Rehabilitering af Kræftpatienter
|
|
|
- Erik Dalgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabilitering af Kræftpatienter Projektfysioterapeut Morten Quist Stud.Scient.San UCSF Rigshospitalet
2 CANCER EN FOLKESYGDOM ( Antallet af nye kræfttilfælde stiger i hele verden. I DK er antallet af nye kræfttilfælde steget fra godt 9000 i 1940 erne til over i Berører stort set alle danske familier rammer hver tredje! danskere levede pr. 31. december 2006 med en kræftsygdom. Hyppigste dødsårsag blandt personer under 65 år.
3 Baggrund Den raske krop og motion Idrætsvidenskab Sund fornuft vs. Evidens Fysisk aktivitet: Øger styrke, kondition, selvtillid, livsglæde, reducerer stress, virker appetit-regulerende, forebygger en lang række sygdomme.
4 THE DALLAS BEDREST AND TRAINING STUDY Raske 20-årige idrætsudøvere efter 3 ugers sengeleje. Gennemført første gang 1968 af Bengt Saltin, gentaget 2008 på Rigshospitalet
5 Litteratur (før 2001) Klinisk kontrollerede undersøgelser blandt: Cancersurvivors (efter behandling). Fysisk træning/ kondition (cykel, gå). Positiv effekt på iltoptag, træthed og livskvalitetsmål (Berglund et al. 1993, Friedenreich & Corneya 1996, Dimeo et al. 1997) Kræftpatienter i kemoterapi. Fysisk træning/ kondition (cykel, gå). Øget kondition, bivirkningsreduktion (træthed, kvalme), øget livskvalitet (Winningham 1983, Winningham & MacVicar 1986, Dimeo et al. 1999)
6 Litteratur (før 2001) Klinisk kontrollerede undersøgelser blandt: Kræftpatienter i kemoterapi. Afspænding, visualisering, massage. Smerter, angst, stress, udvalgte bivirkninger (Lermann et al. 1990, Lyles et al. 1982, Arakawa 1997) Sociologiske og psykologiske undersøgelser blandt: Kræftpatienter i og efter kemoterapi Gruppeprocesser faciliterer sociale relationer (Barlow et al. 1993, Adamsen & Midtgaard 2001)
7 Litteratur (efter 2001) Øget funktionel kapacitet og livskvalitet. Kvinder med brystkræft i adjuverende behandling største gruppe. Lav til moderat træningsintensitet aerob og ofte en enkelt aktivitet. Individuelle, ofte usuperviserede programmer. (Courneay et al 2003, 2007 (2), Lucia et al. 2003, Stricker et al. 2004, Galvao & Newton 2005, Schmitz et al. 2005)
8 Litteratur (efter 2001) Nurse Health Study Kvinder som har haft brystkræft Øget overlevelse over 3 timers fysisk aktivitet om ugen Holmes et al 2003
9 Betydningen af fysisk træning Krop og Sjæl Psykisk Fysisk
10
11 Hver morgen i den første uge med kemo stod jeg tidligt op, tog en træningsdragt og hovedtelefoner på og gik, så jeg blev svedt. Hver aften cyklede jeg. Hvorfor? Cykling er så hårdt, lidelsen så intens, at det er absolut rensende. Det er som at få en slags udgangstilladelse, hvor man ikke behøver ruge over sine problemer... Man kan lukke alt andet ude, fordi anstrengelsen og den efterfølgende træthed er absolut. (p ).
12 Marathon of Hope I don t feel that this is unfair. That s the thing about cancer. I m not the only one, it happens all the time to people. I m not special. This just intensifies what I did. It gives it more meaning. It ll inspire more people. I just wish people would realize that anything s possible if you try; dreams are made possible if you try.
13 Marathon of Hope However, on September 1st, after 143 days and 5,373 kilometres (3,339 miles), Terry was forced to stop running outside of Thunder Bay, Ontario because cancer had appeared in his lungs. An entire nation was stunned and saddened. Terry passed away on June 28, 1981 at the age 22.
