INDHOLD. 7. Bilagsoversigt Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf.

Transkript

1

2 INDHOLD Side 1. Forord Sammenfatning Uheld og tilskadekomne Trafikanter.... Alder, køn og trafikant Børn og ældre Trafiksikkerhedsplan for København Hastighed Kryds Cyklister Fodgængere Spiritus Sele Bilagsoversigt... 2 Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf Redaktion: Nina Kjeldsen Claus Rosenkilde Forsidefoto: Fodgængersignal med nedtællingsfunktion i krydset Frederiksberggade / Gammeltorv-Nytorv.

3 1. FORORD I København arbejdes der bredt med trafiksikkerhed. Vej & Park har en politisk vedtaget Trafiksikkerhedsplan med et mål om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne med 4 % inden udgangen af år 212. Det daglige arbejde med trafiksikkerheden foregår i Vej & Park s trafikkontor, som ud over den rent uheldsbekæmpende indsats også tilgodeser trafikanternes tryghed. Hertil kommer en række samarbejdsparter - bl.a. Københavns Politi, med hvem der er en etableret Trafiksikkerhedsgruppe og Storkøbenhavns Trafiksikkerhedsråd, som gennemfører kampagne- og informationsaktiviteter. Færdselspolitiet supplerer dette med at være synlige i trafikken og mindre synlige, når de foretager automatisk trafikkontrol for overholdelse af hastighed. Virkemidlerne er derfor en kombination af vejombygninger, kampagner og kontrol. Denne publikation indeholder oplysninger om de trafikuheld i København, som politiet får kendskab til og optager uheldsrapport på. Mange trafikuheld registreres imidlertid ikke af politiet, idet trafikanterne ofte selv henvender sig på skadestuer eller - hvis der ikke er sket personskade - klarer sagen med forsikringsselskabet eller trafikanterne imellem. Vi ved derfor ikke nøjagtigt hvor mange trafikuheld, der reelt sker i København, og vi er bekendt med, at der er store skævheder i politiets registrering. De politirapporterede trafikuheld er dog stadig det mest brugbare materiale for Vej & Park i det uheldsbekæmpende arbejde, idet uheldene kan stedfæstes og dermed fortælle hvor, hvordan og måske hvorfor de sker. 1

4 2. SAMMENFATNING Antallet af alvorligt tilskadekomne i Københavns trafik er faldet i årene til 21, men i er det på niveau med 21, det vil sige at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i er på 472. Ligesom sidste år redegøres der i dette års rapport i princippet kun for antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte. Grunden hertil er, at Trafiksikkerhedsplanen for København kun omtaler disse former for tilskadekomst, og det er det, vi måler på. Målsætningen for trafiksikkerhed i Københavns Kommune i perioden er, at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i trafikken skal reduceres med 4 % inden udgangen af år 212 i forhold til antallet i. Som det ses på figuren, er det glædeligt, at antallet af alvorligt tilskadekomne i er 11 % lavere end målsætningen Alvorligt tilskadekomne 21 År Udviklingen i alvorligt tilskadekomne i København Trafiksikkerhedsplanens målsætning Målsætningen følges i en række delmål, nemlig for antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister, fodgængere, bilister uden sele, i uheld sket med henholdsvis for høj hastighed og med spiritus. Disse mål er direkte målbare for hvert enkelt år, og i overholder de alle undtagen uheld med spiritus årets målsætning. Desuden har Trafiksikkerhedsplanen mål for hvor mange personskadeuheld, der må ske i kryds. Krydsuheld måles over en tre-årig periode, og i de fleste af de mest uheldsbelastede kryds er der foretaget større eller mindre ændringer i løbet af de sidste par år. 2

5 I år kom i alt 472 alvorligt til skade og heraf blev 18 dræbt. 121 bilister, heraf dræbte 34 motorcyklister inkl. knallert 4, heraf 3 dræbte 48 knallertførere, heraf 1 dræbt 171 cyklister, heraf 4 dræbte 98 fodgængere, heraf dræbte I forhold til 21 faldt antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere 9 % og bilister (inkl. motorcyklister) 16 %, hvorimod antallet af cyklister steg 13 % og knallertførere %. Halvdelen af bilisterne kom til skade i krydsene og den anden halvdel på strækningerne mellem krydsene. I kryds skete det hyppigst, når de svingede til venstre og overså ligeudkørende trafikanter. Bilister har også generelt mange bagendekollisioner. Cyklister kom oftest til skade i kryds, især når de blev overset af svingende biler, men også ved ligeudkørsel mellem bilister og cyklister fra hver sin vej. På strækninger skete det specielt ved overhaling og trængning på cykelsti samt ved, at cyklisterne kørte ind i åbne bildøre. Fodgængere kom næsten lige ofte til skade i kryds og på strækning. I kryds specielt ved at en ligeudkørende bilist efter krydset påkørte fodgængere, der kom fra højre. På strækning skete uheldene med krydsende fodgængere både fra højre og venstre - ofte fordi fodgængerne var skjult bag parkerede biler. 3

