Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 6 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Fredensborg Kommune, Center for Ældre og Handicap. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Hans Bækvang Stilling: Ældre- og Handicapchef adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Pia Sølbeck-Nielsen og Maj-Britt Andreasen Stilling:Uddannelseskonsulenter og Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Minimum 1/6 diplomuddannelsen inden for vejledning og pædagogik. Flere af de kliniske vejledere har enten en fuld diplomuddannelse eller flere moduler på diplomniveau. Den kliniske vejleder har ansvar for 1-3 studerende ad gangen og varetager sammen med relevante kollegaer den kliniske undervisning i dagligdagen. De kliniske vejledere er klinisk kompetente sygeplejersker inden for almen og kompleks sygepleje i primærområdet og sikrer, at den kliniske undervisning foregår på et højt fagligt niveau i et udviklende studieog læringsmiljø. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Uddannelseskonsulenten er overordnet ansvarlig vedrørende den kliniske undervisning og har ansvar for den eksterne kontakt til uddannelsesinstitutionerne. Uddannelseskonsulenten varetager de administrative opgaver i forbindelse med etablering af klinisk forløb for de studerende og har den indledende kontakt med de kommende studerende samt koordinerer de kliniske undervisningssteder i forhold til antal af studerende. Uddannelseskonsulenten inddrages i de problematiske forløb. De kliniske vejledere varetager den daglige vejledning til de studerende på klinikstederne og sikrer, at de studerende får mulighed for at komme omkring læringsudbytterne. Det er den kliniske vejleder, der er ansvarlig for og som sikrer mulighed for både mundtlig og skriftlig refleksion. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Fredensborg Kommune har ikke et fast ugentlig timetal, men der arbejdes ud fra en funktionsbeskrivelse, hvor det forventes, at den kliniske vejleder varetager vejledning, afholdelse og opfølgning til fastlagt studieaktivitet og intern prøve svarende til ca. 6 timer pr. studerende. Hertil kommer kontakt til underviser og deltagelse i relevante temadage. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder er ansvarlige for at tilrettelægge og evaluere de studerendes kliniske forløb med udgangspunkt i modulbeskrivelsen, klinikstedets rammer og den studerendes læringsbehov og induviduelle ønsker. Der er afsat 4 timer pr. stud. pr. uge på 6. modul til borgerrettet studierelevant klinisk vejledning inkl. studiesamtaler. Den studerende følges med den kliniske vejleder eller anden sygeplejerske hos borgerne i den første del af forløbet og vil med stigende sværhedsgrad slutte perioden af med at varetage 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 selvstændige besøg hos udvalgte borgere. Der vil i hele perioden være mulighed for før-, under- og eftervejledning samt bed-side learning. Der kan ved særlige behov aftales ekstra vejledningstid, dog kun efter aftale med gruppeleder og uddannelseskonsulent. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Størstedelen af sygeplejerskerne på klinikstederne har en bred klinisk erfaring. Flere sygeplejersker er efteruddannet eller har sygeplejefaglig ekspertise og lang klinisk erfaring inden for områder som diabetes, hjertekarsygdomme, sår, cancer/palliation, hygiejne og psykiatri. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Som hovedregel planlægger og deltager uddannelseskonsulenten ved de indledende studiesamtaler og introduktion til Fredensborg Kommune. Det er den kliniske vejleder, der i samarbejde med den studerende er ansvarlig for den studerendes studieplan, portfolio og logbog i medicinhåndtering. Uddannelseskonsulenten planlægger dato for fastlagt studieaktivitet og dato for intern prøve. Det er den kliniske vejleder, som er ansvarlig for afholdelse og gennemførsel af både fastlagt studieaktivitet og intern prøve. Uddannelseskonsulenten tilstræber at deltage ved den fastlagte studieaktivitet og overværer intern prøve ved