertil kommer et forventet merforbrug på ca. 1 mio. kr. som følge af øget tilgang af flygtninge i , da der i dette forår er blevet udmeldt 10 flere flygtninge end forudsat i Budget Udgifterne vedrører bl.a. introduktionsprogram, danskundervisning og kontanthjælp til flygtninge. Det vides imidlertid endnu ikke, hvordan den konkrete sammensætning af flygtningene vil være, hvilket kan have stor betydning for udgifterne. Forventningen er udtryk for et skøn, der balancer imellem bedste og værste skøn. D) Dagtilbudsområdet: Dagtilbudsområdet har de seneste år været udfordret af faldende børnetal og kravet om store omstillinger. Det gælder for såvel dagplejen som for institutionerne. Dagplejens driftsbudget er reduceret med i alt 8,9 mio. kr. fra Budget 2013 til Budget 2014, og på nuværende tidspunkt er 12 dagplejere opsagt. Den løbende

19 Side 17 tilpasning i antallet af dagplejere har medført omkostninger til udbetaling af feriepenge og andre engangsbeløb, samt i forbindelse med sygemeldinger. Hertil kommer, at afskedigelserne ikke er blevet realiseret så tidligt som budgetreduktionen forudsætter. Der er afsat en omstillingspulje på 1,2 mio. kr. i budgettet, hvorefter det forventede merforbrug på dagplejen er omkring 2 mio. kr. For institutionerne blev der i 2013 vedtaget en ny ressourcetildelingsmodel, som inkluderer alle kommunale og private institutioner. Opfølgningen efter 1. kvartal viser en forskydning af børn fra private til kommunale institutioner, idet der er omkring 4 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn mere i de kommunale institutioner end forudsat i budgettet. Tilsvarende er der færre børn i de private institutioner. Når der tages højde for øget forældrebetaling, så forventes tildelingsmodellen at ligge på niveau med budgettet. Fordelingen imellem de kommunale institutioner betyder, at den vedtagne 40- børnsgaranti forventes at blive omkring 0,5 mio. kr. højere end forudsat i budgettet. Samlet set forventes dagtilbudsområdet at have et merforbrug på omkring 2,5 mio. kr., fordelt med 2 mio. kr. på dagplejen og 0,5 mio. kr. på institutionsområdet. Center for Dagtilbud har iværksat handleplaner for at imødekomme denne budgetoverskridelse. Handleplanen blev behandlet på udvalgsmødet i april, hvor forslag med udgiftsreducerende virkning i 2014 ikke blev godkendt. E) Sociale ydelser: I 2013 var der betydelige merforbrug på de sociale ydelser, hvilket særligt handler om udgifter til førtidspension. Til trods for førtidspensionsreformen er området fortsat presset, og på nuværende tidspunkt forventes et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. Forventningen forudsætter, at 29 personer overgår til folkepension i løbet af 2014, og at der er en yderligere nettoafgang på 10 førtidspensionsmodtagere. Hertil kommer forventning om merudgift på 1,5 mio. kr. til boligplacering af flygtningen, hvilket skyldes en stigning i antallet af flygtning siden De fem områder indeholder samlet set en forventning om merforbrug på 23,9 mio. kr., hvilket fremgår af Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Forventede merforbrug og risiko for merforbrug Område Forventet merforbrug Det specialiserede socialområde (børn) 2,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 8,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 2,4 Job- og arbejdsmarkedsområdet 4,0 Dagtilbudsområdet 2,5 Sociale ydelser 4,0 I alt 23,9 På andre områder er der indmeldt forventninger om mindreforbrug, herunder kontante ydelser (1 mio. kr.) og øgede indkomster for andre kommuners anvendelse af Lejre Kommunes plejeboliger (2,4 mio. kr.). På en række andre områder er der desuden indmeldt forslag til Råderumspuljen på 15 mio. kr., som Økonomiudvalget har bedt administrationen fremlægge i forbindelse med Forventet Regnskab (råderumspuljen og forslagene uddybes nedenfor). Hertil kommer en forventning om, at