6 3. UHELD og TILSKADEKOMNE I år optog Københavns Politi rapport på 2318 uheld heraf 372 med alvorlig personskade. Når der korrigeres bedst muligt for politiets ændrede registreringspraksis bliver antallet af uheld med alvorlig personskade i stedet 433. (Vedr. korrektionen se bilag 1). Udviklingen i det registrerede antal uheld, alvorligt tilskadekomne og dræbte ses nedenfor. 4 Uheld 3 1 Uheld uden alv. tilskadekomne Uheld med alv. tilskadekomne Det samlede uheldstal i på 2318 er en stigning på 3 % i forhold til år 21. Uheld med alvorligt tilskadekomne og dræbte viser tilsvarende en stigning på 4 %. Herunder ses udviklingen i antal alvorligt tilskadekomne og dræbte. Alvorligt tilskadekomne År Trafikindeks i % Korrektion af alv. tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Trafikindeks i % (1992=1%) blev registreret som alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte. Korrigeres bedst muligt bliver tallet i stedet 472, hvilket er på niveau med år Dræbte 21 I blev 18 dræbt i Københavns trafik, hvilket er flere end i 21. På kurven for alvorligt tilskadekomne fremgår også biltrafikkens relative udvikling siden. Det fremgår, at antallet af alvorligt tilskadekomne de senere år ikke er steget. 4

7 4. TRAFIKANTER De følgende kurver viser udviklingen for alvorligt tilskadekomne og dræbte for de forskellige trafikanter for de seneste 1 år. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE INKL. DRÆBTE BILISTER & MC CYKLISTER FODGÆNGERE Alvorligt tilskadekomne Korrektion af alv. tilskadekomne Gruppen af bilister og motorcyklister består hovedsagelig af bilister. Antallet af alvorligt tilskadekomne i denne gruppe er i på 1. Som helhed ses gruppen at have haft et fald i i stedet for det stagnerende antal siden. Andelen af alvorligt tilskadekomne førere af knallert 4, som hører under kategorien motorcykel, ligger i på knap 2 % - et fald siden 21. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister er på 171 og ses at være steget i forhold til de to forrige år. Antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere er på 98 og viser en faldende tendens i næsten hele perioden. Tallet for år er desuden det laveste i 1 års perioden. Knallertkørere er ikke vist som gruppe, da antallet af alvorligt tilskadekomne på 48 er relativ lavt. Det bør dog bemærkes, at der er sket en stigning på 17 i forhold til 21. På landsplan er politiet opmærksomme på, at "almindelige knallerter" og "knallert 4" i praksis kan være svære at skelne, idet der ikke altid findes den påkrævede nummerplade på knallerter, der kan køre mindst 4 km/t. Dette er formentlig forklaringen på, at der en stigning i antal tilskadekomne knallertkørere, men et fald i antal "knallert 4"-kørere.

8 18 mennesker blev dræbt i Københavns trafik i år : Heraf var bilister, 3 motorcyklister, 1 knallertkører, 4 cyklister og fodgængere. DRÆBTE Bilister & MC Cyklister Fodgængere På figuren herunder ses fordelingen af implicerede og alvorligt tilskadekomne i. Bilisterne er impliceret i mange uheld - men kommer ikke så ofte til skade, hvorimod de bløde trafikanter er impliceret i færre uheld - men kommer oftere til skade. IMPLICEREDE ALVORLIGT TILSKADEKOMNE 2% 6% 4% 1% 7% 1% 36% 21% 73% 26% Hvornår sker uheldene: Fordelingen af personskadeuheld på måneder, ugedage og timer ses på bilag 2, hvoraf det fremgår, at flest personskadeuheld i år skete i maj på hverdage i timerne 8-9 og specielt På bilaget fremgår desuden den gennemsnitlige biltrafik. 6