behov. Uddannelseskonsulenten eller gruppeleder med nødvendige kompetencer kan i særlige tilfælde føre de studerende til intern prøve. De kliniske vejledere arbejder løbende sammen med uddannelseskonsulenten og mødes til erfaringsudveksling, videndeling og udvikling af den kliniske undervisning. Uddannelseskonsulenten står til rådighed for vejledning og supervision for de kliniske vejledere og ved særlige behov for de studerende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Sygeplejerskerne har mange samarbejdspartnere og samarbejder dagligt med social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere omkring borgerne. Herudover samarbejdes der med fysioterapeuter/ ergoterapeuter/ pårørende/ demenskoordinatorer, hospitaler/ dagcentre/ praktiserende læger/ speciallæger/ gerontopsykiatrisk team/ socialpsykiatri/ sagsbehandlere/ visitationen/ Videnscenter for sår/ palliativt team mm. I 6. modul samarbejder Ældre og Handicap med sundhedsplejen i Kultur, Idræt og Sundhed for at opfylde dele af læringsudbyttet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Fredensborg Kommune har fire bysamfund; Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal. Fredensborg by har to pleje- og aktivitetscentre. Nivå, Humlebæk og Kokkedal har hvert et. Til hvert center er der tilknyttet hjemmepleje og hjemmesygepleje. Herudover er der på et af centrene i Fredensborg en afdeling med rehabiliteringspladser og akutpladser. Hjemmesygeplejersken yder sygepleje til borgere i alle aldre, dog flest ældre. Borgersammensætningen i kommunen er meget forskellig i de enkelte bysamfund, afhængig af boligmassen. I nogle bysamfund er der store områder med almennyttige boliger og en del borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det tilstræbes, at der er en klinisk vejleder på hvert af de fem centre. Nogle centre har mere end en klinisk vejleder. 3

4 Den studerende indgår med udgangspunkt i modulets læringsudbytte i sygeplejesituationer og plejeforløb, hvor hun/han kan udvikle og øve sin professionskompetence. Mulighederne er mange i primær sektor og det er oftest en større udfordring at kunne afgrænse sig, end at der ikke er udfordringer nok. I 6. modul; sygepleje - syge patienter og borgere i eget hjem, er fokus folkesygdomme og borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er nøglebegreber i perioden, som kombineres med både en klinik i sundhedsplejen og i hjemmesygeplejen. Et eksempel på et besøg i sundhedsplejen: Førstegang mor, der har svært ved at etablere amning. Sundhedsplejersken søger at afdække problematikken omkring amning ved at spørge ind til længden af amning, diger barnet skiftevis på højre og venstre bryst, tager barnet ordentlig fat om brystvorten, revner eller smerter ved eller omkring brystvorten, nedløbsrefleksen, høres der synkelyde i forbindelse med amningen, signalerer barnet sult, ammestillinger, mors væskeindtag og søvn samt om mor oplever god støtte til amning fra familien. Efter afdækning vejledes mor ud fra problemstillingen. Et eksempel på et besøg i hjemmesygeplejen: Borgeren er en ældre mand med diabetes, middel til svær overvægt og med nedsat kredsløb i underekstremiteterne. Borgeren oplever perioder med udvikling af ødemer af ben og/eller sår på fødder og underben, har et svingende og forhøjet blodsukkerniveau, forhøjet blodtryk og træthed. Borgeren har ikke den store erkendelse af sammenhængen mellem sine symptomer og en livsstil uden motion og en ensidig, kalorierig og sukkerholdig kost. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I klinikken anvendes studieaktivitetsmodellen. Det forventes derfor, at den studerende er studieaktiv i 40 timer om ugen, er interesseret og engageret i sin uddannelse samt deltager aktivt og er til stede 30 t/uge i hele klinikperioden. Det aftales med den studerende, hvornår studiedage afholdes. Den kliniske vejleder initierer i samarbejde med uddannelseskonsulenten et klinisk forløb med fokus på sygeplejeobservationer og interventioner til kronisk syge samt udøvelse af sundhedspædagogisk virksomhed både i borgerens eget hjem. Hertil kommer forventninger om at arbejde med praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden, refleksion, samtaler, portfolio mm. Det er en forudsætning, at den studerende kan opfylde deltagelsespligten på min. 80 % for at påbegynde intern prøve. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Udover daglig og praksisnær undervisning mødes de studerende og kliniske vejledere til fælles refleksionsøvelser, relevante oplæg og undervisning. De studerende mødes enkeltvis eller efter aftale i grupper af studerende sammen med den kliniske vejleder til studiesamtaler og vejledninger. Der er fokus på både mundtlig og skriftlig refleksion. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Det forventes, at den studerende anvender sin portfolio til at udvikle og dokumentere egen læring. Der tages udgangspunkt i, hvad der fungerer bedst for den studerende og det er både muligt at anvende praksisbeskrivelser, sygeplejefortællinger, refleksionscirklen, læringskontrakter, mindmaps mm. Mundtlig refleksion tager ofte udgangspunkt i portfoliearbejdet, ligesom det er muligt at få tilbagemelding fra klinisk vejleder på portfolioarbejde. Den inviduelle studieplan ses som et dynamisk redskab og kan justeres ved behov. Studieplanen gennemgås som minimum ved de 4 obligatoriske studiesamtaler. Der vil være mulighed for at fordybe sig i borgerforløb samt være tid til at tilegne sig relevant teoretisk viden 4

5 og læse i den elektroniske borgerjournal i løbet af dagen. Der vil være mulighed for at anvende PC. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er planlagt undervisning til de studerende i forebyggende hjemmebesøg og sundhedsfremme. Undervisningen varetages af henholdsvis forebyggelses- og sundhedskoordinator, som er ansat på rådhuset. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med udviklingsprojekter og implementering af nye tiltag både på de enkelte pleje- og aktivitetscentre og projekter, som er fælles for centrene og som iværksættes mere centralt fra. Indsatsområder i øjeblikket er rehabilitering, forebyggelige indlæggelser Triage, akut sygepleje, demens samt implementering af velfærdsteknologi f.eks. digital triage. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 6 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Vi tilstræber, at de studerende er i sundhedsplejen i den 3. uge. 2. og 6. uge er teoriuger, hvor de studerende følger den tilrettelagte undervisning på den uddannelsesinstitution, hvor de er indskrevet. Den studerende vil være i hjemmesygeplejen eller i et plejecenter i de øvrige uger af perioden. Sundhedsplejersken besøger spæd- og småbørnsfamilier i deres hjem og er tilknyttet en skole, hvor eleverne tilbydes sundhedssamtaler og pædagogiske aktiviteter. Der ydes en ekstra indsats til de børn og unge, der har et særligt behov. Sundhedsplejerskerne tilbyder forskellige gruppetilbud såsom mødregruppe og sundhedscafe. Relevante læringssituationer for den studerende kunne være at få indblik i tilbud for gravide, nyfødte, børnefamilier og skoler, derudover at følge sundhedsplejersken ved et eller flere hjemmebesøg hos familier samt/eller medvirke ved sundhedsplejerskens screening og undersøgelse af skoleelever. Den studerendes rolle ved besøgene er at observere og reflektere over problematikken samt den vejledning og kontakt, som sundhedsplejersken skaber med familien. Den studerende anvender sin viden om blandt andet sundhedspædagogik og kommunikation og kobler denne til den oplevede praksis. De studerende afslutter dagene i sundhedsplejen med fælles opsamling af en individuel refleksionsøvelse. Den studerende udvælger i samarbejde med den kliniske vejleder i hjemmesygeplejen eller på plejecentret et eller flere studiefelter. Mulighederne er mange, men oftest vælger de studerende forløb hvor borgeren har diabetes, KOL eller hjertekarsygdomme eller at have fokus på KRAM faktorerne. Ofte har borgerne flere kroniske sygdomme samtidigt. Sygeplejeopgaver hos borger med diabetes kan f.eks.være: 1) Ved sår og/eller ødemer, skal der iværksættes en passende sårpleje og evt. anlægges kompressionsforbinding. Dette giver den studerende mulighed for at lægge en sårplejeplan, udføre sårpleje og evaluere på den over tid. Kompressionsforbinding anlægges evt. som en del af sårplejen eller for at undgå udviklingen af venøse diabetessår. Den studerende får ved disse sygeplejeopgaver mulighed for at koble teoretisk viden om kredsløb og fysiologi med praktisk, klinisk sygepleje. 