14 Kræftpatient
15 Sygdomsopfattelse Traditionel: Patient, diagnose, behandling, prognose & Komplementær: Krop, køn, psykosociale dynamikker Centrale principper Offer, deficit perspektiv (kropslig svaghed) Individ perspektiv Biologisk perspektiv Professions perspektiv (Sundhedsprofessionelle) Biologisk ekspert Motionist, ressourceperspektiv (kropslige potentialer) Gruppe perspektiv Kønsperspektiv Patientperspektiv (Deltager) Kropsekspert
16 Kræftpatient
17 Styrk dig selv Styrk dig selv Kræftens bekæmpelse (KB) og KAS Herlev - Kun 25 % af alle opkald til KB var mænd. - Hidtidige interventioner var målrettet kvinder. - Første nationale intervention for mænd med kræft. - Første nationale intervention for kræftpatienter under og efter behandling.
18 Styrk dig selv 14 ugers intervention én gang om ugen 1 times fysisk træning (Fitness træning, vandreture, ryg træning, bassin træning, Tai-chi, Balance og koordination træning) 45 min. Undervisning (Træning & kræft, kost & kræft, Smerter, forsknig & kræft, Sex & kræft)
19 Styrk dig selv Resultater Styrk dig selv studiet gav patienterne en følelse af øget kropsbevidsthed og øget energi. Projektet viste at kræftpatienter kunne være fysiske aktive under behandling. Adamsen & Midtgaard 2001
20 Projekt Krop & Kræft En kropsorienteret indsats til kræftpatienter i kemoterapi et klinisk kontrolleret forsøg.
21 Krop og Kræft 6 ugers program, 9 timer ugentligt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fysisk træning Kropsbevidsthed Fysisk træning Fysisk træning (1½ time) (1½ time) (1½ time) (1½ time) Afspænding (½ time) Afspænding (½ time) Afspænding (½ time) Afspænding (½ time) Massage (½ time) Massage (½ time)
22
23
24 Inklusionskriterier Performance status 0-1 (WHO) Diagnosticeret i mindst 4 uger I kemoterapi Modtaget første serie kemoterapi Bo i Hovedstadsområdet/egen transport Alder år Normalt BT: Diastolisk BT i hvile 45 og 90 Normal puls: Hvilepuls 100 Læse og forstå dansk
25 Eksklusionskriterier Kontraindikationer for kropslig aktivitet Knogle og/eller hjernemetastaser Vedvarende marvaplasi: Trombocytopeni 50 mia/l eller leukopeni 1 mia/l Antikoagulationsbehandling Klinisk/symptomatisk hjertesygdom Behandlingskrævende arytmi Diagnosticeret myokardieinfakt (3 mdr.) Senildement, psykotisk Terminal
26 Daglig screening Fysisk træning Blodtryk i hvile Diastolisk 45 eller 90 Puls i hvile 100 Temperatur 38c Respirationsfrekvens i hvile 20 Behandlingskrævende infektion Blodprøver Hæmoglobin Neutrofil granulocyt 1,0 Trombocyttal 50 mia/l
27 Design og metoder Design: klinisk kontrolleret randomiseret forsøg. Okt 2003 Dec 2006 Kvantitative metoder Fysiologiske tests (før og efter målinger) VO 2 max (maximal iltoptagelse kondition) 1RM (Repetition Maximum styrke) Vægt og skinfold Kvalitative metoder Interview - før, under og efter Øvrige metoder: EORTC, QLQ-C30, SF-36, HAD. Kropsdagbog, Daglig screening, Sygdomsregistrering, Deltagerobservation, Interview
28 Watt VO 2 max test 20 w 67 w 1 min Tid Andersen LB. Scand J Med Sci Sports 1995 Jun;5(3):143-6
29 Styrke træning Leg press Chest press Lat. machine Leg extension Abdominal Low back
30 Demographic characteristics Values are numbers (percentages) of patients unless stated otherwise Age, years Overall (n=269) Control group (n=134) Intervention group (n=135) Mean (SD) 47.2 (10.7) 47.2 (10.6) 47.2 (10.7) Range Married, living together or in a relationship Gender 184 (66.7) 89 (66.9) 95 (70.4) Male 73 (27.1) 39 (29.1) 34 (25.2) Female 196 (72.9) 95 (70.9) 101 (74.8) Completed secondary school or higher 210 (78.4) 106 (79.7) 104 (77.0) Current smoker 45 (16.8) 19 (14.3) 26 (19.3)