9 . ALDER, KØN og TRAFIKANT Alders- og kønsfordelingen blandt dem, der kommer til skade eller mister livet i trafikken, afspejler naturligvis de trafikanter, der rent faktisk færdes på vejene. Der er flest 2-31-årige, der kommer til skade i den københavnske trafik. TILSKADEKOMNE inkl. dræbte fordelt på alder og køn Kvinder Mænd Kigger man nærmere på de forskellige trafikantgrupper, er der imidlertid nogle, som skiller sig ud: Unge mænd i bil har en høj risiko og er overrepræsenteret i uheldsstatistikken i forhold til unge kvindelige bilister. Unge kvinder på cykel er overrepræsenteret i forhold til mænd i samme alder. Mænd på motorcykel og knallert har en langt højere risiko end kvinder, der stort set ikke optræder i uheldsstatistikken. Dette skyldes, at der er langt flere mænd end kvinder, der kører motorcykel/knallert, men også mændenes mere risikobetonede adfærd. Ældre kvinder som fodgængere kommer oftere til skade end ældre mænd som fodgængere. I bilag 3 ses figurerne over køns- og aldersfordelingen over tilskadekomne fordelt på forskellige trafikantgrupper. Tallene er - ligesom figuren på denne side - opgjort over en treårig periode for at mindske risikoen for statistiske tilfældigheder. 7

10 .1. BØRN og ÆLDRE Tryghed i trafikken og sikre skoleveje er en driftsopgave i Vej & Park. En styregruppe med deltagere fra kommunens Bygge- og Teknikforvaltning, Uddannelses- og Ungdomsforvaltning samt Københavns Politi vælger projekter blandt forældre og skolebestyrelsernes ønsker. Københavns Politis Trafikafdeling, Færdselspolitiet og politiets færdselsundervisere deltager i arbejdet. Som et nyt aspekt i udvælgelsen tages der nu også hensyn til, om projekterne kan medvirke til at bidrage positivt til de planlagte zoner med hastighedsbegrænsninger til 4 km/t, som skal indføres ifølge Trafiksikkerhedsplanen. Til sikring af børns færden til skoler, institutioner og idrætsanlæg er der i udført 11 projekter med bl.a. fartdæmpning og heller til beskyttelse af krydsende fodgængere. Det kan fremhæves, at der i er udført flere projekter i overordnede veje end sædvanligt. Her kan nævnes veje som Artillerivej, Amager Strandvej, Jagtvej, Elbagade og Borgmester Christiansensgade. I år var der 49 børn i alderen - 17 år, der kom alvorligt til skade i trafikken, hvilket svarer til 1 % af alle alvorligt tilskadekomne. I forhold til 21 er dette en stigning på 14 børn - hvoraf de 1 er fodgængere. 12 af de alvorligt tilskadekomne børn var passagerer i biler. Ombygning af Mågevej og Vibevej er eksempler på tryghedsfremmende foranstaltninger i forbindelse med skoleveje. Bilerne i disse veje fartdæmpes som led i fredeliggørelsen af boligområdet ved Grøndalsvænge Skole, et fritidshjem og to private skoler. Bilerne kører for stærkt og respekterer ikke børnenes skolepatruljer. I Mågevej mellem Borups Allé og Kærsangervej var der tidligere lidt kaotiske tilstande blandt andet for cyklisterne, der fra Borups Allé skulle sno sig mellem parkerede biler inden de nåede cykelstien nord for Kærsangervej. Det er der blevet rettet op på ved at rydde op i parkeringen og etablere en cykelbane fra Borups Allé til den eksisterende sti. For derudover at sænke hastigheden i Mågevej det pågældende sted er der ved Kærsangervej etableret bump med skaktern udformet til hastighed med 4 km/t. Ideen til projektet er modtaget fra beboere i området i forbindelse med udarbejdelsen af en trafikplan for NV i et samarbejde med Vej & Park og Kvarterløft NV. Beboerne er meget tilfredse med resultatet. 8

11 Ses der på alvorlig tilskadekomst blandt de enkelte trafikanter udgjorde børn 8 % af bilisterne 19 % af knallertkørerne % af cyklisterne 2 % af fodgængerne. Se i øvrigt bilag 3 og 4. I år var der 7 ældre i alderen fra 6 år, der kom alvorligt til skade i trafikken, hvilket svarer til 12 % af alle alvorligt tilskadekomne. Dette er et fald på 6 ældre i forhold til 21. Ses der på alvorlig tilskadekomst blandt de enkelte trafikanter udgjorde ældre % af bilisterne 13 % af knallertkørerne 9 % af cyklisterne 29 % af fodgængerne. Se i øvrigt bilag 3 og. Der er ikke foretaget specielle indsatser for ældre trafikanter i og 23, men alle forbedringer kommer jo selvfølgelig også de ældre til gode. Specielt forbedrede overgange for fodgængere. 9