2) Der er en pædagogisk sygeplejeopgave i at få borgeren til at opnå større forståelse for sin sygdom og at mestre den bedre gennem livsstilsændring. Den studerende vil skulle opbygge et tillidsforhold 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 til borgeren gennem kommunikation og relationsdannelse. Hun/han vil siden gradvist kunne tale med borgeren om diabetes, diabeteskost, vægt, motion og prøve at få borgeren til at se en sammenhæng mellem sygdom og livsstil. Gennem motiverende samtaler med borgeren kan den studerende hjælpe borgeren til at ændre kost og livsstil og derved forebygge yderligere udvikling af senfølger ved diabetes. Den studerende får herved mulighed for at planlægge, koordinere, udføre og evaluere sygeplejen hos borgeren i relation til borgerens behov/risici. I denne forbindelse inddrages og samarbejdes der med borgeren, hvor der tages udgangspunkt i det/de aktuelle sygeplejebehov samt borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret. Den studerende får mulighed for at reflektere over etiske problemstillinger hos borgeren og arbejde med begreberne autonomi og integritet i praksis. Fastlagt studieaktivitet: Den studerende vælger i samarbejde med den kliniske vejlede en konkret situation eller et forløb fra klinisk praksis som er rettet mod sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende praksis jf. modulbeskrivelsen. De studerende opfordres til at følge strukturen for det skriftlige oplæg til intern prøve, dog med færre antal tegn. Dette for at den studerende får mulighed for at træne opgaveskrivning. Den fastlagte studieaktivitet afsluttes med en drøftelse i grupper, hvor de studerende på 6. modul, kliniske vejledere og underviser deltager. Til drøftelsen forbereder den studerende et oplæg til fremlæggelse. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den sygeplejestuderende har mulighed for delvist at opnå viden og færdigheder inden for medicineringsprocessen og får opgaver i relation til medicindispensering -og administration hos udvalgte borgere, som er i overensstemmelse med læringsudbyttet. Den sygeplejestuderende udfører medicindispensering -og administration på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et ansvar. Der vil altid tages højde for den studerendes forudsætninger. Ligesom en grundig oplæring i medicinhåndtering og administration af det enkelte præparat samt virkning, bivirkninger og observationer i forbindelse med borgerens medicin gennemgås. På 6. modul vil de studerende typisk fokusere på en eller få hovedgrupper og dispensere tabletter/kapsler, salver/cremer, dråber og pladstre. Herudover reflekterer den studerende sammen med den kliniske vejleder over særlige forhold, der gør sig gældende hos den enkelte borger set i forhold til den medicinske patient generelt. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Langt de fleste opgaver i hjemmesygeplejen retter sig mod medicinske opgaver. Der vil dog også være mulighed for at træne instrumentelle sygeplejehandlinger såsom sårpleje, kateterskift, måling af værdier samt forbindingsskift, men under normale omstændigheder vil der ikke kunne garanteres for, at den studerende kan opnå kirurgisk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende evaluerer forløbet. De kliniske vejledere mødes med uddannelseskonsulenten 4 gange årligt, hvor evalueringsdata gennemgås og hvor studie- og læringsmiljø planlægges fremadrettet. De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutionernes elektroniske evalueringstiltag. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6

7 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Pia Sølbeck-Nielsen Titel (er): Uddannelseskonsulent adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7