31 MEDICAL CHARACTERISTICS (Oncological) Overall (n=269) Control group (n=134) Intervention group (n=135) Cancer of breast (NED/ED) 119 (99/20) 59 (50/9) 60 (49/11) Cancer of bowel (NED/ED) 35 (23/12) 17 (10/7) 18 (13/5) Cancer of ovaries 27 (8/19) 11 (3/8) 16 (5/11) Cancer of testes 16 (0/16) 9 (0/9) 7 (0/7) Cancer of oesophagus 5 (0/5) 3 (0/3) 2 (0/2) Cancer of brain 5 (0/5) 4 (0/4) 1 (0/1) Cancer of cervix uteri 6 (0/6) 2 (0/2) 4 (0/4) Cancer of pharynx 3 (0/3) 1 (0/1) 2 (0/2) Cancer of pancreas 3 (0/3) 2 (0/2) 1 (0/1) Cancer of stomach 3 (0/3) 2 (0/2) 1 (0/1) Other diagnoses (NED/ED) 19 (4/15) 9 (3/6) 10 (1/9)
32 MEDICAL CHARACTERISTICS (Haematological) Values are numbers (percentages) of patients unless stated otherwise Haematological malignancies* (NED/ED) Overall (n=269) Control group (n=134) Intervention group (n=135) 28 (6/22) 15 (6/9) 13 (0/13) Mb. Hodgkin Non Hodgkin lymphoma Acute leukaemia Chronic leukaemia Relapsed disease 43 (16.0) 26 (19.4) 17 (12.6) NED Baseline 140 (52.9) 72 (53.7) 68 (50.4) ED Baseline 129 (48.0) 62 (46.3) 67 (49.6)
33 Objective physiological outcome measures variables (VO 2 max, 1RM) and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* Test (reference: control) Mean (SD) Effect estimate P value Baseline 6 weeks 95% CI VO 2 max Control 1.9 (0.5) 1.9 (0.5) Intervention 1.8 (0.4) 2.0 (0.5) 0.2 l/min (0.1 to 0.2) < Leg press 1RM Control (33.3) (36.0) Intervention kg (23.4 to 34.9) < (30.5) (42.3) Chest press 1RM Control 40.2 (18.0) 39.7 (17.2) Intervention 37.9 (15.6) Pull-down 1RM Control 42.0 (16.3) 45.2 (17.9) 7.5 kg (5.6 to 9.4) < (16.1) Intervention kg (4.5 to 8.3) < (14.0) (14.4) *Based on general linear model adjusted for sex, age, cohabiting, educational level, baseline outcome score, relative change in b-haemoglobin, VO 2 max, 1RM Knee extension, diagnose, NED/ED, relapse of disease, chemotherapy prior to and during intervention
34 General Well-being (MOS SF-36) outcome variables and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* T e s t (r e f e r e n c e : c o n tr o l) M e a n (S D ) E ffe c t e s tim a te P v a lu e O u t c o m e v a r ia b le B a s e lin e 6 w e e k s (9 5 % C I) M a x im u m N o C o n tr o l N A N A In te r v e n tio n N A N A P h a l fu n c tio n in g Physical functioning C o n tr o l ( ) ( ) 0,0097 In te r v e n tio n ( ) ( ) 4.4 (1.1 to 7.7 ) R o le p h ys ic a l C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) (3.4 to )* * B o d ily p a in C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) 3.4 (-1.2 to 8.0 ) Role Physical 0,0074 G e n e r a l h e a lth p e rc e p tio n s C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) 0.6 (-3.7 to 4.9 ) Vitality 0,0001 V ita lity ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) 8.8 ( 4.4 to )* * < S o c ia l fu n c tio n in g C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) 2.4 (-2.8 to 7.6 ) R o le e m o tio n a l C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) (1.9 to )* * M e n ta l h e a lth C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( ) ( ) 3.3 (0.2 to 6.4 ) P h ys ic a l c o m p o n e n t s c a le (P C S ) ( 8.3 ) ( 8.5 ) In te r v e n tio n ( 8.4 ) ( 6.7 ) 1.9 (0.3 to 3.4 ) M e n ta l c o m p o n e n t s c a le (M C S ) C o n tr o l ( ) ( ) In te r v e n tio n ( 9.7 ) ( 9.4 ) 3.2 (1.1 to 5.4 ) * B a s e d o n g e n e r a l lin e a r m o d e l a d ju s te d for g e n d e r, a g e, c o h a b ita tio n, e d u c a tio n a l le v e l, b a s e lin e o u tc o m e s c or e, r e la tiv e c h a n g e in B -H a e m o g lo b in, V O 2 m a x,1 R M K n e e e x te n s io n, d ia g n o s is, N E D /E D, r e la p s e of d is e a s e, c h e m o th e r a p y p rio r to a n d d u rin g s tu d y p e r io d * * C lin ic a l s ig n ific a n c e > 5 p o in ts Role emotional 0,0198 Mental healtal 0,0387 Physical component scale (PCS) 0,0187 Mental component scale (MCS) 0,0038
35 Health related Quality of Life (EORTC QLQ-C30) outcome variables and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* Test (reference: control) Mean (SD) Effect estimate P value Outcome variable Baseline 6 weeks (95% CI) Maximum No Control NA NA Intervention NA NA Global health status Control 60.2 (22.4) 63.3 (22.4) Intervention 63.8 (21.1) 67.2 (20.3) 2.2 (-2.7 to 7.1) 0.38 Physical functioning Control 84.0 (15.7) 86.4 (14.5) Intervention 84.7 (14.5) 89.0 (12.4) 2.4 (-0.4 to 5.1) 0.09 Role functioning Control 65.6 (28.5) 68.9 (26.5) Intervention 68.7 (28.4) 74.8 (26.3) 4.6 (-1.7 to 10.9) 0.15 Emotional functioning Control 75.7 (19.3) 80.6 (17.8) Intervention 77.6 (12.2) 81.3 (17.2) -0.3 (-4.0 to 3.4) 0.87 Cognitive functioning Control 81.9 (17.8) 81.3 (19.8) Intervention 84.4 (17.1) 83.8 (16.7) 1.7 (-2.6 to 6.0) 0.43 Social functioning Control 78.6 (21.2) 79.4 (20.8) Intervention 83.3 (20.6) 82.6 (20.5) 4.5 (-1.4 to 10.3) 0.14
36 Health related Quality of Life (EORTC QLQ-C30) outcome variables and intervention effect estimates (95% confidence intervals) with P values* Test (reference: control) Mean (SD) Effect estimate P value Outcome variable Baseline 6 weeks (95% CI) Maximum No Control NA NA Intervention NA NA Fatigue Control 43.0 (23.9) 41.0 (22.7) 0,0229 Intervention 39.7 (25.8) 34.6 (24.3) -6.6 (-12.3 to -0.9)** Nausea and vomiting Control 17.3 (21.7) 13.7 (18.4) Intervention 16.0 (22.9) 13.4 (17.3) -0.6 (-5.2 to 3.9) 0.79 Pain Control 15.4 (22.7) 16.8 (20.6) Intervention 17.4 (22.4) 14.6 (17.1) -2.9 (-7.6 to 1.7) 0.21 Dyspnoea Control 18.2 (25.3) 18.2 (24.4) Intervention 15.3 (21.6) 14.3 (21.5) -2.9 (-8.6 to 2.7) 0.31 Insomnia Control 32.7 (31.5) 26.4 (27.5) Intervention 22.7 (26.9) 18.4 (23.9) -3.5 (-9.5 to 2.6) 0.26 Appetite loss Control 16.5 (26.6) 14.6 (22.1) Intervention 18.4 (27.6) 12.8 (22.3) -3.4 (-8.9 to 2.0) 0.21 Constipation Control 22.2 (29.5) 18.4 (25.3) Intervention 16.7 (24.0) 20.8 (39.4) 4.5 (-4.0 to 13.1) 0.30 Diarrhoea Control 14.0 (23.5) 13.0 (21.9) Intervention 14.8 (28.0) 17.0 (26.1) 4.1 (-1.7 to 10.0) 0.16 Financial difficulties Control 14.3 (27.7) 13.0 (25.9) Intervention 11.1 (21.5) 10.8 (19.3) -0.3 (-5.0 to 4.4) 0.90 *Based on general linear model adjusted for gender, age, cohabitation, educational level, baseline outcome score, relative change in B-Haemoglobin, VO 2max, 1RM Knee extension, diagnosis, NED/ED, relapse of disease, chemotherapy prior to and during study period **Clinical significance >5 points
37 A group-based, supervised exercise intervention including high-intensity heavy resistance training, reduced fatigue and improved aerobic capacity and muscular strength, physical activity, functional and emotional well-being in cancer patients of both genders undergoing adjuvant chemotherapy or treatment for advanced disease, and could be conducted without causing adverse effects.