12 6. TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR KØBENHAVN I Københavns Kommune er det målsætningen for trafiksikkerheden, at antallet af alvorligt tilskadekomne inkl. dræbte i trafikken skal reduceres med 4 % inden udgangen af år 212 i forhold til antallet i. Dette mål fremgår af Trafiksikkerhedsplan for København, som er politisk vedtaget, og hvortil der er bevilget 91 mio. kr., som fordeles ud over perioden 23 til 212. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) i alt. Tallene i det følgende er alle korrigerede - se bilag 1. I år ligger antallet af alvorligt tilskadekomne på samme niveau som i år 21. Målsætningen overholdes dog stadig Alvorligt tilskadekomne Målsætningen I København er det valgt at koncentrere indsatsen om uheld med for høj hastighed uheld med spiritus uheld i kryds uheld med cyklister uheld med fodgængere på strækninger Disse indsatsområder følges på de følgende sider for at sikre en målrettet indsats og at det overordnede mål nås bedst muligt. 1

13 6.1. HASTIGHED Hastighed er en af de vigtigste faktorer for trafiksikkerheden. Selv når en alvorlig ulykke kan tilskrives andre forhold som uopmærksomhed eller noget helt uforudset, så spiller farten en central rolle for uheldet. Farten vil altid være afgørende for, hvor alvorlig ulykken bliver. Uanset hvilken ydre årsag uheldet har, så gør høj fart nemlig følgevirkningerne meget værre. Farten er ikke en isoleret faktor i trafikken, men påvirker man farten, så påvirker man også konsekvenserne af en række andre ulykkesfaktorer i trafikken. I skete der 47 personskadeuheld med alvorlig tilskadekomst, hvor mindst den ene part overskred hastighedsgrænsen - det svarer til 11 % af alle alvorlige personskadeuheld. I alt kom 66 alvorligt til skade ved disse uheld, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til 21. I alt blev 7 dræbt i hastighedsuheld. Undtagen ganske få blev alle hastighedsoverskridelser - der resulterede i uheld med alvorlig tilskadekomst - begået af mænd, hvoraf halvdelen var 2 år eller yngre. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) ved uheld med for høj hastighed inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne ved uheld med for høj hastighed Alvorligt tilskadekomne Målsætningen Der blev i efteråret 23 afholdt en landsdækkende hastighedskampagne Fart gør ondt værre, som netop sætter fokus på de forhold, der er nævnt øverst på denne side. En spørgeundersøgelse har vist, at bilisternes opfattelse af betydningen af for høj hastighed i forbindelse med trafikuheld rangerer utrolig lavt. Når det er tilfældet er motivationen for at overholde hastighedsgrænserne selvfølgelig lav. Det er dette faktum kampagnen fokuserer på. Kampagnen bestod af to forskellige tv-spots, der blev sendt i landsdækkende TV over tre uger og i København kørte busserne med budskabet til bilisterne støttet af lokale radiospots. 11

14 Automatisk Trafik Kontrol (ATK) startede som forsøg i i bl.a. Københavns Kommune og er i 23 blevet landsdækkende. Erfaringerne er gode, idet bilisternes hastighed sænkes især fordi der bliver færre, der kører alt for hurtigt. I Københavnsområdet er gennemsnitshastigheden i forhold til faldet fra 1, km/t til 49,4 km/t og andelen af store hastighedsoverskridelser (>1 km/t) er faldet fra 18 % til 13 %. Mere kontrol giver færre fotos: Antallet af fartsyndere falder samtidig med, at antallet af politiets fotokontroller stiger. Københavns Politi og Vej & Park samarbejder om udpegning af vejstrækninger, og vurderer steder for politikontrol og vejombygninger. Som led i Trafiksikkerhedsplanens opfølgning på reduktion af antallet af alvorligt tilskadekomne i uheld med for høj hastighed er to veje blevet ombygget i 23 - nemlig Slotsherrensvej og Hillerødgade. På Slotsherrensvej var problemet, at bilisterne kørte alt for hurtigt selvom hastighedsgrænsen i blev nedsat fra 6 km/t til km/t. Denne nedsættelse blev ikke overholdt, idet vejen netop var så bred, at bilisterne visse steder kørte ved siden af og overhalede hinanden, hvilket forårsagede uheld. Derfor er vejen nu blevet gjort smallere, ved at opstribe parkeringsbaner i begge s ider af vejen - suppleret med helleanlæg. På den brede del af Hillerødgade kørte mange bilister tidligere meget hurtigere end hastighedsgrænsen på km/t. Politiet udskrev mange hastighedsbøder, og der skete en del trafikuheld. Derfor indsnævrede Vej & Park i 23 Hillerødgade mellem Sallingvej og Borups Allé ved at etablere en lang midterhelle samt gøre parke ringsbåsene bredere ud mod vejen. Bilerne skal fre mover køre i ét spor i hver retning, hvilket dæmper hastigheden. Fodgængere og cyklister har fået bedre mulighed for at krydse vejen, og det er blevet lettere at svinge ind i boligområdet. Efter ombygningen ventes flere bilister at overholde hastighedsgrænsen, og det vil formentlig halvere antallet af trafikuheld samt øge trygheden omkring vejen betydeligt. 12

15 6.2. KRYDS I skete der lige mange alvorlige tilskadekomster i kryds og på strækning. De sidste 1 år er der ellers sket flest tilskadekomster i kryds. Alvorlige tilskadekomster i signalregulerede kryds er faldet med 23 %, men er uændrede i de ikke-signalregulerede kryds set i forhold til 21. Bilag 6 viser denne fordeling af alvorligt tilskadekomne i kryds (signalregulerede og ikke signalregulerede) samt på strækninger. Desuden ses også fordelingen for de forskellige trafikanter. Bilister og motorcyklister inkl. knallert 4 udgjorde 33 % af alle alvorligt tilskadekomne. Halvdelen kom til skade i krydsene, heraf 7 % i de signalregulerede kryds. De kom typisk til skade i venstresvingsuheld (uheldssituation 41 * ) og ved bagendekollisioner (uheldssituation 14) - begge dele oftest i signalregulerede kryds. Se i øvrigt bilag 7 over hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister. Knallertkørere udgjorde 1 % af alle alvorligt tilskadekomne. 3 % kom til skade i krydsene, heraf 1/3 i de signalregulerede kryds. Cyklister udgjorde 36 % af alle alvorligt tilskadekomne. 6 % kom til skade i krydsene, heraf lidt under 2/3 i de signalregulerede kryds. I kryds - både signalregulerede og kryds generelt - skete uheldene hyppigst ved at en bilist svingede til højre eller til venstre ind foran en ligeudkørende cyklist (uheldssituation 312 og 41). Desuden skete en del uheld ved at en bilist og en cyklist, der begge var ligeudkørende, krydsede hinanden fra hver sin vej (uheldssituation 1 og 2). Se i øvrigt bilag 8 over hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister. Fodgængere udgjorde 21 % af alle alvorligt tilskadekomne. 48 % kom til skade i krydsene, heraf noget over halvdelen i de signalregulerede kryds. I kryds skete uheldene hyppigst ved, at en ligeudkørende bilist efter krydset påkørte en fodgænger, der kom fra højre (uheldssituation 874). Se i øvrigt bilag 9 over de vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere. * Piktogrammer for uheldssituationer og hovedsituationer ses i bilag 11 13

16 For at bekæmpe krydsuheld arbejdes der med uheldsanalyser for de mest uheldsbelastede kryds. Dette er enten de kryds, der har størst antal personskadeuheld eller dem, der har størst personskadeuhelds-frekvens 1 Ifølge Trafiksikkerhedsplanen er to af delmålene, at ingen kryds må have flere personskadeuheld end 2, pr. år (set over tre år), og at ingen kryds må have en personskadeuheldsfrekvens større end 2, (set over tre år) 2. I bilag 1 ses to lister opstillet efter ovennævnte principper for treårs perioden -. I de 22 kryds, der havde flest personskadeuheld eller størst uheldsfrekvens i den forrige tre-års periode -21, er der foretaget større eller mindre ændringer i 2 af krydsene i løbet af de sidste par. Det er desuden målet at forbedre mindst to af de mest uheldsbelastede kryds ved ombygninger i 24. I krydset Sjælør Boulevard / Carl Jacobsensvej skete der en del uheld med venstresvingende trafik fra Sjælør Boulevard - på trods af den moderate trafikmængde. Derfor anlægges der i krydset midterheller og venstresvingsbane mod Carl Jacobsensvej. Midterhellen i Carl Jacobsensvej er en forbedring for fodgængerne, og hellen i Sjælør Boulevard bidrager desuden til hastighedsdæmpning omkring stationen. 1 Uheldsfrekvensen i kryds defineres som antallet af personskadeuheld set i forhold til trafikmængderne. 2 Målet gælder for kryds, hvor antallet af personskadeuheld er større end gennemsnitlig 1 om året. 14

17 6.3. CYKLISTER I år kom 171 cyklister alvorligt til skade og heraf blev 4 dræbt. Dette er en stigning på 13 % i forhold til år 21. Den faldende tendens af antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister er hermed afløst af en stigning, så antallet igen er på niveau med år. I år udgjorde cyklisterne 36 % af alle alvorligt tilskadekomne. 6 % af cyklisterne kom alvorligt til skade i krydsene, heraf lidt under 2/3 i de signalregulerede kryds, hvilket er en større andel end tidligere år, (se bilag 6). I kryds - både signalregulerede og kryds generelt - skete uheldene hyppigst ved at en bilist svingede enten til højre eller venstre ind foran en ligeudkørende cyklist (uheldssituation 312 og 41) en bilist og en cyklist, der begge var ligeudkørende, krydsede hinanden fra hver sin vej (uheldssituation 1 og 2). På strækning - dvs. uden for krydsene - skete uheldene typisk ved overhaling og trængning - så godt som alle på cykelsti mellem cyklister indbyrdes eller mellem cyklister og knallertkørere. at en bilist - enten som fører eller som passager - åbnede bildøren ud i en cyklist (uheldssituation 74). Bilag 8 viser i øvrigt hovedsituationerne for alvorligt tilskadekomne cyklister for de sidste fem år. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 4 % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) cyklister inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister Alvorligt tilskadekomne Målsætningen

18 6.4. FODGÆNGERE I år kom 98 fodgængere alvorligt til skade og heraf blev dræbt. Dette er et fald på 9 % i forhold til år 21. Antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere har haft en faldende tendens lige siden I år udgjorde fodgængere 21 % af alle alvorligt tilskadekomne. 48 % af fodgængerne kom alvorligt til skade i krydsene, heraf noget over halvdelen i de signalregulerede kryds, (se bilag 6). I kryds skete uheldene hyppigst ved at en ligeudkørende bilist efter krydset påkørte en fodgænger, der kom fra højre (uheldssituation 874). 4 % af de alvorligt tilskadekomne fodgængere i signalregulerede kryds gik over for rødt. På strækning - dvs. uden for krydsene hvor 2 % af fodgængerne kom alvorligt til skade, skete uheldene næsten lige hyppigt med fodgængere fra højre og venstre side af vejen og ofte med fodgængere, der var skjult af parkerede biler. Bilag 9 viser i øvrigt de vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere for de sidste fem år. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 3 % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) fodgængere inden udgangen af 212 i forhold til antallet i - og strækningsuheld er valgt som indsatsområde. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne fodgængere opdelt på strækninger og kryds I kryds På strækning Målsætningen

19 På Ålekistevej skete der en del uheld med fodgængere, der krydsede vejen, som har mange butikker på begge sider. Nu er fodgængernes forhold forbedret. Den brede vej er gjort smallere ved, at der er anlagt et rødt areal i midten, som er suppleret med faste midterheller. Dermed kan bilisterne ikke længere benytte midterarealet som kørespor. Desuden er der afstribet parkeringsbaner mellem træerne i begge sider af Ålekistevej. Det nye midterareal vil give fodgængerne mulighed for at krydse vejen ad to omgange. Samtidig bliver forholdene samlet set mere overskuelige for bilisterne. De faste fodgængerstøttepunkter er anlagt ved Linde Allé (foto fra vejarbejdet), Vinkelager, Damhusdæmningen og Jydeholmen. For at prøve at øge fodgængernes respekt for det røde lys er der som forsøg i foråret 23 opsat specielle fodgængersignaler i krydset Frederiksberggade / Nytorv - Gammeltorv. Disse viser ved nedtælling den resterende tid af henholdsvis det røde og det grønne lys. De nye fodgængersignaler er et forsøg, som senere skal evalueres. 17

20 6.. SPIRITUS I år kom 66 personer alvorligt til skade i uheld med spiritus, heraf blev 2 dræbt. Dette er en stigning på 2 % i forhold til år 21, hvor antallet var lavt. I svarer det til, at hver syvende alvorlige tilskadekomst skete i uheld med spiritusuheld. Fordelingen af personskadeuheld med spiritus på måneder, ugedage og timer ses på bilag 2. Trafiksikkerhedsplanen angiver som et delmål en 3 % reduktion for alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) ved spiritusuheld inden udgangen af 212 i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne ved spiritusuheld. Der er ikke afholdt kampagner hverken landsdækkende eller Københavnske om spiritus i en årrække, og politiet betragter spirituskørsel som et stigende problem, hvilket nu også ses af tallene i Københavns Kommune. Målsætningen overholdes ikke i år. Vej & Park ønsker derfor sammen med Københavns Politi at målrette indsatsen mod spiritusuheld gennem politikontroller på udvalgte steder Alvorligt tilskadekomne Målsætningen

21 6.6. SELE I år var der 28 alvorligt tilskadekomne bilister, der ikke brugte sikkerhedssele. Idet der dog samtidig er 32 alvorligt tilskadekomne bilister, hvis selebrug er uoplyst, kan det faktiske tal være større. Trafiksikkerplanen angiver som et delmål, at antallet af alvorligt tilskadekomne (inkl. dræbte) bilister - der ikke anvendte sele - inden udgangen af 212 skal reduceres % i forhold til antallet i. På figuren herunder ses målsætningen og antallet af alvorligt tilskadekomne bilister, der ikke anvendte sele Alvorligt tilskadekomne Målsætningen I år ses en kraftig stigning i forhold til 21 af alvorligt tilskadekomne. Det er lige på grænsen at målsætningen overholdes. Rådet for Større Færdselssikkerhed afholdt igen i 23 en landsdækkende selekampagne i samarbejde med de lokale færdselssikkerhedsråd : Husk selen - det ta r kun 2 sekunder. Kampagnen reflekterer over, at de store omkostninger og menneskelige tragedier, manglende selebrug medfører, står i skærende kontrast til, hvor let det rent faktisk er, at gøre den afgørende forskel mellem liv og død nemlig at spænde selen. Vej & Park har talt Københavns bilisters brug af sele efter kampagnen i april 23. Sammenlignes disse tællinger med tal fra 21, ses at andelen af førere af personbiler, der brugte sele, steg fra 74 % til 83 % og at andelen af førere af varebiler tilsvarende steg fra 38 % til 66 %. For bagsædepassagerer steg selebrugen fra 46 % til 8 %. Disse tal er uafhængige af, om bilisterne var involveret i uheld. Da den sidste kampagne blev afholdt i 23, kan vi endnu ikke se virkningen på antallet af alvorligt tilskadekomne, der ikke anvendte sele. 19

22 7. BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 1 Bilag 11 Registrering af tilskadekomne samt ændring i denne. Personskadeuheld og personskadeuheld med spiritus fordelt på måned, ugedag og klokkeslæt. Alder og køn. Tilskadekomne inkl. dræbte fordelt på trafikanter. Børn. Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. Ældre. Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. Kryds og strækning. Alvorligt tilskadekomne fordelt på kryds og strækning samt på signalregulerede og ikke-signalregulerede kryds. Bilister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister og knallert 4. Cyklister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister. Fodgængere. De vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere. Kryds med flest personskadeuheld og størst personskadeuheldsfrekvens en liste for -21. Uheldssituationer en oversigt fra Danmarks Statistik. 2

23 Bilag 1 Registrering af tilskadekomne samt ændring i denne. Tilskadekomst er en tilstand, der normalt kræver lægelig behandling eller har medført hospitalsindlæggelse, også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små blå mærker betragtes ikke som tilskadekomst. Tilskadekomst opgøres normalt som enten alvorlig eller lettere tilskadekomst. Som alvorlig tilskadekomst regnes i dag knoglebrud, ledskred, svær forstuvning, større læsioner og forbrænding. En vejledning fra Danmarks Statistik i var årsag til en ændring af registreringen af alvorligt og lettere tilskadekomne, idet hjernerystelse - der tidligere blev betegnet som alvorlig tilskadekomst - ved en fejltagelse ændredes til lettere tilskadekomst. I København ses ændringen først at slå igennem i. Vi har siden løbende korrigeret tallene for de alvorligt tilskadekomne, således at tallene kan sammenlignes hen over årene. I år korrigeres tallet med i alt 72. Den længe ventede nye vejledning er glædeligvis udkommet i september 23. Ifølge den skal registreringen af hjernerystelse igen ske som før - altså som alvorlig tilskadekomst. Tallene for de alvorligt tilskadekomne i 23 skal derfor stadig korrigeres, men fra 24 bliver dette forhåbentlig ikke længere nødvendigt. Trafiksikkerhedsplanen for København og Færdselssikkerhedskommissionens målsætning baseres udelukkende på alvorligt tilskadekomne, hvorfor der i denne uheldsrapport ikke længere opgøres lettere tilskadekomne.

24 Bilag 2 Personskadeuheld og personskadeuheld med spiritus fordelt på måned, ugedag og time PERSONSKADEUHELD TRAFIKINDEX (%) Måned PERSONSKADEUHELD TRAFIKINDEX (%) 1 1 Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn Ugedag PERSONSKADEUHELD gennemsnit af hverdag TRAFIKINDEX (%) 1 8 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Time 1 1 PERSONSKADEUHELD gennemsnit af weekend Time Personskadeuheld Personskadeuheld med spiritus Trafik

25 Bilag 3 Alder og køn. Tilskadekomne inkl. dræbte fordelt på trafikanter. Gennemsnit af de tre år -. TILSKADEKOMNE inkl. dræbte BILISTER, MC & KNALLERT Kvinder Mænd Alder TILSKADEKOMNE inkl. dræbte CYKLISTER 1 1 Kvinder Mænd Alder TILSKADEKOMNE inkl. dræbte FODGÆNGERE Kvinder Mænd Alder

26 Bilag 4 Børn ( 17 år). Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BØRN Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BØRN FORDELT PÅ TRAFIKANTER 8 BILISTER & MC KNALLERTKØRERE CYKLISTER FODGÆNGERE Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte

27 Bilag Ældre (6 år og opefter). Tilskadekomne fordelt på dræbte og alvorligt tilskadekomne samt på år og trafikanter. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE ÆLDRE Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte ALVORLIGT TILSKADEKOMNE ÆLDRE FORDELT PÅ TRAFIKANTER 8 BILISTER & MC KNALLERTKØRERE CYKLISTER FODGÆNGERE Dræbte Korrigeret alvorligt tilskadekomne excl. dræbte

28 Bilag 6 Kryds og strækning. Alvorligt tilskadekomne i % fordelt på kryds og strækning samt fordelt på signalregulerede og ikke-signalregulerede kryds. 8% Alvorligt tilskadekomne trafikanter i % 6% 4% % % % Alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister i % 6% 4% % % % Alvorligt tilskadekomne cyklister i % 6% % % % % Alvorligt tilskadekomne fodgængere i % 6% 4% % % Signalregulerede kryds Ikke signalregulerede kryds Strækninger

29 Bilag 7 Bilister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne bilister inkl. motorcyklister og knallert 4 for årene -. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE BILISTER, MC & KNALLERT 4 HOVEDSITUATION Eneuheld HOVEDSITUATION 1 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med samme kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 2 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med modsat kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 3 Uheld mellem kørende på samme gade med samme kurs og med svingning HOVEDSITUATION 4 Uheld mellem kørende på samme gade med modsat kurs og med svingning HOVEDSITUATION Uheld mellem kørende på hver sin gade uden svingning HOVEDSITUATION 6 Uheld mellem kørende på hver sin gade med svingning HOVEDSITUATION 7 Uheld med parkeret køretøj HOVEDSITUATION 8 Uheld med fodgængere HOVEDSITUATION 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen (heraf 24 i samme uheld)

30 Bilag 8 Cyklister. Hovedsituationer for alvorligt tilskadekomne cyklister for årene - ALVORLIGT TILSKADEKOMNE CYKLISTER HOVEDSITUATION Eneuheld HOVEDSITUATION 1 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med samme kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 2 Uheld mellem ligeud kørende på samme gade med modsat kurs og uden svingning HOVEDSITUATION 3 Uheld mellem kørende på samme gade med samme kurs og med svingning HOVEDSITUATION 4 Uheld mellem kørende på samme gade med modsat kurs og med svingning HOVEDSITUATION Uheld mellem kørende på hver sin gade uden svingning HOVEDSITUATION 6 Uheld mellem kørende på hver sin gade med svingning HOVEDSITUATION 7 Uheld med parkeret køretøj HOVEDSITUATION 8 Uheld med fodgængere. HOVEDSITUATION 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen

31 Bilag 9 Fodgængere. De vigtigste uheldssituationer for alvorligt tilskadekomne fodgængere - Først uheldssituationer for kryds derefter for strækning. ALVORLIGT TILSKADEKOMNE inkl. dræbte FODGÆNGERE i uheldssituations nr: / BUS

32 Bilag 1 PERSONSKADEUHELD - Kryds hvor følgende betingelse er opfyldt: Over 2, personskadeuheld pr. år (set over 3 år) Sorteret faldende efter antal PERSONSKADEUHELD Personskadeuheld Vej 1 Vej 2 pr. år H.C.Andersens Boulevard Tietgensgade 3,7 *** H.C.Andersens Boulevard Jarmers Plads 3,7 * Fredensgade Blegdamsvej 3,3 *** Vibenshus Runddel/Lyngbyvej Jagtvej 3,3 *** Gyldenløvesgade Nørre Farimagsgade 3,3 * Gyldenløvesgade Nørre Søgade 3,3 * Vermlandsgade Uplandsgade 3, *** Amager Boulevard Artillerivej 3, *** H.C.Andersens Boulevard Jernbanegade 2,7 *** H.C.Andersens Boulevard Rysensteensgade 2,7 *** Nørre Allé Øster Allé 2,7 ** Kryds hvor følgende betingelser er opfyldt: Over 1 personskadeuheld pr. år (set over 3 år) og uheldsfrekvens større end 2, pr. år Sorteret faldende efter UHELDSFREKVENS Uheldsfrekvens Vej 1 Vej 2 pr. år Gl. Kongevej Stenosgade 4, *** Vermlandsgade Uplandsgade 3,9 *** Sjælør Boulevard Carl Jacobsens Vej 3,7 *** Torvegade Overg. neden Vandet 2,8 *** Jagtvej Fensmarksgade 2,7 *** Kastrupvej Øresundsvej 2,6 *** H.C.Andersens Boulevard Jernbanegade 2, *** De med *** mærkede vejkryds er ændrede eller ændring er i gang. For de med ** mærkede vejkryds foreligger projekt til ændring. For de med * mærkede vejkryds er projekt til ændring under udarbejdelse eller overvejelse.

33 Bilag 11

34