20 Side 18 der i 2014 vil opstå mindreforbrug på flere bevillinger, hvor der på nuværende tidspunkt forventes ren budgetoverholdelse, sådan som det historisk har været tilfældet (i både 2012 og 2013 var der bruttomindreforbrug over 10 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang, ud over indefrysninger og sparerunder). Kommunens bevillinger med overførselsadgang er blevet holdt uden for opfølgningen. Det vedrører primært kommunens virksomheder og institutioner, hvor der i 2013 var et samlet mindreforbrug på omkring 15 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt af året ikke muligt at opnå en opfølgning, der tager højde for mindreforbrug/opsparede midler, men det forventes at der igen i år vil være et mindreforbrug og dermed en positiv overførsel til En mere retvisende opfølgning vil være mulig i forbindelse med Forventet Regnskab B. Anbefalinger på baggrund af budgetopfølgningen Forventet Regnskab indeholder et forventet merforbrug i størrelsesordenen mio. kr. på fem udfordrede områder. Det er højere end i Forventet Regnskab , hvor administrationen vurderede udfordringerne til at være i størrelsesordenen 15 mio. kr. Tabel 3: Forventede merforbrug i FR0 og FR1 Område FR0 FR1 Det specialiserede socialområde (børn) 2-3 2,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 7-8 8,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4-5 2,4 Job- og arbejdsmarkedsområdet Risiko 4,0 Dagtilbudsområdet Risiko 2,5 Sociale ydelser Risiko 4,0 I alt 15,0 23,9 De fremhævede områder er hverken ukendte eller overraskende. De er udtryk for strukturelt og demografisk pres, men også for en styringsmæssig praksis, som på flere områder har et betydeligt forbedringspotentiale. Der er derfor også igangsat handleplaner, som dog indtil nu ikke har medført de fornødne reduktioner af udgiftsniveauerne. Koncerndirektionen fastholder sin vurdering fra Forventet Regnskab af, at merforbrugene på de udfordrede områder forudsat skal kunne nedbringes til 15 mio. kr. Der er udarbejdet besparelsesforslag for i alt 15,8 mio. kr., som fremlægges denne sag. Det anbefales, at disse besparelser gennemføres for at sikre finansiering til merforbrugene på de udfordrede områder, jf. nedenfor. Fremover forelægges der månedlige budgetopfølgninger for direktionen på udfordrede områder. Der gennemføres og eksekveres en lynplan for at sikre det økonomiske styringsgrundlag for det specialiserede område.

21 Side 19 De planer som herudover er lagt for bedre økonomistyring i Lejre Kommune gennemføres som planlagt, herunder arbejdet med effektiviserings- og sparekatalog og omsætningen af budgetvalideringens resultater i planer for bedre økonomistyring. Direktionen kan ikke på nuværende tidspunkt anbefale at igangsætte vidtgående sparerunder for hele den kommunale organisation, men Forventet Regnskab øger sandsynligheden for, Robusthedspuljen på 8 mio. kr. må anvendes i løbet af Hvis Økonomiudvalget ikke er indstillet på at anvende puljen, bør der i stedet gennemføres besparelser for et tilsvarende beløb. Hvis det senere på året viser sig nødvendigt med egentlige kompenserende besparelser, så er administrationen allerede nu i gang med at udarbejdet forskellige handlemuligheder i forbindelse med effektiviserings- og sparekataloget. Forslag fra kataloget vil i nogle tilfælde kunne igangsættes i 2014 frem for i Koncerndirektionen vil sikre, at besparelsesmuligheder med mulig effekt i 2014 bliver prioriteret i denne proces, i lyset af konklusionerne i Forventet Regnskab Råderumspulje på 15 mio. kr. Økonomiudvalget bad ved behandlingen af Forventet Regnskab administrationen om at fremlægge forslag til et råderum på 15 mio. kr. inden for rammerne af budget Det vurderedes, at råderummet vil blive nødvendigt for at sikre kommunens samlede budgetoverholdelse. Derfor blev processen sat i gang så tidligt på året som muligt, hvor muligheden for at omprioritere inden for kommunen som helhed er størst. Et råderum på 15 mio. kr. udgør omkring 1 % af Lejre Kommens samlede budget. Forslagene til råderum er fundet ved at planlægge udgiftstilbageholdenhed/besparelser på de fleste af alle kommunens politikområder, herunder kommunens virksomheder. Nedenstående tabel viser fordelingen af forslagene på udvalg og politikområder. Tabel 4: Forslag til muligt råderum (mio. kr.) Samlet Budget Forslag til muligt råderum 1 Økonomiudvalg 178,4 3,1 10 Politisk organisation 5,8 0,0 20 Administrativ organisation 121,9 0,8 35 Lejre brandvæsen 4,3 0,0 38 IT og kommunikation 22,0 0,5 40 Forsikringer og vikarpuljer 16,6 1,1 70 Puljer til sparemål 27,5 0,7 2 Udvalget for kultur og fritid 31,9 0,0 10 Kultur & Fritid 31,9 0,0 3 Udvalget for Børn og Ungdom 472,6 3,7 10 Skoletilbud 231,4 3,7 20 Social & Familie 133,7 0,0 30 Dagtilbud 107,5 0,0 4 Udvalget for Teknik og Miljø 119,2 3,0 10 Byg & Miljø 2,7 0,1 20 Veje & Trafik 72,5 2,4 25 Forsyningsvirksomhed 1,7 0,0 30 Ejendomsdrift 42,4 0,5 5 Udvalget for Job og Arbejdsmarked 165,0 1,6 10 Jobcenter 165,0 1,6