38 LUFT Formålet er at undersøge effekten af et seks ugers fysisk og psykosocialt program bestående af Individuelt hjemmetræningsprogram. Superviseret, struktureret træning i grupper.
39 Inklusionskriterier NSCLC stadie III IV og SCLC LD, ED Alder 18 år og opefter (mænd og kvinder) Performancestadie 0-2 Eksklusionskriterier Kontraindikationer for kropslig aktivitet Knogle- og hjernemetastaser Marvaplasi Klinisk symptomatisk hjertesygdom Perikardieeksudat Senildemente og psykotiske patienter Patienter der ikke læser eller skriver dansk.
40 Population Lungekræftpatienter i kemoterapi (mænd og kvinder) Intervention Konditionstræning, styrketræning, afspænding Intervention Organisering Træningslokale på Rigshospitalet, superviseret grupper á 7-10 lungekræftpatienter, samt hjemmetræning.
41 LUFT 6 ugers program, 8 timer ugentligt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hjemmetræning (½ time) Fysik træning (1½ time) Hjemmetræning (½ time) Fysik træning (1½ time) Hjemmetræning (½ time) Afspænding Afspænding Afspænding Afspænding Afspænding (½ time) (½ time) (½ time) (½ time) (½ time) Undervisning (1 time)
42 Muligheden skjuler sig i det umulige
43 March 2006: Baseline June 2006: 24Nordic August 2006: Xterra Proof Of Life - Goals and milestones September 2006: HCA Marathon October 2006: training camp Sweden January 2007: training camp Tenerife February 2007: KILIMAN ADVENTURE RACE
44 The Kiliman Adventure Race Februar 2007
45 Kilimanjaro MTB 248 Km Marathon Km 9 dage
46
47
48
49
50 Mod Nye Ressourcer 2010
51 Mod Nye Ressourcer 2010
Lungekræft og Fysisk Træning
Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager
PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012
Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported
Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
Sport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 [email protected] A growing group in the population
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Livskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Basic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011
PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011 Protein anbefalinger til raske voksne konklusioner fra WHO/FAO/UNU
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Hvordan får man raske ældre til at træne
Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom
Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Konditionstestning. Hvad er kondition? Kondition Testning, træning og metoder. O 2 ind. O 2 ud. Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Kondition Testning, træning og metoder Morten Zacho Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Laboratorie baseret forskning Kommune baseret forskning orskningsbaseret undervisning og formidling til sundhedsprofessionelle
Fysisk træning. Børn og unge FC Holte
Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard
Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret
Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil
Center for Holdspil & Sundhed Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Therese Hornstrup Ph.d studerende i Human Fysiologi Center For Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Fysiologisk
Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken?
Enhedens navn Fysisk aktivitet og bedre indlæring - hvad er der om snakken? Jesper Lundbye-Jensen Adjunkt, PhD Institut for Idræt og Ernæring Institut for Neurovidenskab & Farmakologi Center for Holdspil
Hjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: [email protected] At analysere
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Manuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:
X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
www.leading.mono.net
Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Træningsintensitet. HOLD 1 + HOLD 2 (n=34)
Fremmøde træning HOLD 1: Træningsgruppe, N=15 67-98% af træningen 89% i gennemsnit HOLD 2: Træningsgruppe, N=19 80-100% af træningen 92% i gennemsnit Kontrolgruppe, N=15 46-100% (6 på 100) 88% i gennemsnit
FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed
Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed FSNS konference 26. maj 2016 Birgitte Blicher Pedersen, Neurologisk afdeling
Arbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft
Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft Postdoc. MPH sygeplejerske Daglig leder af Krop &Kræft Christina Andersen Universitets Hospitalerne Center for sundhedsfaglig Forskning
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?
Slide 1 Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering? Jonas Kristoffer Lindeløv, Ph.D. Email: [email protected] Twitter: @jonaslindeloev Blog: lindeloev.net Hvad er hypnose? Hvad er hypnose? Lidt om
Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Højintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi [email protected] Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling
INDLEDNING Ansøger har gennem en årrække beskæftiget sig med alternative tiltag til senfølger til kræftbehandling. Først i forbindelse med projektet Gode Hænder (13) under Kræftens Bekæmpelse i Lyngby
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Hvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
PPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] 65+ årige runder 1 million i
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.
TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
KOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE
ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE PROGRAM Baggrund for forsøgsprogrammet! Hvad ved vi om betydning af ekstra undervisningstid? Forsøg på 4. klassetrin! Indsatserne!