22 Side 20 6 Udvalget for social, sundhed og ældre 470,7 4,4 10 Velfærd & omsorg 293,2 3,1 20 Social & Familie 89,8 0,9 30 Sociale ydelser mv. 87,7 0,4 I alt 1.437,8 15,8 Forslagene uddybes i Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. Det er Koncerndirektionens anbefaling, at alle forslag godkendes, sådan at robusthedspuljen i alt tilføres budget på 15,8 mio. kr. For at fastholde og understøtte kravet om fortsatte udgiftsreduktioner på de udfordrede områder anbefales det, at råderummet ikke omplaceres til de udfordrede områder, men i stedet flyttes til en central bevilling under Økonomiudvalget, Herfra kan Økonomiudvalget i løbet af året omprioritere midlerne. 5. Anlæg Det forventes, at tidsplanen for anlægsprojekter i 2014 kan overholdes (jf. sag om prioritering af anlægsprojekter, som Økonomiudvalget behandlede i februar). En status for de enkelte anlægsprojekter er vedlagt denne sag som Bilag 3: Anlægsoversigt. Lejre Kommune har af Økonomi- og Indenrigsministeriet fået overført sin lånedispensation på kvalitetsfondsområdet til Dette har særligt betydning for finansieringen af den nye institution i Hvalsø. Finansieringen af kommunens anlægsprojekter er derfor fortsat som forudsat i de enkelte års budgetter. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat er økonomisk udfordret på flere områder. Budgetoverholdelse kræver derfor en vedvarende indsats for at nedbringe risikoen for merudgifter. Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt fortsat at arbejde med handleplanerne på de mest udfordrede områder, for at reducere udgifterne til de politisk forudsatte niveauer. Selvom merforbrug i 2014 forventes at kunne finansieres af de mindreforbrug, der forventes at opstå på de øvrige bevillinger uden overførselsadgang, og med den afsatte robusthedspulje, så er gentagne års budgetoverskridelser inden for samme områder uholdbart. For at sikre budgetsikkerhed og politisk prioriteringsrum på længere sigt at det derfor også nødvendigt at videreføre arbejdet med budgetvalidering i både 2014 og til Budget 2015, samt synliggøre effektiviserings- og besparelsespotentialer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Hvis Koncerndirektionens anbefaling i forhold til de 15,8 mio. kr. i råderum følges, så vil der blive flyttet budget på samme beløb fra de pågældende bevillinger til Bevilling Af oversigten i Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. fremgår beløb og bevillinger. Disse tillægsbevillinger har ingen betydning for kommunens kassebeholdning. Overføres den foreslåede låneadgang på i alt 73,8 mio. kr., tilføres dette kassebeholdningen i Overførsel af de 8,8 mio. kr. (udgift) til ekstraordinær afdrag betyder, at kassen netto tilføres 64,9 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i februar blev overført anlægsbudget for 81,2 mio. kr. Beslutningskompetence: Sagen videregår til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

23 Side 21 Bilag: 1. Bilag 1 - Samlet oversigt over alle omplaceringer 2. Bilag 2 - Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. 3. Bilag 3 - Anlægsoversigt

24 Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning den : Intet under dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: